All language subtitles for Badehotellet.S06E06.DANiSH.PREAiR.720p.WEB-DL.H.264.AAC2.0-TWA.da

Jeg har tilbudt at forpagte hotellet.

Preben og jeg skal giftes. Ville det
ikke være klogt med arveskifte?

- Jeg kan ikke opnå godkendelse.
- Alle kan blive hentet og kørt væk.

Det er jo bare hr. Fischers historie.

- Det er en af gæsterne.
- Du er jo fuld.

Er det Dem?

Politiet har talt med fru Fjeldsø.
Robert kan ikke bruge navneattesten.

- Tak.
- Den er også fra Fie og lille Peter.

Tak, Fie og lille Peter.
Hun skal sove i min seng.

- Så slipper jeg for keglespillet.
- Kom hr. Weyse slemt til skade?

- Det var heldigvis overfladisk.
- Han hylede som en stukket gris.

- Du var der jo ikke.
- Nej, men han er jo skuespiller.

Vær glad for, at det ikke var
alvorligt. Det kunne være endt galt.

- Du spiser ikke noget. Tag sådan en.
- Sikke meget du har gjort ud af det.

- Du kommer ikke hjem hver dag.
- Nej, det er alt for sjældent.

Jeg ved ikke, hvordan det er hos jer,
men hos os taler alle om krig.

Gør de det?

Der er øvelser hver dag,
og de bygger beskyttelsesrum.

England må reagere,
hvis Hitler går ind i Polen.

- Det har han sagt, han ikke gør.
- Det sagde han om Tjekkoslovakiet.

Hvis der kommer krig, bliver det
svært at komme over med det samme.

- Det er nok bedst at sælge hotellet.
- Sælge? Til hvem?

Fie blev glad, da hun hørte,
at Amanda ville forpagte.

Vi spørger hende.
Hvad tænker I om det?

En gæst?
Er det ikke sært?

Hun er kommet her hver eneste sommer,
siden hun var en lille pige.

- Hun fik vel lidt fra virksomheden.
- De lukkede.

Der er ikke meget at hente der.
Men hun har da sin far.

- Grosserer Madsen?
- Det bryder du dig ikke om.

Skulle vi ikke lægge ufreden bag os?
Han er blevet mildere med årene.

Hvad der foregår i dit hoved, ved jeg
ikke, men jeg opgiver ikke Tyskland!

- Er jeg gift med en nazist?
- Jeg er ikke nazist!

Jeg laver forretning som
de andre danske entreprenører.

Ved du,
hvad Christiani & Nielsen har tjent?

Er du misundelig?

Jeg er mest misundelig på, at de ikke
skal trækkes med en skør kælling!

Din far... Jeg kan ikke holde ham ud!
Jeg troede, han opgav Tyskland -

- efter hr. Fischers historie
og Roberts. Hvad skal han dernede?

Søde mor, det er rørende, at du
stadig tror, du kan lave ham om.

- Gør det noget, at jeg sidder her?
- Nej.

Efter at Vera er taget
til Frederikshavn, er det lidt tomt.

- Var det sygehuset?
- En avis ville høre om hr. Weyse.

- Sagde du, at vi venter ham i dag?
- Det ville han ikke bryde sig om.

- Han har været igennem nok.
- Er der noget, jeg kan hjælpe med?

- Vi klarer det fint.
- I er kun to.

Nana er i Skagen,
og fru Andersen er sammen med Morten.

- Vi har styr på det.
- Lugter der ikke brændt?

Leverpostejen!

Nu hjælper jeg til. Ellers bliver
der aldrig færdigt til frokost.

- Jeg har ikke andet at lave.
- Skær spegepølsen.

Så flytter jeg lige nogle af de her
ting, så det er lettere at komme til.

Er der nyt om hr. Weyse? Gad vide,
hvad der fik Nanas kæreste til det.

- Det var en misforståelse.
- Men hvis ikke hr. Weyse, hvem så?

Han mente, at Nana havde noget for
med en mand her.

- Du tror måske, det var hr. Aurland?
- Jeg tænker Leslie.

- Det igen?
- Hvem skulle det ellers være?

Leslie?
Hvor har du været?

- Bare en tur.
- Kom lige og sæt dig et øjeblik.

Der er intet nyt om hr. Weyse.
Tænk, hvor galt det kunne være gået.

Hr. Weyse har bedyret sin uskyld,
men med ham ved man aldrig.

- Hvad ved man aldrig?
- Om han havde noget for med Nana.

- Stuepiger kan være lette på tråden.
- Ikke Nana.

