All language subtitles for Aftermath.Population.Zero.2008.NORDiC.PAL.DVDR-BTF.danish

Af alle Jordens arter
har menneskene sat sig st�rst spor.

Vores fingeraftryk findes h�jt
over planeten og dybt under den.

Vi har beplantet, asfalteret
og sk�mmet alle kontinenterne.

Men for at kunne forst�
vores indflydelse -

m� vi se, hvordan
verden ville v�re uden os.

Hvis vi pludselig forsvandt, hvad
ville der s� ske med vores veje...

...byer...

...floder...

...vores st�rste monumenter?

Her kommer historien om en verden,
I aldrig f�r at se.

En verden...

...uden os.

0m et minut vil hvert eneste
menneske p� Jorden forsvinde.

Hvordan er ligegyldigt. Det er, hvad
der sker bagefter, der er vigtigt.

Der er 6,6 milliarder af os.
Halvdelen bor i byer.

Vores g�rde og marker d�kker
en tredjedel af al landjord.

Vi har indd�mmet og omlagt
halvdelen af verdens store floder.

500 millioner biler
fylder vejene op.

Vi har forandret luften...

...havet...

...og jorden.

Hvis vi forsvandt,
kunne verden s� reparere sig selv -

og slette alle beviser
p� vores eksistens?

Fredag den 13. juni.

Klokken er halv to
om eftermiddagen i Berlin.

P� den anden side af Atlanten
m�der b�rsm�glerne tidligt ind.

S� meget som det nu er muligt,
sover Las Vegas stadig.

0g i Tokyo l�gger for�ldre
deres b�rn i seng.

Nu stopper menneskets historie.

I det �jeblik vi forsvinder,
begynder verden at forandre sig.

Byerne bliver mere stille
og pludselig lidt k�ligere.

En menneskekrop udleder lige s�
meget varme som en 100-watt-p�re.

Hvis man fjerner otte millioner
mennesker fra New York, -

falder temperaturen i hele byen
med en br�kdel af en grad.

Selvom vi er v�k...

...forts�tter de maskiner,
vi har efterladt, med at k�re.

Det er kun 60 sekunder siden,
vi forsvandt.

0ver hele verden n�rmer
hundredvis af fly sig lufthavnene.

De fleste stiger ned med
over 160 kilometer i timen, -

men i dag, uden os,
bliver hver landing en katastrofe.

Tusindvis af andre fly sv�ver
gennem luften p� autopilot.

Men n�r de l�ber t�r for br�ndstof,
vil tyngekraften tr�kke dem ned.

Der er g�et ti minutter,
siden vi forsvandt.

De automatiske systemer forts�tter,
selvom deres herrer er v�k.

Computere kommunikerer med 800
satellitter i kredsl�b om planeten.

0ver 50.000 kraftv�rker
over hele kloden producerer str�m.

I Canada producerer kulfyrede
kraftv�rker 17% af landets str�m.

Det kr�ver en stabil tilf�rsel af kul
for at holde gang i ilden.

Men n�r vi forsvinder,
bliver der ikke leveret mere.

Kulkraftv�rkerne begynder at svigte.

Str�mforsyningen i de vestlige stater
bliver sl�et ud af et str�msvigt.

Las Vegas' blinkende lys
bliver slukket for evigt.

Nu er det 55 minutter siden,
vi forsvandt.

Solen bryder frem i Pennsylvania,
hvor str�mforsyningen stadig virker.

N�r temperaturen stiger,
starter den automatiske aircondition.

Behovet for str�m stiger.

Dette omr�de er afh�ngigt
af vindkraft ud over kul.

Selv uden os
k�rer vindturbinerne stadig.

Men p� det lokale elv�rk kan ingen
afg�re, at der kr�ves mere str�m.

Computerne opdager, at der er
et problem. De lukker systemet ned.

Det er 85 minutter siden,
vi forsvandt.

Niagara Falls i Canada.

Hjemsted for et af verdens
f�rste vandkraftv�rker, -

og f�r vi forsvandt, forsynede det
over to millioner huse med str�m.

0ppe ad floden skyller vand ind i
tunneler, der bugter sig under byen.

N�r vandet n�r kraftv�rket, driver
det turbinerne og producerer str�m.

Men uden nogen ved kontrolbordet
bliver turbinerne oversv�mmet, -

og kraftv�rket lukker sig selv ned.

F� sekunder senere rammes Ontario
og staten New York af str�msvigt.

Det er nu 96 minutter siden,
vi forsvandt.

Det verdensomsp�ndende str�msvigt
ber�rer atomkraftv�rkerne.

De automatiske systemer opdager,
at str�mforsyningen svigter.

De lukker reaktorerne.

Seks timer efter vi forsvinder.

Solen g�r ned i Europa.

De sidste kraftv�rker lukker ned.

Den m�rke middelalder er tilbage.

I Nordamerika
skinner solen stadig, -

og tusinder af biler k�rer stadig.

Hver liter benzin, de bruger,
sender 2,5 kilo C02 ud i luften.

0ver hele kloden bliver industrianl�g
lammet af det permanente str�msvigt.

Nogle gasser nedk�les ved hj�lp af
str�m, s� de kan opbevares flydende.

Uden noget til at nedk�le dem
begynder v�skerne at koge -

og skaber faretruende h�je tryk.

Mange tanke har n�dventiler
for at undg� eksplosioner.

Gasserne breder sig med vinden.

Nogle er tungere end luft og farlige
for dyr, der holder sig til jorden.

De kemikalier, som gjorde
den moderne verden mulig, -

bliver nu sluppet l�s
i en intetanende verden.

Indtil videre holder n�dsystemerne
verdens atomkraftv�rker i skak.

De automatiske dieselgeneratorer
er startet op.

Men p� et tidspunkt
l�ber de t�r for diesel.

0ver hele verden
bliver k�ledyrene sultne.

Str�msvigtet rammer verdens
zoologiske haver og dyreparker.

