Original subtitles

I dag meddelte dommeren den 62-årige, at han ikke hører til i samfundet.

Her bliver Peter ført ud af retssalen-

-og der er et øjeblik... Se. Der. Prøv at se hans ansigt.

Det er det ansigt, jeg så konstant. Jeg kan ikke holde ud at se på det.

Hans ansigt ændrer sig... til at blive ren ondskab.

Jeg håber, det er sidste gang, jeg skal se det.

Undskyld.

Det har været svært for mig. Jeg skal genopleve...

...dette menneskes ondskabsfulde natur.

Jeg var nødt til at komme væk fra ham.

Jeg kan ikke beskrive, hvor bange jeg var.

HVAD NU HVIS DIN ALLERNÆRMESTE...

...VAR EN DJÆVEL I FORKLÆDNING?

VILLE DU OPDAGE TEGNENE?

Han er psykopat. Peter Tobin er psykopat.

Jeg er heldig at være i live.

CATHY WILSON TALER SJÆLDENT OM SIT ÆGTESKAB MED PETER TOBIN

Det... Undskyld.

Det var bare så ondt.

Det var bare så ondt at gøre det mod mig.

Jeg har ikke gjort noget galt. Jeg prøvede at være den perfekte kone.

CATHY WILSON SÅ INGEN ONDSKAB I PETER TOBIN, DA DE BLEV GIFT-

-MEN TEGNENE VAR DER

Jeg var 16 år, da jeg mødte Peter.

Jeg blev en vild teenager, da jeg var omkring 14 år-

-da jeg opdagede drenge og alkohol.

Jeg nød at dulle mig op med korte nederdele og masser af makeup-

-og så gå ned på den lokale bar lørdag aften og feste til kl. 2.

En dag var han derinde.

Jeg faldt i snak med ham.

Nå, giver du en drink?

Ja, det kan jeg godt.

Jeg ville rigtig gerne være nogens kone og tage mig af en mand-

-og jeg ledte efter en, der kunne passe på mig.

Han har nok været 18-20 år ældre.

Jeg tror, han var 36-37 år.

Han virkede som den modne faderfigur, jeg længtes efter.

- Tag min jakke. - Tak.

Peter fik mig til at føle mig som noget særligt.

Han kaldte mig "skat" og "nuser" hele tiden.

Der gik ikke lang tid, før jeg forelskede mig.

Cathy, jeg er ved at falde for dig.

Han sagde, at jeg kunne flytte ind hos ham-

-og jeg glædede mig til det voksenliv, vi skulle have.

Jeg lover, at jeg vil tage mig af dig.

Fra vi mødtes i pubben, og til jeg flyttede ind hos ham-

-gik der ikke mere end fire-fem uger.

Den første måneds tid sammen med Peter var helt fantastisk.

Men han havde det ikke godt med, at jeg gik ud alene.

Hvorfor er du stadset sådan ud? Vi skal ikke ud i aften.

- Vi går da altid ud. - Nej.

Vi holdt op med at gå ned på pubben, og vi så ikke vores venner mere.

Behøver du virkelig se så billig ud?

Jeg begyndte ubevidst at ændre udseende.

Jeg kan næsten ikke genkende mig selv.

Jeg er nødt til at kigge grundigt på det.

Tøjet er meget anonymt og kedeligt og slet ikke mig.

Jeg har stort set ingen makeup på.

Hvis jeg tog makeup på, sagde han, at jeg så billig ud.

Jeg ligner overhovedet ikke den, jeg var før i tiden.

Jeg tror, Peter ville kontrollere min tøjstil-

-fordi han ikke ville have, at jeg fik opmærksomhed fra andre.

Det fik jeg så heller ikke.

PETER BLEV SNART MERE OG MERE KONTROLLERENDE OVER FOR CATHY

Jeg mener virkelig rent. Du skal både feje og støvsuge. Er du med?

Støvsuge.

Så skal mine skjorter presses.

En typisk dag gik med, at jeg fik en liste over det, der skulle gøres-

-blandt andet indkøb og rengøring.

