Original subtitles

Mit nye liv var begyndt. Jeg var uafhængig.

En ung mand på vej frem i verden.

Men hvad betød dette uden Dora?

Jeg var fast besluttet på at vinde hendes hjerte.

Jeg vidste, at min lykke afhang af det.

Miss Spenlow, i anledning af Deres fødselsdag …

Sikken yndig buket.

Hvor er blomsterne smukke.

Jeg syntes, de var smukke, indtil jeg så Dem.

Kom hen til os andre.

Der blev kun sagt lidt, men jeg var fyldt af håb om -

- at der var opstået en livsvigtig forståelse mellem os.

I de næste dage levede jeg -

- til stor kval for mrs. Crupp, kun af Dora og kaffe.

Kegler, mr. Copperfull!

Når der er en ung dame med i spillet, -

- er kegler sundt, adspredende. Det vil gøre Dem godt,

Jeg stillede min sult ved at skrive mange breve til hende -

-i håb om at hun ville se den lidenskab, -

- der lå under det formelle ydre.

Heldigvis for min forstand blev jeg inviteret -

- til at være sammen med Agnes ved et selskab i London.

Trotwood!

Agnes! Det var dejligt at få Deres invitation!

Vi ses så sjældent.

Kære søster! Jeg har så meget at fortælle.

Uriah Hvordan har De det?

Tak for Deres godhed mod et ringe menneske, master Copperfield.

Tag Dem ikke af mig. Jeg er usynlig.

Tingene har ændret sig, siden De rejste.

Far vil gøre Uriah til sin kompagnon.

- Han er utroværdig! - Uriah har gjort sig uundværlig.

Jeg har lyst til at sige ham, hvad jeg mener om …

Lov mig ikke at fornærme Uriah.

De blev straks forelsket.

Mere end det! Jeg forguder hende helt og aldeles.

Men hvad med Dem selv, Agnes?

Har De ingen beundrere, De kan fortælle mig om?

Naturligvis ikke. Det har jeg ikke tid til.

Har De set det nye stykke, Steerforth?

Sikken ynk!

Steerforth?!

Du husker mig ikke. David Copperfield.

- Gud! Lille Copperfield! - Jeg er henrykt over at se dig.

Du ligner dig selv, Tusindfryd!

Det er miss Wickfield, en god veninde.

Glæder mig … Du følges med aftenens smukkeste pige, Tusindfryd.

- Hvorfor kalder De ham det? - Det stammer fra skolen.

- Gør det noget, Tusindfryd? - Ikke spor.

Jeg bor hos min mor. Du må komme forbi.

Jeg vil vide alt om dig og dine gøremål.

Du er jo, på en måde, min ejendom.

Lige netop ham! Hvor er jeg heldig!

Somme tider bør man lade fortiden hvile.

- Måske skulle De ikke besøge ham. - Hvorfor ikke?

Han er den bedste ven, jeg har haft i hele verden.

Skal De hjem, master Copperfield?

Ja, Uriah, Har De lyst til en kop kaffe?

Jamen, master… mr. Copperfield.

De kan da ikke have lyst til at have besøg af så ringe en person.

Ellers ville jeg ikke spørge.

Husker De, at De sagde til mig, -

- at jeg måske en dag blev mr. Wickfields kompagnon?

De er jo en ren profet, mr. Copperfield.

Jeg anså det vel ikke for sandsynligt.

Hvem ville have gjort det?

Men selv de ringeste personer kan blive redskaber for noget godt.

Mr. Wickfield er en hædersmand, men hvor har han været uforsigtig!

Uforsigtig?

Hvis en anden havde været i mit sted, -

- havde mr. Wickfield været i hans kløer nu.

Uden mig var det endt med tab og vanære, -

- og mr. Wickfield ved det,

Synes De, at miss Agnes så meget smuk ud i aften?

Hun så ud, som hun altid gør:

Hævet over alle andre.

- Tak .. Tusind tak skal De have! - Hvorfor takker De dog mig?

De vil vel ikke tænke ilde om min ringhed, -

- hvis jeg kommer med en lille betroelse?

Selvfølgelig ikke.

Billedet af miss Agnes har boet i mit bryst i årevis.

Jeg elsker jorden, hun går på, med den reneste kærlighed.

Kender hun disse følelser?

Åh nej dog!

Jeg dukker først nu op fra min lave stilling.

Jeg sætter min lid til min nytte for hendes far.

Hun holder så meget af ham, at jeg tror, -

- at hun, for hans skyld, vil være god også mod mig.

Hvis De vil tie om dette og ikke skade mig hos min Agnes, -

- vil det være en stor gunstbevisning.

De ønsker jo ikke at skabe ubehageligheder.

Hvem ved, hvad følgerne kunne blive.

Åh nej, klokken er ét! Mit pensionat er låst nu.

Kære Agnes! Alt for kærlig og god til nogen.

Var det muligt, at hun var udset til -

- at skulle gifte sig med sådan en usling?

De går ret hurtigt, mr. Copperfield.

De må ikke komme for sent til postvognen.

Næste gang har jeg politiet med, Micawber!

Mr. Micawber!

Luk op, det er Copperfield!

Mr. Micawber, det er David Copperfield!

Er det muligt?

Har jeg igen fornøjelsen af at skue -

- pantelånernes unge plageånd?

Kom indenfor!

Mr. Heep.

Copperfields venner er Wilkins Micawbers venner!

Min ven, her er en herre, der gerne vil hilse på dig.

Copperfield vil gerne forny sit bekendtskab med dig.

Gud, kan det passe?!

Sikke dejlige minder fra min ungdom.

De har måske gættet, -

-at min kones helbred ikke gør det helt usandsynligt, -

- at der snart bliver en forøgelse af børneflokken.

Kort sagt: Hun venter sig.

Det er en glædelig begivenhed, -

- skønt den tynger min mands allerede anstrengte midler.

Men jeg ved, at han vil tage udfordringen op som altid.

Det må vi fejre! Vil De komme til middag i næste uge?

Hvilket ædelt og gavmildt forslag!

Hvis jeg havde lyttet til Agnes -

- og ikke taget mod Steerforths invitation, -

- ville mange gode mennesker ikke være blevet ramt af tragedie.

Men jeg var blind for hendes visdom som for så meget andet, -

- og jeg glædede mig kun til at skulle besøge min gamle ven dér, -

- hvor han boede med sin mor og hendes selskabsdame, Rosa Dartle.

