Original subtitles

I det nordlige Indien, i byen Agra, står Taj Mahal.

Det er et mausoleum i hvid marmor -

- bygget for næsten 400 år siden ved den hellige flod Yamuna.

Der vil nok aldrig blive bygget en lignende bygning igen.

Kuplen på bygningen er 73 meter høj -

- og er centrum i et stort bygningskompleks.

Det dækker 177.000 kvadratmeter.

Skalaen er imponerende. Det kan ses fra Månen -

- eller to centimeter væk, og det er lige perfekt.

Taj Mahal er et symbol på perfektion.

Stormogulen Shah Jahan lod det bygge i det 17. årh. -

- som et kærlighedsmonument til minde om hustruen Mumtaz Mahal.

Det er et af de ti mest besøgte monumenter i verden -

- med næsten syv millioner besøgende om året.

Dette utrolige mausoleum tog kun 18 år at bygge -

- og betragtes som et af nutidens syv vidundere.

Det er et arkitektonisk mesterværk, og det er bygget som et mesterværk.

Men det har også mange hemmeligheder, der ikke er afsløret.

De fleste ved ikke, at det ikke er bygget af marmor.

Ved at scanne fra satellithøjde og ned til molekylært niveau -

- kan ingeniørerne undersøge denne bygning som aldrig før.

Vi kan forstørre det fra 15 til 50.000 gange.

Skalaen fra mikro- til makroniveau, fra det diminutive til det urbane -

- er noget helt enestående for Taj.

Nye luftfotos viser arkitekternes genialitet -

- og hemmeligheden bag den utrolige planløsning.

Taj Mahal ser perfekt ud, men det er ikke perfekt.

Lidt som Parthenon i Athen.

Det ser perfekt ud for de besøgende, selv om det ikke er.

Hvordan blev bygningen færdig på mindre end 20 år -

- når det tog over et århundrede at bygge Notre Dame.

Folk tror ikke, at noget så komplekst kan bygges på så kort tid.

Hvilke byggemetoder ligger skjult dybt inde i bygningen?

Jeg har en mørtelprøve, som jeg lægger i mikroskopet -

- for at identificere de mineraler, der er i.

Hvordan byggede man så stort et monument på en ustabil flodbred -

- selv om mausoleet vejer 25.000 tons?

Det har overlevet oversvømmelser, jordskælv og voldsom regn.

Historie, videnskab, ingeniørkunst, afsløret som aldrig før.

Taj Mahal åbenbarer sig omsider på alle niveauer.

Taj Mahal blev bygget for næsten 400 år siden -

- i centrum af Agra, den tidligere hovedstad i Mogulriget.

Marmormausoleet er ottekantet -

- og 58 meter langt på hver side og 73 meter højt -

- på en base, der er næsten 100 meter lang.

Taj Mahal er på mange måder hyperrealt.

Mens vi er i denne virkelighed, oplever vi noget -

- som er helt forbløffende.

Der vil nok aldrig blive bygget en lignende bygning igen.

I dag er Taj Mahal på verdensarvslisten.

Det er et arkitektonisk mesterværk, og det er bygget som et mesterværk.

Jeg elsker bygningen, fordi den fører mig til en anden verden -

- og fordi en så kompleks bygning -

- kunne bygges på så kort tid.

Hvordan kunne man færdiggøre -

- et af Indiens største arkitektoniske komplekser -

- på kun 18 år?

De besøgende bliver imponeret af det storslåede og overdådigheden -

- i de materialer, der blev brugt til byggeriet, især marmoret.

Men det er bare en ydre skal.

De fleste ved ikke, at Taj Mahal ikke er en marmorbygning.

Hemmeligheden bag den hurtige opførelse -

- kan ses i New Delhi 200 km nord for Agra -

- i et andet mausoleum, Rahims grav.

Mange arkæologer mener, at dette -

- er Taj Mahals lillebror. Det blev bygget 50 år tidligere.

I årenes løb er det blevet plyndret for værdifulde materialer.

Det giver forskere unik mulighed for at undersøge byggeteknikker -

- som også blev brugt til Taj Mahal.

En undersøgelse på makroskopisk niveau -

- viser, at marmorbeklædningen dækker andre materialer.

Det hjælper os med at forstå, hvordan de byggede Taj Mahal -

- for de enorme hvide marmorblokke -

- der udgør Taj Mahals kuppel, hviler faktisk -

- på stenmure nedenunder.

En 3D-rekonstruktion viser, hvordan Taj Mahals kuppel blev bygget.

Historisk set var det sådan, man byggede alle disse monumenter.