Jeg ordnede punkterne på listen, indtil han kom hjem til middag.

Han sad på alle pengene, og jeg havde ikke selv nogen.

Han gav mig et beløb til at købe ind for-

-og når jeg kom hjem, gennemgik han kvitteringen for unødvendige varer.

Der var engang, jeg havde købt en læbestift-

-og så gennemgik han kvitteringen.

Cathy? Hvad fanden er det her?

Jeg fik det frygteligt over det.

Jeg fik det så skidt, at jeg aldrig gjorde det igen.

Du må tænke på os og ikke kun på dig selv.

Lad være med at være egoistisk.

CATHY OPDAGEDE SNART, AT LIVET MED PETER KUNNE MEDFØRE VOLD

Første gang jeg så Peter vred var på en sommerdag.

Jeg spurgte om maden. Han ville have koteletter-

-og det glædede mig, for jeg ville gerne lave noget, han kunne lide.

Men jeg vidste ikke, hvor længe koteletterne skulle have.

Da de skiftede farve efter fem minutter, var de nok færdige.

Så jeg lagde dem stolt på tallerkenen og satte den foran ham.

Han tog en og skar i den...

...og så råbte han, at den ikke var gennemstegt.

"De var ikke stegt. Prøvede jeg at slå ham ihjel?"

- Ville du selv spise det her? - Undskyld, jeg skal nok ordne det.

Du er en idiot!

Før jeg fik chancen for at stege dem lidt længere-

-fløj tallerkenen forbi mit hoved og smadrede ind i væggen.

Jeg var målløs. Fuldstændig målløs.

Jeg havde aldrig set ham vred. Det var som et lyn fra en klar himmel.

Bagefter stormede han ud af lokalet.

Jeg forstod ikke, hvad jeg havde gjort.

Fem minutter senere kom han tilbage.

Han holdt om mig og sagde, at det ikke var min skyld.

Han kyssede mig og sagde, at det ikke ville ske igen.

Han fik mig til at tvivle på mig selv.

Jeg levede ikke op til hans krav, så jeg måtte gøre det bedre.

Så det gjorde jeg.

SELV OM CATHY FORSØGTE AT GØRE PETER TILFREDS-

-OPLEVEDE HUN HANS HIDSIGHED OFTERE OG OFTERE

Jeg blev kaldt kælling hele tiden. "Hent min te, kælling."

Hvis jeg ikke skyndte mig, var jeg en sløv kælling.

Det blev udløst af småting.

Man behøver ikke tale grimt, når man beder om en kop te.

Det forstod jeg ikke, for jeg gjorde ikke noget galt.

EN DAG FIK CATHY NOK AF PETERS VERBALE MISHANDLING

Jeg kan huske, at han ville have ristet brød-

-så jeg ristede brød til ham.

En af skiverne var en smule brændt.

Skal jeg spise det her?

Han sagde: "Du har brændt brødet på." Han brugte flere kraftudtryk.

Jeg sagde: "Rolig, jeg laver flere."

Bare rolig, der er flere på vej.

NU SKULLE CATHY BETALE PRISEN FOR AT SVARE IGEN

Hvad sagde du?

Han kastede sig mod mig og greb mig om struben.

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor bange jeg var.

- Skal jeg spise det her? - Bare rolig, der er flere på vej.

Han kastede sig mod mig og greb mig om struben.

PETER TOBIN GIK LØS PÅ CATHY, FORDI HUN SVAREDE IGEN

Han råbte og spyttede mig næsten i ansigtet.

Jeg var rædselsslagen. Det var vildskaben i angrebet.

Det skete meget hurtigt.

Hvis du nogen sinde siger mig imod igen-

-så knækker jeg dig som en kvist.

Så gav han slip og gik, som om intet var hændt.

Jeg tænkte, at hvis jeg nu gjorde det bedre, ville det ikke ske igen.

