All language subtitles for Badehotellet.S06E02.DANISH.PREAIR.720p.WEB-DL.H.264-WEEDPOT

— Skal vi sætte os?
— "Der er et yndigt land".

— Kan den hedde andet?
— Hvad siger Max?

— Det ved jeg ikke, far.
— Begynd på fabrikken efter ferien.

— Det ved jeg ikke, far.
— Begynd på fabrikken efter ferien.

Tak, fordi De var der.

— Hvordan vidste De, jeg var her?
— Deres forhenværende kone er her.

— Hvordan vidste De, jeg var her?
— Deres forhenværende kone er her.

— Jeg fortalte, De havde sceneskræk.
— En psykolog?

Ja, en psykolog.

— Var vandet dejligt?
— Som altid, fru Molin.

— Det er en skam, De ikke bader.
— Otilia og jeg arbejder med stykket.

— Det er en skam, De ikke bader.
— Otilia og jeg arbejder med stykket.

"Trold kan tæmmes"?
Jeg troede, De havde meldt fra.

Jeg har glædet mig til Det Kongelige.

Jeg har glædet mig til Det Kongelige.

Det ville være en skam —

— hvis De gik glip af den oplevelse,
bare fordi jeg har fået forfald.

Med Dem på holdet vil Konradsen
slet ikke savne min ringhed —

Med Dem på holdet vil Konradsen
slet ikke savne min ringhed —

— og så skal jeg ikke spilde tiden
med en psykolog.

Jeg iler op og fortæller,
at De har skiftet mening.

Jeg iler op og fortæller,
at De har skiftet mening.

— Jeg har ikke skiftet mening.
— Nu forstår jeg ikke. De øver jo.

De kommer ud af Deres sceneskræk, når
De har talt med professor Bach—Olsen.

De kommer ud af Deres sceneskræk, når
De har talt med professor Bach—Olsen.

Så kommer vi til at spille sammen,
og det glæder jeg mig sådan til.

Hvem ringede?

Hvem ringede?

Turistchefen. Budgettet skal 15% ned,
ellers går den til Gutenberghus.

— Så lad dem få den.
— Det har jeg forstået, at du synes.

— Så lad dem få den.
— Det har jeg forstået, at du synes.

Hvad skriver du? Gør det et andet
sted. Jeg har brug for at sidde der.

Den ligger på maven for Tyskland. Er
det ikke nok, at far er klar til det?

Den ligger på maven for Tyskland. Er
det ikke nok, at far er klar til det?

— Vera, jeg skal arbejde.
— Jeg siger ikke et ord.

Kom ind.

Kom ind.

Nå, I er her begge to. Jeg ville bare
sige, Vera, at nu er jeg igennem.

Det er en af de bedste bøger,
jeg har læst længe.

Det er en af de bedste bøger,
jeg har læst længe.

— Er det rigtigt?
— Har du læst den, Amanda?

— "I mørket er alting klart".
— Nej. Jeg prøver at arbejde.

Jeg skal ikke forstyrre.
Jeg har lånt den til Olga.

Jeg skal ikke forstyrre.
Jeg har lånt den til Olga.

Hun er allerede kommet til side 50,
og hun har ikke regnet den ud endnu.

Hun er allerede kommet til side 50,
og hun har ikke regnet den ud endnu.

Det irriterer hende.
Vidunderligt.

I er her begge to. Hvor hyggeligt.
Vil I med ned og bade?

I er her begge to. Hvor hyggeligt.
Vil I med ned og bade?

— Vera vil gerne.
— Har du talt med Max? Kommer han?

Nej. Hvor skulle han bo?
Mit værelse er fuldt besat.

— Jeg er i gang med at arbejde.
— Så går vi ned og bader.

— Hvad laver Max?
— Det ved jeg ikke. Jeg er ligeglad.

— Hvad laver Max?
— Det ved jeg ikke. Jeg er ligeglad.

— Undskyld, at jeg spurgte.
— For fanden altså!

Fru Andersen er i Esbjerg.
Det varer ikke længe, før vi ser dem.

Fru Andersen er i Esbjerg.
Det varer ikke længe, før vi ser dem.

— Var det bare det?
— Nej. Der er gæster, der er rejst.

— Var det bare det?
— Nej. Der er gæster, der er rejst.

— Kan De gætte hvem?
— Jeg bliver nødt til at...

Det er den franske familie.
Nu kan frøken Vera få værelse 4.

Er det rigtigt?
Har du hørt det, Vera?

Er det rigtigt?
Har du hørt det, Vera?

— Værelse 4 er ledigt.
— Vi skal bare gøre rent.

— Har De tænkt over mit forslag?
— Ikke siden vi talte om det sidst.

Jeg håbede, De havde skiftet mening.
Skal jeg så bare drive til England?

Jeg håbede, De havde skiftet mening.
Skal jeg så bare drive til England?

Det kommer De ikke til, hvis De
svømmer til siden ved hestehuller.

Det er jo let nok for Dem,
som er vokset op herude.

Det er jo let nok for Dem,
som er vokset op herude.

Det ville være nemmere,
hvis De kunne vise mig det.

De arbejder jo ikke hver aften.
Hvornår har De fri?

De har fri i aften. Det kan jeg se
på Dem. Så går vi ned der.

De har fri i aften. Det kan jeg se
på Dem. Så går vi ned der.

Nogen kan se os.
Jeg må ikke se gæsterne privat.

— Hvem siger det?
— En, der havde set os sidst.

— Hvem siger det?
— En, der havde set os sidst.

— Hvem?
— En.

— Som De ikke vil sige?
— Nå, den franske familie er rejst.

— Ja, for lidt siden.
— Skulle vi gå den tur?

— Ja, for lidt siden.
— Skulle vi gå den tur?

Jeg har en opgave til dig. Vi skal
finde et navn til den nye pibetobak.

Keldsen foreslår Fat Boy.
Kunne vi ikke gøre det bedre?

— Gøre hvad bedre?
— Hører du overhovedet efter, Leslie?

— Gøre hvad bedre?
— Hører du overhovedet efter, Leslie?

— Hvordan gik det med psykologen?
— Han kommer her om fem minutter.

— Jeg ringer igen senere.
— Der bliver intet at fortælle.

— Jeg ringer igen senere.
— Der bliver intet at fortælle.

— Mød ham med et åbent sind.
— Jeg er skam helt åben.

Åben og medgørlig.

Min hustru og jeg ser alle
Deres forestillinger. Hver og en.

Min hustru og jeg ser alle
Deres forestillinger. Hver og en.

— De er vores yndlingsskuespiller.
— Meget venligt.

