All language subtitles for Kalak (Isabella Eklöf, 2023).danish

Jan?

Jan?

Jeg tror vist, du har haft en våd drøm.

Tænk, at noget kan være
så hårdt og blødt på én gang.

Er det dejligt?

Ja.

Uaajeerneq.

Maskedans var
oprindelig et frugtbarhedsritual.

En taksigelse
til ånderne og vores forfædre.

Masken er inspireret
af den østgrønlandske træmaske.

I Uaajeerneq
arbejder man med tre elementer:

Klovneri...

...det seksuelle...

...og åndernes verden.

Masken har tre farver.
Rødt, som symboliserer blodet.

Livet.

Sort...

...som symboliserer åndernes verden.

Det ukendte.

Hvidt, knoglerne.

En påmindelse om vores forfædre.

1,5 kg.

Det lokale jægermarked
er billigere end købmanden.

Her er der hvalskind. Det spises råt.

- Tør nogen smage?
- Nej, nej.

Det er ikke så slemt.
Smagen er ret blød og lidt mudret.

Okay.

- Er det sæl?
- Ringsæl.

- Vil du have lidt?
- Ja.

1,5 kg.

Tak.

- Hej.
- Hej.

Undskyld, det roder.

- Til sælsuppe.
- Ja, ja.

Ungerne kan godt lide det.

Kære min søn. Jeg skriver til dig
på tværs af et stort hav.

Ligesom de tidligere opdagelsesrejsende,
soldaterne i krig -

- og tilflytterne i Den Nye Verden
med det håndskrevne ord.

Bliv nu ikke forskrækket.
Jeg har fået kræft.

Det hedder kræft, fordi Hippokrates
sammenlignede svulsten og dens vener -

- med en krabbes vidtforgrenede lemmer.

Krabben sidder på min hals
og klamrer sig til livet -

- uden at vide, man prøver at dræbe den
med midler, der kunne dræbe værten.

Altså mig.

Så fik jeg lyst til at skrive til dig,
min kære søn.

Breve frem og tilbage over
det store, sorte, kolde Atlanterhav.

Du er i Grønland
med dine interessante oplevelser der.

Jeg er i København
i min rodede lejlighed -

- med mine minder og min læsning -

- og en gradvis nedgang
i kræftens ni kredse.

Så lad os skrive, hudløst ærligt -

- om vrede, had, kærlighed, sex.

Intet skjult. Du vil sikkert
have stor terapeutisk glæde af det.

Og jeg vil få et glimt af min søn igen.

Ham, som så grusomt har forladt mig
til verdens bogstavelige ende -

- det tilfrosne, ufrugtbare Jotunheim.

Skriv snart og fortæl mig,
hvad du tænker om dette.

Og vær nu ikke bekymret.
Jeg er ikke spor bange.

Jeg har det faktisk bedre,
end jeg har haft det i årevis.

Hils familien.
Kærlige hilsener, papa.

Så er der post.

Jeg vil ud et sted.
Sidste gang her kom jeg aldrig ud.

- Jan.
- Vi tog på en tur.

Men jeg skulle tidligt tilbage
til morgenvagten.

Derfor skulle jeg også af sted.

Vi var ude til omkring kl. 19.

Det lyder vidunderligt.

- Vi havde morgenvagten næste dag.
- Vi gik tidligt i seng.

"Rensdyret går op ad bakken."

"Fåret går ned ad bakken."

"Hvem går ned ad bakken?"

"Fåret..."

Står du der og spionerer på mig?

"Rensdyret går op ad bakken."

"Hvem går op ad bakken?"

- "Rensdyret går op ad bakken."
- Ja. Fint.

"Fåret går ned ad bakken."

"Går rensdyret ned..."
Det er fra farfar.

- Skal vi åbne den?
- Ikke nu.

Se her.
"Går fåret op ad bakken?"

Jeg er alligevel bedre end dig.

- Hvad?
- Jeg er bedre til grønlandsk end dig.

Ja, det er du. Du er så dygtig!

Min datter.

Det er tid til vejret
på havet omkring Grønland.