CATHY VAR OPSAT PÅ AT FÅ FORHOLDET TIL AT FUNGERE

HENDES FØRSTE BARNS FØDSEL CEMENTEREDE BESLUTNINGEN

Jeg ville giftes, fordi et barn skulle have forældre, der var gift.

Der havde kun været et par hændelser-

-så jeg syntes, at ægteskab var en god ide.

Jeg havde haft en svær barndom. Min mor døde, da jeg var otte.

Jeg boede hos mine bedsteforældre, indtil jeg blev 16.

Peter kunne tilbyde mig en bedre fremtid end den, jeg ellers havde.

Det er min mand, som smiler bredt.

Her er ingen tegn på ondskab. Den dag var jeg lykkelig.

Alt her ligner total familielykke.

Der er ingen tegn på den mand, han forvandlede sig til.

Her er et, der viser Peter som en kærlig far.

Han var rigtig flink ved Daniel-

-og han løb rundt i haven sammen med ham.

Han grinede altid, når han var sammen med Daniel.

Det var en lykkelig tid.

Men det gik meget hurtigt nedad.

PETER BEGYNDTE AT AFSKÆRE CATHY FRA VENNER OG FAMILIE

Han tog mine bilnøgler, fordi jeg ikke behøvede at køre bil.

Det skulle han nok gøre, så jeg blev mere afhængig af ham.

Jeg ringede sjældnere til folk.

Daniel har det fint. Han er blevet så stor.

Jeg fik et ugentligt opkald til mine bedsteforældre-

-mens han var der.

Alt er helt fint.

Han sad ved siden af, så han kunne høre det hele-

-og sikre sig, at jeg ikke sagde noget, han ikke brød sig om.

Jeg er nødt til at løbe, for Daniel er lige vågnet.

Jeg skulle lægge på hurtigt, så det var altid kort.

Det brød jeg mig ikke om, men de få opkald-

-var det eneste, jeg havde, og dem ville jeg ikke miste.

Lidt efter lidt det blev sådan, at han var hos mig døgnet rundt-

-for at overvåge mig, selv når jeg købte ind.

Jeg måtte ikke gå derhen alene, gå tur eller være i haven.

Hvis jeg gik ud i haven, fulgte han efter, så jeg ikke talte med naboen.

Han fulgte mig overalt. Selv når jeg gik ud med skrald.

Der gik ikke lang tid, før jeg kun kom ud, når jeg skulle købe ind.

Resten af tiden skulle jeg blive inde.

Jeg var usikker på, om jeg ville fortsætte sådan.

Men jeg er stolt, og jeg ville gerne have forholdet til at fungere.

Jeg ville ikke vende hjem og sige, at det ikke lykkedes.

Jeg var en ung mor i et dårligt ægteskab og ikke engang 19 år.

Så jeg overvejede ikke at gå fra ham.

CATHY SKULLE DOG SNART OPDAGE, AT HUN IKKE KUNNE FORLADE HAM

En dag tog han mine bilnøgler på vej ud, ligesom han plejede.

Skat?

- Det er altså mine nøgler. - Ja, det ved jeg godt.

Denne gang tog han også nøglen til hoveddøren, og da han gik-

-satte han nøglen i og låste døren.

Det var første gang, han låste mig inde.

Jeg forstod ikke, hvorfor han havde låst mig inde.

Jeg kunne ikke køre, for han havde taget mine bilnøgler.

Jeg troede, først det var en fejl-

-men siden da låste han altid døren, og jeg spurgte ikke hvorfor.

Det ville få brutale konsekvenser-

-hvis jeg spurgte, hvorfor han låste.

Jeg havde begået den fejl at have tilbragt-

-så meget af mit liv med ham. For jeg havde ikke noget liv.

Mit hjem blev mit fængsel.

CATHY SKULLE DOG IKKE VÆRE ALENE I SIT FÆNGSEL

Der var en dag, Peter forlod huset-

-og da han drejede om hjørnet, kom der en stor mand gående.

Han var bred og muskuløs og meget respektindgydende.

Beklager, men jeg har ikke nogen nøgle.

Det er helt i orden. Peter har givet mig den.

