All language subtitles for Diana Ross and the Supremes-2018

ROCKLEGENDER:
DIANA ROSS AND THE SUPREMES

Diana Ross er ikonisk og legendarisk
og en diva i ordets fineste betydning.

Diana Ross er indbegrebet af en diva.

Diana Ross er en superstjerne.
Sanger, skuespiller og ren naturkraft.

Hun er døbt Diane Ernestine Earl Ross
og blev født i Detroit, Michigan -

- den 26. marts 1944.

Familien boede i den nordlige ende
af byen i et middelklassekvarter.

Men da Diana var syv,
fik hendes mor tuberkulose -

- så de måtte flytte til Bessemer
i Alabama.

Da de vendte tilbage, flyttede de ind
i Brewster-Douglass-komplekset -

- der dengang blev set som fremtiden.

Hun gik på teknisk skole
og studerede mode og tilskæring -

- og den type fag, der kunne
have ført til et job i modebranchen.

Hun arbejdede sideløbende som model.

Florence Ballard kom også fra Detroit.

Hun blev født den 30. juni 1943.

Florences barndom har været hård.
Familien var stor.

Faderen døde tidligt,
og de var fattige.

De endte
i Brewster-Douglass-komplekset.

Mary Wilson blev født den 6. marts
1944 i Greenville, Mississippi.

Fra Mary var mellem tre og ni,
troede hun -

- at tanten var hendes mor,
for hun boede hos hende.

Da moderen vendte tilbage, flyttede de
ind i Brewster-Douglass-komplekset.

Florence og Mary
mødte The Primes -

- en sanggruppe
med Eddie Kendricks og Paul Williams -

- der senere dannede The Temptations.

Deres manager samlede de to piger
og Pauls kæreste, Betty McGlown -

- i en tilsvarende pigegruppe
ved navn The Primettes.

Mary Wilson fik veninden Diana Ross
med for at fuldende billedet.

Betty McGlown blev forlovet,
og det generede Diana Ross -

- for hun mente, at det ville svække
Bettys engagement i gruppen.

Så hun foreslog, at det nok var bedst,
at Betty forlod gruppen.

En lokal sanger, Barbara Martin, blev
bragt ind som Betty McGlowns afløser.

Smokey Robinson fik dem til audition
hos Motown -

- men de var unge og gik i skole,
så Berry Gordy hørte på dem og sagde:

"Pas jeres skole, bliv ved med
at øve jer og kom så tilbage."

Diana, der var meget myndig, sagde:

"Hvis vi ikke kan få en kontrakt,
kommer vi bare hver eneste dag."

De dukkede op i studiet efter skole,
i weekender og i ferier.

De overværede mange andre
musikeres indspilninger.

De bidrog med klap og kor.

De arbejdede målrettet på
at komme ind hos Motown.

Gordy tog dem ind,
på betingelse af at de skiftede navn.

De blev præsenteret for nogle navne,
og Florence valgte "The Supremes".

De udgav seks singler,
som slet ikke slog an.

De fik faktisk øgenavnet
"The No-Hits Supremes".

Barbara Martin blev gravid i 1962.

Flo og Mary så gerne,
at hun fortsatte -

- men det gjorde Diana absolut ikke -

- og for anden gang satte Diana
sin jernvilje igennem -

- og Barbara Martin røg ud.

Men denne gang
var der ingen afløser.

De fejlslagne singler fik ikke Berry
Gordy til at opgive The Supremes.

I stedet hyrede han sangskriverne
Holland-Dozier-Holland -

- til at skrive et hit til dem.

Deres "When The Lovelight Starts
Shining Through His Eyes" blev et hit.

Den sang indeholdt alt det, der skulle
blive til The Supremes' sound.

Den var optimistisk, insisterende
og havde et stærkt omkvæd -

- og endelig fik de et hit.

Gordy promoverede Diana Ross
som forsanger i The Supremes -

- og det skabte selvfølgelig
gnidninger i The Supremes.

Hidtil havde Florence været betragtet
som den bedste sanger -

- men nu kom Diana i front.

I 1964 fik de så muligheden for
at indspille "Where Did Our Love Go" -

- og så slog de for alvor igennem.

De var en af Dick Clarks
hovedattraktioner.

Ved turnéens begyndelse
stod de nederst på plakaten.

Da "Where Did Our Love Go" begyndte
at bevæge sig op på hitlisten -

- bevægede de sig samme vej
på plakaten.

Berry Gordy sendte pigerne
i Motowns kunstnerudviklingsprogram -

- for at gøre dem til ambassadører for
plademærkets afroamerikanske musik.

