All language subtitles for Badehotellet.S06E05.DANiSH.PREAiR.720p.WEB-DL.H.264.AAC2.0-TWA

Morten og Sofie vil forpagte hotellet
ud. Hvorfor bliver det ikke os?

Jeg tager mig af gæsterne, Ditmar
af økonomien, og du står i køkkenet.

- Jeg vil blive sammen med Dem.
- Jeg har det ligesådan.

Han kan få en dansk navneattest.
Med den kan han rejse til Sverige.

- Har Deres far udtænkt den plan?
- Han er et får i ulveklæder.

- Store kunstnere har ingen alder.
- Skål.

- Godmorgen, hr. Weyse.
- Har De sovet godt?

- Godmorgen.
- Godmorgen. De er tidligt oppe.

- Så har vi stranden for os selv.
- Og man behøver ikke så meget tøj.

Nå.
Du er oppe.

- Så nogen Dem?
- Min mor bader. Alle andre sover.

- Aftalte vi ikke at sige du i aftes?
- Jo.

Jeg har taget en beslutning.
Jeg vil fortælle det til min mor.

Hun får det alligevel at vide,
og du tager med til København.

Alt det med fabrikken bliver
meget lettere, når du er med.

Fik du skrevet til ham derhjemme?

- Nej. Ikke endnu.
- Hvorfor ikke?

Er du kommet i tvivl igen?
Det er du. Det kan jeg se på dig.

Nej! Jeg kan bare ikke holde ud
at tænke på at gøre ham ked af det.

Hvad gør vi så?

- Det ved jeg ikke.
- Når du ved det, så fortæl mig det.

- Godmorgen.
- Du ser frisk ud.

- Jeg har sovet lidt dårligt.
- Vi kan godt begynde at bære ind.

Blev de sure over,
jeg ikke ville forpagte?

- Hvorfor skulle de da det?
- Jeg blev glad for, at han spurgte.

- Jeg kan jo godt lide at være her.
- Dine børn er kun små én gang.

- Er hr. Weyse stadig ikke tilbage?
- Han er sammen med Jesper Duelund.

For fire dage siden
var de i Hjørring.

- De spiller vist for mange unge.
- Det må være dejligt for hr. Weyse.

Godmorgen. Jeg kommer ikke
og drikker formiddagskaffe i dag.

Fru Molin vil øve. Men det er sidste
gang. Så får jeg lidt bedre tid.

Så kan du slappe af.

Jeg vil da gerne give en hånd med.

- Det skal du da ikke. Du er jo gæst.
- Jo...

Det er måske ikke så nemt at være
gæst, når man er vant til det andet.

Så er fruentimmeret tilbage.
Hvem fik I skræmt her til morgen?

Therese og fru Frigh
bader splitterfornøjede hver morgen.

Så er De advaret.

Gode nyheder. Deres mand
blev ringet op fra Tyskland.

Vi skal bygge dernede.
Vi er blevet godkendt af partiet.

Han kommer i eftermiddag. Vi skal
have champagne, og De skal være med.

Gerne. Meget gerne. Der er virkelig
noget at fejre. Tillykke.

- Jeg vil spise morgenmad.
- Jeg kommer sgu med.

- Øjeblik, Georg.
- Molin, vi kommer.

- Det med nøgenbaderiet var for sjov.
- Havde du ikke opgivet Tyskland?

Hørte du ikke Vera? Hørte du ikke,
hvad de har gjort ved Robert?

Han må skjule sig hos fru Andersen.
De satte ham i koncentrationslejr!

- Nok ikke uden grund, vel?
- Han er jøde!

Ja, eller kriminel.
Hvad ved vi?

Jeg er træt af at tale dårligt om
tyskerne. Jeg vil ikke høre på det.

Så skrub ned og spis din morgenmad.
Du skal ikke regne med -

- at jeg kommer til
at fejre med dig og hr. Fischer.

Han er kørt hele vejen fra Tyskland.
Du kan udvise almindelig høflighed.

- Nå? På vej ned til morgenmad?
- Nej. Jeg går en tur.

Over til Robert?
Du er næsten derovre hele tiden.

- Det ved jeg ikke.
- Han virker også som en rar mand.