Men som sagt er der tale om
en mindre overanstrengelse.

Men som sagt er der tale om
en mindre overanstrengelse.

Jeg har problemer med
at huske mine replikker.

Jeg har bare brug for lidt tid,
ikke psykologisk behandling.

— Havde De nogen fysiske symptomer?
— Det erindrer jeg ikke.

— Havde De nogen fysiske symptomer?
— Det erindrer jeg ikke.

Opkast? Hyppige toiletbesøg?
Svimmelhed? Rystende ben?

Opkast? Hyppige toiletbesøg?
Svimmelhed? Rystende ben?

Problemer med at trække vejret?

En af Deres kollegaer følte,
at publikum kunne se —

— at han slet ikke var den spændende
person, man skrev om i bladene.

— at han slet ikke var den spændende
person, man skrev om i bladene.

Det er ikke tilfældet for mig.
Jeg har blot problemer med —

— at huske mine replikker,
fordi jeg er lidt overanstrengt.

— at huske mine replikker,
fordi jeg er lidt overanstrengt.

En enkelt replik. Det var en enkelt
replik, De ikke kunne huske —

— men De stiller høje krav
til Dem selv.

Det er vi nogle, der gør.

Det er vi nogle, der gør.

Og det er vi nogle,
der nyder godt af, hr. Weyse.

— Fortæl om Deres barndom.
— Min barndom?

— Fortæl om Deres barndom.
— Min barndom?

Hvad skulle den have at gøre med,
at jeg gik i stå?

Ting i barndommen kan vise sig
at have forunderlig betydning.

Jeg må desværre skuffe Dem.
Jeg husker ingenting.

Jeg må desværre skuffe Dem.
Jeg husker ingenting.

— Ingen verdens ting?
— Nej.

Så lader vi det hvile lidt.
Nu har vi også taget hul på det.

Min hustru render rundt på stranden.
Vi overnatter i Skagen —

Min hustru render rundt på stranden.
Vi overnatter i Skagen —

— og kommer tilbage i morgen. Måske
De så er kommet i tanke om lidt.

— Jeg tvivler.
— Man kan aldrig vide.

— Jeg tvivler.
— Man kan aldrig vide.

— Ja? Lydia kommer om et øjeblik.
— De vil ikke med?

Nej tak. Jeg er i gang
med en højst irriterende bog.

Nej tak. Jeg er i gang
med en højst irriterende bog.

En kriminalroman bør følge
visse regler.

Morderen skal være en del
af persongalleriet inden side 30 —

— detektiven skal ikke holde
sine tanker for sig selv —

— detektiven skal ikke holde
sine tanker for sig selv —

— og der skal absolut ikke
være overnaturlige forklaringer.

Denne roman forbryder sig
mod det hele.

— Men De læser alligevel videre?
— Ja. Den er desværre lidt spændende.

— Har du gættet, hvem det er?
— Nej, Lydia, ikke endnu.

— Har du gættet, hvem det er?
— Nej, Lydia, ikke endnu.

Men hvis I går, kunne det være,
jeg kunne få ro til det.

Jeg er glad for, at Olga har den bog.
Den får hendes tanker væk fra Robert.

Sibylles bror, der ikke fik lov til
at flytte tilbage, fordi han er jøde.

Sibylles bror, der ikke fik lov til
at flytte tilbage, fordi han er jøde.

— Har I hørt fra ham?
— Nej.

Vi håber, han er kommet tilbage
til familien i Østrig.

Vi håber, han er kommet tilbage
til familien i Østrig.

De sagde en masse på fransk, som jeg
ikke forstod. Jeg sagde bare farvel.

— Men de smilede over hele ansigtet.
— Nå, der er pause.

— Otilia.
— Man får helt lyst til en kop kaffe.

— Otilia.
— Man får helt lyst til en kop kaffe.

— Det får du. Også til fru Molin?
— Nej, hun er ude at gå.

Skal vi komme ind med den i stuen,
eller vil du have den op på værelset?

Skal vi komme ind med den i stuen,
eller vil du have den op på værelset?

I skal ikke gøre så meget ud af det.

— Det kunne da lige mangle.
— Jamen I må gerne komme op med den.

— Det kunne da lige mangle.
— Jamen I må gerne komme op med den.

— Tak.
— Hun ville have haft den her.

— Her?
— Kunne du ikke mærke det?

Vi må ikke have noget med gæsterne
at gøre. Det må også gælde omvendt.

Vi må ikke have noget med gæsterne
at gøre. Det må også gælde omvendt.

Hvor sjovt er det
at være skolefrøken?

Det er da hendes eget valg.

— Jøsses. Hr. Molin, er det Dem?
— Ja, det er mig.

Det er længe siden.
Jeg kan huske, da De var her sidst.

Det er længe siden.
Jeg kan huske, da De var her sidst.

— De kom fra kongen og dronningen.
— Der kommer jeg også fra nu.

Ja, og jeg skulle hilse mange gange,
hvis jeg så Dem.

Ja, og jeg skulle hilse mange gange,
hvis jeg så Dem.

— Ej, Hr. Molin.
— Er fru Andersen stadig iblandt os?

— Nej, desværre.
— Nå. Det gør mig ondt at høre.

— Nej, desværre.
— Nå. Det gør mig ondt at høre.

Hun er på vej tilbage fra Esbjerg.

Nå, så hun er ikke,
om jeg så må sige...

Nej, nej. Hun er ikke stoppet. Jeg
passer butikken, til hun er tilbage.

Nej, nej. Hun er ikke stoppet. Jeg
passer butikken, til hun er tilbage.

Javel, ja.
Jeg skulle tale med hr. Madsen.

— Herren og fruen er på stranden.
— Glimrende. Jeg venter så længe.

— Herren og fruen er på stranden.
— Glimrende. Jeg venter så længe.

For resten...

Er der noget med, at min
forhenværende hustru også er gæst?

Er der noget med, at min
forhenværende hustru også er gæst?

Ja. Det er hun da.
Hun skal vist være her hele sommeren.

Nej, virkelig?
Jamen her er jo også vidunderligt.

Nej, virkelig?
Jamen her er jo også vidunderligt.

Men hvis man nu skulle få lyst til
at blive, har De så et værelse?

De er heldig. Vi havde en familie
fra Frankrig, men de er rejst i dag.

De er heldig. Vi havde en familie
fra Frankrig, men de er rejst i dag.

De havde værelse 1 og 4. Værelse 1
var det, De havde første gang.

Jamen det må jo være et tegn på,
at jeg skal flytte ind.

Hvor hyggeligt!
Nu skal jeg hente bagagen.