Lokalt er klokken 18.30
her i Grønland -

- mandag den 21. november.

- Hallo, Jan.
- Hallo.

- Er I snart færdige?
- Om cirka tre kvarter.

Må Pipaluk og Naja spise med?

Det går vist fint.

- Vil du hjælpe mig med at dække bord?
- Ej, jeg gider ikke.

- Vil du smage?
- Ja tak.

Værsgo.

- Mere salt.
- Altid mere salt.

- Hov! Hvor blev De af?
- Her er jeg.

Nej, nej!

- Sådan ser hun ud, det fjollehoved.
- Må jeg så komme ned?

- De bliver her.
- Til dommedag?

- Til De kommer til fornuft igen.
- Ja, ja.

- Fortæl os det hele.
- Hold mund.

Ingen har gidet høre på mig i tre
stive år. Nu kan det være det samme.

Må vi så være fri!

Jeg kunne ikke
lade hende blive derovre, vel?

Vil I adoptere mig?

- Nogen tager sig af forvildede piger.
- På Hovedbanegården.

- Hvad foregår der?
- Det kommer ikke den sag ved.

Måske skulle jeg passe lidt på jer.

- Hvordan det?
- Det skal jeg vise jer.

Hej.

Hej.

Hej. En Tuborg, tak.

- Glas?
- Ellers tak.

30 kroner.

- Hej, Jan.
- Hej, Karina.

Jan er sygeplejerske på Sana.

- Skar de hans pik af?
- Det må jeg vel finde ud af.

Kalak!

Hvad betyder det?

- Takki.
- Jan.

Sid ned.

- Værsgo.
- Tak.

Det var så lidt.

Hvad betyder det egentlig? Kalak?

"Kalak" betyder "din skide grønlænder".

Det kan være godt,
og det kan være skidt. Forstår du?

Ja. Det tror jeg.

Skål!

Lad os kissemisse.

Du har kone og børn, ikke?

Jo.

- Hallo.
- Halløj.

Hallo.

Undskyld!

- Er du genert på grund af børnene?
- Lidt.

Vi skal nok ned under dynen.

Hvor har du været?

Hjemme hos en.

En pige?

Ja.

Nå.

Ja.

Og så har min far kræft.

Undskyld! Undskyld.

Nej, nej, nej...

Er det alvorligt?

Jeg aner det ikke. Strubekræft.

Shit.

Jeg kommer nok til at se hende igen.

Jeg kan ikke stoppe det. Jeg vil ikke.

Jeg vil ikke bede
om din tilgivelse eller tilladelse.

Men det her er noget, jeg er nødt til.

Jeg ved ikke hvorfor.

Jesus, Jan!

Det må jeg lige tænke over.

Selvfølgelig.

Jan?

Jan.

Der var du!

- Vil du have en pære?
- Nej, jeg kan ikke lide pærer.

Jamen så kunne du...
Hej. Hvordan gik det?

Godt.

Skal I så ses igen?

Ja.

Det er jeg bange for.

Du burde have dit eget harem.

Nogle gange
drømmer jeg om en stor familie.

Mænd og kvinder,
der lever sammen. Masser af børn.

- Her? I Grønland?
- Måske.

I et hus ved en fjord et sted.

Vil du have, jeg rejser hjem?

Nej.

Nej, det ville jeg blive meget ked af.

Hvor skulle jeg overhovedet tage hen?

Jeg har jo kun jer.

Jeg skal i hvert fald ikke tilbage
til det der Lolland-luderhelvede.

Der falder ro over tingene snart.

Jeg har brug for
ligesom at gå linen ud.

Har det noget med din far at gøre?

Nej.

Det har jeg aldrig tænkt på.

Nej. Jeg tænker bare...

Hvis nu det var en slags oprør
mod ham eller et eller andet.

Det håber jeg ikke. Næh...

Tak.

- Vil du have noget kaffe?
- Ja tak.

- Far?
- Ja.

Skal vi ikke flytte herud?
Der er ingen dumme mennesker.

- I kan sejle ind med båden om morgenen.
- Det bliver nok lidt svært.

