All language subtitles for Ancient.Superstructures.Series.2.Part.4.The.Taj.Mahal.1080p.WEB.H264.AC3.MVGroup.Forum

I det nordlige Indien,
i byen Agra, står Taj Mahal.

Det er et mausoleum
i hvid marmor -

- bygget for næsten 400 år siden
ved den hellige flod Yamuna.

Der vil nok aldrig blive bygget
en lignende bygning igen.

Kuplen på bygningen er
73 meter høj -

- og er centrum
i et stort bygningskompleks.

Det dækker
177.000 kvadratmeter.

Skalaen er imponerende.
Det kan ses fra Månen -

- eller to centimeter væk,
og det er lige perfekt.

Taj Mahal er
et symbol på perfektion.

Stormogulen Shah Jahan lod det
bygge i det 17. årh. -

- som et kærlighedsmonument til
minde om hustruen Mumtaz Mahal.

Det er et af de ti mest
besøgte monumenter i verden -

- med næsten syv millioner
besøgende om året.

Dette utrolige mausoleum
tog kun 18 år at bygge -

- og betragtes
som et af nutidens syv vidundere.

Det er et arkitektonisk mesterværk,
og det er bygget som et mesterværk.

Men det har også mange
hemmeligheder, der ikke er afsløret.

De fleste ved ikke,
at det ikke er bygget af marmor.

Ved at scanne fra satellithøjde
og ned til molekylært niveau -

- kan ingeniørerne undersøge
denne bygning som aldrig før.

Vi kan forstørre det
fra 15 til 50.000 gange.

Skalaen fra mikro- til makroniveau,
fra det diminutive til det urbane -

- er noget helt enestående for Taj.

Nye luftfotos viser
arkitekternes genialitet -

- og hemmeligheden
bag den utrolige planløsning.

Taj Mahal ser perfekt ud,
men det er ikke perfekt.

Lidt som Parthenon i Athen.

Det ser perfekt ud for de besøgende,
selv om det ikke er.

Hvordan blev bygningen færdig
på mindre end 20 år -

- når det tog over et århundrede
at bygge Notre Dame.

Folk tror ikke, at noget så komplekst
kan bygges på så kort tid.

Hvilke byggemetoder ligger
skjult dybt inde i bygningen?

Jeg har en mørtelprøve,
som jeg lægger i mikroskopet -

- for at identificere
de mineraler, der er i.

Hvordan byggede man så stort et
monument på en ustabil flodbred -

- selv om mausoleet vejer
25.000 tons?

Det har overlevet oversvømmelser,
jordskælv og voldsom regn.

Historie, videnskab, ingeniørkunst,
afsløret som aldrig før.

Taj Mahal åbenbarer sig
omsider på alle niveauer.

Taj Mahal blev bygget
for næsten 400 år siden -

- i centrum af Agra, den
tidligere hovedstad i Mogulriget.

Marmormausoleet er
ottekantet -

- og 58 meter langt på hver side
og 73 meter højt -

- på en base,
der er næsten 100 meter lang.

Taj Mahal er
på mange måder hyperrealt.

Mens vi er i denne virkelighed,
oplever vi noget -

- som er helt forbløffende.

Der vil nok aldrig blive bygget
en lignende bygning igen.

I dag er Taj Mahal
på verdensarvslisten.

Det er et arkitektonisk mesterværk,
og det er bygget som et mesterværk.

Jeg elsker bygningen, fordi
den fører mig til en anden verden -

- og fordi en så kompleks bygning -

- kunne bygges på så kort tid.

Hvordan kunne man færdiggøre -

- et af Indiens største
arkitektoniske komplekser -

- på kun 18 år?

De besøgende bliver imponeret
af det storslåede og overdådigheden -

- i de materialer, der blev brugt
til byggeriet, især marmoret.

Men det er bare en ydre skal.

De fleste ved ikke, at Taj Mahal
ikke er en marmorbygning.

Hemmeligheden
bag den hurtige opførelse -

- kan ses i New Delhi
200 km nord for Agra -

- i et andet mausoleum,
Rahims grav.

Mange arkæologer mener,
at dette -

- er Taj Mahals lillebror.
Det blev bygget 50 år tidligere.

I årenes løb er det blevet plyndret
for værdifulde materialer.

Det giver forskere unik mulighed
for at undersøge byggeteknikker -

- som også blev brugt til Taj Mahal.

En undersøgelse
på makroskopisk niveau -

- viser, at marmorbeklædningen
dækker andre materialer.

Det hjælper os med at forstå,
hvordan de byggede Taj Mahal -

- for de enorme
hvide marmorblokke -

- der udgør Taj Mahals kuppel,
hviler faktisk -

- på stenmure nedenunder.

En 3D-rekonstruktion viser, hvordan
Taj Mahals kuppel blev bygget.