De dyre importerede sten, som marmor og rød sandsten -

- udgjorde kun de yderste 20-25 cm -

- og det indre blev bygget af lokale sten, almindelige mursten.

Hvordan kunne denne teknik fremskynde byggeriet?

Den hurtige byggeproces kan forklares -

- af de materialer, som de mange håndværkere brugte.

Omkring 20.000 arbejdere ifølge samtidige kilder.

Forskere mener, at skelettet af mursten var en stor fordel.

Mursten er et materiale, som laves lokalt -

- så man har kontrol over det lige fra starten -

- i modsætning til sandsten, hvor man må bryde meget, før man får de rette.

Og mursten produceres mere lokalt end sandsten og marmor -

- som skal transporteres langt.

Murstensproduktion kræver ikke kompleks logistik.

I dag er fremstillingsmetoden i området næsten den samme.

Leret, udformningen og brændingen -

- ligner det, der blev brugt i det 17. århundrede.

Først graver vi, og så tilsætter vi salt og vand.

Vi hælder sand i formen og lægger ler i formen -

- og så skal murstenene ud af formen.

Murstenene tørrer i solen -

- inden de stables i en rund ovn, der er gravet i jorden.

Ovnen er altid i gang.

Den fyldes i sektioner.

Hver dag kommer 40.000 mursten i ovnen, 40.000 brændes -

- og 40.000 mursten kommer ud.

Mens arbejderne stabler nye mursten -

- fjerner andre de brændte, så produktionen aldrig stopper.

Se på teknikken.

Man stabler dem, så kullet kommer helt ned i bunden.

Varmen stiger opad og brænder alle murstenene.

En 3D-rekonstruktion viser, hvordan murstensproduktionen virker.

Cirkelformen gør, at de løbende kan brænde tusinder af mursten.

Skorstenen i midten fjerner røgen fra bunden -

- og fremskynder og regulerer brændingen.

Det er et trækhul. Det er lukket nu. Det er en tunnel til skorstenen.

Der er 20 tunneler i en cirkel her.

De fører alle til skorstenen.

Murstenene brænder i næsten en uge -

- og temperaturen når op på næsten 1000 grader.

En fabrik som denne laver 1,2 millioner mursten om måneden.

Murstenene var tyndere på Shah Jahans tid.

Fabrikker blev bygget på stedet efter behov -

- og man brugte ler fra Yamuna-flodens bredder.

Nærheden og den lette produktion forklarer den hurtige byggeproces.

Med mursten kan man bygge meget større bygninger end med sten.

Man har mere kontrol over bygningens form.

Ved hjælp af mursten kunne de bygge højere og hurtigere.

Den nyeste teknologi kan fjerne Taj Mahals beklædning -

- og vise den sande form, et skelet af mursten.

Taj Mahals kuppel skjuler også en hemmelighed.

Udefra ligner det en enkelt kuppel -

- som er 18 meter i diameter og 73 meter høj.

De fleste opdager ikke, at kuplen faktisk er en dobbelt kuppel.

At bygge to kupler oven på hinanden -

- tillod arkitekterne at bygge hurtigere og mere effektivt.

Marmorbeklædningen udenpå skjuler dobbeltkonstruktionen.

På Taj Mahal blev der bygget to kupler.

Det giver den effekt, arkitekten ønskede.

Det gør indtryk på den besøgende i Taj Mahal -

- et storslået indtryk med den første store kuppel og en mindre indeni.

Loftet i den indre kuppel er kun 35 meter højt -

- mens den ydre kuppel hæver sig 38 meter over den.

Det geniale var at bygge en let konstruktion -

- af mursten, der kunne bygges hurtigt -

- et enormt skelet skjult af en hvid marmorbeklædning.

At de formåede alt det her, er fantastisk.

Det er et industriprojekt i den præindustrielle tidsalder.

Håndværket er af højeste kvalitet.

Det er et kongeligt byggeri i datidens rigeste imperium.

Murstenene forklarer, at Taj Mahal kunne bygges så hurtigt.

Det indre kan eksponeres med den nyeste teknologi -

- som klæder monumentet af og viser, hvor avancerede de var -

- da de byggede denne storslåede bygning så effektivt.

Taj Mahal er et arkitektonisk mesterværk -

- bygget for 400 år siden i udkanten -

- af Mogulrigets tidligere hovedstad, Agra -

- på bredden af den hellige Yamuna-flod.

Et mausoleum bygget af herskeren Shah Jahan -

- til minde om hans afdøde hustru, Mumtaz Mahal.

Men hvorfor valgte herskeren at bygge dette mausoleum -

- på den bløde jord, der gjorde byggeriet sværere?