Jeg finder bare nogle bøger til ham.

Jeg glemmer helt avisen. Der er
en fin omtale af Arve Myhres bog.

Tom Kristensen har skrevet: "En
skæbnefortælling af gotisk tilsnit -"

- men skrive, dét kan Arve Myhre."

"Han melder sig med 'I mørket er
alting klart' som en stærk stemme -

- i dansk litteratur."
Er det ikke flot?

- Og du foreslog bogen til forlaget.
- De bad mig bare om at læse den.

De spørger igen efter det her. Jeg
fortalte lige om den flotte kritik.

- Må vi komme ind et øjeblik?
- Ja.

Så kom der brev.
Roberts navneattest.

- Er det sandt?
- Det er det, når han siger det.

- Nu vil alle tro, han er dansk.
- Han kan trygt rejse.

- Hellere i dag end i morgen.
- I dag?

Ingen vil vel trække det ud.

Nej, men...
han skal vel have noget at rejse for.

- Det er klaret.
- Fru Fjeldsø fik brev fra søsteren.

Både danske og svenske penge.
Det skulle række til Uppsala.

Vera, du er på vej over til ham.
Du kan tage det hele med.

Hvor er det godt, at han endelig
kan komme op til sin søster.

Jeg har et forslag, Molin.
De er velkommen til at sige nej.

- De er jo en travl mand.
- Hvad har De i tankerne?

- Vil De træde ind i bestyrelsen?
- For Deres nye filial?

Nej, sgu.
For hele virksomheden.

- Det lyder som lidt af en mundfuld.
- De vil blive rundhåndet betalt.

Det lover jeg Dem.

De har kendt mig længe nok til at
vide, at penge ikke interesserer mig.

- Det var derfor, De blev vekselerer.
- Det var nu ikke mig, der valgte.

- Det var min far.
- Men hvad siger De?

- Jeg siger ja tak.
- Sådan skal det være!

Jeg kan mærke, at det her er
indledningen til et langt venskab.

- Det kan jeg også.
- De ligner to drenge på æblerov.

Nå. Jeg må hellere komme op,
så Ditmar kan få noget morgenmad.

- Det er sødt, som legen bliver ved.
- I deler værelse.

Ja.
Jeg klager heller ikke.

Jeg troede slet ikke, du kom ned.

Jeg vil lige sige, at det,
der skete i aftes -

- det mener jeg stadig.
Det gør jeg.

Kan vi tale sammen, når jeg gør rent,
hvis du bliver på værelset?

Jeg har lige modtaget kataloget
til tobaksudstillingen i Forum.

- De har glemt vores nye pibetobak!
- Blue Boy?

Hvad?
Nå, det var det, du foreslog.

Det blev for sødt. Jeg valgte
Frighs Blend. Hvad siger du?

- Er det vigtigt, hvad jeg siger?
- Nu bliver du fornærmet.

Det fænger."Kan jeg få en pakke
Frigh?" Kan du ikke høre det?

- Jo.
- Hvorfor er den ikke i kataloget?

- Jeg får fat på prokurist Bertelsen.
- Husk at skælde ham grundigt ud.

Det kunne jeg ikke drømme om. Jeg vil
påtale, han ikke passer sit arbejde.

Det vil du også blive nødt til, når
det er dig selv, der sidder der. Ja.

- Jeg kant tage rutebilen.
- Jeg kører Dem til Frederikshavn.

Færgen går klokken syv. Hvis vi kører
klokken to, skal vi nok nå det.

- Kommer du ikke snart, morfar?
- Jo, jeg kommer nu, Emma.

Det forbandede keglespil
tager livet af mig.

- Så går det pludselig hurtigt.
- Ja.

Jeg vil savne vores samtaler.
De har næsten fået mig til at glemme.

De skal huske
at få denne her tilbage.

Tak for lån. Det var en fornøjelse.
Hvad har De der?

Vi talte om, hvad der havde
inspireret Arve Myhre.

Må jeg se?
Edgar Allan Poe.

Jeg kom til at tænke på en anden.
Sæt Dem lige.

- Skal De ikke pakke?
- Pakke?

- Nå. Ja, undskyld.
- Det er hurtigt overstået.

Vi har tid nok.
Sæt Dem lige.