Hvor hyggeligt!
Nu skal jeg hente bagagen.

Jeg glæder mig til at fortælle
fru Andersen, at De er tilbage igen.

Det må jeg nok sige.
Alma, er det dig?

Det må jeg nok sige.
Alma, er det dig?

— Hvad laver du her?
— Jeg spørger om det samme.

— Jeg bor her, August.
— Hvor er verden dog lille.

Jeg har netop taget et værelse.
Jeg skulle møde hr. Madsen —

Jeg har netop taget et værelse.
Jeg skulle møde hr. Madsen —

— og så fik jeg lyst til at blive
et par dage. Er det ikke pudsigt?

Havde jeg vist, at du var her,
havde jeg ikke...

Havde jeg vist, at du var her,
havde jeg ikke...

Så kan jeg hilse på din hustru.

Nej. Vibeke er ikke med.
Hun skal spille golf med dronningen.

Det er også ærgerligt. Du ville kunne
lide hende. Det yndigste væsen.

— Vi er meget lykkelige.
— Hvor dejligt for dig.

— Vi er meget lykkelige.
— Hvor dejligt for dig.

Ikke fordi jeg ikke tænker tilbage
med stor glæde på vores ægteskab —

— men der er nu noget særligt
ved anden gang.

— men der er nu noget særligt
ved anden gang.

— Det må der være.
— Er du blevet gift igen?

Jeg er kun gift med teatret.

— Ja?
— Vi har lige talt med Vera.

Hvor dejligt med værelserne.
Nå, vi skal ikke forstyrre.

Hvor dejligt med værelserne.
Nå, vi skal ikke forstyrre.

— Så kan du godt ringe efter Max.
— Jeg ved ikke, om han har tid.

— Hvad? Han har jo ferie.
— Kom nu, Georg.

— Hvad? Han har jo ferie.
— Kom nu, Georg.

— Der er ikke noget galt, vel?
— Hvad skulle der være galt?

Vi har bare travlt. Hvis jeg ikke gør
det her færdigt, får jeg ikke filmen.

Hvad laver du her,
hvis du bare skal arbejde?

Hvad laver du her,
hvis du bare skal arbejde?

Og det skulle komme fra dig?
Kom nu, Georg. Så.

— Der ér ikke noget galt, vel?
— Nej, mor. Der er ikke noget galt.

— Der ér ikke noget galt, vel?
— Nej, mor. Der er ikke noget galt.

— Mor!
— Er du kommet hjem?

— Mor!
— Er du kommet hjem?

Hvor har jeg savnet dig.

— Er det en sød dreng, Fie har fået?
— Han skal hedde Peter som morfar.

— Er det en sød dreng, Fie har fået?
— Han skal hedde Peter som morfar.

Skal han det?
Ja, det er Nana.

— Dav.
— Er det Emma, man kan høre herinde?

— Dav.
— Er det Emma, man kan høre herinde?

— Ja. Mor, jeg har en gave til dig.
— Har du det?

— Gæsterne skal først have middag.
— Der er god tid. Smut derover nu.

Pyha. Der har været lige så varmt her
som derovre.

Det er vist mange dage siden,
at Ane har tømt postkassen. Nå.

— Ja, så skal vi til det igen.
— Ja, det er til Ane.

— Ja, så skal vi til det igen.
— Ja, det er til Ane.

— Ja, fra Jesper.
— Nå. Hvad mon han vil?

Det ved vi kun alt for godt. Hvert
andet år husker han sin datter.

Det ved vi kun alt for godt. Hvert
andet år husker han sin datter.

— Det har Ane og Emma ikke brug for.
— Det kan vi ikke bestemme over.

Vi giver hende ikke brevet. Ane har
ikke set det, så det er ikke kommet.

Vi giver hende ikke brevet. Ane har
ikke set det, så det er ikke kommet.

— Så fandt du mor.
— Hvor er mors gave?

— Den ligger i kufferten på sengen.
— Velkommen hjem.

— Den ligger i kufferten på sengen.
— Velkommen hjem.

— Havde I en god rejse?
— Ja, ja.

Ja, det kan du tro.
Vi skulle hilse fra dem alle sammen.

Ja, det kan du tro.
Vi skulle hilse fra dem alle sammen.

Er du sur over det med køkkenhaven?
Vi har ikke haft tid til at luge.

Nej. Så må Emma og jeg bare gøre det,
ligesom vi plejer.

Nej. Så må Emma og jeg bare gøre det,
ligesom vi plejer.

Der var det!

— Værsgo, mor.
— Hvad er dog det, Emma?

Det er børnene, det er moren,
og det, det er faren.

Hvor er det flot!
Tusind tak, min skat.

Hvor er det flot!
Tusind tak, min skat.

— Sagde han intet, du kunne bruge?
— Jo, jo.

Han mente, at forklaringen
skulle findes i min barndom.

Han mente, at forklaringen
skulle findes i min barndom.

— Ja, det bruger de vist meget.
— Jeg har ikke fortjent det her.

Nej.
Jeg ville ønske, jeg var hos dig.

Jeg har mest af alt lyst til
at meddele min afsked.

Jeg har mest af alt lyst til
at meddele min afsked.

— Hvis det er sådan, du føler det.
— Det kan jeg forsikre dig.

Jeg er dødtræt af den her metier,
lige meget hvad du siger.

Jeg er dødtræt af den her metier,
lige meget hvad du siger.

— Jeg siger ikke noget.
— Du siger det uden at sige det.

"Hvad skal vi så leve af?"
Medmindre der kommer arv fra din mor.

"Hvad skal vi så leve af?"
Medmindre der kommer arv fra din mor.

— Hvordan står det til?
— Oprigtigt talt.

Undskyld.
Se, hvordan det er fat med mig.

Jeg er tvunget til
at tale med denne psykolog.

Jeg er tvunget til
at tale med denne psykolog.

Han helmer ikke,
før han graver noget frem.

Er det det, der skal til,
for at jeg får fred?

Tak. Er du sikker på, du ikke
vil have noget? En apollinaris?

Tak. Er du sikker på, du ikke
vil have noget? En apollinaris?

— Jeg behøver ikke.
— Hun er her for det samme. En vand.

— Ja.
— Hvad sagde du, Leslie?

— Ja.
— Hvad sagde du, Leslie?

Hvad så med Blue Boy?
Det er mere poetisk, synes jeg.

Tror du, voksne mænd køber tobak
med et poetisk navn?

— Ja, det tror jeg faktisk.
— Ja. Ja, måske.

— Ja, det tror jeg faktisk.
— Ja. Ja, måske.

Mor, jeg tænkte på at køre en tur
i aften. Til Skagen måske.