Historisk set var det sådan,
man byggede alle disse monumenter.

De dyre importerede sten,
som marmor og rød sandsten -

- udgjorde kun de yderste 20-25 cm -

- og det indre blev bygget
af lokale sten, almindelige mursten.

Hvordan kunne denne teknik
fremskynde byggeriet?

Den hurtige byggeproces kan
forklares -

- af de materialer,
som de mange håndværkere brugte.

Omkring 20.000 arbejdere
ifølge samtidige kilder.

Forskere mener, at skelettet
af mursten var en stor fordel.

Mursten er et materiale,
som laves lokalt -

- så man har kontrol
over det lige fra starten -

- i modsætning til sandsten, hvor man
må bryde meget, før man får de rette.

Og mursten produceres mere lokalt
end sandsten og marmor -

- som skal transporteres langt.

Murstensproduktion kræver
ikke kompleks logistik.

I dag er fremstillingsmetoden i
området næsten den samme.

Leret, udformningen
og brændingen -

- ligner det, der blev brugt
i det 17. århundrede.

Først graver vi,
og så tilsætter vi salt og vand.

Vi hælder sand i formen
og lægger ler i formen -

- og så skal murstenene
ud af formen.

Murstenene tørrer i solen -

- inden de stables i en rund ovn,
der er gravet i jorden.

Ovnen er altid i gang.

Den fyldes i sektioner.

Hver dag kommer 40.000 mursten
i ovnen, 40.000 brændes -

- og 40.000 mursten kommer ud.

Mens arbejderne stabler
nye mursten -

- fjerner andre de brændte,
så produktionen aldrig stopper.

Se på teknikken.

Man stabler dem, så kullet kommer
helt ned i bunden.

Varmen stiger opad
og brænder alle murstenene.

En 3D-rekonstruktion viser, hvordan
murstensproduktionen virker.

Cirkelformen gør, at de løbende
kan brænde tusinder af mursten.

Skorstenen i midten
fjerner røgen fra bunden -

- og fremskynder
og regulerer brændingen.

Det er et trækhul. Det er lukket nu.
Det er en tunnel til skorstenen.

Der er 20 tunneler i en cirkel her.

De fører alle til skorstenen.

Murstenene brænder
i næsten en uge -

- og temperaturen når op
på næsten 1000 grader.

En fabrik som denne laver 1,2
millioner mursten om måneden.

Murstenene var tyndere
på Shah Jahans tid.

Fabrikker blev bygget
på stedet efter behov -

- og man brugte ler
fra Yamuna-flodens bredder.

Nærheden og den lette produktion
forklarer den hurtige byggeproces.

Med mursten kan man bygge
meget større bygninger end med sten.

Man har mere kontrol
over bygningens form.

Ved hjælp af mursten kunne
de bygge højere og hurtigere.

Den nyeste teknologi kan
fjerne Taj Mahals beklædning -

- og vise den sande form,
et skelet af mursten.

Taj Mahals kuppel skjuler
også en hemmelighed.

Udefra ligner det
en enkelt kuppel -

- som er 18 meter i diameter
og 73 meter høj.

De fleste opdager ikke, at kuplen
faktisk er en dobbelt kuppel.

At bygge to kupler
oven på hinanden -

- tillod arkitekterne at bygge
hurtigere og mere effektivt.

Marmorbeklædningen udenpå
skjuler dobbeltkonstruktionen.

På Taj Mahal
blev der bygget to kupler.

Det giver den effekt,
arkitekten ønskede.

Det gør indtryk
på den besøgende i Taj Mahal -

- et storslået indtryk med den første
store kuppel og en mindre indeni.

Loftet i den indre kuppel
er kun 35 meter højt -

- mens den ydre kuppel hæver
sig 38 meter over den.

Det geniale var at bygge
en let konstruktion -

- af mursten,
der kunne bygges hurtigt -

- et enormt skelet skjult
af en hvid marmorbeklædning.

At de formåede alt det her,
er fantastisk.

Det er et industriprojekt
i den præindustrielle tidsalder.

Håndværket er af højeste kvalitet.

Det er et kongeligt byggeri
i datidens rigeste imperium.

Murstenene forklarer, at Taj
Mahal kunne bygges så hurtigt.

Det indre kan eksponeres
med den nyeste teknologi -

- som klæder monumentet af og
viser, hvor avancerede de var -

- da de byggede denne
storslåede bygning så effektivt.

Taj Mahal er
et arkitektonisk mesterværk -

- bygget for 400 år siden
i udkanten -

- af Mogulrigets
tidligere hovedstad, Agra -

- på bredden
af den hellige Yamuna-flod.

Et mausoleum bygget
af herskeren Shah Jahan -

- til minde om hans afdøde hustru,
Mumtaz Mahal.