"Syv fantastiske fortællinger"
af Karen Blixen.

Der er noget i tematikken,
der minder, er der ikke?

Man ved, hvordan man griber lykken,
men forstår det først for sent.

- Det er nogle gange sådan, livet er.
- Ikke altid. Heldigvis.

Nå.
Lad os så høre om den her.

- Jamen hr. Weyse. Er De tilbage?
- Ja. Lyslevende eller så godt som.

- Har min hustru ringet?
- Nej, det har hun ikke.

Ikke?
Nå, det var da dejligt.

Eller ja,
hun har sikkert haft travlt.

Kunne jeg få bragt lidt barbervand op
og lidt morgenmad -

- hvis det ikke er for sent?

Nej, nej. Det kommer vi med. Men fru
Molin har spurgt til Dem hver dag.

- Ja. Tak, lille Edith.
- Vi kommer op med mad og vand.

Tak. Og måske lidt hovedpulver,
hvis De har.

Ja.

- Jesper?
- Hvor blev han af?

Hvis det er hr. Weyse,
er han lige gået op.

- Skal du også have morgenmad med?
- Hvad? Nej tak.

Så er hr. Weyse tilbage. Han har
bedt om barbervand og morgenmad.

- Klarer du det, Nana?
- Ja.

Jesper er også med.
Bare så du ved det.

Hvis han spørger, vil du så
ikke sige, at jeg ikke er her?

- Mener du det?
- Ja, det gør jeg, Edith.

Tak, gamle dreng. Jeg aner ikke,
hvor jeg har haft mine tanker.

Kunne det være en rødhåret pige,
der hedder Charlotte?

Hvad? Næh, næh, næh. Der er
ikke noget mellem hende og jeg.

- Slet ikke af den slags.
- Nå, det er veninden Louise?

- Heller ikke. Slet ikke!
- De var ellers søde at tale med.

Tale med? Ja, det var da hyggeligt.
I længden mærker man hurtigt -

- hvor uerfarne de er. Man løber
tør for dybsindigt samtalestof.

Ja,
ingen af dem havde set Deres film.

Nu skal De pænt køre hjem igen.
Hvordan kommer De det?

Drengene kommer og henter mig. Vi
spiller i Løkken, hvis De får lyst.

- Det gør jeg ikke.
- De unge damer kommer vist.

Så hils. Nu skal jeg bare nyde at
være her blandt mine gamle venner.

- Og lade, som om det ikke er sket.
- Farvel, lille Jesper.

Kom godt hjem.

Hvis alderdomshjemmet bliver
for kedeligt, ved De, hvor vi er.

- Skal I bare sidde?
- Greven foretrækker at være i skjul.

Pas dine krydsord.

I mangler en plaid om benene,
så ligner I et gammelt ægtepar.

Jeg har lige talt med fru Andersen
og tilbudt at forpagte hotellet.

- Fantast på syv bogstaver?
- Amanda.

- Der er kun seks.
- Drømmer.

- Ja tak.
- Hørte I, hvad jeg sagde?

Hun syntes, jeg skulle skrive
til Morten, så det vil jeg gøre.

Jeg har en besked til grev Ditmar.
Deres mor har ringet. Hun er på vej.

- Hun kommer her?
- Ja. Hun er fremme ved kaffetid.

Det var lige, hvad vi havde brug for.
Du må flytte ind i radiostuen igen.

- Der har min far møde i eftermiddag.
- Vi må flytte tingene ind i skabet.

- Hjælp nu lige lidt til.
- Panik på seks bogstaver?

Prøv Ditmar.

- Så blev Jesper hentet.
- Spurgte han efter mig?

Slet ikke.
Du kan være helt rolig.

Hvem er det?

- Nå. Er det Dem?
- Ja, det er mig i dag.

Undskyld.

- Det plejer at være frøken Nana.
- Hun har lige fået besøg hjemmefra.

Af kæresten. Han ligger an som soldat
i Aalborg, men han har fået orlov -

- så det var utroligt heldigt.

- Det er her, du bor?
- Ja. Det er det.

Kun dig?

Vores kokkepige har fået arbejde
i Aalborg -

- så Edith, du lige hilste på,
sover på hendes værelse.

