Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

I dag har WHO erklæret COVID-19 for en pandemi.

I dag udsteder jeg et påbud om at blive hjemme.

…befaler næsten alle borgere

til simpelthen at blive hjemme.

Fra og med i aften giver jeg en simpel ordre.

I skal blive hjemme.

Marts 2020. En dødelig virus spredes i hele verden.

BLIV HJEMME HVIS DU KAN

Fra den ene dag til den anden er vores liv sat på pause.

Men idet vi stopper...

sker der markante ændringer i naturen.

Renere luft.

Renere vand.

Og dyrene begynder at trives på måder, vi ikke har set i årtier.

Vi har filmet fra nedlukningens start på fem kontinenter

og dokumenteret naturens bemærkelsesværdige reaktion.

Fra havets kæmper, som kommunikerer med deres unger på en ny måde…

Og geparderne, hvis ungers chance for overlevelse forbedres…

Det er et perfekt tidspunkt, hun bliver mor på.

Til truede pingviner, som sætter rekord for ynglesæsonen.

Det er en enestående mulighed for at se nærmere på dyrelivet

og se, hvordan tingene ser ud, når vores indblanding mindskes.

Det er et gigantisk globalt eksperiment.

Det er året, hvor Jorden ændrede sig.

FORTALT AF DAVID ATTENBOROUGH

Få timer efter nedlukningen bemærkede mange af os stilheden.

Da verdens trafikstøj faldt med op til 70 %,

kunne en ny lyd høres…

…fuglesang.

4,7 MILLIONER INDBYGGERE

Disse hvidkronede spurve

tilpasser sig stilheden på forbløffende vis.

De lever i skyggen af Golden Gate Bridge,

og deres sang overdøves normalt af biler.

Men nu er trafikmængden på det laveste niveau siden 1950'erne,

og forskerne er forbavsede over at høre nye toner i spurvenes parringssang.

Der er håb om, at fuglene får den bedste ynglesæson i årevis.

Og det er ikke kun støjniveauet, der faldet.

Luftforureningen falder utroligt hurtigt i hele verden.

I løbet af få dage

oplever Los Angeles den bedste luftkvalitet i 40 år.

I Kina er niveauet af giftstoffer i luften halveret.

Og i Indien, som normalt har noget af den værste luftforurening i verden…

…ses blot 12 dage efter nedlukningen…

1 MILLION INDBYGGERE

…ses et betagende syn.

Vi sad ved bordet og spiste morgenmad,

da min far kom styrtende.

Han sagde, "Kom med ovenpå. Man kan se bjergene."

Amatørfotografen Anshul

går op for at se, hvad begejstringen skyldes.

Folk står på tagene og siger:

"Wow, bjergene."

Og jeg stopper op og ser det.

For første gang i en menneskealder

kan vi se Himalaya.

Over 200 kilometer væk

er verdens højeste bjergkæde,

som har været skjult i smog i 30 år,

nu pludselig blevet synlig.

Det var utroligt.

Himalaya har hele tiden været lige der bag forureningen.

Anshuls foto af dette øjeblik går viralt verden over.

Det viser tydeligt,

at i det øjeblik, vi stoppede op, kunne Jorden ånde igen.

Nedlukningen udvides til flere uger.

4 UGER

Og rejseforbud begrænser vores færden yderligere.

De ferierejser, du har planlagt, skal du aflyse.

Passagertal og bookinger er nede.

Flytrafikken er styrtdykket.

Den er faldet cirka 90 % globalt.

I april 2020

er der 114 millioner færre internationale turister,

end samme måned året før.

I Spanien falder antallet af turister fra over syv millioner til nul.

22 MILLIONER INDBYGGERE

Strandene i Florida, som normalt er fyldt med turister på forårsferie…

…er mennesketomme.

Kunne dette give et truet havdyr en chance for

at øge artens antal?

Hvert andet eller tredje år vender hunskildpadderne

tilbage til stranden, de selv blev udklækket på,

for at lægge deres æg.

