Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Hallo? Hvad laver du?

- Hvem er du? - Jeg er dig. Senere.

- Hvad? Senere? - Jeg kommer fra fremtiden.

- Hvad laver du her? - Jeg ville advare dig.

- Mod hvad? - Hør efter.

- Min tid i din nutid er begrænset. - Okay, jeg er med.

Jeg kan kun være her i kort tid, inden jeg må tilbage til fremtiden.

Så fortæl, hvad det handler om.

Jo, altså ... Hvad søren var det nu?

Nå jo. Du skal til at træffe et valg, -

- og det er ikke et godt valg for dig.

Og det bliver det også for mig ...

I fremtiden. Hvad for et valg?

Jo ... Pokkers, nu løber tiden ud.

- Hvad er det for et valg? - Det er vigtigt.

Du må absolut ... Det er vigtigt.

Hvad er det forkerte valg? Hvad er det rigtige valg? Hallo!

Kører du med, eller tager du bussen? Sune? Hallo?

- Hvad? - Kører du med?

- Hvornår kører I? - Om to minutter.

T minus ti sekunder.

Hvorfor ligger der 800 jakker i entréen?

- Jeg tager bussen med Sophie. - Så kan du sætte i opvaskemaskinen.

- Kan Anna ikke gøre det? - Nej, jeg skal også med.

Hvad sker der? Gik noget i stykker?

- Vent. Jeg kører med. - Okay, så skynd dig.

- Så kører vi. - Ved Sophie, du ikke tager bussen?

Nå ja. Kør bare. Jeg tager bussen.

- Okay, så skal du låse. - Ja.

Vent!

Stands! Jeg har fortrudt.

Vent!

- Far, kan du stoppe ... - Nej!

Det er okay.

I har jo stemt om, hvad vi skal lave, og nu har vi et resultat.

Javist. Det bliver ...

Er det okay? Det bliver ...

Hvad var det nu, vi sagde?

- Krig? Nej. - Lejrskolen.

- Det bliver den hemmelige lejrskole. - Ja!

Men det betyder to ting: at I tager ansvar og gør, som lærerne siger.

- Men også ferie fra mor og far. - Og hvor skal vi så hen?

Det gode ved det er, at den er hemmelig. Destination ukendt.

Ingen ved, hvor vi skal hen. Ikke engang jeres forældre.

Den eneste, der ved det, er Tove og ...

- Jeg skal jo også have det at vide. - Det ved du godt. Jeg fortæller det.

Jeg får det at vide efter timen, -

- og så kan I spørge mig, hvor vi skal hen, og hvad vi skal lave.

- Men det er jo hemmeligt. - Nemlig.

Så I får ikke noget at vide. Jeg er tavs som graven.

Så fortsætter jeg med mit.

Hej, skat. Hvad endte afstemningen med?

- Destination ukendt. - Det var det, du gerne ville.

Det er den 5. Der skal morfar giftes. Hele familien skal til bryllup.

- Hvad? Laver du sjov? - Det vidste du godt.

Jeg kan ikke mere! Gud, giv mig styrke!

Ja, eller måske en kalender. Du må mærke efter, hvad du vil.

Har du bestemt dig?

Jeg har bestemt mig for ... at tage med.

- Til bryllup eller lejrskole? - Til ...

VELKOMMEN TIL VORES BRYLLUP

... brylluppet.

Det bliver sjovt, og morfar bliver meget glad. Jeg ringer til ham.

- Er det dejligt at have bestemt sig? - Ja, virkelig.

Du glemte at lukke ... Hvad er der med Sune?

- Typisk FOMO. - Hvad sagde du?

Du glemte at lukke køleskabet. Hvad er problemet?

Dejligt, at så mange forældre kunne komme på en hverdag.

Vi syntes, det var vigtigt at svare på alle spørgsmål inden lejrskolen.

Ingen spørgsmål er dumme. Såsom hvad man kan spise i skoven?

Spørger I mig, kan man spise alt.

For eksempel må man ikke spise havørn, men det kan man godt.

Vi kan også bare tage helt almindelige spørgsmål.

Det er dejligt, børnene ikke har skærme.

Sune, hvor er dine forældre?

De kunne ikke komme, så jeg skal tage notater.

Vi hører, hvad I siger ...

Undskyld? Hvor er her mange. Nå ja, det er angående lejrskolen.

- Må Sune droppe den sidste time? - Hvorfor det?

- Vi skal til morfars bryllup. - Hvad? Nej!

Det har vi talt om. Du har pakket.

Jeg forstår ingenting. Jeg havde pakket til lejrskolen.

Du er helt forvirret, mor.

Måske kan I fortsætte diskussionen ude på gangen?

- Det var vildt pinligt. - Hvad har du gang i?

Jeg har fortrudt. Jeg vil ikke med til brylluppet.

Fint nok. Du må ringe til morfar og fortælle det.

- Nej, kan du ikke gøre det? - Nej. Så må du tage med os.

- I kan være helt trygge. - Der var lige én ting.

Angående pengene, man har betalt til klassekassen.

- Det er underligt, jeg skal betale. - Hvad mener du?

Det svarer til, vi er ude at spise, og jeg bestiller hamburgerryg.

Og så bestiller du skaldyr -

- og en dyr dessert. Flamberet eller sådan noget.

- Hej, morfar. Det er Sune. - Hej, Sune.

Mit yndlingsbarnebarn.

Godt, du ringer. Jeg har et spørgsmål.

- Vil du være min best man ? - Hvad betyder det?

Du skal give mig ringen. Du bliver den vigtigste til brylluppet.

- Ja. Hvor fedt. - Hvor er jeg glad, Sune!

Du ringede. Ville du noget?

Jeg ville bare sige, at jeg tager en jakke med.

Det er fint.

Det kan jo blive køligt.

- Nu er pengene overført til dig. - Okay.

Må jeg tjekke? Nogle gange er teknikken ...

Det er ikke et skærmdump.

Du kan stryge mig fra maillisten.

Det er jo gået helt amok.

Det bliver rigtig fedt til brylluppet.

Så du tager med? Jeg vil ikke se nogen sure miner.

- Ikke mere. Nu har du bestemt dig. - Vent. Jeg må sige det til Sophie.

- Så skynd dig derind. - I har gjort mig til grin.

- Så gør jeg det. - Nej!

- Nu kører vi. - Vent.