- I har jo også skolen, ikke?
- Jo.

Vi kan godt komme herud lidt oftere,
når nu vi har en båd, vi kan låne.

- Vil du have kaffe?
- Ja tak.

Nej, ellers tak.

Så mødes vi endelig.

- Hvor bor I egentlig?
- Millionærbarakken.

- Det er meget eksklusivt.
- Ja, luksus.

- Hvad laver du?
- Jeg har dagplejebørn.

- Hvad med dig?
- Jeg vasker gulv på hospitalet.

- Er det godt?
- Godt?

Altså er det et godt arbejde?

Det ved jeg ikke, om man kan sige.
Ville du bryde dig om det?

Smuk.

- At forstå sproget gør en forskel.
- Det er umuligt at lære.

Ind ad det ene øre, ud ad det andet.

Prøv at sige...

Tak.

- Hvad betyder det?
- "Du er sød."

Hvad hedder "i lige måde"?

Det kører for dig.

Det er lige meget at gøre sig umage.
De hader os.

- Hej.
- Hej.

Hvilket kød?

- "Hvilket kød er det?"
- Hvilket kød er det?

Godt. Det er rensdyrkød.

Rensdyret går op ad bakken.

Hvabehar?

Ikke noget.

- Smager det godt?
- Ja, det smager meget godt!

Lad os udbringe den bedste skål -

- og rejse os op allesammen -

- for at ønske fødselaren et godt liv -

- som her fejres i dag.

Hurra, hurra, hurra!

- Tillykke!
- Skål!

- Hvad er det her?
- Kogte sæltarme.

Den er lidt bruskagtig.

Sådan!
Prøv den tørrede fisk med sælfedt.

Det her? Det er faktisk min yndlings.
Det smager så mildt og fint.

- Du tror vist, du er en rigtig kalak.
- Det ville være fantastisk.

- Det var ikke en kompliment.
- Det synes jeg.

Åndssvage dansker.
Det betyder, du gør dig selv til offer.

Du knalder udenom
og nasser hos de nærmeste.

Du vælger at bruge din knytnæve
for at udtrykke din smerte.

Min kære datter.
Det er ikke, hvad det betyder!

Ja. For nogle
betyder det noget helt andet.

- Fællesskab.
- At høre til.

Tag en drink. Du stinker af indvolde.

Min far misbrugte mig, da jeg var dreng.

Det har jeg aldrig fortalt nogen.
Ikke engang Lærke.

Er det din undskyldning
for at behandle folk dårligt?

Jeg er da også blevet voldtaget.
Sara er resultatet af en voldtægt.

Hvad er det, der gør dig så speciel?

Skrid med dig.
Jeg skal tidligt op i morgen.

Vi har talt ned hele ugen.
Nu er vi her!

Nu er det endelig fredag,
og nu skal der festes!

Jan!

Kunne nogle af jer tænke sig en fridag?

- Stop. Sæt dig.
- Hvad?

Kom og luk op, Jan!

Det bliver værre, hvis jeg går derud.

Hun smadrer jo døren.

Hvis du ikke går derud, så gør jeg det.

Jan, børnene er bange!

Jan!

Døren var ellers åben.

Karina...

- Nej!
- Nej, det er ikke...

Det er ikke noget... Det er helt fint.

- Du skal på skadestuen.
- Nej. Jeg har fortjent det.

- Du skal på skadestuen.
- Det er ikke nødvendigt.

Du får ar af det her.

Det gør ikke noget.
Jeg er bare glad for, det er overstået.

Tak, fordi du er så god.

Også jer.

Det er okay.

Kom herover. Markus.

Kom herover.

Det er fint.

Hvor er I gode.

Kunuk.

Kunuk!

Goddag, Kunuk.

Kunuk?

Jeg bliver nødt til
at give dig din Tiacin.

Det siger kredsdommeren,
så der er ingen vej udenom.

Jeg gør det nu.

Kunuk, det er okay.

Jeg gør det ikke.

Vil du skære mig?

Kunuk...

Han har en kniv!

Det smager godt, hvad?

Det er hellefisk.