Rovdyrene er fri
til at udforske den nye verden...

...og dens nye farer.

En sky af klorgas fra et afsporet tog
har dr�bt en flok hjorte.

Problemerne vokser
p� nogle naturgasanl�g.

Uden str�m begynder temperaturen
at stige, og noget gas slipper ud.

Meget af det bliver br�ndt af. Det er
en automatisk sikkerhedsprocedure.

Men den spr�ngfarlige gas
kan n� biler, der st�r i tomgang.

Det kr�ver kun en lille gnist.

Det br�nder i dagevis, n�r hundredvis
af kemiske anl�g bryder i brand.

I l�bet af kun seks timer
har vores forsvinden for�rsaget -

en r�kke tidsindstillede bomber
over hele verden.

Det er tre dage siden,
menneskene forsvandt fra Jorden.

Uden vores konstante opm�rksomhed
er de fleste maskiner g�et i st�.

Flere tusind ton giftige kemikalier
er sluppet ud -

og forurener den nye verden.

I London i England skal Big Ben
tr�kkes op manuelt hver tredje dag.

Uden os sl�r det for sidste gang.

Menneskets tid,
menneskets historie er stoppet.

Men livet p� Jorden forts�tter.

Huse og lejligheder er stadig beboet
af stadigt mere desperate k�ledyr.

Det er tre dage siden,
de er blevet fodret.

I Canada blev over to millioner hunde
sp�rret inde, da ejerne forsvandt.

Verdens k�ledyr m� bryde ud
af deres hjem eller d�.

Noget menneskeskabt lys
er stadig t�ndt.

Men det vil ogs� snart slukkes.

Lyset skinner stadig
p� atomkraftv�rkerne.

N�dgeneratorerne gik i gang,
s� snart str�mmen svigtede.

Men uden str�m vil denne bygning
snart for�rsage en uset katastrofe.

Det er ikke reaktoren,
men bygningen med brugt br�ndstof.

Radioaktivt br�ndstof bliver opbevaret
i disse afk�lingsbassiner efter brug.

Bassinet er ti meter dybt -

og fyldt med
400 ton brugt atombr�ndstof.

De spaltede atomer bliver ved med at
dele sig og frigive varme og str�ling.

Br�ndstoffet opbevares
i zircaloy-r�r, og de er farlige.

De skal ligge i str�mmende, koldt vand
i �revis, f�r de bliver k�let ned.

Disse opbevaringssteder til atomaffald
er spredt over Vesten.

Der er 11 i Canada.

Der er 75 alene i USA.

Br�ndstoffet er sikkert,
s� l�nge generatorerne k�rer.

Men hvis der ikke bliver fyldt mere
diesel p� generatorerne, stopper de.

Dag fire i den nye verden.

Byhunden Sukie plejede at nyde
godbidder som biscotti og muffins.

Nu leder hun efter mad
i skraldespanden.

Uden str�m svigter pumperne
p� vandrensningsanl�ggene.

Urenset spildevand fra mennesker
l�ber tilbage til s�er og floder.

Vi har efterladt en verden
fyldt med k�er.

Der er 1,4 milliarder p� Jorden.

En for hver menneskefamilie.

Nu hvor vi er v�k, undg�r 90.000 k�er
hver dag at blive slagtet alene i USA.

Hver malkeko skal have 45 kilo mad
og 95 liter vand hver dag.

Uden str�m
svinder deres vandforsyning.

Hvis de ikke finder vand i l�bet af
de n�ste dage, vil de alle sammen d�.

N�r de elektriske hegn er slukket,
har de store dyr flere muligheder.

De er st�rke nok til at bryde ud.

Men de fleste dyr i zoologiske haver
d�r i deres bure.

Elefanter skal have op til
180 kilo mad om dagen.

Det bliver sv�rt at finde i de
asfalterede forst�der omkring zoo.

Rovdyr strejfer ogs� om
i forst�derne.

Disse sultne l�ver har f�et �je p�
en anden flygtning fra zoo.

Men l�vernes jagtinstinkt er udviklet
til savannen, ikke forst�derne.

Det er meget sv�rere
at klatre op ad plastik end et tr�.

Da bavianen er uden for r�kkevidde,
m� de finde et lettere bytte.

Kameler er velegnede
til den nye verden.

De spiser lidt af alle planter
for at afg�re, -

hvilke der er farlige,
og hvilke der er n�rende.

N�r de kan lide noget,
spiser de l�s, -

og de vender hver en sten
i deres s�gen efter mad.

Mens l�verne forts�tter
deres s�gen efter mad, -

er fuglene p� tr�k.

Nu hvor vi ikke er her,
vil mange flere overleve i �r.

Tidligere st�dte fuglene p�
en d�dsensfarlig forhindring -

af beton og glas
i byer som New York.

0m dagen g�r skyskrabernes glas
byerne til et spejlkabinet.

I USA d�de 100 millioner fugle
hvert �r, n�r de fl�j ind i vinduer.

0m natten navigerer fugle
efter stjernerne.

Menneskene oplyste byerne,
og lyset forvirrede fuglene, -

s� de fl�j rundt om huse hele natten
og til sidst d�de af udmattelse.

Men nu flyver tr�kfuglene
mere sikkert over de store byer.

Millioner flere vil n� frem til
deres redepladser for vinteren.

I byernes gader er hunde g�et fra
at v�re k�ledyr til at v�re rovdyr.

En uge efter de har mistet
deres herrer, -

danner hundene flokke
og k�mper om magten.

Sidste gang det skete, var i 2005.

0rkanen Katrina tvang menneskene til
at efterlade hundene i New 0rleans.

Hundene begyndte atjage i flok.

Vi skabte over 400
forskellige racer.

Nogle som Sukie har ikke
st�rrelsen eller styrken -

til at klare sig l�nge
i den nye verden.

Ligesom ulve
dr�ber hunde deres egen slags.

S� nu er alle sm� hunde
et muligt m�ltid.