- Trafikken ... - Sune, nu!

Vi fik i hvert fald pengene tilbage.

Det er et plaster på såret, når morfar har ruineret familien.

Så slemt er det ikke.

Det er lidt for spontant pludselig at gifte sig.

Så ved vi, at du synes det.

Kom så, børn.

HEJ

HER KOMMER ADVARSLEN:

DU MÅ ABSOLUT IKKE

Det vender på hovedet.

Det er løgn.

For helvede! Pokkers!

Her kommer Inger. Hun er superfrisk. Vi ved ikke, hvor længe hun ...

Den står på vandgymnastik og chiafrø og alt muligt.

- Du har aldrig mødt hende. - Vent, jeg skal lige ...

Hvad, Karin? Var det ikke flot?

Den bruger ikke mindre, fordi du tanker mindre.

- Bilen bruger ikke mindre ... - Nu kører vi.

Nu lyser lampen. Den er tom. Vi må standse.

Man kan køre 200 km, selvom lampen er tændt.

- Er der sket noget? - Hvordan er det, du rider?

Jeg rider altid uden sadel med mindst muligt mellem min krop og dyret.

- Far, ser du det, jeg ser? - For det meste ikke, Håkan.

- De lader til at kende hinanden. - Ja.

Der bor otte mennesker her, så alt andet ville være mærkeligt.

- De kender vist hinanden godt. - Ja, eller ... Jeg hilser på.

Hvad siger klassen til, at du undgår lejrskolen?

Undgår? De siger ikke noget.

Det lyder anderledes, når du er væk.

Okay. Hvad siger de så?

At du ikke kan sove ude, at du er mørkeræd eller tisser i sengen.

Hej. I kender måske hinanden?

- Det er Rudolf. - Hej. Matte.

Jeg er Karins mand. Det er vores tre børn i bilen.

- Har du nogen børn? - Jeg har en lille pige.

- Hvad hedder hun? - Hun hedder Karin.

Okay? Pænt navn. Hvornår kan jeg møde hende?

Hun kommer når som helst. Hun red for en uge siden.

Hun tager bare af sted, præcis ligesom du altid har gjort.

- Kender jeg hendes mor? - Hun forlod os.

- Det var trist. - Men du blev her?

Ja, det er svært at flytte herfra.

Det er vel svært med arbejde. Er her høj arbejdsløshed?

Jeg arbejder som dyrlæge. Jeg har alt, hvad jeg har brug for.

- Næsten. - Okay.

- Hvad laver du, Rudolf? - Jeg arbejder i skattevæsnet.

- Bare du har styr på bogføringen. - Det har jeg.

En dreng i min klasse hed Tony og havde fået fjernet mandler.

Han blev kaldt Mandel-Tony. Han hed ikke engang Tony, men Poine.

- Hed? - Han skiftede navn til Korri.

Korri. Måske er vores klasse sødere.

- Hvad sagde du? - Det ved jeg ikke.

- Vi skal videre. Det var hyggeligt. - Karin ...

- Jeg vidste, du ville komme tilbage. - Den sidder helt løst.

Hvem skal betale for det? Zorro?

10 POINT

- Goddag! - Hej, far.

Hvor er det dejligt at se jer. Hej, Rudolf.

Og vigtigst af alt, Sune, my best man.

- Hej, morfar. - Hej, jeg er Inger.

- Dejligt endelig at møde dig. - Det er på tide inden brylluppet.

Ja. Hvor skal I holde brylluppet?

- I forsamlingshuset. - Står det stadig?

Ja. Man kan ikke se havet, -

- men hvis vi får ryddet lidt grene væk, så bliver der fint.

Vi skal have ægte champagne og strygekvartet.

- Det lyder dejligt. - Og billigt også.

- Jeg skal køre nogle ting derned. - Vi kan hjælpe, Helmer.

- Det behøver I ikke. - Jo, selvfølgelig.

Hallo? Det er Sune.

Hej.

Jeg ville bare ... Det blev lidt underligt.

- Ja? - Jeg var nødt til at tage med.

- Tror du ikke på mig? - Det er der andre her, der ikke gør.

- Hvad mener du? - De tror, at du er mørkeræd.

- Du må sige til dem ... - Jeg må gå nu, Sune.

Hvad laver du?

Vent, Sophie! Jeg tager med på lejrskolen.

Vi ses i morgen. Sig det til alle.

Okay. Hej.

- Jeg må derhen. - Har du en plan?

Om jeg har en plan? Ja, jeg vil ... snakke med mor.

Det er modigt. Sindssyg plan.

- Men jeg mener ... - Nej, det er en fin indramning.

- Okay. De skal giftes herinde? - Ja.

- Hvorfor? - Tja ...

- Her lugter. - Det er skimmel.

- Er det? Vi ... - Hvordan gik det med grenene?

Det var ikke en god idé. Den slags skal gå gennem foreningen.

- Hvem siger det? Er det Cissi? - Nej ... Jo.

- Jeg taler med hende. - Vi lader det være, som det er.

- Cissi. - Hvor er det hyggeligt at se dig.

- I lige måde. - Tænk engang.

At din gamle far skal giftes igen. Du skal ikke skamme dig.

Hvorfor skulle jeg det?

Du er skøn. Hvad betyder det, at folk siger, han er for gammel?

- Far vil fjerne nogle grene her. - Det ved jeg, men det går ikke.

Alt kan ikke foregå på din fars måde. I et lille samfund sladrer folk.

- Det ved jeg. - Med alle de øgenavne, du havde.

- Hvilke øgenavne? - Hoppebolden, flagerhovedet.

Du kunne aldrig bestemme dig ligesom din far.

I er så skønne på den måde. I er så flagrende.

Mor, jeg har fortrudt. Jeg vil ikke med til brylluppet.

- Vent lidt, Sune. - Det er Helmers barnebarn.

- Vi får se, om der bliver bryllup. - Angående grenene ...

Svaret er nej. Jeg må løbe, så jeg vil have et kram.

Sådan. Kom så.

- Mor, jeg vil tilbage til klassen. - Laver du sjov?

- Kan du ikke køre mig til stationen? - Køre? Hvad er det for et vægelsind?

- Se, der går ... - Væk med den! Jeg er træt af skærme.

Kan du bestemme dig for noget? Tag en bue og løb ud i skoven.