Mor, jeg tænkte på at køre en tur
i aften. Til Skagen måske.

— Synes du, det er kedeligt her?
— Nej, nej. Tak, frøken.

Skagen? Ja, hvis du synes.
Vi kunne drikke aftenkaffe deroppe.

Nej, jeg tænkte alene. Du skal jo
spille bridge. De regner med dig.

Nej, jeg tænkte alene. Du skal jo
spille bridge. De regner med dig.

— Hvad er det, du skal?
— Jeg vil bare køre en lille tur.

— Kan jeg så tage vognen?
— Tak.

— Kan jeg så tage vognen?
— Tak.

— Deres hustru er ikke med?
— Ja. Ser De...

Min forrige hustru spillede teater.
Vibeke har en hofdames forpligtelser.

Min forrige hustru spillede teater.
Vibeke har en hofdames forpligtelser.

— Det må sgu være hårdt.
— At spille golf med dronningen?

Ja, det kræver sin kvinde,
men så har jeg jo tid for mig selv.

Ja, det kræver sin kvinde,
men så har jeg jo tid for mig selv.

Nu skal De høre. De er jo personlige
venner med de entreprenører —

— man lader arbejde i Tyskland. Jeg
klager ikke over mine muligheder her.

— man lader arbejde i Tyskland. Jeg
klager ikke over mine muligheder her.

— Det har De heller ingen grund til.
— Nej, det er såmænd gået godt.

Men jeg tænker, at det tyske marked
virker interessant.

Der bygges stort. Jeg har forsøgt
at bejle, men uden større held.

Der bygges stort. Jeg har forsøgt
at bejle, men uden større held.

Jeg ved, hvorfor det ikke lykkes.

De vil ikke indgå samarbejde med et
dansk firma. De støtter deres egne.

De vil ikke indgå samarbejde med et
dansk firma. De støtter deres egne.

— Christiani & Nielsen og de andre...
— Har oprettet tyske datterselskaber.

— Filialer mener De?
— Ja, med tyskere på alle pladser.

— Filialer mener De?
— Ja, med tyskere på alle pladser.

Men jeg kender en mand i Flensborg,
hr. Fischer.

Han kunne være
den helt rigtige for Dem.

Han kunne være
den helt rigtige for Dem.

Fru... Frigh.

Fru... Frigh.

Goddag. Jeg hørte godt,
De ikke kunne undvære os.

Nå, De ved... Jeg havde
et lille møde med hr. Madsen.

Deres forhenværende kone
bor her også.

Deres forhenværende kone
bor her også.

Jeg har hilst på hende.
Og...

— Og De? Alt vel?
— Ja tak. Jeg klager skam ikke.

— Og De? Alt vel?
— Ja tak. Jeg klager skam ikke.

— Fabrikken er på familiens hænder?
— Og det bliver den ved med.

— De er selv for enden af bordet?
— Det har jeg været, siden Otto døde.

— De er selv for enden af bordet?
— Det har jeg været, siden Otto døde.

Ja. Jamen det går jo også
overraskende godt.

— I betragtning af, at jeg er kvinde?
— Nej. Tiderne taget i betragtning.

— I betragtning af, at jeg er kvinde?
— Nej. Tiderne taget i betragtning.

— Hyggeligt at møde Dem igen.
— I lige måde.

Vil I give mig til en halvgal fyr?

Vil I give mig til en halvgal fyr?

En kulret bisse og en skvadronør —

— der tror,
at han kan bande sig til bryllup?

— der tror,
at han kan bande sig til bryllup?

— Lød det dansk?
— Ja. Næsten.

Kom ind.

Kom ind.

— Alma, jeg må tale med dig.
— Vi arbejder.

— Bare et øjeblik.
— Jeg kan komme tilbage.

— Bare et øjeblik.
— Jeg kan komme tilbage.

— Alma, hun bor på hotellet.
— Selvfølgelig. Vi arbejder sammen.

— Alma, hun bor på hotellet.
— Selvfølgelig. Vi arbejder sammen.

— Frøken Otilia bor ved siden af.
— Da ikke hende. Fru Frigh.

— Jeg mødte hende ude på gangen.
— Hun kommer her jo hvert år.

I seks år har jeg forsøgt at glemme,
hvad den kvinde har gjort mod mig.

I seks år har jeg forsøgt at glemme,
hvad den kvinde har gjort mod mig.

Snydt og bedraget! Jeg hjalp
hendes mand med at sælge fabrikken.

Det hele var klart, indtil hun tog
livet af ham og brændte kontrakten.

Hold op, August. Det var meget
ulykkeligt, at hendes mand døde.

Det skete her på hotellet.
De tilbragte den sidste nat sammen.

Det skete her på hotellet.
De tilbragte den sidste nat sammen.

Der er mange måder at tage livet af
en mand på. Jeg ved, han skrev under.

Ved du, hvad det kostede mig? Jeg var
ved at miste hele min forretning!

Ved du, hvad det kostede mig? Jeg var
ved at miste hele min forretning!

Men det gjorde du ikke, August.
Du har fået et nyt liv —

— og er glad og lykkelig.
Var det ikke det, du sagde?

— og er glad og lykkelig.
Var det ikke det, du sagde?

Jo, jo.
Jo.

Din kone spiller golf med dronningen.
Det er ikke alle, der har det.

Glem fru Frigh. Så, August.
Nu ikke mere. Jeg skal arbejde.

Glem fru Frigh. Så, August.
Nu ikke mere. Jeg skal arbejde.

— Kan jeg tage servicen?
— De må alt.

Jeg har lånt min mors vogn.

Jeg har lånt min mors vogn.

— Skal De ud og køre?
— Ja, sammen med Dem.

— Vi kører hen, hvor ingen kan se os.
— Det kan jeg ikke.

Jeg holder ved skiltet klokken ni,
når De får fri.

— De skal ikke regne med at se mig.
— De kan nå at skifte mening.

Det gør jeg ikke.

Det gør jeg ikke.

Aspargessuppe, forloren and med brune
kartofler og så måneskinsdessert.

— Hvor ser det dejligt ud.
— Tak, fru Andersen.

— Der kommer Nana.
— Goddag, fru Andersen.

— Er du faldet godt til?
— Jeg er rigtig glad for at være her.

Otilia er her som gæst.

Otilia er her som gæst.

— Det har jeg fortalt.
— Jeg glæder mig til at hilse.

Hun glæder sig til, at De overtager.

Der tænkte jeg faktisk, om vi ikke
skulle fortsætte, som vi er begyndt.

Der tænkte jeg faktisk, om vi ikke
skulle fortsætte, som vi er begyndt.