I l�bet af de n�ste par uger vil
de fleste sm� hunde blive dr�bt.

Det er nu syv dage siden,
vi forsvandt.

P� atomkraftv�rkerne er
dieselgeneratorerne ved at l�be t�r.

Uden str�m holder det kolde vand
op med at str�mme.

Temperaturen begynder at stige.

Det vil tage flere dage,
f�r alt vandet er kogt v�k.

Men uden mennesker er der ingen
til at forhindre udslippet -

af en voldsom m�ngde
radioaktivt nedfald -

langt v�rre
end 500 gange Hiroshima.

Det er nu ti dage siden,
menneskene forsvandt.

Hunde fra byerne strejfer om
p� landet efter mad.

De er sultne nok
til at spise n�sten alt.

De finder marker,
der flyder med lig.

Alle malkek�erne er d�de.

Vores pludselige forsvinden
har sl�et dem ihjel.

Mennesket har malket k�er i 8.000 �r
og bortavlet deres aggressivitet.

For to uger siden spiste
mange af disse hunde d�semad.

Ikke alle k�er er d�de.

P� det vestlige Nordamerikas
store vidder trives fritg�ende kv�g.

Men mange husdyr blev
sp�rret inde, da vi forsvandt.

N�r vi ikke er der til at passe dem,
er 1,5 milliarder h�ns d�de i USA.

Kun fritg�ende fjerkr� er tilbage.

Der er nu g�et ti dage, siden
menneskene forsvandt fra Jorden.

Uden str�m er byerne stille.

Dyr, som f�r var indesp�rret,
kan nu strejfe frit omkring, -

men de k�mper for at overleve.

Rovdyr er ikke det eneste problem.

Vi har efterladt
en d�dbringende overraskelse.

I dagevis er overophedet damp
sluppet ud -

fra bygningen
med brugt atombr�ndstof.

Uden n�dstr�m er der intet,
der kan nedk�le br�ndstoffet.

Radioaktivitet svarende
til 250 atombomber -

hvirvler gennem bygningen.

Det er en atomkatastrofe.

Den radioaktive �nd er undsluppet,
og der er ingen til at standse den.

En d�dbringende radioaktiv blanding
v�lter ud af anl�gget.

Nogle af dens bestanddele
s�som strontium-90 -

vil v�re farlige i 300 �r.

Plutonium vil v�re radioaktivt
i 240.000 �r.

Fyrretr�erne n�r kraftv�rket
d�r n�sten �jeblikkeligt.

Radioaktiviteten h�nger fast i
tr�ets ru bark og klistrede harpiks.

Klorofylet, som g�r tr�erne gr�nne,
er beskadiget og g�r dem r�de.

Sidste gang en skov d�de s�dan,
var i Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Radioaktiviteten forurenede et omr�de
p� 129.000 kvadratkilometer, -

n�sten p� st�rrelse med England.

I en verden uden mennesker
sker dette igen og igen.

Der er seks atomkraftv�rker
alene i Illinois.

Radioaktiv r�g fylder
Chicagos gader, -

hjemsted for verdens f�rste
kontrollerede kernereaktion.

0ver 30 atomkraftv�rker
i det �stlige USA bryder i brand.

Hver af dem er 20 gange mere
radioaktiv end Tjernobyl-katastrofen.

De fleste af Europas 173 reaktorer
bryder ogs� i brand.

Radioaktiviteten breder sig med vinden
og bliver en usynlig gift, -

der l�gger sig over
tusindvis af kvadratkilometer.

Hvis vi stadig var p� planeten, -

ville radioaktiviteten for�rsage
millioner af kr�fttilf�lde.

I l�bet af f� uger breder radioaktive
r�gfaner og partikler sig -

over den nordlige halvkugle.

Regnen vasker noget af
radioaktiviteten ud af himlen -

og forst�rker dens
d�dbringende virkninger.

Store dyr flygter fra omr�der, hvor
planterne er d�de af radioaktiviteten.

Men sm� dyr lever p� skovbunden,
hvor alt er d�kket af radioaktivitet.

Radioaktivitet kan kun tr�nge
1,25 centimeter ind i levende v�v.

N�r en hjort spiser en plante, fanges
radioaktiviteten i dens pels og mave.

Dens hjerte og lever
bliver ikke skadet.

Det er anderledes med mindre dyr.
Radioaktiviteten lammer organerne.

I de v�rst ramte omr�der d�r over
halvdelen af gnaverne og insekterne.

Dyrene i byerne kan stadig finde mad,
der er meget mindre radioaktivt.

0g noget af det er kun
en indk�bstur v�k.

Bymus kan finde mad nok i butikker
til at vare i flere generationer.

En hunmus kan f�de
over 70 unger p� et �r.

Radioaktiviteten har dr�bt
musene udenfor, -

s� katten her g�r indenfor.

En kat skal spise otte mus om dagen
for at holde sig sund og rask.

Mennesker skal have forskellig mad for
at f� fedt, proteiner og vitaminer.

Det skal katte ikke.
De kan selv danne C-vitamin, -

og resten kan de f� fra
hjerner og indmad fra mus.

Dyrene begynder at tr�nge ind i
menneskenes verden for at finde mad.

N�r radioaktiviteten breder sig,
vil vores mad holde dem i live.

Det er nu tre m�neder siden,
menneskene forsvandt.

Radioaktiviteten er nu
faldet ned fra himlen.

Byerne er stille,
og vejret bliver bedre.

Da menneskene var her,
skabte vi en masse kunstigt st�v.

Skyer bruger st�v
til at danne regndr�ber.

Uden vores forurening
regner det mindre i byerne.

Luften er ogs� renere.

P� steder
som Manhattan og Toronto -

er sigtbarheden steget
fra 30 til 160 kilometer.

Byhunde forts�tter med
at strejfe om p� landet efter mad.

Men de fleste af de tidligere k�ledyr
er ikke �vede i at jage.