Men hvorfor valgte herskeren
at bygge dette mausoleum -

- på den bløde jord,
der gjorde byggeriet sværere?

Når man undersøger stedet fra
satellit, afsløres hemmeligheden.

M.B. Rajani er arkæolog
og analyserer geospatiale data.

Geospatiale data er
en samlebetegnelse -

- for satellitbilleder, GIS-redskaber
og -teknikker og GPS.

Jeg bruger satellitbilleder
og dermed forbunden teknologi -

- til at studere
arkæologiske landskaber.

Studiet af satellitdata
sammen med feltobservationer -

- viser, at Taj Mahal er
omringet af flere bygninger -

- spredt langs Yamuna-floden.

Vi bruger satellitbilleder
for at forstå layoutet -

- og nogle gange ligger det stadig
som det, vi kalder "cropmarks".

Det betyder i vegetationsmønstre -

- eller også ser vi
disse mønstre i vejmønstre.

Sådan kunne vi identificere
alle de 50 haver ved floden -

- som udgjorde Agras bymidte
på Shah Jahans tid.

Det er resterne af gamle haver.

I det 17. århundrede var Agra
hovedstaden i Mogulriget -

- der dominerede Indien.

Samfundseliten byggede
store haver langs floden.

3D-billeder viser deres udstrækning.

Havene ved floden var kernen
i Shah Jahans planløsning i Agra.

Det var firkantede
eller rektangulære områder.

De tilhørte
enten kongefamilien eller adelen.

Lysthaver med den beliggenhed
var et symbol på magt -

- som kun betydende familier
havde råd til.

Og Taj Mahals haver var
de smukkeste af dem alle.

Undersøger man Taj Mahal
og dens haver med satellit -

- ser man, at de er placeret
utroligt præcist.

Taj Mahals beliggenhed var
meget vigtig -

- for han lavede
et meget interessant layout.

Hvis man ser på Taj Mahals layout
og tegner en aksel -

- går den fra nord til syd.

Ingen af de andre haver ligger sådan.

Jeg tror,
Shah Jahan valgte stedet med omhu.

At placere monumentet og
haven efter verdenshjørnerne -

- sikrede Taj Mahals status
blandt de andre haver.

Men hvorfor valgte man
at bygge ved en bugtet flod -

- og begrænse udsigten
til mausoleet?

For at løse mysteriet må vi
se på monumentet fra flodsiden.

Vi er ret sikre på,
at Taj skulle nydes fra flodbredden -

- og også fra både på floden.

Hvis man kommer nordfra
og sejler ned ad denne bugtning -

- kommer Taj Mahal til syne.

Det er næsten som en hemmelighed.

Beliggenheden var valgt med omhu -

- for at vise, hvor storslået det er,
selv om man kom med båd.

Taj Mahal ligger
i en af mange haver -

- der var reserveret eliten
på Shah Jahans tid.

Især en af dem interesserer
forskerne, og den er legendarisk.

Satellitbilleder viser et område
på størrelse med Taj Mahal -

- på den modsatte side af floden.

Det interessante er,
at dette område -

- har nøjagtig samme proportioner
som Taj Mahals område.

Der er en myte om, at der skulle
bygges en lignende bygning -

- på den anden side af floden
i sort marmor.

Ifølge legenden ville herskeren
bygge sit eget mausoleum -

- foran Taj Mahal,
men forskerne afviser den idé.

Der er intet bevis
for dette sorte Taj -

- og der er ingen beviser på,
at det var planlagt.

Da ingen beviser understøtter
idéen om et sort Taj Mahal -

- hvad var da formålet
med det område?

Takket være geospatiale data
har arkæologerne en ny teori.

Vi ved, der lå en have
på den anden side af Taj Mahal -

- og man skulle nyde Taj
fra den anden side af floden.

Det er Mehtab Bagh,
der ligger på nordsiden af Taj.

Man kan se Taj derhenne.

Vi er på denne side,
og floden er mellem os.

Det er på den anden side af Taj,
og Mehtab Baghs layout -

- er et spejlbillede af Tajs.

Arkæologer har fundet spor
af en platform -

- som kunne have været
fundamentet af en pavillon.

Det er en
af de bedste udsigter til Taj Mahal.

Det er ikke sært,
at Shah Jahan selv ville opleve den -

- og fik bygget en pavillon
med udsigt til det smukke monument.

Arkæologer mener, at området på
den anden side af Taj Mahal -

- var en vigtig del
af monumentets layout -

- og viste arkitekternes vision.

De nye opdagelser har ført til,
at stedet er blevet revurderet.

Men hvordan så det arkitektoniske
kompleks ud dengang?

For at besvare det
studerer eksperterne luftfotos -

- og bygger deres idéer
på en specifik teori.

På den tid var monumenter og
bygninger baseret på symmetri.