- Lev der indtil november måske. - Jeg siger bare ...

Så tag med på lejrskolen. Men du tager selv derhen, hvis du tør.

Okay, jeg stikker af. Du får mig aldrig at se igen.

Alle tiders. Endelig en beslutning. Held og lykke.

- Du havde ret. Jeg må have en plan. - Sådan skal det lyde.

- Hvad gør vi? - Okay.

Opgaven er at få dig til busstoppestedet.

Påklædning: tactical combat. Nu skal du forbi alle de voksne.

Du afleder dem ved at skyde med en flare gun.

Tre, to, en.

Alle løber derhen. Du lægger dig forsigtigt på et longboard.

Du skater ned til bussen.

Du tager fat i undervognen og spænder dig fast.

Du mister næsten taget, fordi du er lidt svag i armene.

Ved et rødt lys standser du ved siden af skolebussen.

Så slipper du og ruller over til den anden bus.

Så er det tid til din repeller gun. Du kommer med en episk replik.

Hej, Sophie. Nu er jeg her.

Jeg elsker dig, Sune. For evigt.

Du smiler på fire forskellige måder. Weird. Og så tungekysser I.

Så drøner I ud i den amerikanske ørken.

Men der er så kedeligt, at I tager til ... månen i stedet for.

- Når I er landet på månen ... - Okay, det gør vi ikke.

- Vi tjekker, hvornår bussen går. - Ja, vi tjekker, hvornår bussen går.

- Har I talt om, hvem kvinden er? - Få nu ingen sære idéer.

Jeg får ingen sære idéer.

Hej. Hvor er hun dejlig, Inger.

Tak, Rudolf. Det er jeg glad for.

Ja ... Hvad var det, jeg ville sige?

Jeg bliver nysgerrig, når sådan en gammel kærlighed dukker op.

Så du må fortælle alt, hvad du ved om hende.

Hvad hun hedder til efternavn? Hvad hun har lavet? Hvor kommer hun fra?

- Hvad har hun arbejdet med? - Hvad er hendes personnummer?

- Kender du det? - Nej.

Det er det dejlige ved det. Jeg ved ikke, hvad hun har lavet.

- Jeg ved ikke, hvor hun bor. - Ved du ikke, hvor hun bor?

Helmer, det lyder måske lidt ...

Jeg må hæve en advarende finger. Der findes kvinder, som ...

Nej, jeg vil ikke høre på det. Jeg tror ikke på dig.

- Men Helmer ... - Nej!

Der er noget galt med Ingers adresse.

Var jeg for hård mod Sune? Jeg må sige undskyld til ham.

- Gældssanering er ikke et kønt syn. - Det er ikke for sent i morgen.

- Bussen kører om otte minutter. - Mor og far er jo nedenunder.

- Vi slipper aldrig uset væk. - Du bliver ligesom en kran.

Du drejer rundt, så jeg bliver hejst ned og kan hente en stige.

- Vent ... - Hold igen, Sune!

Jeg må ikke lade mig styre af dårlig samvittighed. Jeg må være konsekvent.

- Drej rundt! - Du er for tung! Jeg ryger med!

- Drej nu! - Vent. Der kommer nogen.

Du laver sjov!

Godt, du er vågen, Sune.

- Ved du godt, det spøger heroppe? - Ja.

- Jeg vil tale om noget. Har du tid? - Helt sikkert.

Du skal jo være best man. Måske vil du gerne se ringen?

Du tager den bare op, når præsten siger det, og giver ham den.

- Den er pæn. - Mærk engang.

Det behøver jeg ikke. Jeg mærker den med øjnene.

- Inger bliver superglad. - Nej!

- Hvad er der? - Jeg har glemt at få den graveret.

Åh nej.

Hvad er der, Sune? Du virker lidt ...

- Er der noget, der tynger dig? - Det kan man godt sige. Min bror.

Det er ikke altid let at være ældst. Det ved jeg godt.

Men hvis du har brug for at snakke om det, så har du altid mig.

- Tak, morfar, men nu skal jeg sove. - Det skal jeg også. Godnat, Sune.

- Så det underligt ud? - Ja.

Det føltes underligt, men det var ikke underligt. Det var et videospil.

Jaså? Godnat.

- Godnat. - Jeg har ondt i brystkassen!

- Det er klart, Inger vil bo her. - Du skal droppe det med Inger.

Se mig i øjnene og gentag: "Jeg dropper det med Inger nu."

Okay, Karin, jeg dropper det med Inger ...

- Hvad fanden? - Hvad skal du nu?

Jeg dropper det jo.

- Hvad laver du? - Jeg skal male.

Nej, du skal gå i seng.

- Har vi misset bussen nu? - Bussen?

Jeg har fået en livstruende knogleforskydning. Stille!

Vi slukker lyset og sover nu.

Hun ses med to fyre samtidig. Det er snart ikke så hyggeligt.

Nu vil de tro på mig.

Kære Helmer. Hvad sagde jeg? Mere information følger!

- Hvad laver du? - Vi har fået en chance til.

Mor skal ind til byen og hente noget. Så gemmer du dig i bilen.

- Og hvad så? - Du tager toget og kysser Sophie.

Og så skylder du mig Lego Ninjago hver måned resten af livet.

- Hej, Inger Olsson. - Hej.

Inger, Inger, Inger.

- Nå, så det er dit andet hjem? - Hvad mener du?

- Jeg så fyren, der gik. - Jaså?

- Skal du også giftes med ham? - Det ville være upassende.

- Det er nemlig min bror. - Bor han i det her lækre hus?

Nej, han bor i Australien. Det her er mit hus.

Nå, så nu bor du her? Det er lidt mærkeligt med alle de fotografier ...

Af mig.

Nå ja.

- Vil du vide, hvorfor jeg er her? - Ja, det vil jeg faktisk gerne.

Jeg ville bare sige, at jeg synes, det er dejligt, at I skal giftes.

- Nu har jeg fået sagt det. - Rudolf.

Jeg er ikke dum. Du tror, jeg vil narre Helmer.

Hvordan kan du sige det? Det sårer mig.

Han vil gerne tro, han betaler, men han har ikke så mange penge.

Nej, det har han jo ikke, men det lader du til at have.

Jeg har ingen børn selv ... så der bliver jo mere til jer.

Ja, sådan er det jo.