Hvis de er sultne nok, vil de pr�ve
at angribe hvad som helst �n gang.

Ligesom ulve
jager hunde pr. Instinkt.

De ved, at et stort dyr kan f�ldes ved
at bide det i benene eller halsen.

Men det virker ikke muligt
denne gang.

Nu hvor vi er v�k, har elefanterne
ingen rovdyr at frygte.

I l�bet af fire m�neder er k�ledyr
og dyr fra zoo blevet dr�bere.

Nu st�r de over for
den n�ste udfordring: Vinteren.

Det er seks m�neder siden,
menneskene forsvandt.

Nu er det, hvad der engang ville
have v�ret f�rst i december.

Uden os har dyr fra zoo og k�ledyr
enten tilpasset sig eller er d�de.

De dyr, der har overlevet hidtil,
st�r nu over for den n�ste udfordring:

Den kommende vinter.

Folk plejer at tro, at kakerlakkerne
ville klare sig fint uden os.

Men de bredte sig kun nordp�,
da vi begyndte at bruge centralvarme.

Uden str�m og varme vil millioner
af kakerlakker v�re d�de inden jul.

For andre dyr er vores forsvinden
ikke et problem, men en chance.

Dyr som vaskebj�rne og egern ved,
at man overlever kulden ved at sove.

0g denne vinter har de en ny verden
af mulige huler at v�lge imellem.

Menneskenes huse er t�rrere og sikrere
end at sove udend�rs.

Disse egern lever i tr�er.
De styrer ovenp�.

Stinkdyr foretr�kker derimod
at blive p� jorden.

Dyr, som g�r i hi, har intet imod,
at fyret er slukket.

Deres kropstemperatur kan dale
n�sten ned til frysepunktet.

Det er en overlevelsestaktik,
som deres forf�dre udviklede.

Men udviklingen har ikke gjort denne
elefant i stand til at klare kulden.

Dens krop er udviklet til at komme af
med varme, ikke holde p� den.

I Afrika ville dens tynde �rer
k�le den af.

Men efter at have undsluppet zoo
er dens �rer ved at f� forfrysninger.

Hvis den skal overleve,
m� den styre mod syd.

Det er nu ti m�neder siden,
menneskene forsvandt.

Efter vinteren kommer et for�r
ulig alle tidligere.

I skovene n�r de �delagte
atomkraftv�rker er for�ret stille.

Radioaktiviteten har �delagt
de stedsegr�nne planters evne -

til at s�tte nye skud og grene
for altid.

Men l�ngere v�k er for�ret med til
at reparere de skader, vi efterlod.

Regnen vasker radioaktivt st�v
og nedfald af blade og bark.

De giftige atomer f�res
ned underjorden.

0ver hele verden er en stor trussel
mod dyrene blevet fjernet.

Uden menneskene er der
ingen biler, ingen jagt.

Dyrebestanden eksploderer, idet
dyrene indtager de tomme omr�der.

Maj m�ned,
11 m�neder efter vi forsvandt.

I deres sidste �r p� vejene -

pumpede biler
syv milliarder ton C02 ud i luften.

0ver et ton
for hvert menneske p� Jorden.

Drivhusgassen stod for halvdelen
af menneskenes indflydelse -

p� den globale opvarmning.

Men nu kan C02'en blive fjernet
hurtigere end nogensinde f�r.

For�ret er en del af l�sningen. Nye
planter beh�ver kulstof til at vokse.

De tr�kker det ud af luften og
reparerer dermed en forurenet planet.

En hektar tr�er fjerner det kulstof,
som fem biler udledte p� et �r.

Dette for�r finder naturen
mange nye steder at vokse.

I 10.000 �r har vi gennemtrumfet
vores vilje p� planeten.

Veje og parkeringspladser d�kker
to tredjedele af jorden i Los Angeles.

Vi satte ogs� spor i forst�derne.

I USA d�kkede gr�spl�ner og golfbaner
et omr�de st�rre end Florida.

Men nu hvor vi er v�k,
f�r naturen et comeback.

Millioner af kilometer vej
bliver langsomt genindtaget.

Mos og lav er de f�rste.

Det kan vokse i enhver revne
og har kun brug for vand.

Fem �r efter menneskene forsvandt,
har mosset skabt et levested for gr�s.

Ti �r senere er en tidligere velholdt
fodboldbane groet helt til.

15 �r senere st�r hurtigt voksende
tr�er, hvor b�rn engang legede.

Alle de nye planter vil g�re naturen
i stand til at optage drivhusgasser -

s�som CO2.

�r for �r l�snes
vores greb om jorden.

Men menneskene har ogs� fors�gt
at herske over himlen.

0g nu er selv det minde om vores tid
p� Jorden ved at forsvinde.

Nu er det 30 �r siden,
menneskene forsvandt fra Jorden.

0m natten kommer det eneste lys
fra m�nen og stjernerne.

Engang skabte vi et evigt dagslys,
der kunne ses fra rummet.

I de seneste m�neder har der v�ret
hundredvis af s�re stjerneskud.

Nogle f� rammer jorden.

Det er ikke almindelige meteoritter.

Disse stjerneskud er nogle af de
sidste overlevende fra rumalderen.

Vi efterlod 25.000 objekter
i kredsl�b om Jorden.

Det meste var skrald
s�som klamper og stykker af raketter.

Affaldet fra vores
50 �rs arbejde i rummet.

0g uden os forhindrer intet det i
at falde ned igen.

Hvert 11. �r udbryder solstorme
p� Solens overflade.

Deres str�ling f�r Jordens atmosf�re
til at udvide sig.

Det s�nker satellitternes
og rumaffaldets fart.

Satellitter i h�jere kredsl�b har
n�rmet sig Jorden i de sidste 30 �r.

Nu styrter de mod jorden.

Verden har �ndret sig, siden
satellitterne sidst var p� Jorden.

Menneskenes huse
falder langsomt sammen.