Har James fortalt Dem, at han går på Oxford nu?

Han vil bestemt gøre Dem ære og tage en flot eksamen.

Tusindfryd, jeg ved ikke, om jeg gider tage en eksamen!

Plag mig ikke! Det ved du jo, du vil,

Du har den bedste forstand på hele universitetet!

Du må tilgive mor. Hun er frygtelig stolt af mig.

De giver hende jo al mulig grund, ikke?

Vi ser Dem så sjældent, -

- og det er vel kun fordi De studerer så meget?

Her kommer rødvinen. Det er Littimer, min tjener.

Det glæder mig at hilse på Dem, sir.

Jeg håber, De befinder Dem vel i aften.

Udmærket, tak.

Hvad skal De lave i ferien?

Jeg vil besøge min gamle barnepige. Jeg har ikke set hende i årevis,

Hendes bror bor i en båd ved Yarmouth.

Ham har du set. De besøgte mig engang på skolen.

Det husker jeg. De var ret primitive.

Deres hjem er fantastisk. Det burde du se.

Ja? Hvorfor ikke?

Jeg har ikke noget på tapetet, så jeg tager med.

- Mener du det? - Javist!

Det bliver morsomt at se den slags mennesker.

Men fortæl mig: "Den slags mennesker"

Er de virkelig dyr og tåber og helt anderledes?

Jeg vil så gerne vide det.

Man kan ikke forvente, at de er så følsomme som os.

De er sikkert meget retskafne, men af natur er de grove.

De er ikke ret fintfølende og kan ikke let såres.

Jaså! Hvor er det rart at vide, at de ikke kan mærke, at de lider.

Somme tider har jeg været helt urolig for "den slags mennesker", -

- men nu vil jeg slet ikke tænke på dem mere.

Jeg var betaget af miss Dartle -

- og den mærkelige magt, hun havde over Steerforth.

Bliv ved, Rosa!

De har ikke spillet for mig i årevis.

Kom, Rosa.

Fra nu af skal vi elske hinanden meget højt.

- Hvad skete der? - Man skal passe på med Rosa.

Hun er altid farlig.

Har du lagt mærke til det ejendommelige ar?

Javist.

Det har jeg lavet.

Jeg varet barn, og hun tirrede mig, -

- så jeg kastede en hammer efter hende.

Hvor har jeg dog været en lovende lille engel.

Hvor er det dejligt, Tusindfryd!

Den rigtige medicin til en træt sjæl,

Jeg tror ikke på, at du er så blasert.

Og jeg tror ikke, at du kan være så pæn og god, som du foregiver.

Nej, ikke sammenlignet med dig.

Vi ses på kroen, når du er træt af at blive grædt over,

Tager mr. Barkis stadig til Blunderstone, frue?

Ja, men han ligger i sengen af gigt.

Jeg ville gerne se et gammelt hus.

Det hedder vist "Rågehuset".

- Min elskede dreng! - Peggotty!

Det er bedre end en flaske liniment at se Dem igen, master Davy.

Hvis navn var det, jeg skrev på vognen?

Det talte vi meget om, ikke sandt?

- Jeg var villig længe. - Længe, mr. Barkis.

Jeg fortryder det ikke.

C.P. Barkis er den dygtigste og bedste af alle kvinder.

Al den ros, man kan give C.P. Barkis, fortjener hun og mere til,

- Jeg er en fattig mand, sir. - Det gør mig ondt,

Faktisk meget fattig.

Gammelt tøj,

Jeg ville ønske, den var fuld af penge, men det er den ikke.

- Det er gammelt tøj. - Jeg forstår.

Barkis er blevet lidt mere nærig.

Jeg huskede mr. Peggottys båd som stille og hyggelig, -

- men da vi kom nærmere, -

- stod det klart, at det ikke var en almindelig aften.

Det er mit livs lykkeligste dag!

Det er master Davy!

Davy, min dreng!

Mr. Peggotty, det er Steerforth, en gammel skolekammerat,

- De holder Dem godt, mr. Peggotty. - Det er godt at se Dem igen, sir.

Tænk, at I to herrer skulle komme i mit hjem lige netop i aften!

Hvad siger De så?

Denne pige, som jeg har opfostret fra hun var lille -

- og som jeg elsker højere end en datter, skal giftes!

Emily!

Hjertelig tillykke. Hvem er den heldige fyr?

Ham?

Hvem andre end Ham?

For to år siden friede han, -

- men hun fortalte mig, at hun ikke kunne.

"Ham, som jeg har kendt så godt hele mit liv, -

- og elsker som en bror, kan jeg ikke tage.”

Det var så slut på det indtil i aften, -

- hvor han kommer ind og råber af glæde:

"Hun vil være min kone!"

Og hun siger: "Ja, onkel, jeg har skiftet mening med forlov."

Med forlov!

Jeg ville give mit liv for Emily.

Hun betyder alt for mig.

Der findes ingen fin herre i hele landet -

- eller på de store have, -

- der kan elske sin udkårne højere, end jeg elsker hende.

Ham, tillykke!

Gid De altid må være så lykkelig som i aften.

Er han ikke et stort kvaj til den pige?

Du er ikke sammen med miss Dartle nu.

Jeg kunne selv se, at du syntes om ham.

Du gennemskuer mig jo, Tusindfryd. Jeg er helt forsvarsløs.

Tak.

Emily!

Jeg er ikke god nok til Ham!

Jeg er sur og lunefuld mod ham, og det er han aldrig!

Hvorfor er jeg så hård, når jeg kun burde tænke på at gøre ham glad?

Du gør ham glad! Det kan alle se.

Han skulle hellere have fundet en anden.

Ham vil hellere dø end have en anden.

Det må De ikke sige. Jeg er ikke god nok til ham!

Jeg burde være meget gladere for hans godhed.

Jeg burde påskønne at blive gift med en god mand -

- og leve et fredeligt liv.

Når du først er gift, vil alle disse dystre tanker forsvinde.

- Hvad synes du om den, Tusindfryd? - Den er smuk … hvorfor?

- Jeg har lige købt den. - Men du kommer vel aldrig tilbage.

Det ved jeg ikke. Jeg holder af stedet.

Den må takles om. Det kan Littimer sørge for.

Den skal have et nyt navn. "Lille Emily".

Hun ønskede kun at elske og blive elsket.

Tænk på de glade stunder, Davy, og ikke på dét, der fulgte.