Jeg må ned og hjælpe med frokosten,
nu vi ikke er så mange.

Hun sagde, du bare kunne gå.
Du kan lige sidde et øjeblik.

Jeg har orlov i to dage.

- Måske kunne jeg blive her i nat?
- Det ved jeg ikke.

Vi skal overflyttes til Haderslev.
Kun nogle af os.

- Hvis der bliver krig.
- Hvorfor skulle der det?

Det er der nogle, der siger.
Så ved man aldrig, hvad der kan ske.

Det er også derfor,
jeg har noget til dig.

Det skulle du da ikke
have brugt penge på.

Jeg har ikke taget fra opsparingen
til gården. Lad os se, om den passer.

Nej, Anders.

- Du kan ikke lide den?
- Det er ikke det.

Det er...

Jeg er ked af det, Anders.

Men jeg kan ikke forloves.

Hvorfor ikke?

- Der er sket noget.
- Har du mødt en?

Men jeg ved ikke engang,
om det skal være ham.

Jamen...

...så er der jo ikke mere.

Anders, vent.

- Jeg troede ikke, du var sådan en.
- Det er jeg heller ikke.

Vil du ikke nok være sød at blive?

Jeg er nødt til
at hjælpe med frokosten.

Jeg kommer op med noget til dig.
Kom. Sæt dig nu igen.

Du går ikke,
før vi har talt rigtigt sammen.

- Ja?
- Jeg hører, De er tilbage.

- Er De dårlig?
- Nej. Jeg ligger bare og svaler mig.

Jeg har talt med direktør Konradsen.
Det hele er faldet på plads.

Det var da godt.
Hvad er faldet på plads?

Jeg spiller,
selv om De ikke vil være med.

Nej!

- Hvor det glæder mig, fru Molin.
- Og mig. Jeg har øvet hele sommeren.

- Jeg tænkte, det var spild af tid.
- Men det var det jo så ikke.

- Nu spiller De alligevel.
- Og jeg glæder mig.

- Hvem skal spille Petruchio?
- En af Deres personlige venner.

- Nå? Hvem?
- Sophus Poulsen.

- Det kan ikke være deres alvor.
- De siger, han er fremragende.

Jeg er ked af, at De skal blandes ind
i det her spil.

Direktør Konradsen har valgt Sophus
Poulsen for at ramme mig i håb om -

- at jeg vil fortryde. Han kender
om nogen en krukke, når han ser en.

- Sophus Poulsen?
- Det er min dødsfjende!

Det var jeg ikke klar over.
De kan stadig ændre mening.

Jeg kan ikke spille,
som jeg har forklaret. Jeg kan ikke!

- Jeg troede, De var blevet helbredt.
- Jeg har brug for den her pause.

Ellers vil hele salen sidde og tænke:
"Weyse var ham, der gik i stå."

Så det, vi andre laver,
kan ikke fange publikum?

Hvad? Jo, jo.

Nej, jeg er udmattet og træt!
Jeg må hvile.

Så vil jeg tage til Skagen.
Hr. Poulsen er der i øjeblikket.

- August? Hvad laver du her?
- Venter på dig.

Du kan ikke bare komme ind
på den måde. Jeg skal til Skagen!

Hr. Madsen har tilbudt mig at træde
ind i bestyrelsen i sin virksomhed.

Jeg forlader derfor min egen, som
i forvejen ejes af min svigerfar -

- og jeg forlader også min kone.

- Det var mange ting på én gang.
- Alma, jeg mener det.

Ikke når du får tænkt dig om.
Nu må du gå.

- Jeg skal have fat på vognmanden.
- Jeg kan da køre dig.

Farvel, August.
Så.

Du sidder og læser omtalen igen.
Den er god, ikke?

Hvordan gik det derovre?
Du er her også, Amanda?

- Ja. Jeg sidder lige her.
- Amanda ved godt om Robert.

Det var jeg ikke klar over.
Kom han godt af sted?

- Fru Andersens mand kører ham.
- Det var sødt af ham.

Var det lidt vemodigt at sige farvel?
Al den tid, I har haft sammen.

- Jeg har jo fortalt Dem...
- Nå, så er der frokost.

- Vil du med?
- Jeg er ikke sulten.