- Det kan vi jo ikke vide.
- Jeg kan.

Vi har været sammen hele sommeren.

Nana og jeg har badet sammen,
når hun har haft fri.

Det må jeg sige.

Når du har lånt vognen, har du kørt
med hende. Hvorfor ikke fortælle det?

- Fordi pigerne ikke må det.
- At bade sammen er uskyldigt.

- Noget nyt fra sygehuset?
- Ikke endnu.

- Fru Weyse har vel fået besked?
- Ja. Der blev ringet i går.

- Hun er på vej herover.
- Godt. Man lever jo lidt med.

Avisen er kommet. Det kan være,
der står noget om overfaldet.

- Jeg troede, de skrev om hr. Weyse.
- Hvordan skulle de nå det?

Selvfølgelig ikke, men der står noget
om Arve Myhre. De kan ikke finde ham.

Det er efter kritikken af hans bog.
Alle vil have fat i ham -

- men forlaget siger,
at han ikke vil tale med nogen.

Nu spørger avisen,
om nogen af læserne kender ham.

- Jeg tror, Vera gør.
- Hvorfor skal jeg høre på det?

- Så kunne du tænke på noget andet.
- Jeg har ikke lukket et øje i nat.

Robert bliver taget på færgen,
og så kommer politiet tilbage hertil.

Det kan du være forvisset om,
og så er det os, der bliver kørt væk.

- Os to, kørt væk.
- Så må vi det.

Sådan har jeg det ikke.

- Hvad smiler du af?
- Dig.

Jeg lå og tænkte på, hvor sød du er.
Hvad sagde han dernede?

Vi må blive her, til færgen går. Skal
jeg gå ned og købe billetterne nu?

Billetterne?

- Jeg tager med over. Det er bedst.
- Det skal du ikke risikere.

- Du kan ikke bruge navneattesten.
- Jeg skal bare om bord.

Og det kommer du bedst,
hvis vi rejser som et par.

- Et par?
- Ja, altså to.

Par lød bedre.

- Hvad med din søsters vogn?
- Mine forældre kan sætte Amanda af.

De skal jo hjem i morgen.

- Robert, det er mest praktisk sådan.
- Jeg elsker, når du er praktisk.

Goddag, Alma. Ude at gå en tur?
Tak for i går.

- Nej, tak, fordi du gad køre.
- Det gjorde jeg da gerne.

Det var ligesom i gamle dage.
Da vi var gift.

Jeg husker ikke, at du ventede,
imens jeg mødte en skuespiller.

Nej, det har du ret i, Alma.

Nå, jeg vil se at komme ned til
stranden, mens vejret er med os.

- Til stranden? Hvad går der af dig?
- Den friske luft. Jeg nyder den.

- Så hjælp mig dog.
- De er tilbage, hr. Weyse!

- Ja, så godt som.
- Hvor er det dejligt at se Dem igen.

- Tak og i lige måde.
- Goddag, fru Weyse.

Hvis jeg havde vidst, De var
i Skagen, var jeg kommet på besøg.

Jeg mødtes med Sophus Poulsen, der
gerne spiller "Trold kan tæmmes" -

- nu Deres mand har sagt nej.

Jeg giver lige pigerne besked om,
at De er tilbage.

Skal Sophus Poulsen spille din rolle?

Direktør Konradsen vil lokke mig
tilbage. Det får han ikke held til.

- Men Sophus Poulsen af alle.
- Jeg gider ikke tale mere om det!

- Hr. Weyse. De er tilbage.
- Ja.

Goddag, Helene.
Sikken forskrækkelse, hvad?

- Men det gik heldigvis godt.
- Det kan diskuteres.

Ja, selvfølgelig.
Aviserne har ringet hele formiddagen.

Redaktør Bruun var her, da det skete,
og han beskriver levende -

- hvordan De fik pacificeret
overfaldsmanden.

- Nå, gør han det?
- Det står her på forsiden.

- Mine læsebriller, Helene.
- Mon ikke de er derinde, min ven?

Skal du ikke have den her med?

Ja?

Det er gået op for mig, at det var
dig, Nanas kæreste ledte efter.

- Det var det vel.
- Tænk, hvad der kunne være sket.

Og så alt sammen på grund af en
misforståelse. I har jo bare badet.

- Det var ikke andet, vel?
- Er det ikke lige meget?

Så var det det. Jeg troede, du gik
og savnede en pige fra Holland.

Herregud. Søde Leslie, er du blevet
sommerforelsket i en stuepige?

Du har været for meget alene.
Godt, vi skal hjem i morgen.

- Jeg tager Nana med til København.
- Hvad skulle hun lave der?

