Original subtitles

Hallo.

Johannes Brandt?

Skal vi have et menagerie her?

Hans navn er Peebo.

Han er en ædelpapegøje.

Mit navn er Nella.

Kort for Petronella.

Er du husholdersken?

Hvor er Johannes?

Min bror er ikke hjemme.

Din bror?

Så du er...

Marin Brandt.

Otto!

Til Deres fødder.

Otto er min brors tjener.

Dette er Cornelia, hun er tjenestepige.

De vil tage sig af Dem.

Dette er Petronella.

Hun er herrens nye hustru.

Jeg formoder, De ønsker at se Deres soveværelse.

Til køkkenet.

Åh, han lever med, øh...

Kom så!

Dette plejede at være mit værelse.

Men det havde en bedre udsigt, så vi gav det til Dem.

Men, nej.

Venligst, De må beholde det.

Nej, De misforstår.

Udsigten er til Dem.

Folk fra Amsterdam skal kunne se, at Johannes Brandt har en ny hustru.

Oortman-klanens store, fædrene sæde...

Er det varmt og tørt?

Det er ikke så stort.

Og det er fugtigt.

Vi havde ikke råd til at beholde digerne.

Herkomst regnes for intet.

Intet.

Digerne skal vedligeholdes, ellers stiger vandet.

Vi sendte den næstbedste pram.

Jeg håber ikke De blev fornærmet.

Johannes brugte den anden.

Nej, selvfølgelig ikke.

Vidste han, jeg kom?

De må være sulten.

Jeg får Cornelia til at komme med noget at spise.

Åh.

Har I noget marcipan?

Vi har ikke sukker i huset.

Dets luksus gør sjælen syg.

Cornelia kommer med lidt sild.

Stå stille, pige!

Han kan komme hvert øjeblik.

Nu hører du på mig, min pige.

Du skal gifte dig med ham.

Du skal få ham til at ville gifte sig med dig,

ellers er vi ruinerede.

For mig selv, er jeg ligeglad.

-Men for din bror og din søster... -Han kommer! Han kommer!

ASSENDELFT TRE MÅNEDER TIDLIGERE

Og dette er Nella.

Jeg mener, Petronella.

Deres datter er vældig smuk, madame Oortman.

Hvor stor er gælden, helt præcist?

Gælden?

Jeg ved, jeg ikke er den eneste, De skrev til.

De ville ikke have gjort det, hvis De ikke havde været desperat.

Har jeg nævnt, at hun spiller lut?

Gode Gud, vi er blevet frelst.

Han har bedt om din hånd.

-Tror du, du kan elske ham? -Gør det nogen forskel?

Nej. Men jeg ønsker, at du er lykkelig.

Jeg tror... måske godt jeg kan.

Jeg hører, man spiser chokolade indpakket i guld i Amsterdam!

Kom, kom.

Hun er her.

Det havde set bedre ud, om De havde været her, da hun ankom.

Måske burde De gå ind og se hende.

Nej, lad hende sove.

-De må forstå... -Jeg forstår.

Jeg skal arbejde. Rezecki, kom.

Herren er ankommet fra London.

I skal spise morgenmad sammen.

Kom, jeg klæder Dem på.

Min mor sendte mine mål i et brev.

Har syersken ikke fået dem?

Madame Marin sendte dem.

Min mor kender mine mål.

Det var nok en fejl.

Jeg skal gøre mit bedste.

Korrekt, selvom Hamborg er et fornuftigt valg.

-Ja. -Og Marseille...

Godmorgen!

Godmorgen.

Tak for kjolen.

Der er flere.

Men... den er lidt stor.

Marin, synes du ikke?

Glem det, vi får den syet ind. Kom og få noget at spise.

Vi spiser nøjsomt i dag for at vise ydmyghed.

Afsavn som en slags spænding, mener du.

Otto, hent mig lidt øl.

Også til Nella og Marin.

Det giver mig fordøjelsesproblemer.

Kom nu, vis lidt trods!

Mod er byens mest sjældne råstof i disse tider.

Hvordan gik rejsen?

Ikke meget at fortælle.

Lombardy-silken, hvem vandt importretten?

-Det har jeg glemt. -Hvem?

Henry Field fra London.

Englænderne, altid englænderne.

-Tænk på provisionen, Johannes. -Jeg ved, hvad jeg laver, Marin.

Huset her er bevis nok, ikke?

Har du talt med Frans Meermans om hans kones sukker?

