All language subtitles for Smaertpunkten.S01E02.SWEDiSH.DKsubs.1080p.WEB-DL.x264.AAC2.0-SHOWTiME.da

Historien bygger på virkelige hændelser.

Nogle karakterer har fået fiktive navne.

Godmorgen.

- Og så pennen.
- Nå ja.

All right. Vi gør klar til optagelse.

Vi har to minutter og skal i gang nu.
Stille, optagelse. Kamera.

DRAMATIKEREN OG NYNAZISTERNE

Beklager forsinkelsen.
Kopimaskinen driller.

- Reine, du har vel præsenteret dig?
- Ja, det har jeg vel. Ikke?

Tusind tak,
fordi vi måtte få filmteamet herind.

Der var lange diskussioner,
men jeg kan kun sige tak.

Endnu mere tekst?
Hvor langt skal stykket være?

- Må vi også læse manus nu?
- Nej.

Vi tænkte, at I skulle være med
til dagens prøver.

Men bagefter vil det være fint,
hvis vi også må læse manus.

Det ser vi på. Øjeblik.

Hvad tænker du om ofrene?

Jeg har svært ved
at se dem som mennesker.

De var hindringer, der skulle passeres,
modstand, der skulle overvindes.

Hvis jeg så nogle af dem som mennesker,
ville jeg gå under.

Fint. Har du det svært med teksten?
Er der noget, der ikke stemmer?

Nej. Men jeg prøver måske nok ...
ikke at tage stilling til det.

Vi prøver igen. Stil spørgsmålene
til dig selv, mere end du svarer.

De er jo blevet rigtige skuespillere
i løbet af få måneder.

De knokler virkelig. Der ligger
meget arbejde bag sådan et ...

- Isa, må jeg lige tale med dig?
- Gå i forvejen. Jeg kommer.

Jeg kan ikke koncentrere mig,
når filmteamet ånder mig i nakken.

- Nej. Har du talt med Lars?
- Det vil jeg ikke besvære ham med.

- Isa. Må jeg tale med dig?
- Jeg taler med ham.

- Jeg har brug for hjælp med teksterne.
- Jeg hjælper dig.

Kan vi tage det efter prøven?

Jeg ringer.
Efter aftensmaden.

Du kan ikke bare ringe.
Vi har telefontid syv-otte.

- Klokken syv, mens jeg spiser.
- Jeg kan ikke.

- Isa ...
- Hvad er der?

Du er vidunderlig. Du er så vidunderlig.
Så vidunderlig.

Vi skal spille højere musik.
Kan du skaffe større højtalere?

Men vi har jo stillet højtalere op.

De er alt for svage, Isa.
Vi skal spille heavyrock. Metallica.

Ved du, hvad jeg følte, hvad jeg tænkte,
da jeg overværede prøven?

"Det, jeg lige nu ser foran mig -

- er det, jeg altid har efterstræbt,
at kriminalforsorgen skal være."

- Det tænkte jeg faktisk.
- Hvor er det dog utrolig smukt.

Ja.

Hvordan har du det med, at Tony og Ola
skal bo hos dig på deres udgang?

Skal jeg være helt ærlig,
så er det faktisk lidt sjovt.

Min søn er lige flyttet ud,
og der er masser af plads.

Vi havde en masse hunde.
Mor havde en kennel.

Dobermanner, schæfere. 10-15 stykker.
De løb rundt overalt derhjemme.

Kan du prøve at læse uden manus nu?

- Det gør jeg også.
- Jeg kan høre, du læser op.

Han skriver så skide kompliceret.
Der er sgu da ingen, der siger sådan.

- Må jeg spørge dig om noget?
- Klart.

Hvad siger du til, hvis jeg prøver
at hjælpe dig lidt, når du kommer ud?

Med bolig og måske arbejde,
hvis jeg kan.

Det ville være fantastisk.

Kan du så undlade kontakt
med den nationalsocialistiske bevægelse?

- Når du bliver løsladt. Som et modkrav?
- Isa, hold nu op.

Jamen du kan jo tænke over det.

Det er det eneste, Lars ævler om.
Han snakker kun om nationalsocialismen.

Kan vi to ikke bare
snakke om noget andet?

