All language subtitles for Soldaten.Og.Jenny.1947.DANiSH.1080p.WEB-DL.H.264-BTAHP.HardOfHearing.da

(sporvognsklokke)

Saftsuseme en tilfældighed, om man
bliver til noget eller går i møget.

Lidt dygtighed har aldrig gjort ondt.

Det er indbildning.

En mand, der har heldet med sig,
tænker altid: "Hvor er jeg dygtig."

Bevares, det kan der være noget om.

Se nu her.
Det er to blomster på en grøftekant.

De er begge to lige dygtige, eller
lige sejlivede, nu det er blomster.

De napper solen
og vandet fra hinanden.

Slet ikke, fordi de er onde.
Så svinger en mand med sin stok.

Og pludselig er den ene blomst
røget midt over i understellet.

Den anden får meget mere lys
og luft og giver sig til at stritte.

Og imens tænker den:
"Hvor er jeg dygtig."

Altså, sejlivet. Akkurat sådan
er Vorherres tæppemønster:

Held og tilfældighed.

- Et bæger til, tak.
- Det er der noget om.

Se nu mig, for eksempel. Min far
blev kørt over af en løbsk godsvogn.

Han var jernbanemand.
Og så giftede min mor sig.

Med en stedfar, som ikke kunne
lide mig og tævede mig hver dag.

14 år gammel kom jeg i gartnerlære,
og det gik meget godt.

Da jeg var 17, blev gartnerens kone
lummer på mig.

En halvgammel kone, forstår De.
Jeg rystede, hver gang hun kom.

En dag forsøgte hun at tage på mig.
Jeg blev så led ved det, så ...

... jeg kom til at stikke hende en
midt i synet.

Fra den dag var det omvendt.
Hun klagede over mig til manden.

Så blev jeg fyret.

Så blev jeg ansat
hos en grønthandler.

Efter et par måneder
gik han i stykker.

- Jeg så aldrig nogen bummelummer.
- Uheldet har haft neglene efter Dem.

Så gik jeg et par år og spadserede
på tilfældig sjov.

Så gik der endelig hul i godteposen.
Jeg blev elevatorhusar i et magasin.

Men de skulle aldrig have taget mig.
Otte dage efter brændte hele skidtet.

Jeg har aldrig hørt om
så meget uheld på én hylde.

Og se nu sessionen.
Ham foran blev kasseret.

Ham bagefter trak frinummer.

Må jeg ikke have lov til for
egen regning at skænke et glas til?

Jo tak.
Det var ikke derfor, jeg fortalte det.

Det ville være løgn at sige,
jeg går rundt og er ulykkelig.

- Dav.
- Goddag, hr. Skov.

Er der kommet en lækkerbisken?
Nå, hun kommer nok.

Tag og giv mig ...
Hva' satan, er det ikke 87?

- Jo.
- Dav, 87. Kan du ikke kende mig?

- Næ, jeg tror ikke ...
- 22. Jeg lå kun inde en måned.

Herskabet kunne ikke undvære mig
og sørgede for, at jeg slap.

- Kan man sørge for det?
- Ja, når man er statsadvokat.

- Der er nogle, der er heldige, hva'?
- Har du råd til at drikke portvin?

- Jeg har lige arvet 2.000.
- Arvet? I dag?

- Jeg kommer lige fra sagføreren.
- Og De er altid uheldig?

- Min mor døde for et halvt år siden.
- Undskyld. Der var jeg uheldig.

- Så har du penge.
- Fem ti-lapper. De andre er i banken.

Sikke en statsborger. Bare en anden
havde været lige så klog.

- Ved du, hvad du ligner?
- Nej.

- Du ligner tre sjusser.
- Hva'?

- Synes De ikke?
- Det kan der være noget om.

Nå ja,
det kan jeg selvfølgelig godt.

- Tre sjusser. På min regning.
- Javel ja.

- Tak.
- Og tak, hr.

- De er uden dessert på i dag?
- Ja, jeg venter en.

- En møgsmart lille tillægsgevinst.
- Deres er altid smarte.

Men denne her er noget.
Og så er hun vanskelig.

Vanskelig?

Nu har jeg gået med hende i 14 dage
uden at ...

- Jeg troede, de lå der med det samme.
- Det plejer de også.

Jeg har ikke noget imod, de er
vanskelige. Det giver spænding.

- Skulle vi have de sjusser i dag?
- Ja. Nå .... ja. Undskyld.

- Skål.
- Tak, hr.

- Det er ikke noget.
- En stodder har engang snydt hende.

Hun er blevet bange for mænd og tror,
at alle vil i kassen med hende.

Det vil de selvfølgelig også.

Jeg synes nu, alle kvinder er
vanskelige. Jeg slipper skidt fra det.

Ham statsadvokaten er lystfisker.
Når han får en halebasker på krogen, -

- så trækker han den
ikke i land omgående.

Han giver den line,
til den bliver træt.

Indtil han kan lirke den
ind til bredden.

Det har jeg lært meget af. De gode
pakker skal have det på samme måde.

Et lille ryk. Line, hvis de bliver
urolige, så et lille ryk igen. Skål.

- Og tak, hr.
- Det er ikke noget.

Denne her skal hun have,
hvis det bliver nødvendigt.

Det hjælper jo alt sammen.

- Det er en fugl.
- Du er kvik.

I dag forsøger jeg et af de små ryk.
Jeg vil hælde styrkende på hende.

Det plejer at give bonus,
hvis man kan ...

Goddag, skat.

- Goddag.
- Du ser dyr ud i dag.

- Ny hat?
- En gammel, jeg har lavet om.

Den ser komplet ny ud. Den klæder
dig, så man bliver slap i knæene.

- Du er en dejlig pige.
- Nej, lad være.

Så lader vi være.

- Noget så uskyldigt som et kys?
- Jeg vil ikke have kysseri.

Udmærket. Hvad vil du have?

- En kop kaffe, helst.
- Det har de nok ikke i sprutbutikken.

Ikke før i aften.
Jeg er helt alene.

- Så tag en cocktail.
- Ikke noget stærkt.

Nej nej, en af de milde.
En Manhattan, for eksempel.

- Næ, hør ...
- Var der noget?

Nå nej.
Men en cocktail er da temmelig stærk.

De 75 procent er Vermouth.
Der er ikke spiritus i.

Må jeg præsentere
min gamle krigskammerat, 87.

- Robert Olsen.
- Jenny Christensen.

Kom så, Jenny.
Vi skal hen til et bord.

- Man vil gerne være solo med pigen.
- Bevares.

Nej, de er så stærke.
Jeg vil hellere ryge mine egne.

Ganske som damen vil.

Tak.

At du kan nænne at være så hård.
Når man faktisk går og har krampe.

Jeg er bange for dig.
Du er så ... dygtig.

- Vær så artig.
- Tak.

Skål.

(hoster)

Er den ikke stærk?
Den river da.

Jeg kom lidt citron i.
Det er nok det.

Er der ingen musik i radioen,
så vi kan få en lille dans?

Nu skal jeg lugte til æteren.

- Jeg sørger for orkestret.
- Har De et klaver i lommen?