Selv sidebygningerne
i Taj-komplekset -

- er bygget helt symmetrisk.

Havene er symmetriske -

- og strømmende vand er den akse -

- der er midtlinjen i denne symmetri.

Symmetri er en velkendt idé
i islamisk arkitektur -

- og i mogul-arkitektur.

Man kan se, at det meste
af Taj Mahal er symmetrisk overalt.

Når man undersøger Taj Mahal i
dag, ser man symmetrien forfra.

Det står mellem to monumenter -

- en moske og en gæstepavillon,
to ens bygninger.

Men fra satellitten ser man,
at selve mausoleet -

- står i den ene ende
og ikke i midten.

Taj Mahal står i et rektangel.

Hvis man tegner en akse,
spejler de to sider hinanden.

Men det vigtige er,
at centerlinjen går fra nord til syd.

Taj Mahal står
i den nordlige ende af området.

Hvorfor står Taj Mahal ikke
midt i komplekset -

- når nu datidens arkitekter
baserede alt på symmetri?

Er det en fejl
eller et æstetisk valg?

Med ny teknologi som analyse
af satellitbilleder -

- kan man revurdere
monumentets layout -

- og finde ledetråde til,
hvordan stedet oprindeligt så ud.

I dag er stedet omgivet af
bygninger, der skjuler fortiden.

Et sted, hvor folk bor,
bliver bebygget igen og lavet om.

Men med satellitfotos
kan vi se det større billede.

Så mit arbejde kan vise,
hvordan udviklingen har været -

- ud fra hvordan området er
blevet brugt -

- fra da det blev bygget indtil nu.

Satellitbilledet viser -

- at området syd for hovedindgangen
også har et mønster.

Et firkantet mønster
med samme mål -

- som en af sektionerne
i Taj Mahals have.

Kan I se den mur?

Det er nok en del af muren
til det gamle serail.

Denne bygning på størrelse med
områderne ved Taj Mahal -

- kan være et karavanserai,
et sted at modtage rejsende -

- med en gård til at huse købmænd,
pilgrimme og deres dyr.

Bygningerne,
som kan genskabes i 3D -

- var derfor en vigtig del af
komplekset, da det blev bygget.

Man har boet her,
og folk har bygget oven på det.

De gamle bygninger er nok faldet
sammen, og man har bygget ovenpå.

Denne analyse bekræftes
af observationer på jorden.

Som denne port
midt i den gamle bydel i Agra.

Denne port er en typisk mogul-port.

Den er høj nok
til at lade en elefant -

- med rytter passere igennem.

Der er en terrasse ovenpå. Må vi se?

Porten her midt i den gamle by -

- kan være forbundet med Taj Mahal.

Det er Dakini Darvasa.

Navnet kommer af ordet for syd.
Dakini Darvasa vender mod syd.

Den ligger lige på Taj Mahals akse.

Det er tydeligvis den første port -

- man passerer,
når man skal til Taj Mahal.

Det er det første
af mange steder, man møder -

- når man nærmer
sig selve marmormonumentet.

Komplekset omkring mausoleet
var meget større end i dag.

Ny teknologi har gjort det muligt at
revurdere Taj Mahals placering.

Hvis der har været
et større område sydpå -

- må man revurdere,
hvad der ligger mod nord -

- haven Mehtab Bagh
og den hellige flod Yamuna.

Når vi ser satellitbilleder
af området -

- kan vi tydeligt
se Taj Mahal-komplekset -

- med monumentet i midten
og moskeen og mehmaan khana.

Haven ligger i en firkant
omkring sin akse -

- og mod syd er området
med indgangskomplekset.

Satellitbillederne viser,
at symmetrien findes i større skala -

- og større layout.

Denne revurdering giver
floden en større rolle -

- som et naturligt træk,
hvori mausoleet spejles.

Det er en genial idé
fra arkitekterne bag Taj Mahal.

Man må ikke begrænse
Taj Mahal til det -

- som kun er på denne flodbred.

Man skal se det som et meget
større område, hvor det er midtpunkt.

Men resten af haverne
på begge flodbredder -

- skal betragtes som en del
af det samme Taj Mahal-kompleks.

Det er ikke komplet, hvis ikke vi
ser, hvad hele komplekset omfatter.

Det er ikke bare
en bygning på en piedestal.

Takket være nye teknikker
kan forskerne se -

- at hele komplekset var
næsten tre gange større end i dag.

Det viser evnerne hos bygmestrene,
som gjorde mausoleet -

- til midtpunkt
i et arkitektonisk kompleks -

- på 475.000 kvadratmeter.

Det svarer til 66 fodboldbaner.

I Indiens hjerte står Taj Mahal -

- et monumentalt mausoleum,
hvis kuppel hæver sig 73 m -

- over den hellige flod Yamuna.

Hvordan bygges så stort
et monument på ustabil grund -

- ved en af Indiens største floder?