- Tænk over det.
- Det skal jeg nok.

Skal vi prøve igen?
Jeg kan vende mig væk fra teksten.

Værsgo.

Jeg er forfatter,
og det holder jeg aldrig op med at være.

Det er ikke noget,
jeg tænder ved skrivebordet -

- og slukker, når jeg forlader det.

Al den virkelighed, der omgiver mig,
risikerer at blive en del af teksten.

Jeg siger det til jer eller advarer jer,
fordi jeg tror på oprigtighed.

Også mig. Jeg tror altid
på den størst mulige oprigtighed.

Derfor vil jeg fortælle,
at jeg er nationalsocialist.

Åh nej.

Jeg tror ikke, jeg kan sige det.
Det er en svær replik. "Åh nej."

Jo, det er supergodt.
Du skal sige "åh nej".

Jeg er nysgerrig efter at høre ...

Hvad var det i den historiske
nationalsocialisme, der slog an hos jer?

- Skal du snakke om nazisme, går jeg.
- Nej, Carl. Du skal blive her.

Du har aldrig troet
på noget større end dig selv.

Dine forbrydelser har kun
været for egen vindings skyld.

- Er dit røveri så meget bedre end mine?
- Pissemeget bedre.

Du ville finansiere
fordrivelse af mennesker med det.

- Hold kæft.
- Det kan du selv gøre!

Carl, vi må kunne snakke
om de her spørgsmål.

Hvad i nationalsocialismen
vækkede noget hos jer?

Det kan vi godt snakke om. Senere.

Først et spørgsmål ud fra
mit og Tonys syn på verden -

- så det ikke bliver en diskussion
ud fra jeres syn -

- hvor mig og Tony må forsvare os.

Første spørgsmål:

Jøder har altid overalt
til alle tider været forhadte.

Nej, de har ikke.
De har været undertrykt i mange år.

Det er der en grund til.
Og hvad er den? Kan du forklare det?

Der er ingen grund til
at foragte det, der er anderledes.

- Der er bestemt ingen grund.
- Jo.

Nationalsocialismen hylder det stærke,
netop fordi man er så svag.

- Hej, hej.
- Tak for i dag. Godt gået.

Kan I ikke se,
nazisme-snakken påvirker arbejdet?

Det ville være mærkeligt,
hvis den ikke gjorde.

Er det godt for Ola og Tony
at få opmærksomhed for netop det?

Tja ...

Hvordan ser det ud, hvis Ola og Tony
ikke konfronteres med deres ræsonnement?

Vi har jo valgt at lave
en forestilling med fanger.

Så det ville være mærkeligt,
hvis vi så bort fra -

- at to er overbeviste nazister.

Jo, men tror du,
at samtalen er god for dem?

- Samtalen er uundgåelig.
- Isa, hvad siger du?

Jeg forstår præcis, hvad du føler.
Men jeg tror ...

Vi må ikke være bange for det,
der er svært.

Det er vel ikke det kunstneriske
resultat, der er det vigtige?

Det er vel, at stykket skal være
til gavn for drengenes udvikling?

- Det er nok kun en del af formålet.
- Hvad ... hvad mener du?

Jeg har jo en loyalitet
over for teksten, arbejdet og stykket.

Jeg vil synliggøre smertepunkterne
i samfundet.

Jeg har også
en loyalitet over for drengene.

Men hvad er vigtigst for dig, Lars?

Det er et umuligt spørgsmål, Birgitta.

Et helt umuligt spørgsmål.

"Hvad er vigtigst?" Jeg ved ikke,
hvad der er vigtigst. Det ophørte.

Du er den vigtigste, Birgitta.

Hvad tænker du på?

Hvad det egentlige svar
på Birgittas spørgsmål er.

"Det egentlige svar"?

Vi har en loyalitet over for drengene
og for stykket. Det hører sammen.

Jeg håber bare,
at vi ... ved, hvad vi gør.

Jeg ved ikke,
om jeg vil kalde det smerte.

Når man har ondt hele tiden,
bliver smerten normaltilstanden -

- og det får den til at ophøre.

Ola. Jeg har fået brev fra Andreas.