(tale fra radioen)

Hold kæft!

- Hvilken slags dans?
- En tango, du gamle.

Bravo, 87.
Det kunne være meget værre.

Goddag, hr. bartender.
Har De noget imod ...

- Del De bare Deres manna ud.
- Tak.

Værsgo at trække et.

Åbner De et nyt skomagerværksted?

- Skal jeg også?
- De skal også have et, ja.

Så siger jeg tak,
fordi jeg måtte uddele mine kort.

Hvis ikke jeg følte,
det var noget, jeg skulle gøre, -

- ville jeg ikke være
så påtrængende. Tak.

"Da han så Jesus, faldt han på
sit ansigt, bad ham og sagde:

'Herre, om du vil, kan du rense mig.
Og Han ...'" Han med store bogstaver.

"Og Han udstrakte hånden,
rørte ved ham og sagde:

'Jeg vil blive ren.'
Og straks forlod spedalskheden ham."

"Lad din vrede ikke optændes
imod de onde.

Vær ikke nidkær imod dem,
som gør uret.

Thi de skulle hastelig
falme og visne som grønærter."

Hvad står der?
Nå ... grønne urter.

Pladder! Hvad står der på dit?

"Sælges ikke to spurve
for én skilling, -

- og ikke én af dem falder
til jorden uden Eders Faders vilje."

Bla, bla, bla.
Hvad står der på Deres?

"Se ikke til vinen, hvor den perler
i bægeret. Glat går den ned.

Til sidst skal den bide som en slange
og stikke som en bas... basilisk."

Salomonsens ordsprog,
23, anden sal til venstre.

Det er det eneste, der passer.
Det skal De hænge op på væggen.

- Hvad er han for en julemand?
- Han plejer at komme om aftenen.

Så deler han sine kort ud.
Manna, som han kalder dem.

Jeg troede, de var uskadelige,
men når der er den slags imellem.

- Der må være liv i fluerne.
- De kalder ham den gale sagfører.

Han fører kun sager for folk,
der skal i fængsel.

Nå, han er defensor?

Han har sat sig i hovedet,
at folk ikke skal i fængsel.

Han er hellig.

Der står et sted noget om,
at dommen hører mig til.

Ja, altså Herren.
Han skal være meget dygtig.

Han kan få alle nævningene
til at tørre snot rundt i ansigtet.

- Må jeg se Deres kort?
- De må få det.

- Kom så, Jenny.
- Tak.

"Sælges ikke to spurve
for én skilling ..."

Drik nu ud.
Der er næsten ingenting igen.

- Sådan. Så skal du have en mandedrik.
- Ikke noget med spiritus i.

Et glas limonade eller sådan noget.

- Hvad siger Thomsen?
- Vi har en orangeade.

Ja tak, sådan en.

Ganske som damen ønsker.
En ekstra fin orangeade.

Javel ja.

Man skulle ikke danse med dig,
når man kun er et mandfolk.

- Nu vil jeg godt have den cigaret.
- All right.

- Det er jo en spiritusflaske.
- Hold kæft!

- Gu vil jeg ej. Det er noget svineri.
- Hvad er noget svineri?

At poste Deres glas fuldt af spiritus.

Det er en ginflaske
med pebermynteessens i.

I aftalte jo at drikke hende fuld, så
22 kunne komme i seng med hende.

Du er en forbandet løgnhals
og en skidt kammerat!

Vend nu ikke op og ned på det hele.
Det er dig, som er en skidt fyr.

- Nu tager du og ...
- Du vil gerne i seng med en køn pige.

Men måden er møgtarvelig.

Ikke alene drikker du hende fuld, men
du lader hende tro, hun drikker vand.

- Kan du så komme ud!
- Jeg går, når det passer mig.

- Så kan De også nå at betale.
- Så skal du have smæk!

Lad være, for helvede!

Nu har De fakta slået ham ihjel.

Årh, for helvede!
Jeg er også altid for stærk.

Han er bare bevidstløs.
Kom med en våd klud.

Værsgo, det er is.
Nu skal jeg hjælpe.

- Jeg går nu. Hvad skylder jeg?
- Øjeblik, hr. Tak.

Tre sjusser, tre portvin,
to portvin og ...

Det er 19 med slæb.

- Pengene passer.
- Mange tak, hr.

Farvel, frøken.

Kan du så se, du fik smæk?

Selvfølgelig havde De ret, men jeg
måtte gøre, som han bad mig om.

Hr. Olsen ...

- Ja?
- Må jeg gå med Dem?

- Med mig?
- Ja.

Der er ikke noget,
De hellere må.

Jeg mener ...

Jeg kan slet ikke sige ...

Nu har jeg den ondelyneme ...

Det er en cigarbutik.

- Må jeg følge Dem hjem?
- Ja tak. Men det er langt.

Det spiller ingen trille.

Hvis ikke altså ... Jeg skal hen
at spise et sted alligevel.

- Så hvis De havde lyst?
- Ja tak.

- Jeg spiser undertiden i byen.
- Det var det, jeg mente.

Det er ikke noget særligt sted,
men de har en mægtig god labskovs.

- Skal vi så ikke gå over?
- Jo.

Nå ... det nåede vi ikke alligevel.

Vi skal også den anden vej.

Folk er sgu da også tåbelige.

(sukker dybt)

En til. Satans!

Tag den med ro.
Der er mange sardiner i vandet.

Det ved jeg sgu godt.
Stuepigen derhjemme er altid villig.

En til.

Både det med pigen og så det,
at jeg fik ... at jeg gled på gulvet.

- Bliver det til noget?
- Har De fri i dag?

- Skal De køre mere?
- Herren skal til koncert kl. otte.

Han er helt skør med sådan noget.
Fruen tager en vogn til sin elsker.

- Lad være at drikke mere.
- Sludder!

Sådan.

- Og så en regning.
- Øjeblik.

Var det ...
Var det orangeaden?

Satans!

- 36,50 med det hele.
- Vær venlig at skrive det, Thomsen.

De er en god kunde.
Hvornår får jeg dem?

Til den første.

Var det ikke bedre, De meldte Dem syg
og lod herren tage en taxa?

Jeg kører netop allerfinest,
når jeg har en lille skid på.

- Er du der allerede?
- Ja. De gamle var ikke hjemme.

Så ... vi har en halv time nu.

Nej, Gustav.
Jeg synes ikke ... Jeg mener ...

- Hva' fa'en? Skal du nu også?
- Hvad mener du?

Lave vrøvl. De gamle var hjemme,
men jeg kom op at skændes med dem.

Lad bare være. Jeg er ude af dit
hoved, når vi ikke netop er sammen.

Sikke noget snak, skat.
Det kan jeg bevise.

- Kom her. Lad os gå ind til mig.
- Det var fruen, som ringede.

Skidt med hende.
Hun kan sgu da vente.

Hvad er det for nogle dumme tanker,
du går og får?

Hedvig?

- Nej, jeg må gå derud.
- Nej nej, lad nu være.

Hun må ikke se dig
komme ud herfra.

- Forstyrrer jeg?
- Der er bare noget, jeg vil læse.

Jamen ... jeg skal ikke sige et ord.