Har du talt med Frans Meermans om hans kones sukker?

Så det er her, hunden ligger begravet.

Det har stået i varehuset i en måned.

Du har stadig ikke sagt dem, hvad du vil gøre med det.

Min søster mener, at sukker korrumperer sjælen, Nella,

men ud af alt det, jeg kan sælge, presser hun på med netop det.

-Hvad tænker du om det? -Sælg sukkeret!

Du skal ikke sige, hvad jeg skal gøre!

Hvor skal du hen?

-Se til dit forbandede sukker! -Jeg tror dig ikke.

Hejsa!

Har Johannes samlet dem på sine rejser?

Verden på et sæt tallerkener.

Er han ikke rig nok til at få en anden til at rejse for ham?

Herrens ånd trives på havet.

Han siger, "Havet er noget, som land aldrig kan blive."

Intet jordstykke forbliver uændret.

Hvad laver I?

Vi snakker bare.

Han arbejder. Ser du det ikke?

Lad det være.

Der er ruller, du skal have afleveret.

Marin, jeg tror Peebo savner mig.

Han har brug for frisk luft og lys.

Hans plads er hernede.

-Men Johannes' hund... -Johannes er herren.

Han kan gøre, som det passer ham.

Er han ofte væk?

Ingen tvang dig til at gifte dig med ham.

Jeg håber ikke, De er skuffet.

Jeg har intet behov for et bryllupsmåltid.

Jeg er glad for, det er dig.

Johannes, jeg ved, vi knapt kender hinanden.

Men jeg lover, jeg vil forsøge at være en god hustru.

Og du har mit ord på, at når jeg kommer til Amsterdam,

vil jeg gøre alt, jeg kan, for at være en god husbond.

Jeg har presserende sager i byen.

Jeg troede, du ville ønske, at tilbringe vores første nat her.

Jeg ville ønske, det var muligt.

Du kommer til Amsterdam og...

så.

Johannes.

Jeg tænkte bare på, om jeg...

ser dig...

senere?

I aften...

I aften kan jeg ikke.

Snart, så.

Nella, da jeg sagde, at jeg ville gøre alt

for at være en god husbond for dig...

mente jeg det.

Godaften.

Kære pige.

"Kære mor,

jeg har nu været i Amsterdam i over en uge.

Byen er pragtfuld, som intet jeg før har set.

Mit nye hjem er smukt og jeg mangler intet materielt.

Han er som en mand, der byggede et hus...

og lagde fundamentet på klippegrund.

-Johannes' søster, Marin, er... -Men ham der hører og ikke handler.

...meget gudfrygtig.

Han er som en mand, som, uden fundament...

Og går meget op i vores diæt.

Byggede sit hus på jord.

Johannes behandler mig med stor venlighed,

men hans arbejde gør, at han ofte er væk.

Jeg ser frem til at tilbringe mere tid sammen med ham.

Jeg ser frem til at tilbringe mere tid sammen med ham.

Jeg håber, digerne holder.

Send min kærlighed til lille..."

Stille!

Åh Gud!

Johannes, hvad har du lavet?

-Hvad? Du bad mig finde en... -En hvad?

En bryllupsgave...

til dig.

En mand ved havnen havde noget kabinetter tilovers.

Jeg fik det udbedret med skildpaddeskjold og tin-indlæg.

Hvad er det?

Et hus.

Dit hus.

Dette hus.

-Hvor meget? -Rammen kostede to tusinde.

Med gardiner og møblering kom det op på tre.

Tre tusinde gylden?

Det kan brødføde en familie i årevis.

Hvis du havde penge tilovers,

skulle du have givet dem til kirken.

Slut med din fromhed.

Jamen, hun kan ikke lide det.

Og heller ikke jeg.

Det er simpel smag for dig.

Hvad med dig?

Jeg havde håbet, du ville kunne lide det.

Hvad skal jeg gøre med det...

helt præcist?

Du finder nok på noget.

Hvad laver du?

Intet.

Døren stod åben. Jeg tænkte, du foretrak den lukket.

Smits liste.

Det er et register over alle håndværkere

og virksomheder i byen.

Til hvad?

Til at dekorere dit hus.

Min bror betaler for det hele.

Jeg troede, du sagde, det var ekstravagant.

Djævlen finder arbejde til ledige hænder.

Miniaturemaler.

Uddannet hos den store urmager fra Brugge, Lucas Windelbreke.

Ved solens tegn.