- Fortæl det ikke til Helmer. - Selvfølgelig ikke.

Jeg vil selv gøre det efter brylluppet.

- For helvede! - Hvad er der?

- Det er ikke noget. Jeg må af sted. - Så kan jeg køre med.

- Anna, du må hjælpe mig med noget. - Ja?

Det er lidt pinligt, men jeg skal ordne noget med min vielsesring.

- Så jeg ville låne jeres bil. - Tal med far ...

- Du må ikke fortælle det til Inger. - Jeg er ikke god til at lyve.

Du skal ikke lyve. Du skal bare ikke fortælle det. Godt.

- Håkan. - Skal du ikke køre?

Har du set Sune? Jeg skal sige undskyld.

- For sent. Han er flyttet hjemmefra. - Hold nu op, Håkan.

Det er rigtigt. Hans seng var tom, og han ville aldrig komme hjem igen.

- Det sagde han. Han talte om Berlin. - Hvad snakker du om?

Jeg siger ikke noget. Han er væk.

Sune? Kom så frem, Sune!

- Det var unødvendigt. - Nu må vi gemme dig i bilen.

- Jeg må se, om Helmer er vågen. - Nej.

Vil du ikke rulle dækkene ind? De skal bare derind.

- Hvad? - Det er sødt af dig. Tak.

- Rudolf! - Vi tager bilen og leder efter ham.

- Jeg plejer ikke være så bekymret. - Karin, nu finder vi to din søn.

- Hvor har du været? Sune er væk. - Hvor er Helmer?

- Han tager vist et bad. - Godt.

Hvad er det for nogle tarvelige flag?

Det er en glædens dag. Vi kan ikke have noget bras.

- Jeg henter bilen. Vi ses. - Tak. Det er sødt af dig.

- Jeg tog den her med. - Hvad er det?

- En bajonet, hvis du møder en bjørn. - Slap af med våbnene.

Helmer?

Helmer, er du derinde? Jeg tog helt fejl af Inger.

Hun er en fantastisk kvinde, som du skal være sammen med ...

- Hvad laver du her? Hvor er morfar? - Han er kørt.

- Hvor er han kørt hen? Var han vred? - Det måtte jeg ikke sige.

- For helvede! - Hvad er der?

Jeg sendte ham noget om Inger, og nu er han stukket af.

- Sig ikke noget til mor. - Jeg kan ikke lide at lyve.

- Hvad foregår der? - Morfar er kørt ...

Hold op!

- Hvad laver du? - Hun er dum.

Man bliver jo lidt dum i puberteten. Det er hormonerne.

Da jeg var i den alder, var jeg meget dum. Det er jeg stadig.

- Hvor er Helmer? - Bruden skal ikke vide alt.

Brudgommen har ret til lidt hemmeligheder.

Giv mig tæppet. Du skulle tage et tæppe, jeg kunne gemme mig under.

- Det er jo et tæppe. - Det er en løber.

Hvordan skal jeg gemme mig under den? Mine ben stikker ud.

Der kommer nogen.

- Helmer! Helmer! - Hvad laver du?

Han har fortrudt. Helmer vil stikke af fra brylluppet.

Hvad? Hvordan?

Hvad mener du? Jeg ved ikke, hvordan ...

Hvad fanden? Helmer!

Karin! Kommer du?

Helmer! Stands bilen!

Helmer! Pokkers!

DYREAMBULANCE

Vi kører efter med Matte. Du må tage dig af Inger.

Glem det. Det må ... Anna gøre.

- Hvad sker der? Du ... - Det har jeg ikke tid til nu.

- Tag det roligt. - Vil du være sød at høre efter?

Inger må ikke få at vide, at morfar er stukket af.

- Jeg kan ikke lide at lyve. - Du skal ikke lyve. Bare sig noget.

Så siger jeg, du har sagt noget dumt til morfar.

Perfekt. Nej, du må ikke sige noget. Inger må ikke få noget at vide.

- Jeg vil også køre i ambulance! - Kom så.

Kom nu.

Ville I køre uden mig?

Hej, Anna.

Nej!

- Hvad laver du her? - Hvad laver du her?

Jeg skal ordne noget inde i byen. Hvad laver du her?

Jeg ville bare hænge lidt ud med dig.

Så vi kunne nå at snakke lidt. Det er stort at være best man.

- Så mor og far ved, du er med? - Selvfølgelig.

- Sune svarer ikke. - Heller ikke din far.

Jeg må forstå, hvad der foregår. Hvorfor skulle far have fortrudt?

Han var jo glad og forelsket i går.

Jeg aner det ikke. Han er lidt senil.

- Den må du ikke røre. - Hvad er det?

- Det er et bedøvelsesgevær. - Hvad sker der, hvis jeg skyder far?

- Ingen lommepenge resten af livet. - Jeg får ingen lommepenge.

- Han ville sove under brylluppet. - Skyd mig bare. Jeg laver sjov.

- Så du skal ind til byen? - Ja.

- Kan man så tage til Glimmerdagg? - Ja.

- Hvor er Helmer? - Han er død.

- Hvad? - Nej, det er han ikke. Alle kommer.

- Hvor skulle de hen? - De skulle hente mad.

- Nu? - Der var brug for lidt mere.

Okay, men Karin skulle hjælpe mig med håret. Har du hendes nummer?

- Hun sagde, jeg skulle gøre det. - Kan du det?

Jeg har gået til hårdesign. Sagde mor ikke det?

- Nej, hvor sjovt. - Synes du?

DESTINATION UKENDT

- Du kører vildt langsomt. - Vi har ikke så travlt.

Nej, men ...

- Hvad er det hurtigste, du har kørt? - Jeg har været oppe på 140.

Så havde mor ret. Du er lidt en bangebuks.

Hun skulle nødig snakke. Man skal ikke køre for hurtigt.

- Sagde du bangebuks? - Godt, morfar!

- Roadtrip! - Roadtrip!

- Hvorfor tanker han kun ti liter? - Fordi han er en freak.

Der er en reservedunk. Nej, den er tom.

- Min båd ligger lidt herfra. - Jeg kommer aldrig til at nå det.

Dejligt, du går op i det, men brylluppet er først i eftermiddag.

- Løbet er kørt. - Vi kan blaffe til Göteborg.

Hvad sagde du? Er vi på vej til Göteborg?

Ja, til guldsmeden.