Han og Jackie har rekognosceret.
Eller de har været på udflugt.

- Læg det på sengen.
- "Bedste Tony ..."

Læg det på sengen. Jeg læser det senere.

Det er så godt, de er i gang,
men jeg skal øve på min tekst.

- Jeg kan vel læse det for dig?
- Jeg må øve mig til i morgen.

Det skal bare sidde der.

- Jeg har også øvet mig.
- Ja.

Det er super.
Det er så fedt med Jackie og Andreas.

Det handler vel om indstilling.
Som da jeg var 11 og brækkede tæerne.

Det gjorde så ondt, at jeg brækkede mig.

Men et kvarter senere
kørte jeg alligevel næste heat.

Smerten var ikke et brugbart argument.

Havde jeg sagt: "Jeg har brækket tæerne,
far," så havde han svaret:

"Du giver gas med hånden."

Nu kan jeg ikke engang huske,
hvordan det føles at græde.

Ikke at mærke efter ...

At ...

... blive udsat for smerte
og være ligeglad med den.

Det er den moralske ... rettesnor,
jeg er opdraget efter.

Jeg ved ikke ...

Fungerer det? Jeg ved ikke.

- Hvad?
- Hvor var det smukt. Så smukt.

- Undskyld.
- Fint, Isa. Nej, det ... Hvor godt.

Rigtig flot.

Hej.

Når jeg kommer ud om et år,
vil jeg mødes af præcis det her.

Dig og måske mor,
som står her ved en bil og venter.

Hej. Er I sultne?

- Hvad for nogle desserter har de der?
- Det ved jeg ikke, men de er gode.

- Har de bananasplit?
- Dig og din bananasplit!

- Uanset hvad så er dine snegle bedst.
- Nu kører vi. Sele på, sele på.

Sele på!

Det går godt, Birgitta.
De er i godt humør.

Jeg ringer,
når Carls transport er kommet.

- Wow. Her kommer den.
- Det her er en crème caramel.

Karamelsovs?
Skal der være karamelsovs på?

Og ...?

Kæft, hvor smager det godt.

- Er det helt okay?
- Ola, skal ikke du have dessert?

Nej, jeg er mæt.

Mæt? Du kan bestille lige, hvad du vil.

- Nej.
- Hvad er der?

Det her med at spille
og stå på scenen ...

Jeg vil ikke have, at det skal stoppe.

- Altså.
- Nej.

Jeg har tænkt på noget, Ola.
Når du har afsonet -

- hvad siger du så til at komme til Riks
og lave en monolog der?

Jeg vil godt skrive en monolog,
som du kan spille. Du er så begavet.

- Mener du det?
- Ja, det gør jeg.

Det kommer lidt pludseligt.
Men når du siger det, så ...

Det må vi gøre.

- Ja, selvfølgelig vil jeg det.
- Så gør vi det.

- Skal man have en crème caramel?
- Ja, for fanden. Du skal have to.

- Reine giver også vin.
- Nej, de har udgang!

Bare lidt.

- Kom nu, Isa.
- Skål, Isa.

- Skål.
- Lidt mere.

- Hold nu kæft.
- Hvor er her dejligt.

Tjek lige stolene, Ola.

Ligesom i børnehaven. I dag er det
blå dag, i morgen er det rød.

Det ene er her.
Her skal man passe på keramikken.

Nej!

- Godnat.
- Jeg tager det store værelse.

Har du haft sådan en?

Nej. Men alle drengene i klassen
havde sådan en ...

... konsol.

- Er det her i orden?
- Det er perfekt.

Tony, morgenmad!

Morgenmad!

Hej.

- Hej.
- Hej. Tak for i går.

- Hvordan gik det med drengene?
- De gik ud som lys. Også mig.

Det gjorde du. Det er klart.

Jeg havde brug for at se Ola så god,
som han var til prøven.

Han var virkelig god.

Han sagde, han aldrig havde klaret det
for et halvt år siden.

Ja, det er meget dejligt.
Og hvad laver de nu?

Nu skulle de mødes med nogle venner
og være sammen med dem i aften.

Andreas?

Du har jo stillet dem i badekarret.

I badekarret!

