Original subtitles

Om jeg selv bliver helten i min egen levnedsskildring -

- eller om en anden vil indtage denne plads, -

- må denne historie vise.

For at begynde med begyndelsen -

- blev jeg født efter min fars død.

Min far forlod denne verden tre måneder før jeg kom ind i den.

1. del

Jeg blev født i landsbyen Blunderstone -

- en fredag klokken 12 midnat, -

- men ikke før min mor havde haft en anden, men mere uventet, gæst,

Peggotty!

Kan jeg hjælpe, frue?

- De er vel mrs. David Copperfield? - Hvem er De, med forlov?

Miss Betsey Trotwood. De har vel hørt om mig?

- Min stakkels mands tante - Det er mig!

De er jo selv et barn! Min nevø forkælede Dem velsagtens?

Mr. Copperfield var meget god mod mig.

Nej, hold op med det! Hold op med det!

Jeg var imod hans giftermål.

Jeg sagde, at De var for ung, og De er for ung!

Men han var vel forelsket eller sådan noget pjat!

Min mand er død, og hvis De taler uvenligt.

Du kan gå nu.

Hvornår venter De Dem?

Snart … jeg er så bange. Jeg er sikker på, at jeg dør.

Dø? Bestemt ikke! Drik en kop te!

Hvor er pigen?

- Hvad hedder hun? - Peggotty.

Peggotty?! Mener De, at et menneskeligt væsen -

- er gået ind i en kristen kirke og har ladet sig døbe Peggotty?

Min mand brugte hendes efternavn, fordi hun hedder Clara ligesom jeg.

Din frue vil gerne have te.

Hun er lidt utilpas.

Utilpas? Hun skal føde!

Skal jeg sende bud efter lægen?

- Så snart pigen er født. - Måske drengen.

Det bliver en pige!

Sig mig ikke imod! Jeg vil være hendes gudmoder, -

- og hun skal hedde Betsey Trotwood Copperfield.

Denne Betsey Trotwood må ingen fejltrin gøre.

Ingen uduelig mand skal lege med hendes følelser!

Hold op med det,

De gør Dem selv syg, -

- og det gavner hverken Dem eller min guddatter.

Nå?

Det går fremad, men langsomt.

Tillykke, frue.

Alt er nu overstået, og barnet er født,

- Godt, hvordan har hun det? - Mrs. Copperfield har det godt.

- Ja, men hvordan har hun det? - Hvem?

Barnet, for himlens skyld!

Hun er en han, miss Trotwood.

- Barnet er en dreng. - En dreng?

En dreng!

En dreng!

En dreng!

Min grandtante havde ikke gode erfaringer med mænd, -

- og dette var dråben …

Hun forsvandt ud af vore liv som en fornærmet fe, -

- for, tilsyneladende, aldrig at vende tilbage.

Min tidlige barndom var lykkelig.

Dagene og årene gik i et varmt skær af tilfredshed,

Jeg voksede op med den sikkerhed, -

- at min smukke mor kun elskede mig, -

- mens Peggottys trofasthed og hengivenhed var urokkelige.

… lød tømmerflåden ligge på stranden.

Dernæst ville jeg tage landet i øjesyn -

- og lede efter det rette sted til be… bebo..

Beboelse, Davy.

Jeg vidste ikke, hvor jeg var. På et fastland eller en ø …

- Davy burde være i seng nu, frue! - Søde Peggotty, bare et øjeblik.

Ja ja da, men kun fem minutter.

Læg et løg derned.

Nej, den rigtige side op.

Men der rejste sig allerede en kold vind, -

- og min uskylds sommer blev snart blæst bort.

David, sig goddag til mr. Murdstone.

Davy!

Han vil have Dem for sig selv, og det forstår jeg.

David, ræk mig din hånd -

- og lad os være de bedste venner i verden.

Han er en rask dreng.

På gensyn i morgen, mrs. Copperfield.

Davy, nu er jeg skuffet. Hvad er det for en opførsel?

En fremmed er vel en behagelig afveksling?

Ja, meget behagelig.

Jeg tænkte kun på, hvad der er bedst for Davy.

Påstår du, at fordi jeg får et par komplimenter, -

- elsker jeg min kære dreng mindre?

- Det er der ingen, der har sagt. - Jo, det gjorde du, uvenlige bæst!

Er jeg en grusom, selvisk, dårlig mor?

Jeg elsker dig slet ikke, vel, Davy?

Selvfølgelig elsker din mor dig! Jeg sagde kun, at

Master Davy, hvad siger du til at komme med mig -

- og være 14 dage hos min bror i Yarmouth?

- Lyder det ikke godt? - Hvad siger mor?

Hun kan jo ikke være alene.

Jeg tør vædde på, at hun lader os rejse.

Du vil elske kysten.

Der er stranden og bådene -

- og alle mulige skønne ting.

Lad os spørge hende!

Det rører mig dybt at tænke på, -

- hvor ivrigt jeg forlod mit lykkelige hjem -

- og hvor lidet jeg anede, hvad jeg forlod for evigt.

En postej til, mr. Barkis?

- Har hun lavet det bagværk? - Peggotty laver al maden, mr. Barkis.

Gør hun …?

- Ingen kærester? - Nej, hun har aldrig haft en kæreste.

Her er min Ham!

Kom her!

Dér er vores hus, master Davy.

- Bor I i en båd, Ham? - Ja, på en måde.

Hjertelig velkommen, master Copperfield.

Vi er simple folk, men villige.

Mr. Peggotty, har De kaldt Deres søn for Ham, -

- fordi De bor i en slags ark ligesom Noah?

Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, -

- for hans far gav ham det navn.

Jeg troede, at De var hans far.

Min bror Joe var hans far.

Er Deres bror død, mr. Peggotty?

Druknet.

Men lille Emily er da Deres datter, ikke sandt?

Min svoger Tom var hendes far.

Død, mr. Peggotty?

Druknet.

- Har De ikke selv nogen bøn? - Nej, ikke ham. Han er ikke gift,

Er mrs. Gummidge ikke Deres kone?

Mrs. Gummidge mistede sin mand for få år siden.

Druknet, mr. Peggotty?

Hun bliver trist, når hun tænker på det,

Det gør hun ret ofte.

Jeg er en stakkels, forladt skabning, Daniel.

Jeg må hellere gå til fattighuset og dø, så I er fri for mig!

Op med humøret, gamle tøs!

Min modgang gør mig gnaven.

Gid jeg kunne stå imod, men det kan jeg ikke.

Jeg er en plage for hele huset.

- Nej, slet ikke, mrs. Gummidge. - Jo, jeg er!

Hun tænker på den gamle.

Tag dig ikke af mrs. Gummidge.

Jeg kender ingen, der i den grad nyder at være elendig.

- Min far er også død. - Ja … er du ked af det?

Jeg har aldrig set ham.

- Mr, Peggotty må være meget god. - Han er bedre end god.

Hvis jeg var en dame, ville jeg give ham -

- en vest med diamantknapper, et stort guldur og en pose penge.

Emily!

Emily, pas på!

Jeg er kun bange, når det blæser.

Så ligger jeg vågen og synes, -

- at jeg kan høre onkel Dan og Ham råbe efter hjælp ude på havet.

Derfor vil jeg gerne være en dame.

Så kunne jeg beholde dem på land, når stormene kom.

Hendes ord genlyder gennem årene til mig.

De plager mig stadig.

Dagene før af sted, som om tiden heller ikke var blevet voksen, -

- men også var et legebarn.

Jeg elskede mine nye venner.

Dan Peggotty behandlede mig som sin egen familie, -

- og jeg elskede hans åbenhjertige venlighed.

Ham var som den bedste og mest heltemodige storebror.

Og naturligvis var jeg barnligt forelsket i lille Emily.

Da jeg skulle rejse, gik det op for mig, -

- at jeg i 14 dage næsten ikke havde tænkt på mit eget hjem.

Lad os altid være venner.

Ja, det vil jeg gerne, men en dag bliver du en fin herre.

Kom så, Davy, mr. Barkis venter.

Jeg skriver så tit, jeg kan.

Ingen kærester, siger De?

Når De kommer hjem, så fortæl hende, at Barkis er villig.

Hun vågner om lidt, mr. Barkis.

De kan selv fortælle hende det.

Barkis er villig.

Dét er beskeden: Barkis er villig.

- Master Davy, vent! - Hvad er der, Peggotty?

- Jeg burde have sagt det før… - Mor, hvor er hun?

Er hun også død? Hun er ikke død, Peggotty!

Nej, master Davy!

Davy!

Jeg har en overraskelse til dig. Kan du gætte, hvad det er?

Du har en ny far!

Nå, Davy, hvordan har du det?

Det er din skyld, Peggotty!

Du har sat min søn op mod mig!

Herren tilgive Dem de ord, mrs. Copperfield.

Davy, uartige dreng! Det er nok til at plage mig.

- Kom til mor! - Kæreste Clara!

Har du glemt det? Fasthed!

Hvad kaldte du lige din frue?

Mrs. Copperfield, som jeg plejer, sir!

Hun har et nyt navn nu… Murdstone.

Vær venlig at huske det.

Du kan gå.

Gå nedenunder, min kære.

David og jeg kommer om et øjeblik.

David …

Når jeg har at gøre med en stædig hund eller hest, -

- hvad tror du så, jeg gør?

Jeg prygler den.

Jeg får den til at klage og vride sig.

Jeg siger til mig selv: Jeg vil tæmme den krabat!

Og selv om det koster den hver blodsdråbe, -

- så gør jeg det!

Forstår vi hinanden?

Vask så dit ansigt, -

- og kom nedenunder.

Miss Jane Murdstone, sir!

Kære Jane.

Edward.

- Hvordan har De det, svigerinde? - Udmærket, tak.

- Er det Deres dreng? - Ja.

Jeg bryder mig ikke om drenge.

Søde Clara, De er alt for køn og tankeløs til at have pligter, -

- som jeg kan udføre.

Giv mig venligst Deres nøgler, -

- så tager jeg mig af husholdningen for fremtiden!

- Jeg kan få lavet kopier … - Ingen bad om kopier! Nøglerne, tak!

Da jeg kom hjem fra spadsereturen, var dagligstuen møbleret om.

Min søster mente, at der var for meget nips, og jeg er enig.

Måske, men man kunne dog have spurgt mig, -

- før man lavede om.

- Det er svært i mit eget hus … - Mit eget hus, Clara!

Vores eget hus …

Det er svært ikke at have noget at sige i vores eget hus.

Jeg klarede det godt, før nogen blandede sig.

- Edward, jeg rejser i morgen! - Jane Murdstone, ti stille!

Jeg ønsker ikke, at nogen skal rejse.

Jeg er taknemmelig for hjælp. Jeg skulle blot være taget med på råd.

Nu må det slutte. Jeg rejseri morgen!

Ti så stille!

Clara, jeg glædede mig, da vi blev gift, til at skulle -

- tilføre din karakter den fasthed, den manglede.

Jane Murdstone vil hjælpe mig, -

- men hendes godhed bliver mødt med utak!