Det var meget svært
at bygge Taj Mahal -

- på grund af det terræn,
hvor det ligger.

Man havde to store udfordringer,
da man byggede Taj Mahal.

Den første var bygningens vægt,
da jorden skulle kunne bære -

- cirka 25 tons per kvadratmeter.
Det er enormt.

Så er der beliggenheden
ved Yamuna -

- som er kendt for sin sedimentation,
som giver kraftig erosion.

Forskerne har analyseret
jordbunden under Taj Mahal -

- og opdagede en blanding
af ler og dynd -

- meget løse partikler, der ikke
kan bære 25.000 tons.

Man kan ikke bygge sådan noget på
blød jord uden et stærkt fundament.

Man skal lave et stabilt underlag.

Hvordan er Taj Mahals
bygninger understøttet?

Fundamentet kan ikke ses, da det er
skjult flere meter under bygningen.

Men man kan se spor
ved hjælp af georadar -

- og ved at analysere materialer
med et scanning-elektronmikroskop.

Forskerne vil undersøge,
hvordan de kunne bygge her.

Vi vil have præcise kort
over det, vi ville finde -

- ved en udgravning,
uden at være nødt til at grave.

Med den geofysiske undersøgelse
kan vi se i dybden -

- og lave et detaljeret kort
over undergrunden.

Forskere har brugt georadar
til at finde et lag af hård jord -

- på omkring 19 meters dybde.

Det er et tykt lag sandsten -

- som mausoleets fundament
hviler på.

Men hvordan lavede arkitekterne
et stærkt nok fundament -

- til at bære en 25.000 tons
tung bygning?

For at finde ud af det undersøger
de Yamunas flodbred -

- et par kilometer længere mod syd.

Pushkar Sohoni er ekspert
i indoislamisk arkitektur.

Det, der ligner brønde,
er faktisk de piller -

- som bærer muren
mod den store Yamuna-flod.

Den slags piller blev lavet
i flodlejet.

Her er et eksempel
på sådan en pille.

Jeg står midt i en muret brønd -

- som er helt fyldt
med sten og mørtel.

Den danner en pille
i flodens sandbanker.

Den kan bære en stor vægt, ikke
kun mig, men en million gange mig -

- som svarer
til hele Taj Mahals vægt.

3D-billeder viser princippet
bag fundamentet.

Ingeniørerne lavede
murstensbrønde -

- som gik helt ned
til den faste grund.

De gravede i mudderet og ledte
efter fast grund til fundamentet.

Så slog de træpæle ned og fyldte op
med hårdere materiale omkring dem.

Stenhuggere brugte mørtel
for at gøre pillerne vandfaste.

Men hvordan lavede de
vandfast mørtel -

- når man først opfandt cement
to århundreder senere?

Kalkstenen, man
brugte i mørtel dengang -

- gjorde den ikke vandfast.

Mørtlen, der blev brugt
til Taj Mahal, er en kalkmørtel.

Men til brøndene
brugte de mørtel -

- der var mere modstandsdygtig
mod vand og erosion.

De tilsatte ting,
der gjorde mørtlen vandtæt.

Hvad er hemmeligheden
bag den vandbestandige mørtel?

Når man ser på den i mikroskop,
opdager man ledetråde.

Her har jeg mørtlen i pulverform,
som jeg vil undersøge i mikroskop -

- for at identificere
de mineraler, der er i.

Elektronmikroskopet bombarderer
materialet med elektroner.

Først placeres mørtlen
i et vakuumkammer.

Det er som en rumvandring.

Astronauter skal først
gennem et dekompressionskammer.

Når elektronerne går
gennem prøven -

- giver de et meget skarpt billede
af materialets struktur.

Her begynder vi
at se mørtlen og mineralerne i den.

Vi kan forstørre det
mellem 10.000 og 50.000 gange -

- mens optiske mikroskoper
kun kan forstørre 1500 gange.

Undersøgelsen viser, at mørtlen
ikke kun består af mineraler.

Vi kan se,
at mørtlen også består af små korn -

- hvis udseende minder
om planters morfologi.

Det er formentlig frø.

Det er overraskende
at finde planterester i mørtel.

Man har identificeret flere planter.

Jeg har også fundet sorte partikler.

Det er svært at sige,
om de er mineraler eller planter -

- men det kunne godt være peber.

Ved at analysere
indholdet i mikroskop -

- har forskerne opdaget
mange naturmaterialer.

Sukker, krydderier, kikærtemel,
en lokal frugt og harpiks.

Man har påvist, at bestanddelene i
høj grad hindrer vandindtrængen.

Analysen af mørtlen
og den geofysiske undersøgelse -

- gør det muligt at lave en mere
præcis grundplan af fundamentet.

En 3D-model viser omfanget
af Taj Mahals fundament.

