All language subtitles for Min sosters born (Danemark) (1966).danois

Børneopdragelse er ikke
det problem, alle gør det til.

Anvender man psykologien på rette
måde, opstår der ikke problemer.

Under opdragelsen skal man
tage hensyn til barnets natur, -

- så den medfødte foretagsomhed
ikke bliver svækket.

Jeg skal kort trække de linier op,
som må følges.

1 : Man må ikke afbryde barnet
i dets beskæftigelse.

2: Det er klogest at lade barnet
sætte sin vilje igennem.

Sker det ikke, tager barnets
selvfølelse varig skade.

3: Det er forkasteligt at få barnet
til at udføre en handling -

- ved at love det en belønning.

4: Barnets fantasi skal frit
kunne udfolde sig.

Berøver man barnet
denne forsvars-mekanisme, -

- får man et reaktions-mønster
som regression og sublimering.

Følger man disse regler, undgår
man problemer i opdragelsen.

Da dette var sidste forelæsning
før ferien, -

- vil jeg slutte med at sige tak
for i år og på gensyn efter ferien.

- Hvor er han dygtig.
- Har du ikke læst hans disputats?

"Psykologi, den problemløsende
faktor i moderne børneopdragelse."

- Hvor skal han forsvare den?
- Om et par uger.

Godt, De kom.
Deres søster er i telefonen.

Ja, goddag, Else.

... så det er en fantastisk chance,
hvis jeg kan rejse med Peter.

Jo, det er sjovt, du ringer,
for jeg skal til København -

- og forsvare
min doktor-disputats den 7.

Måske kunne jeg bo hos jer
i 8 dages tid og forberede mig.

Det er jeg lykkelig for. Margrethe
er her og passer ungerne.

Det er umindelige tider siden,
du har set dem.

Du har ikke set vores yngste.

Så siger vi det. Så kommer
jeg fredag med flyvemaskinen.

Du må have vores adresse.
Du har ikke set vores nye hus.

Ja, nu skal du se ... der er her.
Så er jeg der.

- Fredhvilevej 11
- Fredhvilevej 11, ja.

(megen snakken)

Skynd jer nu lidt.

Og ingen knuste ruder.
Og gå ikke for sent i seng.

- Farvel, farvel.
- Vinke, vinke.

Og Blopper.
Pas nu på hans numse.

- Farvel, mor.
- Og hils endelig min bror.

Sig til ham, at jeg er ked af,
at jeg ikke fik hilst på ham.

Husk, at tage gaver med.

- Farvel, farvel.
- Kom så ind, børn.

Jeg løber lige over til Kirsten.

- Jeg håber ikke, de falder ned.
- Så får vi ingen gaver!

- Fredhvilevej er ikke længere, hr.
- Næh ... så står jeg af her.

- 16 kroner og 80, hr.
- Det passer.

Hvem søger De?

- Jeg troede, det var min svoger.
- Ja, den er god.

- Jo, men ...
- Se og forsvind!

- Jamen ...
- Ser jeg Dem igen, er det politiet.

Der var jo ikke noget med ...

- Edel ...!
- Der var jo ikke noget med ...

Kan du se ham?
Den lokker!

îSå er det din tur.

Hold fast på pilen. Pas på den
ikke slipper der. Sigt lidt lavere.

- Stå nu stille, ikke?
- Skynd jer nu lidt.

-Jeg gider ikke stå her hele dagen.
-Skyd så.

îPunkt 1: Man må ikke afbryde
îbarnet i dets beskæftigelse.

Nu ...!

- Der ramte jeg, fadme.
- Det var godt.

Dér er onkel Erik.
Davs, onkel.

Goddag, børn.

- Det er Michael, kan jeg se.
- Næh, jeg hedder Jan.

- Så må dét være Michael.
- Nul. Jeg er Wilhelm Telt.

- Så er dét Louise Charlotte.
- Nix. Jeg hedder Pusle.

- Og her er det sidste skud.
- Det er ikke et skud. Det er Blop.

- Blop?
- Ja, det kalder vi ham.

Hvad siger jeres forældre til,
at l leger Wilhelm Telt?

De er rejst. Men Margrethe er der.
Hun er ved at lave mad.

- (et skrig inde fra huset)
- Hun "var" ved at lave mad.

- Gør det ondt, Margrethe?
- Ja ...

Mit ben ...
jeg tror, det er brækket.

- Så skal du i gips.
- Hvordan skete det?

- Hun gled i en hest.
- En hest?

Man kan ikke glide i en hest.

Jo, den dér.

- Vi må have fat i en ambulance.
- Jaaaa!

- (Blopper græder)
- Højt for træets grønne top ...

- Hvad drejer man?
- 0-0-0.

- En ambulance til Fredhvilevej 11.
- Hurtigt!

- Skrub af med jer.
- Det er vores ambulance.

- Har du set den dér?
- Og her er et iltapparat.

Medisteren ligger i køleskabet,
og rødgrøden er kogt.

Der er tøj i vaskemaskinen.

Hundene skal have 1 4 stykker
med leverpostej.

Husk morgenbrød til søndag.
Og købmanden ... øl og sukker.

Og havregryn.
Hvordan skal det dog gå?

God bedring, Margrethe.

- God bedring, Margrethe.
- Ja, god bedring.

- Nu er vi helt alene, onkel.
- Hvor er det hyggeligt.

Onkel,
hvad laver du egentlig?

- Mad.
- Nej, når du arbejder.

- Nå, jeg er psykolog.
- Er det noget fint?

- Ja, det går mægtig fint.
- Hvad betyder det?

Det betyder ... det betyder, at jeg
interesserer mig meget for børn.

Jeg skal nok forklare det senere.

- Hvornår skal vi spise?
- Om lidt.

Gå bare ud og hent den lille.
Der er én til.

-Det må du hellere selv gøre.
-Det hysteriske kvinde-menneske.

- Tag et bolsje med. Det hjælper.
- Det skal vi ikke have noget af.

Det er forkasteligt. Børn skal
behandles som fornufts-væsner.

Hvad sagde han?

- Så skal vi ind og spise.
- Nej, jeg vil ikke.

- Jo, vi skal ind og spise.
- Nej, jeg leger med hundene.

Nej ... du kan ikke sidde herude
hele natten, vel?

- Jo, jeg kan.
- Nej, du kan ikke.

- Kom så ind.
- Nej, jeg vil ikke ind ...!

- Hvis du er sød og går med ind ...
- Lad være! Jeg siger det til mor.

Edel ... se dér.

- Nu går du med mig.
- Nej.

- Gå med ind, så får du et bolsje.
- Nej.

- Du får 2 bolsjer.
- Nej.

Hvad er der i vejen?
Kender du ikke den mand?

- Nej.
- Jo, det er jo ... jo, det gør ...

Det er jo onkel.
Det véd du godt, lille ... lille ...

- Hvad er det nu, du hedder?
- Edel, ring efter politiet.

- Næh, hør ...
- Jeg har advaret Dem, ikke?

Jeg bor jo derinde.
Det vil sige, det gør jeg ikke ...

De behøver ikke udtale Dem,
før politiet kommer.

Er det politiet?
Nu skal De høre ...

Hvad sagde De,
at adressen var?

Fredhvilevej 11. Jeg sender
et par folk med det sammen.

Det er der ikke tale om.
Bare jeg kunne indføre et ord.

Det er herovre.

- Det var mig, der fangede ham.
- Hvad drejer sagen sig om?