I tre �rtier har dyr gnavet sig
gennem tage og v�gge.

Jord og fr� bl�ser ind i husene.

Dagligstuer bliver hjem for tr�er.

Det regner i spisestuer og k�kkener.

Lofter og gulve r�dner
og falder fra hinanden.

Engang l�rte man i skolen,
at mennesket var herre over naturen.

Men i l�bet af kun 30 �r
har naturen genindtaget det meste.

Planetens forandringer er s�rligt
tydelige langs verdens kyster.

Vi har bygget mange byer og huse
n�r havene.

Nu bliver bygninger
skyllet v�k af orkaner.

Pal�er og sommerhuse bliver fjernet
fra Miami til Halifax.

Havene reagerer stadig
p� den globale opvarmning.

Mens husene falder sammen
p� landjorden, -

ligger mindst 50.000 skibe
langs kysterne -

eller ruster op p� havbunden.

Skibsvragene bliver en magnet
for hajer og andre fisk.

De �delagte skibe skaber nye
leve- og ynglesteder for fisk.

Det tog os 10.000 �r at gennemtrumfe
vores vilje p� planeten.

Nu invaderer naturen
civilisationens h�jborg:

Asfaltjunglen.

Det er nu 30 �r siden,
menneskene forsvandt.

Det er l�nge siden,
at str�mmen svigtede.

De skurrende hvin fra biler og fly
vil aldrig blive h�rt igen.

Vores byer er stadig fyldt med liv.

Vilde hunde jager i flok p� de veje
og fortove, vi engang gik rundt p�.

New Yorks enorme Central Park
er i bev�gelse.

Jord og fr� bl�ser gennem byen.

De sl�r rod overalt.

Engang vendte verden blikket
mod Times Square til nyt�r.

Nu er den ved at forsvinde
under et gr�nt t�ppe.

Naturen genindtager verden
by for by.

I London spirer sm� tr�er
p� Trafalgar Square.

I Berlin omkranser en skov
Brandenburger Tor -

og adskiller det, der engang var
gr�nsen mellem �st- og Vesttyskland.

30 �r efter vi forsvandt,
styrter glas ned p� de �de gader.

Kontorbygningen d�kket af glas var
engang et symbol p� den moderne tid.

Der var mere glas i �n skyskraber,
end der blev lavet i hele Romerriget.

Men de fleste vinduer blev holdt fast
af kalfatring og metalklemmer.

Efter 30 �r ruster klemmerne.

Kalfatringen er
revnet og skr�belig.

Der tr�nger vand ind i revnerne.

Rammerne bliver svage.

Byernes f�r s� sparsomme jagtomr�der
er nu fulde af byttedyr.

Asfaltjunglen er ved
at blive til den �gte vare.

N�sten alle minderne om menneskets
eksistens falder fra hinanden.

Efter at v�re blevet fors�mt i �revis
skaller malingen af.

Det r� metal bliver udsat
for vind og vejr, -

og rusten breder sig uhindret.

Ikke alt ruster.

Plastikmolekyler er s� store, at dyr
og bakterier ikke kan fort�re dem.

Den nye verden begraver bare alt,
der er lavet af plastik.

Men plastik har dog �n fjende:

Ild.

Brande ant�ndt af lyn �del�gger
alt det plastik, de st�der p�.

Hele kvarterer bliver opslugt.

Naturens sikre gang
besejrer ogs� betonen.

Dette var engang en togstation
stuvende fuld af pendlere.

Nu er dens betontag ved
at falde fra hinanden.

Regnen vasker den kalksten ud,
som den er lavet af.

Stalaktitter vokser en centimeter
hvert �r og kn�kker s� af, -

hvilket langsomt sv�kker betonen.

Selvom vi er v�k, er vores arv med til
at fremskynde �del�ggelsen.

I over 100 �r afbr�ndte vi
fossile br�ndstoffer.

Vi pumpede tonsvis af C02
ud i luften.

N�r det vender tilbage til jorden,
blandes C02 med regnvand -

og danner kulsyre, -

som eroderer verdens beton.

Vi byggede meget af vores
moderne verden af beton.

Byer over hele verden
lider den samme sk�bne.

Et langsomt forfald,
idet naturen genindtager planeten.

Uden vinduer forhindrer intet fugle og
dyr i at overtage de hj�rnekontorer, -

vi engang v�rdsatte s� h�jt.

Men kontorer var ikke skabt
til vind og vejr.

Loftsplader og gipsv�gge kan ikke
modst� 60 �rs vind og regn.

Der er rust overalt.

Uden vores vedligeholdelse
skaller malingen uhindret af.

Vores verden falder fra hinanden.

I en by som Paris falder der op til
63 centimeter regn hvert �r.

Kontorbygningens betonskelet, som
f�r var beskyttet mod vejr og vind, -

bliver nu gennembl�dt af regn.

Revnerne opst�r,
n�r CO2 tr�nger ind i betonen.

Nu m�der det en labyrint
af mikroskopiske porer.

Det tr�nger gennem betonen
til det metal, -

der styrkede bygningen.

Denne bj�lke er normalt skjult
for verden udenfor.

Men nu f�r CO2'en
bj�lkerne til at ruste.

Den rustne overflade udvider sig til
ti gange sin normale st�rrelse.

Revner breder sig til overfladen.

De breder sig som kr�ft
og angriber bygningen indefra.

Revner viser sig over hele verden,
og der er ingen til at reparere dem.

Da menneskene levede p� planeten,
ville vi have repareret den slags.

Revnet beton ville blive forst�rket
eller udskiftet.

Men nu forl�ber processen uhindret.

N�r vand fryser til is, udvider det
sig og for�ger presset p� husene.

Den vedvarende frost og t�
f�r revnerne til at vokse.

Det tager kun 100 �r.

Uden os er betonen blevet
for skr�belig til at b�re v�gten.

Etagerne falder sammen og lander
p� den sv�kkede beton nedenunder.