Jeg havde aldrig mødt ham før. Jeg troede, han skulle møde Peter-

-så jeg sagde, at Peter var gået.

Han sagde, at han ville vente. "Godt, så laver jeg en kop te."

Jeg tænkte ikke nærmere over det. Det virkede helt uskyldigt.

DET VAR DET IKKE

Han var bare så ond.

Det var så ondt gjort.

Jeg havde jo ikke gjort noget galt.

Jeg havde aldrig mødt ham før.

Jeg sagde, at Peter var gået, og så sagde han, at han ville vente.

CATHY HAVDE LIGE MØDT DEN MAND, SOM SKULLE BLIVE HENDES VOGTER

Det viste sig, at manden dukkede op, når Peter var ude.

Jeg tror ikke engang, han talte til mig.

Han skulle bare vise, at han var der, og at sådan var det bare.

Han var aldrig ondskabsfuld. Han kom bare, og jeg lavede te til ham.

Det virkede alt sammen meget uskyldigt-

-men på den måde blev jeg overvåget 24 timer i døgnet.

Peter havde total kontrol over mit liv.

Jeg havde selv sat mig i den situation. Min egen skyld.

Ingen havde tvunget mig til at gifte mig eller at få barn med ham.

Det var mine egne valg. Og jeg indså, hvor dumme de valg var.

Ofte græd jeg mig selv i søvn og tænkte på-

-hvor umuligt det var at komme ud af situationen.

Jeg var ensom og bange.

Hvor skulle jeg også tage hen? Han havde pengene og bilnøglerne.

Det ville være meningsløst at prøve at slippe væk.

EFTER OVERVÅGNINGEN BEGYNDTE, ÆNDREDE PETER ADFÆRD

Han tilbragte mere og mere tid væk hjemmefra om aftenen.

Jeg forstod ikke, hvorfor han gik ud så ofte.

Han var væk i flere timer ad gangen.

Jeg tænkte, at han nok havde en affære...

...men der var ingen beviser, og jeg havde ikke tænkt mig at spørge.

Jeg var bare glad for at slippe for ham.

EN NAT BLEV CATHY VIDNE TIL NOGET FRYGTELIGT

Jeg var gået i seng og hørte dørklokken ringe.

Han åbnede, og jeg kunne høre en dæmpet kvindestemme.

Jeg forstod ikke, hvad hun lavede der-

-og 20 minutter senere hørte jeg lyde...

...der tydeligvis var sex.

Det var aggressiv sex, for pigen skreg.

Jeg anede ikke mine levende råd, så jeg stod op og gik nedenunder.

Der var Peter i færd med at dyrke sex med kvinden.

Hun lå på alle fire, og han hev hende hårdt i håret-

-så hun fik tårer i øjnene.

Han slog hende hårdt bagi.

Han smilede, da jeg trådte ind, og så sagde han:

"Sådan tilfredsstiller en kvinde sin mand."

"Sæt dig ned, og lær af hende. Hun er nemlig god."

"Hun er bedre end du."

Så jeg satte mig ned og så på, som jeg fik besked på...

...mens han fortsatte med at pine hende. Jeg kunne intet gøre.

Undskyld.

Efterhånden blev det almindeligt.

Dørklokken ringede oftere, som regel først på aftenen.

Nu da jeg havde afsløret Peter-

-følte han åbenbart, at han kunne gøre, hvad han havde lyst til.

Så jeg lærte, at jeg skulle holde mig fra stuen-

-men jeg kunne høre dem græde og skrige.

Han var meget voldelig over for dem. Han nød den smerte, han påførte dem.

EN NAT VOVEDE CATHY AT BLANDE SIG

Jeg hørte nogen råbe og skrige.

Jeg gik nedenunder.

Pigerne havde tårer i øjnene.

Det så meget voldsomt og aggressivt ud.

Jeg råbte, at han skulle stoppe.

Han hev mig ind i værelset...

...trak min badekåbe og nattøj af og lagde mig i samme stilling-

-og så dyrkede han sex med mig på meget voldelig vis.