Giv mig den der. Vi skal hente benzin.

- Hvor ligger båden? - Skal vi ikke ringe til Karin?

Det er bedre at glemme mor og skynde os meget i stedet for.

- Jeg har ondt i knæet. - Så skal du bare gå sådan her.

Se her, jeg går mærkeligt.

Børn reagerer ved at stikke af.

Er det rigtigt? Jeg troede, rumvæsner styrede ham.

- Hold så op. - Det er oftest farens skyld.

- Undskyld? - Det er fakta.

Det er godt med fakta.

Så det faktum, at hans mor sagde, han skulle løbe ud i skoven, -

- da han bad om hjælp, har intet med sagen at gøre?

Var han stukket af, hvis han havde haft en nærværende far?

- Laver I sjov? - Det ved jeg ikke.

- Jeg føler mig meget alene. - Du er ikke alene, Karin.

God stemning i ambulancen. Hallo?

Der er bilen!

- Ja, der er den jo. - Jeg standser.

- Er det så hurtigt, du kan gå? - Hvor er her smukt.

- Ja, det er dejligt at røre sig. - Sune? Ved du, hvad det er?

- Det er en seljepil. - Er det rigtigt?

Det kan også være hæg. Jeg blander dem altid sammen.

- Sune ... - Det er løgn.

Synes du, jeg er tosset at gifte mig, når jeg er så gammel?

- Nej. - Men hvad vil folk sige?

- Blæs på det. - Du har ret. Det blæser jeg på.

Det føles godt. Jeg er ligeglad.

- Hvad nu? - Hop op. Jeg bærer dig.

- Det kan du ikke klare. - Jo, kom nu.

Bliv her.

- Hej. Hvad foregår der? - Ikke noget. Jeg kigger bare.

- Hvor kom de fra? - De må have stået der.

- Det må være et rutinetjek. - Har de set os?

- Kender du noget til den bil? - At holde i et sving giver en bøde.

- Det er ikke min bil. - Er det så din bil?

- Er du dyrlæge? - Ja.

- Hvad laver du her? - Jeg skal hente to svin.

- To små svin. - Griseunger.

- Er du alene? - Ja, jeg er alene. Der er kun mig.

- Hvorfor siger han det? - Han tænker sig ikke om.

Skat, vi må gemme os nede på gulvet.

- Hvorfor? - Fordi far er dum.

- Dunken ligger der et sted. - Hvorfor har du ikke fortalt om den?

Det er mit lille skjulested.

- Inger vil giftes ude ved havet. - Hvorfor gør I så ikke det?

Fordi ... Det er jo lidt sent nu ...

Det er en lidt følsom sag. Så vigtigt er det vel ikke.

- Jeg har fundet den! - Godt.

Men hvad gør vi med den?

- Skal jeg hælde det over i den? - Vi har jo benzin i en dunk.

- Skal vi have to dunke? - Nej.

Hvorfor tog jeg så den med?

Ja ... Vi efterlader den.

- Skal jeg efterlade den i bilen? - Ja.

Men måske bliver far sur over, at det er en anden dunk.

Tror du det? Så tager vi dem begge to med.

Skal vi så tilbage med den dunk?

- Nej. Eller hvad synes du? - Det ved jeg ikke.

- Du har svært ved at bestemme dig. - Nej.

Det har jeg heller ikke. Der er hul i den.

- Så slap vi for at bestemme os. - Ja.

Hvis jeg har svært ved at bestemme mig, så plejer jeg at regne.

Den er ikke meldt stjålet. Den tilhører Rudolf Andersson.

- Skal vi efterlyse ham? - Nej.

- Han vil ikke betale skrotafgiften. - Den slags skal bures inde.

- Vi må skrotte bilen. - Det er unødvendigt.

- Bilen fejler ikke noget. - Laver du sjov?

- Den sidder jo helt løst. - Dem skal man måske ikke hive i.

Se bare her.

- Håkan, hvad laver du? - Far ender i fængsel.

- Jeg må skyde politiet. - Nej.

Jeg tror, jeg ramte hunden.

- Flot bil, hvad? - Måske skal vi ikke flå mere af.

Hvad er der med Lancer? Hvad er der i vejen med hunden?

Lancer? Hvad er der, skat? Hvad er der sket?

- Hallo? Du er dyrlæge. - Nå ja.

Så gør dog noget!

Ja, jeg gør noget. Nå ja, det er sådan en.

Pulsen er god.

- Har du givet ham Frolic? - Hver morgen.

- Godt. Der er mange fibre i. - Hvad mener han?

- At det nok skal gå, tror jeg. - Pokkers.

Jeg må tage ... Jeg tager ham med ind i bilen.

- Hvad skal I? - Vi følger med.

Han bliver meget stresset, hvis han vågner.

- Det er en hun. - Det er endnu værre.

- Hej. - Hvad laver du?

Hvad jeg laver? Hvad laver I?

- Hvem skød en politihund? - Mig.

- Ja, det ... - Karin, du må hjælpe mig.

Giv hende sprøjten stille og roligt lige over skulderbladet.

- Det tør jeg ikke. - Stol på mig.

Skynd jer!

- Her? - Lige der. Det er modgift.

- Hvad mener han? - Det ved jeg ikke.

- Hvad skal der stå i ringen? - "Din for evigt".

- Gudfader. - Hvad synes du, der skal stå?

- Hvis du skulle give Sophie en ring? - Jeg skal ikke give Sophie en ring.

Hvorfor ikke? Vi kan se, hvad de har hos guldsmeden.

Nej, det skal der stå. Jeg er ligeglad med, hvad folk tænker.

Skriv det i stedet for. At du er ligeglad med, hvad folk tænker.

Det er måske lidt langt.

Inger har forandret mig. Nu er jeg ligeglad med ...

Morfar, sæt dig ned og hvil dig. Vi har gået længe.

- Jamen jeg er ikke træt. - Nej! Sæt dig!

Nogle gange må man lytte til sin krop. Jeg kommer om lidt.

- Hvordan går det? - Kan du mærke hjertet?

- Nu vågner hun. - Godt. Den har et hjerte.

Giv hende lidt plads. Nu vågner hun. Se engang.

- Hej. - Se, hun vågner.

- Alle tiders. Tak. - Highfive.

- Kom. - Lancer!

Det er utroligt. Hvordan gjorde du det?