- Hvad hedder den på grønlandsk?
- Qaleralik.

Må jeg bede om en cigaret?

Tak.

I det mindste har han sin smøg.

Nukappi er glad for,
at I er kommet hertil.

Vi har manglet
en sygeplejerske i mange år.

Og jeg er glad for,
at min kone kan være mere hjemme.

Vi er også glade for at være her.

- Det veksler.
- Bærrene er fantastiske.

- Har du plukket dem?
- De danske lærere kommer og går.

Vi vil have flere grønlandske lærere,
men de er svære at få til bygderne.

Søg job på skolen.
Vi mangler lærere til de små klasser.

Jeg er jo ikke uddannet.

De fleste er ikke uddannede.

Det vigtigste er,
du ikke rejser igen efter et halvt år.

- Ja, det kunne da godt være.
- Ja.

Jeg snakker med skolelæreren, Bjarke.

Gør det.

- Far?
- Ja.

Skal vi ikke også have hunde?

Måske. Når vi er faldet lidt på plads.

Så skal vi også lære at køre hundeslæde.

Hun siger det,
fordi Nukappis hund skal have hvalpe.

- Er det rigtigt?
- Ja.

I ved, jeg har arbejdet med hunde.
De er ikke kæledyr.

Man kan ikke lukke dem ind,
gå tæt på dem eller stole på dem.

Jeg kan. Jeg er hundehvisker.

- Er du nu det?
- Ja. Jeg kan tale hundesprog.

Det var meget praktisk,
men du må ikke gå tæt på hundene.

Amanda. Jeg mener det.

Jeg mener det!

- Jan.
- Nikoline Petrussen skal til at føde.

Det er det røde hus på højden,
lige før fiskefabrikken.

Træk vejret!

Sådan. Pres.

Træk vejret. Træk vejret!

Se den lille baby!

- Hvor er den stor!
- Og sød.

- Dreng eller pige?
- Det er en dreng.

Sikke en skøn sygeplejerske!

Hvor er han smuk.

Hvordan har du det?

Godt.

Du skulle have set dig selv.
Du var helt bleg.

- Var du nervøs?
- Næh.

Lidt?

Måske lidt.

Det er dejligt
at have en sygeplejerske igen.

Du gjorde det bedre
end nogen sygeplejerske.

Hundene kan lugte det.
Hvad gør vi ved den?

- Du skal da spise den.
- Hvad?

- Skal jeg spise den?
- Nej, hundene!

Nej, den skal brændes!

Nej, nej.

Nej, du må ikke få den.

Kaffe?

Tak.

Det var min første fødsel.
Jeg havde ikke klaret det uden dig.

Den er helt kold,
men den er sikkert dejlig alligevel.

Jeg tror,
den er lige, hvad vi skal bruge.

- Hallo!
- Hej.

- Hvordan gik det?
- Det blev en stor dreng.

Hvor dejligt!
Der er kommet brev fra din far.

Jeg lagde det på bordet.

"Hvad nytter det at prøve at være god,"
spurgte Dinah -

- "hvis vi ikke kan forstå,
hvor gode vi er?"

"Vi kan lige så godt more os
og være slemme," sagde Dorinda.

"I er skam meget slemme,"
sagde deres mor.

"Måske kan de ikke gøre for det,"
sagde deres far.

"Det blæser fra månen. En ond vind
kan være blæst ind i deres hjerter."

"Gå hellere i seng, inden I laver
noget mere slemt," sagde deres mor.

Der gik lang tid, før de faldt i søvn.

For når de trak persiennerne op,
så de månen -

- og syntes begge,
at månens ansigt grinede.

I stedet for at være kede af det,
de havde gjort, grinte de også.

Men om morgenen, efter morgenmaden -

- var de meget triste,
da deres far kyssede dem farvel.

For de vidste,
at han ville være væk i lang tid.

Hele den dag sad de ganske stille
og gjorde ingenting.

Hallo!

Hej, danske dreng.

Vær nu ikke genert.

- Hej.
- Hvordan går det?

- Kan jeg få en øl?
- Ja! Du får den her.