— Du kører videre som hidtil.
— Som værtinde mener De?

Ja. Det går jo så fint. Peter Andreas
har brug for, at jeg er derovre.

Ja. Det går jo så fint. Peter Andreas
har brug for, at jeg er derovre.

Kræfterne er ikke de samme, som de
har været. Snak med Valter om det.

— Og så er der børnene.
— De er hellere hos mormor og morfar.

— Og så er der børnene.
— De er hellere hos mormor og morfar.

Valter har mange gange sagt,
at min mors mad er bedre end min.

Jeg vil gerne, fru Andersen,
hvis De virkelig mener det.

Jeg vil gerne, fru Andersen,
hvis De virkelig mener det.

Har Edith nævnt de fem datoer?

Hvornår skulle jeg have sagt det,
når fru Andersen lige er kommet?

— Hvad laver du, Vera?
— Flytter tilbage.

— Hvad laver du, Vera?
— Flytter tilbage.

Der er nye gæster på værelse 4.
Snak selv med Edith.

Det kan jeg da love dig.

Goddag, Amanda.
Vi kunne ikke undvære dig længere.

— Det var en overraskelse.
— Kommer I fra Paris?

— Det var en overraskelse.
— Kommer I fra Paris?

Som vi fortalte frøken Edith,
er den officielle forklaring —

— at jeg så hr. Dupont spejde
forgæves efter vognmand Larsen.

— at jeg så hr. Dupont spejde
forgæves efter vognmand Larsen.

— Jeg forbarmede mig og tog ham med.
— Hvad man ikke samler op.

— Skal I bo herinde begge to?
— Absolut ikke.

Nej, jeg må tage til takke
med en opredning i radiostuen.

Nej, jeg må tage til takke
med en opredning i radiostuen.

Vi har fået et tilbud
om at lave en turistfilm.

Vi er i konkurrence med Gutenberghus,
men jeg har siddet med budgettet —

— og nu er de nødt til
at give den til os.

— og nu er de nødt til
at give den til os.

Det er jo fantastisk!
Har du talt med Max for nylig?

Nej. I kan lige så godt
få det at vide med det samme.

Nej. I kan lige så godt
få det at vide med det samme.

Max og jeg bor ikke sammen for tiden.

— Det har vi hørt.
— Ja. Selvfølgelig har I det.

— Det har vi hørt.
— Ja. Selvfølgelig har I det.

Han kunne ikke holde fingrene
fra en dame på tegnestuen.

Jeg har bedt ham tænke sig lidt om.
Vi behøver ikke snakke om det.

Jeg har ikke engang sagt det
til min familie. Så er der middag.

Jeg har ikke engang sagt det
til min familie. Så er der middag.

Vi ses dernede. Jeg beder dem
dække til mig ved jeres bord.

Hvor er det skønt, I er kommet.
Det er, lige hvad jeg har brug for.

— Hun ved det ikke.
— Nej. Så ville hun have sagt det.

— Hun ved det ikke.
— Nej. Så ville hun have sagt det.

— Vi bliver nødt til at...
— Ja, men ikke i aften.

Vel?
Vi siger det i morgen.

— Køn pige.
— Ja. Tak. Rigtig køn og sød.

Hun må have haft en lykkelig barndom.
Ja, er De ikke klar over —

Hun må have haft en lykkelig barndom.
Ja, er De ikke klar over —

— at barndommen har stor betydning
for det, der sker senere hen?

— Det siger den moderne psykoanalyse.
— Hvad i helvede er det?

— Det siger den moderne psykoanalyse.
— Hvad i helvede er det?

Nogle kloge hoveder fandt ud af,
at alle deres problemer startede —

— da de væltede et glas mælk
og fik skældud af mor.

— da de væltede et glas mælk
og fik skældud af mor.

— Eller pissede ved siden af potten.
— Eller så på pigerne, når de badede.

— Sig mig, har De gjort det, Weyse?
— Nej, nej.

— Sig mig, har De gjort det, Weyse?
— Nej, nej.

Det er der ikke nogen
ædruelige mennesker, der tror på.

Det skal jeg ikke kunne svare på.
Jeg kender ikke så mange af dem.

Nå.
Molin.

Nå.
Molin.

— Sig mig, hvordan var Deres barndom?
— Den sprang jeg over.

Jeg er født sådan her.

Jeg er født sådan her.

— Fik De fat i ham tyskeren?
— Ja, nu lykkedes det endelig.

Hr. Fischer vil gerne træffe Dem.
Han arbejder for et mindre selskab —

Hr. Fischer vil gerne træffe Dem.
Han arbejder for et mindre selskab —

— men udsigten til at arbejde
sammen med Dem var tillokkende.

Han kører op i næste uge. Hvis De
ønsker det, deltager jeg gerne.

Det var pænt af Dem.
Har De tid til at blive?

Det var pænt af Dem.
Har De tid til at blive?

Ja.
Jeg har masser af tid.

— Deres søster kommer da, ikke?
— Olga blev kaldt til telefonen.

— Deres søster kommer da, ikke?
— Olga blev kaldt til telefonen.

— Hendes søn fra Uppsala.
— Hvordan går det Adam og Sibylle?

Rigtig godt, men der er jo bare det
med Sibylles bror Robert.

Rigtig godt, men der er jo bare det
med Sibylles bror Robert.

— Jeg håber, Adam har nyt om ham.
— Hvad er det med ham?

Olga vil helst ikke have,
at jeg taler om det.

Ja, jeg undskylder forsinkelsen.

— Så kan De godt give kort.
— Sagde Adam noget om Robert?

— Så kan De godt give kort.
— Sagde Adam noget om Robert?

Undskyld, Olga. Jeg er bare så spændt
på, om han er kommet godt tilbage.

Det er han ikke.

Hvad er det med Sibylles bror?

Han var så uforsigtig at gifte sig
af kærlighed med en østrigsk kvinde —

— som desværre mistede livet
under urolighederne i november.

— som desværre mistede livet
under urolighederne i november.

Siden har han forsøgt at komme
tilbage, men vi lever i et land —

— hvor vi ikke lukker statsborgere
ind, hvis de er jøder og forfulgte.

— hvor vi ikke lukker statsborgere
ind, hvis de er jøder og forfulgte.

Olga stod selv i lufthavnen
med Adam og Sibylle og så —

— at han blev afvist
og sat tilbage på flyet.

"Vi skal sandelig ikke have noget
jødeproblem her." Det var beskeden.

"Vi skal sandelig ikke have noget
jødeproblem her." Det var beskeden.