Der er kun to veje,
og jeg har truffet mit valg

at elske Moder Svea
til mit sidste åndedrag!

Ola, hvad fanden er der med dig?
Har du vendt vikingerocken ryggen?

- Jeg er bare træt.
- Han vil sgu da have noget stærkere.

- Ola, er der sket noget?
- Nej, nej.

Så kom med ind.

Kom nu med ind.
Vi har udgang, for fanden.

Kom nu med ind.

Thi sejren er min skæbne,
og kampen er mit kald

dig vil jeg aldrig opgive,
mit land.

Kom så, Andreas!

- Du kan også klappe.
- Ej, hvad fanden.

- Væk.
- Dyrk lige Tony-drengen.

- Hvad laver du?
- Det er bare gas.

- Nej, Tony!
- Det var jo bare gas.

Spil. Spil nu!

Nej!

- Hvad laver I?
- Ja!

Nu, hvor Lars er syg,
kan jeg stå for tekstgennemgangen.

- Jeg ved ikke rigtig.
- Vi skal jo kun høre deres synspunkter.

Måske ringer jeg lige til Lars og hører,
hvad han synes.

Vi laver bare et forslag, han kan se på.
Det er ham, der bestemmer.

- Hej. Godmorgen.
- Godmorgen.

- Hvorfor er der så mørkt?
- Godmorgen.

"Jeg går ind for en svensk
nationalsocialistisk ideologi."

"Jeg er personlig antisemit."

Hvad er der?
Kan du ikke lide replikken, Tony?

Stå på en scene og sige,
du er antisemit, ville du gøre det?

Nej, det ville jeg ikke have det
godt med, må jeg erkende.

Kan vi så ikke bare stryge det?
Det der med antisemit.

Isa, hvad siger du?

Hvis Tony har det svært med den replik,
så stryger vi den nu -

- og så taler jeg med Lars.

Fint.

Jamen så går vi videre.

- Hej.
- Hej.

Hvor er du sød. Tak.

Hør her. Birgitta og drengene
lavede nogle ændringsforslag.

Nå?

- I skulle bare øve på teksten.
- Det er kun forslag.

- Jeg må se på det senere.
- Gør det, og så tales vi ved.

- Okay.
- Godt.

- Skal du have noget fra apoteket?
- Nej, jeg har en masse piller.

Jeg lægger din post her på stolen.
Sådan.

Hej.

Nu har jeg læst det.
Det er ikke godt. De her forslag.

Det har taget måneders arbejde.
I skulle terpe teksten i mit fravær.

- I skulle ikke lave ændringer.
- Lars, tag det nu roligt.

Det har taget flere måneders arbejde
at skabe netop den her tekst.

Det her smadrer fuldstændig den tillid,
der er mellem mig og drengene.

- Lars, slap nu af.
- Jeg ringer til Birgitta.

- Det er totalt uacceptabelt.
- Vent nu lidt.

Satans.

Første gang jeg kom på en anstalt,
var jeg kun et barn.

Eller næsten.

- Jeg kan knap huske, hvordan jeg...
- "Hvordan jeg havnede der."

- Jeg kan godt huske det.
- Hvad er der?

Jeg kom bare til at tænke på ...
hvor skide fortabt jeg følte mig.

Ja. Hvis jeg ikke havde mødt dig, Ola,
herinde -

- så ved jeg ikke, hvad jeg ...

- Hej.
- Hej, Isa.

- Hej, hej.
- Hej, drenge.

- Hvordan har I det? Hvordan går det?
- Det går godt.

Dejligt.

Jeg vil spørge jer om noget.

Hvordan har I det med den mulighed,
I har fået af kriminalforsorgen?

Det her med teater ...
Kan I lide at spille teater?

- Ja, det er fedt.
- Det er sjovt.

Men jeg synes ikke rigtig,
at I virker ... taknemmelige.

Hvordan mener du?

I kræver særbehandling.
Lad mig gøre én ting helt klart:

Det her teaterprojekt sker ikke -

- som en overenskomst
mellem voksne, frie mennesker.

Det her er kun muligt
med tilladelse fra kriminalforsorgen -

- hvis regler Carl, Ola og Tony -

- i domstolen er dømt til
at underordne sig.