Han sagde: "Det er det her, du er gået glip af."

"Sådan bliver det fremover."

Jeg græd og prøvede at holde op-

-fordi jeg vidste, det irriterede ham.

Men det gjorde ingen forskel.

Mit hoved gjorde ondt, og min krop gjorde ondt.

Det var bare så ondt.

Det var så ondt af ham at gøre det mod mig-

-for jeg havde ikke gjort andet end at prøve at være en god kone.

Han behandlede mig som skidt.

Nej, værre end skidt. Det var afskyeligt.

Jeg havde ikke gjort noget galt. Ingenting.

Undskyld.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Det overbeviste mig bare om, at jeg måtte væk derfra.

Det var ved at komme ud af kontrol.

Jeg var så bange.

CATHY VAR KLAR TIL AT PRØVE AT SLIPPE VÆK

MEN SÅ GIK DET HELE PLUDSELIG HELT GALT

Græder du nu igen? Jeg taler til dig!

Han kaldte mig øgenavne-

-og fik mig til at føle mig ynkelig.

Jeg tænkte, at nu havde jeg fået nok.

Der var ingen grund til at fortsætte.

- Jeg kan ikke mere. - Hvad?

Jeg kan ikke mere.

Så jeg sagde, at jeg ville skilles, fordi det ikke fungerede.

Hvor vil du tage hen? Du har jo ikke nogen venner.

Jeg lader dig forlade huset og købe ind og en masse andet.

Jeg vil ikke leve sådan her længere.

Hans reaktion var meget voldelig. Han tog fat i Daniel.

Tror du, at jeg lader dig rejse med min søn?

Jeg anede ikke, hvad der foregik.

Jeg råbte til ham: "Hvad gør du med Daniel?"

Han havde aldrig gjort Daniel noget.

Du må ikke gøre ham noget. Vi skal nok finde ud af det.

Han løb helt op ad trappen og stod deroppe-

-og holdt Daniel ud over gelænderet.

Jeg så min søn hænge seks meter over mig-

-mens verdens mest uforudsigelige person havde hans liv i hænderne.

Han sagde: "Skilsmisse? Det bliver over dit og så din søns lig."

Jeg var lammet af rædsel og tryglede Peter om at lade Daniel gå.

Bare lade ham gå og glemme alt om, hvad jeg havde sagt.

Til sidst trak han Daniel tilbage og smed ham på gulvet og gik.

Det var vendepunktet for mig.

Da vidste jeg, at jeg måtte væk.

Lige meget hvordan måtte jeg væk så hurtigt som muligt-

-for jeg vidste ikke, hvor hurtigt hans vrede mod Daniel ville eskalere.

Men det virkede som en umulig opgave at slippe væk fra ham.

Han holdt jo øje med mig.

CATHY TROEDE IKKE, HUN VILLE FÅ MULIGHED FOR AT SLIPPE VÆK

MEN SÅ SKETE DER NOGET UVENTET

En eftermiddag kom han ved femtiden og sagde, han gik ud.

Han havde travlt.

På vej ud råbte han, at han ville være hjemme om halvanden time.

Så gik han og lukkede døren bag sig.

Men der var ingen lyd af låsen.

Jeg tænkte: "Er han lige gået uden at låse døren?"

Jeg gik hen og tjekkede det, for det var jo nok et nummer.

Jeg drejede håndtaget...

...og døren gik op.

Jeg tænkte, at han havde ladet den stå åben, indtil vogteren kom-

-så jeg ventede nogle minutter, men ingen dukkede op.

Ingen vogter dukkede op.

Jeg tænkte, at det var en fælde, og at han stod og ventede for at se-

-om jeg turde at gå udenfor.

Jeg ventede fem minutter mere, men der kom ingen.

Da tænkte jeg: "Så er det nu."

"Jeg skal væk herfra nu."

Jeg løb ind og tog noget af Daniels tøj-

-og de få penge, jeg havde gemt væk, lagde jeg i lommen.

Jeg gav min søn en jakke på og gik ud ad hoveddøren.

