All language subtitles for Smaertpunkten.S01E01.SWEDiSH.DKsubs.1080p.WEB-DL.x264.AAC2.0-SHOWTiME.da

Historien bygger på virkelige hændelser.

Nogle karakterer har fået fiktive navne.

Lyd.

- Stille. Optagelse.
- 313, anden.

DRAMATIKEREN OG NYNAZISTERNE

På Riks Drama har vi som målsætning
at placere teatret i samfundet.

Vi vil udvikle
menneskers evne til indlevelse.

Det er det, vi gør med stykket, hvor vi
fortæller fra de indsattes perspektiv.

Indsatte i højeste sikkerhedsklasse
på Tidaholm.

Det er vel det,
der er vores forestilling "Syv Tre".

- Værsgo.
- Hvorfor dybt kriminelle på scenen?

Riksteatern ønsker at være -

- et teater i samfundets,
men navnlig i menneskenes tjeneste.

Til Gunnar Engström:

Hvilke garantier har I for, at fangerne
kommer tilbage efter forestillingerne?

- At de ikke begår forbrydelser?
- Hør her.

Jeg sætter gerne en månedsløn på,
at det her nok skal gå godt.

Så sikker er jeg i min sag.

ET ÅR TIDLIGERE

Nej. Nej.

Det går ikke. Nej. Jeg var faktisk
på arbejde til klokken to i nat.

Præcis, præcis, præcis. Ja.

Det må I selv klare.
Det skal I ikke bruge en producent til.

- Hej, Lars. Hvad er der?
- Undskyld, jeg ringer så sent.

Jeg har fået et brev,
jeg må tale med dig om.

"Bedste hr. Norén. Grunden til, at jeg
skriver til dig, er så mangefacetteret -

- at jeg ikke ved,
hvor jeg skal begynde."

"Jeg hedder Carl Thunberg og sidder
i et af samfundets udvisningsbåse."

"I 1994 fik jeg 14 års fængsel, blandt
andet for bankrøverier, våbentyveri -

- og en lang række
ikke særligt smigrende forbrydelser."

Hvis du bakker ...

"På et tidspunkt kom her en fantastisk
kvinde ved navn Birgitta Palme."

"Hun ville høre, om de indsatte
var interesserede i teater."

"Det var de."

- Det her er jo vanvittigt.
- Ja, men du må bakke.

- Jeg har travlt. Bak derind!
- Jeg har hørt det.

"Sammen med Tony, der fik seks års
fængsel for forberedelse af drab -

- og Ola, fem år for væbnet røveri,
leder vi nu efter et stykke at spille."

Hej.

"Det er et sats at skrive til
en af verdens førende dramatikere."

"Men i flere af dine stykker har jeg
nærmest kunnet se mig selv fuldstændig."

- Han er meget velformuleret.
- Det tør siges.

- Besøgte du et fængsel på studiet?
- Mange gange.

Hvordan mon man bliver
af at sidde inde så længe?

- Man føler sig meget alene.
- Ja. Ja, det er klart.

Jeg har savnet dig, Isa.

- Lars, vi sås for en uge siden.
- Derfor kan jeg vel godt savne dig?

- Hvornår holder du ferie?
- Hvad?

- Hvornår holder du ferie?
- Det har jeg nu.

- Det er vagten.
- Isa Stenberg og Lars Norén.

- Kom ind.
- Mange tak.

Hej.

- Isa Stenberg.
- Daniel Norberg.

Det er mig, der skal tage mig af jer.
Vi skal ind her.

Gå ind og til venstre,
så gennemgår vi lige sikkerheden.

Læg dine ejendele på bordet.
Jakke og taske.

Jeg åbner din taske.
Stil dig her og tag skoene af.

Så er det din tur.

- Vend dig mod væggen.
- Du har ikke andet i lommerne?

- Ikke andet i lommerne?
- Nej.

Sådan. Kom indenfor.
Her har vi opholdsstuen.

Opholdsstuen?

- Hej! Isa.
- Birgitta.

- Det er et flot arbejde, du gør.
- Tak.

- Hej. Lars.
- Velkommen.

Vi sås på Göteborgs Stadsteater.
Jeg var teaterchef.

Ja! Er det dig, der er Birgitta Palme?
Det kan jeg godt huske.

- Hej! Hyggeligt! Velkommen. Carl.
- Isa.

- Hej! Velkommen. Carl.
- Lars. Tak.

- Spændende.
- Din funktion her på anstalten er ...?

- Carl er en af de indsatte.
- Det var mig, der skrev brevet.

Nå, det var dig, der skrev brevet.

Den fangede jeg slet ikke.