Jeg talte med Birgitta Palme i går.
Jeg bliver helt forfærdet over at høre -

- hvordan I bruger tid
i det her øvelokale -

- på at fordybe jer i holdninger
fra en ideologi -

- der har sat forbrydelser
mod menneskeheden i system!

Jeg går nu. Men jeg vil have,
at I tænker over det, jeg har sagt -

- og så kan I komme til mig bagefter.

Det er Lars, der altid vil snakke
om nationalsocialisme. Sgu ikke os.

Jeg orker ikke det her.

Hvis de ødelægger alt det,
vi har opbygget ... Hvis de gør det ...

- Isa!
- For det første er der ikke nogen "de".

Der er kun hende. Hun er bare vred.
Hun gør ikke noget.

- Hvordan ved du det?
- Det her har kun med hende at gøre.

Jeg var sikker på, at løbet var kørt.
Men Carl har ret.

Ja, men vi må finde en måde
at dæmpe gemytterne på.

Vi må fortsætte arbejdet.

Finsk emmentaler? Det lyder godt.
Hvor er det smukt.

- Nu kommer de.
- Jeg skænker lidt op.

- Hej, hej.
- Hej.

Kom ind. Velkommen.
Hej, Gunnar. Godt at se dig.

Jeg skænker lidt vin op. Skal vi
vente på Birgitta, eller skal vi ...

Nej, det behøver vi ikke,
for hun kommer ikke.

- Nå.
- Hun er blevet forhindret.

- Okay.
- Det var da trist.

Jeg kan fortælle, at hun har fået
et instruktørjob i Helsingborg.

- Mener jeg.
- Spændende.

Så hun får ikke tid til
at medvirke mere i det her projekt.

Hvor dejligt for Birgitta. Helsingborg.
Det er hun vel glad for?

- Skål og velkommen.
- Tak, fordi vi måtte komme.

Hvor smager det godt.

Vi må snakke
om det her med nazismen.

Vi ved jo, at det fylder meget,
som det er lige nu.

Det fylder mere,
end jeg havde forestillet mig.

Skal hvem som helst få lov at udtrykke
hvad som helst fra en teaterscene?

Ja, fra en teaterscene er alt muligt.

- Man må sige alt?
- Absolut. Kunsten skal være fri.

Sådan er det med kreative processer.
Man ved ikke, hvor man havner.

Det er stadig et ansvar
at begrænse det her.

Du kan ikke mene,
at en nazist skal kunne stå der -

- og udtrykke hadpropaganda på scenen.

Nej, ikke hadpropaganda.
Det er jeg heller ikke interesseret i.

Men der er jo nazister. Hvorfor kan de
ikke også være på en teaterscene?

Nu bliver jeg bekymret.
Vi skal vide, hvor det her ender.

Det er heller ikke let for mig.
Du kan ikke afkræve sådan et svar.

Du må åbne dig op for processen,
der ligger bag et resultat.

Det er i jeres myndigheds interesse
at vise, at der er nazister.

Der er mange i jeres fængsler.

Det er i vores interesse. Men vi
fra kriminalforsorgen vil sikre os -

- at stykket ikke bliver reduceret
til nogle nazistiske ytringer.

Naturligvis ... Nej.

Det skal ikke handle om nazistiske
ytringer, men om livet på en anstalt.

Livet som kriminel. De valg,
de her drenge har truffet i livet.

Nazismen er en del af det,
men det er ikke ærindet.

Hvis de havde været terrorister,
ville det handle om det.

Det vigtigste for mig er -

- at kunsten, journalistikken,
videnskaben, litteraturen -

- der ikke tør berøre virkeligheden,
som den ser ud -

- er direkte kontraproduktiv.
Antidemokratisk.

- Det er som Nordkorea eller Albanien.
- Lad mig konkretisere.

I skal faktisk ikke være bekymrede.

Når I ser det, vi laver,
vil I selv opdage det.

Jeg er bekymret.
Vi må ikke engang læse manus.

Et teaterstykke skal ikke læses.
Det skal ses.

Vi inviterer jer nu. I skal komme og se.
En gennemgang for eksempel.

