Original subtitles

Jeg beder dig.

Jeg må se hende.

Jeg vil sige til dig, hvad jeg siger til alle, der kommer her for at se hende.

Gå din vej.

Gå et andet sted hen med din sorg.

- Du finder ingen fred her. - Jeg søger ikke fred.

- Jeg søger svar. - Gå hjem.

Gå hjem!

Med ejendommen følger en beboer, som bor i kælderen.

Hun er bundet til ejendommen.

Og nu, hvor dit navn står på skødet, er du hendes vogter.

Du kan ikke undslippe stedet nu.

Du er det eneste, der står mellem hende og verden udenfor.

Og det er nu din eneste opgave.

Du må ikke lukke hende ud af kælderen.

Du ved endnu ikke, hvor farlig hun er, men det finder du ud af.

Men i aften slutter hendes forbandelse med mig.

Hvis du ser det her, har jeg fejlet.

Men du skal vide ...

... at du allerede er død.

Den er der næsten.

Sådan.

Det er ulovligt at bryde ind i en lejlighed, når man er blevet sat ud.

Ja, Katie, det ved jeg godt.

Det er noget lort, men han gjorde det.

Han ved vel, at jeg ikke har råd til at gøre noget.

Jeg beklager alt det her.

Jeg får jo snart besked om kunststipendiet.

Jeg skal bare lige ordne nogle ting, du ved, med depositummet.

Mon Martin vil give mig jobbet på hotellet tilbage?

- Det er et lortejob. - Ja, men ...

- Martin er perverteret. - Sandt nok.

Hvor lang tid du end skal bruge, så hjælper jeg dig. Vi finder ud af det.

Hallo? Jeg beklager, men ...

Ja.

Hvor?

Ja, jeg kan godt komme.

Okay.

Hvad er der?

- Min far. - Du sagde, at din far var død.

Ja, det er han nu.

Det gør mig ondt, miss Lark. Du er den eneste slægtning.

Er det din far?

Iris Lark? Jeg kondolerer.

Jeg varetager din fars bo.

Jeg kan gennemgå aktiverne med dig, når vi har solgt ejendommen.

Undskyld, hvilken ejendom?

- Ejede min far det her sted? - Ja.

Det er ikke just et moderne diskotek.

Heldigvis behøver du ikke bekymre dig om det.

Når du skriver under på, at jeg er bobestyrer -

- kan jeg ordne salg og ejerskabsoverdragelse.

Kan vi kigge indenfor?

Værsgo. Her er det så.

Utallige ejere har forsøgt at genopfinde stedet i de sidste 400 år.

Din far var så forgældet, at pubben desværre ikke kan sælges med overskud.

Og fuld restaurering vil kræve en betydelig investering.

Heldigvis arbejder jeg med et konsortium af investorer -

- som har enorm erfaring med at afsætte den her slags forladte bygninger.

En frygtelig historie.

Hvad er der deroppe?

Var han ved at flytte?

Jeg har ikke registreret forsøg på at sætte ejendommen til salg.

Vi kan færdiggøre detaljerne i eftermiddag, hvis du vil.

- Jeg vil først tale med min advokat. - Historiske ejendomme kan være bøvlede.

Nej, nej, hun er rigtig god.

Er det okay, at jeg sover her i nat?

- Hvordan er den? - Lidt skummel, ærlig talt.

- Hvordan har du det? - Fint.

- Iris ... - Ja, jeg ved ikke.

Jeg kan ikke holde op med at se ham for mig. Hans lig.

Tænk ikke på det. Tænk på et godt minde om ham.

Jeg har ingen gode minder om ham. Jeg har ingen minder om ham.

Iris, jeg burde være hos dig. Jeg kommer.

Nej, du har allerede betalt min flybillet. Jeg har det fint.

Nej, jeg kommer. Jeg har allerede købt en billet.

- Selvfølgelig har du det. - Iris, gør ikke noget, før jeg kommer.

- Jamen så ses vi snart. - Ja, det gør vi.

Hej.

Hvad?

Hallo?

Nej ... Nej, vent. Det er okay.

- Hold dig fra mig! - Jeg ville ikke gøre dig bange.

- Er du den nye ejer? Jeg hedder Neil. - Ja.

- Hvad vil du? - Jeg vil se hende.

Undskyld. Jeg ved, jeg skulle have ventet og givet dig mere tid.

Du forstår ikke. Jeg ... jeg har brug for at se hende.

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. - Det koster 2000.

Ikke?

- Hvad betaler du helt præcist for? - Kvinden i kælderen.

Jeg beder dig. Jeg har brug for at se min kone.

Beklager, men din kone er her ikke. Her er ingen andre.

Jo, hun er her. Hun er nedenunder.

Er det her en eller anden joke, en eller anden syg joke?

Nej, slet ikke. Hvor meget skal du have?

4000? Jeg beder dig. Jeg kan tage resten med i morgen.

Jeg lover, at jeg ikke er skør. Andre kommer her af samme grund.

Hvorfor tager du ikke bare pengene? Jeg ved, hvad jeg skal gøre.

Jeg har ingen nøgle lige nu.

- Kan du komme tilbage i morgen aften? - Ja.

- Jeg beholder dem her. - Okay. I morgen.

Hør her, jeg kan ikke ... Tak. Tak.