Hundredvis af skakter bærer
monumentets enorme vægt -

- på over 35.000 kvadratmeter.

Man får noget,
der ligner en omvendt sømmåtte -

- hvorpå man har bygget.

Men sømmene, vi taler om,
er store og går meget dybt.

Skakterne er forbundet af buer
af mursten, der fordeler vægten.

Et 3D-billede af fundamentet
viser evnerne hos de bygmestre -

- som opførte en solid konstruktion,
der kunne overleve i århundreder.

Som vi kan se,
har bygningen modstået tidens tand.

Den har overlevet
mange oversvømmelser -

- jordskælv og voldsomme regnskyl.

Men i dag er forskerne bekymrede
over flodens reducerede vandstand.

Statistikker over tørke og varme -

- tyder på en lurende trussel
mod Taj Mahals fundament.

En vigtig del af hver bærende pille
er pælen i midten.

Træet har overlevet indtil nu -

- da det var dækket af flodvand,
der gav et iltfrit miljø.

Tørrer træet, når det har været
vådt i hundredvis af år -

- bliver fundamentet ustabilt,
og dermed også selve monumentet.

Det bliver skrøbeligt.

Så man overvåger
disse bærende piller.

På trods af miljørisikoen -

- er Taj Mahal et af de mest stabile
indoislamiske monumenter -

- takket være banebrydende
byggeteknikker.

Taj Mahal repræsenterer
en blanding af byggeteknikker -

- som ikke kun kommer fra Indien -

- men også fra Centralasien,
fra Iran.

De bruges ofte i militære anlæg,
fæstninger og dæmninger.

Fundamentet er inspireret
af militærarkitektur -

- og civile teknikker, skabt
til at være uforgængeligt.

De er de mest succesfulde
byggeteknikker i Asien -

- på Shah Jahans tid.

Taj Mahal blev bygget af stormogul
Shah Jahan for 400 år siden -

- efter hans hustrus død.

I dag symboliserer det skønhed.

Millioner kommer hvert år
for at beundre dette ikon.

Men hvad er hemmeligheden
bag dets udseende?

Mesterværket skinner på grund
af marmoret uden på monumentet.

Taj Mahals magi ligger
i dets farveskift.

Grå, blå, pink ...

... hvid, orange.

Det er marmor
med grå og sorte korn -

- og det giver
en tiltalende, varieret overflade.

Den spiller sammen
med atmosfæren og vejret -

- og ser forskellig ud i forskelligt
lys på forskellige årstider.

Denne foranderlige farvepalet
skyldes det marmor -

- der blev valgt til at beklæde
Taj Mahal med.

Det er en unik sten.

Når man ser den under mikroskop,
kan man se, at det er dolomit -

- som er stærkere end kalksten,
men med lignende egenskaber -

- især dens utrolige evne
til at reflektere lys.

Marmoret er fra Makrana-minen,
400 km fra Taj Mahal.

Når man ser
på området fra satellit -

- ser man de dybe furer,
der dækker overfladen.

For foden af Aravalli-bjergkæden -

- er der over 400 stenbrud,
hvor man stadig bryder marmor.

Minen dækker mere end 20 km.
Vi er nu nået 90 meter ned.

Det løber aldrig tør.
Der vil altid være marmor.

Der er blevet gravet 300 meter ned.

Klippen blev dannet
for næsten 400 millioner år siden -

- af stigende temperatur og tryk
langt nede i jorden.

Urenheder i mineralet skaber
en unik farve og en marmorering.

De egenskaber
gør Makrana-marmoret unikt.

Marmorstykket her kom fra minen
og vejer fem tons.

Det bliver kørt til fabrikken
og skåret ud.

Da Taj Mahal blev bygget -

- blev marmoret hugget
til sten af stenhuggere -

- før det blev bragt
til byggepladsen.

Stenens glans er et af
monumentets berømte træk.

Men for nogle år
siden opdagede forskerne -

- at marmoret mistede glans
og blev gult.

Der var et stort problem med
flere hundrede år gamle aflejringer -

- som havde samlet sig
på marmoret og skulle fjernes -

- fordi de gav Taj Mahal
en permanent gul tone.

Hvordan genskaber man
marmorets pragt og glans?

Ingeniørerne,
der skulle rense det -

- fandt på en løsning,
inspireret af gamle teknikker.

Sådan undgik man de skader, som
mange moderne kemikalier giver.

Det blev gjort på forskellige måder,
mest naturlige behandlinger -

- eksempelvis multani mitti
eller Fuller's Earth -

- ler, der smøres på overfladen
og absorberer forureningen.

Denne rengøring minder mere
om en skønhedsbehandling -

- end bygningsvedligeholdelse.

Rensningen af Taj Mahal
har involveret multani mitti -

- som normalt bruges
til ansigtsmasker.