"Kære sir, jeg har et hus med ni rum

i miniatureskala, der skal fremvises i et kabinet.

Jeg vover at fremsætte tre forespørgsler og afventer dit svar.

Artikel, en lut med strenge.

Artikel, et bur, velegnet til en ædelpapegøje.

Artikel, en æske marcipan.

Hvordan kommer jeg til Kalverstraat?

Hvad skal du der?

Intet.

Give en besked til én.

Hvem?

En håndværker, intet andet.

Jeg tager med dig, madame.

Det behøves ikke, jeg har en god stedsans.

Hvorfor kom Otto ikke med?

Det er ikke let for ham.

Hvad mener du?

Han kom på et portugisisk slaveskib.

Seksten år gammel.

Hans forældre var døde.

Herren så ham og tog ham med.

Siger du, at han er slave?

Nej.

Men han skylder herren sit liv.

Da han ankom, talte han ikke i en måned.

Den kaffefarvede hud...

Jeg har set dig kigge.

-Det gør jeg ikke. -Selvfølgelig gør du det.

Det gør alle.

Åh, marcipan!

-Tror du, vi kan købe noget... -Kom så, madame.

Kornblomst! Hvor har du været?

Jamen, hvad venter I på? Kom ind!

Vær så venlig, madame, kig dig omkring.

Familien Meerman insisterede på, at herren distribuerede det.

De ved, han kan få en bedre pris i udlandet.

Og fruen er enig, selvom hun hader sukker.

Hende og resten af lyseslukkerne!

Jeg hørte et rygte.

De vil forbyde kagemænd som værende katolsk.

Kan du tro det?

Madame, prøv blot, hvad du lyster.

Hvorfor ikke sælge det her?

Der er næsten ikke nok på markedet.

Jeg tror, det er mere til det, end som så.

Mere? Hvad mener du?

Hanna!

Hvad laver du, kvinde?

Jeg må gå.

Vi ses snart, kornblomst.

Der er det.

Solens tegn.

Det har jeg aldrig set før.

Hallo?

Hallo?

Madame!

Jeg tror ikke, der er nogen derinde, madame.

Hvor er kabinettet henne?

Det kunne ikke stå i entreen.

Det skyggede for al lyset.

Otto, Cornelia, døren.

Hej.

Hvad fanden laver du her?

En pakke.

Til Nella Oortman.

Så, det er din nye kone?

Jack Philips, madame.

Næste gang bruger du den nedre indgang.

Hvem var det, herre?

Ingen, Otto. Ingen.

En pakke, intet andet.

Hvad er der i pakken?

Blot et par ting til kabinettet, du købte til mig.

"En hver kvinde er selv arkitekt bag hendes egen lykke."

Artikel, en lut med strenge.

Artikel, et bur, velegnet til en ædelpapegøje.

Artikel, en æske marcipan.

"Sir, jeg takker dig for de bestilte artikler.

Dit håndværk er usædvanligt.

Jeg havde dog ikke bestilt en vugge,

og forstår ligeledes ikke, hvorfor du sender mig én.

Derfor må jeg afkorte vores transaktioner fremover.

Deres, i god tro, Petronella Brandt."

Til håndværkeren igen?

Du må ikke åbne det.

Nej, madame.

Der er du. Men hvor i verden er Cornelia?

-Du skal til at gøre dig klar. -Klar? Til hvad?

Johannes tager dig med til en fest hos sølvsmedslavet.

Hvorfor er gardinerne trukket for?

Sollyset var for skarpt, ikke andet.

Vi holder dem åbne, når der er dagslys.

Ellers tror folk, at vi har noget at skjule.

Festen.

Var det hans idé?

Vi blev enige om, at det var passende, du tog med.

Er du helt sikker på...

at der stadig ikke var nogen?

Jeg lagde det ind under døren.

Hanna sender sine hilsner.

Du ser skøn ud.

Se, Marin, alle de penge, jeg brugte på kjoler,

var det værd.

Hvorfor kommer du ikke med?

Jeg tror det er bedre, du bliver set med din hustru, ikke?

Du må huske at invitere familien Meerman til middag.

Okay. Nella, lad os gå.

Tak...

for at tage mig med.

Du behøver ikke takke mig.

Hvem skal jeg så takke?

Jeg mener, du er min hustru.

Du bør ikke skulle takke mig for at tage dig med ud.

Er familien Meerman der?

Marin lader til at være opsat på, at du sælger Frans Meermans sukker.