- Jeg troede, du var Daniels kollega.
- Det kunne man tro.

- Her har vi Ola og Tony.
- Hejsa! Ola.

Ola.

- Hej. Tony.
- Isa.

- Vi har bagt snegle.
- Du har bagt snegle.

- Han er Tidaholms lille husmor.
- Du står i køkkenet konstant.

- Men du kan lide mine snegle.
- Jeg elsker dine snegle.

- Syv Tre?
- Ja.

Hvad betyder det?

En person i et lukket fængsel.
Uden ret til udgang.

Med tilbøjelighed til at afvige
eller fortsat begå grov kriminalitet.

Du kan loven udenad?

Man har ikke så meget
at udfylde tiden med herinde.

Vi er snart rehabiliterede
takket være teatret. Ikke, Birgitta?

Det håber jeg da.

- Skal vi fortsætte?
- Ja.

- Vi går videre.
- Ja. Netop.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.

Jeg troede ikke mine egne øjne,
da jeg læste dit brev.

Et utroligt sammentræf. Jeg skriver
lige nu på en tekst eller et stykke -

- der udspiller sig
i et amerikansk fængsel.

- Med tre karakterer, hvor alle er mænd?
- Nej, der er mange karakterer.

Men det kan man måske justere.

Jeg tænkte,
det kunne være interessant -

- hvis I vil læse det og tænke over,
hvad I føler.

Jeg er interesseret i at få
så meget virkelighed med som muligt.

Jeg er ikke med.
Du vil skrive stykket om til os?

- Det kan du sige.
- Et, der aldrig er blevet opført?

Det er knap nok færdigt.

Vi troede, du ville tilbyde os
noget gammelt, der er blevet opført.

Eller slet ikke noget!

Det er jo ...
Det er fint med mig.

Ja, for fanden!
Selvfølgelig er det fint.

Jeg synes også, det er fint
med et nyskrevet stykke.

Vi håber, at vi kan have, ikke premiere,
men en lille opførelse her på anstalten.

Det ville være fantastisk.

Vi må overveje, om det ...

- Tony, de her snegle smager himmelsk.
- Synes du? Tak.

Er det kardemommen, der gør det
sammen med kanelen?

Ja, men først og fremmest
en ordentlig bunke smør.

- Det er det, der er hemmeligheden.
- Alt bliver godt med smør.

Vi drejer af her, drenge.
Og takker teatret for i dag.

- Tak for sneglene.
- Det var så lidt.

Hyggeligt at møde jer.

- Farvel, drenge. Vi ses på onsdag.
- Hej, hej.

Nu går de tilbage til deres liv
i cellerne. Det er helt forrykt.

- Vent lidt!
- Stands!

Jeg vil sige noget. Man skal være ærlig,
når man går ind i noget sammen.

- Vi er nationalsocialister.
- Hvad fanden, Ola!

Jeg synes, det er vigtigt,
de får det at vide.

- I skal lige vide, at jeg er ikke.
- Det er mig og Ola, der er det.

- Er du nazist?
- Nationalsocialist.

Hold nu bare kæft!

Det må vi snakke om. Der er meget
at snakke om til næste møde.

- Tak, fordi du fortalte det.
- Det må I tage næste gang. Af sted.

- Tak, fordi I kom.
- Hej, hej.

De har jo stadig en slags vilje til
at nå ud til andre mennesker.

Det der bekræftelsessøgende blik,
du ved, det er der jo.

Jeg tror ikke,
det her kan lade sig gøre.

- Tror du ikke?
- Jeg ved det ikke.

- Hej, hej!
- Hej.

Hej.

Så går du ligesom dybere ned.
Og så åbner du.

Hej. Og så kan du begynde med
trinene ind. Okay? Gør det igen.

Tyngde i bevægelserne.

Det er helt i tråd med Riksteaterns mål.

Norén er her.

Lars. Hej. Vi har sørget for pladser
til jer på første række.

Vi sidder fint her.
Må vi blive her?

- Selvfølgelig. Er I sikre?
- Ja.

- Klart.
- Tak skal du have.

Det er lige sådan en forestilling,
der gør, at jeg hader Dramaten.

Jeg vil tilbage til Tidaholm og være
sammen med drengene. Mærke dem.

- Hej. Dejligt, du er her.
- Nå, det er dig?

Hyggeligt. Okay.

- Hold da op, hvor er han blevet gammel.
- Ja.

Det er det, Dramaten gør ved folk.

Jeg vil tilbage. Jeg vil lære dem
at kende, høre deres historier.

- Så med andre ord vil du gerne?
- Ja. Vil du ikke?