- En komplet misforståelse.
- Jeg stod og klippede hæk ...

- Navn ... Og bopæl?
- Andersen. Vi bor dér.

Vi er lige flyttet ind.
Vi så den mand lokke ...

- Lokkede?
- Lokkede De ikke med bolsjer?

- Jo, men ...
- Tog De hende ikke i armen?

- Jo ...
- Et øjeblik. Hvis De vil lade mig.

- Navn ... Og bopæl?
- Andersen. Øh ... Lund, Erik Lund.

- Århus.
- Ja, han har intet her at gøre!

- Det er han fadme længe om.
- Ja, jeg er sulten.

Gud véd,
om den ikke har fået nok?

- Der holder en politibil.
- Det er løgn.

- Har vi lavet noget?
- Næh.

Blopper skal også se politibilen.

Vil De benægte, at De belurede
min datter, der tog solbad?

- Nej! ...
- Dér kan De se.

Hvad er der, onkel?
Er du blevet arresteret?

- Børn, kender l den mand?
- Ja, det er vores onkel.

- Du kender ikke den mand, vel?
- Jo, det er min onkel.

- Har han tilstået?
- Edel, ti stille!

Det kunne ligne
en misforståelse.

Tillader De,
jeg trækker mig tilbage?

Kom så, Louise Charlotte.

Åh, børn ... den mand,
er han jeres onkel?

Ja, han er en fin mand.
Han er psykopat.

- Hvem siger det?
- Det siger han selv.

Det betyder, at han interesserer sig
meget for børn.

Edel, mærk dig mine ord:
Den mand er farlig.

- Det smager underligt.
- Det er udmærket.

Det er pølse.
Tag nu bare og spis, børn.

- Hej ... Davs, onkel.
- Goddag, Rikke.

- Skal du ikke have noget at spise?
- Niks, jeg skal op og læse.

- Hun er på afmagring.
- Det er hun altid. Hun er skør.

- Er hun det?
- Hun er i en vanskelig alder.

- Hvem er så den kuvert til?
- Til Nikolaj.

- Til hvem?
- Nikolaj. Det er min ven.

- Hvor er han?
- Dér. Kan du ikke se ham?

- Det er noget, hun leger.
- Nej ...!

Åh, selvfølgelig kan jeg se ham.
Goddag, Nikolaj.

Skal du ikke have lidt
at spise, Nikolaj?

- Onkel, "kan" du se ham?
- Ja, det er et kendt fænomen.

Et eklatant eksempel
på infantile hallucinationer -

- opstået som reaktion
på inadekvate stimuli -

- fra den
fænomenologiske omverden.

Hvorfor indtager det unge
menneske ingen føde?

- Hvorfor spiser han ikke noget?
- Han skal mades.

Se nu her.

Først tager du ham på skødet.
Så får han lidt mad på skeen.

Brrrr ... nu kommer den store
flyvemaskine ind i Bloppers mund.

- Prøv så selv.
- Skal jeg?

Brrrr ...
Og hvad så?

Nu kommer den store flyvemaskine
ind i Bloppers mund.

- Nu kommer den store ...
- Du har ikke ret mange børn, vel?

- Børn?! Gud fri mig.
- Man må ikke sige gud.

- Nå nej. Jeg har ingen børn.
- Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke ... Det véd jeg ikke.
Brrrrr.

- Hvorfor ikke?
- Hvorfor ... jeg er jo ikke gift.

Og man kan ikke have børn,
når man ikke er gift.

Ha ...!

Havde du haft en kone,
havde vi ikke stået her.

- Hvorfor har du ikke en kone?
- Hvorfor og hvorfor?

Det er ikke ligetil at besvare.

Kan du ikke lide damer?

- Jo ...
- Hvad for en type?

- Det véd jeg virkelig ikke.
- Jeg kan lide de lyse med barm.

Lotte, knap mig op i ryggen.

- Hvor er hans pyjamas?
- Han skal bades først.

Han skal bades først
... i badeværelset.

(vandet sprøjter)

Nu fylder han fadme hele karret.

Føl med albuen,
at vandet ikke er for varmt.

Albuen? Hvorfor det?

Den har samme temperatur
som Bloppers numse.

(der lyder et stort plask)

Lad som ingenting.
Blop, du kommer ikke i bad i aften.

- Skal vi få lagt Blopper i seng?
- Ja, hvor?

- Derinde hvor du sover.
- Hos mig?

- Syng så.
- Ja, syng så.

- Hvad skal jeg synge?
- Syng en sang for Blop.

Kryb kun i kraften
og mel dine kinder

folket betaler
til moders ...

Kan du ikke en anden én?

- Det kan vi.
- Ja, sæt dig ned ... Rikke!

- Rikke, kom så din skovl.
- "Ja."

Vi skal synge
Bloppers aftensang.

Lille Blop
nu skal du sove

nu begynder
alt det sjove

du skal
ind i drømmeland

skynd dig
lige så stærkt, du kan

alfebørn og elefanten

springer buk
på sengekanten

tre pingviner
og en struds

kører rundt i omnibus

en lang giraf
med træsko på

slår takten
klip-klap-klip

mens musen danser
let på tå

på missens næsetip

nisser bygger
på din dyne

raskt en fin musik-tribune

hvor de muntert spiller op

sov nu lille søde Blop.

Han sover.

- Onkel, du skal vågne ...!
- Hvorfor det?

Fordi du skal lade,
som om du sover.

Lad som om du sover,
indtil Blopper er faldet i søvn.

lkke tale om. Jeg skal arbejde.
Jeg skal ned og skrive.

Kan Blopper lægge sig?
Vil du være sød og lægge dig ned?

Du kan lige så godt
gøre det med det samme.

Kan du sove? Luk øjnene.
Nu skal du se.

Nu skal onkel sove ... lukke øjnene.
Næ, lukke øjnene. Sådan.

Lukke det ene øje og det andet,
og så lægger vi os ned og sover.

(Blopper griner)

Hør nu, hvad onkel siger.
Lukke øjnene og lægge sig ned.

Nu lukker sig mit øje,
for synd og sorg -

- og far og mor og Nikolaj
og onkel Erik.

- Hvad med os?
- l kan bede for jer selv.

Hvor kom jeg nu til ...
far og mor og Nikolaj.

- Og hundene!
- Ti så stille.

Og onkel Erik og Margrethe.
Gør hende ikke for hurtigt rask.

- Amen. Giv mig så et bolsje.
- Øjeblik. Kære Vorherre.

Det har været en udmærket dag
med både politibil og ambulance.

Hvis det ikke er for meget forlangt,
så send en brandbil næste gang.

Amen. Giv mig så det bolsje.

- Godnat, børn, og sov godt.
- Onkel, du skal kysse os.

Jaja ... Nu?

Godnat. Sov godt.

- lkke mig.
- Heller ikke her.

Du må ikke ... Du må ikke
slukke lyset, før vi sover.

Nej, nej.
Sov nu godt børn.

- Du må ikke lukke døren.
- Nej ... jeg lader den stå åben.

Har du husket
at lufte hundene?

- Ja, ja, ja.
- "Godt."

(lyden af klavermusik)

- Gør det noget, jeg ta'r en whisky?
- Nej, nej.

Det kan han sgu ikke, det dér.
Spille.

Bare vent,
til vi går i gang om lidt.

- Undskyld, hvem er De?
- Poul.

- Hvem er De?
- Fru Berg ... Fru Bergs bror.

Min søsters bror.