Jeg vil spørge,
om hun vil gifte sig med mig.

Undskyld, men det kan ikke være dit
alvor. Du har kendt hende i få uger.

Du kan umuligt vide, om du...

Jeg har aldrig været
så sikker på noget hele mit liv.

Så tag du hende med og bild dig selv
ind, at hun kan blive direktørfrue.

Det var ikke derfor, jeg sørgede for,
at fabrikken ikke blev solgt.

Hvad mener du med det?
Hvordan gjorde du det?

Da jeg foreslog at forpagte, var
Philips og min virksomhed lukket -

- og Max og jeg...
Det kan du lige så godt få at vide.

Vi er ikke sammen mere.
En ny dame, der venter barn.

Jeg forstår godt, I vil sælge, og jeg
er taknemmelig for, I tænker på mig.

Sofie håber, du siger ja.
Hun synes, du er den helt rigtige.

- Det gør alle.
- Også fru Andersen?

- Ja. Også Molly.
- Jeg har desværre ikke pengene.

Det er vist ikke nu,
jeg skal gå til banken.

- Der er ikke andre, du kan spørge?
- Hvem skulle det være?

Din far.

Ville det være en god idé? Jeg husker
stadig, da I kom op at slås herude.

Jeg kan sikkert låne af ham,
men min far evner ikke at låne ud.

Hvis han sætter penge i noget,
så er det ham, der bestemmer.

- Nej?
- Hvad regnede du med?

Morten taler med en mægler,
før han rejser -

- og sælger til nogen, der vil
køre stedet videre i samme ånd.

Det kan du ikke pålægge en ny ejer.
De kan gøre, hvad der passer dem.

Male spisesalen orange
og servere røde pølser.

- Nå? Dav, Amanda.
- I følges stadig ikke?

- Er det vigtigt?
- Nej. Det er sødt.

Hun sagde nej til hotellet.
Hun vil ikke låne af sin far.

- Det kan jeg godt forstå.
- Det kan jeg ikke.

Når jeg har talt om hotellet,
har du kaldt det en fiks idé.

Du har talt så meget,
at jeg har levet mig ind i det.

Jeg kunne godt se mig selv bo her
og gå rundt med fru Andersen -

- og lære hendes tricks i køkkenet.

- Så kunne vi tilbyde a la carte.
- Er det ikke imod stedets ånd?

- Undskyld. Hvad har du ellers tænkt?
- Du gider ikke høre det.

Jo, jo.

- Så kunne der være underholdning.
- Hvem skulle komme med det?

Alle sammen."Vil nogen fortælle om
noget, de har set? En sjælden fugl?"

- Så en spejderlejr.
- Det var min idé med hotellet.

- Du vil ikke engang låne af din far.
- Nej, det vil jeg ikke.

Nu har jeg det bedre. Jeg siger dig,
jeg har været meget i tvivl om -

- om jeg kunne holde ud
at være her igen -

- eller om jeg ville se billeder af
manden, der stod der med kniven.

Det er forsvundet, nu du er her.
Den onde drøm er pist væk.

- Tænk, at han troede, det var dig.
- Han var beruset.

Han spurgte, om det var mig,
og så sagde jeg ja -

- fordi jeg troede, det var en
beundrer, som havde genkendt mig.

Ja, ja. Pludselig står han der
med kniven fremme.

Stop.
Du vil ikke have mere?

Vent lige.
Hvor er din vielsesring, Edward?

Den? Nå, den?
Den tog jeg af, da han kom.

- Jeg troede, det var et røveri.
- Du troede, han genkendte dig.

Jeg ved ikke,
hvor jeg havde mine tanker.

Jeg prøvede jo bare
at redde det mest dyrebare, jeg har.

Det var sødt.

Se, den er jo heldigvis her.
Ja?

- Goddag, hr. Weyse.
- Goddag.

- Vi læste, De var kommet til skade.
- Hvordan har De det?

De har gæster.
Vi skal ikke forstyrre.

Det er Charlotte og Louise,
et par unge piger fra København -

- som jeg har givet
lidt sangundervisning.

- Det har du da ikke fortalt.
- Du må have glemt det.

- Det ville jeg bestemt have husket.
- Kan vi fortsætte i København?

Desværre. Alt optaget.
Jeg er fuldt optaget.

Jeg er glad for, jeg kunne være til
hjælp, men I må have mig undskyldt.

Det var vældig pænt af jer
at kigge forbi. Kom godt hjem.

Ingen af dem har talent. Desværre.
Hvad er der, Helene?