Dét må du ikke anklage mig for.

Jeg har mange fejl, men ingen har anklaget mig for utaknemmelighed.

Jeg advarer dig, Clara, -

- dette sjuskede svar kølner min følelse for dig.

Nej, du må ikke blive kold. Jeg kan ikke leve med kulde.

Jeg har så mange fejl, og det er smukt af dig, -

- at du vil rette dem for mig med din karakterstyrke.

Jane, jeg har ingen indvendinger.

Så taler vi ikke mere om det.

David, gå i seng!

Jeg ser, at du holder af lavt og simpelt selskab, David.

Du må ikke omgås tjenestefolk!

Peggotty skal ikke hjælpe dig med at blive bedre.

- Kan du dine lektier? - Ja, det tror jeg, mor.

"Jeg frygter grækerne, selv når de har gaver med."

Timeo Danaos et

...et …

Nå?

Timeo Danaos …

"Timeo Danaos et dona ferentes." Som enhver ved!

- Åh, Davy! - Sig ikke det! Vær fast!

Enten kan han, eller også kan han ikke!

Han kan ikke!

Giv ham bogen og send ham væk, til han kan!

Clara, jeg har tit fået bank. Det har ikke skadet mig.

Selvfølgelig ikke.

David, du må passe bedre på i dag.

Hvis jeg går ind hos en ostehandler -

- og køber 5000 oste til 4 1/2 penny stykket, -

- hvor mange penge bruger jeg så?

- Svar så! Du kan vel regne, ikke? - Jo, sir.

Kan du se, hvor din dovenskab piner din mor?

Nej.

Jeg føler mig bare lidt utilpas, kære Edward.

Kom så, David. Dit svar, tak.

Hvor mange penge bruger jeg?

Du skal ikke trodse mig mere! Du lærer det!

De må ikke slå mig, mr. Murdstone! Jeg prøver!

- De må ikke slå mig! - Stå stille!

Stille!

Med forlov, miss Murdstone, hvor længe skal jeg være her?

Jeg var der i syv døgn.

Jeg tror, at jeg var blevet gal, -

- hvis jeg ikke havde haft en lille bogsamling fra min far.

I bøgerne blev jeg befriet fra fængslet, -

- og i min ensomhed kom jeg til at elske personerne lige så højt, -

- som jeg elskede mine kære.

Davy!

- Davy! - Peggotty?

Peggotty!

Tys, min skat.

Vær musestille, så kattene ikke hører os.

Hvad skal der ske med mig?

Skole … nær London.

- Hvornår? - I morgen.

Hør på mig, min kæreste dreng.

Du må ikke miste modet.

Glem aldrig, hvor højt din Peggotty elsker dig.

Er mor meget vred på mig?

Nej, ikke meget.

- Får jeg hende at se? - I morgen.

Jeg tager mig af din mor, søde Davy, det lover jeg.

Jeg forlader hende aldrig!

Så længe Clara Peggotty lever, -

-vil du og din mor altid have en ven her I verden.

Græd ikke, Peggotty!

Jeg græder ikke.

Din mor gav mig disse til dig, Davy.

Farvel.

Min kæreste dreng.

Farvel.

Jeg kan næsten ikke være her, frue.

Sludder, hvis du sidder stille, er her masser af plads.

Lidt høne, frue?

SALEM HOUSE SKOLE FOR UNGE HERRER

Med forlov, hvor er de andre drenge?

De kommer først om en måned. Du er her som straf.

Det er den unge herre, hvis tænder skal files.

Det er drengen!

Jeg har den fornøjelse at kende mr. Murdstone.

Han kender mig, og jeg kender ham.

- Kender du mig? - Endnu ikke, sir.

- Endnu ikke, men det kommer du til, - Det kommer du til!

Nu skal du høre, hvad jeg er. Jeg er en tatar.

- Hvad er jeg? - En tatar, sir.

Når jeg vil gøre noget, gør jeg det.

Når jeg vil have noget gjort, vil jeg have det gjort.

Han vil have det gjort!

Hvad siger du til det?

PAS PÅ HAN BIDER

- Er der en hund her, sir? - En hund?

Det er ikke en hund, men en dreng!

En dreng!

Gå med skiltet synligt, eller du får en omgang.

Jeg kan ikke lide folk, der bider!

Nu er du begyndt at lære mig at kende. Du kan gå.

Lad ham være!

- Hvordan er det sket? - Jeg bed min stedfar, sir.

Det er sgu en skam.

- Det er nu et nyt semester, - Nyt semester!

Vær rask med lektierne, -

- for jeg er rask med straffen!

Denne dreng vil hellere bide end læse.

Hvad skal jeg gøre med ham?

Intet svar? Så skal jeg vise jer det.

- Frem med hænderne, Copperfield. - Hænderne frem!

Så du kan altså lide at bide.

Hvad synes du om denne tand?

Er det en skarp tand?

Bider den dybt?

Hugger den?

- Det svier lidt, ikke? - Lidt.

- Du overlever, - Tror De, sir?

Du er sund som en tusindfryd,

Jeg hedder Steerforth. Du behøver ikke sige 'De'.

- Har du penge, Tusindfryd? - Ca. syv shilling … Steerforth.

Lad mig passe på dem for dig. Hvis du altså vil.

- Vil du bruge nogen nu? - Nej tak.

Hvad med en fest? En flaske ribsvin og kager?

Ja, hvis du synes, det er en god idé, Steerforth.

Aldrig havde jeg mødt nogen så ædel som Steerforth.

Jeg var knyttet til ham for evigt pga. hans godhed dengang.

Din skål, Copperfield.

Futurum imperativ.