Når man undersøger stedet fra satellit, afsløres hemmeligheden.

M.B. Rajani er arkæolog og analyserer geospatiale data.

Geospatiale data er en samlebetegnelse -

- for satellitbilleder, GIS-redskaber og -teknikker og GPS.

Jeg bruger satellitbilleder og dermed forbunden teknologi -

- til at studere arkæologiske landskaber.

Studiet af satellitdata sammen med feltobservationer -

- viser, at Taj Mahal er omringet af flere bygninger -

- spredt langs Yamuna-floden.

Vi bruger satellitbilleder for at forstå layoutet -

- og nogle gange ligger det stadig som det, vi kalder "cropmarks".

Det betyder i vegetationsmønstre -

- eller også ser vi disse mønstre i vejmønstre.

Sådan kunne vi identificere alle de 50 haver ved floden -

- som udgjorde Agras bymidte på Shah Jahans tid.

Det er resterne af gamle haver.

I det 17. århundrede var Agra hovedstaden i Mogulriget -

- der dominerede Indien.

Samfundseliten byggede store haver langs floden.

3D-billeder viser deres udstrækning.

Havene ved floden var kernen i Shah Jahans planløsning i Agra.

Det var firkantede eller rektangulære områder.

De tilhørte enten kongefamilien eller adelen.

Lysthaver med den beliggenhed var et symbol på magt -

- som kun betydende familier havde råd til.

Og Taj Mahals haver var de smukkeste af dem alle.

Undersøger man Taj Mahal og dens haver med satellit -

- ser man, at de er placeret utroligt præcist.

Taj Mahals beliggenhed var meget vigtig -

- for han lavede et meget interessant layout.

Hvis man ser på Taj Mahals layout og tegner en aksel -

- går den fra nord til syd.

Ingen af de andre haver ligger sådan.

Jeg tror, Shah Jahan valgte stedet med omhu.

At placere monumentet og haven efter verdenshjørnerne -

- sikrede Taj Mahals status blandt de andre haver.

Men hvorfor valgte man at bygge ved en bugtet flod -

- og begrænse udsigten til mausoleet?

For at løse mysteriet må vi se på monumentet fra flodsiden.

Vi er ret sikre på, at Taj skulle nydes fra flodbredden -

- og også fra både på floden.

Hvis man kommer nordfra og sejler ned ad denne bugtning -

- kommer Taj Mahal til syne.

Det er næsten som en hemmelighed.

Beliggenheden var valgt med omhu -

- for at vise, hvor storslået det er, selv om man kom med båd.

Taj Mahal ligger i en af mange haver -

- der var reserveret eliten på Shah Jahans tid.

Især en af dem interesserer forskerne, og den er legendarisk.

Satellitbilleder viser et område på størrelse med Taj Mahal -

- på den modsatte side af floden.

Det interessante er, at dette område -

- har nøjagtig samme proportioner som Taj Mahals område.

Der er en myte om, at der skulle bygges en lignende bygning -

- på den anden side af floden i sort marmor.

Ifølge legenden ville herskeren bygge sit eget mausoleum -

- foran Taj Mahal, men forskerne afviser den idé.

Der er intet bevis for dette sorte Taj -

- og der er ingen beviser på, at det var planlagt.

Da ingen beviser understøtter idéen om et sort Taj Mahal -

- hvad var da formålet med det område?

Takket være geospatiale data har arkæologerne en ny teori.

Vi ved, der lå en have på den anden side af Taj Mahal -

- og man skulle nyde Taj fra den anden side af floden.

Det er Mehtab Bagh, der ligger på nordsiden af Taj.

Man kan se Taj derhenne.

Vi er på denne side, og floden er mellem os.

Det er på den anden side af Taj, og Mehtab Baghs layout -

- er et spejlbillede af Tajs.

Arkæologer har fundet spor af en platform -

- som kunne have været fundamentet af en pavillon.

Det er en af de bedste udsigter til Taj Mahal.

Det er ikke sært, at Shah Jahan selv ville opleve den -

- og fik bygget en pavillon med udsigt til det smukke monument.

Arkæologer mener, at området på den anden side af Taj Mahal -

- var en vigtig del af monumentets layout -

- og viste arkitekternes vision.

De nye opdagelser har ført til, at stedet er blevet revurderet.

Men hvordan så det arkitektoniske kompleks ud dengang?

For at besvare det studerer eksperterne luftfotos -

- og bygger deres idéer på en specifik teori.

På den tid var monumenter og bygninger baseret på symmetri.

Selv sidebygningerne i Taj-komplekset -

- er bygget helt symmetrisk.