Det er lidt mere hyggeligt
at drikke kaffen herinde.

- Sådan plejer du ikke at have det.
- Hvad ved du om det?

Ind til mig kommer du ikke,
når du kan undgå det.

Man bliver en snegl med årene.
Sådan går det i de fleste ægteskaber.

Nå, men jeg sætter mig altså ...
og tier.

Sammen med de andre nipsgenstande.

(telefonen ringer)

Ja? Ja, goddag, justitsminister.
Ja ja, jeg er midt i rapporten.

Fuldkommen enig. Om ikke andet
er jeg da en lovlydig borger.

Skal vi ikke give den til
overbetjent Sundbo?

Han er god til at lokke sandheden
ud af folk. Så tager vi ham.

Jeg giver ham besked i aften.

Først og fremmest navnene
på de implicerede. Naturligvis.

Møde? I aften?

Næ, det er desværre umuligt.

Hele dagen i morgen.
Når som helst.

Selv tak. Farvel, hr. minister.

Om jeg så lå med brækkede ben,
så forsømte jeg ikke.

Når det gælder Bachs Hohe Messe.

Jeg vil have en whisky.

Det lød, som om du havde fået
en idé til den spændende sag.

Hedvig? Nå, Alma. Bed Hedvig om
at komme ind med en whisky.

Spændende, siger du?
Den er banal.

- Fosterdrabsaffære.
- Undgik I ikke den slags?

Det har vi også gjort. Hidtil.
Nævningene ville altid frifinde dem.

Hvorfor nu?

Der er sket en strandkæntring
i den offentlige indstilling, -

- og vi har fået den slags
henlagt under de almindelige retter.

Og så er den ny justitsminister
usædvanligt moralsk.

Navnlig på det erotiske område.

Han synes, vi skal benytte situationen
og fremføre sagerne med strenghed.

- Og bringe mange mennesker i ulykke?
- Hvem siger ulykke?

Jeg kan citere dig:

"Det moderne menneskes nervesystem
er så fint reagerende, -

- at enhver berøring
med retsmaskineriet skaffer ham -

- en forbigående psykose.

Selv om han går ud af sagen
som den vindende part."

Du har lært det udenad, hva'?
For at drille mig.

- Har du sagt det eller ikke?
- Vistnok. I en kronik.

Men jeg burde vist have svaret dig.

Hverken justitsministeren
eller jeg er skyld i deres ulykke.

- Det er deres egne gerninger.
- Det lyder smukt.

Hvis det ikke var så himmelråbende
tilfældigt, hvem der bliver opdaget.

Lad os tage et eksempel.
Hvorfor ikke en fosterfordrivelse?

Du vil vel ikke benægte, at de fleste
ugifte kvinder nu og da har en ven?

Det er der vel ikke
noget umoralsk i?

Af disse kvinder er der så en lille
procentdel, for hvem det går galt.

Allerede dér
spiller tilfældigheden jo ind.

Af disse uheldige er der
så og så mange, der fjerner fostret.

De får en anden til det. De slipper
i de fleste tilfælde godt fra det.

Men en lillebitte procentdel
bliver grebet af retsmaskineriet -

- og slipper i billigste tilfælde
fra det med en forbigående psykose.

Nogle få bliver straffet,
flertallet går fri.

- Er det retfærdigt?
- Der er to svar på det.

Vi kan ikke undlade at straffe en
morder, fordi der er uopklarede mord.

Og den uretfærdighed, du taler om,
ligger ikke hos retsvæsenet.

Men i selve tilværelsen.

Lovens givere og udøvere
søger at bøde på livets uretfærdighed.

Ubegavet er du jo ikke.

Men hvorfor skal det være strafbart
at fjerne et uønsket foster?

Der er det femte bud:
"Du skal ikke ihjelslå."

Og børn er nødvendige for
samfundets beståen.

Derfor ser samfundet på
svangerskabsafbrydelse med dyb uvilje.

Især naturligvis i perioder
med faldende fødselsprocent.

Det er vel nødvendigt,
at samfundet består.

- Du lovede ikke at sige et ord.
- Det var også forkert af jeg nips.

Jeg må hellere hente min Huxley.

Nå, endelig. Hvor fa'en
bliver De af med den whisky?

- Hvad var der i vejen?
- Hun havde skiftet tøj.

Du synes, det er hårdt,
at vi forfølger de folk, -

- der praktiserer
svangerskabsafbrydelse. Så hør her.

Nå ... omsider.

Nu skal du alligevel høre
hele historien i al dens banalitet.

En sygekasselæge bliver kaldt til
en ung pige, som er meget sløj.

Tak tak.

Var De ikke ved at skifte tøj?

De har jo den samme kjole på
som ved middagen.

Ja, altså ...
Det var heller ikke rigtigt ...

Jeg havde lagt mig for at hvile,
og så ... havde jeg taget noget af.

Nå.

Hedvig? Husk Skov på,
at vi kører om fem minutter.

- Javel ...
- Skynd Dem nu lidt, min ven.

- Er du ikke for sent på den?
- Skov kører jo godt.

Forældrene har tilkaldt lægen.
Pigebarnet selv protesterede.

Lægen overfører hende til et hospital,
hvor de konstaterer, -

- at hun er blevet skamferet
med en strikkepind.

Et døgn efter dør pigebarnet. Lægerne
har fået navnet på operatøren.

En fru Süsengut,
forhenværende sygeplejerske, -

- hældt ud på grund af drukkenskab.

Hun har muligvis foretaget
masser af vellykkede operationer.

Men så en skønne aften,
da hun er døddrukken, -

- kommer der et pigebarn på 17 år
ind ad døren. Og så ...

(bil dytter)

Synes du egentlig ...
(bil dytter)

Er det forkert, at samfundet bremser
sådan et skadedyr?

- Nå, jeg må af sted.
- Næ, måske ikke.

Jeg skulle have ringet
til overbetjent Sundbo.

Nå, om han får den rapport i morgen
er lige meget. Det er for sent.

- Farvel, du.
- Farvel, William.

(motorlyd)

1929.

Det er fra Knauer.
Har De en vogn med det samme?

Tak.

Hør, Skov,
så travlt har vi heller ikke.

(Skov mumler)

Hørte De ikke, hvad jeg sagde?

1892. Tak.

Det er mig, George.
Ja. Musikmennesket er kørt.

Ja. Jeg kommer. Men først
skal du sige, at du elsker mig.

UG med kryds og slange.
Det lyder dejligt.

Men jeg tror ikke på det.

Hvad siger du?

Nej!

Nej! Sssch!

Telefondamen er måske uskyldig.

Om et kvarter.
På gensyn.

Værsgo, Hedvig. Kom.

Jeg går i biografen
og er hjemme inden elleve.

1929.

(telefon ringer)
1929. Er den ikke kommet endnu?

Det forstår jeg ikke.
Jeg sender en anden.

Ja tak.

Læg den Huxley, den bog der,
ind på mit natbord.

- Godaften. Fru Birgit Knauer?
- Ja.

Jeg har en ubehagelig meddelelse,
men det er ikke noget alvorligt.