Da jeg kom ud, tænkte jeg: "Han slår mig ihjel, for jeg må ikke gå ud."

Jeg var lige ved at gå ind igen.

Men jeg måtte gøre det for Daniels skyld.

Jeg var overbevist om, at vogteren eller Peter ville dukke op.

En af hans venner ville se mig og ringe og sladre.

Hver gang der kom en bil-

-tænkte jeg: "Jeg er færdig. Nu har han mig."

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor bange jeg var.

For jeg vidste, at følgerne af det her... undskyld.

Jeg vidste, at følgerne af min opførsel ville være...

...at han var nødt til at slå mig ihjel. Det var det, der ville ske.

Jeg holdt om min søn og græd stille.

Jeg krammede ham og sagde, at jeg elskede ham.

Jeg sagde, at hvad der end skete, elskede hans mor ham.

Jeg prøvede at gøre det roligt, så han ikke ville blive bange.

Men han skulle huske, at jeg elskede ham, hvis nu jeg ikke klarede den.

Han skulle vide, at hans mor elskede ham, hvis jeg ikke klarede den.

CATHY FLYGTEDE TIL SINE BEDSTEFORÆLDRES HUS-

-OG BEGYNDTE IGEN AT LEVE SIT LIV

Jeg begyndte at smile igen. Daniel var glad-

-og det var en lykkelig tid for os begge to i mange år.

Jeg var brudt fuldstændig ned-

-og jeg havde glemt alt om det liv.

MEN PETER HAVDE IKKE TÆNKT SIG AT LADE CATHY SLIPPE VÆK

Jeg skreg.

Jeg lukkede gardinerne og låste mig inde. Han kunne være hvor som helst.

Jeg havde været væk fra Peter i en del uger.

Han ringede hele tiden og tryglede om at blive tilgivet og få en ny chance-

-så jeg var sikker på, at han aldrig ville give slip.

CATHY WILSON VAR ENDELIG FLYGTET FRA SIN ONDE MAND, PETER TOBIN

MEN DET VÆRSTE VAR STADIG I VENTE

En tidlig morgen blev jeg ringet op af politiet.

Hallo?

Jeg spurgte dem om, hvad der foregik.

"Peter Tobin har voldtaget og overfaldet-

-og overladt to 14-årige piger til den visse død."

Det tror jeg ikke på.

TRODS ALT DET, CATHY HAVDE OPLEVET MED PETER-

-MENTE HUN, AT POLITIET HAVDE FAT I DEN FORKERTE

Alle hans overgreb skyldtes, at jeg var en dårlig kone for ham...

...men at få at vide, at han havde voldtaget og efterladt børn-

-var bare så ufatteligt for mig, at jeg ikke troede på det.

Jeg sagde: "I tager fejl." "Nej, det gør vi ikke."

Jeg blev helt dårlig.

PETER TOBIN FIK 14 ÅRS FÆNGSEL FOR DE BRUTALE OVERFALD

SOM TIDEN GIK, TROEDE CATHY, AT PETER VAR UDE AF HENDES LIV

DET VAR HAN IKKE

En lørdag morgen ringede min tante og sagde, at jeg skulle tænde tv'et.

"Hvorfor?" "Tænd det nu bare."

Mandens navn er Peter Tobin-

-som blev fængslet i 1994 for at have voldtaget to 14-årige.

Jeg tændte for nyhederne, og der var et billede af Peter-

-og der stod, at manden var efterlyst i forbindelse med et mord.

Det var et frygteligt og meget, meget voldeligt angreb på en ung kvinde.

INGEN HAVDE FORTALT CATHY, AT PETER VAR PRØVELØSLADT

Jeg begyndte at skrige.

Ingen vidste, hvor han var, og politiet bad folk om at holde øje.

Mr Tobin anses for at være en potentiel risiko.

Hvis I ser ham, skal I ikke kontakte ham.

Det var ikke slut.

Nu kunne han finde på hvad som helst.

Daniels og mit ellers så trygge liv faldt pludselig fra hinanden.