- Hvad er der?
- Hvorfor vemodigt?

Hun forestiller sig ting, der ikke
er, bare fordi jeg har været derovre.

For en gangs skyld interesserer
nogle sig for det samme som mig.

- I skal ikke lægge mere i det.
- Nej.

Men når du har haft det sådan,
er det da ærgerligt, at det er slut.

- Det kan jeg ikke lave om på.
- Du kan køre ham til Frederikshavn.

Så kunne I snakke lidt mere. Det
kunne være hyggeligt. Tag min vogn.

Vera, hold op med at være så mærkelig
og vær normal et kort øjeblik.

Så vil min hustru og jeg gerne
sige skål og tillykke med os.

Skål og tillykke, også til Dem, frue.
Det er en stor dag for Deres mand.

Ja, det fortæller han mig.

Jeg får også lyst til
lige at sige et par ord.

Jeg vil gerne skåle
på Deres fremsyn -

- Deres fremsyn
og Deres gåpåmod.

Det er det,
der har skabt Deres virksomhed.

Jeg er taknemmelig for at måtte
spille en ubetydelig rolle i det.

Skål og tak for de pæne ord, Molin.
Og tak, fordi De gad køre helt herop.

Det var det mest rigtige, når jeg nu
er nødt til at sige det, jeg må sige.

Jeg kan ikke påtage mig opgaven
som Deres filialdirektør.

- Hvad for noget? Hvorfor ikke det?
- Jeg er ked af det.

Jeg burde måske have vidst... Jeg kan
ikke opnå partiets godkendelse.

- Den har vi jo lige fået.
- De har. Ikke jeg.

- Jeg er ikke medlem.
- Af Nazistpartiet?

- Det troede jeg da, alle var.
- Det er der mange, der tror.

- Det er faktisk kun et mindretal.
- Det er vel blot en formalitet.

- De kan vel bare melde Dem ind.
- Det er desværre udelukket.

- Hvorfor det?
- Af samvittighedsårsager.

- Hvad for noget?
- Jeg deler ikke partiets holdninger.

Det forstår jeg ikke. De bygger
for partiet. Hvordan kan De det?

Da jeg fik henvendelsen om
at samarbejde med Dem -

- var det mit håb at komme
til Danmark og bygge for Deres firma.

Det skulle jeg måske have
været mere tydelig omkring.

- Ja, det burde De have været.
- Det beklager jeg.

Så må jeg finde en anden,
som er parat til det beskedne offer.

God rejse hjem, hr. Fischer.

Hr. Madsen? Hr. Madsen?

Havde jeg vidst, han ikke var
medlem... Det faldt mig ikke ind.

Vi finder let en anden med partibogen
i orden. Det er jeg overbevist om.

Hvis De havde tid,
kunne vi lige gå lidt ind til mig?

Frøken,
der står champagne i radiostuen.

- Sæt den ind på værelse 1.
- Det skal jeg gøre.

Han skal sgu ikke også
søbe min champagne.

- Det var da en god idé.
- Det var min søsters.

Så var det en god idé,
Deres søster fik.

"Syv fantastiske fortællinger" skrev
Karen Blixen under et mandenavn.

Isak Dinesen. Gad vide, om det er
det samme med Arve Myhre.

Hvis De nu også mener, det er mig,
har jeg jo fortalt...

Ja, ja.

Er der noget galt med vognen? Indtil
videre har De kun kørt i andet gear.

- Jeg er ikke vant til at køre i bil.
- Det ville jeg aldrig have gættet.

- De er sød.
- Fordi jeg ikke kan køre bil?

Nej.
I det hele taget.

- Skal jeg skifte gear nu?
- Prøv.

- Du har besøg hjemmefra.
- Han er gået igen.

- Allerede?
- Han blev ked af det.

Det blev du også.

- Kommer du ikke lige op?
- Jeg kan ikke tale om det lige nu.

Her er du.
Jeg fik fat på prokurist Bertelsen.

Vores pibetobak er ikke færdig til
kataloget. Jeg fik den efteranmeldt.

- Man må lave det hele selv.
- Så får du det, som du vil have det.

- Kom ind.
- Kan jeg være lidt her?

- Jeg er blevet bortvist.
- Ja, selvfølgelig.