Futurum imperativ!

Gæster til Copperfield!

- Mr. Peggotty, Ham! - Davy, min dreng!

Din Peggotty hørte, at vi sejlede til Gravesend, -

- så vi skulle hilse på master Davy.

Vi skulle sige, at Deres mor sender sin inderligste kærlighed.

Sådan var ordene: Inderligste kærlighed.

- Har mor det godt? - Udmærket.

Hvis mor er vred, så fortæl hende, -

- at jeg er ked af, at jeg sårede hende.

Deres mor er ikke vred, og der er intet at tilgive.

Steerforth, det er mr. Peggotty og Ham fra Yarmouth!

Det glæder mig, goddag.

Fortæl derhjemme, at Steerforth er meget god mod mig.

Det skal jeg nok. Det vil glæde dem meget.

Resten af det lange halvår er ét sammensurium -

- af vores daglige kamp og strid for livet,

Jeg havde mareridt om, -

- at Murdstone ville lade mig blive i skolen i ferien, -

- men så fik jeg at vide, at der var sendt hud efter mig, -

- og jeg skulle endelig hjem.

En dreng her om ét minut får bank!

Bank!

Jeg gav Peggotty Deres besked, mr. Barkis.

Der kom ikke noget svar.

Ventede De et svar?

Når en mand siger, han er villig, -

- betyder det, han venter på svar.

Har De fortalt hende det, mr, Barkis?

Skal jeg gøre det for Dem?

Hvad hedder hun til fornavn?

Clara … Hun hedder Clara til fornavn.

Fortæl Clara Peggotty, at Barkis venter på sit svar.

Davy, min egen dreng.

Det er din bror.

Betsey Trotwood ville ikke blive glad for endnu en lille dreng.

Hvorfor tænker du på den sære person?

Vil du gerne have besøg af hende?

Vorherre bevares!

Peggotty, jeg skulle sige fra Barkis, at han venter på dit svar.

- Hvad er det? - Pokker ta' ham.

Han vil giftes med mig.

Ville det ikke være et godt parti?

Det ved jeg ikke.

Han har aldrig nævnt det til mig.

Bliv hos mig, Peggotty. Det varer måske ikke så længe.

Jeg forlade Dem?! Ikke for alt i verden.

Selv om der er én, der bliver glad, hvis jeg gør det.

Hvor er du uvenlig.

Vær ikke så hård mod miss Murdstone, -

-når du ved, at hun gør det i de bedste hensigter.

Lad os ikke blive uvenner.

Det ville jeg ikke kunne bære.

Du er min bedste ven i hele verden.

Se dér, han har den! Han har den lille!

Gør det nu, Davy.

Om forladelse, sir.

Jeg er meget ked af dét, jeg gjorde, og håber, De vil tilgive mig.

Jeg tilgiver dig, David.

Om der er tilgivelse i det højeste, ved jeg ikke.

Ferien sneglede sig af sted. Jeg var et tomrum …

Ret dig op!

… SOM alle overså, men var i vejen for alle.

Albuerne!

Dén drengs manerer!

Davy!

Davy, vent!

Lad mig se dig én gang til.

Gå så.

Vi ses jo snart igen, ikke sandt?

Således mistede jeg hende.

Således så jeg hende bagefter i drømme, -

- et stille nærvær ved min seng, -

- der ser på mig med det samme inderlige udtryk -

- og med sin mindste i armene.

Copperfield skal melde sig til mr. Creakle!

Copperfield, jeg har noget at sige dig.

Du er for ung til at vide, -

- hvordan verden ændrer sig hver dag -

- og hvordan menneskene går bort.

Men vi må alle lære det med tiden.

Da du rejste hjemmefra, var alle da raske?

Var din mor rask?

Var hun? Var hun rask?

Ja, sir.

Fordi det gør mig ondt at fortælle dig, -

- at jeg i dag har fået at vide, at din mor er meget syg.

Hun er meget alvorligt syg.

Hun er faktisk død,

Hun havde ikke været rask i lang tid.

Hun blev lidt svagere for hver dag, -

- indtil hun vidste, at hun skulle dø -

- og også hendes lille dreng.

Den sidste aften kyssede hun mig og sagde:

"Lad dem lægge den lille i mine arme og begrave os sammen."

Solen stod op, da hun vendte sig og sagde:

"Peggotty, ryk mig nærmere til dig, -

- for dit ansigt virker så langt borte."

Jeg lagde armen under hendes hoved for at holde hende oppe.

Hun smilede -

- og lukkede sine øjne -

- og vågnede aldrig mere.

- Du skal have sørgeklæder, - Javel.

- Har du dine skjorter med? - Javel, jeg har alt mit tøj med.

Vi behøver ikke længere Dem.

De har en måneds opsigelse.

Løft fødderne, David! Du skal gå her med mig!

Kun familien!

Du burde være død … ikke dem!

Hvorfor tog Han ikke dig i stedet for?

Når Peggotty rejste, -

- ville der ikke være nogen, der elskede mig hjemme.

Men for hendes skyld gjorde jeg mit bedste -

- for at skjule min ensomhed og angst.

Hvad ville du sige, hvis jeg skulle giftes?

- Med mr. Barkis? - Ja.

Det er godt.

Så har du altid hesten og vognen, så du kan besøge mig.

- Og det koster ikke noget. - Hvor er han fornuftig.

- Hvilket navn skrev jeg på vognen? - Clara Peggotty.

Hvilket navn skulle det så være næste gang?

- Clara Peggotty igen? - Clara Peggotty Barkis!

David!

Denne verden kræver handling og ikke driveri.

Som du gør!