Jeg blev grebet af sindsbevægelse ved min mors grav, -

- men tanken om Dora rev mig ud af min melankoli.

Når jeg tænkte over min fortid, -

- vidste jeg bestemt, at min fremtid lå hos hende, -

- og at jeg ikke ville finde ro, før jeg havde friet.

Hvis din stakkels mor kunne se dig nu, -

- ville hun blive så stolt, at hun ville blive helt tovlig i hovedet.

Farvel, når jeg kommer tilbage, håber jeg at have gode nyheder!

- Hvilke nyheder? - Jeg skal giftes.

Men hun ved det endnu ikke.

- Hvem er hun? - Dora! Hun hedder Dora!

Min kæreste dreng!

Steerforth?

Gid jeg dog havde haft en fornuftig far de sidste tyve år.

Gid dog nogen havde vejledt mig bedre!

Gid jeg kunne vejlede mig selv bedre.

- Hvad mener du? - Ingenting, Tusindfryd!

Af og til er jeg bare dårligt selskab for mig selv.

Hvis noget skulle skille os, -

- så lov mig at tænke på mig, når jeg er bedst.

- Vil du gøre det? - Hvorfor skulle vi skilles?

Bare lov mig det.

Husk på mig, når jeg var bedst.

Aldrig mere skulle jeg berøre hans hånd i venskab.

Aldrig mere høre hans latter eller mærke varmen af hans selskab.

Må Gud tilgive dig, Steerforth. Jeg kan ikke,

Min kære Copperfield, det er luksuriøst.

En livsform, der minder mig om dengang, jeg selv var ungkarl.

Glade dage, der nu desværre er borte for evigt.

- Har jeg fortjent dette? - Hvad, mit hjerte?

Jeg forstod det godt, Du fortryder, vi blev gift!

Det er belønningen, mr. Copperfield. Jeg, der aldrig har svigtet ham!

Tilgiv mig, Emma.

Jeg er hustru og mor, og jeg svigter ham aldrig!

Kæreste, ingen beder dig om den slags … slet ikke jeg!

- Du fortryder ikke ægteskabsløfterne? - Umuligt. utænkeligt!

Skal jeg optræde som vært?

Mr. Copperfield, ved De, at vi snart forlader London -

- for at slå os ned blandt fremmede?

Kort sagt: Der er endelig dukket noget op!

Hvor skal De hen?

Jeg har for nylig indgået aftaler, -

- hvor jeg har forpligtet og bundet mig -

- som prokurist hos en fælles ven:

Heep.

En uhyre skarpsindig mand!

Jeg er overbevist om, Micawber vil blomstre i en stilling, -

- der passer så godt til hans rige evner.

Jeg er vis på, at han bliver dommer eller endog kansler en skønne dag.

Skål for Copperfield, min ungdoms ledsager.

Og for Heep, min ven og beskytter.

Tiden var inde til at kende min skæbne.

Jeg besøgte Dora ved den først givne lejlighed.

Det drejede sig om lykke eller elendighed, -

- og kun hun kunne give mig svaret.

Stille, uartige dreng!

Miss Spenlow, jeg er kommet for.

Jip, stille!

- Jeg kommer for at fortælle Dem. - Jip, kom her, slemme dreng!

Mr. Copperfield!

Jeg er kommet for at fortælle Dem, at jeg elsker Dem.

Jeg har elsket Dem, siden jeg så Dem første gang, -

- og jeg vil altid elske Dem.

- Vi kender næsten ikke hinanden. - Et minut var nok.

Jeg elsker Dem, Dora, af hele mit hjerte.

Tilgiv mig.

Jeg går nu.

Nej, det må De ikke.

Tante! Mr. Dick!

Jeg er ruineret,

Betsey Trotwood, jeg mener ikke din søster, Trot, men mig selv, -

- havde en vis formue.

I årevis klarede den sig fint og gav gode renter.

Men hendes rådgiver var ikke mere så god som han plejede, -

- så hun satte sig i hovedet -

- selv at styre og investere sine penge.

Først tabte hun dem på et mineselskab, -

- dernæst på skibsfart og banker.

Til sidst tabte hun det hele.

Jo mindre vi taler om det, des bedre.

- Er dette mr. Wickfields skyld? - Nej, skylden er helt min egen!

Huset er lejet ud til 70 pund om året,

Det er, hvad vi har at leve af,

Så her er vi, kære Trot.

Og du har ikke en skilling! Hvad siger du så?

De ved jo, at jeg tit har tænkt på at skrive.

Jeg kan arbejde om morgenen, før jeg går på kontoret.

- Og jeg har 100 pund om året. - … Som De selv skal bruge.

Vi må møde vor modgang tappert!

Tappert!

Tappert. og ikke lade den skræmme os.

Vi vil spille stykket til ende -

- og komme over ulykken!

- En tigger? Elske en tigger? - Jeg er nu en tigger.

Hvordan kan du være noget så dumt og fortælle de historier?

- Nu bider Jip dig! - Det skal være vores hemmelighed.

Jeg kan ikke tale med din far om forlovelsen, -

- før jeg er begyndt at gøre min lykke.

En hemmelig forlovelse! Hvor romantisk, Doady!

Når vi er gift, og hvis vores indtægt er lille, -

- må vi være praktiske.

Nej, ikke praktisk. Det skræmmer mig!

Hvis du vil se lidt på din fars husholdning -

- og måske læse en lille kogebog.

Du vil altså skræmme livet af mig!

Med udholdenhed og karakterstyrke kan vi bære alt!

Jamen jeg har ingen styrke, vel, Jip!

Kys nu Jip og hold op med at være så ubehagelig!

Jip må vente, til det bliver hans tur.

Jeg bliver mere rolig, når jeg har talt med mr. Wickfield.

Du bliver vel også glad for en undskyldning for at se Agnes?

Jeg må høre hendes mening om min forlovelse med Dora.

Så du tror altså, at du er forelsket?

Tror?

Ja, du tror vel, at I er skabt for hinanden, -

- at I skal leve et liv som en børnefødselsdag -

- som to smukke stykker sukkergodt,

Blind, Trot, blind!

Vi er jo unge og uerfarne, men elsker hinanden højt,

Og hun er vel hverken dum eller tankeløs?

Dora er fortryllende og sød og smuk.

Blind, Trot, blind!