Nu har jeg været hjemme hele sommeren
og passet dine drenge -

- og tilset min mor. Jeg kan se,
hvad du har fået tiden til at gå med.

Nej. Du tror, at jeg og de to unge...
Nej.

- Det er jo absurd.
- Jeg tager tilbage til København.

Det haster ikke, at du kommer hjem.
Bliv og fortsæt din sangundervisning.

Du har fuldstændig misforstået,
Helene. Helene!

- Amanda? Du vil ikke med i vandet?
- Nej, jeg har brug for lidt luft.

- Er du og far stadig uvenner?
- Han har opgivet alt om Tyskland.

Jeg ville tage toget. Så kunne han
forklare, hvorfor madammen rejste.

Du kender din far. Han springer op
som en løve og falder ned som et lam.

- Men ingen badning?
- Han var lidt træt.

Han skulle hvile sig, det lille pus.

Min kone så Dem ikke, vel?
Hun tror, jeg har opgivet Tyskland.

- Men med de penge, jeg har smidt...
- Ja. Det er betydelige summer.

Ja, og det forstår kvinder ikke.
Vi må gå stille med dørene.

Har De hørt fra ham
fra Christiani & Nielsen?

- Han har ikke ringet tilbage.
- Ring og tilbyd ham det dobbelte.

- Det er ikke for at kommandere.
- Det påtager jeg mig gerne.

Feriebyggeriet skal ikke
blive færdigt, før vi er med.

- Jeg ringer med det samme.
- Godt.

Der er lige en ting, De skal vide,
hr. Madsen.

Der vil ske lidt ændringer
i mine private forhold.

- Nå? Hvad skal det sige?
- Jeg... forlader min hustru.

Det vil formodentlig betyde, at jeg
mister min vekselererforretning -

- da hendes far ejer det meste, og
også forbindelsen med kongeparret -

- idet min hustru er hofdame
for dronningen.

Hvis De på den baggrund ønsker
at trække Deres generøse tilbud om -

- at træde ind i Deres bestyrelse
tilbage, har De min forståelse.

Det ændrer ikke det fjerneste
for mig, hr. Molin.

Er det den forhenværende fru Molin,
der spøger?

De har et skarpt blik.

Deres lyst til at komme her steg et
par grader, da De hørte, hun var her.

Det kan jeg ikke nægte. Jeg begik
en stor fejl, da vi var gift.

Jeg prøvede
at holde hende fra teatret.

Når jeg er sammen med Alma,
møder jeg to versioner af mig selv.

Den, jeg var engang,
og den, jeg gerne vil være.

- Det er smukt. Held og lykke.
- Jeg er et forandret menneske.

Nu ikke for meget. Jeg har brug for
Deres næse for en god forretning.

- Goddag, hr. Frigh.
- Hr. Molin. Må jeg spørge om noget?

De hjalp med at sælge fabrikken.
Hvorfor blev den så ikke solgt?

- Det kan jeg ikke vide.
- Min mor sagde, hun forhindrede det.

Det er jo så mange år siden nu.
Er det ikke bedst at lade det ligge?

Hvorfor siger De pludselig sådan?
De har haft travlt med at antyde...

Jeg beklager, hvis jeg har antydet,
at der er sket noget uretmæssigt.

Min far havde skrevet under
på kontrakten, men døde.

Hvorfor blev fabrikken så ikke solgt?
Hvordan forhindrede min mor det?

Hvad gjorde du?
Rev du kontrakten i stykker?

- Nej. Jeg brændte den.
- Fars sidste vilje var at sælge.

Da han ligger død i sengen,
går du imod hans ønske?

Jeg gjorde det, for at fabrikken
en dag skulle blive din -

- som det altid har været meningen.
Du bliver fjerde generation.

Din far troede, at han slap for
problemer ved at sælge.

Det var en drøm.
Det kunne jeg da ikke lade ske.

Det må du forstå. Også selv om jeg
har måttet overtage ledelsen.

- Du har nydt hvert et øjeblik.
- Jeg holdt stolen varm for dig!

Du brændte ikke den kontrakt for min
skyld. Du gjorde det for din egen.

- Nana!
- Undskyld, at det blev så sent.

- Jeg kom først med rutebilen nu.
- Hvordan har Anders det?

Han er så ked af det, der er sket.
Nu er han blevet kørt til arresten.

Hvad gik der dog af ham
at overfalde hr. Weyse på den måde?

Jeg fortalte, at jeg har mødt en
anden. Det var ham, han ville finde.

Jeg kan lige så godt fortælle hvem.

Jeg har set en del til hr. Frigh
her i sommer.