- Jeg ser, at De er langhåret.
- Ja.

- Jeg forstår Dem godt.
- Nå.

De befinder Dem
i en marginal-situation.

Jeg siger, De befinder Dem
i en marginal-situation.

Det er en reaktion på de opståede
primitive tera-seksuale impulser, -

- som egoet neutraliserer
ved en forsvars-mekanisme, -

- der giver sig udslag i en
feminisering af fremtoningen.

Nå.

Det er derfor, ikke?
At De er langhåret.

Nå nej. Det er,
fordi pigerne er vilde med det.

Men det er måske derfor,
at De har den dér på?

Hva'? ... Nej.
Det er, fordi mit tøj er vådt.

- "Hej, hej."
- Der er de.

- Hej. Det er min onkel.
- Hej.

Det er Niels, Lis, Kirsten,
Torben, Dorte og Maria.

(løber larmende ud)

(høj musik)

l love you, my darling
love you, my darling for ever

l love you, my darling
love you because you are you

you are mine and l am yours
l am yours and you are mine

l love you for ever, l love you
my dear, l love you, l do ...

- Hvad laver du, onkel?
- lkke noget. Hvad laver du?

Jeg glemte min aftenbajer.

- Vil du have en tår med?
- Næh tak ...

Undskyld, jeg spørger.

- Har du husket at lufte hundene?
- Nej, men jeg gør det nu.

Godt.

(fortsat høj musik og sang)

Det er umuligt at sove
i det spetakel.

Det er umuligt at sove.
Edel, ring til politiet. Skynd dig.

Edel, kom og se.

- Er det "ham?"
- Ja, hvad mener du.

Vuffi ... Bjørn?
Vuffi ... Bjørn?

- Hvad foregår her?
- Jeg lufter hundene.

Det vil sige, det gør jeg ikke.
Da de var her, luftede jeg dem.

Der er klaget over støjen. Véd De
ikke, at det er forbudt at støje -

- for åbne vinduer efter kl. 22?

Hvis De ikke kan lade være med
at støje, så få vinduerne lukket.

- Godnat.
- Godnat ...

Vuffi ... Vuffi?
Bjørn?

Bjørn ... Vuffi ...

my heart belongs to you
yes, my heart belongs to you

my heart belongs to you
yes, my heart belongs to you

only you, only you, only you

only you, only you, only you

only you.

(musikken hører op)

Godmorgen.

Av, for søren.

(barnepludren)

- Onkel, du skal vågne.
- Hvorfor skal jeg det?

- Vi skal have børnene i skole.
- Ja ...

- Stå så op!
- Jeg kommer nu.

Lotte, du skal op.

Hun skal først i skole
efter sommerferien.

Skal hun det?
Det er der jo længe til.

- Michael, du skal op i skole.
- Nej, for skolen er brændt.

Der kom en pyroman.
Han tændte ild til hele skolen.

Så futtede den af.
Så kom brandbilerne.

Babu, babu.
Det var så skønt.

Tag dig ikke af hans historier.

Ah, et af de kendte tilfælde
af børns fantaseren.

En typisk form for eskapisme.

- Jeg går også i søvne.
- Uhyre interessant.

Søvngængeri er et eklatant udtryk
for uløste sjælelige faktorer,-

- som individet ikke
kan ko-ordinere.

- Nå. Vi plejer at binde ham.
- Det må l endelig ikke gøre.

Hold så op med det vrøvl.

- Jan, du skal op i skole.
- Jeg tror, jeg er syg.

Er du syg?
Må jeg se tungen.

- Der er ikke noget.
- Det er ikke tungen, der er syg.

- Så må vi tage din temperatur.
- Hvor er jeres termometer?

- Det er gået i stykker.
- Jeg har ét ...

Det er et fint amerikansk et.

lnd med det.
Nej, ikke dér. Det er her.

- Det er den forkerte ende.
- Nej, nej, det er til mundhulen.

Så, nu må det være nok.
Ud med den ... Så skal vi se.

- 40,2 ...! Næh, hør.
- Så dør du.

- Hvad ... tror du det?
- Lad mig selv se.

Nej, 36,8.

Nå, men så er det op.
Klokken er mange.

Synd, at han ikke har
nogle børn selv ... onkel.

- Han kan jo bare gifte sig.
- Det har han ikke forstand på.

- På hvad?
- Damer.

- Kender vi ikke nogen?
- Hvad med mor?

- Hun er jo gift, din ånd.
- Nå ja.

Der er nok ingen, der vil have ham.
Han er for gammel. Mindst 60.

- Bare han er millionær.
- Han har ikke engang bil.

Vi må finde på noget.
Vi må skaffe en kone.

Kunne vi ikke fange én til ham?
Ligesom Maverick?

Ja, vi kvinder vil erobres.

- Hvor mange skal l have med?
- "Du kan nøjes med 6 til hver."

Hvor er leverpostejen?

Er det ham?
... Bjørn, hvor er leverpostejen?

Den stod her.
Føj, føj.

Den gode leverpostej.

- Hvad er klokken?
- 20 minutter i 8.

- Hvad har du for?
- Regning, geografi og dansk.

Det er ikke sundt at læse lektier,
mens man spiser.

- Nej, men nødvendigt.
- Det er noget andet ...

Pusle, stik ned og sig, jeg bare skal
have te og brød med skrabet smør.

Tror du, det er Kystens Perle,
du bor på?

Onkel, du har glemt
at dække til Nikolaj.

Om forladelse.

Rikke skal have to stykker brød
med meget smør på og kaffe.

Ja, ja.

Giv mig så noget mælk.

Onkel, du skal lige høre mig.

Oh, på dit kyske leje

du, mit hjertes attrå
ømt mit øje skuer.

Oh, på dit kyske leje,
du mit attrås ...

Det kan jeg godt.
Giv mig lidt kaffe.

Dit lyse hår som stærke ...

... som stærke gyldne luer
mod barmens marmorhvide buer

mod barmens marmor ...
mod barmens mormorhvide buer

der bæver og sig hæver blidt
med sødmefyldte druer

der bæver og sig hæver blidt
med sødmefylde druer

Det ligger formentlig her omkring.

to slanke ben som søjler

der knejser
... mod et himmelsk hvælv

oh, elskovs fryd
oh, hjertes skælv

mod kærligheden selv.
Hvad er klokken?

- 10 minutter i.
- Gud, jeg er skredet.

- Drenge, hvad med maden?
- Det har vi ikke tid til.

- Onkel, det sner.
- Ja, det sner. Det gør det.

- Vi skal ud og kælke, Nikolaj.
- Ja, gå du ud og kælk.

- Det kan ikke sne i et hus, vel?
- Jo, det kan det glimrende.

Nå, undskyld jeg spørger.

Kom og se.

Pusle, kom.

- Blopper har revet hul på dynen.
- Hvor er det skægt.

Jaja.

Derinde på kirkegården
ligger jeres bedstemor.

- Ligger hun derinde?
- Nede i jorden altså.

- l jorden?
- Så må vi grave hende op.

Ja, vi må have hende op.
Hvor plejer jeres mor at handle?

- Dér bor vores grønthandler.
- Nå, så svinger vi.

Bjørn, du gør med.

Vi stiller den her.
Hold lige Bjørn, ikke?

Du holder Vuffi.
Pas endelig på.

- Tak, værsgo.
- Jeg skal have nogle kartofler.

- Æggeblommer?
- Næh tak, kartofler.

- Hvad hedder de?
- Erik Lund.