Da jeg kom tilbage til Canterbury, -

- følte jeg Agnes' milde indflydelse komme mig i møde.

Den syntes at gennemtrænge den by, hun boede i.

Men da jeg nærmede mig huset, -

- forsvandt min glæde, og jeg begyndte at grue for, -

- hvad jeg måske ville finde derinde.

Det er en slem historie for Deres tante.

Jeg ville høre, om der kan gøres noget?

Nej, intet, mr. Copperfield.

Alt er væk, og det er kun hendes egen skyld.

Hun har været meget letsindig.

- Er det ikke rigtigt, mr. Wickfield? - Helt rigtigt.

De bor da hos os, Trotwood, mens De er i Canterbury?

Uriah er en stor hjælp for mig.

Det er en stor lettelse at have sådan en kompagnon,

- Kære Copperfield! - Hvad synes De om juraen?

Det er en fin beskæftigelse, sir.

Men for en mand med min fantasi -

- er der måske for mange detaljer.

Éns tanker må ikke svinge sig op i en højere stil,

Men det er alligevel en fin beskæftigelse.

Ser De meget til mr. Wickfield?

Mr. Wickfield har mange glimrende egenskaber, -

- men han er, kort sagt: Aflægs.

Jeg tror desværre, at hans kompagnon prøver at gøre ham aflægs.

Bedste Copperfield, jeg har en betroet stilling her.

En diskussion af visse emner, selv med min kone, -

- er uforenelig med de pligter, som nu påhviler mig.

Bed mig ikke, i min ringhed, -

- om at tale om min ven Heeps forretninger.

Synes De ikke, at min Ury er blevet en hel gentleman?

Bestemt, mrs. Heep.

- Hvor længe har hun boet her? - I flere måneder.

- Lader hun Dem aldrig alene? - Det er svært at undgå hende,

Min kære søster.

Jeg har savnet Dem så meget i den senere tid,

Jeg ville tale med Dem om Dora.

Vi skal giftes.

Hun er verdens dejligste pige.

De vil holde lige så meget af hende som jeg.

Selvfølgelig må jeg holde af én, der sætter Dem så højt.

Lov mig, at De ikke vil svigte mig, når jeg bliver en gammel, gift mand.

De ved, hvor meget jeg stoler på Dem.

De skal stole på Dora nu.

Selvfølgelig.

Jeg vil altid være Deres hengivne ven og søster, Trot.

Uanset hvor vores veje fører os hen, kan De stole på det,

Skal vi trække os tilbage, mrs. Heep?

Far, gå nu snart i seng.

Jeg udbringer en skål, mine herrer.

For den guddommeligste blandt kvindekønnet!

Jeg er for ringe til at drikke hendes skål, -

- men jeg beundrer … nej.

… tilbeder hende.

Vælg en anden skål, Uriah.

Agnes Wickfield, den guddommeligste blandt kvinder.

Hvem er bedre til det end ham, der skal giftes med hende?

Aldrig! Aldrig!

Er De blevet gal, Wickfield?

Jeg har lige så megen ret til hende som enhver anden mand.

Jeg har mere ret end nogen anden mand!

Se min plageånd!

Altid parat til at hviske sin gift.

I mit hjem og min forretning som en møllesten om min hals -

- for at ruinere mig!

Pas på, Wickfield!

Uden mig ville De hverken have hjem, forretning eller ry!

Deres sikkerhed ligger i mine hænder, husk det!

Hvor dybt er jeg ikke sunket, Trotwood!

Min svaghed har ruineret mig.

Guderne må vide, hvad jeg har gjort i min elendige glemsel.

Har De nogensinde plukket en pære, før den var moden, mr. Copperfield?

Hvad?

Det gjorde jeg, da jeg talte om miss Agnes.

… Men pæren skal nok modnes.

Jeg kan vente.

Der skal to til at skændes, Copperfield.

Og jeg vil ikke være den ene.

Far har det godt igen.

Kan der ikke gøres noget?

Det første, han gjorde, var at bede Uriah om tilgivelse.

Han er mere i hans magt end nogensinde,

Lov mig, at De aldrig opofrer Dem af misforstået pligtfølelse.

Agnes, De kan a ikke overveje at gifte Dem med det. kryb!

Farvel, Trotwood.

Det plagede mig at tænke på Agnes' skæbne,

Der var kun lidt mellem Heep og hans endelige sejr.

Det var med tungt hjerte Jeg gik hen til mr. Spenlows kontor, -

- hvor der ventede endnu en katastrofe.

De har misbrugt min tillid og opført Dem vanærende!

- Jeg elsker Dora så højt. - Miss Spenlow, tak!

Vær venlig ikke at tale til mig om kærlighed eller forlovelser!

Min datter skal ikke kastes hen til en sekretær!

Nu må det nonsens holde op!

Tag disse breve og smid dem på ilden!

De skal glemme hende, mr. Copperfield!

Kort efter dette grufulde møde skrev Peggotty til mig, -

- at Barkis havde det meget dårligt, og at hun var bange for, -

- at han snart skulle ud på sin sidste rejse.

Jeg besluttede at tage til Yarmouth straks, -

- men ville dog først tage mig af mit hjerteanliggende.

Jeg opgiver aldrig Dora, -

- og jo før mr. Spenlow erkender dette des bedre.

Jeg taler med ham i formiddag på vejen.

Mr. Spenlow?

Mr. Spenlow?

Mr. Spenlows død gjorde alt helt forvirret.

Jeg ønskede fortvivlet at se Dora, -

- men hun gav forelskelsen skylden for faderens for tidlige død.

Hun kan ikke tale med Dem.

Sorgens sluseporte står åbne, -

- og hendes kval kan ikke lindres.

Hvis jeg kunne sende hende et brev eller et bevis på min medfølelse.

Da jeg intet kunne gøre for Dora, tog jeg til sidst til Yarmouth.

- Hvordan har han det? - Det går hurtigt ned ad bakke,

- Det er pænt af Dem, master Davy. - Ualmindelig pænt.

Kære Barkis …

Her er Master Davy, som bragte os sammen.

Gammelt tøj

Gammelt tøj

Han går ud med ebben.

Folk kan ikke dø her ved kysten, undtagen når det er ebbe,

Kære Barkis …

C.P. Barkis, bedre kvinde findes ikke i verden.

Barkis er villig!

Jeg har læst mr. Barkis' testamente og åbnet kassen.

Der lå over 3.000 pund.

3.0001?