- Carlsberg? Tuborg?
- Det er en smagssag!

Vil du danse? Kom så!

Du er så smuk.

Du kan godt lide
grønlandske kvinder, hvad?

Jeg kan godt lide alle slags kvinder.

Det tog lang tid for mig
at finde en mand.

Minik var ikke interesseret i starten.

Så jeg skulle kæmpe for ham.

Han kommer lige hjem efter arbejde
og læser lektier med børnene.

Vi holder sammen.

Hvad har du at tilbyde mig, Jan?

Det er bare onsdags-alarmen!

Jeg troede, der var ildebrand.

Pyha!

Mit hjerte hopper.

Pyha!

Man tager den her, lægger den der,
og så siger man sådan her.

Kaffe, til jeg ikke kan se mønten.
Der. Jeg kan ikke se den længere.

Brændevin, til jeg kan se mønten igen.

Der var lidt mere... Nu.

Sådan laver man kaffe med krone,
Rönnerdahl-style.

Kaffe, til man ikke kan se mønten. Ja.

Ja. Og brændevin,
til du kan se mønten igen.

- Uha.
- Jeg kan se den.

- Skål, Jan.
- Skål.

- Den var stærk.
- Den var perfekt.

Dejligt.

Jeg tager ikke Somadril mere.
Jeg faldt i søvn ved en konsultation.

Pinligt.

Ja. Hvert stof har sin tid, ikke?

For mig startede det,
da jeg var lægestuderende.

Jeg tog Ritalin
for at holde mig vågen på vagterne.

Det har alle vel gjort,
men det var lige mig.

For første gang nogensinde
følte jeg mig normal.

Jeg kunne mærke,
det er sådan, jeg er.

Ikke den her triste, neurotiske,
navlepillende, generte fyr.

Så jeg begyndte at tage det til fester.
Jeg tog det hver dag -

- og fik et bedre liv.

- Hvor fik du det fra?
- Afdelingerne.

Sundhedsvæsnet er den bedste pusher.

- Hvad så med bivirkningerne?
- Altså, man kan ikke sove.

Men så må man bare tage noget andet.

Benzo, Rivotril, Stesolid,
Valium, Rohypnol.

Jeg elsker Rohypnoler.
De har sådan en stejl kurve.

Man rammer nærmest puden,
inden man har sat glasset fra sig.

Men når man vågner, vil man bare dø.

- Det lyder da ikke fedt.
- Så er det tilbage til Ritalin.

Det er jo farligt, Sören.

Der er meget uvidenhed om stoffer.
Så går det tit galt.

Folk tager det forkerte stof
på det forkerte tidspunkt.

De blander. Man kan ikke blande
psykedelika med speed.

Nej. Det er klart.

Hvorfor egentlig ikke?

Fordi man får en megaloman,
paranoid psykose og hopper ud ad vinduet.

Nå... Ja.

- Det skulle du prøve.
- At hoppe ud ad vinduet?

Nej, Ketalar, et anæstetikum.
Det virker hallucinerende. Fantastisk.

Tag det intravenøst.
Jeg tager noget med næste gang.

- Det ved jeg nu ikke.
- Livet er ikke levet uden Ketalar.

Farver, mønstre,
sol, måne, stjerner, kosmos...

Du husker ting fra din barndom,
du ikke har tænkt på i 30 år.

Planter taler til dig... Telepati.

Det er en livsforandrende oplevelse.

- Jeg kunne bruge noget mod min angst.
- Så skal du prøve morfin.

Smertestillende?

Opiater er
den bedste angstdæmper på markedet.

Medicinskabet er fyldt af dem.

Supplér med Tramadol.
Så kører det for dig.

Jeg bløder dem op
med Subutex og Alprazolam.

Så bliver jeg
lidt venligere, gladere og mildere.

Jo... Patienterne kan godt lide dig.
Du er god til at tale med dem.

Uden Alprazolam
kunne jeg ikke holde ud at høre på dem.

- Måske bør jeg prøve det.
- Sig det ikke til nogen.

Lov mig det. Ellers bliver jeg fyret.