- Altså ikke æggeblommer?
- Gør det ikke så svært.

Jeg skal bare have
nogle almindelige kartofler.

- Hvor meget skal De have?
- ... 10 kilo.

- 10 kilo ...
- Og nogle asparges.

- Hvor mange?
- 6 kilo.

- 6 kilo?
- Ja ... Er det for lidt, tror De?

- Til hvor mange?
- 6.

- Så er 1 ½ kilo rigeligt.
- Jamen, så siger vi det.

Pusle og Lotte, så går vi.
Vi skal lige ind hos købmanden.

- Jeg er sulten.
- Det varer heller ikke så længe.

Bjørn, ud i haven.
Ud og leg i haven.

Lotte, og tag den her.
Så skal vi lige have Pusle ned.

Og kartoflerne.
Kan du have kartoflerne?

De er så tunge.

- Onkel, det er ikke Blop.
- Hvad er ikke Blop?

Det er jo ikke ... du er jo ikke.
Hvor er så Blop?

- Mit barn ... mit barn er væk!
- Hvad er der dog sket?

Det må være ham,
der gik med børnene før.

Gik han dén vej?
Efter ham!

Skal vi ikke beholde ham?
Han er sødere end Blop.

Dér er han. Grib ham.

- Mine damer, kan jeg hjælpe?
- Han har stjålet damens barn.

- Det undrer mig ikke!
- Slå ham ned!

Nej, det forbyder loven.
Edel, ring til politiet.

- De bliver her.
- Bliv her til politiet kommer.

- De to er måske også Deres?
- Ja ...! Det vil sige, nej.

Hej, Blop,
hvor har du gjort af onkel?

Vi må hellere tage ham med.

Nu kommer politiet.

- Det er her.
- Det er mig, der har ringet.

Nå, er det Dem?
Hvad er der så i vejen nu?

(damerne taler i munden
på hinanden)

- Lige et øjeblik.
- Må jeg?

Det hele er
en komplet misforståelse.

- Jeg troede, det var min nevø.
- Og min datter var hans svoger!

- Ja, den kender vi.
- Et øjeblik, mine damer.

- Hvor er Deres nevø så nu?
- Jo, forstår De ...

Onkel, hvorfor har du stillet Blopper
uden for grønt-forretningen?

Så går vi, Edel.

Kom så, drenge.

Vi begynder uden lasso.

Der kommer én.

Der er én.

- Er De forlovet?
- Hvad rager det dig?

Dum skovl.

Ja, hun er sød.
Hende snupper vi.

- Er De forlovet?
- Næh.

Har De noget imod
at blive erobret?

Jeg har altid ønsket at blive
bortført på en hvid hest.

- Én, som Maverick?
- Ja, noget i den retning.

Kan vi skaffe en hest? ... Vi har
en lasso. De kan blive bundet.

Ja, det hjælper noget på det.

Højt for træets grønne top
strålerjuleglansen ...

- Fejrer l jul derinde?
- Det er Blop, der har slået sig.

Det er det eneste, der kan
få ham til at holde kæft.

... først skal træets vises
siden skal det spises.

Onkel, han er holdt op.

- Med hvad?
- Med at græde.

Onkel, se,
hvad vi har fundet.

- Hvad er det for noget?
- Det er en dame. Værsgo.

Lisbeth Andersen.
Jeg bor inde ved siden af.

Erik Lund.
Jeg er min søsters børns onkel.

Jeg passer børn, mens
forældrene er ude og rejse.

Undskyld, det i går.
Jeg ville ikke være indiskret.

Det skal De ikke tænke på.

- Vil De ikke sidde?
- Det kan jeg ikke.

- Så løs hende, onkel.
- Åh ja.

Så laver vi kaffe imens.

Man kan næsten ikke se,
hvor der er hæftet ende på den.

- Siger han noget til hende?
- lkke et slag.

Så ... nu skal jeg lige ...
Nu fik De Deres frihed.

- Vil De ikke sidde ned?
- Jo tak.

- Tak.
- Tak for det.

- Vil De ikke have ...
- Nej tak, jeg bruger ikke noget.

Det gør jeg heller ikke.
Jamen, så ...

- Ja ...
- Sig nu noget til hende, onkel.

Noget pænt.
Du kunne jo godt i morges.

- Ja, hvordan var det, Michael?
- Det var noget med:

Hun var dit hjertes attrå
på dit kyske leje.

Klarer De virkelig
alt det her selv?

- Ja, det er da ingenting.
- Sig til, hvis jeg kan hjælpe Dem.

Det var pænt af Dem.
Men det går udmærket.

- Jeg må se og komme hjem.
- Nej, bliv bare her.

- Jeg skal spise middag.
- Vi har masser af mad.

- Vi har asparges.
- Mine forældre venter på mig.

- De kommer i morgen, ikke?
- Jojo.

- Tak for kaffe.
- Så skal jeg vise Dem ud.

- Farvel.
- Farvel, farvel.

lh altså. Kom så.

Lotte, læg Blopper i seng.
Vi skal tale med onkel.

- Om hvad?
- Skrid.

Onkel ... kom herind.

Når vi nu præsenterer
en dame for dig ...

Så kunne du godt sige
noget pænt til hende.

Véd du ikke,
hvad man siger til damer?

Ærligt talt, jeg er
ikke særlig god til det.

- Synes du ikke, hun er smuk?
- Jo, det ...

- Elsker du hende?
- Elsker ... jeg beundrer hende.

- Hvad vil det sige ... beundrer?
- Jeg beundrer hendes udseende.

Næste gang siger du, at hun
har en mægtig pæn kjole på.

Damer elsker,
at man roser deres tøj.

Så siger du, at hun
har nogle store øjne ...

- Hej ...
- Skal du ikke spise?

- Hvad er der? Er du syg?
- Nej, gid jeg var.

- Det må du ikke sige.
- Hvad er der ved livet, onkel?

Det er én stor sum af lidelser.
Jeg synes, jeg har oplevet alt.

Jeg ser ingen grund
til at fortsætte.

Rikke, det er da dejligt at leve.

- Er det? ... Hvorfor?
- Det er dejligt, at solen skinner.

- Fuglene pipper, græsset er grønt.
- Hvad dejligt er der ved det?

Ja ... for eksempel ...
ja, der er for eksempel ...

- (telefonen ringer)
- Det var telefonen.

Hallo? Hej, Poul.
... Kl. 7? Den er mægtig.

Hej så længe.

Der er noget,
jeg vil tale med dig om.

Det der med at leve.

Jeg har ikke tid lige nu. Jeg skal
klædes om. Jeg skal i biffen.

- Det var livet ...
- Jeg skal klædes om.

Jeg skal nok tale med dig i morgen,
hvis du er trist.

(sætter musik på)

Det er en dejlig dag i dag
det kan vel ikke forundre

for solskin er der masser af
og alle fugle er muntre

det hele har en stemning af
jeg-véd-slet-ikke-hvad

fordi, fordi, fordi, fordi
jeg bare er så glad

du lille spejl på væggen der
som fylder alle med løgne

fortæl mig, hvorfor pigen her
i dag har smilende øjne

hvis ikke du kan svare
er det bedst, vi hjælpes ad

fordi, fordi, fordi, fordi
jeg bare er så glad

det er en dejlig dag i dag
for nogen er livet besværligt

det kan jeg ikke tage mig af
jeg synes det hele er herligt

jeg er så ubekymret
som et ubeskrevet blad

fordi, fordi, fordi, fordi
jeg bare er så glad

fordi, fordi, fordi, fordi
jeg simpelt hen er glad.