Renterne af 1.000 pund får mr. Peggotty …

… Og resten får du.

Ikke dårligt for gammelt tøj.

Mr. Littimer?

Jeg duer ikke til at bo sammen med folk, der har arvet penge.

Jeg har for megen modgang. I burde skille jer af med mig.

Jeg kan ikke bruge dem uden Dem. Jeg trænger mere til Dem end før!

Jeg vidste, at jeg var uønsket, -

- og nu får jeg det at vide.

Hvordan kan nogen ønske mig, der er så ene og forladt?

Master Davy …

Vil De komme med ud et øjeblik?

Jeg ville have døet for hende!

Jeg ville dø for hende nu!

Hun er borte, master Davy. Emily er borte!

Og ikke alene! Hvad skal jeg sige til ham?

Hvornår? Hvordan er det sket?

Læs det, sir.

Langsomt, så jeg kan forstå det.

"Når du, som elsker mig højere, end jeg har fortjent, ser dette, -

- er jeg langt borte og vender aldrig tilbage, -

- hvis han da ikke fører mig tilbage som sin frue."

"Prøv at tænke, at jeg var død som lille og lå begravet et sted."

Hun beder om tilgivelse og siger, at Ham skal finde en mere værdig.

Hvem er den mand? Jeg vil vide hans navn!

Det er ikke Deres skyld. De kan ikke have vidst det.

Tjeneren blev set med vores stakkels pige i aftes.

Han har skjult sig her i en uge.

Han var ude på vejen til Norwich i eftermiddag, -

- men nu var hans herre med.

Steerforth?

Nej, det er umuligt!

Jeg vidste inderst inde, -

- at hun ikke elskede mig, som jeg elskede hende.

Hvis jeg ikke havde påtvunget hende min kærlighed, -

-var hun måske kommet til mig som en ven -

- og havde fortalt mig om striden i hendes sind.

Jeg kunne måske have reddet hende.

Det er ikke Deres skyld, Ham.

Det må De aldrig tro.

Jeg skal nok tage mig af Ham. Du skal ikke være urolig, min ven.

Jeg har gjort min pligt her.

Jeg vil lede efter min niece. Det er min pligt nu.

Hvorfor kommer De her? Hvad ønsker De?

Vil han holde sit løfte og ægte hende?

Umuligt!

Et ægteskab med én så ringe vil ødelægge hans karriere.

Det sker aldrig.

Hvis jeg kan tilbyde en erstatning …

De tilbyder mig penge som erstatning -

- for min nieces vanære og fordærv ...?

Kan De erstatte svælget mellem mig og min søn?

Hvad er Deres kærlighed mod min? Og Deres tab mod vores?

Mit liv har drejet sig om min søn.

Alle mine tanker handlede om ham, hans mindste ønske blev opfyldt,

Nu forelsker han sig i en tarvelig tiggertøs -

- og belønner min hengivenhed med bedrag!

De taler om Deres tab!

Jeg kom her uden håb og tager ikke noget håb med mig.

Farvel, frue!

Godt at tage ham med!

Han er dybt såret, men det forstår De ikke.

Jeg ville lade hans hus rive ned og se hende brændemærket i ansigtet!

Hvis jeg kunne jage hende til døde, ville jeg gøre det!

De er sikkert i udlandet nu.

Jo før jeg drager af, jo hurtigere finder jeg dem.

De ved, hvor De kan få fat på mig.

Pas godt på dig selv.

Jeg har min have og lidt penge nu, Dan.

Vær ikke urolig for mig.

Hvis der skulle ske mig noget, så husk -

- at de sidste ord til mit elskede barn var: Kærlighed og tilgivelse.

Tante…

De husker nok Peggotty?

Nej, kald hende ikke dét navn fra sydhavsøerne!

Hun giftede sig da.

Hvad hedder De nu, Pegg… Pegg.?

Barkis, frue.

Det er da menneskeligt.

Det lyder ikke, som om De havde brug for en missionær.

Vi er blevet ældre.

Hvordan har De det, Barkis?

Det gør mig meget ondt med Deres tab.

Tak, frue. Jeg har det udmærket,

Ja, mr. Dick.

Det kom, mens du var væk, Trot,

Firmaet er brudt sammen med stor gæld.

Mr. Spenlow var fallit, Der er intet tilbage.

Er miss Spenlow uden midler?

Jeg må hen til hende.

Trot Mr. Dick …

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Jeg passer på dig.

Du er stadig min, ikke, Dora?

Jo, selvfølgelig, men jeg er så bange.

- Der er intet at være bange for. - Vi har intet.

Vi har alt.

Med frygt og bæven begyndte jeg på forfattergerningen.

Jeg skrev lidt og sendte det til et blad, og det blev udgivet.

Jeg skrev mere og fik hurtigt en regelmæssig indtægt, -

- nok til, at Dora og jeg kunne se optimistisk på fremtiden.

Jeg har glemt, om Agnes er i familie med dig, Doady?

Nej, men vi voksede op sammen som søskende.

Dora!

Hvor er Agnes varm og sød.

Jeg har været bange for hende, -

- men nu føler jeg mig helt rolig i hendes selskab.

Jeg fatter ikke, at du forelskede dig i mig.

Hvordan kunne jeg se dig og ikke elske dig?

Hvis jeg havde kendt hende for længe siden, -

- tror du så ikke, at jeg var blevet klogere?

Det ville du da helst have, ikke sandt?

- Sikke noget sludder. - Er det, Doady? Er du sikker?

Og så blev vi gift.

Brudepigerne var gået, festlighederne var slut, -

- og Dora og jeg var endelig alene.

Er du glad nu, fjollede knægt?

KOGEBOG FOR HUSMØDRE

Jamen, Doady, hvad skal jeg med den?

- Kære, mon Mary Anne kan klokken? - Hvorfor, Doady?

Vi skulle have spist for en time siden.

Jeg tror ikke, to fugleunger vidste mindre om husholdning -

- end jeg og min kønne kone, for det skete igen og igen.

- Nej! - Hvorfor ikke?

- Staklen ser så træt ud. - Træt? Hun er fuld!

Men hun har så mange børn, og de er en prøvelse,

Vil De skære for, mr. Micawber?

Min stolthed over vort første middagsselskab var grænseløs.

Men desværre var resultatet ikke den store triumf.

Lammekød skal altid være rødt,

Måske skulle vi begynde med østersene?