Kom indenfor.

Sig tingene uden omsvøb.

Deres bil er kørt ind i en anden.
Deres mand bad mig give Dem dette.

- Hvilket hospital er min mand ...?
- Sankt Maria Stiftelsen.

- Skal jeg sørge for en vogn?
- Næ tak, jeg har selv.

- Der kom den.
- Kender fruen chaufførens pårørende?

Hans far er vist slagsmed.
Ellers kender jeg ham ikke.

Tak, så klarer jeg resten.
Er der ellers noget, jeg kan ...?

Næ tak.
Og tak for den smukke måde, De ...

Jeg be'r.

Vognen er kørt sammen med en anden.
Min mand er på hospitalet.

Skov er død.

1392.

Nej, men bliv hjemme.

Hvis jeg kan slippe fra hospitalet,
tager jeg ud til dig. På gensyn.

- Jeg er en torsk til at danse.
- Højere!

Undskyld, at jeg er en torsk!

Måske vi kunne
spise sammen igen ...

Jeg kan ikke høre!

Jeg har nattegn på torsdag!

(nummeret er slut,
og folk griner af Roberts replik)

Jeg er sgu da også altid uheldig.

Det passer jo heller ikke.
Jeg mener ...

Ikke i dag.

Hør ...
fortæl lidt om Dem selv, Jenny.

- Det udtales Jenni!
- Nå ja ... Jenni.

Hvordan De bor,
familien og sådan ...

Ja, hvordan bor jeg?
På en sidegade på Østerbro.

Der er ikke noget særligt ved den.

Der er altid støj fra
en nærliggende fabrik.

Så går man videre ned ad gaden
og over på den anden side.

Hen til hjørnet
og drejer til venstre.

Der er altid
en masse legende unger.

Vi bor i nummer 18. Det ligger
på solsiden, som værten sagde.

Far kunne ikke vide, der senere
blev bygget et højt hus overfor.

Nej, selvfølgelig.

Nu skinner solen lige oven over
vores etage. Far er forbitret.

I stuen bor der nogle,
der hedder Jensen og Andersen.

Og på første bor
Petersen og Sørensen.

Og på anden bor altså Christensen.
Det er os.

Mine forældre, ja, vi er kun os tre,
træffer du nok en dag.

Hvis du har lyst.

- Goddag.
- Det er måske fru Christensen?

- Ja. Hvem har jeg fornøjelsen af?
- Mit navn er Robert Olsen.

- Jeg er en bekendt af Jenny.
- Nå ... ja.

Værsgo. Hun må straks være her.
Værsgo at komme indenfor.

- Værsgo at gå ind.
- Deres datter sagde ...

Bevares. De er da også velkommen.
Hun kommer sikkert straks.

Værsgo at tage plads.

Åh nej, ikke i den der.
Den er dårlig i benet.

Tag gyngestolen.

Nå ... er det nu Dem, hun går med?

- Går hun da altid med en ny?
- Næh, det vil jeg ikke sige.

Men der var engang en direktørsøn,
Lorentzen.

Hans far har en pelsforretning
på Strøget.

Det var jo
et virkelig godt parti, men ...

Det er såmænd ikke for det.
Jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Jeg sagde aldrig et ord til,
hvad tid Jenny så kom hjem.

Men det gik desværre i stykker.

Ja, det var jo ...
Det var det.

Hun gik i lange tider
og var meget, meget trist.

Så kom der en chauffør.
Han ville giftes lige med det samme.

Men selv om
han var herskabschauffør, -

- og min mand kun er toldassistent,
så var det en misalliance.

Det sagde jeg også til Jenny.
Nu er hun også blevet ked af ham.

- Han er død.
- Hvad er han?

Han var jo en ung mand.
Sidst i tyverne.

Det var en bilulykke. Død på stedet.

Gud, det er da ikke sandt.
Ja, der kan man se.

- Nu er det altså Dem.
- Ja, nu er det altså mig.

- Hvad er De?
- 25.

Næ, jeg mener
sådan af profession.

Jeg har tænkt på at åbne
en grøntforretning. Senere.

Nå, sådan.

Så synes jeg alligevel, det er
lidt finere at være toldassistent.

Men selvfølgelig ...

Hvis det er en stor forretning,
kan De kalde Dem for direktør.

Jeg er den sidste, der bebrejder
Jenny at gifte sig under sin stand.

For det har jeg selv gjort.

Ja, jeg skal sige Dem,
jeg er egentlig født von Momsen.

Min far var en højtstående kontorchef
i Kultusministeriet.

Men jeg forelskede mig
i den kønne toldassistent -

- med det lyse, bølgende hår.

Til sidst rendte jeg hjemmefra.
Så måtte familien jo give sig.

De forstår nok
for skandalen, ikke?

- Hvad er Deres far?
- Min far er død.

Men han var ...
Ja, han var sgu stationsforstander.

Nå? Nå, tænk.

Jeg ved ikke ... Vil De gøre os
den fornøjelse at spise med os?

Ja tak, hvis ...
(dør smækker i)

Åh, der er min mand.

- Goddag, Frederik.
- Goddag.

Behold bare den pæne jakke på.
Vi har fået en gæst.

En gæst?

- Hvem i alverden ...?
- Jo, du, det er ... forstår du ...

Han er forelsket i Jenny. Hun
inviterede ham og sagde ikke et ord.

- Jeg fik ikke engang forklædet af.
- Ja så ... Lad os se på fyren.

Åh, en soldat.

Det er min mand.

Det er direktør Olsen,
der for tiden er indkaldt i hæren.

- Glæder mig.
- Tak i lige måde.

Herrerne undskylder mig et øjeblik.
Jeg skal kaste et blik på sovsen.

Værsgo at sidde ned, hr. Olsen.

Ikke så gerne i gyngestolen.
Det er min stamplads.

Heller ikke der.
Benet er gebrækkeligt.

Sæt Dem her i renæssancestolen.

Det er et arvestykke
fra min kones forældres hjem.

Jeg skal sige Dem,
min kone er egentlig født von Momsen.

- Hun er datter af en højtstående ...
- Deres kone har fortalt ...

Nå, hun har fortalt det.

Ja, man havde ikke drømt om
at være assistent til sine dages ende.

Det havde man ikke.

Nej. Men jeg skal sige Dem:
Toldetaten er rådden.

Helt igennem.
Alle forfremmelser er protektion.

Intriger, albuer.
Kort sagt: Svindel.

Nå, sådan.

Hvordan er moralen inden for hæren?

- Moralen?
- Ja, jeg mener ...

Er der meget med druk og piger
og den slags?

De er meget pæne, de fleste af dem.
Altså de unge mennesker.

Virkelig?
Der bandes og sværges en del.

Der falder en enkelt en af
en gang imellem.

Ja, der ser De.
Jeg kan ikke fordrage eder.

Man ved jo, det er forkert.
Ungdommen i dag har ingen moral.

- Ikke?
- Absolut ingen moral!

Jeg har sagt til Jenny, at hvis hun
foretager sig noget umoralsk, -

- bliver hun udstødt fra sit hjem
som en pestbefængt.

- Nå, der er hun.
- Næ, goddag, Robert.

