Original subtitles

Prøv lige at se der. Hun er jo fuldstændig fucked i hovedet.

I er lokalkendt, ikke? Er der nogen store tomme bygninger i nærheden?

Der ligger en nedlagt fabrik herovre bagved.

- Hvor langt væk er det? - Det er ti minutter.

Vi kan for helvede ikke vente på, at de kommer helt fra København.

Jeg går ind. Du bliver her.

Lulu?

Er du Lulu?

Hvad er det, hun har gjort ved dig?

Ved du, hvem jeg er?

Ved du, hvor vi er henne?

Jeg ved ikke, hvad det her er, men ...

... jeg tror ikke, det er noget, du har lyst til.

Lad mig hjælpe dig.

Er du bange?

Hvad laver du, Lulu?

Hvad?

Hvad laver du?

Tror du, jeg er bange for dig?

Tror du, du kan få lov til at bestemme over mig? Hvad?

Tror du det?

Men jeg er ikke bange. Så du kan bare skyde.

Kom så. Skyd.

Kom så. Skyd, for helvede!

Skyd mig.

Jeg er ikke bange.

Skyd.

Nora?

Nora!

Nora!

Hey, Nora!

Nora, vågn op!

Nora, hey.

Nora.

Nora? Nora!

Hey.

Min lille dumme yndlingsniece.

- Din eneste. - Tror du, din onkel er dum, Nora?

- Hvad mener du? - Prøver du på at gemme computeren?

Så sidder du her og arbejder.

- Selvfølgelig. - Ja.

Jeg kan stadig ikke rigtig finde ud af den her historie.

Jeg er ikke ...

Jeg kan ikke skrive den objektivt.

Jeg tror sgu, jeg ...

Jeg er nødt til at skrive den ...

... indefra, tror jeg.

Hvor mange tegn får jeg?

- Krebsen ringede. - Hold nu kæft.

Jeg arbejder ikke for Globalt længere.

- Det er nye tider, Nora. - Hvordan det?

Ugeaviserne er klemt fra alle sider.

Du har ikke ladt Nord Media opkøbe dig!

- Vi bliver weekendtillæg ... - Nej!

Jo. Jeg har allerede købt en træbåd og er i gang med at slibe på den.

Ja. Men det er da fint, at du har ladt dig pensionere.

Men jeg vil ikke skrive for Globalt igen.

Du får en rigtig god løn. En rigtig god løn.

Du får dine egne researchere.

Du får vel nærmest 100 % frihed.

- Researchere? - Mhm.

- I flertal? - Du får din egen afdeling.

Emily er på plads. Bo har indsendt ansøgning.

Men ro på.

Du har en uge til at tænke dig om.

Se nu den tosse der.

Der er nok nogen, der er glad i dag.

Jeg skal hilse.

Fra ...

Der er en ting, jeg stadig ikke forstår.

Hvorfor var det lige netop mig, der skulle have de billeder?

Jeg ved ikke rigtig, hvad hun tænkte.

Eller hvorfor.

Hun havde læst om dig.

Hun kunne lide dig, tror jeg.

Lisbeth var ikke som andre.

Hun var ikke bange for noget.

Har du været bange, Lulu?

Vil du ikke fortælle mig om Damtoft?

Damtoft.

Han savlede og sukkede efter pigerne.

Efter mig.

"Vi har krammet på ham," sagde Lisbeth.

Han gjorde, som vi ville.

Han troede, at ... han havde kontrollen.

Men en dag fortalte Lisbeth mig ...

"Nu ejer vi den satan."

Han måtte give os penge.

Han var så bange for det, han havde gjort.

Hvad med Hix?

Hix.

Det var Lisbeth, der opdagede ham.

På færgen.

Han fulgte efter os.

Han tilbød mig penge for et blowjob i hans bil.

Og så delte vi pengene og ...

... spurgte, om vi kunne køre med ham videre.

Han kunne godt lide at fotografere os.

Han elskede, når vi var slemme.

Han troede, han ... havde kontrollen over os.