— Nu ved vi ikke, hvor han er.
— Jo. Han blev sendt til Neuengamme.

— Neuengamme?
— Nå, har I drukket al cognacen?

Det er en koncentrationslejr —

— hvor tyskerne placerer jøder
og dem, de ikke bryder sig om.

— hvor tyskerne placerer jøder
og dem, de ikke bryder sig om.

— Er det nu Tyskland igen?
— Ja, det er det.

Det er skandaløst, hvad der foregår,
og skandaløst —

Det er skandaløst, hvad der foregår,
og skandaløst —

— at verdenssamfundet ikke
for længe siden har grebet ind.

Man skulle have stoppet Hitler i 33,
da han tog livet af sine modstandere.

Man skulle have stoppet Hitler i 33,
da han tog livet af sine modstandere.

Eller i 35, hvor han imod
Versaillestraktaten oprustede.

Nu er han uanfægtet gået ind
i både Rhinlandet, Sudeterland —

— Østrig og resten af Tjekkiet.

— Østrig og resten af Tjekkiet.

De glemmer, at det er det tyske
folk, der har valgt ham selv.

Han kom til magten ved hjælp af
demokrati, men det har han afskaffet.

Han kom til magten ved hjælp af
demokrati, men det har han afskaffet.

— Det kan ikke engang De benægte.
— Han har skabt orden.

Folk har arbejde. De er glade.
Der bygges overalt.

Folk har arbejde. De er glade.
Der bygges overalt.

Ja, blandt andet af Deres kollegaer.

Hvor er det dog nemt
at have den slags holdninger —

— når man slider sin buksebag blank
med udsigt til tjenestemandspension.

— når man slider sin buksebag blank
med udsigt til tjenestemandspension.

Og det fratager mig retten til
at ytre mig?

Vi er nogle, der skaber værdi i
samfundet, som føler et ansvar for —

— at holde hjulene i gang, og jeg er
træt af sommer efter sommer —

— at holde hjulene i gang, og jeg er
træt af sommer efter sommer —

— at høre på Deres pessimisme
og dommedagsprædikener.

Der ér sgu da ikke noget at sige til,
at Deres hustru fik nok.

Der ér sgu da ikke noget at sige til,
at Deres hustru fik nok.

Jeg byder selskabet godnat.

— Kan vi fortsætte i morgen?
— Naturligvis, hr. Aurland.

Jeg vil også sige godnat.

Fem minutter,
så render hun efter ham.

Fem minutter,
så render hun efter ham.

Georg, du er ualmindeligt dum
at høre på!

— Hvad er det for et råberi?
— Georg er fuldstændig håbløs.

— Hvad er det for et råberi?
— Georg er fuldstændig håbløs.

Har De nu været uartig igen, Madsen?

We're all alone,
no chaperone can get our number.

We're all alone,
no chaperone can get our number.

The world's in slumber.
Let's misbehave!

There's something wild about you,
child, that's so contagious.

Let's be outrageous.
Let's misbehave!

Let's be outrageous.
Let's misbehave!

When Adam won Eve's hand
he couldn't stand for teasing.

He couldn't care about
those apples out of season!

He couldn't care about
those apples out of season!

They say that spring means
just one thing to little lovebirds.

We're not above birds.
Let's misbehave!

We're not above birds.
Let's misbehave!

You could have a great career,
and you should.

You could have a great career,
and you should.

Only one thing stops you, dear,
you're too good.

If you want a future, darling,
why don't you get a past?

If you want a future, darling,
why don't you get a past?

'Cause that fatal moment's coming
at last.

It's getting late, and while I wait
my poor heart aches so on.

Why keep the brakes up on?
Let's misbehave!

Why keep the brakes up on?
Let's misbehave!

Højst en time.
Ellers undrer de sig.

Vi skynder os.

— Du var dog til din søns fødselsdag.
— Det er jeg da hvert år.

— Hvor gammel er han nu?
— Vilhelm, han blev seks. Seks år.

— Hvor gammel er han nu?
— Vilhelm, han blev seks. Seks år.

— Du skulle lige regne efter!
— Nej!

— Nej.
— Han har stadig ikke besøgt dig.

Det er en lang rejse for så lille
en dreng. Min mor har været der.

Det er en lang rejse for så lille
en dreng. Min mor har været der.

— Jeg har gemt det bedste til sidst.
— Ved hun, at Philip besøger dig?

— Jeg har gemt det bedste til sidst.
— Ved hun, at Philip besøger dig?

— Min mor? Det tror jeg bestemt ikke.
— Er det ikke sødt?

Ditmar tror stadig, han er usynlig.
Grevinden ved alt.

Det er en meget klog dame. Hun synes,
jeg er den perfekte svigersøn.

Det er en meget klog dame. Hun synes,
jeg er den perfekte svigersøn.

Så. Nu skal du ikke
komme for godt i gang.

Har jeg sagt, at jeg elsker jer?
Jeg får helt lyst til at tilgive Max.

Har jeg sagt, at jeg elsker jer?
Jeg får helt lyst til at tilgive Max.

Det fjols. Jeg havde bare håbet på,
at han ville savne mig først.

Nu ringer jeg til ham. Jo.
Er det dumt?

Nu ringer jeg til ham. Jo.
Er det dumt?

— Nej, en skal jo være den første.
— Amanda? Vent lidt.

— Hvornår har du sidst talt med Max?
— For et stykke tid siden. Hvorfor?

Hvad er det?

— Max bor ikke alene.
— Er han flyttet ind til hende?

Vi troede, du vidste det.

Så ved du altså heller ikke,
at hun venter barn?

Fandens.

Det var perfekt. Jeg blev suget ud,
men så så jeg, hvad De gjorde.

Der kan De selv se.
Det er ikke så svært.

Der kan De selv se.
Det er ikke så svært.

Kunne vi ikke gøre det igen
en anden aften? Samme sted.

— Jeg låner bare vognen.
— Husk at tørre håret.

— Jeg låner bare vognen.
— Husk at tørre håret.

Vi skal ikke hjem med vådt hår
som sidst.

Hvem var det, der så os?
Nu kan De godt sige det.

Hvem var det, der så os?
Nu kan De godt sige det.

— Det var skolefrøkenen.
— Otilia? Ja, selvfølgelig.

Jeg har kendt hende, siden jeg var
lille. Der var hun stuepige som Dem.

Jeg har kendt hende, siden jeg var
lille. Der var hun stuepige som Dem.

Otilia skal De ikke være bange for.
Jeg taler med hende.

Jeg fortalte ikke Deres hemmelighed.
Så skal De ikke fortælle min.