Han brugte Motowns
egen stemmetræner -

- den respektindgydende
Maxine Powell -

- som sagde: "Forestil jer,
at I spiller for kongelige."

Det skulle være deres ansigt udadtil.

De lærte, hvordan man gebærder sig,
lægger makeup og sætter hår.

De blev klædt i pragtfulde rober,
der gav dem et skær af Hollywood.

Der var mere Hollywood end Detroit
over dem.

I 1964 strøg både "Baby Love" og "Come
See About Me" til tops på hitlisten.

De var kæmpestore.

Motown sendte også pigerne
i koreografiskole hos Cholly Atkins.

Her lærte de dansetrinene.

Han lærte dem en lille signaturdans
til hver eneste af deres numre.

I 1965 kom "Stop! In The Name Of Love"
og "Back In My Arms Again".

De lå nummer et på hitlisten
og var kæmpestore i England.

I 1966 fulgte hittene "You Can't Hurry
Love" og "You Keep Me Hanging On".

- Nu gik det hurtigt.
- "The Supremes A' Go-Go" kom i 1966.

Det var første gang, at en plade
med en ren kvindegruppe lå nummer et.

De vippede The Beatles' "Revolver"
af pinden.

I 1967 ændrede Berry Gordy
gruppens navn to gange.

Først hed de
"The Supremes and Diana Ross" -

- og blev så
"Diana Ross and The Supremes".

Det er klart, at det gav spændinger.
Han havde jo udpeget en stjerne.

Opmærksomheden på Diana Ross
gjorde Florence sygeligt jaloux.

Hun blev dybt deprimeret
og begyndte at drikke virkelig meget.

Det betød, at et par andre sangere
allerede var i spil som afløsere.

Hammeren faldt, da hun mødte fuld op
til en koncert og optrådte upassende.

Uheldigvis for hende
sad Berry Gordy i salen -

- og i pausen gik han ud bag scenen -

- og meddelte Florence,
at hun var færdig i gruppen.

Cindy Birdsong havde allerede afløst -

- når Florence måtte trække sig,
og hun havde været med til koncerter.

I al hemmelighed turnerede hun med dem
og opholdt sig på et hotel overfor -

- i tilfælde af
at Florence skulle skeje ud -

- og måtte afløses med kort varsel.

Sådan gik det i Las Vegas.

"Reflections" var titlen på en single
og en lp, og så var der "Lovechild".

Den handlede om et barn
født uden for ægteskab.

På den tid et kontroversielt emne
til en sang.

Samtidig var gruppen i opløsning.

Diana havde taget roret -

- og Cindy og Mary Wilson var ikke med
på mange af de sene indspilninger.

I 1969 indspillede Diana Ross
"Someday We'll Be Together".

Den var tænkt som en solosingle -

- men endte med at blive den sidste
single fra Diana Ross & The Supremes.

Den blev nummer et
og hittede stort.

Det var et passende punktum
for Diana Ross & The Supremes -

- at takke af med et kæmpehit.

I maj 1970 udgav Diana Ross
sin debutplade med titlen "Diana".

Den har et meget iøjnefaldende cover,
hvor hun ser ret skrøbelig ud.

Der var ingen ligheder med hendes
tidligere image hos The Supremes.

"Ain't No Mountain High Enough" blev
hendes første nummer et på hitlisten -

- som solist,
og den blev Grammy-nomineret.

Sådan starter man en solokarriere.
Netop som man har allermest succes.

Da Diana Ross gik,
var det slut med The Supremes.

Det ville aldrig blive det samme.

De fortsatte lidt endnu og havde hits
som "Nathan Jones" -

- men Motown var fokuseret på Diana,
og de andre gik i glemmebogen.

I 1971 kastede Diana Ross sig over
sin første filmrolle -

- som Billie Holiday
i "Lady Sings The Blues".

Diana Ross var usikker på det -

- for hun havde ikke den store viden
om Billie Holidays musik og liv.

Men hun læste manus,
arbejdede flittigt -

- og lagde pres på Berry Gordy for
at få rollen, og succesen var hjemme.

Hun blev nomineret til en Oscar -

- og tilsyneladende havde Diana Ross,
den store skuespiller -

- og Diana Ross, den store sanger
og performer, nu foldet sig ud.

Hun var blevet mor nu -

- så hun passede børn om dagen
og var i studiet om aftenen.

Man kan høre forandringen
på "Touch Me In The Morning".

Titlen er dristig, men det er
en meget elegant og lidt vemodig sang.

Den næste film, "Mahogany - Modellen",
blev mere problematisk.

Tony Richardson skulle instruere.

Diana var misfornøjet og mente ikke,
at han forstod hovedpersonen -

- en kvindelig model og designer,
der slår igennem i Rom.