Skildpaddebestanden har været stærkt faldende globalt,

til dels fordi de har været modvillige med at færdes på overfyldte strande.

Men i år…

…er det anderledes.

Vores kamerafolk har sammen med lokale forskere

været så heldige at filme her på Juno Beach…

…på en af de tætteste ynglepladser for havskildpadder i verden.

Da ynglesæsonen starter,

kan denne hunskildpadde lægge sine æg i fred

for første gang i dens liv.

I de følgende uger

gør hundredvis det samme.

Man har længe ment, at menneskelig aktivitet

er et stort problem for ynglende havskildpadder.

Men dette er første gang, at forskerne nøjagtigt kan måle

problemets størrelse.

Hver morgen talte dette forskerteam

antallet af skildpaddespor, som førte til en rede.

Over de sidste ti år

er den gennemsnitlige succesrate for havskildpaddens ynglen

faldet til 40 %.

Havde de større succes, da de havde stranden for sig selv?

Da stranden var lukket for mennesker,

steg det tal til 61 %, som er det højeste, vi har set.

FORSKER I HAVSKILDPADDER

Det er en dramatisk forbedring.

Hver ekstra rede betyder cirka 100 unger,

som hver har potentiale til at yngle som voksne.

Med strandlukningerne kunne dyrene gøre det,

som de har gjort i millioner af år,

med større succes end med menneskers tilstedeværelse.

Seks tusind kilometer væk

på USA's vestkyst

skaber en ny stilhed under bølgerne en mulighed

…for havets kæmper.

DET SYDØSTLIGE ALASKA

1,3 MILLIONER BESØGENDE ÅRLIGT

Hvert år migrerer over 10.000 pukkelhvaler

fra Hawaii…

…til disse bugter i Alaska for at finde føde.

Normalt skal de dele disse farvande

med krydstogtskibe med millioner af passagerer om året.

Men nu, hvor alle krydstogter er aflyst…

…er der op til 25 gange mere stille under vandet.

I denne stilhed registrerer forskerne ved hjælp af undervandsmikrofoner

en bemærkelsesværdig ændring.

Pukkelhvalerne snakker oftere med hinanden

og på nye måder.

Det var fantastisk og meget rørende…

HVALFORSKER

…at høre hvalerne i lange vokale udvekslinger.

Først hørte man en, så en mor og en unge.

Det har jeg aldrig hørt før.

Forestil dig at skulle tale med dine venner

på en fyldt bar.

Du siger ikke så meget, og når du gør, råber du.

HVALFORSKER

Men hvis du er på en rolig café

uden så meget larm,

kan du føre en langt mere detaljeret og produktiv samtale.

Men der er noget endnu mere overraskende.

Nu kan hvalerne kommunikere over større afstande uden afbrydelser.

Og nogle mødre, som denne her, kan lade deres unge være alene.

Det er et utroligt sjældent syn.

Hun kan nu søge føde

i sikker viden om, at hun kan høre, hvis ungen har brug for hende.

En mor, der ammer, skal spise så meget som muligt,

og det gøres bedst ved at jage med andre voksne.

Hvalerne dykker ned…

…frembringer en ring af bobler…

…driver fiskene ind i stimer…

…og propper sig med tusindvis af fisk.

Det er et af naturens mest fantastiske skuer.

Beroligede af stilheden

kan pukkelhvaler oftere samarbejde på denne måde.

I år har de haft stedet for sig selv.

De kan gøre, hvad de vil, hvor de vil, når de vil.

I tidligere år

har helt ned til kun 7 % af ungerne nået voksenalderen.

Men denne sæson er der en god chance for, at mange flere overlever.

Efter nogle hårde år, hvor det ikke gik hvalerne så godt…

HVALFORSKER

…har pandemien givet dem en hårdt tiltrængt mulighed.

Ændringen i støjniveauet i havet er ikke begrænset til Alaska.