Det er ikke hans.

Det er hans hustrus.

Hun ser det som en billet til det, hun altid har ønsket sig.

Den magt og stilling, Frans aldrig har kunnet give hende,

men Marin forstår ikke komplikationerne.

Som er?

Præcis hvad han og Agnes vil gøre med magten, så snart de har den.

Vend dig om.

Smil, og lad være at sige noget.

Laugene har monopol på handlen og sætter priserne.

Lad som ingenting.

Sølvsmedelauget er et af de rigeste.

For en købmand som mig, der arbejder udenfor lavene

er tilstedeværelse ikke kun et spørgsmål om respekt, men en pligt.

Værsgo.

Tænker du nogensinde, at mad, er der, vi i sandhed finder os selv?

Ser du?

Kommenfrø med friskost minder mig om, at jeg er i stand til at nyde.

Smør fra Delft, så udsøgt og cremet.

Figner.

Og creme fraiche, der minder mig om min barndom.

Hvis smag jeg nu kommer i hu.

Og du?

Min mor plejede at lave ruller af marcipan.

Og duften, der kom fra køkkenet...

fik mit hjerte til at slå hurtigere.

Bedre end sild?

Hvad spiser du, når du er på havet?

Andre mænd.

Bøh!

Johannes! Herovre!

Forretning.

Det tager ikke lang tid.

Jeg ser, at Brandt holder samme standard for hustru,

som han gør for alt andet.

Anges Meermans.

Petronella, ikke sandt?

Fortæl mig, hvordan fandt Marin dig?

Marin?

Hvad mener du?

En brud til Johannes.

Hun ledte så længe.

De er så tætte, selvfølgelig, bror og søster.

-Sommetider har vi tænkt, om... -Agnes, vær venlig...

Frans, dette er Petronella Brandt.

Nå da, jeg troede, hun var sølvsmed.

Hvor er Johannes?

Jeg troede, vi skulle snakke med ham.

Her er han.

-Madame Meermans. -Den herre.

Jeg ser, du bruger dine sædvanlige tricks denne aften.

Ingen tricks, madame. Blot mig.

Angående sukkeret, Johannes.

Jeg har det på hånden.

Vi tvivlede aldrig.

Blot, øh... hvornår bliver det solgt, tror du?

Det tager tid at få den bedste pris.

Med de sorte markeder i Østen

og horkarlene i hjemmene, hungrer folk efter kvalitet.

Men jeg tager ikke jeres sukker på børsen.

Handelsmarkedet er et cirkus, markedet er ren svindel.

Er du ude på at sælge det i udlandet?

Jeg sejler snart til Venedig.

Katolikker?

Selvfølgelig, hvis I insisterer,

kan vi sælge det hele her i Amsterdam,

oversvømme markedet, og kun tjene det kvarte af dets sande værdi.

-Valget er jeres. -Du er eksperten.

Ja... jeg er.

Kom, Agnes.

Der er Slabbaert, vi bør hilse.

Må Gud være med dig.

Og dig.

Hvem er de?

Schout og Schepsenbank.

Dommer og jury her i Amsterdam.

Hvorfor ser de sådan på dig?

Fordi de ikke styrer mig.

Vil de gerne det?

Styre dig?

Nej.

De vil ødelægge mig.

Folk beundrer dig.

Tror du, de ville tale med mig, hvis ikke jeg var rig?

Er vi?

Rige?

Man kan ikke fastholde rigdom, Nella.

Den er som havet.

Prøv at holde for stramt fast,

og det forsvinder mellem dine fingre, ligesom vand.

Marin elsker at bekymre sig.

Du må være træt. Gå i seng.

Jeg er ikke træt...

Johannes.

Men altså.

Jeg skal lave noter om de mænd, jeg mødte i aften.

Hvad vil du?

Hvad tror du, Johannes?

Jeg vil være din hustru.

Du er min hustru.

Nej.

Så vidt jeg kan se, er jeg bare...

én du ejer.

Én der er nyttig for dig til et formål, jeg ikke kender til.

Som en hund.

-Som Otto. -Nella, vær sød.

Jeg har været her 11 dage, Johannes.

Længere end det tog Gud at skabe jorden.

Indtil i aften havde du stort set ikke talt til mig.

Indtil i aften havde du stort set ikke talt til mig.

Du har ret.

Undskyld.

Jeg gør det godt igen.

Kom.

Har du så meget afsky for mig?