Jeg er allerede i gang med
en ansøgning til kriminalforsorgen.

- Behøver vi se forestillingen færdig?
- Nej. Vi går.

- Hvad skal du i din ferie?
- Hvad fanden skal jeg på en chartertur?

Hej, Lars. Sofia Ljungdahl.
Vi mødtes på Riks i sidste uge.

Ja, ja. Fint. Spændende.
Jeg skal lige ud og tisse.

- Skal du ikke have den her med?
- Nej.

Jeg kan godt lægge underbukser sammen.

Det så ikke sådan ud, da jeg tog dem
i skabet og lagde dem i posen.

Jeg tror, jeg har det hele.

Jeg laver mad i aften,
hvis I vil komme og spise.

Mig og Lisa er ved at male om
derhjemme. En anden gang.

Hej, hej.

Hej, hej.

Du er så høj og stor.

Næste punkt.
Teaterprojektet på Tidaholm. Birgitta.

Jeg kender hende, der leder
teaterkredsen. Birgitta Palme.

Nu er der fremsat
et ønske om samarbejde.

Det er Isa Stenberg,
som er producent på Riksteatern -

- og så er det Lars Norén, dramatiker.

- Lars Norén?
- Den Lars Norén?

Den Lars Norén.

Er det nu også smart at risikere
fornyet opmærksomhed på ...

... medial opmærksomhed
på Tidaholmsanstalten?

Hvad bliver debatten, hvis vi nægter
Tidaholms fanger at spille teater?

Det handler om teater med Lars Norén.

Fangerne vil spille teater.
Det må man da sige ja til.

Især med Lars Norén.

Så kan vi sende hele Tidaholm på udgang
til jul, ligesom du gjorde i 70'erne.

Birgitta, hvad er
Tidaholms sikkerhedsvurdering?

De indsatte har holdt sig på måtten
under afsoningen på anstalten.

Det eneste ... Der er en anmærkning.

To af dem har
udtalte nynazistiske sympatier.

Men de bedømmes her
af kriminalforsorgen som:

"Mest af alt en løs kappe af nazisme",
som der står her.

- Slap af!
- Drenge ...

Kan vi få lidt samling?
Hej. Velkommen til endnu en onsdag.

- Har I det godt?
- Supergodt.

Jeg lægger ud med
at give ordet til Isa.

Mange tak.

Vi har et krav til vores medvirken
i det her projekt.

Vi ønsker ikke,
at I har nogen kontakt overhovedet -

- med den nationalsocialistiske
bevægelse, mens vi arbejder her.

Det får jeg ikke svært ved at holde.

Hvordan kan mig og Tony have
de kontakter? Vi har jo siddet her.

- Så I aflægger gerne sådan et løfte?
- Ja.

Okay. Godt. Fint. Tak.

- Hvis I bryder det, afbryder vi straks.
- Klart.

Jamen så går vi videre.

Jeg tænkte, at vi kunne begynde
med en lille opvarmningsøvelse.

I dag laver vi spejløvelsen.
I ved, hvordan man gør.

Vi deler os op i par.

- Hvis Lars går med Ola ...
- Birgitta, vent.

Jeg skal ikke være med.

- Vil du ikke være med?
- Så vil jeg heller ikke være med.

Daniel, du er med.
Det er da sjovt.

Nej, nej, nej. Det er imod reglerne,
så den er jeg ikke med på.

- Hvor er du kedelig.
- Birgitta, du kan være med. Jer to.

Og så kan I to være sammen.
Det, jeg vil gøre ...

- Virker den her?
- Det bør den gøre.

Så skal vi ... Se her.
Jeg sætter lidt musik på.

Spred jer lidt i rummet.

- Vi bytter.
- Hvad fanden laver du? Pas dig selv.

Træk vejret. Tag det alvorligt.

- Det er herinde.
- Tak.

Hej. Isa Stenberg,
teaterproducent på teaterprojektet.

Skal vagten sidde inde i øvelokalet
og kigge på hele tiden?

- Ja.
- De føler sig meget overvågede.

- Der er en grund til, vagten er der.
- Præcis.

Det er vel lige meget, om vagten
er inde i rummet eller udenfor?

- Man skal jo flygte gennem døren.
- Vagten er der for jeres skyld.

Jeg er ikke bange for drengene.

At der altid sidder en vagt,
er en reducering af dem som mennesker.

- Så er det svært at spille teater.
- Det er ikke min beslutning.

- Hvis er det så?
- Min chefs. Men ...

- Lad det nu bare ligge.
- Lad mig prøve. Det kan ikke skade.

- Bare giv mig telefonnummeret.
- Ja, ja.