Den globale skibstrafik falder 17 % i de første tre måneder af nedlukningen,

hvilket forbedrer betingelserne for dyrelivet i alle have.

HAURAKI-BUGTEN

Delfiner i New Zealand

har tredoblet rækkevidden af deres kommunikation.

SALISHHAVET

Forskere i Vancouver har registreret et firedobbelt fald i skibsstøj,

som lader spækhuggerne bruge deres biosonar

mere effektivt i jagten på føde.

Vi er tre måneder inde i pandemien.

3 MÅNEDER

I USA arbejder næsten halvdelen af arbejdsstyrken hjemmefra.

Og en fjerdedel af virksomheder i verden er lukkede.

Restauranter, barer og cafeer forbliver lukkede.

Der er stort set lukket for al detailhandel.

Det virker forladt. Som om der ingen mennesker er.

I alle verdens storbyer

er fodgængerantallet faldet over 90 %.

Med næsten mennesketomme byområder

ses bemærkelsesværdige billeder

af dyreliv i byrummet.

SYDAFRIKA

En flodhest på vej til benzintanken.

Sjakaler færdes i parken.

Selv en puma snuser rundt på fortovet.

Men der er et bestemt dyr, som tilpasser sig de tomme gader

med særlig opfindsomhed.

13 MILLIONER BESØGENDE ÅRLIGT

Byen Nara har været hjemsted for en flok sikahjorte

i mindst 1300 år.

De enge, som de var afhængige af for føde,

står der nu bygninger på.

Men disse ellers sky dyr fandt en løsning.

Hjortene rettede sig mod de 13 millioner, som årligt besøger Naras templer.

De opdagede, at viste de lidt respekt…

…fik de velsmagende belønninger.

Riskiks blev en vigtig del af deres kost.

Men pandemien ændrede alt.

Deres yndlingstakeaway forsvandt fra den ene dag til den anden.

Ingen mennesker betyder ingen kiks.

Der er frygt for, at de kan komme til at sulte.

Men nogle af de ældre hjorte har vist en plan.

De fører gruppen væk fra tempelområdet.

Og de ved præcis, hvor de vil hen.

De går hen ad en hovedvej…

…og langt ind i betonjunglen.

Men hvor vil de finde føde i den endeløse by?

Efter to en halv kilometer…

…gør gruppen holdt.

Denne beskedne plet var engang en del af deres græsningsareal.

De ældre hjorte

kunne huske det sted, hvor de engang græssede.

Der er alt, hvad de har brug for:

friskt græs, blade og urter.

I løbet af de følgende uger

græsser de på disse tilbageværende stykker land.

Der er endnu en positiv effekt ved menneskenes fravær.

Forskningen har opdaget, at den nye kost ikke bare er sundere for hjortene…

…men færre turister betyder også mindre plastikaffald,

som kan slå hjortene ihjel.

Selv når dyr tilsyneladende nyder godt af vores tilstedeværelse…

…er de ofte bedre stillet uden os.

Fire måneder efter nedlukningen…

15,2 MILLIONER INDBYGGERE

…får dyrelivet nye muligheder de steder, vi trækker os fra.

I Argentina…

…går de ellers sky kapivarer

til angreb på de velplejede haver i denne velhavende forstad…

…som er bygget oven på deres tidligere vådområder.

Intet kan forhindre dem i at tage det, som oprindeligt var deres.

Eller…

…næsten intet.

Jo længere vores fravær varer, jo dristigere bliver dyrene.

Da safarisæsonen i Afrika bliver aflyst…

MPUMALANGA – SYDAFRIKA 4,2 BESØGENDE ÅRLIGT

…får denne farlige jæger chancen for at omdefinere reglerne.

Denne luksus-lodge står tom.

Men det varer ikke længe, før nye gæster tjekker ind.

De grønne marekatte reserverer plads ved poolen.

Og impalaer og nyala-anteloper

benytter sig af salatbaren.