Jeg fortalte ikke Deres hemmelighed.
Så skal De ikke fortælle min.

— Nej. Undskyld.
— Nu må De godt køre.

Så skal De love at tage med igen.
Vil De ikke nok?

At være sammen med Dem er
det eneste rare at tænke på —

At være sammen med Dem er
det eneste rare at tænke på —

— når jeg skal være her så længe.

— De er gæst, og jeg er...
— Ikke her. Her er vi bare os.

— De er gæst, og jeg er...
— Ikke her. Her er vi bare os.

Jeg kan se, at det er et ja.

Kør så.

— Kommanderer De med alle gæsterne?
— Nej. Jeg gør en undtagelse med Dem.

— Kommanderer De med alle gæsterne?
— Nej. Jeg gør en undtagelse med Dem.

— August. Hvad vil du?
— Der er noget, jeg skal fortælle.

Den cognacånde skal ikke herind.
Jeg er gået i seng.

Den cognacånde skal ikke herind.
Jeg er gået i seng.

Bare et øjeblik.

Det skal være kort,
og du skal være stille.

— Nu har jeg også set dig steppe.
— Det har været en stor dag for dig.

Det, jeg fortalte dig før,
var ikke hele sandheden.

Det, jeg fortalte dig før,
var ikke hele sandheden.

Ja, at jeg var ved
at miste min forretning.

Nå, det var da godt.
Så kan du godt gå ind til dig selv.

— Jeg mistede den. Min forretning!
— Otilia sover inde ved siden af!

— Jeg mistede den. Min forretning!
— Otilia sover inde ved siden af!

En af mine ældre klienter
skød penge i firmaet.

— Så du mistede den altså ikke.
— Han gjorde det jo ikke gratis.

— Så du mistede den altså ikke.
— Han gjorde det jo ikke gratis.

Han forlangte, at jeg skulle
gifte mig med hans datter.

— Vibeke! Hans datter.
— Men I er jo lykkelige.

— Vibeke! Hans datter.
— Men I er jo lykkelige.

— Lykkelige? Du har ikke set hende.
— Du siger, hun er sød.

Hun er ikke fyldt 40,
men hun er allerede blomstret af.

Hun er ikke fyldt 40,
men hun er allerede blomstret af.

Så. Jeg vil ikke høre dig tale
om din hustru på den måde.

— Nu skal du gå ind i seng.
— Der har aldrig været andre end dig.

Aldrig. Det er min største fejl,
at jeg lod dig gå.

Aldrig. Det er min største fejl,
at jeg lod dig gå.

Jeg er ked af, at hukommelsen
svigter. Jeg gik selv. Nu skal du gå.

— Må jeg ikke ligge her lidt?
— Det er ved Gud, du ikke må!

— Må jeg ikke ligge her lidt?
— Det er ved Gud, du ikke må!

Miav.

Gå så væk!

Brevet er væk.
Du har givet det til Ane.

— Ja, det har jeg.
— Hvad skriver han så?

— Ja, det har jeg.
— Hvad skriver han så?

Han kommer med sit orkester,
og så spurgte han, om de skulle ses.

Jeg skulle have brændt det brev,
så snart jeg så det.

Jeg skulle have brændt det brev,
så snart jeg så det.

Du har jo selv hørt Emma. "Hvorfor
har moster Fies dreng en far?"

Hun får da ikke en far af,
at han kommer forbi hvert andet år.

Hun får da ikke en far af,
at han kommer forbi hvert andet år.

Se, morfar!

Det er det største jordbær,
jeg har set i hele mit lange liv!

Det er det største jordbær,
jeg har set i hele mit lange liv!

— Vi skal have mere ost.
— Den har jeg sat på plads.

— Den står oppe til højre.
— Ja.

— Den står oppe til højre.
— Ja.

— Godmorgen.
— Godmorgen.

— Jeg ville bare sige tak for lån.
— Er Deres søster færdig?

— Jeg ville bare sige tak for lån.
— Er Deres søster færdig?

Hun strøg lige igennem. Hun kunne
slet ikke regne morderen ud.

Det er også vanskeligt,
når den bruger uortodokse metoder.

Det er også vanskeligt,
når den bruger uortodokse metoder.

Olga er lidt fornærmet over, at hun
ikke kan bruge sin sunde fornuft.

— Men du synes, den var spændende.
— Jo, jo. Hvad siger kritikken?

— Men du synes, den var spændende.
— Jo, jo. Hvad siger kritikken?

— Bogen er ikke udkommet.
— Hvorfor har du den så?

Forlaget beder mig om at læse deres
romaner og sige, hvad jeg mener.

Forlaget beder mig om at læse deres
romaner og sige, hvad jeg mener.

Ja.

— Så mange tidligt oppe. Godmorgen.
— Godmorgen.

— Så mange tidligt oppe. Godmorgen.
— Godmorgen.

— Godmorgen, min dreng.
— Skal du ikke have mad?

Det var Charlotte i telefonen,
og så kom jeg til at tænke på:

— Hvad laver Kamma her i sommer?
— Hun strigler vel sin hest.

— Hvad laver Kamma her i sommer?
— Hun strigler vel sin hest.

Har du slet ikke hørt det?
Den blev halt. Hun leder efter en ny.

Men så tænkte jeg, at I altid har
haft det sjovt sammen.

Men så tænkte jeg, at I altid har
haft det sjovt sammen.

Kunne det ikke være hyggeligt
at invitere hende over?

— Du sagde, du kedede dig.
— Jeg keder mig aldeles ikke.

— Du sagde, du kedede dig.
— Jeg keder mig aldeles ikke.

Overhovedet ikke.
Du skal ikke invitere nogen.

— Hører du?
— Ja, ja. Så gør jeg det ikke.

Godmorgen.

— Godmorgen, alle sammen.
— Godmorgen, hr. Aurland.

— Godmorgen, alle sammen.
— Godmorgen, hr. Aurland.

Godmorgen, fru Madsen.

Hvor ser det dejligt ud. Vi har det
sgu da godt, ikke, kontorchef?

Hvor ser det dejligt ud. Vi har det
sgu da godt, ikke, kontorchef?

Bestemt.

Den blev lidt høj i går.
Men godt ord igen, som man siger.

— Naturligvis.
— Vi er enige om at være uenige.

— Naturligvis.
— Vi er enige om at være uenige.

— Den del har De fuldstændig ret i.
— Vi ligger ikke langt fra hinanden.

Vi skal være her alle sammen.
Ja.

Vi skal være her alle sammen.
Ja.

— Er du så tilfreds?
— Jeg hørte ikke ordet undskyld.

— Er du så tilfreds?
— Jeg hørte ikke ordet undskyld.