Men ingen kan kontrollere Lisbeth.

Lisbeth elskede ...

... når hun kunne se frygten hos andre.

Hix så hende som sådan en ...

... gudinde.

Hun lærte mig at ...

... bliver venner med ... frygten.

Kende den.

Tage den ind.

Overgive mig.

Lisbeth ...

Lisbeth elskede mig.

På sin måde.

Hvem var det første offer?

Det skete bare.

Det var en pige på vores alder.

Lisbeth besluttede, at vi skulle være søde mod hende.

Hun virkede ensom og ...

... blev tryg sammen med os.

Hun var så tillidsfuld.

Jeg ved ikke, om hun kunne fornemme det.

Lisbeth sagde, at jeg skulle holde hende fast.

Hix tog billeder.

Så Hix påtog sig skylden for drab, han ikke havde begået?

Ja, Bill ville hellere se ud som en farlig mand ...

... end som en mand, der blev totalt ydmyget af to ...

... teenagepiger.

Det var, som om ...

... vi tog vores egen frygt ...

... og gav til hende.

Vi havde masser af billeder.

Da han kom i fængsel, så ...

... begyndte Lisbeth at længes efter -

- at komme tilbage til Danmark.

Ligegyldigt hvad gjorde jeg jo bare, hvad hun sagde.

Vi tog flere liv.

Næsten som sådan en ...

... gammel vane.

Hvis vi var rastløse, eller ...

... tingene ikke var, som de skulle være mellem os.

Et offer.

Det var det, der bandt os sammen.

Lisbeth læste meget.

Abraham og Isak.

Jeg forstod det ikke helt, selvom hun ...

Selvom Lisbeth forklarede.

Jeg gjorde bare, hvad hun sagde.

Hvad var det for et liv for dig, Lulu?

Længtes du ikke efter noget andet?

- Ville du ikke væk? - Man ved, hvad man har.

Det er ikke til at vide, om ... man ville være lykkeligere et andet sted.

Er det vel?

Fortrød du aldrig, hvad du havde gjort?

Følte du ingen medlidenhed med de piger?

Lisbeth sagde, at ...

... hvis der fandtes en gud ...

... så ville han stoppe os.

Hun ville se, om der var nogen deroppe.

Lisbeth lærte mig, at man skal ofre noget ...

... for at blive fuldkommen lykkelig.

De vigtigste beslutninger ...

... de vigtigste valg ...

... de kræver, at man angrer.

Vi snakkede tit om ... den slags og ...

... om alt det, vi valgte fra.

Var du lykkelig?

Jeg tror ikke, jeg helt ved, hvad lykke er.

Så hvorfor skød du hende?

Man må jo ofre noget.

"Ethvert liv er en historie."

"Nogle gange flettes liv sammen."

"Og bliver til en ny historie."

"En større historie."

"Historierne handler om at give livet en mening."

"Så spørgsmålet er, om det er sandt. Om der findes en mening."

"Historien om Lisbeth og Lulu, pigerne fra Englandsbåden -

- er alle pigers historie."

"Alle kvinders. Alle mødres. Døtres. Menneskers."

"Fordi vi alle kan tage fejl."

"Tolke historien forkert."

"I forsøget på at forstå alle historier gennem os selv -

- og vores opfattelse af verden."

"Mit navn er Nora Sand."

"Og jeg tolkede historien om pigerne forkert."

"De var ikke ofre."

"Ikke først og fremmest."

"De var ikke svage."

"Ikke først og fremmest."

"De blev svigtet."

"Jeg er journalist."

"Men jeg er ikke længere objektiv."

"For mig er der ingen afstand til historien om Lisbeth og Lulu."

"Eller til deres mødre."

"Eller til deres skæbner."

"Eller til dem, der blev ramt af den ondskab, historien handler om."

"Det her er ikke historien om dem ...

... men om mig selv."

"Og om angsten. Som vi kender så godt ...

... at vi slet ikke lægger mærke til den længere."

Tekster: Karla Engelbrecht Dansk Video Tekst