Vores byer, som engang var centrum
for den moderne verden, forsvinder.

Stykke for stykke opsluger
planeten det, vi har efterladt.

I vores tid p� jorden
pr�vede vi at styre naturen -

og bruge dens kraft
til vores fordel.

Nu er det 120 �r siden,
menneskene forsvandt.

Mange moderne skyskrabere
er faldet sammen i ruindynger.

Betonmure er blevet �delagt
af luft og regn.

Vejret forandrer sig der,
hvor skyskraberne engang stod.

Da vi herskede p� planeten, -

absorberede asfalt 95%
af solens varme.

Byerne var varme. 0p til 10 grader
varmere end naturen omkring dem.

Men nu hvor vi er v�k, bliver den
sorte asfalt d�kket af gr�s og tr�er.

Temperaturen falder.

Klimaet �ndrer sig ogs�
uden for byerne.

Den globale opvarmning er endelig
ved at v�re forbi -

takket v�re havene.

I det sidste �rhundrede har b�lger
suget C02 ind i havenes �verste lag.

Mikroskopisk plankton og skaldyr
har optaget C02'en i deres kroppe.

N�r de d�r, synker de ned p� havbunden
og tager vores C02 med sig.

120 �r efter de sidste biler
holdt op med at k�re, -

er deres udst�dningsgas
endelig ved at blive begravet.

Forandringerne kan m�rkes
i hele den nye verden.

I Berlin tiltr�kker
sm� tr�er nyt liv.

De unge tr�er, som vokser op af
betonen, forsyner dyr med mad.

Disse ulve er fulgt efter hjortene
ude fra landet.

Menneskene slog de fleste af ulvene
i Tyskland ihjel for l�nge siden.

Disse j�gere er
indvandrere fra Polen.

140 �r efter menneskene forsvandt,
er tusinder af ulve p� jagt i Europa.

De skal have mad
med f� dages mellemrum.

S� ulvene f�lger efter byttet
og jager inde i byerne.

Asfaltjunglen er blevet
en ny slagteplads.

Det er nu 150 �r siden, menneskene
forsvandt fra planeten Jorden.

Uden sorte veje eller tage
er byerne k�ligere end f�r.

I byer mod nord falder der mere sne,
som bliver liggende l�ngere.

Ulveflokke finder f�de
i disse koldere vintre.

Vi omlagde to tredjedele
af verdens store floder.

Dette er floden Themsen
i London i England.

Menneskene pr�vede p�
at t�mme floden i over 1.000 �r.

Men nu er den ved at bryde ud.

Dens h�jvande og stormb�lger truede
ofte med at oversv�mme byen.

Et af verdens st�rste slusesystemer
blev bygget for at stoppe vandet.

Nu er floden l�bet l�bsk.

Tidevandet har suget b�de
ind i broer og skabt d�mninger.

Themsen er blevet tvunget
uden om broerne -

og er g�et over sine bredder.

London er ved at blive den sump,
romerne fandt her for 2.000 �r siden.

P� den anden side af Jorden
er problemet for lidt vand.

Det er Imperial Valley
i det sydlige Californien.

Halvdelen af USA's frugt og gr�nsager
kom herfra hver vinter.

Med 350 solskinsdage om �ret kunne
nogle afgr�der h�stes fire gange.

Men der falder kun
7,5 centimeter regn hvert �r.

Den t�rre luft
bevarer bygningerne, -

men den er d�dbringende
for afgr�derne.

B�nderne hentede vand
fra Colorado-floden.

N�sten fire trillioner liter
hvert �r.

Nok til at d�kke alle marker
med n�sten to meter vand.

Men da vi forsvandt,
stoppede kunstvandingen.

Det, der engang var Californiens
landbrugsmirakel, er nu �rken igen.

500 kilometer mod nord�st ligger
en anden menneskeskabt oase.

Las Vegas.

Da den blev bygget i en �rken,
brugte kasinoer og springvand vand, -

som blev hentet
af elektriske pumper.

Da str�mmen forsvandt,
l�b hanerne t�r for vand.

�rkenen genindtager byen.

Men naturen har ikke kunnet slette
alle beviser p� vores eksistens.

Dette er Colorado-floden.

Den har ikke forandret sig meget
i de 150 �r, siden vi forsvandt.

F�r den moderne tid var floden
meget dybere og kraftigere.

Den formede Grand Canyon.

Der ligger snesevis af d�mninger
langs Colorado-floden.

De har forvandlet floden til en �,
n�r den n�r frem til havet i Mexico.

Dens store kraft er sp�rret inde
i de reservoirer, vi har skabt.

Det er nu 200 �r siden,
vi forsvandt fra planeten.

Naturen har overtaget verdens byer.

Men nogle floder er stadig
h�mmet af beton-monolitter.

I det vestlige USA blokerer snesevis
af d�mninger Colorado-floden.

Den st�rste af dem
er Hoover-d�mningen.

Den er lige s� h�j
som en bygning med 70 etager.

Dens fundament er lige s� tykt
som to fodboldbaner.

Her er brugt beton nok til at lave
en vej fra New York til San Francisco.

D�mningen skabte
Lake Mead-reservoiret.

Her er nok vand til at d�kke staten
New York med 30 centimeter vand.

Meget af denne k�mpe konstruktion
er lavet af massiv beton.

Men selv dette monument
over menneskets snilde er i fare.

�rsagen findes mod nord
oppe ad Colorado-floden.

I n�rheden af den
tidligere gr�nse til Utah.

Dette er Glen Canyon-d�mningen.

Den skulle skabe
en n�dvandforsyning, -

hvis reservoirerne nede ad floden
skulle l�be t�r.

D�mningen har �t stort svagt punkt:
Dens overl�b.

De svarer til afl�bet i et badekar.

Bliver vandniveauet for h�jt,
l�ber det overskydende vand -

gennem overl�bstunnelerne,
s� intet l�ber over d�mningen.

Men disse overl�b er ikke egnede
til pludselige oversv�mmelser.