Havene er symmetriske -

- og strømmende vand er den akse -

- der er midtlinjen i denne symmetri.

Symmetri er en velkendt idé i islamisk arkitektur -

- og i mogul-arkitektur.

Man kan se, at det meste af Taj Mahal er symmetrisk overalt.

Når man undersøger Taj Mahal i dag, ser man symmetrien forfra.

Det står mellem to monumenter -

- en moske og en gæstepavillon, to ens bygninger.

Men fra satellitten ser man, at selve mausoleet -

- står i den ene ende og ikke i midten.

Taj Mahal står i et rektangel.

Hvis man tegner en akse, spejler de to sider hinanden.

Men det vigtige er, at centerlinjen går fra nord til syd.

Taj Mahal står i den nordlige ende af området.

Hvorfor står Taj Mahal ikke midt i komplekset -

- når nu datidens arkitekter baserede alt på symmetri?

Er det en fejl eller et æstetisk valg?

Med ny teknologi som analyse af satellitbilleder -

- kan man revurdere monumentets layout -

- og finde ledetråde til, hvordan stedet oprindeligt så ud.

I dag er stedet omgivet af bygninger, der skjuler fortiden.

Et sted, hvor folk bor, bliver bebygget igen og lavet om.

Men med satellitfotos kan vi se det større billede.

Så mit arbejde kan vise, hvordan udviklingen har været -

- ud fra hvordan området er blevet brugt -

- fra da det blev bygget indtil nu.

Satellitbilledet viser -

- at området syd for hovedindgangen også har et mønster.

Et firkantet mønster med samme mål -

- som en af sektionerne i Taj Mahals have.

Kan I se den mur?

Det er nok en del af muren til det gamle serail.

Denne bygning på størrelse med områderne ved Taj Mahal -

- kan være et karavanserai, et sted at modtage rejsende -

- med en gård til at huse købmænd, pilgrimme og deres dyr.

Bygningerne, som kan genskabes i 3D -

- var derfor en vigtig del af komplekset, da det blev bygget.

Man har boet her, og folk har bygget oven på det.

De gamle bygninger er nok faldet sammen, og man har bygget ovenpå.

Denne analyse bekræftes af observationer på jorden.

Som denne port midt i den gamle bydel i Agra.

Denne port er en typisk mogul-port.

Den er høj nok til at lade en elefant -

- med rytter passere igennem.

Der er en terrasse ovenpå. Må vi se?

Porten her midt i den gamle by -

- kan være forbundet med Taj Mahal.

Det er Dakini Darvasa.

Navnet kommer af ordet for syd. Dakini Darvasa vender mod syd.

Den ligger lige på Taj Mahals akse.

Det er tydeligvis den første port -

- man passerer, når man skal til Taj Mahal.

Det er det første af mange steder, man møder -

- når man nærmer sig selve marmormonumentet.

Komplekset omkring mausoleet var meget større end i dag.

Ny teknologi har gjort det muligt at revurdere Taj Mahals placering.

Hvis der har været et større område sydpå -

- må man revurdere, hvad der ligger mod nord -

- haven Mehtab Bagh og den hellige flod Yamuna.

Når vi ser satellitbilleder af området -

- kan vi tydeligt se Taj Mahal-komplekset -

- med monumentet i midten og moskeen og mehmaan khana.

Haven ligger i en firkant omkring sin akse -

- og mod syd er området med indgangskomplekset.

Satellitbillederne viser, at symmetrien findes i større skala -

- og større layout.

Denne revurdering giver floden en større rolle -

- som et naturligt træk, hvori mausoleet spejles.

Det er en genial idé fra arkitekterne bag Taj Mahal.

Man må ikke begrænse Taj Mahal til det -

- som kun er på denne flodbred.

Man skal se det som et meget større område, hvor det er midtpunkt.

Men resten af haverne på begge flodbredder -

- skal betragtes som en del af det samme Taj Mahal-kompleks.

Det er ikke komplet, hvis ikke vi ser, hvad hele komplekset omfatter.

Det er ikke bare en bygning på en piedestal.

Takket være nye teknikker kan forskerne se -

- at hele komplekset var næsten tre gange større end i dag.

Det viser evnerne hos bygmestrene, som gjorde mausoleet -

- til midtpunkt i et arkitektonisk kompleks -

- på 475.000 kvadratmeter.

Det svarer til 66 fodboldbaner.

I Indiens hjerte står Taj Mahal -

- et monumentalt mausoleum, hvis kuppel hæver sig 73 m -

- over den hellige flod Yamuna.

Hvordan bygges så stort et monument på ustabil grund -

- ved en af Indiens største floder?