- Stikker vi af, når jeg har skiftet?
- Din mor har bedt mig spise med.

- Nå ...
- Goddag, Jenny.

Er det ikke usædvanligt sent,
du kommer?

Er du sød at dække til én til?

Mine herrer, De må endelig gå til
bords. Maden kommer om et øjeblik.

- Værsgo at tage plads, hr. soldat.
- Tak.

- Jo, men ...
- Hvor De vil.

- Bare ikke her. Det er min plads.
- Værsgo.

Det er forloren hare.
Hvis De vil forsyne Dem -

- og lade gå videre til min mand.
Undskyld, men ...

- Gæsterne bør da få først.
- Jeg har ikke sagt et ord.

- Nej, men du så på mig.
- Nej, jeg gjorde ikke.

Selvfølgelig skal soldaten have først.

Værsgo.

Nu må De endelig ... Værsgo.

Tak, min pige.

Henriette ... kartoflerne er sorte.

Jeg ved det godt. Jeg er ked af det.
Grønthandleren lovede så bestemt ...

- Vås! En dygtig husmor ...
- Man kan nu ikke se det udenpå.

- Det kan man ikke.
- Livet er et helvede!

For at gøre helvede fuldkomment
er kartoflerne sorte.

De synes ikke, man skal fare op over
sorte kartofler, men det er symbolsk!

Jeg har den næstnederste stilling
på kontoret!

Min indtægt er ikke stor nok til,
at vi kan leve uden at gøre gæld.

Jeg har tag over hovedet, men huset,
vi bor i, oser af kål døgnet rundt!

Jeg har møbler i mit hjem,
men ikke et af dem er helt.

Der er dug på bordet med pletter
af hyldebærsuppen fra tre uger siden.

Servietten er en las!
Får jeg kartofler, er de sorte.

Når jeg endelig får haresteg, er den
forloren. Sådan har hele livet været.

- Det er da ikke min skyld.
- Er det måske min skyld?

Det siger jeg jo ikke.
Det er de andre ...

Ja! Netop, de andre!
Hele livet har de forfulgt mig!

Misundt mig!
Holdt mig nede! Pint mig!

Du skulle ikke ...
Her i dit eget hjem.

Jo, for på kontoret må jeg tie
og finde mig i alle chikanerierne -

- uden at tage til genmæle,
men herhjemme!

Hvad skulle jeg ellers med et hjem?

Hent noget brød.
Jeg vil ingen kartofler have.

- Værsgo.
- Tak.

De skal ikke tage det så højtideligt.
Min mand har bare så megen humor.

(det ringer på døren)

Det var vist posten.
Lille Jenny, vil du ...? Værsgo.

Det ser så officielt ud.

Gud, det er fra politiet.

Jeg har ikke noget at skaffe
med politiet.

Det er jo heller ikke til mig.
Det er til Jenny.

- Til mig? Jeg forstår ikke ...
- Så luk det dog op, menneske!

Hvad står der?
Hvad har du gjort?

Jeg skal møde på politistationen
fredag den 9. klokken 16.

- Det er jo i morgen.
- Der står ikke et ord om hvorfor.

Politidirektørens navn er trykt
nedenunder. Ved siden af står der -

- TTH Sundbo vistnok.
Du må da vide, hvad du har gjort.

Jeg aner det ikke. Måske har en
i forretningen stjålet, -

- og så skal jeg vidne.
Jeg kan altså ikke begribe det.

- Det er jo at pine livet af folk.
- Måske er det kun en bagatel.

Men Gud nåde dig, Jenny,
hvis du har gjort noget alvorligt.

Så kan du godt
komme med desserten.

- Tjener?
- Javel.

- Herren ønsker?
- En kop kaffe, tak.

- Skal der være noget til?
- Ja, en aftenavis.

Så gerne.

(spiller tango)

- Værsgo.
- Tak.

Det er ham møbelhandleren
inde i nummer 80.

Det er ham med alle de
uopklarede pengeskabstyverier.

Han har tit fået kaffe med blødt brød.
Man anede ikke, han var en tyveknægt.

- Det står jo ikke skrevet i ansigtet.
- Det er det, jeg altid siger.

Alle har noget, de skjuler. Jeg lader
herren få kaffen galt i halsen alene.

- Hør, tjener ...
- Ja?

Kender De noget til toldassistent
Christensen i den gade i nummer 18?

- Ja ja. De har ingen penge.
- Næ, det ...

Folk siger, at han som ung tog
af kassen. Derfor avancerer han ikke.

Folk går jo og skvadrer op
med så meget.

Vær så venlig at trække et.

- Åh, er det Dem? Goddag.
- Goddag goddag.

Jeg vil meget gerne
tale med Dem, hvis ...

- Vil De ikke have en kop kaffe?
- Næ, tusind tak.

Jeg vil meget gerne snakke med Dem,
men jeg skal ingenting have.

Ellers mange tak.

Se ... jeg er jo kun
en ganske almindelig gartner.

Men der er noget,
jeg har spekuleret meget over.

Tror De virkelig,
at Gud blander sig i de kort?

Så folk altid får et, der passer?

Næ, det tror jeg ikke.
For det er unødvendigt.

Guds ord er så uendelige, -

- at hver eneste linje
passer på hvert eneste menneske -

- i hver eneste situation.

På det kort min kæreste fik,
der stod:

"Sælges ikke to spurve
for én skilling, -

- og ikke én af dem falder til jorden
uden Eders Faders vilje."

Jeg synes jo, alting er tilfældigt.
Tag mit liv, for eksempel.

Det har skiftevis været held og uheld.

Men nogen mening med det hele
kan jeg saftsuseme ikke se.

De har nok ikke lært meget
naturvidenskab i skolen.

Så ville De ikke sige,
at alting var tilfældigt.

Naturvidenskaberne viser,
at de fleste ting foregår efter love.

Ganske bestemte love,
undertiden af overvældende skønhed.

Hvis en fysiker kaster en kugle
ud fra taget, ved han præcis, -

- hvornår kuglen vil ramme jorden.
Den opfører sig efter en bestemt lov.

- Den herre ønsker?
- Ingenting, tak. Jeg går om lidt.

Bevares.

Der er nogle, der mener, at også
menneskeverdenen er lovbestemt.

Statsadvokat Knauer sagde engang, -

- at livet er lige så lovbundet
som en sonate.

Men den anskuelse
fører ud i det rene nonsens.

Hvordan kan Gud dømme mennesker,
når de kun gør, hvad de skal og må?

Hvor er vi så henne med den klare
fornemmelse, vi har af at vælge?

Næ, det er rigtigt nok.

Det, der ikke er lovbundet,
er menneskehedens frie vilje -

- og miraklet. Miraklet er et brud på
tingenes lovmæssige gang, -

- men skulle Gud, der har skabt
denne vidunderlige mekanisme, -

- én må jo have gjort det, -

- skulle Han ikke kunne gøre indgreb
i den? Selvfølgelig kan Han det.

Jeg forstod vist noget af det.

Det var jo en stor mundfuld
på én gang.

De må hellere få mit visitkort,
hvis der er noget, jeg kan hjælpe med.