Dér er han.
Pas på ryggen, Maverick.

Skyd dem nu.

Kom nu.
Dér er han igen.

Skyd, Maverick!

Det er fadme for dårligt.

- Hvor er onkel?
- Hvor ser du ud!

- Mon det kommer igen?
- Næh.

- Hvad er dét for en bog?
- En, som onkel har skrevet.

Hør: "Det er klogest at lade barnet
sætte sin vilje igennem."

"Man må aldrig tvinge barnet
til noget, det ikke har lyst til."

"Man bør aldrig bremse børn
i deres udfoldelser."

Hør: "Man må aldrig hidse sig op
eller lægge hånd på børn."

- Hvad er lægge hånd på børn?
- Få en på skrinet.

- "Men rose dem så tit som muligt."
-Står der det?

- Det er løgn.
- Så se selv.

Dér er du. Nu glider jeg.
Du skal ikke sidde og vente.

Husk at sige godnat til de små.

Lille Blop, nu skal du sove
nu begynder alt det sjove

du skal ind i drømmeland
skynd dig lige så stærkt, du kan

alfebørn og elefanten
springer buk på sengekanten

3 pingviner og en struds
kører rundt i omnibus

en lang giraf med træsko på
slår takten: klip-klap-klip

mens musen danser let på tå
på missens næsetip

nisser bygger på din dyne
raskt en fin musik-tribune

hvor de muntert spiller op
sov nu, lille, søde Blop.

(traller)

Kom så, Michael.
Vi skal i skole.

- Michael, kan du komme ned!
- Jeg skal have fat i min drage.

- Hvorfor er du nervøs?
- Han kan jo falde ned.

Du véd godt: "Man må aldrig
bremse børn i deres udfoldelser."

- Sludder. Han kan brække halsen.
- Du har jo selv skrevet det.

Kan du komme ned øjeblikkelig!

- (et hårdt bump)
- Michael?

- Godt, det ikke var mine nye sko.
- Kom. Vi har kun 7 minutter.

Hej, drenge.

- Godmorgen. Hvordan går det?
- Jo, det går helt godt.

Der er et husgernings-kontor
"Lynet", hvis det skulle knibe.

Arh ... jeg klarer den.

- Jeg skal skynde mig.
- Farvel.

Lotte ...!

- Lotte ... hvad laver l?
- "lngenting."

- Det skulle være en overraskelse.
- Vi hjælper dig med at gøre rent.

- Se, hvor fint det bliver.
- Ja, det er nydeligt.

Tak "skal" du have ...!

Her lugter brændt.

Pyh ...! Pyh ...!

Åh ...!

"Lynet."

Husgernings-kontoret ...

(energisk banken)

Er her frokost med?

Er her frokost med?
Jeg kommer fra "Lynet".

- Nå ja, goddag ... Ja!
- Godt.

- Skal jeg ...
- Næh, det ordner jeg.

(griner)

Det er ikke af luksus,
der bliver gjort rent.

- Gu' hvor er han dejlig.
- Man må ikke sige Gud.

Gud, hvor er hun kær.
Nu må mor se at komme i gang.

- Har du nogen børn?
- Det har jeg ikke.

- Hvorfor er du så mor?
- Hun er også kær, hva'?

Hun er så logisk.
Nu skal jeg vise Dem til rette.

Bare vis mig, hvor gulvskrubben
og støvsugeren er.

Véd De,
hvad forskellen er på en flodhest?

Den svømmer hurtigere,
end den løber.

(griner)

- Den forstod du, hva'?
- Det var sgu morsomt.

Jeg kan mange, mange flere.
Jeg har humoristisk sans.

- Hun var mærkelig.
- Ja, men skæg.

- Der var noget med den her ...
- Det klarer jeg.

Jeg er vant til at klare mig selv.
Fra jeg i vuggen lå ...

l kan godt gå ud og lege,
mens frøken ... øh ...

Petersen ...
med to f'er som i hest.

- Jeg har noget arbejde, som ...
- lkke her. Så er det ud.

(mumler)

Jeg elsker de grønne lunde ...

(Blopper græder)

Højt for træets grønne top
stråler juleglansen.

(der spilles højlydt på klaver)
l alle de riger lande ...

- Har du fået en sveder i dag?
- Nej.

Jeg elsker den gamle
den vaklende rønne

den plet, hvor jeg lyset
for første gang så

og tanken om dage
så lyse og skønne

men det kan l andre
slet ikke forstå.

- Har De tænkt på frokost?
-12 stykker rug og 2 stykker fransk

Det var ikke det, men om
De og jeg skulle sørge for ...

- Har De sagt det på "Lynet"?
- Næh, men ...

lkke, når det ikke er bestilt.

Skidt, lille ven, hvis De tager
frokosten, tager jeg middagen.

Kvinden er føjelig
yndig og bøjelig

ret som den unge lind

tra-la-la-la-la

- Skal nogen have flere deller?
- Nej tak.

Det var ualmindelig dejlige deller.

Og så var der ingen ben i.
Og véd De hvorfor?

Fordi jeg bruger mine ben
til at gå på.

- Ha, ha, ha.
- Nå, dén forstod du.

Nå, børn, nu er det sengetid.

Jeg elsker de grønne lunde ...

Hjælp, hjælp, hjælp!!!

- Frøken P ...
- "Hjælp, hjælp, hjælp!!!"

Edel, ring til politiet.

- Det er bare mig.
- Er det "Dem ...?!"

Der var en kvinde, der skreg
i det hus. Det lød som mord.

Hvem har sendt bud efter jer?

- Det har jeg.
- Hvorfor det?

Lille frue, når en forsvarsløs
kvinde råber om hjælp, -

- må man foretage sig
et eller andet.

Jeg er ikke frue, men frøken.
Og jeg er ikke forsvarsløs.

- Et øjeblik, lille frue ...
- Frøken ...!

Politiet kommer altid, når
man ikke har brug for dem.

Når man har brug for dem,
er de der ikke. Forstod De den?

Tror De ikke, mor kan klare
sådan en snothas selv?

Mandfolk ...?!
Vorherre bevares.

Det er en komplet misforståelse.
Det var min nevø ...

Nå, dét var det. Jeg synes,
at De skulle tale med en psykolog.

Godnat.

Godnat.

Kan du ikke bare lige gå?

Kan du ikke gå lidt væk?

Du kan da gå lidt væk.

"l skal ikke være bekymrede,
det skal nok gå."

"Jeg får ikke
skrevet ret meget" ....

- (det banker på døren)
- Entrez.

Bonjour, monsieur, dame.
Har De sovet godt?

- Qui, très bien.
- Det er dejligt vejr i dag.

- De må have en god dag.
- Merci.

- Hvad sagde hun?
- At jeg så godt ud.

- Gjorde hun dét?
- Nej, at det var godt vejr.

"Tiden flyver, børnene forstår
at holde én i ånde."

- "Det er nogle livlige børn, l har."
- Ja, det er det.

"lsær beundrer jeg
deres store opfindsomhed."

Nej, kom med benzinen.

Det er så skønt, så skønt.
Har du ringet efter sprøjterne?

- Ja, de er på vej.
- (udrykningshorn høres)

Blop ...

- Må han vågne nu?
- "Ja."

Det må du godt.
Nyd det så.