Man gør det samme med Taj.

Man har dækket den smukke
piges ansigt med multani mitti.

Så har man fjernet det
for at få det til at skinne igen.

Hemmeligheden bag teknikken
afsløres af moderne videnskab.

Hvis man undersøger
blandingen molekylært -

- finder man et bentonit-ler,
der hedder multani mitti.

Det vulkanske ler består af kalium,
natrium, kalcium og aluminium -

- molekyler, der kan trække gift ud
af stenen og genskabe dens renhed.

Malet til pulver
og påført marmoret -

- bliver det en perfekt
ansigtsmaske til Taj Mahal.

Desværre er marmoret også blevet
ændret af anden forurening.

Så en række forurenende
industrier i området -

- er blevet lukket ned
i de sidste årtier.

For at mindske forureningen -

- har regeringen forbudt
alle forurenende industrier -

- i et område på 10.400 km²
omkring Taj Mahal -

- og forbudt motorkøretøjer
i et område på fire km².

I dag skinner Taj Mahal som ny -

- og imponerer millioner besøgende,
som frydes over det hvert år.

Men har Taj Mahal
virkelig opnået ægte perfektion?

Hvordan vurderer man perfektion?

Monumentet virker perfekt
balanceret og symmetrisk.

Det går 60 meter ud på hver side,
og kuplen er 73 meter høj.

Kuplen er den store attraktion,
når man ser monumentet.

Kuplen er så stor,
at den ligner en ballon -

- som løfter resten af monumentet.

For det blotte øje
har den perfekte proportioner.

Det var en kollega, der sagde,
at kuplen ikke var symmetrisk.

Det havde jeg
meget svært ved at forstå.

For at tjekke det
tog vi midten af trommen -

- og midten af kronen
og tegnede en midterlinje.

I regelmæssige intervaller -

- målte vi højre og venstre side.

Her er trommen lige -

- men som I kan se, buer den ene
side af kurven mere end den venstre.

Den største afvigelse er
omkring 62 cm.

Forskellen på 62 cm
mellem kuplens to kurver -

- er en stor forskel
i konstruktionen -

- selv om det ikke falder i øjnene.

Den er tredimensional.

Den har et løgformet ydre,
og indersiden er hul.

Det er svært
at have en lodline i midten -

- som man kan måle ud fra,
når man bygger.

Jeg tror ikke,
det var en tilsigtet asymmetri.

Den skyldes nok kompleksiteten
af de tre dimensioner.

Og der er andre afvigelser,
som arkæologerne har fundet.

Med moderne måleteknik som
fotogrammetri og lasermåling -

- har man set, at Taj Mahal
har symmetriske mangler -

- på andre symbolske områder,
eksempelvis minareterne.

Som I kan se,
hælder minareterne en smule ud.

Jeg tror ikke, det er en fejl.

Det er nok en bevidst hældning,
for der hvis kom et jordskælv -

- og minareten væltede
fra lodret position -

- ville den nok falde ned
og skade monumentet.

Det er ikke en fejl,
men en del af designet.

Nogle arkæologer mener,
at det er en bevidst beslutning -

- enten af strukturelle årsager
som minareterne -

- eller geometriske årsager
for at narre øjet.

Det er for at give de besøgende
indtryk af perfekt geometri -

- selv når det ikke er.

Vi har en bygning med elementer,
der bevidst er forkerte -

- for at give tilskueren
den følelse af geometrisk perfektion.

Selv Taj Mahals fejl,
uanset om de er bevidste eller ej -

- understøtter dets storhed -

- og giver den harmoni,
som arkitekterne stræbte efter.

Hvis perfektion er nøjagtige mål,
kan man finde fejl.

Perfektion har både subjektive
og objektive konnotationer.

Jeg synes i hvert fald, at det er
et meget smukt monument -

- uanset om man kalder det
perfekt eller uperfekt.

Taj Mahals storhed er mere
end den utrolige symmetri -

- og enorme proportioner.

Murene og mausoleets indre -

- er dekoreret med
tusindvis af blomstermønstre.

Men hvordan har bygmestrene
skabt så indviklede -

- og farverige detaljer i marmor,
som er en særlig hård sten?

Mønstrene er skabt af sten,
der er indlagt i selve marmoret.

Teknikken bruges stadig
af efterkommerne af dem -

- der arbejdede
på Taj Mahal for 400 år siden.

Vi lægger mørtel på
for at sætte ædelstenene fast.

Teknikken med indlagte
ædelsten kaldes " pietra dura".

Her skærer de stenene.

Her laves blomstermønsteret.

En del af ædelstenene i Taj
Mahal stammer ikke fra Indien.

Gemological Institute
of America -

- har identificeret alle sten
i Taj Mahal og deres oprindelse.

Det viser sig,
at stenene kom fra hele verden.