Men lige i hælene på dem…

…kommer en fuldvoksen hanleopard.

At denne normalt nataktive jæger dukker op om dagen,

er meget overraskende.

Ikke mindst for filmholdet.

Stå helt stille.

NATURFILMFOTOGRAF

Jeg har oplevet skræmmende øjeblikke, men det var det værste.

I hele Afrika

har leoparderne mistet over 60 % af deres territorie til mennesker,

og det gør jagten sværere og sværere.

Men uden gæster på stedet

ser denne leopard en mulighed

og ændrer sin adfærd markant.

Den begynder at jage om dagen.

Det kræver måske et par forsøg…

…men det varer ikke længe…

før den nye strategi…

…giver pote.

Leopardbestanden i Afrika

er faldet mere end 30 % i de seneste 25 år.

Men ved at udnytte nedlukningens nye spis-så-meget-du-vil-buffet

trives denne leopard.

Det er så godt som dens lodge, dens private kongerige.

Det er seks måneder siden, pandemien startede.

6 MÅNEDER

I september havde over 40 lande stadig restriktioner,

som begrænsede over tre milliarder menneskers aktiviteter.

Store forsamlinger,

herunder sportsbegivenheder, koncerter og festivaler,

vender ikke tilbage, før vi har en effektiv behandling, såsom en vaccine.

Mens vi tilpasser os en ny hverdag,

fortsætter naturens genopretning.

GANGES INDIEN

I Inden er Gangesflodens

iltniveau forbedret med 80 %.

ATLANTERHAVSKYSTEN MAROKKO

På Afrikas atlanterhavskyst

går vandkvaliteten fra dårlig til fremragende.

Vores reducerede aktivitet har stået på længe nok til,

at en hel ny generation af dyreliv nyder godt af det.

SYDAFRIKA

4,7 MILLIONER INDBYGGERE

Her på den sydafrikanske kyst

er nogle stolte nye forældre på morgentur.

Det er afrikanske brillepingviner.

De har skabt et hjem tæt på os.

I parringssæsonen

tager de ud i havet hver morgen for at fange fisk.

Ungerne er meget krævende.

De skal spise omkring 15 % af deres kropsvægt hver dag.

Heldigvis er brillepingviner meget effektive jægere.

De kan dykke til 80 meter

for at proppe sig med fisk og skaldyr.

Men at levere fangsten til de sultne unger er straks sværere.

Disse strande plejer at være fyldt med mennesker.

Så når pingvinerne ville op på land igen…

…var deres vej blokeret.

Mange ventede i vandet indtil solnedgang…

… når strandgæsterne tog hjem.

Men i år er stranden mennesketom.

Pingvinerne opgiver deres gamle rutine,

og vender tilbage til land efter blot få timer i havet

med maverne fulde af fisk til deres unger.

Der er stadig mange dagtimer tilbage, så kan de svømme ud i havet igen.

Ungerne får nu føde to eller endda tre gange om dagen.

De er ikke bare sundere og vokser hurtigere,

men flere familier lykkes med at opfostre tvillinger.

Og der er mere godt nyt.

I løbet af de næste uger

lykkes det nogle par at få det andet hold unger.

Det er første gang i over ti år, at det er set her.

I mange år har vi antaget, at pingviner og mennesker

levede i fred og fordragelighed.

Men i virkeligheden gjorde vi livet svært for dem.

Da den afrikanske pingvinbestand

er reduceret med 70 % i løbet af de seneste 30 år…

…har de brug for al den hjælp, de kan få.

Det er ikke kun dyreunger, der bor i byen, som trives.

Nu mærkes effekten af restriktionerne

selv i verdens mest øde egne.

MASAI MARA – KENYA 300.000 BESØGENDE ÅRLIGT

Dette dyrs evne til at beskytte sine unger er forvandlet.

Geparden.

Verdens hurtigste sprinter.

Men de har en svaghed.