Det må du så gøre.

Tak. Vi har også brug for
et lidt større øvelokale.

Man kan ikke lave et helt teaterstykke
i det lille rum.

Men det kan jeg tage med din chef.
Mange tak.

Men ... du ved godt,
hvad det er for nogle fyre, ikke?

- Hvad de sidder inde for?
- Naturligvis. Tak.

"Bedste Jackie.
Tak for brevet."

"Den militante nationalsocialistiske
organisation er under opbygning."

"Som forbillede har vi IRA
og deres krigsførelse."

"Dine militærkundskaber fra
eksempelvis Jugoslavien er værdifulde."

"Mit spørgsmål er, om du er
villig til at deltage i kampen."

"Håber, vi kan mødes og se hinanden
som delagtige i en kamp -

- der knytter os sammen i forbrødring."

Godnat.

"Din ven Tony."

- Hvornår begynder vi i morgen?
- Halv ti.

Jeg håber, hotellet er bedre
end restauranten.

Det er nok den eneste, der er her,
så det må du bare leve med.

Hvad synes du, man skal kalde det?

Hvilket begreb skal man bruge?
Vores begreb eller Ola og Tonys?

Om vi skal sige nazist
eller nationalsocialist?

Ja, eller revolutionær patriot.
Det var det, Ola sagde.

Jeg tror ikke, det er holdningerne
i sig selv, der er det interessante.

Hvorfor ikke?

I en anden tid
havde de hadet noget andet.

Det kan man ikke adskille.
Det er vores tid.

Det er holdningerne,
der rummer deres had.

Det er netop frustrationen,
vi skal imødegå, ikke holdningerne.

- Kan vi begynde nu?
- Ja, nu kan I begynde.

- Hej.
- Hej. Godmorgen.

Fint. Men så ...

Så synes jeg,
vi begynder dagens arbejde ...

- Skal han ikke være herinde?
- Det tager vi senere. Fokusér på ...

Han skal være herinde.
Det er hele ...

Han skal ikke være her.
Men du skal.

Vi samler os,
vi koncentrerer os. Ola.

Vi kan vel begynde dagens arbejde med -

- at I fortæller mig om -

- hvad der har været
det lykkeligste øjeblik i jeres liv.

- Det bliver svært.
- Jeg tager ikke noget fra mit liv.

- Det kan være, at du blev forelsket.
- Det kan jeg ikke huske.

Alle vores følelser er fælles.

- De er universelle. Vi deler ...
- Hvorfor skal vi fortælle om os selv?

Tanken med skuespil er
at slippe for at være sig selv.

Skal jeg lave en forestilling,
må jeg lære jer at kende -

- jeres erfaringer, værdier og ...

Tænk lidt på, hvad der har været
den lykkeligste tid i jeres liv.

- Jeg kan fortælle om et minde.
- Fint.

Isa, har vi diktafonen med? Godt.

Isa transskriberer det,
når hun kommer hjem -

- og så får jeg teksterne bagefter.
Værsgo.

Det er lidt skørt. Hvis jeg skal tænke
på den lykkeligste tid fra min barndom -

- eller hvad jeg dengang oplevede
som meget lykkelig, men som ...

Ja.

Det var ...

Far kom hjem. Sent.
Mig og mine brødre lå og sov.

Hvor gammel var du,
da du kan huske det her?

Jeg må have været otte.

Nå, men vi lå og sov.

Men han ville selvfølgelig have os op.

Han var nærmest glad på en måde,
jeg aldrig har set ham før. Jublende.

Så bad han os gå med ud i køkkenet.

Der åbnede han den her sportstaske.

I den lå der sedler.
Tusindlapper, femhundredlapper.

Jeg har aldrig set så mange penge.

Jeg kan huske, han begyndte at snakke
om, hvad vi skulle bruge pengene til.

Far begyndte at love os en hel masse.

Og så ...

Så flåede han alt op fra tasken
og spredte det ud over bordet -

- og begyndte at kaste det omkring sig
som konfetti. Det fløj overalt.

Og du og dine brødre stod der.
Kastede I også med dem?

Eller hvad gjorde I?

Vi stod vel bare ligesom der
til at begynde med.

Og stirrede i vores pyjamasser.

Faktisk føltes det bare ...

... som en underlig drøm.

Men ...

- Lars, skal du ikke have mere?
- Jeg er ikke så sulten.

Du må spise mere,
hvis du skal holde hele dagen.

- Det er fint.
- Tag dig sammen.

- Tag dig nu sammen, Lars.
- Du må spise, så du vokser.

- Isa er bossen.
- Gå nu ud og tag noget mad.