Jeg tror, det kan blive
en helt unik forestilling.

Jeg lovede vel ikke for meget?

Det synes jeg ikke. Nej.

Du bliver nødt til at nedtone nazismen.

Størsteparten af de diskussioner ligger
i scene 9, og den er ikke færdig endnu.

Men hvis drengene
skal fremvise deres arbejde -

- navnlig hvis den skal til Riks -

- så må du også nedtone nazismen der.

Ja.

Her er vi!

- Frisk luft, kan du mærke det?
- Ja. Hej, hej.

Hej, Jackie. Hvad er der?

- Er der problemer?
- Nej, det bør der ikke være.

Nej, det skal være en Saab.

Hvad fanden?

- Hop ind!
- Kør! Kør!

- Du giver den gas, Isa.
- Jeg kan ikke tage æren for det.

- Hvad har du lavet i dag?
- Cyklet lidt rundt.

Jeg bliver så mat af
ikke at være på anstalten.

Der er alle valg truffet for en.

- Du ved jo, hvad du skal.
- Gør jeg?

I overmorgen har vi opførelse. Og så
kommer der rigtig mange forestillinger.

Og når du kommer ud,
skal du lave Lars' monolog.

- Halløj!
- Halløj. Vi sidder inde i stuen.

- Hej, Tony.
- Er der også mad til mig?

I køkkenet. Der er rigeligt med mad.

Hvad er det her? Bøf?

Må jeg ikke få lidt vand?

Har du haft en god dag?

- Hvad sagde du? Ja, supergod.
- Fint.

Vi talte lige om, at vi faktisk
har opførelse i overmorgen.

Nu er det jo skønt
at begynde at lade lidt op til det.

Det bliver spændende at se.

Dørene går op om lidt.
Vi bevarer koncentrationen.

Hej. Og velkommen, alle sammen.

I skal se en situationsrapport af,
hvor vi befinder os -

- i arbejdet med at destillere en tekst,
som skal blive til en forestilling.

Det er en stor dag.

Drengene møder publikum
og hører deres replikker, resonansen.

- Skal jeg sige mere, Isa?
- Måske at "vi har brug for jer".

Vi har brug for jer.
Ja, vi har brug for jer.

Ola, jeg har brug for,
du fjerner den her.

Tak.

Så går vi i gang.

Er I klar, drenge?
Husk, at I har hinanden og os.

Vi kan altid afbryde og tage om.
Det er en prøve med publikum.

Og ... ja.

Ti.

20.

Vi havde hunde, masser af hunde.
Mor havde en kennel.

- Hvad var det for nogle hunde?
- Dobermanner, schæfere.

10-15 stykker.
De for rundt overalt derhjemme.

Hundene var rene og mætte,
mens vi børn var beskidte og sultne.

Du griner.

Ja. Hvad skal man gøre?

Det er jo komisk
og forfærdeligt samtidig.

Jeg havde tøj, der var tygget i stykker,
fuldt af hundehår -

- samtidig med at mor
var på hundeudstilling -

- og kom hjem med priser,
fordi hundene var så velplejede.

- Hvad føler du for din mor i dag?
- Hvad jeg føler?

Hun er min mor. Hun har født mig.

Hun var den af de voksne,
der tog sig af mig under min opvækst.

- I har ret lidt kontakt for tiden.
- Jeg vil ikke snakke om det her.

- Om din mor?
- Ja, vi stopper her.

- Hvorfor? Jeg vil ikke tvinge ...
- Hold kæft, siger jeg! Hold kæft!

Vi stopper her. Så siger du ikke noget.
Er du med? Så er det nok.

Hold kæft!

Tak.

Ja. Det er så langt, vi er kommet.

- Lars!
- Lasse!

Det er kun en prøve.

- Tak, Daniel.
- Kæft, hvor er I seje.

Hvor blev det godt, Isa. Hvad?
Hvor blev det godt.

- Sikken succes.
- Ja, det gik virkelig godt.

Og det bliver så meget stærkere,
så meget skarpere -

- så snart scene 9 er på plads. Skål.

Hvem havde troet,
da vi overtog Riksteatern -

- at vi skulle beskæftige os
med rehabilitering af kriminelle?