Jeg passede bare mit arbejde.

Eller det er jo nærmere et kald.

Jeg må videre. Det haster. En moskusokse skal kælve.

Er moskusokser ikke hanner?

Jeg mente moskusko. Det er det samme.

Det er meget mystisk. Det er der, det stammer fra.

- Vi eskorterer dig. - Det behøver I ikke.

- Selvfølgelig eskorterer vi dig. - Det er fint.

- Kom så, morfar! - Hvad laver du?

- Du behøver ikke trille bilen. - Hop ind! Kom nu!

Gudfader.

Håkan! Stille, det er ikke sjovt.

Hunden var så varm og åndede sådan.

- Og så genoplivede jeg den. - Ja, det gjorde du.

- Den var ikke død, men bedøvet. - Du var fantastisk.

Jeg gav den mund-til-mund.

Jeg bagte en god toscatærte i weekenden. Jeg bager en i aften.

Nu må du finde den hurtigste vej til Göteborg.

- Karin, der er de. - Kør hen til dem.

Rul ned!

Nu sætter vi lidt musik på.

- Sig, at de skal standse. - Helmer, glem den besked!

- Hvad for en besked? - Ikke noget. Stands bilen!

- Se, det er politiet med blå blink. - De eskorterer sikkert nogen.

Du kan godt glemme lejrskolen!

- I kan jo ikke høre noget! - Har far set os?

- Du ligger for langt bagved. - Jeg kører om på den anden side.

Drej af her.

- De kører af! Kør efter dem! - Hvad med politiet?

- Glem det. - Jeg kører af.

- Du kan ikke køre af nu! - Bestem jer!

For helvede!

- Hvor kører du hen? - Midtimellem.

- Det er ikke en vej. - Nej.

Jeg har bagt en del toscatærter. Men den her var pragtfuld.

- Stands, Rudolf! - Jeg sætter farten op!

- Lad være! - Rally!

- Hold fast, Håkan! - Stands bilen!

Shit.

Nu begynder det at ligne noget.

- Nu vil jeg se. - Nej, du må vente lidt endnu.

Hvor er her blevet fint. Crazy.

Det kan ses, at en international kunstner har været på spil.

Tak. Det var sjovt.

Jeg havde også en periode, hvor jeg ville lege kunstner.

Nu leger jeg jo ikke.

Jeg vil nødig komme med dårlige nyheder, men I må tage alt det ned.

- Brandsikkerhed. - Nødudgangene. Vi har jo ...

Den slags er kedeligt, men Helmer ved, at vi ikke gør sådan her.

Han vil vel ikke have, at alle brænder ihjel?

- Er bilen gået i stykker? - Nej, den kan mirakuløst nok køre.

- Jeg giver Karin et tæppe. - Det gør jeg.

Jeg skulle lige til at gøre det.

- Fryser du? - Lidt.

- Sådan. - Tak.

- Jeg er ked af, det endte sådan. - Jeg er taknemlig for, du er med.

Og at du kæmper så uselvisk for min fars skyld.

- Og for vores søn. - Det ville alle have gjort.

Vil du have noget vand?

- Du har mange ulæste beskeder. - Jaså? Shit.

Hun ses med to fyre samtidig.

- Hvad kigger du på? - Ikke noget vigtigt.

Din mor er et godt menneske. Det er du og jeg selvfølgelig også.

Hvad med Matte?

Det er svært at svare på, hvem der er gode eller ej.

Hvad kigger hun nu på?

Nej, nej, nej.

- Hvad er det her? - Jeg kan ikke høre dig, Karin.

- Hvad er det her? - Jeg kom til at følge efter hende.

Jeg troede, hun havde en anden, men det var hendes bror.

Jeg elsker din far, og jeg ønsker, han skal være lykkelig og giftes.

- Det er ikke for sent. - Ikke det?

De er langt væk, og vi ved ikke, hvor de er.

Afkørsel 227 mod Örtagården, Viskanäs.

- Hvad snakker du om? - Ikke noget.

- Må jeg se? - Jeg holder styr på min bror.

- Giv mig iPad'en. - Hvis jeg får din mobil.

- Det har vi ikke tid til. - Det er min skærmtid!

Nu må vi være konsekvente. Vi har fundet dem.

HOVEDBANEGÅRD

- Jeg venter udenfor. - Skal du ikke have noget til Sophie?

- Nej, det er fint. - Okay.

- Han befinder sig i den retning. - Du bliver her med Håkan.

Okay. Håkan? Vent. Hvor er Håkan?

Hej. Min klasse kommer med en bus fra Glimmerdagg. Ved du, hvor den holder?

De kan parkere hvor som helst. Hvad er det for et busselskab?

- Det er sådan en bus. - Nu ringer din far.

Jeg vil ikke tale med ham. Se.

De kommer nok til den store terminal ... Du fik en besked.

FAR ER I NÆRHEDEN HILSEN HÅKAN

FAR

- Hvad sker der? - Fik du beskeden?

Far er i nærheden. Se dig om.

- Shit! - Hvad laver du?

Jeg ville se, om du havde nogen brochurer, og det har du.

Du må hoppe tilbage. Der må du ikke gå ind.

Det er jeg nødt til, for jeg bliver jagtet af en mand. Du må stoppe ham.

Han er væmmelig.

- Er du der, Håkan? - Jeg lytter.

Godt. Det er vigtigt.

- Jeg skal til busterminalen. - Modtaget. Hvor er du?

På et mærkeligt kontor med en masse gamle mennesker.

- Er der en udgang? - Nej. Eller ...

- Jeg er på taget. - Godt. Jeg kan godt lide tage.

- Hej. Har du set en lyshåret dreng? - Nej.

- Du svarer meget hurtigt. - Ja. Jeg har ikke set nogen.

- Okay. Han har lige været her. - Jeg kan ikke hjælpe dig.

Det er informationen, men du kan ikke hjælpe.

Den rette mand på det rette sted. Tak for hjælpen. Tak for ingenting.

- Jeg løber mod sporene. - Affirmative.

- Hvad sagde du? - Affirmative.

- Hvad betyder det? - Aner det ikke.

- Kan vi holde radiodisciplin? - Hvad betyder det?

Aner det ikke. Jeg går ind igen.

- Håkan, bliv der. - Hej.

Se ingen fra Göteborg i øjnene.