Hvordan har natten været?
Er der dukket noget op?

Jeg er jo ikke meget for at indrømme
det, men det er der faktisk.

Jeg er jo ikke meget for at indrømme
det, men det er der faktisk.

— Fra min barndom.
— Er det rigtigt?

Det har jeg oplevet så mange gange.
Løft låget, og det myldrer frem.

Det har jeg oplevet så mange gange.
Løft låget, og det myldrer frem.

— Fortæl.
— Jeg har vel været en ti år.

Jeg lå i min seng og lyttede til far
og mors stemmer ind i stuen.

Så spørger mor far,
om det ikke snart var på tide —

Så spørger mor far,
om det ikke snart var på tide —

— at jeg fik en lillebror eller
lillesøster, og så siger far:

"Det har vi jo talt om, Grethe.

"Det har vi jo talt om, Grethe.

Tænk, hvis han blev
lige så håbløs som ham den første."

Kunne De bruge det til noget,
eller skal jeg digte en anden?

Der fik De mig, hr. Weyse.
En sand skuespiller.

Der fik De mig, hr. Weyse.
En sand skuespiller.

Og lysten til at spille
har De stadig.

— Men hvorfor lige den historie?
— For at glæde Dem.

— Men hvorfor lige den historie?
— For at glæde Dem.

Og det gjorde De sandelig også.

Men rummer den alligevel
en lille sandhed?

— De er jo enebarn. Har De tænkt...?
— Nej, nej, nej.

— De er jo enebarn. Har De tænkt...?
— Nej, nej, nej.

Mor og far forgudede mig.

Hør nu, professor.
De spilder Deres tid.

Mit problem på scenen
skyldes overanstrengelse —

— og det er derfor,
jeg har brug for en pause.

— og det er derfor,
jeg har brug for en pause.

De har spillet i samme omfang,
som De plejer.

Overanstrengt tror jeg ikke, De er.
De optræder også gerne på hotellet.

Overanstrengt tror jeg ikke, De er.
De optræder også gerne på hotellet.

— Hvem siger det?
— Jeg mødte fru Molin.

De fortryller de andre gæster
aften efter aften.

Men når det gælder teatret, har De
mistet lysten. Melodien er væk.

Men når det gælder teatret, har De
mistet lysten. Melodien er væk.

Skal vi finde den, skal vi se nærmere
på den dag, hvor De gik i stå.

— Hvad skete der?
— Jeg gik i stå.

— Hvad skete der?
— Jeg gik i stå.

Hvordan var Deres morgen?
Hvad lavede De i løbet af dagen?

Hvordan skulle jeg kunne huske det?
Det kan ikke være Deres alvor.

Hvordan skulle jeg kunne huske det?
Det kan ikke være Deres alvor.

Noget gav Dem et chok,
men De har fortrængt det.

Sindet beskytter os
mod ubehagelige oplevelser.

Først når de kommer frem,
mister de deres kraft.

Først når de kommer frem,
mister de deres kraft.

Det er meget muligt,
men jeg husker ikke, hvad der skete.

Nej, ikke nu, men ved De,
hvad vi skal prøve næste gang?

Nej.
Det ved jeg ikke.

Nej.
Det ved jeg ikke.

Har De nogensinde prøvet
at blive hypnotiseret?

Hypnotiseret?

Hvorfor skulle de bede en studerende
om at læse deres romaner?

Vera er begavet.
Jeg kan godt forstå, at de spørger.

Hvis ikke der er en anden forklaring.
Hvis ikke hun selv har skrevet den.

Hvis ikke der er en anden forklaring.
Hvis ikke hun selv har skrevet den.

— Vera?
— Ja. Hun skriver hele tiden.

— Forfatteren hedder Arve Myhre.
— Man har da hørt om pseudonymer.

— Forfatteren hedder Arve Myhre.
— Man har da hørt om pseudonymer.

Stop det, Lydia!

Hvad får du,
hvis du bytter om på bogstaverne?

Hvad får du,
hvis du bytter om på bogstaverne?

— Bytter om?
— Ja. Bytter om.

Kom ikke og sig, det er et tilfælde.
Hun spørger jo, hvad vi synes om den.

Måske har du ret, Olga.

Måske har du ret, Olga.

Det er ikke så svært.
Bare man bruger sin sunde fornuft.

Det var en lang tur.

Amanda,
hvorfor ringer du ikke til ham?

— Det gør hende ikke mindre gravid.
— Det er jo din mand.

Åbenbart ikke mere.

Det er jo ikke,
fordi jeg ikke har fået advarsler.

Max har talt om børn,
jeg ved ikke hvor længe.

Hver gang har jeg lige
skullet være færdig med...

Hver gang har jeg lige
skullet være færdig med...

Hvad fanden er det, jeg har
skullet være færdig med hele tiden?

Hvad fanden er det, jeg har
skullet være færdig med hele tiden?

Den ene ligegyldige reklamefilm
efter den anden.

Kvinder må ikke have
et sjovt arbejde —

— hvis de vil have et ægteskab.
Det er kun mænd, der kan begge dele.

— hvis de vil have et ægteskab.
Det er kun mænd, der kan begge dele.

Hvorfor fortæller jeg dig det?

Du mener,
jeg ikke har brug for kærlighed —

— fordi jeg aldrig har haft
en kæreste.

— fordi jeg aldrig har haft
en kæreste.

Mændene på studiet ser mig ikke
som kvinde.

De vil have en kone, der kan vaske
deres sokker og lave deres mad.

De vil have en kone, der kan vaske
deres sokker og lave deres mad.

Men det betyder ikke,
at jeg ikke drømmer om...

— Det har du da aldrig sagt, Vera.
— Du har aldrig spurgt.

— Du arbejder ikke med fru Molin?
— Nej, først efter frokost.

Jeg vil lige sige om Nana, at jeg
hørte hende tale med Leslie i går.

Og ja, jeg tog fejl. Han er nok lidt
betaget af hende, men hun sagde nej.

Og ja, jeg tog fejl. Han er nok lidt
betaget af hende, men hun sagde nej.

Det er jo det, jeg siger. Nana er
en god pige. Men jeg ville bare...

Det er jo det, jeg siger. Nana er
en god pige. Men jeg ville bare...

Vi andre drikker en kop kaffe.
Du kan bare kigge ned.

Det er nye tider med dig ved roret.
Kaffepause to gange om dagen.

— Du kan da også bare lade være.
— Nej. Det var sødt af dig.

— Du kan da også bare lade være.
— Nej. Det var sødt af dig.

Tekster: Mikkel Holst
Dansk Video Tekst