Jeg var overbevist om, at han ville komme for at få hævn.

Han kunne være hvor som helst.

Han kunne have opsporet mig og planlagt at myrde mig.

Fra det øjeblik måtte jeg kigge mig over skulderen.

Jeg ville ikke forlade huset, før han var fanget.

Jeg troede ikke, de ville fange ham, og at jeg skulle leve sådan her.

DEREFTER BLEV DET KUN VÆRRE

Pludselig ringede politiet til mig.

De sagde, at før jeg så det i tv, skulle jeg vide-

-at den ekstreme vold, der var blevet brugt i det mord-

-tydede på, at det ikke var første gang for en mand på hans alder.

Denne form for vold var noget, man kun så hos seriemordere.

Man begår ikke bare et mord af den type uden fortilfælde.

POLITIET VILLE BEGYNDE AT GENNEMSØGE PETERS GAMLE HUS

Det var stadig et chok at tænde for nyhederne-

-og se helikopterne svæve over huset og vise politiet i baghaven.

Så stod der, at de havde fundet et lig.

Der er blevet fundet et lig gravet ned i Peter Tobins gamle baghave.

Hun var bundet og kneblet og indhyllet i plastikposer.

Især dette billede af Vicky Hamilton er svært at se på.

Hun er en ung pige i skoleuniform.

Jeg tror gerne på, at den mand har kunnet begå noget så grusomt-

-men ikke imod en, der er så ung og fuld af liv.

Ikke andet end et barn. En skolepige.

Jeg får det dårligt ved tanken om, at min søn og jeg var i det hus-

-kun få meter fra et af hans ofre.

Jeg tænkte, at det var en stor have. Hvad mon de ellers fandt?

De gravede løs, og så fandt de et mere.

Der er gjort endnu en grusom opdagelse på Irvine Drive nr. 50.

Haven har afsløret endnu en frygtelig hemmelighed.

CATHY VAR RYSTET OVER DET STED, HVOR PETER BEGRAVEDE LIGENE

Jeg var chokeret og rystet, for de lå under min søns sandkasse.

Naboer havde set Peter Tobin grave et dybt hul i sommeren 1991.

Peter Tobin sagde, at han gravede en sandkasse.

Peter havde bygget sandkassen i baghaven.

Daniel sad der med sin spand og en skovl.

Vi havde set ham bygge så mange sandslotte.

Og så lå der to kvindelig under den.

Det var...

Jeg kan ikke beskrive det.

PETER TOBIN BLEV ANHOLDT OG FIK TRE LIVSTIDSDOMME FOR TRE MORD

MEN POLITIET FRYGTER, AT DET KUN ER BEGYNDELSEN

De er ved at undersøge flere sager med forsvundne kvinder-

-i områder, hvor han har opholdt sig.

De er ret overbeviste om-

-at de med tiden finder andre af hans kvindelige ofre.

Det drejer sig om mindst otte uopklarede mord fra 1968 og til nu.

Alle ofrene var piger, og den yngste var ni år.

Der kan være op til 46.

Mange andre familier spekulerer på, om han har dræbt deres datter.

Det får mig til at tænke på de gange, han bare forsvandt i nogle timer-

-eller hele natten uden at sige, hvor han var.

Jeg tænker på, om han måske forfulgte og myrdede de piger.

Gad vide, om jeg kunne have gjort noget, mens vi var sammen-

-så han ikke havde kunnet begå de mord.

Burde jeg have lagt mærke til noget-

-og tilkaldt politiet eller noget?

Jeg må have overset noget-

-men jeg ved ikke, hvad jeg skulle have kigget efter.

Jeg bebrejder mig selv.

Jeg valgte at få et forhold til ham.

Jeg valgte at få et barn med ham uden at vide, hvem han var.

Jeg har selv truffet mine valg.

Jeg har arbejdet utrætteligt hver eneste dag på-

-at gøre det godt igen over for min søn.

Andet kan jeg ikke gøre.

Danske tekster: Www.btistudios.com