Det, der s�tter det i gang,
findes h�jt oppe i bjergene.

Denne vinter faldt der mere sne
end normalt.

Da den smeltede, l�b en st�rk str�m
ned mod Colorado-floden.

0g en flodb�lge
er p� vej mod d�mningen.

Flere hundrede �rs rust
har �delagt overl�benes porte.

Vandet bruser gennem tunneler
dybt inde i d�mningen.

0g imens sker der
noget besynderligt.

Der dannes undertryksbobler
i vandet.

De for�rsager eksplosioner, som
arbejder sig mod selve d�mningen.

Selv uden os forhindrede
s�rlige ramper i overl�bene dette.

Men efter 200 �r er tunnelerne
blevet for nedbrudte.

17 milliarder kubikmeter vand
str�mmer ned ad floden.

B�lgen er over 16 meter h�j.

Den bruser ned
mod Hoover-d�mningen.

Hoover-d�mningen blev bygget til at
modst� 219.000 kilo pr. Kvadratmeter.

Men dens skabere havde ikke
forudset dette.

Vandet l�ber over Hoover-d�mningen
og river alt med sig.

Nu bruser det sydp�
med 40 kilometer i timen -

og smadrer sig igennem
snesevis af d�mninger p� vejen.

Efter 18 timer n�r den
den Californiske Bugt.

For f�rste gang i 200 �r -

n�r Colorado-floden havet
som en flod og ikke et vandl�b.

Colorado-flodens befrielse forvandler
denne del af Nordamerika.

En vidtstrakt sump, som engang var et
af Amerikas undere, bliver genskabt.

Hundredvis af arter
finder nye levesteder, -

da naturen udsletter
en af vores st�rste bedrifter.

0ver hele verden
genindtager naturen planeten.

I Frankrig er dele af Paris
igen en sump.

I Californien er kunstvandede marker
blevet til �rkener igen.

0g Manhattan er blevet en skov, for
f�rste gang siden holl�nderne ankom.

Idet omlagte floder vender tilbage
til deres naturlige l�b, -

skaber dynd nyt land.

Syd for New Orleans sl�r
647 kvadratkilometer land rod, -

som gik tabt, da menneskene
d�mmede Mississippi-floden op.

Vores forsvinden
m�rkes ogs� i havene.

Engang tog vi 235.000 ton fisk
fra havet hver dag.

Nu hvor de ikke bliver fanget, lever
fiskene l�ngere og bliver st�rre.

Torsk, som f�r kun var 60 cm lange,
er nu tre gange s� store.

Dybets giganter er ogs� ved
at komme sig efter vores forsvinden.

200 �r uden mennesker har v�ret
en velsignelse for hvalerne.

De har haft meget
at komme sig over.

F�r olieindustrien
var hvaler en vigtig kilde til olie.

Da menneskene begyndte at pumpe
olie op af jorden, aftog hvaljagten.

Men s� opstod et nyt problem.

Store, moderne skibe.

I vores sidste 50 �r p� Jorden
blev antallet af skibe fordoblet.

St�jen fra skibsmotorer bev�ger sig
tusindvis af kilometer under vandet.

St�jforureningen var et stort problem
for verdens hvaler.

En af grundene til, at hvaler synger,
er for at finde en mage.

Men st�jen fra skibe
forstyrrede sangene.

Nu hvor menneskene er v�k,
synger hvalerne igen parringssange, -

som bev�ger sig op til 600 kilometer
under vandet fra Hawaii til Japan.

Efter 200 �r er vores indflydelse her
ved at forsvinde.

Men p� landjorden findes der stadig
minder om menneskeheden.

Da vi herskede over Jorden,
byggede vi symboler p� vores magt.

Men hvor l�nge vil de holde?

Hvilket monument bliver
det sidste, der falder, -

nu hvor vi er forsvundet?

Det er nu 230 �r siden,
vi forsvandt.

0g det bliver stadigt sv�rere
at finde tegn p�, -

at her engang levede
en kreativ, intelligent art.

De fleste byer er blevet opslugt
af naturen.

Men der er stadig nogle spor
af menneskets eksistens.

Ironisk nok er det
nogle af de �ldste, -

s�som Den Kinesiske Mur i Kina,
der stadig er tilbage.

For over 4.000 �r siden byggede
egypterne pyramiderne og sfinksen.

Men kan de moderne konstruktioner
overleve lige s� l�nge uden os?

I Europa st�r et af de mest ber�mte
moderne monumenter: Eiffelt�rnet.

Det er 324 meter h�jt og blev bygget
i 1889 til en verdensudstilling, -

og det skulle have v�ret
revet ned efter 20 �r.

Men franskm�ndene
blev forelskede i deres t�rn, -

og det blev et af verdens
mest ber�mte vartegn.

Denne kulturgenstand fra det 19.
�rhundrede blev skabt af brobyggere.

Denne himmelstr�ber
har overlevet alle skyskraberne.

Gitterv�rket giver t�rnet styrke
uden at bruge ret meget metal.

Hele t�rnet vejer kun 7.300 ton.

Da menneskene var her,
var det d�kket af 60 ton maling -

for at beskytte jernet
mod vind og vejr.

Men regnen har langsomt
arbejdet sig gennem malingen.

Stadigt mere af t�rnets jern
er udsat for luften.

Det er begyndt at ruste.

For hvert uvejr bliver lidt mere
af t�rnet skyllet v�k.

Det sv�kkede t�rn er nu s�rbart
over for selv j�vn vind, -

som styrkes n�r toppen.

Normalt b�jer t�rnet sig
med vinden.

Men til sidst
n�r de rustne bj�lker bristepunktet.

Bygninger kan ikke tilpasse sig.
De er frosset fast i tiden.

Men arterne kan udvikle sig
for at tilpasse sig nye forhold.

De fleste af disse svin nedstammer
fra de lyser�de grise fra bondeg�rde.