Svigermor er på trapperne. Vi så
den grevelige vogn fra vinduet.

Ja?

- Goddag, min dreng.
- Nå, allerede?

Jeg ventede dig først senere.
Hyggeligt.

Når du ikke kommer
til Frijsenholm...

Man hører ikke meget til dig,
når du er i Danmark.

Jeg ringede til i Paris og hørte,
hvor din post skulle eftersendes til.

Bravo, mor.
Dit fransk er blevet bedre.

Bien sur.
Hvor er hr. Dupont?

Jeg spurgte frøken Edith, om der var
ledige værelser. Alt var optaget.

Du havde været så venlig
at give plads til hr. Dupont.

Ja. Det blev simpelthen for trangt.
Hotellet fandt en anden løsning.

- Jeg skal ikke kunne sige hvad.
- Vi har bestilt kaffe.

- Vi? Er Misty og Wilhelm med?
- Nej. Jeg har en lille overraskelse.

- Redaktør Bruun!
- Grev Ditmar!

- Det er længe siden.
- Nå, skal vi sætte os?

Ja.

- Kommer der nogen og serverer?
- Jeg sagde, at det klarer vi selv.

Ja. Det var så her, vi sad,
da kammerherre Hjørting -

- æret være hans minde, foreslog,
at De trådte ind i Landstinget.

Vi havde håbet,
det blev af længere varighed.

Det skal ikke ligge Dem til last.
Demokratiet er et vildspor.

- Det var nu ikke mit motiv.
- Vi kender godt Deres motiv.

Nå?
Hvorledes?

De er homofil
og lever sammen med en mand.

- Hvad er det, De siger?
- Deres mor delte sine bekymringer.

- Vær rolig. Det bliver i familien.
- Familien?

Preben og jeg skal giftes.

Vi håber naturligvis
på Deres samtykke, grev Ditmar.

- Det tilkommer vel ikke mig.
- De er jo greven på godset.

Selv om det ikke er meget,
vi ser dig.

Spørgsmålet er, om det ikke ville
være klogt med arveskifte allerede.

- Hvordan?
- Det bliver jo Wilhelm en dag.

Han er seks.

Han får brug for en værge,
men det er Preben indforstået med.

Det påtager jeg mig gerne. De behøver
ikke tage beslutningen lige nu.

Efter kaffen har Deres mor lovet
at vise mig stranden.

- Men nu skal vi høre om Paris.
- Det skal vi da.

- Nå, goddag igen.
- Goddag.

- Hansen. Kriminalpolitiet.
- Nå ja. Er det hr. Skovgaard igen?

Nej, nej.
Han er tilbage på anstalten.

- Jeg skulle tale med en fru Fjeldsø.
- Kriminalpolitiet?

For nogle uger siden forsøgte De at
hjælpe en Robert Hertz ind i landet.

Sådan har jeg fået det oplyst. De
tilbød ham at låne Deres lejlighed.

- Det gjorde du da, Olga.
- De er?

Hendes søster.
Robert er Olgas svigerdatters bror.

Jeg kender ham slet ikke.
Jeg så ham første gang på flypladsen.

Hvor han på det skammeligste
blev sendt til Neuengamme.

- Der er han så ikke mere.
- Det ved vi slet ikke noget om.

- Han er flygtet til Danmark.
- Hvordan kan De vide det?

Chaufføren er en bekendt af politiet.
Ikke en af Guds bedste børn.

Han fortalte, hvem der var med
i vognen. Der er ikke langt herop.

Da hans søster bor i Sverige, var det
nærliggende at søge hjælp hos Dem.

- Jamen vi har ikke set ham.
- Det er fru Fjeldsø, jeg spørger.

Før De svarer, vil jeg sige, at jeg
godt kan forstå, hvis De har hjulpet.

Men at holde hånden over
en illegal flygtning er strafbart.

Hr. Kriminalmand,
som vi har fortalt...

Lad nu lige Deres søster svare.

Som min søster siger,
har vi ikke set ham.

Jeg tænkte, vi burde have Amanda med.

- Stop det der, Lydia.
- Roberts navneattest er ubrugelig.

Ja, og så ivrige som politiet er,
står de nok klar ved færgen.