Vær så artig.
Og nu må De undskylde mig.

Jeg skal uddele tusind manna-kort
endnu i aften.

Farvel. Og tak,
fordi De ville høre på mig.

Det er mig, der takker.

Goddag, Jenny.

Du ser så underlig ud.

Er der noget i vejen?

Jeg kommer for at sige, at ...

... at vi må skilles.

Skilles?

Jamen ...

... er der da en anden,
du er blevet ...?

Jeg er ikke god nok til dig.

Hvad er det for noget snak, Jenny?

Er det noget med den tilsigelse,
du fik i går?

Hvad var det så?

Det kan jeg ikke fortælle her.
Jeg kommer til at græde.

Tjener?

De har vel ikke et sted ...

... hvor man kan sidde
og snakke sammen i enrum?

Næ, det har vi ikke, men ...
vi har nogle værelser på første.

Over mod den anden side,
hvis ...

Jamen så ...

Hvis herskabet følger med mig.

- Og herskabet ønsker?
- To kaffe.

Likør eller kager?

- To kager og to cognacer.
- Så gerne.

Jeg skal ikke have cognac.

Næ men ... det tror jeg nok,
de regner med.

Jenny, hvad er der så?

Jeg kan ikke holde det ud.
Jeg vil dø.

Det er meget bedre at være død.

Så så.
Fortæl nu hellere det hele.

Du kan tro, det vil lette.

Så må du ikke se på mig imens.

Jeg sidder sådan
med hovedet her.

- Så kan jeg ikke se dig, vel?
- Nej.

Men det er så svært alligevel.

Vi har alle sammen noget, vi skjuler.
Til mig kan du sige alting.

Jeg holder så meget af dig ...

Det er så længe siden.
Over to år.

Jeg traf en ung mand, som ...
Det kan være lige meget med hans navn.

Han var meget pæn og flot i tøjet.
Han havde mange penge.

Hans far handler med pelse.
Vi gik ud sammen nogle gange.

Mor troede,
jeg var ved at gøre et godt parti.

Men det var ikke det, han ville.

Han var så dygtig og selvsikker.

Han forstod sig især på ...

Det er derfor,
jeg så godt kan lide dig.

- Mig?
- Ja.

For du er nærmest sådan ...
lidt kejtet.

Dygtige mennesker er hjerteløse.

Ham chaufføren ... Jeg var lige ved
ikke at gå ind den dag, vi to mødtes.

Nu forstår jeg, hvorfor du foretrak
mig frem for den flotte chauffør.

Det har hele tiden
gjort mig så forunderlig.

Men så en aften ...
inviterede han mig hjem bagefter.

Han gav mig vin og chokolade.

Og så skete det ... det, du ved.

- Er du ked af det?
- Næ.

Bare lige lidt.

Jeg holdt jo af ham, ikke?
Men han holdt slet ikke af mig.

Han blev hurtigt ked af mig.
Havde alle mulige påskud.

Og så en dag sagde han lige ud, -

- at det havde været dejligt,
men man skulle ikke blive ved, -

- når det ikke var smukt mere.
Meget kønt og taktfuldt sagde han det.

Men i virkeligheden
tænkte han bare på sig selv.

Jeg var meget ulykkelig,
men det gik over lidt efter lidt.

Men så ... så var det,
at jeg opdagede, -

- at jeg vistnok ...

Ja. Og hvad så?

Så gik jeg op til ham igen.

(det banker på døren)

Tak.

Nå, hvad sagde han så?
Ham sjoveren.

- Han sagde, det ikke var hans.
- Hvad sagde han?

Han sagde, han havde passet på.

Men jeg sagde,
at jeg aldrig havde kendt andre.

Så spurgte jeg, om han ville gifte
sig med mig. Bare for en tid.

Så stor en idiot var han heller ikke,
sagde han.

Jeg skulle få, hvad det kostede,
men heller ikke en øre mere.

Og så kunne jeg godt skrubbe af.

Nå, det sagde han.

Så gik jeg og tænkte på at dø.
Det gør jeg så tit.

Men så en dag kunne en veninde se,
at der var noget i vejen.

Og så kom jeg til at græde.
Og så sagde hun, -

- at hun kendte en sygeplejerske,
som ville gøre det for 200 kroner.

Men dem havde vi jo ikke.
Så gik jeg op til ham igen og sagde, -

- at jeg måtte have 200,
for han var jo også tjent med det.

Han sagde ja til det, men ...

... så ville han have noget
for sine penge. Og det fik han.

Hjemme sagde jeg,
at jeg gik på vandretur.

Jeg flyttede ind hos min veninde.

Der skete det så.

Jeg troede, det var glemt.

Men så for nylig er det gået galt
for hende fru Süsengut.

Og hun havde skrevet alle navnene
op i en bog på dem, -

- hun havde behandlet.
Og så ...

Næ ... det er ikke nemt
at være en slags menneske.

Ham politimanden sagde,
at jeg havde myrdet et lille barn.

Jeg har også engang
myrdet et menneske.

Hvad har du?

Jeg var elev på et gartneri.
Ejeren hed Hansen.

Han havde en halvgammel kone,
forstår du, -

- der uheldigvis blev lummer på mig.

Jeg rystede,
hver gang hun kom og hang over mig.

En dag begyndte hun at fingerere
ved mig. Jeg husker det tydeligt.

Jeg stod og arbejdede i gartneriet.

Så hørte jeg noget udenfor.
Jeg så op.

Det var Hansen, der tog af sted.
Nå, jeg arbejdede videre.

Så hørte jeg igen noget.
En lyd, som jeg hadede.

(skridt)

Jeg vidste,
hun stod og gloede i døren.

Jeg lod som ingenting.

Hendes øjne
brændte sig ind i mig.

Pludselig tænkte jeg:
"Du tager fejl. Du har hørt galt."

"Hun står der ikke."
Så så jeg derhen.

Nå ... hvordan går det?

Det går godt.

- Hansen er taget til byen.
- Det ved jeg godt.

- Men du er vel også et mandfolk.
- Lad være.

- Så så så.
- Lad være, siger jeg!

Jeg var bange for,
at nogen havde set det.

Da jeg så på hende igen,
var hun død.

Død lige der på stedet.

Kom du så i fængsel?

Næ. Jeg var kun 17.

Det var jo en slags uheld.

Jeg kom på en opdragelsesanstalt,
men jeg slap ud efter et par år.

Fordi jeg opførte mig pænt.

Så mig behøver du ikke
skamme dig for.

Du er så god.

Gu er jeg ej. Ikke bedre,
end at nu drikker jeg din cognac med.

Skål, Jenny.

- Hvad med dine gamle?
- Jeg har fortalt dem det.

Far smed mig ud.

Han er vel tovlig nok til det.

Men du kan jo også
forsørge dig selv.

Hvis ikke,
så vil jeg da gerne ...

Vi finder et lille, billigt værelse.

Jeg får den ondehikhamrende en idé.
Fik du nogen forsvarer?

- Næ. Det er jo også dyrt.
- Kan du huske den gale sagfører?

Han er skrap til at få folk frikendt.
Han vil føre din sag næsten gratis.