Jane Murdstone, overlad det til mig!

Der skal handles .. Især en ung dreng med din karakter, -

- som trænger til at forbedres.

Stædighed duer ikke.

Stædighed skal knuses, og knust bliver den!

Uddannelse er dyr, og selv om jeg havde råd til det, -

- mener jeg, at det ikke vil gavne dig at gå i skole.

Der venter dig en kamp med verden, -

- og jo før du begynder den, des bedre.

Du rejser til London for at begynde livet på egen hånd.

Du får seks shilling om ugen.

Måske syv, hvis du arbejder godt. Mick her viser dig til rette.

Du kan godt glemme de fine fornemmelser, -

- ellers bliver du smidt ned i kælderen til rotterne!

Hurtigere, unge herre!

Copperfield?

Har jeg den ære at tale med mr. Copperfield?

Ja, sir.

Wilkins Micawber, til tjeneste.

Jeg håber, De har det godt?

Deres ærede stedfar, forretningsmand som jeg selv, -

- har bedt mig skaffe Dem et passende logi heri byen.

- Skal jeg bo hos Dem, sir? - Kort sagt: Ja.

Da Deres vandringer her i hovedstaden endnu har været få, -

- og da det kan være svært at finde rundt i dette Babylon -

- i retning mod City Road, -

- så står jeg til rådighed.

Kort sagt: For at De ikke skal fare vild, -

- vil jeg vise Dem vej.

Skal vi gå?

Luk så op, Micawber!

Betal mig så!

Jeg kommer tilbage, indtil du har betalt, -

- din svindler og …

Din gamle nar!

Jeg kommer tilbage!

Her er unge Copperfield, der skal dele vor bolig.

Velkommen, mr. Copperfield.

Da jeg boede hjemme hos mama og papa, tænkte jeg ikke, -

- at jeg skulle blive nødt til at have en logerende.

Personlige følelser må vige i tider med pengeforlegenhed -

- i hvert fald indtil noget dukker op.

Min lille prinsesse.

Mr. Micawbers vanskeligheder er meget store for øjeblikket.

Jeg ved ikke, om man kan hjælpe ham gennem dem.

Men jeg forlader ham aldrig.

Luk op, Micawber!

Jeg holder det ikke ud mere!

Mine kreditorer kan ikke formildes. Det er umenneskeligt!

Lad mig udføre den sidste dåd, og glem så, -

-at det sølle skrog der hed Wilkins Micawber, -

- nogensinde har levet.

Han tager livet af sig. Mine børns far!

Det er vist kun en skramme, mrs. Micawber.

Er han væk?

- Ikke død? - Kæreste!

Han er væk!

Mit sammenstød med døden gør mig sulten.

En pose boller, tak, -

- og pis så et beskedent måltid sammen med os.

Hvad skal jeg med dem, mr. Micawber?

Forhandle, kære Copperfield. Forhandle.

- Der er ikke stor rift om den slags. - Jeg skal have fem shilling.

Fem …?! Jeg ville udplyndre min familie, hvis jeg gav to!

- Det er ikke plet, vel? - Det bedste sølv!

De kan få tre og seks.

- Jeg kan ikke gå under fire. - Vi laver en byttehandel.

Kan De lide sport?

- Musik? - Stå fast, Copperfield!

Jeg kommer i fattighuset på denne måde.

All right, fire shilling!

Kære, unge Copperfield, indtil noget dukker op, -

- hvad jeg venter hvert øjeblik, -

- har jeg kun gode råd til Dem, -

- og mit råd er:

Gør aldrig i morgen, hvad De kan gøre i dag.

Udsættelse er en tidstyv! Tag ham i nakken!

Jeg nægter ikke, at Micawber har holdt mig i uvidenhed -

- om sine pengesager, men jeg forlader ham aldrig!

Det nytter ikke at bede mig!

Det gør jeg heller ikke, mrs. Micawber,

Han er mine børns far og min elskede mand!

Og jeg forlader aldrig mr. Micawber!

- Emma, hvad er der? - Jeg forlader dig aldrig!

Det ved jeg skam godt.

Rolig, Emma, rolig.

Jeg foreslår en skål for vores nye gæst.

Copperfield, De har udvist et stort talent for handel.

Jeg er overbevist om, med mig som lærer, -

- at De, kort sagt, vil nå langt.

Skål for Copperfield, ikke kun en logerende, -

- men en ven.

Som de lange, kedsommelige dage på fabrikken gik -

- kunne ingen ord beskrive min sjæls kvaler,

Min fars bøger havde givet mig lyst til selv engang at skrive historier, -

- men nu følte jeg, at alle mine drømme var knust.

Micawbers venskab var mit eneste pusterum, -

- og selv dét endte snart pga. deres onde skæbne.

Der vil dukke noget op.

Det er jeg helt sikker på.

- Hvor skal han hen? - I fængsel.

Dér kan han blive, til han har betalt sin gæld!

Hvordan kan han betale, når han er låst inde og intet kan tjene?

Solen går snart ned, Jeg oplever ikke et nyt daggry.

Tænk pænt om mig.

Jeg forlader dig ikke! De får ikke bugt med os!

Bare rolig! Jeg tager mig af dem!

Gud velsigne Dem, Copperfield!

Jeg besluttede at besøge mr. Micawber, så snart jeg kunne.

Jeg havde hjertebanken, -

- da jeg første gang nærmede mig det berygtede fængsel.

Jeg ventede vist at se mr. Micawber i lænker -

- og i et grufuldt fangehul.

Gældsfænglets usle virkelighed var noget helt andet, -

- men alligevel forfærdelig.