- Det handler om kræfter.
- Så gør jeg, som Isa siger.

Jeg har tænkt mig
at prøve at arrangere -

- at I kan se
Lars' stykke "Personkrets" i Stockholm.

Men vi er Syv Tre'ere.
Det varer længe, før vi får udgang.

- Man kan altid prøve.
- Hun fik da betjenten ud af rummet.

Vi sidder i personalestuen
og spiser frokost.

- Nu skal du nok blive mæt, Lars.
- Hold da op.

Isa. Isa?

- Jeg har prøvet at ringe til Lars.
- Det er ikke hans stærke side.

Det kunne være rart med lidt klarhed
omkring vores forskellige roller.

Lars vil arbejde intuitivt og se,
hvor drengene fører ham hen.

- Jeg skal kunne forberede mig.
- Bare følg med. Sådan arbejder Lars.

Det er utrolig spændende at se -

- når processen kommer i bevægelse,
hvad der sker.

Ja, klart. Det er i orden.

Smukt! En. Godt, Tony! Smukt. To.

- Kæft, hvor du råber, Tony.
- Kom selv og prøv.

Tony i en nøddeskal.

Jackie har svaret.

Han vil med i NRA.

Han faldt nok for "nationalsocialistisk
revolutionær bevægelse" -

- "inspireret af IRA's måde
at arbejde på".

- Og han er allerede ude.
- Hvad?

Han sad inde en måned
og blev så løsladt.

- Og han fik 23.000 i erstatning.
- Seriøst?

Godt, Carl! Kom så. Giv den gas!

Andreas er med os og Jackie.
Og så dig og mig.

Nu er det alvor. Er du med?
Vi kan endelig opbygge vores krigskasse.

Ved du, hvad man skal bruge til det?
Muskler.

Så tag tre til. Kom så.

Eller vil du tage fire?
Så tre til.

- Så må du tælle.
- Ja, jeg tæller.

Kom så, Tony!

Kom så! Kom så, Tony!

To, tre. En til, en til.

- Det er et røveri!
- Læg jer ned!

Nej, du skal stå op!

Du sidder stille der! Er du med?

Ned i tasken!

- Stands røverne!
- Flyt dig!

Hvad sker der?

Stands, dit svin!

Stands, dit svin!

Der kommer nogen. Han er ubevæbnet.
Tag ham!

Skrid med dig, for fanden!

- Hej, Daniel.
- Hej, drenge.

- Går det godt?
- Han er pæreformet.

- Han er blevet større.
- Kan han blive det?

- Hej!
- Hvad fanden er det? Det er jo tomt.

- Hej, Lars.
- Hvad har I gjort? Hvad er det?

- Det her er vores nye øvelokale.
- Har I snuppet træværkstedet?

- Er det derfor, du er gnaven, Daniel?
- I kræver og kræver.

Kriminalforsorgen forstod, man ikke
kan spille teater i et pulterrum.

Lokalet er sikret.

Tak, Daniel. Isa er i gode hænder.

Nu er hun her hos os.
Tættere på friheden kommer man ikke.

Nu sætter vi os.

- Hvor er Birgitta?
- Hun er syg.

Jeg vil ... læse noget materiale
for jer.

- Godmorgen, Tony.
- Godmorgen.

En tekst. "Min barndom var
præget af det, der manglede."

"Samtidig tror jeg, det var
manglen, tomheden og fraværet -

- der skabte plads til min fantasi."

"Min mor var sød,
men havde aldrig rigtig tid til mig."

"Min far var alkoholiker og gjorde sig
utilgængelig for os andre."

"Jeg elskede og foragtede ham."

"Kærligheden og foragten er, når jeg
tænker over det, ikke så forskellige."

"I og jeg er mere ens,
end I måske forstår."

"Vi udspringer af samme historier,
samme miljøer, samme smertepunkter."

- Den handler om dig, ikke? Teksten.
- Den handler om mig.

Og den handler om jer.
Den handler om os, om vores møde.

Og det er det, stykket skal være:
en skildring af vores møde.

- Skal du også spille?
- Nej. Det bliver ikke godt.

Vi tager en ekstern skuespiller ind.
Vi har nogle navne.

Vi skulle jo arbejde med et stykke
fra det amerikanske fængsel.

Det her kan blive meget mere unikt.

- Jeg føler det stærkt.
- Fandeme nej.

- Hvad er der, Tony?
- Det er der ingen, der gider se.

Jo, det tror jeg, mange vil.
I har så enestående erfaringer.

Jeres valg i livet, jeres ... Vejene.
Jeg vil finde det almengyldige.