Med deres spinkle bygning er de ikke er lige så stærke

som løver og hyæner.

De stjæler gladeligt en gepards måltid

og tøver ikke med at dræbe en unge.

Så geparderne forsøger at holde lav profil.

Men med to unger

skal denne hun nedlægge et bytte hver anden eller tredje dag.

Mens hun jager,

skjuler de seks måneder gamle unger sig i det høje græs.

Lige så snart hun har nedlagt sit bytte, står hun i et dilemma.

Hun er flere hundrede meter væk fra dem,

og byttet er for stort at trække.

Hvis hun efterlader det, risikerer hun, at ådselædere stjæler det.

Hendes løsning er at bruge et blødt kvidrende kald…

…til at tilkalde ungerne.

Hun skal være forsigtig.

Hvis hun kalder for højt eller for ofte,

leder hun sine fjender til de forsvarsløse unger.

Det er præcis på dette tidspunkt,

at geparden har haft sværest ved at blive hørt.

I året før nedlukningen

stod det at se en gepard på jagt højt på ønskelisten

for turisterne i Masai Mara.

Men turisterne, som omringede moren efter hendes jagt, gav problemer.

Der er postyr. Biler kører frem og tilbage.

GEPARDFORSKER

Guiderne er på deres walkie-talkier, og folk snakker.

Al den ståhej overdøvede lyden

af morens kald til ungerne.

Al den larm

maskerer de naturlige lyde, geparden er afhængig af for at overleve.

De er tvunget til at blive ved at kalde og risikerer fare.

Men i år

oplever denne mor næsten ingen menneskelig forstyrrelse.

Efter blot nogle få kald tværs over den tomme savanne…

…hører ungerne hende…

…og finder deres mor.

Vi oplever, at mødrene laver færre kald.

En eller to gange, og ungerne reagerer omgående.

Uden mennesker

ser forskerne allerede, at flere gepardunger klarer sig bedre.

Før corona overlevede kun en ud af tre unger.

Men nu ser vi flere unger,

som er over tre måneder gamle,

og det giver os håb om,

at der denne gang er flere overlevende unger,

og det betyder flere geparder.

Med kun cirka 7.000 voksne geparder tilbage i Afrika…

…er hver eneste unge dyrebar.

Selvom året er udfordrende for os…

…er der flere og flere truede dyr,

hvis chance for overlevelse får et boost.

Med færre forstyrrelser i 2020

føder disse bjerggorillaer

dobbelt så mange unger som normalt.

På Englands sydkyst…

…ses de sjældne søheste i antal man ikke har set i over ti år,

da søgræsset kommer sig over skaden fra besøgendes både.

Og i Kenya blev ingen næsehorn dræbt for deres horn.

Det er første gang siden 1999.

Det er et helt år siden, nedlukningen startede.

12 MÅNEDER

Et år, hvor mange af os har fundet trøst i naturen.

Et år, hvor verden er forandret på ekstraordinær vis.

Den årlige udledning af CO2

er faldet med over 6 %.

Det er det største fald nogensinde.

Også nede i jorden er der markante forandringer.

Med en halvering af vibrationerne forårsaget af rejser og industri

er det den mest stille periode i undergrunden, man nogensinde målt.

Men effekten af nedlukningen varer ikke evigt.

Hvordan kan vi kan vi lade os inspirere af dette øjeblik

til at finde bedre måder at sameksistere med naturen på?

I Indien har nogle allerede grebet chancen

for at leve i større harmoni

med nogle meget stærke og dog truede dyr.

36 MILLIONER INDBYGGERE

En fuldvoksen asiatisk elefant

skal spise 150 kilo føde om dagen.

Men da der kun er fem procent af deres naturlige levested tilbage,

og meget af deres skov er erstattet af landbrugsland…

…plyndrer elefanterne ofte afgrøderne for at overleve.

Bønderne forsøger at forsvare deres marker.