Det var meget svært at bygge Taj Mahal -

- på grund af det terræn, hvor det ligger.

Man havde to store udfordringer, da man byggede Taj Mahal.

Den første var bygningens vægt, da jorden skulle kunne bære -

- cirka 25 tons per kvadratmeter. Det er enormt.

Så er der beliggenheden ved Yamuna -

- som er kendt for sin sedimentation, som giver kraftig erosion.

Forskerne har analyseret jordbunden under Taj Mahal -

- og opdagede en blanding af ler og dynd -

- meget løse partikler, der ikke kan bære 25.000 tons.

Man kan ikke bygge sådan noget på blød jord uden et stærkt fundament.

Man skal lave et stabilt underlag.

Hvordan er Taj Mahals bygninger understøttet?

Fundamentet kan ikke ses, da det er skjult flere meter under bygningen.

Men man kan se spor ved hjælp af georadar -

- og ved at analysere materialer med et scanning-elektronmikroskop.

Forskerne vil undersøge, hvordan de kunne bygge her.

Vi vil have præcise kort over det, vi ville finde -

- ved en udgravning, uden at være nødt til at grave.

Med den geofysiske undersøgelse kan vi se i dybden -

- og lave et detaljeret kort over undergrunden.

Forskere har brugt georadar til at finde et lag af hård jord -

- på omkring 19 meters dybde.

Det er et tykt lag sandsten -

- som mausoleets fundament hviler på.

Men hvordan lavede arkitekterne et stærkt nok fundament -

- til at bære en 25.000 tons tung bygning?

For at finde ud af det undersøger de Yamunas flodbred -

- et par kilometer længere mod syd.

Pushkar Sohoni er ekspert i indoislamisk arkitektur.

Det, der ligner brønde, er faktisk de piller -

- som bærer muren mod den store Yamuna-flod.

Den slags piller blev lavet i flodlejet.

Her er et eksempel på sådan en pille.

Jeg står midt i en muret brønd -

- som er helt fyldt med sten og mørtel.

Den danner en pille i flodens sandbanker.

Den kan bære en stor vægt, ikke kun mig, men en million gange mig -

- som svarer til hele Taj Mahals vægt.

3D-billeder viser princippet bag fundamentet.

Ingeniørerne lavede murstensbrønde -

- som gik helt ned til den faste grund.

De gravede i mudderet og ledte efter fast grund til fundamentet.

Så slog de træpæle ned og fyldte op med hårdere materiale omkring dem.

Stenhuggere brugte mørtel for at gøre pillerne vandfaste.

Men hvordan lavede de vandfast mørtel -

- når man først opfandt cement to århundreder senere?

Kalkstenen, man brugte i mørtel dengang -

- gjorde den ikke vandfast.

Mørtlen, der blev brugt til Taj Mahal, er en kalkmørtel.

Men til brøndene brugte de mørtel -

- der var mere modstandsdygtig mod vand og erosion.

De tilsatte ting, der gjorde mørtlen vandtæt.

Hvad er hemmeligheden bag den vandbestandige mørtel?

Når man ser på den i mikroskop, opdager man ledetråde.

Her har jeg mørtlen i pulverform, som jeg vil undersøge i mikroskop -

- for at identificere de mineraler, der er i.

Elektronmikroskopet bombarderer materialet med elektroner.

Først placeres mørtlen i et vakuumkammer.

Det er som en rumvandring.

Astronauter skal først gennem et dekompressionskammer.

Når elektronerne går gennem prøven -

- giver de et meget skarpt billede af materialets struktur.

Her begynder vi at se mørtlen og mineralerne i den.

Vi kan forstørre det mellem 10.000 og 50.000 gange -

- mens optiske mikroskoper kun kan forstørre 1500 gange.

Undersøgelsen viser, at mørtlen ikke kun består af mineraler.

Vi kan se, at mørtlen også består af små korn -

- hvis udseende minder om planters morfologi.

Det er formentlig frø.

Det er overraskende at finde planterester i mørtel.

Man har identificeret flere planter.

Jeg har også fundet sorte partikler.

Det er svært at sige, om de er mineraler eller planter -

- men det kunne godt være peber.

Ved at analysere indholdet i mikroskop -

- har forskerne opdaget mange naturmaterialer.

Sukker, krydderier, kikærtemel, en lokal frugt og harpiks.

Man har påvist, at bestanddelene i høj grad hindrer vandindtrængen.

Analysen af mørtlen og den geofysiske undersøgelse -

- gør det muligt at lave en mere præcis grundplan af fundamentet.

En 3D-model viser omfanget af Taj Mahals fundament.