- Leslie?
- Jeg ved godt, det er forkert.

Du har fortalt, vi ikke må have noget
privat med gæsterne at gøre.

Jeg skal nok rejse med det samme.
Jeg henter bare mine ting.

Det er der ingen grund til. Gæsterne
rejser i morgen. Så taler vi om det.

Vi har ikke gjort rent oppe på
værelserne. Start med fru Fjeldsøs.

- Tak.
- Jeg skal nok hjælpe dig.

Hvad er der?
Du havde sendt hende hjem?

- Ja.
- Det er forskellen på dig og mig.

Nana har brug for det her arbejde.

- Tak, tak. Det er rigeligt.
- Jeg har overtalt Olga til et glas.

- Vil De have et med?
- Nej tak.

- Der kommer ellers lagkage om lidt.
- Jeg blev ringet op af min kollega.

Han ville høre,
om Robert kom af sted.

Jeg fortalte, han ikke nåede færgen
i går, men tager af sted i dag.

Han fortalte mig, at situationen
i Sverige er lige så umulig som her.

- Hvad vil det sige?
- Ingen fremmede jøder lukkes ind.

Heller ikke i Norge.

De danske myndigheder har nok
orienteret deres kolleger om -

- at holde godt øje med Robert.

- Så hans danske navneattest...
- Den kan han ikke anvende derovre.

- Han vil også være jaget i Sverige.
- Det må vi fortælle ham.

Vi ved ikke engang,
hvor han opholder sig.

- De har ikke set fru Berggren?
- Hun er nok ude at gå en tur.

- Det er hendes søster i telefonen.
- Det skal jeg nok tage mig af.

- Vi har også andet at tale om.
- Bare tag telefonen på kontoret.

Lagkagen er på vej.

Jeg troede, han var i sikkerhed i
Sverige. Mareridtet vil ikke stoppe.

Havde jeg ikke tilbudt min lejlighed,
var vi aldrig blevet involveret.

Hvor er det synd for dig, Olga.
Du kom til at vise næstekærlighed.

- Du skal lige høre noget her.
- Hvor har du avisen fra?

- Du har ikke været udenfor, vel?
- Jeg fik den af ham dernede.

De skriver om Arve Myhre. Hans bog er
en succes, men ingen kan finde ham.

Han er som sunket i jorden.
Du kender ham jo.

Jeg har aldrig mødt ham.
Forlaget bad mig læse bogen.

- Det har jeg forklaret.
- Det har du. Fik du billetterne?

Ja. Jeg lagde besked til Amanda om,
at hun må hente vognen.

- Hun blev henrykt.
- Jeg talte med hr. Aurland.

Han har talt med sin kollega
i Udenrigsministeriet.

Du kan ikke bruge navneattesten
i Sverige. De lukker ikke jøder ind.

Du skal nok også regne med, at det
danske politi allerede har sladret.

- Det er ikke rigtigt, vel?
- Det betyder jo ikke noget som par.

Jeg troede lige, jeg havde fået
mit eget navn tilbage. Åbenbart ikke.

Jeg er ingen. I Østrig fik jeg et J
i passet, i Neuengamme en stjerne -

- og nu kan jeg ikke bruge
mit eget navn. Jeg eksisterer ikke.

Det stopper aldrig.

- Det bliver anderledes deroppe.
- Hvordan skulle det blive det?

Hvis de tager mig, tager de også dig.
Det kan jeg ikke udsætte dig for.

Jeg vil ikke en gang til miste en,
jeg holder af.

Jeg tager med.

Så kom du endelig.

- Jeg kan ikke tale lige nu.
- Så taler vi, når du er færdig.

- Jeg har fortalt Edith om os to.
- Jeg har også sagt det til min mor.

Også at jeg håber,
at du tager med til København.

Du ser træt ud.
Har du slet ikke sovet i nat?

Ikke ret meget.

- Anders kommer i fængsel.
- Det var ikke alvorligt.

Mordforsøg ér da alvorligt.
Og det hele er min skyld.

Jeg er nødt til at blive færdig her.
Jeg kommer ind til dig bagefter.

- Jeg troede, du var kørt.
- Jeg venter på vognmand Larsen.

- Nå, nå, nå. Vognmand Larsen.
- Ja. Han kører mig til stationen.

Det er urimeligt oven på den sommer,
jeg har haft.

Jeg er blevet plaget af den
frygtelige psykolog og fru Molin -

- der kommer rendende uden aftale
og forlanger at øve med hende.

Når jeg så siger nej,
bliver jeg mødt med skuffelse -

- og oven i det stikker
min egen protegé, som jeg har båret -

- en kniv i ryggen på mig. Bare jeg
siger kniv, springer såret op.