Selvfølgelig.

Tak for din tillid.

Ved du hvad?
Jeg har taget livet af mig tre gange.

Uden stofferne ville jeg være død.

Så man kan sige,
den største bivirkning ved stofferne -

- er, at jeg stadig er i live.

Nikoline. Jeg har ikke set dig længe.

Jeg er her for at se min søn.

- Hvordan har han det?
- Godt.

Det glæder mig at høre.

- Fryser du?
- Ikke rigtig. Jeg har det fint.

- Skal jeg følge dig hjem?
- Okay.

Mor ville have,
jeg fik et barn for hendes skyld.

Hun blev ensom, efter jeg rejste.

Men jeg savner ham stadigvæk.

Selvfølgelig gør du det.

Det forstår jeg godt.

Hvad laver du i Tassilaq?

Jeg går i skole.

- Er din kæreste der også?
- Han har fundet en anden.

Sikke et fjols.

Måske behandler hun ham bedre,
end jeg gjorde.

Men når man forlader
sin familie på den måde...

Gør du ikke det samme mod din familie?

- Jeg er en kalak.
- Kalak?

En stor, tåbelig, sød kalak.

- Hej.
- Hej.

Der er kommet brev fra din far igen.

- Du har ikke tænkt dig at åbne det?
- Det ved jeg ikke. Måske senere.

Hvad laver du?

Han har måske fået det værre.
Eller han skriver noget til ungerne.

Det gør han ikke.

Må jeg ikke åbne det?

Okay.

Det er meget langt.

Nærmest lidt manisk.

Uha... Det er ikke godt.

Han er blevet dårligere.

- Han tager det med stiv arm.
- Hvor heroisk.

Han skriver ikke noget om ungerne.

Det sagde jeg jo.

Han spørger, om du besøger ham snart.

Næh. Det gider jeg ikke.

Hvad er der egentlig med dig og din far?

Jeg ved, han er et røvhul,
irriterende og alt det der, men...

- Jeg vil ikke tale om ham.
- Okay.

- Det er Jan.
- Det er mig, Nikoline.

Min søn har feber.

- Hej.
- Hej.

Hvad er der galt med ham?

Han føles bare varm.

Hej, min ven.

Han er bare lidt varm.

Han er ikke syg?

Nej, han er bare lidt varm.

Jeg er så ensom. Det er meget hårdt.

Du må ikke gå.

Vær ikke ked af det.

Jeg bliver hos dig i nat.

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

- Så har jeg et.
- Så læg det foran dig.

Det der skal på kongen.

Vi har transport til jer. Prøv Polaris.

Catherine var vigtig for mig.

Men folk ændrer sig og vokser fra
hinanden, når de er væk fra hinanden.

Far?

Jeg sammenligner med andre piger.

Men der findes ikke kun én smuk kvinde.
Der findes mange.

- Du kan gøre sådan her.
- Det er godt, ikke?

Ja. Så skal du matche dem.

- Hvad skal vi gøre?
- Jeg er ude.

- Hvad med de nye hunde?
- En gang til?

Hvad med de der nye hunde, du har?

Hundene? Det går skidegodt.

Det er store hunde.
De spiser tre gange om ugen.

- De spiser meget.
- Hvad spiser de?

De spiser fisk og kød og sælkød.

Hvalkød, for den sags skyld.

Olsen!

Det er nogle flotte kort, du har.

...mælkepresset fra deres mor.

De er så fine.

Det er tre dage siden.
De spiser meget.

- Jeg skal trække et.
- Sælkød og masser af spæk.

Stop!

Må jeg gerne se hvalpene?

- Ja, men pas på. Det er store hunde.
- Ja, ja.

Olsen!

Du glemte at sige Olsen i tide!

Du sagde ikke Olsen.

Så jeg taber?

Tillykke.

- Hvad sker der?
- Der er nogen derude!

Amanda!

Kom her, dit svin!

Amanda!

Amanda?

- Hvor skal de hen?
- Far hjælper hende.

- Trækker hun vejret?
- Ja.

Jeg passer på dig.