Ja ... Ja. Det er sgu for vildt.

Jeg skal ud at spise med filmteamet
i aften. Vil du med?

Nej, jeg skal sove et døgn.

For så at genopstå og tale
med kriminalforsorgen om en turné.

Super.

Gunnar, Birgitta.
Jeg må indrømme ...

Jeg føler mig dybt berørt
af det her teater.

Vi må tage Lars Norén ind
som rehabiliteringsterapeut -

- på alle anstalter.

Bertel og jeg har givet samtykke
til Riksteaterns forespørgsel -

- om at fortsætte prøverne
og dernæst tage på turné med stykket.

Turné?

Altså prøver på Riksteatern
og så også turné?

Ola bliver snart prøveløsladt.
Carl og Tony har været på udgang før.

De skal have ti vagter på fuldtid.

- Jeg er slet ikke bekymret.
- Jeg deler Gunnars synspunkt.

Når de flyttes til Österåker,
ligger ansvaret i min region.

Men forudsætningerne
for det her arbejde -

- var, at stykket skulle blive
på anstalten, ikke ude på en turné.

Birgitta, det her arbejde skal ud.

Alt andet ville være kontraproduktivt
for deres rehabilitering.

Ved I, at Tony og Ola
under hele det her arbejde -

- er fortsat med at udtrykke
nazistiske holdninger?

Isa og Lars forsikrer om, at det bliver
nedtonet i den endelige version.

- Ja ...
- Vi er trygge ved den her beslutning.

Kan vi gå videre til næste punkt
på dagsordenen?

- Renoveringen i Malmø. Hvordan går det?
- Det går fremad.

Okay, hør efter. Hallo! Tony?

- Tony? Hallo!
- Undskyld.

Jeg vil gerne sige et par ord om,
hvorfor vi er samlet her.

Mine ældre venner, dejligt, I er her.

Men også mine nyfundne fantastiske
nye venner. Og så mine børn.

Hvad? Har du børn?
Du er jo vores mor.

Ja, mange tror, at jeg er moderen.
Det tror de på teateret og overalt.

Vi har mange grunde til fejring.
Frem for alt skal vi fejre -

- at vi havde en fantastisk
gennemgang på Tidaholm.

Og ved I hvad?
I skal øve ...

Vi skal øve på Riksteatern.

Og så tager vi forestillingen på turné.
Den skal møde et publikum!

Det er stort. Men hør her ...

Vi mangler det vigtigste. Og
det er selvfølgelig fødselsdagsbørnene.

Carl, som fyldte år i sidste uge,
og Tony, der fylder år i overmorgen.

Jens, Jens.

Et firfoldigt leve. De leve,
hip hip hurra, hurra, hurra, hurra!

Kage til alle!

Jeg er nationalsocialist. Bland det ikke
sammen med den ideologi, du tænker på.

Der er skidestor forskel.

Hvad fanden har du gang i?

- Isa, lad mig.
- Stop, stop, stop.

Tilbage, tilbage.

- Rolig nu. Der sker ikke noget.
- Nu danser vi.

For helvede.

- Du har nogle specielle venner.
- Ja.

- Ham Jens, han var så sjov.
- Han er så sjov.

Måden, han dansede på. Så skide bøsset,
bare ud over hele gulvet.

Jeg er i alt fald glad for,
at du har en ven som Jackie.

- En med en anden oprindelse.
- Ja.

Ja, vi har en del ... fælles interesser.

Der er ret mange punkter her.

Dit ansvar ændres, når de flyttes
og skal øve uden for anstalten.

Jeg bliver nærmest deres fangevogter.

Om dagen overtager du det ansvar,
der påhviler kriminalforsorgen.

- Er det okay?
- Ja. Ja da.

Hvis der sker noget, eller du har
spørgsmål, så skal du bare ringe.

- Farvel, kære Tidaholm.
- See you never again!

- Hej, Isa.
- Hej.

- Damerne først.
- Jamen så kom.

Hop nu bare ind.

- Alt vel?
- Skønt at sidde med en lille fyr.

Så tager vi selen på.

- Hold op!
- Styr jer.

- Kør.
- Tag det roligt omme på bagsædet.