Og så kommer de tilbage hertil,
og så har vi løjet for myndighederne.

- Er du ikke kørt endnu?
- De kan ikke få fat på vognmanden.

Ham, jeg skal mødes med, sidder
nok og tænker: "Hvad er hun for en?"

- Skal jeg ikke lige køre dig?
- Nej tak.

Undskyld, August?
Vil du?

- Jeg vil gøre alt for dig.
- Du skal kun køre mig til Skagen.

- Du når dårligt tilbage til middag.
- Så spiser jeg deroppe.

- Vi kunne jo spise sammen.
- Jeg skal møde en.

Nå ja. Det sagde du.
Jamen så venter jeg bare imens.

- Det er dig.
- I fik tømt flasken, kan jeg se.

- Hvor har du været?
- Jeg har gået en tur.

Hvad er det med dig?

Du syntes, det var uhøfligt,
hvis ikke jeg kom.

- Det var, før jeg vidste...
- Den eneste, der er uhøflig, er dig.

Du kunne høre, hvorfor han ikke vil
ind i det parti, du logrer efter.

Jeg logrer ikke.
Jeg laver forretning.

Hr. Fischer blev vækket i nat.
Nogle bankede døren op til naboerne.

Ikke bøller, nej.
Folk fra partiet i uniform.

- Hvad havde han gjort?
- Han havde talt imod Hitler.

Da han protesterede, smed de ham
gennem et lukket vindue.

Også hr. Fischer,
hvis han blandede sig.

Folk, der siger den mindste kritik!
Alle kan blive hentet og kørt væk.

- Det er bare hr. Fischers historie.
- I morges var det bare Roberts.

Hvor mange historier skal du have,
Georg?

- Hvor er de nu?
- På stranden. De kommer senere.

Det havde ikke gjort den store
forskel, om jeg havde været der.

Undskyld.

Hvorfor skal du
frasige dig Frijsenholm?

Hun kan ikke forklare,
hvorfor jeg aldrig er der -

- og så har min nye stedfar
nok fostret den fremragende idé.

- At få adgang til pengekassen.
- Lad dem tage det, hvis de vil.

Min mor har fundet en.
Det har jeg ønsket i mange år.

Jo, men ikke lige ham, vel?

Min mor er nok heller ikke
helt enig i mit valg, søde Philip.

- Havde du ikke sendt brevet?
- Jeg mødte fru Andersen.

Hun havde lige talt med Morten. Han
flyver over i morgen, men det lød -

- som om han havde planer
for hotellet. Jeg ved ikke hvad.

Hvor er alle?

Hr. Molin kører fru Molin til Skagen.

- Sophus Poulsen.
- Det var ham, hun skulle møde.

Ellers hviler man sig på værelserne.
Al den friske luft.

- Jeg tror også, jeg vil gå op lidt.
- Gør det, Otilia.

I wonder who's kissing her now.

I wonder who's teaching her how.

I wonder who's looking
into her eyes

breathing sighs, telling lies.

Frøken, er De sød at sige,
at jeg ikke spiser hjemme i aften?

Jeg kører til Løkken. Og forresten,
hvis min hustru ringer -

- kan De fortælle hende,
at jeg besøger en ven.

- En gammel, syg ven.
- Det skal jeg gøre.

Tak, tak.

Hov.
Meget vigtigt.

- Tager han af sted igen?
- Der var en syg kollega.

- Det skulle vi sige til hans kone.
- Sig det til Nana.

Hun er lige oppe at skifte.

- Hvad laver du?
- Det er en af gæsterne, ikke?

- Du er jo fuld.
- Jeg skal nok finde ham.

Det er ikke en af gæsterne.
Det er ikke nogen. Kom.

Sæt dig her.

Så laver jeg kaffe til dig.

- Hvor har du drukket dig så fuld?
- Det ér en af gæsterne.

- Og hvis det var, hvad så?
- Jeg vidste det.

Anders!

Så kan du se, om du vil have ham,
når jeg er færdig med ham.

Anders!
Anders!

Anders!

Luk op, Anders!
Anders!

Luk op, Anders!

- Hvem er De?
- Er det Dem?

- Ja, det er mig.
- Det ér Dem.