- Har du...
- Ud!

Mor!

- Hvad er der sket?
- Hundebid.

Ring til sygehuset.
Vi skal have en helikopter nu.

Det er Ella, der ringer fra Kulusuk.

En seksårig pige blev angrebet af
en hund. Vi skal bruge en helikopter nu.

- Mor!
- Det skal nok gå.

Sören!

Hvordan er det gået?

Rimeligt.

52 sting. Det er vist rekord.

Hun var heldig. Havde den fået fat
i halsen, havde hun ikke haft en chance.

Hun sover.

- Hvad sker der så nu?
- Hun skal overføres til Riget.

En neurolog skal kigge på hende.

Ja, ja... Det er klart.

Jeg kan bare ikke overskue
København lige nu.

Jeg ville blive her til sommer.

I fjorden med telt og sådan.

- Så må det vente til næste sommer.
- Ja.

Hej. Det går godt. Trods alt.

Hun sover. 52 sting.

- Hun skal til Riget.
- Godt.

Vi bestiller billetter
til dig og børnene.

Så må du tage orlov
og komme efter senere.

- Og hvor lang tid vil det tage?
- Måske nogle uger.

Jan...

Og cigaretter, tak.

Hvordan går det med familien?

De har det fint.

Hej.

- Hvem jagede dem?
- Det gjorde jeg.

- Hvilken slags sæl er det?
- Ringsæl.

Tak.

Må jeg komme ind?

Nej. Niko, jeg kan ikke...

Hvorfor har du forladt mig?

Jeg er træt, Niko.

Jeg er nødt til at sove.

Gå nu. Skrid.

Jeg er ensom, min elskede.

Det er jeg også. Alle er ensomme.
Alle er ulykkelige.

Gå så. Skrid.

Gå nu, for fanden.

Så er jeg nødt til
at drikke mig meget fuld.

Det må du selv om.
Det er din hovedpine.

Nukappi siger, du straks skal komme.
Der er en brand!

Min datter! Min datter!

Sluk branden!

- Er Niko derinde nu?
- Det ved jeg ikke.

Jan?

Jeg faldt vist i søvn.

Er du okay?

Nej. Jeg må hjem. Sove videre.

- Skal jeg ikke følge dig hjem?
- Tak.

- Kom.
- Det er fint. Tak.

- Ja?
- Far?

Markus!

- Er der sket noget?
- Nej. Jeg havde bare lyst til at ringe.

Nå.

Det er dejligt at høre din stemme, skat.

Er du okay, far?

Ja.

Jeg... Jeg er bare lidt træt.

Mor siger, du er sygemeldt.

Ja. Det er rigtigt nok.

Jeg har haft lidt stress,
så jeg tog nogle dages orlov.

Jeg har det ellers fint.

Okay.

- Far?
- Ja.

- Skal farfar dø?
- Siger mor det?

Mor siger, han har kræft.
Så dør man da, ikke?

Det kan godt være,
han ikke lever så længe.

Han er også gammel, ikke?

Okay, far. Mor kalder på mig.

Hils mor og Amanda.

Jan?

Jan!

Jeg har ringet til lægen.

Om hvad?

Om dig.

Vi sender dig til Danmark.

Hvornår skal jeg af sted?

Du skal med flyveren i morgen tidlig.

Tusind tak.

Selv tak.

- Kunne du ikke have bedt om hjælp?
- Det går nok.

Sådan, ja.

Jeg tænkte altid, at jeg
ville tage livet af mig som 70-årig.

Samle alle vennerne, holde en
pragtfuld fest og så tømme giftbægret!

Ja. Det kan jeg godt huske.

Men nu er jeg 75
og har ikke lyst til at dø.

Nå. Ser man det.

- Jeg tror, jeg er for nysgerrig.
- Efter hvad?

Efter livet.
Hvert eneste lille gram af det.

Jeg prøver at suge
så meget af det til mig, jeg kan -

- inden jeg bliver tvunget ud
i det store mørke.

Har du smerter?

Det er ikke slemt med morfinen. Det
er mere angsten for ikke at kunne ånde.