Hvor er du? Du må tale med mig, hvis jeg skal kunne hjælpe dig.

- Jeg ved ikke, hvor jeg er. - Det er en kedelig tone.

- Jeg kommer ud ved en bar. - Tag det helt roligt.

Nu er jeg dine øjne og ører.

- Jeg kan se dig. Bliv der. - Hvor er far? Jeg kan ikke se ham.

Jeg kan se ham. Vent!

BUSTERMINAL

- Der er busterminalen. Jeg går nu. - Nej. Vent på mit signal.

- Okay. Ved du, hvad du laver? - Vent på min kommando.

Tre ... to ... en.

Nu!

Kom så!

Stop!

- Jeg kan se ham. - Gå mod blomsterbutikken.

PATCYS BLOMSTER

Okay.

- Han ved hele tiden, hvor jeg er. - Han kan se dig i tracker-appen.

Hvad?

Hvorfor sagde du ikke det? Det er min telefon.

- Du må smadre telefonen. - Nej, det er nok at slukke den.

- Okay, så sluk den. - Hvordan skal vi så kommunikere?

Vi kan snakke almindeligt. Tak mig senere. Følg efter mig.

- Jeg slukker telefonen. - Gør det.

Hvad fanden?

- Vi er vildt kloge. - Nu skal jeg hen til busterminalen.

- Åh nej, der er klassen. Jeg må gå. - Nej, far fanger dig med det samme.

- Der er ikke andet at gøre. - Jo, der er.

Yes!

Sune. Sune!

Sune!

Sune, stands!

Væk! Væk!

Sune!

Sune!

- Så er det nok. - Hej, far.

- Undskyld, er det dit barn? - Nej. Eller jo.

Men jeg leder efter Sune.

- Hedder du Sune? - Håkan.

- Han hedder Håkan. - Ved du ikke, hvad dine børn hedder?

- Jeg skulle lede efter Helmer. - Hedder han Helmer?

Nej, Helmer er morfar. Jeg skal finde ham. Nu går vi.

Vi er ikke færdige. Sune? Helmer? Alle de navne lyder opdigtede.

Lyder de opdigtede? Alle navne er vel opdigtede?

Kom Adamsson ud af ingenting? Nogen har udtænkt det navn.

Nu har vi en komiker. Vi kan høre på dig hele dagen.

- Hej. Sophie? - Hej.

Har du set Sune?

Sophie!

Satans også.

- Jamen hej. - Hej.

- Jeg ville se, om Sune var her. - Jeg troede ikke, Sune skulle med.

- Det skal han heller ikke. - Der var noget med et bryllup.

Det er faktisk i dag, så det er dejligt.

- Her i Göteborg? - Nej, det er langt ude på landet.

- Hvad laver du så her? - Rudolf, Sune og jeg kørte hertil.

- Da jeg så jer, tænkte jeg ... - Er han blevet væk?

- Nej, så langt ude er vi ikke. - Nu er Håkan også væk.

Okay. Det gør ikke noget.

- Hej. - Hej.

Jeg tog til Göteborg med Matte, en gammel barndomsven.

- Jeg troede, du var her med Rudolf. - Det er jeg også. Vi er en flok.

Hvis I ser Sune, så sig, at han skal komme hen til mig.

Ville han ikke købe en sodavand? Nå jo, det ville han.

Han havde lyst til sodavand.

Han drikker det ikke normalt, -

- men i dag er det koldt.

Vi ses. Hej. Det gik godt.

Her er en fyr, der hedder Sune.

Børn skal vide, når de gør noget forkert. Slut med fredagsslik.

Hold hinanden i hånden. I Göteborg forsvinder to mennesker hvert minut.

- Sophie! - Sune! Hvor skal du hen?

- Jeg ville spise noget. - Det kan vi ikke nå.

- Vi må køre. Gæsterne kommer snart. - Jeg kommer ikke til dit bryllup.

- Hvad snakker du om? - Jeg skal på lejrskole.

Jeg forstår ikke noget. Du skal være best man.

- Ja, eller nej. - Hvem har kastet op her?

Jaså? Men ...

- Hvorfor har du ikke sagt det? - Det er ikke så let.

- "Morfar, jeg skal på lejrskole." - Jeg troede, du ville blive vred.

- Hvordan tror du, jeg har det nu? - Jeg tror ... Nej.

- Nej! Nu kørte de! Er du glad nu? - Selvfølgelig ikke.

Jeg kommer ikke til dit fjollede bryllup. Hvorfor skal du giftes?

Det er sygt at gifte sig, når man er så gammel.

Folk synes, du er mærkelig. Du er som et barn. Folk griner.

- Så må de gøre det. - Alle ved, Inger narrer dig.

Det passer ikke. Jeg forstår godt, du er vred.

- Se her. - Nej.

Hun ses med to fyre samtidig. Det er snart ikke så hyggeligt.

- Det er ikke min. - Det var en lille ting, jeg fandt.

- Du kan give den til Sophie. - Tak. Hvor skal du hen?

Bilen står jo her. Efterlader du mig bare?

Undskyld? Har I set min søn? Nu ringer telefonen. I må gerne gå.

Hallo? Hej, Sune.

- Er det din far? - Han er flygtet fra politiet i dag.

Nej. Nu er det vigtigt, at du siger sandheden.

- Så vil jeg have pomfritter. - Det får han ikke.

- Man skal ikke gøre noget gratis. - Hvor dumt. Hvem har sagt det?

- Det har du sagt. - Hej, Karin. Det er mig.

Er der sket noget? Hvor er I?

- Vi må kunne stole på hinanden. - Hej.

Jeg så bilen. Hvor er Helmer? Har han læst mailen?

"Sig til Rudolf, han havde ret. Jeg rejser væk lidt. Far."

- Pokkers. Ring til ham. - Han har slukket telefonen.

- Hvor kan han være? - Det er forbi, Rudolf.

- Hvad gør vi? - Fortæller, at brylluppet er aflyst.

Det er ikke det eneste ægteskab, der er i fare.

Han kan ikke være nået langt, så vi leder efter ham i bilen.

- Godt, så kører vi. - Du kører selv. Vi kører med Matte.

- Så kører vi, Sune. - Karin ...

Det skal du få betalt.

Så kan han ikke stikke af. Børnesikring.

Nu er der grønt. Gå i samlet trop. Slæb ikke på fødderne.