Lad dette sølle skrogs skæbne være Dem en advarsel!

Årlig indtægt: 20 pund. Årlig udgift: 19 pund, 19 shilling og 6.

Facit: Lykke!

Årlig indtægt: 20 pund. Årlig udgift: 20 pund og 6 pence.

Facit: Elendighed.

Blomsten er sygnet hen, bladet er visnet.

Man er, kort sagt, slået ned.

Månederne gik, og mr. Micawber blev ikke løsladt.

Jeg gik hen til fængslet hver dag, -

- og gjorde mit bedste, -

- men jeg havde knap nok mad til mig selv.

Jeg tænkte, at De måske var sulten.

Har De ingen familie selv, Copperfield, -

- bortset fra mr. Murdstone?

Mr. Murdstone hader mig!

Jeg har ikke andre.

Jo, der bor en tante i Dover, -

- men hun har ikke set mig, siden jeg var spæd.

Hun har vel ikke lyst til at se mig nu.

Jeg råder Dem til at opsøge hende.

Måske bliver hun henrykt over at lære Dem at kende.

Wilkins, Wilkins!

Vores gæld er ordnet. Du er en fri mand igen!

Jeg vidste det! Lordkansleren har endelig erkendt et justitsmord.

Jeg har skrevet til ham.

Min familie har endelig husket deres forpligtelser.

Ikke for tidligt.

De mener, at mr. Micawber bør forlade London -

- og bruge sine talenter hjemme i Plymouth.

Aldrig vil jeg tænke på vores svære tid -

- uden at huske Dem.

Gud velsigne Dem.

Jeg vil aldrig glemme Dem.

Farvel, min unge ven.

Husk, Copperfield:

Årlig indtægt: 20 pund. Årlig udgift: 20 pund og 6 pence.

Facit: Elendighed!

Da mine venner nu var rejst, forstod jeg, -

- at min skæbne lå i mine egne hænder, -

- og en stor beslutning begyndte at formes.

Jeg havde besluttet at løbe væk.

Jeg ville drage ud på landet -

- og prøve at finde min eneste slægtning:

Min tante Betsey Trotwood.

15 shilling.,

Jeg skal bruge et pund til diligencen til Dover.

De får disse fine sager med, fordi jeg er flink.

De må være mindst 10 skilling værd!

5.

Top.

Undskyld, vil De køre den hen på diligencekontoret for 6 pence?

Kom med mine penge!

Slip mig, eller jeg flår dig!

Stop tyven!

Stop!

Stop!

Nu havde jeg intet tilbage i verden, -

- så jeg måtte fortsætte rejsen til Dover til fods.

Undskyld, sir, ved De, hvor miss Betsey Trotwood bor?

Væk med dig! Gå så!

Ingen drenge her!

Væk!

Med forlov, frøken …

Med forlov, tante, men jeg er Deres nevø, David Copperfield.

Jeg har været meget ulykkelig, siden mor døde.

Min stedfar hader mig, og jeg måtte arbejde et grufuldt sted.

Janet! Gud forbarme sig!

Mr. Dick, De har hørt mig omtale David Copperfield?

David Copperfield. Ja, bestemt! David!

Dette er hans dreng … hans søn!

Han ville ganske ligne sin far, -

- hvis han ikke også lignede sin mor … Han er løbet bort,

Hans søster, Betsey, ville aldrig være løbet bort,

- Jeg har ingen søster. - Nej, du kom i stedet for.

Hvis hun var blevet født, var dette aldrig sket!

- Tror De ikke? - Nej, selvfølgelig ikke!

Hun ville have boet hos sin gudmoder og elsket hende!

Mr. Dick, stå ikke dér og fald i staver!

Ingen har Deres forstand, hvis De bare vil bruge den!

Her er David Copperfield, og mit spørgsmål til Dem er:

Hvad skal jeg stille op med ham?

Jeg vil have et godt råd!

Stille op… Hvad skal De stille op med ham?

Hvis jeg var Dem, ville jeg …

Hvis jeg var Dem, ville jeg vaske ham!

Mr. Dick ved, hvad der skal gøres!

Janet, æsler!

Forsvind fra denne plæne!

Jeg ville ikke se æsler på min plæne!

- Lopper, frøken. - Brænd dem!

Hvad der fik din stakkels, unge mor til at gifte sig igen, -

- fatter jeg ikke!

- Måske blev hun forelsket. - Hvorfor dog det?

En forelskelse gavnede ikke Betsey Trotwood!

Er De gift, tante?

Har været.

Min mand behandlede mig forkert, utaknemmeligt og grusomt.

Sådan gør mænd, så vidt jeg kan se.

Han brugte næsten min formue og lukkede mit hjerte for evigt.

Han døde i Indien, trampet ned af en elefant,

Mr. Dick…

Vil De venligst finde noget tøj til drengen.

Hvor har du dog været henne?

Nu må vi se, hvad der skal ske med dig.

Jeg må skrive til din stedfar.

- Bliver jeg overgivet til ham, tante? - Det aner jeg ikke.

Måske … Vi får se.

Du har handlet meget uforsvarligt.

Det er meget alvorligt at løbe væk.

Hvorfor kom du dog … her?

Stakkels lille fyr.

Føbus! Hvordan har verden det?

Sæt dig her, har du sovet godt? Lå du behageligt?

Du må ikke sige det til nogen, -

- men verden er gal! Splittergal!

Hvad skriver De, mr, Dick?

Det er min livshistorie, min ansøgning.

Men problemet er, at kong Karl bliver ved med at dukke op i den.

Det er meget urimeligt.

Husker du, hvornår han fik hugget hovedet af?