Hundredvis af skakter bærer monumentets enorme vægt -

- på over 35.000 kvadratmeter.

Man får noget, der ligner en omvendt sømmåtte -

- hvorpå man har bygget.

Men sømmene, vi taler om, er store og går meget dybt.

Skakterne er forbundet af buer af mursten, der fordeler vægten.

Et 3D-billede af fundamentet viser evnerne hos de bygmestre -

- som opførte en solid konstruktion, der kunne overleve i århundreder.

Som vi kan se, har bygningen modstået tidens tand.

Den har overlevet mange oversvømmelser -

- jordskælv og voldsomme regnskyl.

Men i dag er forskerne bekymrede over flodens reducerede vandstand.

Statistikker over tørke og varme -

- tyder på en lurende trussel mod Taj Mahals fundament.

En vigtig del af hver bærende pille er pælen i midten.

Træet har overlevet indtil nu -

- da det var dækket af flodvand, der gav et iltfrit miljø.

Tørrer træet, når det har været vådt i hundredvis af år -

- bliver fundamentet ustabilt, og dermed også selve monumentet.

Det bliver skrøbeligt.

Så man overvåger disse bærende piller.

På trods af miljørisikoen -

- er Taj Mahal et af de mest stabile indoislamiske monumenter -

- takket være banebrydende byggeteknikker.

Taj Mahal repræsenterer en blanding af byggeteknikker -

- som ikke kun kommer fra Indien -

- men også fra Centralasien, fra Iran.

De bruges ofte i militære anlæg, fæstninger og dæmninger.

Fundamentet er inspireret af militærarkitektur -

- og civile teknikker, skabt til at være uforgængeligt.

De er de mest succesfulde byggeteknikker i Asien -

- på Shah Jahans tid.

Taj Mahal blev bygget af stormogul Shah Jahan for 400 år siden -

- efter hans hustrus død.

I dag symboliserer det skønhed.

Millioner kommer hvert år for at beundre dette ikon.

Men hvad er hemmeligheden bag dets udseende?

Mesterværket skinner på grund af marmoret uden på monumentet.

Taj Mahals magi ligger i dets farveskift.

Grå, blå, pink ...

... hvid, orange.

Det er marmor med grå og sorte korn -

- og det giver en tiltalende, varieret overflade.

Den spiller sammen med atmosfæren og vejret -

- og ser forskellig ud i forskelligt lys på forskellige årstider.

Denne foranderlige farvepalet skyldes det marmor -

- der blev valgt til at beklæde Taj Mahal med.

Det er en unik sten.

Når man ser den under mikroskop, kan man se, at det er dolomit -

- som er stærkere end kalksten, men med lignende egenskaber -

- især dens utrolige evne til at reflektere lys.

Marmoret er fra Makrana-minen, 400 km fra Taj Mahal.

Når man ser på området fra satellit -

- ser man de dybe furer, der dækker overfladen.

For foden af Aravalli-bjergkæden -

- er der over 400 stenbrud, hvor man stadig bryder marmor.

Minen dækker mere end 20 km. Vi er nu nået 90 meter ned.

Det løber aldrig tør. Der vil altid være marmor.

Der er blevet gravet 300 meter ned.

Klippen blev dannet for næsten 400 millioner år siden -

- af stigende temperatur og tryk langt nede i jorden.

Urenheder i mineralet skaber en unik farve og en marmorering.

De egenskaber gør Makrana-marmoret unikt.

Marmorstykket her kom fra minen og vejer fem tons.

Det bliver kørt til fabrikken og skåret ud.

Da Taj Mahal blev bygget -

- blev marmoret hugget til sten af stenhuggere -

- før det blev bragt til byggepladsen.

Stenens glans er et af monumentets berømte træk.

Men for nogle år siden opdagede forskerne -

- at marmoret mistede glans og blev gult.

Der var et stort problem med flere hundrede år gamle aflejringer -

- som havde samlet sig på marmoret og skulle fjernes -

- fordi de gav Taj Mahal en permanent gul tone.

Hvordan genskaber man marmorets pragt og glans?

Ingeniørerne, der skulle rense det -

- fandt på en løsning, inspireret af gamle teknikker.

Sådan undgik man de skader, som mange moderne kemikalier giver.

Det blev gjort på forskellige måder, mest naturlige behandlinger -

- eksempelvis multani mitti eller Fuller's Earth -

- ler, der smøres på overfladen og absorberer forureningen.

Denne rengøring minder mere om en skønhedsbehandling -

- end bygningsvedligeholdelse.

Rensningen af Taj Mahal har involveret multani mitti -

- som normalt bruges til ansigtsmasker.

Man gør det samme med Taj.