Og nu din fordømmelse over noget,
som slet ikke er sket.

- Dét ved gud, det ikke er.
- Jeg gider ikke at tale med dig.

Gå. Skal du opføre dig som et barn,
så gør det, men du skal ikke sige -

- at du ikke har haft gang i dem,
for det gider jeg ikke at høre på!

Undskyld, Helene.

Det er mig.

Jeg ved ikke, hvad der sker med mig.

Jeg er ved at blive et gammelt fjols.

Når du ikke er her,
så tumler jeg rundt.

Jeg kan ikke finde nogen retning.

Du er kompasset i mit liv, Helene.

Hvorfor har du ikke fortalt, du havde
det sådan, Philip? Med hotellet.

- Det var et kort anfald.
- Jeg troede, jeg var alene med det.

Jeg har gået en lang tur og tænkt.
Hvor mange gange får man den chance?

- Vi er nødt til at købe.
- Vil du spørge din far?

Nej, men han er ikke den eneste,
vi kender, der har penge.

- Hvem ellers?
- Dig.

Mig?

- Glem det.
- Ditmar, det er bare et lån.

- Jeg har slet ikke den slags penge.
- Det er da rigtigt. Du ejer et gods!

Som jeg helst er fri for.
Det fortæller jeg min mor om lidt.

- Det grevelige selskab kommer forbi.
- Men du giver ikke godset fra dig.

Nej, men jeg skal heller ikke
købe noget hotel.

- Nå, fik De fat i ham?
- Ja. Jeg gav ham Deres tilbud.

- Hvordan reagerede han?
- Han blev meget stille.

Nå, dét gjorde han.

Han har arbejdet for dem i ti år og
talte om loyalitet. Han ville tænke.

Pengene vinder. Men lad os give ham
lidt tid. Han er den rigtige, ikke?

Jo, jo.
Han er glødende nazist.

Hans højre arm går op og ned
som en sprællemand.

Goddag, fru Madsen. Jamen
så skal jeg ikke forstyrre mere.

- Glimrende.
- God eftermiddag.

I lige måde.

Hvad gik det ud på? Det så ud,
som om han stod og heilede.

Nå nej. Vi stod bare og snakkede om,
hvordan tyskerne reagerer -

- når vi trækker os ud af det hele.
"Farvel til de danske millioner."

- Du er tosset.
- Er jeg det?

Jeg havde aldrig troet, du ville
opgive Tyskland. Jeg er stolt af dig.

- Hvor stolt er du, Therese?
- Hvad laver du?

- Hvad fanden tror du, jeg laver?
- Nu?

Ja, for fanden. Lige nu.
Kom så.

Helene?
Du er ikke rejst?

Nej. Hvis jeg skal blive,
er der nogle ting, vi skal tale om.

- Jeg siger ja til det hele.
- Du begynder at opføre dig voksent.

Ja, naturligvis.
Hvordan?

Du står ved det, du gør,
uden at give andre skylden -

- og så stopper du
din selvmedlidenhed.

- Der er andre i verden end dig.
- Hvem? Ja, selvfølgelig.

Og du siger ja til
at spille "Trold kan tæmmes".

Jamen Helene,
publikum vil sidde dernede og tænke:

- "Var det ikke ham, som gik i stå?"
- Det er der ingen, der vil tænke.

De har alle sammen læst,
hvordan du har afvæbnet en soldat.

- Du er en helt, Edward.
- En helt? Du har ret.

Rollen må ikke gå til Sophus Poulsen.

Sophus Poulsen. Han må stoppes.
Den rolle er min.

Det har det været fra begyndelsen.
Jeg går ud og ringer med det samme!

Må jeg komme ind et øjeblik?

Du siger, jeg brændte den for min
egen skyld. Det er ikke lige meget.

Du har ret.

Jeg kunne ikke holde ud,
at vi skulle miste fabrikken.

Den har også været en stor del
af mit liv.

Jeg har tit villet sige til din far,
når han ikke gad mere: "Så lad mig."

Han ville have leet af mig."Kvinder
har ikke forstand på forretning."

Men i de seks år under min ledelse er
fabrikken vokset med 40%.

Jeg er bedre, end din far var,
og det skammer jeg mig ikke over.

Ikke mange synes, kvinder skal være
på en direktionsgang.

Men hvis jeg bare har holdt pladsen
for min søn, kan de bedre forstå det.

Men Leslie, jeg ved slet ikke, om du
vil have den plads. Du er i tvivl.