Der er vist noget galt med dem. De ser ikke rigtige ud.

Der er intet galt. Det er flotte østers, -

- men de er ikke blevet åbnet.

Det eneste der kræves for et dejligt måltid, -

- er en østerskniv.

Pyt med det,

Hvordan virker Micawber, mr. Copperfield?

Lidt afdæmpet

Han er reserveret og hemmelighedsfuld,

Han er blevet streng mod børnene og ser endog koldt -

- på den lille, uskyldige nye, vi har fået i vor midte.

Det er svært at bære.

Min mand har ikke været sig selv, siden han mødte Uriah Heep!

Suppe, måske?

Suppe ...? Jamen dog!

Du må være tålmodig, Trot.

Bare et par ord hist og her…

Lære hende lidt fasthed, mener du?

Dét må du ikke bede mig om.

Resultatet ville kun blive mislykket.

Dora bliver ked af det, og hun og jeg bliver uenige.

Bedøm hende efter de egenskaber, hun har, -

- ikke efter dem, hun mangler.

Jeg rettede mig efter min tantes råd, -

- men min egen lykke, som Jeg havde set frem til, undgik mig, -

- og der manglede altid noget.

Jeg havde ingen jævnbyrdig partner i vort livs møje og besvær.

Min beslutning om at tilpasse mig Dora, -

- gjorde vort andet år meget lykkeligere.

Da jeg fik at vide, at hun var gravid, -

- så vor lykke ud til at kunne blive fuldendt.

Men de mørke skyer begyndte at trække sammen om os.

De kan gå derop nu. Hun hviler sig.

Men hun kan stadig få et barn engang?

Deres hustru er meget svag, mr. Copperfield.

Når jeg kan løbe igen, skal Jip og jeg løbe om kap.

Han er blevet langsom og doven.

Han fejler noget værre end dovenskab … alderdom.

Stakkels Jip! Det er underligt, at han skulle blive gammel.

Selv lille Jip.

Lad nu Jip hvile sig. Jeg giver dig en anden hund.

Jeg vil ikke have en anden hund.

Du er da ikke så gammel, Jip, at du allerede forlader din frue?

Vi kan da stadig holde hinanden lidt med selskab.

Vito skal snart løbe omkring igen, -

- som vi plejer.

Trods min uro for Dora, glemte jeg aldrig Dan Peggotty, -

- der rejste hvileløst gennem Europa, -

- altid vis på, at han ville finde sin niece.

- Hvor længe har De været hjemme? - En måned.

Og stadig intet nyt?

Hvis hun skulle forlade ham, ville hun skjule sig her i London.

Det er her, jeg nu må lede efter hende,

Emily!

Emily!

Hvis De får brug for mig, så send et ord hertil,

Tit og ofte har jeg i søvne hørt hende råbe "onkel" -

- og så falde død om foran mig.

Tit og ofte har jeg løftet hende op og hvisket til hende:

"Kæreste Emily!"

"Jeg kommer for at bringe tilgivelse og for at få dig med hjem."

Jeg har sendt bud efter Dem, fordi der er nyt.

Hun er stukket af! Fortæl ham det!

Mr. Steerforth og jeg har været udenlands med den unge pige, -

- siden hun tog fra Yarmouth under hans beskyttelse.

Hun blev meget beundret overalt,

Det hele varede længere, end man kunne have forventet.

Men til sidst blev mr. Steerforth rastløs -

- og pålagde mig at fortælle den unge pige … at han var rejst.

Mr. Steerforth foreslog, -

-at den unge pige skulle ægte en meget agtværdig person, -

- der var villig til at se bort fra fortiden.

Dem!

Hendes opførsel var forbavsende skidt.

- Hun var slet ikke taknemmelig. - Få ham væk!

Denne simple pige, han trak op af mudderet, er måske død.

Hvis ikke, er det i begges interesse, at hun bliver fundet,

Hun skal ikke udplyndre ham igen.

De gør hende yderst uret.

Har han fået alt at vide, Rosa?

Så behøver De ikke at blive her.

Jeg har hørt, at De har fået et vist ry som forfatter.

Mit navn bliver lidt rosende omtalt.

Det er en skam, De ingen mor har. Hun ville have været stolt af Dem.

Gør det noget, hvis jeg siger noget meget, meget dumt?

Dummere end jeg plejer?

Det føles så fjollet at sidde uvirksom her.

Jeg vil gerne hjælpe til, mens du er så flittig.

Må jeg ikke nok holde pennene for dig?

Stands her!

Spørg efter mr. Peggotty i kroen i Buckingham Street.

Hvis han er her om 10 minutter, får du flere penge.

… Mit hjem, før jeg forlod alle mine kære.

Deres hjem.?! Jeg er da ligeglad med Deres hjem!

De blev købt og solgt som en vare, Deres slags handler med!

Sig hvad De vil om mig. Jeg troede på ham, elskede ham.

Master Davy, hvor er De?

Hun vover at tale om sin kærlighed!

- Emily, min pige! - Onkel!

Sig til dét smuds, at hun skal gemme sig langt væk -

- eller dø en skummel død!

Hvis hun er her i morgen, lader jeg hende piske!

Ingen skal sige et ondt ord mere om min lille skat!

Vi tager hen, hvor ingen kender os.

Til verdens ende, om nødvendigt!

Mr. Peggotty besluttede, at de måtte begynde et nyt liv i Australien.

Emily kunne aldrig gense sit hjem og had mig give Ham et brev.

Jeg påtog mig opgaven, men da jeg kom til Yarmouth, -

- lå byen øde hen, og der rasede et grufuldt stormvejr!

Hvad sker der?

Klipperen fra Spanien er forlist. Hun brækker nu.

Davy!

- Kan man ikke gøre noget? - Det er for farligt!

Gud være hans sjæl nådig.

Steerforth!

For himlens skyld, Ham, det må du ikke!

Jeg kan ikke bare se på, at en mand drukner!

Det er Steerforth!

Ham, nej!

Han har fat i ham!

Hal dem ind!

Hal dem ind!

Hal dem ind, for himlens skyld!

Ham!

Ham!

Den anden er også kommet ind, sir.

Død? I Yarmouth?

Vi får aldrig at vide, hvad han lavede dér,

Jeg håber, at han ville give Emily og familien oprejsning.

Hvorfor tilgav De ham ikke?

Se på Deres døde barns værk!

Deres forkælelse af hans stolthed og lidenskab er skyld i dette!