- Hej, hej.
- Hej, Isa.

Mon fitnesslokalet
er lige så godt her på Österåker?

... en neutronbombe,
der tilintetgør hele det skide samfund.

Alle er blevet liberale i dag.

For helvede.

Er du spadedum, Lars?
Det her kan jeg sgu da ikke sige.

Det ødelægger hele stykket.
Det må I da forstå.

"Det her skide samfund
æder mig op indefra."

"Jeg håber, der kommer
en skidestor neutronbombe."

Vil du have publikum til at hade os?

Publikum kommer til
at møde mange sider af jer, Ola.

- De møder sider ...
- De ser os kun som nazister.

- Det er faktisk lige lovlig skrapt.
- Du ødelægger alt vores arbejde.

Du sætter sgu et kæmpe stempel
i panden på os. "Nazister"!

- Kom, vi sætter os.
- Du svarer ikke på mit spørgsmål.

- Vil du gerne have, vi bliver forhadte?
- Det er et slag i ansigtet, Lars.

Kom og sæt dig, så snakker vi.

Sæt dig, Tony.

Jeg forstår godt, I føler jer usikre.
Det forstår jeg godt.

I skal snart møde publikum,
et nyt publikum.

I spekulerer selvfølgelig på,
hvad de vil synes og tænke om jer.

Det forstår jeg udmærket.

Da vi indledte det her samarbejde,
aftalte vi -

- at vi skulle gøre det sammen.

Jeg med jer, og I med mig.
Og sammen skal vi stå bag teksten.

Jeg står ikke bag den her tekst!

Det her er ikke et færdigt resultat.
Det er en skitse, et materiale.

Da vi sås første gang, fortalte du,
at du var nationalsocialist.

Du sagde, det var vigtigt for dig,
at man var oprigtig.

Det her er dine ord. Det er jeres
holdninger, Tony. De skal da frem.

Jeg vil sgu ikke sige det på den måde,
fra en scene. Kan du ikke fatte det?

Så må vi finde en måde,
I kan sige det på.

Vi skal arbejde med teksten ligesom
med alle andre scener og tekster.

Det eneste, jeg forlanger, er, at vi
prøver teksten sammen. Undersøger den.

Vi må begynde et sted. Vi tager fra
"Det er ikke farligt". Side otte.

Lars, hvorfor gør du det her?
Er det for at provokere?

Eller vil du virke farlig
for kulturetablissementet?

Hold nu op. Jeg vil fortælle
om det her, fordi det er sandt.

Fordi det findes og er ufortalt.
Det er det, vi kan. Det eneste, vi kan.

Men vores opgave er at hjælpe
de her unge mænd væk fra noget ...

Nej, nej, nej!

Jeg tror ikke,
at vores arbejde forandrer drengene -

- eller redder dem.
Det formår teater ikke.

Hvorfor gør vi det her?

Fordi vi gennem drengene
har adgang til en unik fortælling -

- som kan skabe en unik forestilling.

Publikum kommer til at hade stykket.

- Er det det, du er mest bange for?
- Hvad?

Hvad publikum vil synes om stykket?

Ja, eller ...

Jeg er bange for,
at det ødelægger det for NRA.

Selvfølgelig tænker jeg
også på det, Tony.

Må jeg spørge dig om noget?
Hvor ligger din loyalitet?

Styr dig.

- Det ved du godt.
- Nej, det ved jeg ikke længere, Ola.

Det ved jeg faktisk ikke.

Vi kører til Österåker.

- Må jeg få noget snus?
- Nej.

- Jeg er løbet tør.
- Det vil jeg da skide på, Tony.

- Giv mig nu noget.
- Køb dit eget snus, for helvede!

- Du skal ikke skubbe til mig.
- Hold så op deromme.

- Slap nu af.
- Hvad fanden har I gang i?

Hvem fanden tror du, du er,
din møgfisse?

Stop! Stop så!

Satans også.

I er vel klar over,
at jeg må anmelde det her?

Men det gør du ikke. Vel?

Der er ro på, Isa.

Hold kæft. Nu holder I fandeme kæft
resten af turen.

Tekster: Kai-Asle Sønstabø
Dansk Video Tekst