- Tror du?
- Kom. Vi ser, om han er hjemme.

Værsgo.

Både justitsministeren
og jeg ser helst, -

- at de alle sammen bliver dømt.
Det lyder måske blodtørstigt, men ...

I mine ører lyder det kun rimeligt.

Hvis man ikke statuerer eksempler,
ville samfundet være uudholdeligt.

Så er vi altså enige.

Så vil jeg blot ønske Dem tillykke
med denne lille udmærkelse.

Jeg har altid fulgt Deres bane
med stor interesse.

Jeg er ikke i tvivl om,
De vil nå langt.

Det er alt for elskværdigt. Tak.

Det er ellers længe siden,
at De har været hjemme hos os.

- Jeg har jo en hel del arbejde.
- Ja ja.

Jeg håber, De vil genoptage Deres
gode vane og besøge os uinviteret.

Skulle jeg så være til koncert,
kan De diskutere Huxley med min kone.

- Ja tak. Farvel, hr. statsadvokat.
- Farvel. Og Richter ...

- Så venter vi alle en fin præstation.
- Tak.

- Goddag.
- Goddag igen.

Tak skal De have, Gerda. De er jo
et lille mirakel af ordenssans.

- Har der været noget?
- Der kom en dame.

- Hvem?
- Hende, som kom i min første tid her.

De lukkede hende vel ind?

Jeg sagde, De ikke var hjemme,
og smækkede døren i.

- Jeg vil ikke have jalousiscener.
- Jeg vil ikke finde mig i det!

Hvis De tager det sådan,
må De rejse i morgen.

Alle de damer. Jeg skal gå og
lukke op ... og rede seng bagefter.

De har Deres fulde frihed. De kan
rejse, når De vil. De kan sige nej.

De kan have lige så mange venner,
De vil. Jeg vil ikke føle mig bundet.

Når nu jeg ikke holder af andre
end dig ... end Dem.

Derfor kan du ikke få eneret på mig.
Nå, hvad vil du så?

Vil du rejse
eller opføre dig ordentligt?

Jeg skal nok være,
som De vil have det.

Det var godt. Så skal du til gengæld
få en lille belønningsmedalje.

Det er godt.

Hvad pokker?

- Så slap du ind alligevel.
- Jo ... det gik.

Du må meget undskylde,
men hende skal du ikke tage dig af.

- Det gør du vel.
- Sikke noget snak.

- Det er længe siden, Birgit.
- Alle blomster visner som bekendt.

Da jeg mærkede dette temperaturfald,
kom jeg ikke mere.

- Der har du misforstået mig.
- Jeg kom ikke for at genoptage det.

Der er noget,
jeg må tale med dig om.

Det lyder dramatisk.
Må jeg sætte mig?

Din mand har lige bedt mig
repræsentere anklagemyndigheden -

- i fru Süsengut-affæren.

Og det sagde du ja til?

Naturligvis. Synes du ikke,
det er noget at være stolt over?

- Næ.
- Hvorfor ikke?

I bringer mange kvinder ud i
sorg og elendighed.

Til ingen verdens nytte. De kvinder,
der vil have svangerskabet afbrudt, -

- skal nok sørge for,
at det bliver gjort alligevel.

Ser du så følelsesmæssigt på det?
Du er jo en ret kølig natur.

I visse henseender.
I andre er du jo gloende nok.

Det er heller ikke medlidenhed,
der taler ud af mig, men logik.

- Jeg vil have orden i tingene.
- Jeg forstår ikke ...

- Ved du, hvorfor jeg er kommet i dag?
- Nej.

Du har besvangret mig. Find en læge,
der vil afbryde svangerskabet.

- Det er umuligt.
- Umuligt? Hvorfor?

- Du har sagt, du ikke kunne få børn.
- Det troede jeg.

Men det var musikmennesket,
der var noget i vejen med.

Det er muligt, du er i omstændigheder.
Men det er ikke mit barn.

Det er sket, mens han var på
hospitalet. I den tid så jeg kun dig.

Det er ikke mit barn.

Hvorfor skulle jeg lyve for dig?

Hvis det var med en anden,
gik jeg vel op til ham.

Loven siger, det ikke er mit barn.
At ægtemanden altid er faderen.

Man er kommet lidt væk
fra den betragtning, -

- dog kun når en blodtypebestemmelse
kan bevise noget andet.

Jeg går ud fra, du er for klog
til at skandalisere os alle med det.

Jeg tænkte nok,
du ville tage det netop så juridisk.

- Og lumpent.
- Vås! Pjat!

Du ser forkert på tingene.

I din burgøjserforkærlighed er det
en ulykke at skulle have et barn.

Du skulle være henrykt.

Der er en ting, jeg ikke har
fortalt dig. Det kom ikke dig ved.

- Min mand er impotent.
- Hva'?

Og har været det i tre-fire år.

Så i dette tilfælde er det
ikke ægtemanden, der er faderen.

Det er jo en ulykke.

- Ikke hvis du skaffer en læge.
- Umuligt.

Anklagemyndighedens repræsentant
i en fosterfordrivelsessag.

Det er et slag i ansigtet på al
lov og hæderlighed. En komplet farce.

Når musikmennesket opdager det,
får han et kolerisk anfald.

- Han vil nok vide, hvem faderen er.
- Og hvad svarer du så?

Hvorfor ikke sandheden?

Så er jeg altså færdig.

Nå, det vil jo nok skade dig ...

Du er jo højtestimeret
hos hr. statsadvokat.

- Jeg er den lille.
- Har du en læge her i byen?

Jeg har en kammerat, der er læge.
Jeg reddede ham fra en sædelighedssag.

Det lyder, som om han er den rigtige.
Vi går op til ham i morgen.

- Skal jeg med?
- Naturligvis. Har han en klinik?

Ja, han har en lille privatklinik
for hysteriske kvinder.

Glimrende. Der lægger jeg mig ind
en halv snes dage.

Jeg siger til musikmennesket,
at det er en ubetydelig ting.

Ganske vist er jeg kyniker, men ...
Hvordan kan jeg stå i retssalen ...

Du kan jo være lidt mere menneskelig
over for de stakkels piger.

Hvad du måske
taber i statsadvokattække, -

- vinder du til gengæld
hos publikum og presse.

Muligvis.

Du skal ikke være ked af det.

Så skal du til gengæld få en lille
belønningsmedalje, som du siger.

Jeg er så lykkelig over,
at vi har fundet en udvej.

(telefonen ringer)

Ja?
Goddag, hr. statsadvokat.

Jeg går i gang med sagen
allerede i aften.

Ja ja, selvfølgelig.
Ja, jeg beder.

På gensyn.

Hvad ville han?

Forundersøgelsen blev jo forsinket
på grund af biluheldet.

Nu var han bange for,
hvad bladene ville sige.

- Skær den telefonledning over.
- Det ville skade min karriere.

Men vi kan jo gå ind ved siden af.

Var det så slemt i dag?

Modbydeligt.
Hvordan kan du være her?

Tænk ikke på det. Men jeg kan
ikke nå at følge dig i forretningen.