Man har dækket den smukke piges ansigt med multani mitti.

Så har man fjernet det for at få det til at skinne igen.

Hemmeligheden bag teknikken afsløres af moderne videnskab.

Hvis man undersøger blandingen molekylært -

- finder man et bentonit-ler, der hedder multani mitti.

Det vulkanske ler består af kalium, natrium, kalcium og aluminium -

- molekyler, der kan trække gift ud af stenen og genskabe dens renhed.

Malet til pulver og påført marmoret -

- bliver det en perfekt ansigtsmaske til Taj Mahal.

Desværre er marmoret også blevet ændret af anden forurening.

Så en række forurenende industrier i området -

- er blevet lukket ned i de sidste årtier.

For at mindske forureningen -

- har regeringen forbudt alle forurenende industrier -

- i et område på 10.400 km² omkring Taj Mahal -

- og forbudt motorkøretøjer i et område på fire km².

I dag skinner Taj Mahal som ny -

- og imponerer millioner besøgende, som frydes over det hvert år.

Men har Taj Mahal virkelig opnået ægte perfektion?

Hvordan vurderer man perfektion?

Monumentet virker perfekt balanceret og symmetrisk.

Det går 60 meter ud på hver side, og kuplen er 73 meter høj.

Kuplen er den store attraktion, når man ser monumentet.

Kuplen er så stor, at den ligner en ballon -

- som løfter resten af monumentet.

For det blotte øje har den perfekte proportioner.

Det var en kollega, der sagde, at kuplen ikke var symmetrisk.

Det havde jeg meget svært ved at forstå.

For at tjekke det tog vi midten af trommen -

- og midten af kronen og tegnede en midterlinje.

I regelmæssige intervaller -

- målte vi højre og venstre side.

Her er trommen lige -

- men som I kan se, buer den ene side af kurven mere end den venstre.

Den største afvigelse er omkring 62 cm.

Forskellen på 62 cm mellem kuplens to kurver -

- er en stor forskel i konstruktionen -

- selv om det ikke falder i øjnene.

Den er tredimensional.

Den har et løgformet ydre, og indersiden er hul.

Det er svært at have en lodline i midten -

- som man kan måle ud fra, når man bygger.

Jeg tror ikke, det var en tilsigtet asymmetri.

Den skyldes nok kompleksiteten af de tre dimensioner.

Og der er andre afvigelser, som arkæologerne har fundet.

Med moderne måleteknik som fotogrammetri og lasermåling -

- har man set, at Taj Mahal har symmetriske mangler -

- på andre symbolske områder, eksempelvis minareterne.

Som I kan se, hælder minareterne en smule ud.

Jeg tror ikke, det er en fejl.

Det er nok en bevidst hældning, for der hvis kom et jordskælv -

- og minareten væltede fra lodret position -

- ville den nok falde ned og skade monumentet.

Det er ikke en fejl, men en del af designet.

Nogle arkæologer mener, at det er en bevidst beslutning -

- enten af strukturelle årsager som minareterne -

- eller geometriske årsager for at narre øjet.

Det er for at give de besøgende indtryk af perfekt geometri -

- selv når det ikke er.

Vi har en bygning med elementer, der bevidst er forkerte -

- for at give tilskueren den følelse af geometrisk perfektion.

Selv Taj Mahals fejl, uanset om de er bevidste eller ej -

- understøtter dets storhed -

- og giver den harmoni, som arkitekterne stræbte efter.

Hvis perfektion er nøjagtige mål, kan man finde fejl.

Perfektion har både subjektive og objektive konnotationer.

Jeg synes i hvert fald, at det er et meget smukt monument -

- uanset om man kalder det perfekt eller uperfekt.

Taj Mahals storhed er mere end den utrolige symmetri -

- og enorme proportioner.

Murene og mausoleets indre -

- er dekoreret med tusindvis af blomstermønstre.

Men hvordan har bygmestrene skabt så indviklede -

- og farverige detaljer i marmor, som er en særlig hård sten?

Mønstrene er skabt af sten, der er indlagt i selve marmoret.

Teknikken bruges stadig af efterkommerne af dem -

- der arbejdede på Taj Mahal for 400 år siden.

Vi lægger mørtel på for at sætte ædelstenene fast.

Teknikken med indlagte ædelsten kaldes " pietra dura".

Her skærer de stenene.

Her laves blomstermønsteret.

En del af ædelstenene i Taj Mahal stammer ikke fra Indien.

Gemological Institute of America -

- har identificeret alle sten i Taj Mahal og deres oprindelse.

Det viser sig, at stenene kom fra hele verden.