Men de mister ofte mere end halvdelen af den rishøst, de er afhængige af.

Vi brugte hele natten

på at jage dem ind i skoven.

Men de kom tilbage…

…og så kunne vi starte forfra.

Det er ikke bare markerne, der er i fare.

Elefanterne søger også efter føde i landsbyerne

og er kommet til at trampe folk ned.

I hele landet

bliver omkring 400 mennesker og 100 elefanter

dræbt i disse konflikter hvert år.

Men ét sted prøver man en ny tilgang

til at løse problemet.

Folk, som vender hjem fra byerne efter nedlukningen,

kan levere den ekstra arbejdskraft

for et projekt ledet af en lokal bevaringsorganisation.

Nedlukningen er en fantastisk mulighed…

NATURFORKÆMPER

…for at plante for de vilde elefanter.

Langs skovkanten planter de en bufferzone.

af hurtigtvoksende vilde ris og græsser til elefanterne.

Hele landsbyen på over 500 personer kom og hjalp.

NATURFORKÆMPER

I løbet at få måneder

forvandler de knap 160 hektar af deres jord til projektet.

I stedet for at drive elefanterne væk

holder de nu en ceremoni for at byde dem velkommen.

Afgrøderne er klar til høst.

Men spiser elefanterne græsserne, som er plantet til dem?

Eller plyndrer de bøndernes marker?

Da folk vender hjem…

…er der bevægelse i skovbrynet.

En efter en kommer elefanterne frem af træernes dække.

Mødre.

Unger.

En storfamilie bestående af 26 sultne elefanter.

Hvor langt vil de bevæge sig?

De holder sig tæt ved skovbrynet…

…og vælger kun at spise afgrøderne, der er plantet til dem.

Før skulle vi jage dem væk.

Men nu er det anderledes.

Det føles godt. Det gør os glade.

Da høsten skrider frem…

…bevæger elefanterne sig aldrig ind på bøndernes marker

eller ind i landsbyen.

Hvis vi elsker elefanterne,

elsker elefanterne os.

En bufferzone af planter

giver en langtidsløsning

på en ældgammel konflikt.

En løsning, som nærliggende landsbyer

allerede er i snak med lokale organisationer om at realisere.

Se man tilbage på det sidste år,

som har været så svært for mange af os,

hvad kan vi så lære for at sikre fremtiden for naturens verden

og vores egen?

Vi er nødt til at tænke over, hvordan vi kan sameksistere.

Hvordan vi kan deles om pladsen med dyrelivet.

Ikke forvente,

at vi skal gøre de samme ting, når vi vender tilbage.

Den utrolige hastighed og variation i naturens reaktion

viser, at med selv de mindste ændringer i vores liv

kan vi gøre en kæmpe forskel for naturens verden.

Man kunne have mindre nedlukninger hver sommer.

Lukning af stranden om natten, ikke om dagen.

Meget små ændringer, som folk kan gøre

for at sikre, at mennesker og dyreliv kan trives sammen.

Vi ved, at hvis skibe sejler langsommere,

og hvis vi samler skibstrafikken, har de faktisk et mindsket fodaftryk,

og det kan beskytte lydlandskabet under vand og hvalerne.

Vi laver anbefalinger til parkmyndighederne,

som retter sig mod turister og guider,

og som skal sikre disse dyrs overlevelse.

Dette usædvanlige år, året, hvor Jorden forandrede sig,

har ikke bare vist, at vi kan hjælpe dyrelivet med at trives,

men hvis vi vælger det,

kan vi også ændre planetens tilstand for os alle.

Det er på høje tid,

at vi gør alt, hvad vi kan, for at reducere forureningen.

Vi er ikke isoleret fra naturen,

vi har indset, at alt liv er forbundet

på dyb og overraskende vis.

Hvis vi skal trives i fremtiden,

er det afgørende,

at vi finder ud af, hvordan vi deler vores planet

med alt liv på Jorden.

Tekster af: Tine Haurum