Her kommer vi
godmorgen, godmorgen

med morgenmad og kaffetår

det skal du ha' i dag
fordi du ta'r dig af

din søsters børn

vi skænker kærligt kaffen op
en ekstra sukkerknald fra Blop

har du fortjent at få
fordi du passer på

din søsters børn

du véd nok, det er fars dag
så skal hver far ha'

kaffe på sengen, det er klart

du er en vældig sød onkel som
nok er værd at hygge om

så du skal også ha' det rart

du er en vældig sjov vikar
og hvis du selv blir rigtig far

så får du hip hurra
en anbefaling fra

din søsters børn.

Tak ... hov, kaffekanden.

Skidt med det,
vi har kaffe nok.

Det er Fars Dag,
nu bliver det onkels dag.

Det er vel nok sødt af jer.
Sikke en overraskelse.

Der sker ikke noget, hvis en
enkelt kop blev smadret, vel?

- lkke en enkelt ...
- Heller ikke 4?

Bjørn, du fylder så meget.

Han er nok gravid ... Du véd
måske ikke, hvad gravid er?

- Jo ... jo ...
- Det er at få små børn.

Véd du måske ikke,
hvordan man får små børn?

- Jo ...
- Må jeg så høre?

Nå ... nej ... jeg kan
ikke huske det alligevel.

- Du véd det altså ikke.
- Jo ... jeg mener, nej.

Nu skal jeg fortælle dig det.

Når faderen giver moderen et æg,
så får hun en pige.

Når moderen giver faderen et æg,
så får han en dreng. Færdig.

- Det er meget nemt, ikke?
- Det lyder enkelt.

Se dér.
Hvad synes du?

Véd du, hvad jeg synes?
Spild af papir.

Tak for mad ... Jeg er
forresten ikke hjemme i nat.

- Hvad er du ikke?
- Vi skal ud og ligge i telt.

- Hvem skal ligge i telt?
- Poul, mig og de andre.

- Hvorhenne?
- l Rungsted. Hos en bondemand.

- Hvad skal l lave der?
- Vi skal have det skægt.

Hvad vil dine forældre sige?
Nej, det går jeg ikke med til.

- Alle de andre må.
- Absolut nej.

Onkel, hør her,
hvad du har skrevet.

"Unge har godt af at være
sammen med jævnaldrende."

"Ethvert ønske om samvær bør
støttes." Hvad siger du til dén?

Udmærket, udmærket. Så tager vi
ud og ligger i telt alle sammen.

l kan ikke være i vores telte!

- Vi har et telt, der er meget større
- Skal vi se at komme af sted.

- Har du husket Bloppers potte?
- Ja, ja.

1 voksen, "5" børn og 2 hunde.

- Toget er kommet.
- Er det dét?

Så får l billetterne,
så kan l løbe i forvejen.

Hvis du bliver væk for os,
så mødes vi på Rungsted station.

Hvor er hundene, onkel?

(der fløjtes afgang)

Vi ses på stationen.

Hallo ...! De må køre mig
til Rungsted station aldeles ...

Undskyld,
det er en misforståelse.

Hallo ... hallo ...
Vil De køre mig til Rungsted?

- Sikke en rædsom hat.
- Nu skal du ikke være uartig.

Jeg er ikke uartig.
Den "er" rædsom.

- Er l helt alene?
- Nej, vi er "5".

Onkel var med i begyndelsen,
men så blev han kørt over.

Han stod på kanten af perronen,
mens toget kom susende.

Så faldt han ned og blev
kørt over i 3 dele.

Det var da forfærdeligt.
Og så?

Så kom ambulancen babu-babu.

- Det var skønt.
- Hvad nu med jer?

- Vi skal ud og ligge i telt.
- (Blopper græder)

Højt for træets grønne top
stråler juleglansen ...

Kom så.

- Så er vi i Rungsted.
- Der er han sørme.

- Hvem er nu det?
- Det er vores onkel.

(pludren, nynnen og gøen)

- Hvor langt er der egentlig?
- Derned, om hjørnet og 2 km.

Øv, dér kommer de.
Så er freden forbi.

- Hvor må vi være?
- Dernede.

- Nå ... så må vi jo ...
- Nu slår vi teltet op.

Du skal ikke gøre noget.
Det er Onkels Dag.

- Onkel, er det din første telttur?
- Nej, den sidste.

Fold det ordentlig ud.
Så sætter vi pløkkerne i.

- Dér er sørme Lisbeth.
- Ja, kom, onkel.

- Dav, Lisbeth.
- Dér er brødrene Maverick.

Vi er på telttur med onkel.

- Er dét alle Deres børn?
- Nej, det er nogle, jeg passer.

Hvor morsomt, at vi skulle mødes
her. Er De også på skovtur?

Nej, jeg er barneplejerske
på et børnehjem.

Vil De ikke sætte Dem derop
og sludre lidt med onkel?

Jo, det vil jeg da gerne.

l kan lege her så længe.
Jeg kommer snart.

Peter, hold op med at slå Hans
med den skovl.

Hold op,
ellers får du en endefuld.

- Læg aldrig hånd på børn.
- Jo, en lille velanbragt endefuld.

Man må aldrig
lægge hånd på børn.

Et slag virker frustrerende
på barnets udfoldelses-trang.

- De får smadret hovedet.
- Det er jo ikke dét.

- Det véd jeg ikke rigtig.
- Men det véd jeg.

- Nu skændes de fadme.
- Hvad?

Lotte, find nogle røde sodavand.

Børn har det skidt,
hvis de ikke véd, hvad de må.

Børn skal have kærlighed
og en endefuld på rette tid og sted.

Børn skal have afløb for deres
følelser. Også de aggressive.

- Dog må børn ikke slå de voksne.
- Tænk, ikke?!

Det kan give børn skyldfølelse.

De taler som en psykolog, der
aldrig har haft med børn at gøre.

Det er jeg også.

Hygger l jer? ... Værsgo.

Skål.

Sig nu noget pænt
til hende.

Har onkel ikke sagt, at det
er en pæn kjole, De har på?

- Nej ...
- Den klæder Dem skam.

Véd De,
hvad onkel også har sagt?

Han forundrer sig meget
ud over Deres udseende.

Han siger også,
at Deres øjne er store.

- Og Deres barm er som cement.
- Nej, som marmor.

- Deres ben er som ...
- Stolper.

Ti nu stille.
Det har jeg aldrig sagt.

Er de ikke pragtfulde?
Hvor jeg elsker børn.

Jeg vil have en hel masse.
Vil De ikke også?

Jo ...

Må vi sige du til dig? Må onkel
også? ... Så skal l drikke dus.

- Nå, så må vi jo ... Erik.
- Lisbeth.

Kys hinanden.
Kys så!

Nej, ikke sådan ét.
Ligesom Maverick.

Sådan her.

- Er det her, man skal finde dig.
- Hvem er nu det?

Han hedder Bent.
... Fik du ikke min besked?

- Jeg henter dig, som vi har aftalt.
- Jeg ringede til dig.

Der er lavet om på vagterne.
Jeg må blive her i nat.

- Åh ... det er Bent Smith.
- Erik Lund, goddag.

- Så kan jeg vel tage af sted igen?
- Ja.

- Det var synd.
- Tænk ikke på det. God vagt.

- Vil De ikke ...
- Næh tak, jeg har travlt.

Har du set den vogn?

Det er jeg ked af.
Jeg vidste ikke, at De ... du var ...

Det er jeg heller ikke.
Det gør ikke noget.