Jeg har ikke afsky for dig.

Du kan ikke klare min berøring.

Det er ikke det.

Jeg skal dele dig med hende.

Er det det?

Du må hellere gå,

før én af os siger noget, vi begge vil fortryde.

-Nej, Johannes, jeg ved... -Ud. Ud med dig!

Åh nej.

Kom så, madame.

Du kan ikke ligge i sengen hele dagen.

Madame Marin vil have os alle med i kirke

for at høre pastor Pellicorne prædike.

Og der er kommet noget til dig.

Det må være fra håndværkeren, hvad du så ellers har bestilt.

Men jeg har intet bestilt.

Jamen, altså. Desto mere grund til at se, hvad der er indeni.

Se!

De har barbaren med.

Herre.

Madame Meermans.

Hvor er din bror?

Inviterede Johannes jer til middag hos os?

Nej, han gjorde ej.

Men I vil gerne komme, ikke?

Burde det ikke være hans kone, der udsteder invitationen?

Jeg beder, kom i morgen.

Det vil være vores ære.

Kom, lad os sætte os.

Utroskab!

Åger!

Usædelighed!

Og værre handlinger, for nedværdigende

til at nævne i Guds hus.

Taler jeg om Sodoma?

Om Gomorra?

Om Gomorra?

Nej, jeg taler om Amsterdam!

En by med lukkede døre, gennem hvilke ingen mand kan se.

-Nella! Vær venlig! -Men Gud ser!

Alt for længe har vi tolereret vores brødres syndigheder.

Men en storm er på vej.

Så...

Se nu...

ind i jeres egne hjerter...

og jeres nabos hjerter...

og se på, hvordan I har syndet.

Marin.

-Marin, er du okay? -Jeg har det fint.

Mænd, elsk jeres hustruer.

Kun to...

Hvad laver du?

Hvor har du dem fra?

Miniaturemaleren.

Jeg kender ikke navnet. Marin gav mig Smits liste.

-Det var den eneste deri. -Hvad har du fortalt dem?

Intet.

Men du bestilte de her.

Nej. Nej, jeg bestilte dem ikke.

Jeg bestilte kun lutten, buret og marcipanen.

De her... kom bare.

Hvordan vidste de, hvad de skulle fremstille?

Jeg ved det ikke.

Ikke mere.

Ikke mere, forstår du?

Jeg tror, du glemmer din plads.

Hvad er min plads?

Som tjener.

Min plads er at beskytte dette hus og alt heri, inklusiv dig.

Vi står eller falder sammen.

En vidunderlig prædiken fra pastor Pellicorne i søndags,

synes I ikke?

Åh, men den gik du selvfølgelig glip af, Johannes.

Lad mig gætte.

Han tilbyder tilgivelse for dine egne synder,

men kun hvis du bekender din nabos.

Skal vi prøve sukkeret?

Cornelia?

Tillad mig.

Udsøgt.

Cornelia, Otto, hvad synes I?

Vældig godt, herre.

Delikat.

Gud ske tak og lov.

Du vil gøre os rige, Brandt!

-Hvornår tager du til Venedig? -Indenfor en måned.

Jeg må spørge dig.

Hvad gav Brandt dig i bryllupsgave?

Jeg vil have én selv.

Og min skal være bedre end hendes.

Gud ske tak og lov, de er gået nu.

Ryd op i morgen tidlig.

"Min skat, jeg elsker dig som det foranderlige hav,

altid anderledes, altid i bevægelse.

Du er solskin gennem et vindue, i hvilket jeg står, varmet.

En enkelt berøring varer tusinde timer.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte..."

Giv mig det.

Marin...

Undskyld.

Jeg sagde, giv det til mig.

Marin.

Marin, slip mig.

-Marin, du gør mig ondt! -Ud med dig.

Johannes skal få det at høre.

Hvor er allesammen?

Madame Marin er utilpas.

-Jeg kom med morgenmad, men... -Og Johannes?

Han gik tidligt på kontoret.

Nej!

Fortæl mig! Hvor var han i nat?

Han kom ikke tilbage! Og hvorfor er Marin så bekymret?

Det sagde jeg jo.

Han tog på kontoret.

Nej.

Nej, du lyver for mig.

Hvor skal du hen, madame?

Klokken er ikke engang otte!

Du bør blive her.

Jeg kan gå hvorhen, jeg vil.

Otto!

Otto!

Johannes.

Nej!

Gå væk. Nej.