Det er ikke dét, vi vil lave.
Det er sgu bare en skide gruppeterapi.

Hør nu her.

Vi har en af verdens største dramatikere
med os.

Det er en stor mulighed.
Lad os se, hvad det kan føre til.

Her bor vi.
Det er vores del af det hele.

Vores ben kaldes det. Vores korridor.

Her bor Tony.
Ikke ligefrem noget palads, men ...

Her bor jeg.

Hvor har du det fint.

Nu overdriver du. Det er Sally.

- Hunden?
- Ja.

Vi havde hende i syv år, tror jeg.

Dejlig hund.
Skal vi tjekke Olas værelse?

- Du kan godt lide Karl 12.
- Ja. Der er lidt forskelligt her.

Har du fjernet legoet?

- Isa, her bor jeg.
- Fint.

Det er lidt finere end Tonys.

Altså det med at vi skal være os selv.
Er det ikke ...?

- Virker det skræmmende?
- Ikke skræmmende.

Men mærkeligt. Som Carl,
der begynder at snakke om sin far.

Det kan jo være godt
at snakke om det, der har været.

Jeg tror, I får det godt af det her.

Det er det vigtigste for mig,
at det, vi gør, bliver godt for jer.

Ja ... Nej, jeg ved ikke.

Og der åbnede han en sportstaske.

Og i den lå der sedler.
Der var tusindlapper ...

I den var der sedler.

Han snakkede om,
hvad vi skulle bruge pengene til.

- Du har ikke været med den sidste uge?
- Nej, jeg meldte mig syg.

Jeg er mere blevet en flue på væggen
end medskabende.

- Vil du have kaffe? Vand?
- Nej tak.

Er du sikker? Så kom.

Men jeg vil gerne have, at du bliver.

Jeg ved ikke.

Det kan være interessant
at være en flue på væggen -

- og følge hans arbejde med drengene.
Men du ved, at jeg ...

Jeg bliver mere en praktikant,
en tilskuer.

Men kan du ... holde det ud?

Birgitta,
hvis jeg ikke har dig derinde -

- har jeg slet ikke indblik i, hvad der
foregår. Og det har jeg brug for.

- Efter pausen arbejder vi på gulvet.
- Du mener være os selv?

- Spille os selv.
- I skal ikke spille jer selv.

Det er sært, du vil skrive replikker
til en opdigtet Carl, Ola og Tony.

- Er det ikke helt forkert?
- Man kan ikke stole på det, der siges.

- Det havner i et manus bagefter.
- Slap nu lidt af.

Du behøver selvfølgelig ikke sige noget,
du ikke selv vil sige.

- Hej. Velkommen tilbage.
- Tak.

- Hvordan går det?
- Det går godt.

Godt. Vi diskuterer videre senere.
Har du teksterne, Birgitta?

Jeg har hørt,
at I har øvet på "Hamlet".

Hvad er her at frygte? Mit liv er intet
værd, og hvad vil han med min sjæl?

- Han kalder mig til sig. Jeg må gå.
- Min prins, De må ikke gå.

- Fandens!
- Hvad skete der?

Replikken ligger forkert. Han siger
"gå". Så svarer jeg: "De må ikke gå."

- Du skal bare læse det.
- Man skal ikke læse, når man spiller.

- Du har én replik, Tony.
- Så gør det selv.

- Hvad sker der?
- Stop nu.

- Tony, kom.
- Vi tager det fra starten.

Lad os ikke lade, som om vi er
et andet sted end på træværkstedet.

Okay? Så tal med din egen stemme.

Hvad er der at frygte?
Mit liv er intet værd.

Hvad skal han med min sjæl?
Den er lige så udødelig som ham selv.

Han kalder mig til sig igen.
Jeg må gå.

Men hvis han lokker dig ned i floden
eller til frygtens høje klipper ...

Lidt lavere, Carl.
Det er stadig for højt. Han står jo der.

- Lå jeg på det rigtige niveau?
- Ja, det vil jeg mene.

Han står lige her. Du skal ikke lade,
som om han ikke gør.

- Min prins, De må ikke gå!
- Hænderne væk!

- Hør på os!
- Hænderne væk!

Min skæbne kalder og
gør hver en lille sene i min krop -

- lige så spændt som alle løvens sener.

Han vinker jo stadig.
Himlen er mit vidne.

Den, der prøver at stoppe mig,
gør jeg til et spøgelse, ligesom ham.

Godt, Lars! Hallo.

Du er som født til det her.

- Se!
- To korte og så en stor. Kom så!

Du er meget ...
Du er meget bevægelig, meget fleksibel.