Jeg tror, det var i 1649.

Ja, det står der i bøgerne, men det kan ikke passe.

Hvis det var så længe siden, -

- hvordan kunne hans folk have gjort den fejltagelse -

- at tage bøvlet ud af hans hoved efter det var hugget af -

- og puttet det ind i mit?

Hvor længe har mr. Dick skrevet på sin ansøgning?

140 år eller mere. Det holder ham beskæftiget.

Hvad mener du om ham?

Din søster ville ikke tøve.

Prøv nu at ligne hende! Svar nu!

Er han?

- Er han forstyrret i hovedet? - Ikke spor!

Er der noget, mr. Dick ikke er, er det gal!

Hans familie har kaldt ham gal og ville have spærret ham inde, -

- men jeg greb ind.

Mr. Dick er det venligste væsen, der findes,

Jeg stoler på hans afgørelse falle vigtige ting.

Mr. Murdstone svarede snart på min tantes brev og sagde, -

- at han ville komme den næste dag.

Janet! Janet!

Æsler!

Æsler!

Væk med Dem! Hvor vover De? Væk med Dem, frække væsen!

- Tante, det er miss Murdstone. - Jeg er da ligeglad.

Før det væk, Janet. Af sted med Dem!

Før det væk, Janet.

Jeg tillader ingen at ride her.

Uden undtagelse.

Deres regler er ret ubekvemme for fremmede.

Denne dreng har, og det bør De vide, miss Trotwood, -

- et vrantent, oprørsk sind, -

- et voldsomt temperament og umedgørligt gemyt.

Af alle drenge i verden er han den værste.

Hårde ord, miss Murdstone.

Men ikke for hårde til lejligheden.

Såh?

Ja?

Jeg gav denne dreng en hæderlig stilling … Han stak af.

Kendsgerningerne taler vel for sig selv!

Apropos denne hæderlige stilling. En sværtefabrik …

Hvis han havde været Deres egen søn, havde De så også anbragt ham dér?

Jeg har min egen mening om denne drengs opdragelse.

Den følger jeg og vil ikke kommentere den.

Javel. Hvad har De ellers at sige?

Blot dette: Jeg er kommet for at få min stedsøn tilbage!

Jeg vil gøre med ham, som jeg finder rigtigt.

Hvis De vil forhindre mig i det, hvis De træder imellem os nu, -

- gør De det for evigt.

Hvad siger drengen? Vil du følge med, David?

Lad mig blive her, tante!

De gjorde mor meget ulykkelig og var ligeglade med mig.

Jeg vil gerne blive her hos Dem og mr. Dick.

Mr. Dick, hvad skal jeg stille op med dette barn?

Jeg ville straks få taget mål til nyt tøj.

Mr. Dick, ræk mig Deres hånd, -

- for Deres sunde fornuft er uvurderlig!

Jeg løber risikoen med drengen. Hvis han er så slem, -

- kan jeg gøre lige så meget for ham, som De.

Men jeg tror ikke et ord af det.

- Hvis De var en gentleman. - Vrøvl! Jeg vil intet høre.

Hvor høfligt!

Jeg ved godt, hvilket liv barnets mor fik!

Det var en trist dag, da De dukkede smiskende op -

- med ømme blikke, som om De ikke kunne gøre en kat fortræd!

Hvor elegant!

Og da De havde den lille stakkel, -

- begyndte De at opdrage hende som en fugl i et bur, -

-til hun var ødelagt af at synge efter Deres noder!

Enten er hun gal eller fuld!

De knuste hendes hjerte -

- og straffede drengen på grund af skyldfølelse!

Dét er sandheden, -

- og den kan De og Deres redskab så bruge, som De vil!

Hvem hentyder De til?

Farvel, sir!

Farvel.

Hvis De igen rider på min plæne, slår jeg hatten af Dem.

Og træder på den!

Mr. Dick, De skal sammen med mig være denne drengs værge.

Det glæder mig!

Jeg tror, at han skal hedde Trotwood.

Trotwood Copperfield?

Trotwood Copperfield.

Hvorfor ikke?

Min tante foreslog, at jeg skulle i skole igen, og jeg blev glad.

- Du bliver den dygtigste i skolen. - Helt sikkert, mr. Dick.

Min nye skole lå i Canterbury, og hun lovede mig, -

- at den var rarere og og mere lærd end mr. Creakles Akademi.

Jeg skulle ho hos min tantes sagfører, -

- hendes gamle og betroede ven, mr. Wickfield.

Er mr. Wickfield hjemme, Uriah Heep?

Han venter Dem, miss Trotwood, hvis De vil gå indenfor.

Trot!

Jeg er meget taknemmelig, Wickfield.

Jeg er sikker på, at min nevø bliver meget glad her.

Trot, jeg må af sted, hvis jeg skal nå hjem før aften.

Vær aldrig gemen.

Vær aldrig falsk. Vær aldrig grusom.

Undgå disse tre laster, -

- så vil jeg altid være fortrøstningsfuld.

Jeg har bare fået noget i øjnene … det er ikke noget.

Kom og hils på min lille husholderske.

Trotwood, det er Agnes, min datter.

Hun tager sig af mig.

Hun vil vise dig dit værelse.

Som du ser, fører vi et ret stille liv.

Stille og kedeligt, er jeg bange for.

Ikke kedeligere for mig end for Agnes, sir.

End for Agnes?

- Synes du, det er kedeligt? - Selvfølgelig ikke, far.

Hun må være, hvor jeg kan passe på hende.

Jeg mistede hendes mor. Hun var alt for ung.

- Du er træt, far, -Ja.

Ja, jeg går i seng nu.