De har trivedes
i skyggen af det �delagte Eiffelt�rn.

Vildsvin har parret sig med
de overlevende tamsvin.

Resultatet er et dyr
med en tyk, m�rk pels, -

som b�nderne havde brugt
mange �r p� at bortavle.

De skal v�re sunde og st�rke for
at overleve i den nye verden uden os.

Et andet symbol p� menneskets snilde
st�r p� den anden side af Atlanten.

Frihedsgudinden blev bygget i 1886.

Den er tre �r �ldre end Eiffelt�rnet
og lavet af massive kobberplader.

Efter vi forsvandt, har nogle dele
af den f�et det bedre end f�r.

Forureningen d�kkede n�sen
og kinderne med sort snavs.

Men nu hvor sod og snavs
er vasket ud af himlen, -

v�ger en ny, renere statue
over vandet.

Men ikke hele statuen har trivedes,
siden vi forsvandt.

Der er vokset en skov op
omkring statuen.

Den flyder nu med kobberplader.

Pladerne er lige s� tykke som to
penny-m�nter og kan holde i 1.000 �r.

S� hvorfor skaller
Frihedsgudindens hud af?

Efter 230 �r var statuens arm
den f�rste del, der svigtede.

Hvis kobberet er statuens hud,
best�r dens skelet af jernst�nger.

Og ligesom Eiffelt�rnets jern
er knoglerne rustet op.

St�ngerne i skulderen blev for svage
til at holde armen og faklen.

S� efter to �rhundreder er symbolet
p� frihed kun synligt for dyrelivet.

Hele statuens krop er afh�ngig
af dens jernskelet.

Over 200 �r har sat sine spor p�
nogle af vores st�rste monumenter.

0ver hele Nordamerika bliver det
sv�rere at finde spor af menneskene.

Den �stlige del af kontinentet
er blevet en enorm skov.

Tr�erne h�ver sig ikke kun over
gamle forst�der. De begraver dem.

Efter 200 �r har nedfaldne blade
skabt en meter ny muld, -

som d�kker n�sten alt,
vi efterlod.

Af og til afd�kker vandl�b
minder om menneskets eksistens.

Dette er alt,
der er tilbage af et hus.

Plastik, som moderne huse
var fyldt med, kan stadig ses.

Denne mobiltelefon er intakt
over 200 �r efter det sidste opkald.

Den kan overleve i �rhundreder,
hvis den undg�r sollys.

De fleste metaller er rustet, men
rustfrit st�l lever op til sit navn.

Denne ydmyge k�kkenvask
kan holde i hundredtusindvis af �r.

Nogle m� �ndre sig.

Vestp� strejfer rensdyr og hjorte om
p� millioner af hektar gamle marker.

0g buldrende flokke af bisoner
kan igen ses her.

Flokkene kan vokse 30% om �ret.

Hestene har det let.

Deres art udviklede sig her
l�nge f�r menneskene.

Nu har de igen mulighed
for at strejfe frit omkring.

I l�bet af bare 200 �r
er Nordamerika blevet vildt -

og har begravet
menneskenes huse og byer.

Nu er det 1.000 �r siden, menneskene
forsvandt fra Jordens overflade.

I Paris er Eiffelt�rnets jern
n�sten forsvundet.

I New York er Frihedsgudinden
faldet ned i skoven.

Dens jernskelet har givet
fuldst�ndig efter.

Men soklen st�r stadig.

Den er lavet af massiv beton og d�kket
med granit og vil holde i �rtusinder.

Men med tiden vil planeten viske
selv disse sidste p�mindelser v�k.

25.000 �r efter vi forsvinder,
rammer en ny istid planeten.

Gradvise �ndringer i Jordens bane
fjerner den fra Solen.

Det f�rste tegn er, n�r sneen
bliver liggende to somre i tr�k.

S� starter en k�dereaktion, som
d�kker den nordlige halvkugle med is.

Endnu en gang bev�ger gletsjere sig
mod syd og n�r til sidst Manhattan.

De vil knuse resterne
af Frihedsgudinden -

og alle andre tegn
p� menneskelig civilisation mod nord.

Men der er et sted, hvor vores
fingeraftryk vil forblive for evigt.

Det er p� M�nen.

I mods�tning til Jorden �ndrer
landskabet sig her meget langsomt.

Kratere, der er over fire
milliarder �r gamle, findes stadig.

Sammen med nogle
menneskelige genstande.

En bil.

Et fjernsynskamera.

De eneste minder om menneskeracen,
som vil holde i millioner af �r, -

findes ikke engang p� Jorden.

Planeten Jorden er
4,5 milliarder �r gammel.

I det perspektiv svarer menneskets
civilisation kun til et �jeblik.

Det tog os 10.000 �r at f�lde
halvdelen af verdens skove.

Men efter vi forsvandt,
voksede de op igen p� kun 500 �r.

Engang brugte vi halvdelen
af alt ferskvand -

og omlagde to tredjedele
af floderne.

Men tusinder af d�mninger er
blevet skyllet bort p� kun 200 �r.

Mens vi levede, -

pumpede vi 13,5 milliarder
ton CO2 ud i luften hvert �r.

Men i l�bet af et par �rhundreder
har planterne og havet renset Jorden.

Vores store byer faldt sammen
i l�bet af godt et �rhundrede.

Skove og sumpe d�kker det,
der engang var beton og asfalt.

Planeten tog sig endda af den
radioaktive arv, vi havde efterladt.

Naturen begravede det hele
i l�bet af kun 25 �r -

og reddede millioner af dyr
fra en grusom d�d.

Jorden er ukuelig.

Den ryddede alt det rod op,
som vi havde efterladt.

Det eneste, vi skulle g�re,
var at forsvinde.

Dette har v�ret
et tankeeksperiment.

En chance for at finde ud af,
hvilken forskel vi g�r p� planeten.

Svaret er,
at Jorden kan klare sig uden os, -

men vi kan ikke overleve
uden Jorden.