- Se på mig.
- Det gør ikke noget.

Du er meget sød, Lisbeth.

Jeg må hjem med mine børn.
På gensyn.

Så, unger, så går vi igen.

- Er det jeres far?
- Nej,vores onkel ... de skal giftes.

- De skal have masser af børn.
- Damer er vilde med ham.

Kan du huske hende, der råbte:
"Jeg elsker dig, jeg elsker dig."

Først ville hun skyde onkel.
Så ville hun skyde sig selv.

Så kom hun på 6. afd.
Hvor mange hestekræfter har den?

72.

- Så skred han.
- Det er så skønt, så skønt.

Nu kommer den store flyver
lige ind i Bloppers mund.

Det hændte sig
en midsommernat

to stjerner forelskedes
i måneskin

en nattergal
en midsommernat

fortæller
en evigung legende ...

- Onkel, en pølse til?
- Næh, nu er det nok.

Det smagte dejligt.

- Det var en dejlig dag, ikke?
- Jojo ... nu må vi i seng.

Onkel, vi vasker os ikke.
Det er så upraktisk.

to stjerneskud
en midsommernat

fra himmelen faldt
men jeg har fundet dem

de stjerner to
en midsommernat

jeg ser dem igen
i dine øjne.

Sov godt.

-Dér var et stjerneskud. Så du det?
-Ja.

- Alting kan vi ønske
- lige nu

roser eller orkideer

hvad skal jeg nu ønske
hvad synes du

vi har jo os
hvad kan vi ønske mer'

der findes masser
af søde sjove ting

som vi kan møde
rundt omkring

de er til dig fra mig
men kun fordi

det er dig
jeg bedst kan li'

du kan få alle
de vilde rosers duft

og så den milde aftenluft

det er til dig fra mig
men kun fordi

det er mig
du bedst kan lide

et smil, et hej
to øjne, der muntert ler

- de ord, der si'r
- hvor glad, man blir

hvad kan vi så ønske mer'

de lyse nætter
er lyse stadig væk

og hør:
et kluk-kluk fra en bæk

det er til dig fra mig
men kun fordi

det er dig
jeg bedst kan li'

- et smil et hej
- et davs med dig

hvad kan vi så ønske mer'

du får et pust
af den lune aftenvind

som et godnatkys
på min kind

- det er til dig fra mig
- men kun fordi

det er dig
jeg bedst kan li'.

Hej.

Onkel, er det dig?
Hvad laver du dér?

Jeg er bare ude
og lufte hundene.

Vuffi ... Bjørn ...

Det tordner ...!
Hjælp ...!

Højt for træet grønne top
stråler juleglansen ...

(råben og skrigen)

Vær ikke bekymret for børnene.
Det er kun en let snue.

Der er ingen feber.
Men hold dem hjemme fra skole.

- (er lige ved at nyse)
- Prosit.

Tak ... atju ...!

Det er værre med Dem. Tag en
toddy og bliv liggende i morgen.

Jeg skal på universitetet kl. 11
og forsvare min doktor-afhandling.

Så tag 2 toddyer.
Held og lykke og god bedring.

- Farvel.
- Farvel, doktor Larsen.

- "Onkel?"
- Jaja, jeg kommer nu.

Atju ...!

Atju.

- Hvad sagde doktor Larsen?
- At l skal blive hjemme fra skole.

Gud, hvor ser jeg ud.

Her er et glas honning med mælk.

Og så her til dig.

Så er der Rikke.

Se, Rikke,
jeg har lidt varmt til dig.

Hvad tid skal du være
på universitetet i morgen?

Klokken 11. Men jeg skal
være der et kvarter før.

Det er synd for dig,
at du er blevet så forkølet.

Nu tager jeg en lille rom, så ...
Godnat, Rikke, sov godt.

Atju ...!

(Blopper begynder at græde)

Åh ja.

Nu lukker sig mig øje
Gud Fader i det høje

fra synd og sorg og far og mor
og onkel Erik og Lisbeth ...

- Og doktor Larsen.
- Og hundene.

Kære Vorherre, nu kommer
mor og far hjem i morgen.

- Med gaver.
- Og det glæder vi os til.

Ærgerligt, vi skal af med onkel.
Han har ikke forstand på børn ...

Men han har fadme
været mægtig alligevel.

Amen, giv mig så det bolsje.

Ja, det er udmærket.

(vinduet står og klaprer)

Michael ... Michael, hvor er du?

Michael?
Det er onkel, der kalder.

Michael? ... Michael!

A-a-atju ...!

Michael?

Michael?

(et bump og et skrig)

- Hvad var det?
- Det var Lisbeth.

- Hej, Lisbeth.
- Erik, hvad er det, du laver?

Oh, på dit kyske leje
du, mit hjertes attrå ...

... ømt mit øje skuer ...
- Hvad foregår her?

Er det ikke lidt taktløst
at komme masende på den måde?

Edel, ring efter politiet.

Hurtigt! ... Hvordan kommer
dette gale menneske herind?

Jeg vågnede ved,
at han faldt ind gennem vinduet.

- Ja, det var her.
- Nu skal jeg sige Dem én ting!

- Åh, De er beruset.
- Ja, rom.

A-a-a-tju ...!

- Han må være gået forkert.
- Absolut nej.

Ryk dig en smule sammen.
Jeg er lidt træt.

- Så er det godt, Erik.
- Er der noget mellem ham og dig?

- Nej, far, selvfølgelig ikke.
- Åhr ... åhr ...

Dér er de. Det er utroligt,
at politiet kan løbe så hurtigt.

- Hvad foregår her?
- Ja, denne voldtægtsforbryder ...

Hov, hov, må jeg nu lige, ikke?
Må jeg nu lige, ikke?

Jeg kan godt høre, det lyder
morsomt, men det var min nevø.

- Begynder De nu på det igen?
- Min nevø går i søvne.

Søvngængeri er et eklatant udtryk
for 'komplisjerede' ...

Tak, og hvor er han henne nu,
Deres nevø?

Sidste gang jeg så ham,
var han oppe på taget.

- Det må undersøges nærmere.
- Ja, det må det.

Vi tager trappen denne gang.
... Dét var Deres.

- Vil De følge med os.
- Ja. Hvor skal vi hen?

Nu ikke mere vrøvl med Dem.

- Atju!
- Prosit, makker.

- Erik Lund.
- Sofus.

- Hvor befinder jeg mig?
- l detentionen.

Mellem venner kaldet
'sprutkammeret'.

- Hvad dag er det i dag?
- Det er mandag den 7. juni.

- Det er min fødselsdag.
- Tillykke.

- Den 7.?!
- Ja, tiden, den går.

Jeg må af sted.
Jeg skal i kjole og hvidt.

- Hvordan kommer man ud her?
- Ud? Det ligger lidt tungt.

Jeg må desværre gå.
Ellers kommer jeg for sent.

Hov, De bliver her. De skal
i grundlovsforhør klokken 12.

l grundlovsforhør ... hvorfor?

Den herre har ikke præsent,
hvad han har gjort.

De er sigtet for beruselse, indbrud
og krænkelse af privatlivets fred.

-Så har du tag over hovedet en tid.
-Det er komplet latterligt.

- Det er, som man ser på det.
- En sagfører aldeles omgående.

Det går af sig selv. Den beskikkede
forsvarer er her om et par timer.

- Et par timer ...?!
- Kaffe eller te?

- Jeg skal have en sagfører!
- Og Sofus?