Man har masser af tid herinde.

Nej, derinde. I øvelokalet er du
meget bevægelig og fleksibel. Hurtig.

Hvordan?

Måden, du håndterer teksten på,
selve skuespillet. Det er så fint.

- Synes du, jeg er god?
- Du er god. Rigtig god.

- Jeg er meget imponeret.
- Du gør mig helt glad.

Det kommer meget naturligt til dig.

Kom så.

Nu er du ikke så kæk!

Tony! Hjælp mig!

Lars! Har han slået dig ud?

Jeg har ondt hele tiden efter alle årene
med motocross. Men samtidig ...

Har man ondt hele tiden,
så bliver smerten det normale.

Som da jeg var 11 år
og brækkede tæerne.

Det gjorde så ondt, når jeg skulle
tage støvlerne af, at jeg brækkede mig.

Men jeg rejste mig alligevel
og kørte næste heat.

- Du kørte med brækkede tæer?
- Ja.

Havde jeg sagt:
"Jeg har brækket tæerne, far."

Så havde han sagt:
"Nå. Det er hånden, du giver gas med."

Tony, hvad føler du
for din mor i dag?

Hvad jeg føler?

Tja, hun er ...

Hun er jo min mor.
Hun har født mig og taget sig af mig.

Hvad er der mere at føle ligesom?

I betragtning af at hun
ikke har besøgt dig her på anstalten.

Jeg vil faktisk ikke snakke om min mor.

Så gør vi ikke det.

- Men hvis vi ...
- Det er nok, siger jeg!

Siger jeg, det er nok, er det nok!
Jeg vil ikke snakke om det.

Skal det være så pissesvært?
For helvede!

Fem minutters pause.

Tony ...

Så er vi nået til eventuelt.
Birgitta, du havde noget?

Jeg har brug for lidt vejledning igen
vedrørende -

- prøveudgangen
for de medvirkende i teaterprojektet.

Jeg har ansøgningerne her.
Du kan sende dem rundt, Alf.

De er også kommet med en ansøgning -

- om at have et dokumentarfilmteam med
til prøverne.

- SVT har bidraget økonomisk.
- Snart vil de vel også på turné.

Et filmteam på Tidaholm?
Det bliver nok svært.

- Men hvordan går det med dem?
- Jamen ...

Som jeg forstår det,
så kan det faktisk blive ... fantastisk.

- Har alle fået ansøgningen?
- Ja.

Tak skal du have.

- Kom så, Tony! Kæmp!
- Drenge? Drenge?

Jeg har en god nyhed.

Göran kommer i eftermiddag.
Ham, der skal spille mig. Eller John.

Hvad? Nej, det var ikke i dag.
Skulle vi ikke prøve mellem os først?

Vi når at arbejde med teksten,
før han kommer. Så bare rolig.

Göran er en lydhør skuespiller.
Han bliver et stort plus for gruppen.

- Ligner han dig? Skaldet og lille.
- Tja ... Ja, lidt.

Han er først og fremmest
en meget nærværende skuespiller.

- Jeg tror, han kan hjælpe os og jer.
- Fordi vi ikke er gode nok selv?

I vil helt klart synes om ham.
Göran er vidunderlig.

Når du taler om forfatterskabet ...

Du møder noget,
du aldrig før har mødt. Ansvar.

Aftaler.

De her drenge siger ting,
du aldrig nogensinde får lov at skrive.

Det er helt nye sammenhænge.

Værsgo. Vi tager det igen.

Værsgo.

Den indflydelse på teksten,
jeg tvinges til at tillade jer -

- har jeg aldrig før tilladt
nogen anden.

Alene tanken om at ændre
eller fjerne det, jeg synes er vigtigt -

- det gør ligefrem ondt på mig.
Det er noget, jeg må lære at håndtere.

- Lars. Må jeg afbryde?
- Ja. Fint, Göran.

- Vi skal have tempoet lidt op.
- Jeg har et spørgsmål til Göran.

Har du et problem med min tatovering?

Hvad? Du glor på den hele tiden.

- Vi tager det igen.
- Er der noget, du vil sige?

- Jeg har ikke set på din tatovering.
- Du kan se på min.

- Nu læser vi teksten.
- Lad Göran svare.

Ja, nej. Altså jeg ... Jeg har
ikke kigget på jeres tatoveringer.

- Sig nu, hvad problemet er.
- Altså, Tony ...

Du ser ud, som om du væmmes,
når du ser på mig og Tony.

- Lad os nu ikke skændes.
- Jeg kan ikke høre, hvad du siger.

- Når man øver ...
- Sig, hvad problemet er, for fanden!