Det var sødt af dig. Der er vrøvl,
fordi jeg må løbe så tit.

Bare tag det overlegent.
Op med humøret.

Hvordan var det
at vågne det nye sted?

- Meget rart.
- Vi ses i morgen aften, ikke?

Farvel, Jenny.
Skynd dig så.

Jeg vil gerne tale
med den unge hr. Lorentzen.

- Hvad var det angående?
- De kan bare sige, at ...

Det er noget strengt personligt.

- Hvad var navnet?
- Olsen.

Et øjeblik.

- Værsgo.
- Tak.

Åh, frøken ... Jeg tror, direktør
Lorentzen junior vil tale med Dem.

- Har der været spurgt efter mig?
- Nej, men der har været meget travlt.

Jeg skulle bede Dem se op
til personalechefen med det samme.

De forsømmer alt for meget
uden forklaring.

De må hellere forlade forretningen.
De får gagen for resten af måneden.

Skal De med ned, frøken?

(fuglen pipper)

(det banker hårdt på døren)

Luk op, Jenny!
Det er mig.

Åh, ikke nu. Ikke nu.

Kan du så lukke op?

(rusker i døren)

Det var dog pokkers til tid.

Det er fra mig til dig, det kys.

Har du fået fri?
Jeg troede først, det var i morgen.

Jeg tænkte også, det går nok ikke.
"Nattegn nu igen," sagde han.

Men så grinede han og sagde:
"Skrub så af, 87."

- Du bliver ikke just ellevild.
- Jo.

Hvis jeg var mistænkelig, ville
jeg tro, du havde besøg af en anden.

- Hvad har du gjort ved hånden?
- Jeg slog mig lidt i eftermiddags.

Det var også grimt af mig at sige det.
Men du er tit så underlig.

Når jeg nu overrasker dig,
troede jeg, vi skulle hygge os.

- Gå i biografen.
- Jeg har bare lidt hovedpine.

Vil du ikke sidde ned?

Skal du nu til at være fornem?
Så skal du sgu også sidde ned.

Jeg begriber ikke,
hvad du gør af dig.

Jeg er blevet sagt op.

Nå. Er det dét?

- Du finder sagtens noget nyt.
- De sagde, jeg forsømte for meget.

Men jeg kunne se på dem,
at de vidste det.

Når retssagen er overstået,
begynder vi en ny forretning.

Nej! Jeg vil ikke mere!
Jeg kan ikke holde det ud!

Jeg vil dø.

Jamen, Jenny.

Hvorfor kom du og forstyrrede mig?
Ellers havde det hele været overstået.

Hvad vil det sige?
Ville du have ...?

Jamen hvordan?

- Du ville have ...
- Det gør ikke spor ondt.

Og så kan ingen gøre en noget mere.

- Så var det godt, jeg kom.
- Det var ikke godt.

I de sidste par år
har jeg kun haft modgang.

Der kommer et øjeblik,
hvor et menneske ikke kan tage mere.

Skal jeg slæbes for retten og klædes
af foran alle de mennesker ...

Jeg er den stærkeste.
Og nu er det mig, der bestemmer.

- Du er her ikke hele tiden.
- Du er vanvittig!

Fordi jeg har fundet ud af,
det er bedre at være død end levende?

Men, Jenny.
Jeg kan jo slet ikke undvære dig.

Jeg kan ikke ... leve uden dig.

Så lad os gå vores vej sammen.

Jeg synes nok, livet er skidt,
men der er da også meget dejligt.

En tur ned ad gaden.
En have, når solen rigtigt skinner.

Og så det at elske hinanden.

Lad os lukke op for gassen.
Og elske hinanden.

Så bliver det
vidunderligt dejligt at dø.

Når du siger det på den måde.

Hvis du bad mig om at stikke øjnene ud
på mig selv, så gjorde jeg det.

Lad os gøre det nu med det samme!

Jenny! Dejlige Jenny.

(det banker på døren)

Skal vi?

Jo.
(det banker på igen)

Hvis nu de lukker sig ind selv.
Lad os lige se.

Åh, er det Dem?
Værsgo at komme indenfor.

(gassen siver)

Undskyld, det varede lidt.
Vores fulde nabo er lidt besværlig.

Det er mig, der undskylder.

Men jeg har en meddelelse til Dem,
som De skulle have hurtigst muligt.

Vær så artig.
Her er sagens samtlige papirer.

Hvad skal jeg med dem?

- Brænde dem, for eksempel.
- Jeg forstår ikke.

Der står i loven,
at påtale ikke kan finde sted, -

- når der er gået to år
efter svangerskabsafbrydelsen.

Hvordan skal det forstås?

Forældelsesfristen afbrydes, når der
for retten indledes forundersøgelse.

Og denne undersøgelse er for
Deres vedkommende først påbegyndt -

- flere uger efter
forældelsesfristens udløb.

Det vil politiet bøje sig for?

Jeg kommer fra højesteretssagfører
Richter, en skidt knægt for øvrigt.

Han måtte indrømme, at mit standpunkt
var juridisk uangribeligt.

Vil det sige ... jeg er fri?

De vil ikke høre ét ord
om den sag mere.

Og alle de andre?

Mine kolleger og jeg må gøre
alt, hvad der står i vor magt.

Vi håber på betingede domme.

Er det ikke uretfærdigt,
at nogle går fri og andre ...

Derfor søger jeg at vriste så mange
som muligt ud af uretfærdigheden.

Undskyld,
men når det hele er så uretfærdigt, -

- rammer det så ikke
til syvende og sidst Gud?

Ikke når vi går ud fra,
mennesket har sin egen fri vilje.

Hvordan skal jeg
nogensinde takke Dem?

Jeg har fået tak nok, når jeg ser
den lykke, der stråler ud af Dem.

Hvor meget skylder vi Dem?
Vi må da ...

Ingenting, tak.
Jeg har lidt penge.

Jeg behøver ikke at tage noget
for det, jeg føler som mit kald.

Og nu skal jeg ikke
forstyrre jer mere.

Gud holde sin hånd
over jer begge to.

Det er for resten pudsigt. Ved De,
hvorfor sagen blev forældet?

Statsadvokat Knauer havde et
bilsammenstød og lå på hospitalet.

I den tid hvilede rapporten
på hans bord.

Som der står
i Paulus' brev til romerne:

"O, dyb er Guds rigdom,
visdom og kundskab.

Uransaglige er Hans domme.

Usporlige Hans veje."

Jeg kan hverken se Guds visdom
eller nogen dybere retfærdighed -

- eller lovbundethed med mening i.

Jeg kan kun se held og uheld
og tilfældighed.

Når du møder ham sjoveren
på gaden, er det et uheld.

Når jeg træffer dig på en bar,
er det et held.

For mig i al fald.

Når hende fru Süsengut bliver opdaget,
er det et uheld.

Men når sagen forældes, fordi
statsadvokaten maser ind i en bil, -

- så er det både held og uheld.

Men meningen.
Ja, jeg forstår altså ikke meningen.

Næ ... men vi har jo hinanden.

Ja. Vi har jo hinanden.

(kirkeklokker udenfor)

Danske tekster: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service