Det er skræmmende.

Jeg kunne få et anfald
uden at kunne tilkalde hjælp.

Bare ligge og blive kvalt
i mit eget slim. Det er ingen rar tanke.

- Nej.
- Hvor er du blevet afstumpet.

Misbruget har forandret dig.

Måske.

Jeg er også blevet ældre.

"Je responderai."

"Jeg tager ansvar."

Var det hendes motto?

Det var egentlig Denys Finch Hattons,
men hun brugte det selv.

- Er det de pædofiles valgsprog?
- Jeg er aldeles ikke pædofil!

Hvad med ham i Norge,
du altid taler om?

Ham, du misbrugte,
fra han var ni år. Trygve?

Bruger du stadig hans navn som password?

Jeg misbrugte ham ikke.
Jeg elskede ham.

Han var mit livs kærlighed.

- Blev det nogensinde opdaget?
- Ja da.

Derfor blev jeg skilt fra din mor
og udstødt af menigheden.

- Vidste du ikke det?
- Nej. Hun talte aldrig om dig.

Nej, hun talte jo aldrig om noget.

Jeg var kun glad, den dag vi blev skilt,
og I kunne pakke mine ting og rejse.

- Anmeldte ingen det?
- Nej da.

Trygve var blevet voksen
og havde nok modsat sig en anmeldelse.

Han holdt jo af mig.

- Hvad skete der med ham?
- Han er gift og har børn.

Han er storbonde, og han har det godt.

- Det ved du ikke noget om.
- Skal jeg have dårlig samvittighed?

Skal jeg martre mig selv?
Selv-flagellere, til kødet bløder?

Nej. Jeg er ligeglad med straf.
Men jeg vil have dig til at tage ansvar.

Så lad os tale om det.
Uden beskyldninger, skyld og vrede.

- Om hvad?
- Lad os tale om at kneppe.

Jamen er det ikke vidunderligt?
Det er bare det bedste!

Jeg husker, da jeg selv sprang ud.
Sikke en befrielse!

Med din mor var det intet særligt.
Hun var lidenskabelig -

- men med mine drenge
var der andre boller på suppen.

Hvor jeg elskede at slikke dem
over det hele: røvhul, fødder, pik.

Jeg kunne ikke få nok.
Mere ville have mere.

Jeg ville gå over andres lykke
for at få, hvad jeg ville have.

- Det gjorde du også.
- Også da du flyttede ind hos mig.

Det var noget nyt, noget frisk.
Jeg var så lykkelig.

Der er du nu i din udvikling.

Alting kører i ring, gentager sig.

Vi laver de samme fejl igen og igen,
og det er godt!

Hvis vi lærte af vores fejl,
ville vi kede os ihjel.

Ansvar er dræbende, kvælende.

Jeg under dig så meget det,
du oplever for tiden.

Der er en enorm befrielse
ved tabuiseret sex.

- Den del af mit liv er slut.
- Nå? Nå, det var da ærgerligt.

Ja, så må du jo være
ligesom alle de andre umælende får.

- God morgen.
- God morgen.

- Jeg har lavet morgenmad til dig.
- Ej.

Hvor er du sød.

Jeg har ikke fået mad på sengen,
siden jeg var lille!

Så var det da på tide.

- Jeg kom en smule rom i.
- Det er da lækkert!

Og masser af honning!
Det er smaddergodt.

Bliv siddende her hos mig,
mens jeg spiser.

Hvordan har du det i dag?

Meget bedre, tak.

Det er en af de gode dage,
kan jeg mærke.

Måske skulle vi gå en tur
nede ved søerne, dig og mig?

Ja.

- Sikke vi vil tage os ud, vi to!
- Ja.

Det er en dag,
hvor man føler, at alt kan ske.

Ja.

Jeg er ikke rigtig sulten mere.
Kan du ikke lige tage bakken?

Men bliv siddende lidt endnu.

Jeg er stadigvæk lidt søvnig.
Kan jeg ikke bare sove lidt længere?

Så laver vi noget bagefter, okay?

Okay.

Sov godt.

Godnat, min ven.