Det har jeg vist ikke været
så god til at forstå.

- Vil I af sted med det samme?
- Vi kom bare for at sige farvel.

- Har du fået tænkt over det?
- Hvilket?

- Arveskiftet, hr. Grev Ditmar.
- Åh. Overdragelsen, redaktør Bruun.

Sig Preben.

- Wilhelm skal blive lidt ældre.
- Preben har tilbudt at træde til.

Ja, sammen med Deres søn.
Så slap De også for forvalteren.

Det er vældigt pænt af Dem,
redaktør Bruun... Preben -

- men forvalteren gør
et storartet stykke arbejde.

Jamen så lader vi den ligge der.
Hav det nu godt, min dreng.

- Jeg håber, vi snart ses igen.
- Farvel, mor.

- Farvel, grev Ditmar.
- Kom godt hjem.

Ja?

Har De glemt noget?

Ved De,
hvilken sorg De påfører Deres mor?

- Hvad tænker De på, redaktør?
- Deres levevis.

Deres levevis, som jeg personligt
kun har foragt tilovers for.

Foragt. Deres søn burde beskyttes
mod det faderbillede, De giver ham.

Og det vil De påtage Dem, hvis De får
adgang til familieformuen?

- Mine motiver i den her sag er rene.
- Findes det virkelig?

Grev Ditmar, jeg vil give Dem
et meget velment råd.

Pressens magt er stor,
og et enkelt ord fra mig -

- og De er skandaliseret overalt,
hvor De færdes.

- Er audiensen forbi?
- Var det hyggeligt?

Ja, rigtig hyggeligt. Min stedfar
truede med at skandalisere mig -

- hvis jeg ikke overlod ham godset
og opdragelsen af min søn.

Du gik med til arveskiftet?

Nej. Jeg skal først se ham gifte sig
med min mor og skandalisere mig.

Jeg blev så forbandet, at jeg nok
snart hæver et stort kontantbeløb.

Hvorfor det?

- Hotellet?
- Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.

- Amanda, det er kun et lån.
- Tak, Ditmar!

Jeg vil ikke involveres.
I kender mig.

- Jeg hader enhver form for ansvar.
- Ja.

- Kommer I ikke med?
- Jo.

Alle går glat igennem.

Et øjeblik.

- De rejser uden bagage.
- Hvem er De?

Hansen. Kriminalpolitiet.
Må jeg bede om legitimation?

- Jeg er dansk statsborger.
- Hvad skal De i Sverige?

- Forretningsmøde.
- Med hvem?

Det har De ikke krav på at vide.

- Hvor bor De i Danmark?
- Østerbro.

- København. Den fulde adresse?
- Må jeg tale med Dem et øjeblik?

Jeg er den herres assistent. Det er
min skyld. Jeg glemte hans taske.

- Hvad er herrens navn?
- Det vil jeg helst ikke oplyse.

- Det er der en særlig grund til.
- Hvilken?

- Herren er efterlyst i Danmark.
- Javel. Det anede mig faktisk.

- Nå, så De har gættet det?
- Det tror jeg, jeg har.

Så må jeg bede om Deres diskretion.

De kan regne med mig.
God rejse til Dem begge.

- Tak. Hvad sagde du?
- Det forklarer jeg senere.

Vend dig om og smil.

- Nej, undskyld.
- Kom du bare ind. Vi er færdige.

Morten og Fie har besluttet
at sælge hotellet.

- Sælge hotellet? Har I det?
- Vi har også fundet en køber.

- Det er ikke Tygesen, vel?
- Nej. Amanda.

- Er det rigtigt?
- Det ser sådan ud.

Nej, jamen...

Ej, undskyld.
Jeg blev så glad.

Jeg håber,
De vil være her næste sommer.

- Dét vil jeg i hvert fald.
- Hr. Dupont overtager køkkenet.

- Han er skam dygtig.
- Vi skal have flere piger.

- Kan De komme i tanke om nogen?
- Vi kan da spørge Otilia.

- Nej, dårligt forslag.
- Det er ikke sikkert.

- Otilia har hjulpet os i år.
- Men hun er jo skolefrøken nu.

Jeg tror, hun går og keder sig lidt
i sommerferien.

Får jeg så en forklaring nu?
Hvad sagde du til ham?

Jeg så, han havde Politiken
i jakkelommen, så jeg sagde -

- at du var Arve Myhre,
som hele landet leder efter.

- Og det godtog han?
- Ja. Det kunne du se.

Du skulle møde din forlægger
i Sverige, og jeg var din assistent.

Fordi du er en distræt kunstner,
havde du glemt bagage og kørekort.