Du holder os med selskab, Trotwood. Det er godt, at du er her.

Hold øje med lysene, Agnes.

Har De fundet Dem til rette, master Copperfield?

Ja tak, mr. Heep.

Det vil være mig en ære, hvis De vil kalde mig Uriah.

- De er vel en stor sagfører? - Mig, master Copperfield?

Nej, jeg er kun kontorist.

Jeg ved, at jeg er den ringeste person, som findes.

Min mor er også meget ringe, -

- og min far havde også en meget ringe stilling.

- Han var graver. - Hvad er han nu?

Han er gået hjem til Herren.

Men jeg har meget at være taknemmelig for.

Mr. Wickfield har taget mig i lære, -

- og det havde min mor og jeg ellers ikke råd til.

Så bliver De måske en dag mr. Wickfields kompagnon, Uriah.

Nej, master Copperfield. Jeg er ikke ambitiøs.

Et menneske som jeg bør ikke stræbe.

Hvis man skal klare sig i livet, skal man gøre det ydmygt.

Jeg må hjem, ellers bliver mor nervøs.

Selv om vi er så ringe, holder vi meget af hinanden.

De bliver her vel nogen tid, master Copperfield?

Jeg skal bo her, mens jeg går i skole.

Javel! Så er det nok Dem, der bliver kompagnon.

Jeg vil meget gerne skrive historier engang.

En yderst værdig ambition.

Farvel, master Copperfield.

Min nye skole var glimrende -

- og så anderledes fra mr. Creakles som godt fra ondt.

Snart blev livet på fabrikken så fremmedartet, -

- at det var, som om det aldrig var sket.

Tiden lister ubemærket videre.

Årene glider stille forbi, -

- og jeg går fra barndom til ungdom.

Den dreng, jeg var, synes ikke at høre mig til

Jeg husker ham som noget, der er ladt tilbage på livets vej.

Jeg må op og pakke. Jeg tager af sted ved daggry.

Trotwood. Jeg har pakket for Dem.

Mr. Wickfield, der er noget, De må se på.

Hvad?

Uriah … ja, selvfølgelig.

Vær ikke urolig. Jeg skal nok tage mig af ham.

Ja, som De altid har gjort.

Kære Agnes.

Så kær som var De min søster.

Skoletiden var forbi, og jeg skulle finde min plads her i verden.

Men jeg forlod mit barndomshjem med en bekymret følelse.

Jeg drømte stadig om at blive forfatter, -

- men jeg kunne ikke bede min tante støtte en så usikker ambition.

Så da hun spurgte, om jeg ville være lærling på et juristkontor, -

- sagde jeg ja tak.

Er der noget galt, tante?

Der får en gysen gennem mig, Trot.

Det var et æsel, der gik over min plæne!

Jeg burde ikke have ladet mr. Dick være alene.

Hans karakter egner sig ikke til at holde æsler væk.

Lærepengene er 1000 pund?

Jeg ville ønske, det var mindre. Få er så lidt kræmmeragtige som jeg.

Men mine kompagnoner har deres meninger, -

- og dem må jeg respektere.

De er urokkelige!

Jeg kan ikke lade Dem bruge så mange penge.

Trot, du er min adoptivsøn.

Mit eneste mål er at sørge godt for dig.

Nu manglede jeg bare at finde et sted at bo.

Det er godt, De kommer i dag, mrs. Trotgood …

Trotwood!

Jeg kan ikke reservere værelserne en dag til.

Min sidste unge herre var meget glad for dem.

Hvis han kunne vælge, var han ikke draget bort.

Det er en stejl trappe, mrs. Crupp.

Måske, mrs. Grotwood.

… Men tænk på, hvor frisk luften er heroppe under taget.

Der er en brandtrappe. Det er godt.

De finder ikke en dejligere lejlighed til den unge herre.

Pebermyntedråber for mine anfald.

Møblerne er ret falmede. Er det den forrige lejers?

Ja, frue.

Hvad blev der af ham, når han var så glad for stedet?

Han blev syg og …

Han døde altså.

- Du milde … hvad døde han af? - Druk og røg.

Røg?! De mener vel ikke fra skorstenen?

Nej, cigarer og piber.

Nå, det smitter i hvert fald ikke,

Jeg vil tage mig af unge mr. Copperfull -

- som var han min egen søn.

Udmærket, mrs. Crupp, vi tager værelserne.

Din søster ville have været -

- den flittigste og hæderligste pige på jorden.

Du vil gøre hende ære, ikke Trot?

Så længe jeg gør Dem ære, er det nok for mig.

Det var dejligt at gå rundt i byen med min nøgle i lommen.

At komme og gå uden at sige det til nogen.

Og dog følte jeg, at en del af mig var blevet i Canterbury.

Jeg savnede Agnes. Der var kun et tomrum dér, -

- hvor hendes smilende ansigt plejede at være.

Alene i byen sank jeg hen i jævnt dårligt humør.

Uger og måneder gik.

Men en dag så jeg op, og alt blev forandret.

Mr. Copperfield, det er min datter Dora -

- og hendes veninde Julia Mills. De er lige kommet hjem fra Paris.

Goddag, miss Spenlow.

Har De været i Paris, mr. Copperfield?

- Paris? - I Frankrig..

Nej, aldrig.

Det håber jeg, De snart kommer.

Min datter laver en skovtur på sin fødselsdag på lørdag.

Har De lyst til at komme?

Ja, meget gerne.

Glimrende.

Alt var forbi på et øjeblik,

Min skæbne var beseglet.

Jeg var fange og slave.

Jeg elskede Dora Spenlow til vanvid!