Græd over dét, De gjorde ham til!

Jeg vil tale!

Jeg kunne have elsket ham uden noget til gengæld.

Jeg ville have været hans slave for ét sødt ord om året!

Deres kærlighed var stolt og egoistisk!

Vis lidt medfølelse med en mors sorg.

Hvem føler med mig?!

Det var en ond stund, da han havde Dem med her!

Er der noget galt, Doady?

Nej, skat, ikke spor.

Mr. Micawber …

Jeg trykker ikke nogens hånd, -

- før jeg har sprængt den afskyelige slange til HEEP i luften!

I skal tage til Canterbury, Doady, -

- ellers bliver jeg vred og får Jip til at gø ad jer.

Trot kan tage af sted alene.

Hvorfor tager I ikke begge af sted?

Jeg har Peggotty nu, og så syg er jeg da ikke, vel?

- Nej, selvfølgelig ikke! - Sikket spørgsmål!

Så skal I tage af sted, ellers tror jeg, -

- at jeg er meget syg og vil græde hele dagen.

- Er miss Trotwood med? - Hun kommer.

Alt er parat, Copperfield.

Det må jeg sige! Hvilken uventet glæde.

De kan gå, Micawber.

Gå nu! Jeg taler med Dem om lidt.

Hvis der findes en skurk her på jorden, -

- som jeg allerede har talt for meget med, -

- hedder denne skurk HEEP!

Nu forstår jeg. Det er en sammensværgelse.

De har nok bestukket min skriver?

Giv ham, hvad han fortjener!

- Ury! - Hold mund, mor!

De får intet ud af at lytte til den nar!

Gør det én gang til, infame skurk, og dit hoved ryger … Stol!

Denne skurk, Heep, ansatte mig i den tro, -

- at min natur var lige så lav som hans.

Der var hele tiden behov for mine tjenester -

- til falsknerier og til at føre mr. Wickfield bag lyset.

Spørg denne usling, Heep, -

- hvem der bor i hans hus nu?

Det gør De, tåbe!

Spørg ham, om han i det hus førte bog over sine transaktioner, -

- og om han prøvede at brænde den?

Ury, vær ydmyg og gå ind på forlig, min dreng!

Denne slyngel, Heep, narrede den ærværdige mr. W. til at tro, -

-at han havde hævet en sum penge fra miss Trotwoods midler…

… 12.000 pund …

… Som Heep selv hævede med en forfalsket underskrift.

Siden har han brugt denne angivelige forbrydelse -

- til at pine og plage og gennemtvinge sin vilje.

Beviset på alt dette er her, frøken.

Kort sagt. Mr. Wickfield er i årevis blevet snydt og bedraget -

- på enhver mulig måde til fordel for -

- den gerrige, falske og griske HEEP!

Min søn skal nok blive ydmyg, mr. Copperfield, -

- hvis De vil give ham tid til at tænke sig om!

Hvor er mine penge?

Så De ville give mr. Wickfield skylden for at forøde dem!

Jeg burde have gættet, at De er skyld i min ruin!

Deres penge er i sikkerhed, tante.

Jeg tog hendes penge for at ruinere Dem, Copperfield.

Jeg har altid hadet Dem!

De har altid været mod mig og min kærlighed til Agnes!

Kærlighed?!

Deres selviske begær ville have tvunget mig ind i et ægteskab.

Og så taler De om kærlighed!

- Mr. Dick?

Vil De gå hen på rådhuset og hente to betjente?

Jeg vender ufortøvet tilbage med lovens håndhæver.

- Skal jeg gå nu? - Ufortøvet, mr. Dick.

Det nytter intet at stikke af.

De har ikke noget sted at tage hen.

Jeg sender straks bud til min familie.

Det slør, der længe har været mellem min hustru og mig, er nu væk.

Mine børn og deres fædrene ophav -

- kan igen ses på lige fod.

Mr. Micawber, det forekommer mig, at De har brug for en ny start.

- Ja, frue. - Jeg tænkte på …

Har De nogensinde overvejet.

… at udvandre?

Det var min ungdoms drøm.

Hvorfor ikke rejse nu?

Kapital, eller rettere mangel på samme, er problemet,

De har gjort os en stor tjeneste.

Hvad nu, hvis vi til gengæld finder kapitalen?

Jeg kan ikke tage imod den som en gave.

Men hvis en tilstrækkelig sum kunne udlånes -

-til fx 5% pro anno …

Det kan gøres helt som De ønsker.

Der er ét spørgsmål.

Er landets forhold sådan, at en mand med Micawbers evner har en chance -

- for at hæve sig på den sociale rangstige?

Jeg siger ikke, at han stræber efter at blive guvernør straks …

Der findes ikke bedre muligheder andre steder.

- Ikke bedre! - Ikke bedre.

Så er det klart, at Australien er det rette sted for mr. Micawber!

Der blev købt billetter til Micawbers, og pludselig skulle der siges farvel.

Mr. Micawber, De ser veludrustet ud.

Vi har givet slip på det gamle lands luksus.

Skovens beboere som os kan ikke forvente -

-at få del i Britannias raffinementer.

Jeg er sikker på, at der er en slags byer i Australien, -

- men det er klogt at være forberedt.

Wilkins Micawber?

De arresteres hermed, da De ikke har betalt visse regninger.

Alt håb er slukket.

Før min familie til fattiggården og glem, at jeg har levet!

Vi rejser ikke uden dig!

Hvor stor er regningen?

- På 9 pund, 19 shilling og 6 pence. - Småpenge!

En ædel handling, som bliver betalt tilbage med renter!

Nå, Copperfield, nu må vi sige farvel,

Jeg vil ikke holde tale.

Dét tror jeg ikke på!

Nå men … jeg vil ikke holde tale …

Kun …

Kort sagt.

Farvel, gamle ven!

Gud være med Dem, mr. Micawber.

Gud være med Dem alle.

Farvel!

Farvel!

Mr. Micawber og familien var ikke de eneste, der skulle rejse nu.

Tiden var inde til at sige farvel til andre gamle venner.

Peggotty frygtede for Emilys helbred, -

- og nyheden om Hams død skulle skjules, til hun var stærkere.

Vi begynder på et nyt liv.

Hvor er det dejligt at se Dem rask igen.

Da De gav Ham mit brev, sagde han noget?

Hans kærlighed vil altid følge Dem.