Det sædvanlige ... med kringle til.
Det er min fødselsdag.

A-a-atju ...!
Hør ... hallo!

- Jan ...!
- Nej, vi skal ikke i skole.

- Onkel er væk.
- Væk?

- Der ligger fadme Lisbeth!
- Ssshh.

- Så må onkel også være her.
- Godmorgen, unger.

- Hvor har du gjort af onkel?
- Han kommer sikkert snart.

Nu skal l få morgenmad.

Tag en kop ... det størkner.

- Hvad er der nu?
- Hvor bliver den sagfører af?.

- Han kommer.
- Det er livsvigtigt.

Det skulle De have
tænkt på noget før.

Nu skal jeg sige Dem ...
Dér kommer han.

Godmorgen,
hr. landsretssagfører.

Hvem er det?
Jeg har travlt.

Det er jo forfærdeligt.
Så går Michael altså i søvne.

Han går netop ind i nr. 9.
Han havde en legekammerat dér.

- Hvad er klokken?
- Kvart over 10.

Han skal på universitetet kl. 11
og forsvare sin doktor-disputats.

Han skal være der et kvarter før
i kjole og hvidt.

Nej ...!
Sørg for hans tøj er parat.

Sigtede fastholder,
at han intet kan huske.

Han brød ind i mit hus, tiltvang sig
adgang til min datters værelse.

- Hvad kunne der ikke være sket!
- Det ligner ikke mig.

Jeg har været vidne
til hans adfærd i 10 dage, og ...

Jeg vil tale
med den vagthavende.

Det sidste er så slemt, at det er
uforsvarligt at sætte ham på fri fod.

Må jeg gøre opmærksom på,
at De er sigtedes forsvarer?

Åh, godt. Vil du bevidne, at denne
person trængte ind hos dig i nat.

Ja ... jeg havde inviteret ham.

- Petersen, sigtede var inviteret.
- Kom med en forklaring.

Ja, det skal jeg nok.

- Hjertelig tillykke.
- Med hvad?

Det forklarer jeg senere.
Må vi gå? Klokken er halv 11.

- Ja, selvfølgelig.
- Tusind tak.

Jeg protesterer!
Jeg appellerer!

Må jeg gøre opmærksom på,
at De er sigtedes forsvarer?

Der er lige én ting ...

(udrykningshorn)

Der er fadme salatfadet.

Vent her.

- Hvad er klokken?
- Kvart i 1 1 .

Er der nogen,
der har set min sut?

- Ti stille ...!
- Undskyld, jeg spørger.

Er der ikke noget,
du skal have med?

Jo, min bog. Den ligger oppe
på natbordet ... Og mine notater!

De ligger i et charteque.
... Og hvor er barber-maskinen?

- (cykelklokke kimer)
- Må jeg være fri for den kimen!

Må den kimen snart høre op!

- Ti stille ...!
- Det er noget andet.

- Jeg kan ikke finde notaterne.
- De "skal" være der.

Hvis jeg ikke har mine notater, kan
jeg godt lade være at tage derind.

- Må vi komme med i salatfadet?
- Ti stille ...! Drenge, hør her.

- Har l taget mine papirer?
- Nej ...

Onkel, det kan være, at Nikolaj
har lavet flyvere af dem.

Flyvere ... flyvere ...?!
Hvor er de, jeg skal bruge dem?

- Nikolaj er ude at gå en tur.
- Hold op med det sludder!

De papirer skal findes
aldeles omgående. Forstået?

Jeg skal se efter dem i haven.

Har du ikke fundet dem om 2
minutter, så får du en endefuld ...!

- l får alle sammen alletiders ...
- Røvfuld, ikke?

- (cykelklokke kimer)
- Har ingen set min sut?

-Skrub af ...!
-Nu får han vist forstand på børn.

- Hvad er klokken?
- 3 minutter i 11.

(udryknings-horn)

(Rådhus-uret slår 11)

- Goddag. Undskyld, jeg har ...
- Kom nu bare.

Fakultetet har til forsvar antaget
cand.psyk. Erik Lunds afhandling ...

- Hvor skal vi sidde?
- Deroppe.

"Psykologi, den problemløsende
faktor i moderne børneopdragelse."

Opponenterne er professor
dr.phil. J.E.P. Sørensen -

- og professor dr.phil.
Kaj Ove Nielsen.

Værsgo.

- Hvornår begynder det?
- Sshh.

Højtærede præses,
højærede og højlærde auditorium.

Med stor spænding har man set
hen til dette værks fremkomst, -

- og jeg kan sige, at forfatteren har
præsteret det helt usædvanlige.

Præses oplyser, at det har taget
ham "5" år at fuldende dette værk, -

- hvad man fuldt ud forstår,
når man ser ...

... den enestående indsats,
der her er tale om.

Lad mig begynde med at
fremhæve afsnittet på side 97, -

- hvor præses omtaler børns
fantasi-legekammerater.

Det er genialt set af forfatteren, -

- at man gør klogest i
at gå ind på barnets idé ...

Dér er fadme min sut.

... de imaginære personer fortolkes
som en forsvars-mekanisme, -

- der altid bør støttes for at sikre
barnet en harmonisk udvikling ...

Hvor var det altså hyggeligt,
at jeg fandt mig sut.

... det svarer til Freuds udlægning:

Kompensation og fortrængning
samt sublimering, -

- som her skal forstås
i den snævre betydning.

- Dén forstod jeg ikke. Gjorde du?
- Næh.

Nå, Blop, nu skal du
vist op og sove, ikke?

Blop, hvor har du fundet den?

Side 23. Hjælp ...!

Tillad mig at fremhæve
følgende hovedpunkter:

1 : Det er altid klogest at lade
barnet sætte sin vilje igennem.

Bravo!

2: Det er forkasteligt at få barnet
til at udføre en handling -

- ved at love en belønning.

- Sludder.
- Og 3 ...

- Jeg fandt en flyver til.
- Giv mig den.

Side 22 og side 24 ...

Onkel, her er én til.

Man kunne måske sige,
at det var tilrådeligt ...

Side 23, ja.
Ja, så er jeg klar.

Men det er så lille en indvendig,
at der ikke er grund til at svare.

Så når der i fremtiden opstår
problemer om børneopdragelse, -

- vil man straks slå op i dette
enestående værk og sige:

- "Hvad siger Erik Lund?"
- (alle klapper)

- Et telegram til onkel.
- Nu skal jeg.

- Tillykke.
- Jeg har ikke sagt noget.

Ganske unødvendigt.

Så kan jeg kun sige tak for den
velvillige modtagelse af min bog.

Jeg er overvældet og forsikrer,
at det er ganske ufortjent.

- Nåh ...
- Jo, det er det.

Men jeg kan betro Dem,
at jeg har en ny bog i tankerne.

Titlen står mig ikke klart,
men den skal tilegnes ...

... min søsters børn.

Den glæder vi os til at se

men hvis du mangler en idé
til noget skægt et sted

så kan du regne med
din søsters børn

det bliver vel nok en mægtig bog
men, lille onkel, vær nu klog

og husk, hvad Lisbeth sagde og
hvad du lærte af din søsters børn

børn skal have kærlighed
nogle trænger særlig til det

men der er noget, vi må ta' med
en endefuld nu og da

skal vi fadme også ha'
lige på rette tid og sted

alt det med børn
har du nu lært ...

... så bare kom og spø'r
din søsters børn.

Tekstning for hørehæmmede:
PS Text v/Pia Schlüntz