Taj Mahal var et af de symbolske
monumenter i Shah Jahans rige -

- og det blev forstærket af, at man
brugte ædelsten fra hele riget.

Der er granater fra Indien,
lapis lazuli fra Afghanistan -

- karneol fra Iran og Irak.

Andre sten rejste endnu længere.

Smaragder fra Sydamerika
kom med båd -

- rav fra Europa blev
fragtet over land -

- diamanter kom fra Afrika,
lapis lazuli fra Iran -

- langt væk fra Mogulriget.

At Mogulriget var et rigt
landbrugsland og en militærmagt -

- betød, at man kunne
bygge et netværk af veje i riget.

Vejene kunne føre materialer -

- til de store hovedstæder
på Shah Jahans tid.

Ved at vælge
ædelsten fra hele Jorden -

- ville man symbolsk placere
Taj Mahal i verdens centrum.

Nutidens forskere er
imponerede over omfanget -

- af det detaljerede stenarbejde
i Taj Mahal.

Brugen af de forskellige materialer
er exceptionel for denne periode -

- for vi finder normalt ikke den
samme overdådighed i ét monument.

Indlægsarbejdet på Taj Mahal
er udsøgt -

- for selv om det er noget,
der skal gøres med præcision -

- i lille målestok
dækker det hele overflader.

At skaffe disse sten i forskellige
farver fra forskellige steder -

- i riget og fra hele verden
var i sig selv en stor bedrift.

Arbejdets kvalitet krævede
fantastisk håndværk og dygtighed.

Endnu et tegn på,
at dette mausoleum -

- var både en magtdemonstration
for Shah Jahan -

- og skabelsen af et næsten
perfekt mesterværk.

Herskeren og hans arkitekter -

- havde skabt et af de smukkeste
monumenter i Mogulriget -

- men deres projekt var
endnu mere ambitiøst.

Skaberne af Taj Mahal ville
genskabe paradis på Jorden.

Layoutet af de gårde, der førte
til mausoleet, spillede en rolle.

Rummene fra karavanseraiet
til mausoleet -

- svarede til en åndelig vej.

Det her er gården
foran den inderste have -

- ved Taj Mahal.

Man må tænke på Taj Mahal
som en række bevægelser -

- som i et musikstykke,
som bygger op -

- og fortsætter,
til man når crescendoet.

Dette er det sidste sted,
hvor bygningen langsomt afsløres.

Når man nærmer sig porten, ser
man det langsomt komme til syne.

Det er som en forsmag.

Når man kommer til indgangen,
er det der pludselig.

En symbolsk passage fra den
jordiske til den himmelske verden.

I det sidste område -

- viser satellitbilleder,
at haven er delt af fire kanaler.

Koranen lover de rettroende haver
med floder som det sidste hvilested.

Paradiset defineres
faktisk af de fire floder.

Det er tydeligt ved Taj Mahal -

- hvor vandet repræsenterer
paradisets fire floder.

Mausoleet er ottekantet,
et betydningsfuldt valg.

Koranen nævner
de otte porte til paradis -

- og gravkammeret i Taj Mahal
er omgivet af otte kamre.

De står for hasht bishisht,
paradisets otte porte.

Kuplen og minareterne viser
sjælens opstigen til himlen.

Selv fejlene her viser ønsket
om at genskabe paradis på Jorden.

De mente,
at kun Gud kan være perfekt.

Mennesker er ikke.

Ofte laver de med vilje små fejl -

- for at leve op til det.

Taj Mahal er et symbol på skønhed.

Dens utrolige symmetri,
detaljerigdom -

- og glans
gør dette monument unikt.

Jeg synes,
at Taj Mahal er en utrolig bygning -

- som har fængslet folk
i næsten 400 år.

Ny teknologi har tilladt forskere
fuldstændigt at revurdere -

- Taj Mahal og dets område.

Fundamentet er bygget med civile
og militære teknikker -

- for at gøre bygningen
så solid som muligt.

Taj Mahals beliggenhed er blevet
revurderet med satellitbilleder.

Det viser, at monumentet stod i et
meget større kompleks end i dag.

Stræben efter perfektion er blevet
fundet i alle dele af bygningen -

- fra blomsterudsmykningen
til jagten på perfekt symmetri.

Ikke alene er skalaen imponerende,
men det er også perfekt i symmetri.

Man kan se Taj fra Månen eller
to cm væk, og det er lige perfekt.

De seneste opdagelser
styrker Taj Mahals position -

- som et enestående mausoleum.

Takket være
de seneste teknologier -

- viser Taj Mahal, det er mere end
et mausoleum over kærlighed.

Ambitionen om at skabe paradis er
et symbol på Shah Jahans magt.

Den dygtighed,
det er bygget med -

- gør, at Taj Mahal stadig stråler
flere århundreder senere.