Taj Mahal var et af de symbolske monumenter i Shah Jahans rige -

- og det blev forstærket af, at man brugte ædelsten fra hele riget.

Der er granater fra Indien, lapis lazuli fra Afghanistan -

- karneol fra Iran og Irak.

Andre sten rejste endnu længere.

Smaragder fra Sydamerika kom med båd -

- rav fra Europa blev fragtet over land -

- diamanter kom fra Afrika, lapis lazuli fra Iran -

- langt væk fra Mogulriget.

At Mogulriget var et rigt landbrugsland og en militærmagt -

- betød, at man kunne bygge et netværk af veje i riget.

Vejene kunne føre materialer -

- til de store hovedstæder på Shah Jahans tid.

Ved at vælge ædelsten fra hele Jorden -

- ville man symbolsk placere Taj Mahal i verdens centrum.

Nutidens forskere er imponerede over omfanget -

- af det detaljerede stenarbejde i Taj Mahal.

Brugen af de forskellige materialer er exceptionel for denne periode -

- for vi finder normalt ikke den samme overdådighed i ét monument.

Indlægsarbejdet på Taj Mahal er udsøgt -

- for selv om det er noget, der skal gøres med præcision -

- i lille målestok dækker det hele overflader.

At skaffe disse sten i forskellige farver fra forskellige steder -

- i riget og fra hele verden var i sig selv en stor bedrift.

Arbejdets kvalitet krævede fantastisk håndværk og dygtighed.

Endnu et tegn på, at dette mausoleum -

- var både en magtdemonstration for Shah Jahan -

- og skabelsen af et næsten perfekt mesterværk.

Herskeren og hans arkitekter -

- havde skabt et af de smukkeste monumenter i Mogulriget -

- men deres projekt var endnu mere ambitiøst.

Skaberne af Taj Mahal ville genskabe paradis på Jorden.

Layoutet af de gårde, der førte til mausoleet, spillede en rolle.

Rummene fra karavanseraiet til mausoleet -

- svarede til en åndelig vej.

Det her er gården foran den inderste have -

- ved Taj Mahal.

Man må tænke på Taj Mahal som en række bevægelser -

- som i et musikstykke, som bygger op -

- og fortsætter, til man når crescendoet.

Dette er det sidste sted, hvor bygningen langsomt afsløres.

Når man nærmer sig porten, ser man det langsomt komme til syne.

Det er som en forsmag.

Når man kommer til indgangen, er det der pludselig.

En symbolsk passage fra den jordiske til den himmelske verden.

I det sidste område -

- viser satellitbilleder, at haven er delt af fire kanaler.

Koranen lover de rettroende haver med floder som det sidste hvilested.

Paradiset defineres faktisk af de fire floder.

Det er tydeligt ved Taj Mahal -

- hvor vandet repræsenterer paradisets fire floder.

Mausoleet er ottekantet, et betydningsfuldt valg.

Koranen nævner de otte porte til paradis -

- og gravkammeret i Taj Mahal er omgivet af otte kamre.

De står for hasht bishisht, paradisets otte porte.

Kuplen og minareterne viser sjælens opstigen til himlen.

Selv fejlene her viser ønsket om at genskabe paradis på Jorden.

De mente, at kun Gud kan være perfekt.

Mennesker er ikke.

Ofte laver de med vilje små fejl -

- for at leve op til det.

Taj Mahal er et symbol på skønhed.

Dens utrolige symmetri, detaljerigdom -

- og glans gør dette monument unikt.

Jeg synes, at Taj Mahal er en utrolig bygning -

- som har fængslet folk i næsten 400 år.

Ny teknologi har tilladt forskere fuldstændigt at revurdere -

- Taj Mahal og dets område.

Fundamentet er bygget med civile og militære teknikker -

- for at gøre bygningen så solid som muligt.

Taj Mahals beliggenhed er blevet revurderet med satellitbilleder.

Det viser, at monumentet stod i et meget større kompleks end i dag.

Stræben efter perfektion er blevet fundet i alle dele af bygningen -

- fra blomsterudsmykningen til jagten på perfekt symmetri.

Ikke alene er skalaen imponerende, men det er også perfekt i symmetri.

Man kan se Taj fra Månen eller to cm væk, og det er lige perfekt.

De seneste opdagelser styrker Taj Mahals position -

- som et enestående mausoleum.

Takket være de seneste teknologier -

- viser Taj Mahal, det er mere end et mausoleum over kærlighed.

Ambitionen om at skabe paradis er et symbol på Shah Jahans magt.

Den dygtighed, det er bygget med -

- gør, at Taj Mahal stadig stråler flere århundreder senere.