Jeg ér klar over, at jeg er blevet
genkendt, men jeg har ikke tid nu.

- Ved De, hvem jeg er?
- Næh. Skulle jeg det?

- Jeg er hendes kæreste.
- Hvis kæreste?

Det har hun ikke sagt noget om.
Hverken Charlotte eller Louise.

De kender ikke engang hendes navn.
Vi betyder ingenting.

- Bare De får Deres fornøjelse.
- Hør nu her. Jeg er en gift mand.

- Hvad skal De med den der kniv?
- De har taget hendes hjerte.

- Nu skærer jeg Deres hjerte ud.
- Er De blevet fuldstændig forrykt?

Vil De øjeblikkeligt give slip!
Slip dog den kniv!

Hjælp.

Hjælp!

Ring efter en ambulance.
Hr. Weyse er kommet til skade.

Lige et øjeblik.

Redaktør Bruun. Jeg har en artikel,
der skal på forsiden.

"Kongelig skuespiller Edward Weyse
afvæbner overfaldsmand."

Det er overskriften.
Brødteksten kommer her.

"Skuespiller Edward Weyse,
der ferierer i det nordjyske -"

- blev hovedperson i et jalousidrama,
da en forsmået ungersvend -

"- tog ham for en anden
og gik til angreb med kniv."

"Som var det et af hr. Weyses
mange filmdramaer -

- viste skuespilleren mod
og fik pacificeret overfaldsmanden."

Har De det? Godt. Send en mand op til
Skagen Sygehus og få en udtalelse.

De er kørt derop sammen
med den involverede stuepige.

Få også en udtalelse fra hende.
Nej, det er rent overfladisk.

Ja, ja.
Det skal De ikke skrive.

Skriv, at han er i kritisk tilstand.
Ellers vil ingen læse det.

Vi har fået værelse på Brøndums. Kan
vi nå det, kigger vi forbi i morgen.

Ellers håber vi,
du kommer til os inden Paris.

Jeg skal prøve.
Og tillykke, mor.

Tak, min dreng.
Jeg håber ikke, du er for chokeret.

- Hvis du er glad, er jeg glad.
- Tænk over arveskiftet.

- Din kommende mand overtager gerne.
- Sådan er Preben ikke.

Han tænker kun på, at Wilhelm ikke
vokser op med en historie om sin far.

Det er betænksomt af ham.

Kan vi så køre?

Jeg gav bare besked om,
at jeg først er tilbage i morgen.

- Hvor er alle andre?
- De er på deres værelser.

Folk er temmelig chokerede.

- Der er telefon, fru Berggren.
- Kommer De med besked?

Ja. Vi er lidt underbemandede. Edith
har bedt mig hjælpe til med middagen.

- Det gør jeg gerne.
- Hvem er I telefonen?

Deres søster.
Jeg har stillet den herop.

- Vera, er der sket noget?
- Vi nåede ikke færgen.

- Så Robert er hos dig?
- Ja. Hvorfor?

Politiet har talt med fru Fjeldsø.
De ved, Robert er her.

Han kan ikke bruge navneattesten.
Forstår du? Han kan ikke...

Ja. Jeg har forstået, Amanda.
Ja. Farvel.

Der er kun ét værelse tilbage.

Som jeg netop har fortalt, bliver det
ikke nemt at finde et andet i byen.

- Skal vi lede andre steder?
- Nej. Vi skal ikke køre mere nu.

Nej, men så tager vi det.

Så kan De godt vende Dem.

Hvad tror De, han tænker?
To mennesker uden bagage -

- som siger De til hinanden
og vælger samme hotelværelse.

- Han tror, jeg er en pige fra gaden.
- Det er jeg sikker på.

Om lidt vil han have penge forud,
fordi han er bange for, vi smutter.

Hvad gør De, når De ikke
kan bruge navneattesten?

- Klarer mig uden.
- Hvordan?

Jeg vil gøre som Karen Blixen.

Lade skæbnen råde.

Enten kommer jeg til Sverige,
eller også til Tyskland.

- Det må De ikke sige.
- Lige meget hvad vil jeg savne Dem.

Nu skal De få lov til at sove.

Undskyld.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Tekster: Mikkel Holst
Dansk Video Tekst