Så han blev fyret, og Berry Gordy
påtog sig opgaven som instruktør.

Diana havde længe villet frigøre sig
fra hans stærke indflydelse -

- og deres forhold
under optagelserne -

- især da de filmede i Rom,
blev meget anstrengt.

Filmen blev ikke nogen stor succes,
men temasangen -

- sunget af Diana Ross,
blev nomineret til en Oscar.

Dianas anden selvbetitlede plade -

- blev udsendt i februar 1976.

Blandt numrene på pladen
var "Love Hangover" -

- som blev hendes første
diskoagtige sang -

- og igen lå hun i toppen
med et nummer.

Under indspilningen af "Love Hangover"
lavede de studiet om til et diskotek -

- med diskobelysning,
og Diana stod i bare tæer og sang -

- for at give det hele sensualitet,
og det fungerede utrolig godt.

Efter The Supremes fortsatte
Florence Ballards sit omtumlede liv.

Hun havde tre børn,
men var plaget af depression -

- alkoholisme og dårligt helbred.

I februar 1976 i en alder af kun 32
døde hun af hjerteslag.

Kort før sin død blev hun forsonet
med Diana Ross over telefonen.

Diana skal have tilbudt hende
økonomisk hjælp -

- men Florences mand,
Tommy Chapman -

- der havde været chauffør hos Motown,
insisterede på -

- at checken blev udskrevet til ham,
og det nægtede Diana.

Til begravelsen
bar The Four Tops hendes kiste -

- og andre folk fra Motown dukkede op
for at vise deres respekt.

"The Wiz" var en Broadway-produktion -

- som Motown havde
købt filmrettighederne til.

Den var tænkt som en musical-version
af "Troldmanden fra Oz".

Diana Ross havde slet ikke
været inde i billedet.

Men hun så manuskriptet og bestemte
sig for, at hun ville spille Dorothy.

En voksen kan ikke spille Dorothy,
så de opfandt en rolle som lærer.

Vi har ikke brug for taxaer.

Hvad hedder du?
Jeg hedder Dorothy.

Dorothy og Toto.
Sikke nogle kloge navne.

På "The Boss" fra 1979 blev Diana
genforenet med Ashford og Simpson -

- der før havde produceret for hende.

Det var hendes allerførste plade -

- uden nogen som helst indblanding
fra Berry Gordy -

- med sange som "It's My House", der
var en sand uafhængighedserklæring.

"The Boss" fra 1979 solgte stort
og fik en guldplade -

- men den blev fulgt op
af "Diana" i 1980.

Den blev hendes hidtil største succes
og fik en platinplade.

Her indtager hun tronen
som diskodronning.

Diana rekrutterede Nile Rodgers
og Bernard Edwards til "Diana"-pladen.

Hun bad dem om at skrive numre,
som "mine børn kan synge".

På den plade er der
nogle vaskeægte klassikere.

Der er "Upside Down", som blev nr. 1,
og selvfølgelig "I'm Coming Out".

Historien bag "I'm Coming Out" er -

- at Rodgers havde set en masse drags
klædt ud som Diana på et diskotek -

- og ringede til Bernard Edwards
og bad ham tage noter.

I 1981 fulgte endnu et kæmpehit,
et af de største i hendes karriere -

- da hun sang duet med Lionel Richie
i "Endless Love".

Diana fik tilbudt en pladekontrakt
på 20 millioner dollar hos RCA -

- hvilket vel nok var
den mest lukrative aftale -

- i USA's pophistorie indtil da.

Det tilbud var Motown ikke i stand
til at matche -

- så hun skrev kontrakt med RCA
i maj 1981.

I 80'erne udgav Diana en del plader
på RCA.

De fik moderat succes, men nåede
aldrig højderne fra Motown-tiden.

I 1989 vendte hun tilbage til Motown
og udgav en plade med popklassikere -

- som solgte nogenlunde,
og en liveplade, der solgte stort.

Med store jazzmusikere i ryggen
indspillede Diana sangene -

- fra "Lady Sings The Blues".

I 2012 modtog hun
Grammys Ærespris -

- i 2016 tildelte Obama hende
The Presidential Medal of Freedom.

Hun sang også til indsættelsen.

Hun var banebrydende som den første
sorte, kvindelige stjernemusiker -

- der gik på tværs af både racer
og genrer.

Diana Ross kan ikke overvurderes.

Diana Ross har leveret en samling
helt igennem fantastiske sange.

Ikke kun dem fra Supremes-tiden,
som er uovertrufne -

- men hun har også håndteret
andre genrer med relativ lethed.

Hun vil altid klare sig.

Danske tekster: Ellen Mygind
Dansk Video Tekst