Og tilgivelse? Sendte han også tilgivelse?

Af hele sit hjerte.

Jeg bad hende her komme med os, -

- men hun er så glad for Dem og Deres, -

- at det ikke ville være rimeligt.

Jeg har sagt til ham, at min plads er her hos Davy.

Får jeg nogensinde min lille dreng at se igen?

Vær ydmyg, Ury, som du var engang.

Jeg drømte for lidt siden.

Jeg troede, vi var i parken igen.

… og gik med hinanden under armen.

Det var så rart.

Det er helt trist at vågne igen.

Du skal ikke være trist. Vi går snart derhen igen.

Kæreste Doady …

Jeg var vist desværre for ung til at blive gift,

Du må ikke sige den slags.

Jeg var sådan et fjollet lille væsen.

Måske havde det været bedst, -

- hvis vi havde elsket hinanden som to børn, -

- og så glemt det.

Jeg var vist ikke god til at være kone.

Lige så god som jeg til at være ægtemand.

Måske …

Men du er klog, -

- og det var jeg aldrig, -

- og det kunne jeg aldrig blive.

- Vi har været lykkelige, Dora! - Ja, meget.

Men med årene ville du være blevet træt af din lille kone.

Jeg ville have forsøgt og ville have skuffet dig, -

- og du ville nok ikke have kunnet elske mig -

- halvt så meget som du gør nu.

Tal ikke sådan til mig. Hvert ord er som en bebrejdelse.

Jeg elsker dig for højt til bebrejdende ord.

Det er mit eneste fortrin bortset fra at være køn.

Hvor min stakkels dreng dog græder.

Vil du bede Agnes komme herop?

Jeg vil gerne tale med hende, helt alene.

Du skal ikke græde, Doady.

Det er bedst, som det er.

Ikke i aften, Jip. Ikke i aften.

Jeg drog så langt væk, som jeg kunne, -

- uden at vide, selv dengang, hvor stor min ulykke var.

En lang og dyster nat sænkede sig over mig, -

- hjemsøgt af genfærd fra mange håb, mange fejltrin, -

- Megen sorg og anger.

Agnes skrev ofte til mig.

Hun gav mig ingen råd og pålagde mig ingen pligter.

Hun fortalte mig kun, at hun stolede på mig.

Hvordan en natur som min ville forvandle sorg til noget godt.

Men jeg sørgede over Dora, -

- der blev revet så ung bort fra sin elskede verden.

Og Steerforth, der kunne have vundet alles kærlighed og beundring, -

- som han havde vundet min for længe siden,

Og Ham med det knuste hjerte, -

- der fandt hvile i det stormfulde hav.

Jeg arbejdede tidligt og silde, tålmodigt og hårdt, -

- indtil min første bog var færdig.

Den blev udgivet og fik succes.

Jeg begyndte straks på en ny.

Der gik tre år på denne måde. Jeg kunne have fortsat for evigt, -

- men en dag så jeg op fra mit arbejde og vidste, -

- at det var på tide at vende tilbage.

Det var, som om jeg hørte en stemme, der kaldte mig hjem:

Agnes' stemme.

Tak, Peggotty.

Hvad vil du gøre nu, Trot?

Jeg rider til Canterbury i morgen. Har mr. Wickfield det godt?

En bedre mand på alle måder. Et nyt menneske.

Og Agnes?

Så god og smuk som altid.

Har hun nogen beundrere?

Snesevis.

Snesevis.

Men er der nogen, der er hende værdig?

Jeg tror, der er én, hun elsker, Trot,

Jeg tror, at hun skal giftes.

Rejser De igen?

Måske. Der er ikke noget, der holder mig her.

De har en hemmelighed. Må jeg høre den.

En hemmelighed?

Der er én, der står Deres hjerte nær. Det fortalte min tante.

Betro Dem til mig.

Lad mig også være Deres ven og bror i dette.

- Hvad har jeg gjort? - Jeg er ikke mig selv.

Sig ikke noget. Vi taler senere.

Har De en byrde, så lad mig lette den.

Jeg må gå ..

Hvis De elsker én, kan De fortælle mig det!

Mine følelser er ikke nye. Det er ikke dét, De tror,

Jeg kan ikke afsløre dem! Det er mine og forbliver mine!

Agnes.

Elsker du mig?

Jeg har elsket dig hele mit liv.

For himlens skyld, lad mig gå!

- Hvad ville jeg have været uden dig? - Som en søster?

Nej, meget mere.

Jeg drog af sted og elskede dig.

Jeg blev væk og elskede dig.

Jeg er vendt hjem og elsker dig.

Husker du, at Dora sendte bud efter mig den nat, hun døde.

Hun fik mig til at love noget.

Hvad var det?

Hun sagde, at kun jeg kunne udfylde den tomme plads i dit hjerte.

Trotwood, vi har besøg.

Måske var det lidt hårdt i begyndelsen, -

- men med fåreavl og det ene med det andet, -

- har vi det så godt, som man kunne ønske sig.

Og Emily?

Hun kunne have giftet sig mange gange, -

- "men, onkel;” siger hun til mig, "det er forbi for altid.”

Sådan er min Emily.

Der er godt nyt fra en anden, som De måske husker.

"Mr. Wilkins Micawber, fredsdommer, skribent, berømt taler, -

- og bestyrer af Port Middlebays bank, -

- blev fejret ved et festmåltid sidste torsdag."

"Vi vil ikke forsøge at følge vor fremtrædende medborger -

- gennem de letflydende passager i hans elegante og smukke foredrag.”

… Og lordkansleren vendte sig mod mig og sagde:

"Ved Gud, Micawber, De har ret. Dén lov må laves om!"

"Et mesterværk af veltalenhed og de passager, -

- hvor han beskrev sin egen succesrige løbebane, -

- med særligt eftertryk på det vigtige i -

-at undgå pekuniære forpligtelser for enhver pris, -

- fik en tåre frem i selv det mest mandige øje”

Jeg vil gerne præsentere Dem for det største menneske, -

- jeg har kendt.

Min henrivende hustru, Emma.

Og nu er min historie ved at være slut

For mange år siden var der en nat som denne, Trot.

… Undtagen måske én ting der kræver at blive skrevet ned.

Vore to første børn var drenge.

Det er en pige. En yndig lille pige.

Hun skal hedde Betsey Trotwood Copperfield.

Til ære for hendes gudmoder.

Danske tekster Charlotte Juel Møller