Hvad var det for et papir,
du viste ham?

Du tog et papir fra din taske,
som du viste ham.

- Ja, hvad var det?
- Arve Myhres forfatterkontrakt.

Hvorfor har du den?

Fordi det er dig.
Det ér dig.

Det er dig, der har skrevet den bog.
Arve. Vera.

- Det er de samme fire bogstaver.
- Den regnede fru Fjeldsø hurtigt ud.

Hvorfor må folk ikke vide det?
Hvorfor et mandenavn?

Ville du læse en bog skrevet af en
23-årig pige ved navn Vera Madsen?

- Ane sagde, du var heroppe.
- Hun syntes, jeg skulle sove.

Jeg er for træt til
at tage mig sammen.

- Jeg nåede ikke ind til dig.
- Jeg ved godt hvorfor.

- Du tager ikke med til København.
- Nej, det gør jeg ikke.

Jeg kan ikke svigte Anders.
Jeg må vide, hvad der sker med ham.

- Om han skal i fængsel.
- Det forstår jeg godt.

Hvad med dig? Tager du tilbage
og starter på fabrikken?

Jeg tror, jeg tager til Holland og
gør det færdigt, jeg var i gang med.

Så må vi se. Jeg har lige haft
en lang snak med min mor.

Det er helt op til mig,
om jeg vil køre fabrikken videre.

- Det er da helt nyt.
- Ja.

Det var min fars sidste vilje,
at jeg selv skulle vælge.

- Måske ses vi en dag i København.
- Ja. Måske.

- Jeg vil altid huske den her sommer.
- Det vil jeg også.

Nu må du hellere sove.

Alle er gået op undtagen hr. Weyse.
I kan godt rydde.

- Ane er allerede derinde.
- Det så jeg ikke.

- Hvor er Nana?
- Hun er sendt i seng.

Hun har en stor dag for sig,
hvis hun skal til København.

Det skal hun ikke.
Hun skal hjem til Anders.

- Lige der gættede du altså forkert.
- Ja. Men det var da kun godt.

Deres hustru har lige fortalt,
at De har sagt ja.

Bare De er ikke skuffet over,
at det ikke bliver Sophus Poulsen.

Nej, nej. Hvis jeg skal være
irriteret på min medspiller -

- så tror jeg, De er bedst egnet.

Pænt sagt.

- Weyse. Godaften.
- Godaften, godaften.

Ja, det er Alma Molin,
Sveriges største skuespillerinde.

- Jesper Duelund og orkestret.
- Godaften.

Vi var en tur tilbage i Skagen
og læste, at De var oppe at slås.

- Hvordan har De det?
- Glimrende.

Hr. Weyse har fået humøret tilbage.
Han er rigtigt kommet in the mood.

In the mood?

Far har det meget bedre.
Der er ikke sket noget alvorligt.

Vi kommer begge to hjem i morgen.
Det er godt.

Gå du ind og put.
Jeg siger godnat til mormor.

Mr. Whatchacallim,
whatcha doin' tonight?

Hope you're in the mood,
because I'm feelin' just right!

How's about a corner
with a table for two?

Så er konen i seng. Da De blev kaldt
til telefonen, var det da vores mand?

Ja, og De fik ret. Pengene vandt.
Han kommer over til os.

Jeg tænkte det sgu nok.
Lad os tale om det i morgen.

Blot en tanke: Hvis der nu bliver
krig, er Deres investering nok tabt.

Det har jeg tænkt på.

Tyskerne er alt for kloge
til den slags. Godnat.

Sister Whatchacallim,
that's a timely idea!

Something swing-a-dilla
would be good to my ear!

Everybody must agree that dancin'
has charms when you have...

- Skål på en ny begyndelse.
- Skål.

- Også dig, Ditmar.
- Ja. Skål.

In the mood!
That's it! I got it!

In the mood!
Your ear will spot it!

In the mood!
Oh, what a hot hit!

Be alive and get the jive,
you've got to learn how!

- Hr. Aurland! Vi er gået til ro!
- Jeg beder om undskyld.

Der er rapporteret voldsom aktivitet
i alle de tyske østersøhavne -

- og store troppebevægelser
langs hele den polske grænse.

Hvad betyder det?

Jeg tror desværre,
at det betyder krig, fru Fjeldsø.

Krig.

Hep-hep-hep!
Hep like a hepper!

Pep-pep-pep!
Hot as a pepper!

Step-step-step!
Step like a stepper!

From muggin' to huggin'.
We're in the mood now!

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Tekster: Mikkel Holst
Dansk Video Tekst