Vi holder en pause.
Vi tager fem minutter. Sæt jer.

- Vi tager lidt frisk luft.
- Ja, vi tager en pause.

Fint, Göran. Vi tager en pause,
så fortsætter vi arbejdet. Fint.

Meget fint.

Hvad fanden er der med ham?
Han er jo ved at skide i bukserne.

Jeg vil ikke have et æble.

De er nervøse.

Det er okay.

Er ... er lokummet derovre?

Lige der. Den grå dør.
Daniel kan vise dig det. Toilettet.

Rundt om hjørnet,
så er toilettet lige der.

Helt i orden. Ja, vi snakkes. Hej.

Göran har sagt nej til at fortsætte.

Nå.

Det er, hvad man må forvente.

Man kan ikke ændre det på en nat.

Du har en fantastisk kontakt med dem.
Du når ind til dem.

Jeg går ud og ryger.

Av! For fanden! Av!

Tony, det er mig! Tony!
Det er jo mig, for fanden.

- Hvad fanden har du gang i?
- Har du fået et brev?

- Ja, det har jeg.
- Også mig.

- Hvornår har du første udgang?
- Om en uge.

- Hvad med dig?
- I weekenden.

- Hvad sagde jeg, Tony?
- Ja, det sagde du.

Hold op!

Lad mig nu tage bad.
Stop så! Jeg dræber dig sgu.

- Har du set dit røde mærke der?
- Hold op. Hold op!

Altså ...

Göran ringede til Isa i går.
Han kommer ikke tilbage.

Hvis vi skal fortsætte arbejdet her,
må vi have nogle regler.

- Jeg accepterer ingen former for vold.
- Hvad mener du?

Som det, du udsatte Göran for i går.
Sker det igen, stopper samarbejdet.

- Vi lavede bare sjov. Må man ikke det?
- Hvordan kan I opføre jer sådan?

Jeg siger intet om dine holdninger. Jeg
spørger ikke, hvorfor du er kommunist.

Men Göran får lov
at stå og glo på vores tatoveringer.

Jeg er ikke kommunist.
Jeg stemmer på Vänsterpartiet.

Jeg er nationalsocialist.

Det er jer, der stempler os.

Hvorfor skal vi acceptere jeres mangel
på tolerance for vores holdninger?

Hvad er det for dig
at være nationalsocialist?

- Du vil alligevel ikke høre.
- Jo, for jeg forstår det ikke.

Så fortæller jeg. Jeg går ind for
en svensk nationalsocialistisk ideologi.

Jeg er personlig antisemit.
Med en stærk overbevisning.

Men at dømme os ud fra det
i Tyskland i 40'erne ...

Nationalsocialismen har sin del
af historien, ligesom kommunismen.

Skal vi have dårlig samvittighed
over det?

Hvorfor skal skolebørn lære at have
dårlig samvittighed over jøderne?

Hvad er der galt i at gå ind for
et homogent folk, der stræber?

- For sit folk og sit samfund.
- Det kan man vel tænke uanset hvad?

Ingen andre står for det. Alle andre
ideologier er blevet liberale.

Alle andre går ind for
multikulturalisme eller raceblanding.

Man kan ikke sige: "Du er svensk,
du er sådan, du er sådan."

Hvad er der galt i
at se det stærke hos sit eget folk?

Den jødiske gruppe
har været i Europa i århundreder.

Jeg kender mange jøder,
som bidrager til at forme -

- den svenske kultur
i politik, i teater, i kunst ...

- Må Ola ikke spørge om noget?
- Nej, hul i det.

- Ola, sig det nu.
- Nej.

Acceptér, at jeg ikke vil.
Jeg får jo ikke et ord indført.

Acceptér, at jeg ikke vil snakke om det.
Det her samfund er sgu for langt ude.

I kan ikke jage en skuespiller væk,
der skal arbejde med os.

Vi skal lave teater sammen.
Man må respektere hinanden i et rum.

Jeg håber kraftedeme, at en stor
neutronbombe smadrer hele samfundet.

Ola.

Hvad er der galt?

Det ...

- Klar?
- Klar.

Du skal være tilbage 18.30,
absolut senest.

Kommer du senere,
inddrager vi måske næste udgang.

- Det ønsker vi ikke.
- Bestemt ikke.

Det her har du læst?
Skriv under der.

Hav kontrakten med, så du kender
betingelserne for udgangen.

Skal jeg lukke døren? Hej, hej.

Jep.

Tony.

Tony!

- Jackie. Fedt at møde dig herude.
- Det er en ære.

Tekster: Kai-Asle Sønstabø
Dansk Video Tekst