- Må jeg gå? - Nej, lille ven.

- Ja, du må gerne gå. - Ja, du må gerne gå.

- Du skal ikke også have det trist. - Vi har det da ikke trist.

- Tak, mor. - Tak.

Hold dig på midten. Godt.

- Hej, Sune. Skulle du ikke ... - Nej, jeg skal med.

- Hej. - Hej.

- Jeg troede ikke, du ville komme. - Jeg sagde jo, jeg ville komme.

Hvad sagde jeg? Det er godt, du tog med på lejrskolen.

Hører du, hvad jeg siger? Det er godt ...

Nogle gange bliver voksne uenige.

Nogle gange løser det sig, men tit bliver man skilt.

Det kan være godt, når den ene forælder pludselig ser alt klart.

Så kan man få en ny far, Håkan.

Det kaldes en papfar. Jeg forstår, du er skuffet over din far, Håkan.

- Nu er det nok. Stands bilen. - Hvad?

- Du må ikke tale grimt om hans far. - Undskyld. Jeg ville forberede ...

Rudolf gør nogle dumme ting, men det er, fordi han holder af os.

- Og jeg har været led mod ham. - Nu er du hård mod dig selv.

- Vi går nu, Håkan. - Jeg kommer.

- Du skal jo tale med Inger! - Ja, men ikke sammen med dig.

Er det takken for at køre rundt og jagte din syge familie?

Hvad havde du troet?

Karin, undskyld. Lad os tale om ...

- Hvor blev han af? - Han ville tisse i skoven.

- Kom, vi går. - Ja.

Jeg tror, der er et busstoppested.

- Hvad er det? - Det er faktisk til dig.

- En ring. - Nemlig.

"Jeg er ligeglad med, hvad folk tænker."

- "Du gør mig modig, Inger." - Må jeg se?

- Han vil virkelig ikke giftes. - Sune og Sophie skal giftes.

Jeg ved, hvor han er.

- Jeg må gå. - Du er jo lige kommet.

- Du ved vist ikke, hvad du laver. - Det ved jeg for en gangs skyld.

- Kan du standse båden? - Nej.

- Okay. Fint. - Sune skal hjem til sin mor.

Min morfar går glip af den vigtigste dag i sit liv.

- Jeg må hente ham. - Cringe.

Jeg er ligeglad med, om I tror, jeg skal hjem og drikke vælling.

Det skal jeg ikke, men jeg er ligeglad.

Jeg tror, I alle sammen gerne vil være ligeglade med, hvad folk synes.

Alle, der vil være ligeglade, skal rejse sig op.

- Nej, sid ned i båden. - Okay, I kan række en hånd op.

Nu gik den i stykker, men jeg kan tale højt!

Nu er det nok. Sæt dig hos mig.

- Jeg lovede at tage med. - Selvfølgelig skal du gå. Skynd dig.

- Sune, sæt dig ned. - Nej, sæt dig ned.

Sune, kom så ned!

- Du ved, hvad der sker, hvis du går. - Og hvis jeg ikke gør det.

Jeg ... fremtiden.

Jeg ... bekymring. Jeg vidste ...

Hej, Anna.

- Hvor er I? I må skynde jer. - Vi er på vej.

- Morfar kommer snart. - Ja.

Jeg må lægge på nu. Hej.

Okay. De er på vej.

- Hvad laver du her? - Jeg ved, hvor morfar er.

Det er her.

Jamen så ...

For helvede. Politiet.

Hvis du henter morfar, så klarer jeg det her. Løb!

- Den bil ... Det er jo dig. - Ja.

- Hvor blev du af? - Hvor blev I af?

- Vi skulle jo eskortere dig. - I eskorterede ikke mig.

- Jeg er jo her. - Du må stige ...

Nu triller du jo. Har du trukket håndbremsen?

Nej. Jeg har foden på speederen. Kan det være det?

- Så slip den. - Bremsen?

- Nej, speederen. - Jamen så kører jeg jo.

- Nej. - Se her.

- Du ... - Du løber hurtigt.

- Morfar! Vent! - Sune, slip rebet.

- Nej! - Slip rebet. Jeg vil være i fred.

- Det var Ingers bror. - Jeg er ligeglad. Du har ret.

Det er fjollet at gifte sig i den her alder.

Hav ikke ondt af dig selv. Du skal giftes i dag.

Giv mig rebet. Jeg sætter pris på, at du går op i det, Sune.

Nu sejler båden.

Sune ... Jeg gifter mig i dag.

- Men på min måde. - Godt, men hvad gør vi så?

- Skynd dig. - Tog du drikkevarerne med?

- Kan du styre, mens jeg klæder om! - Ja.

Det skal jeg nok klare.

Jeg kan godt forstå, I undrer jer.

Vi kender Helmer og ved, hvor ubeslutsom han kan være.

- Man kommer i tide til sit bryllup. - Nu må hun holde op.

- Tal ikke grimt om min familie. - Det gør jeg ikke.

- Det er ikke din familie endnu. - Hvad laver du egentlig her?

Er du inviteret? Er du pedel for det her fantastiske festlokale?

Her kommer datteren. Måske kan hun fortælle, hvor brudgommen er?

Far ... Vi fik ikke fat i ham.

Hvad? Men han var jo sammen med jer.

Lad os bryde op. Hvis de bageste rejser sig først for at undgå kø ...

Sådan.

Så fik du din havudsigt.

Inger, vil du gifte dig med dette ubeslutsomme fjols?

Ja.

- Du kan stadig godt redde det. - Hvad?

Når du kommer tilbage, så hold lav profil i nogle måneder.

- Det er okay. - Jeg vil fortælle, hvordan det er.

Nu sidder de ved lejrbålet og hygger sig.

Måske griber nogen en guitar, og de synger fællessang.

Alt det kunne du have været med til.

Skal jeg fortælle om min første lejrskole? Det springer vi over.

Du har virkelig svært ved at bestemme dig.

- Men jeg valgte rigtigt til sidst. - Ja, det gjorde du.

Jeg kan en god sang om skoven. Den handler om, hvad man må spise.

Kom.

Den lyder sådan her.

man må ikke spise havørn ikke spise svamp

ikke spise pindsvin ikke spise jord

- Nu skal I høre. Den her ... - Jeg aner det ikke.

Oversættelse: Louise Munk Alminde Scandinavian Text Service