Og bank på næste gang.

Jeg må tilstå, at jeg er overrasket over din beslutning.

Jeg håber, du kan klare opgaven.

Det varer ikke længe. Jeg vil bare være lidt i min fars gamle hus.

Disse ting plejer at udvikle sig, som de gør, af en grund.

Nogle gange fører den forkerte vej os til det rette sted.

Jeg er sikker på, du får tid til at finde det, du leder efter.

IRIS, TRE MÅNEDER

Sidste side.

Det er en gammel bygning med lange traditioner.

Den er i dine hænder nu.

- Tak for alt. - En ting til.

Din far forudså, at Queen's Head ville få ny ledelse -

- og efterlod instruktioner til den nye ejer.

Instruktioner til hvad?

De blev ikke efterladt til mig, men til den nye ejer.

Det skal nok blive sjovt.

- Har du allerede skrevet under? - Pubben er min midlertidigt.

- Og så kan jeg sælge den, når jeg vil. - Okay, men hvorfor?

Okay, hør her, Katie. Det her vil lyde skørt.

- Det mener du ikke, Iris. - Jeg ved det godt.

Men det er 4000, og han tager resten med i aften.

Har du inviteret en fremmed, en potentiel psykopat?

Hør her. Jeg vil vædde på, at her kom et hav af mennesker -

- som betalte min far for at komme derned og få sig en forskrækkelse, du ved.

Bare for sjov.

Det er ham.

Det er den her.

Hallo?

Er du derinde, så kom frem.

- Måske er hun på toilettet. - Det lugter af lort hernede.

- Kom frit frem, hvor end du er. - Vent.

- Skal vi holde i hånd eller noget? - Okay, vi gav det et skud.

- Vil du se dig omkring ...? - Hør.

Hvad er det?

Iris ...

Iris. Lad os gå. Iris!

Vi har brug for din hjælp. Min kone døde sidste år. Jeg må tale med hende.

- Nej, ikke hende. - Iris, løb. Hold dig væk fra hende!

- Gå væk! - Stop! Rør mig ikke.

Hold dig væk.

Hold dig væk!

Hun adlyder dig. Selvfølgelig.

Bed hende om at sætte sig i stolen.

Prisen er fordoblet.

- Hvad som helst. - Iris, nej. Det her er sindssygt.

Den adlyder mig. Sæt dig i stolen.

Jeg vil tale med min kone. Kan du sørge for det?

- Det er min kones. - Hvad sker der, Neil?

Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig gjort det her før.

Vi må spænde hende fast til stolen.

- Spænd hende fast! - Det kan du selv gøre!

Sarah ...?

Nej, nej, nej, jeg kan ikke ... Hun ...

- Det her er unødvendigt. Bind mig fri. - Det er forkert.

Jeg sagde, jeg ville tale med min kone. Vi må starte forfra.

- Charles, er det dig? - Jeg beder dig. Jeg må tale med Sarah.

Vent. Du er ikke Charles. Du ligner ...

- Det kan ikke passe. - Du er død, mor!

- Der er gået 20 år. - Det kan ikke passe.

Jeg er ikke ... Jeg vil ikke ...

- Jeg vil ikke være død. - Vil du ikke? Hvorfor gjorde du det så?

- Det var mig, der fandt dig i badekarret. - Det ville jeg aldrig gøre.

Ved du hvad?

Jeg ville ikke tale med dig, men nu, du er her -

- kan du måske fortælle mig, hvorfor du gjorde det.

Jeg blev sendt rundt mellem slægtninge og kostskoler -

- og troede, det var min skyld.

Jeg ...

Jeg kan ikke ...

Neil? Neil!

Sandheden er, at jeg ikke kunne holde synet af dig ud.

Du ødelagde mit liv. Er det hårdt at høre, min søde dreng?

Jeg ønskede aldrig at blive mor.

Hvert sekund af hver dag var en lille død.

Og en dag løb det alt sammen op.

- Skal vi stoppe? - Nej.

Nej, vi skal ikke. Ikke før jeg får et kys.

Var det ikke det, du kom for? Du ville aldrig kysse mig som lille.

Men nu er du voksen, og du skylder din mor et kys.

Stolen ...

Giv mig et kys!

Iris!

- Iris! - Stop!

Tag sækken!

Gå tilbage med dig!

Det var ringen. Den var min mors, før jeg gav den til Sarah.

- Det må have forvirret hende. - Den var ikke forvirret.

- Den vidste, hvad den gjorde. - Der var et minutur.

Den gamle havde regler. Man fik kun to minutter. Det glemte jeg.

Men det virkede! Jeg ved ikke engang, om jeg selv troede på det.

Hør her. Næste gang begår vi ingen fejl.

- Der bliver ingen næste gang. - Hun var lige der!

Kan den få min mor tilbage, kan den også få Sarah tilbage.

Din kone er død.

Og du får hende ikke at se igen.

Det var det, vi aftalte. Hvis du ombestemmer dig.

Hør her, penge er ikke et problem. Jeg vil bare have en chance for at sige farvel.

Hvis du ser det her, har jeg fejlet.

Jeg efterlader det her bånd, så du ikke begår de samme fejl som mig.

Ikke at det betyder noget. Du er allerede død.

Med ejendommen følger en beboer, som bor i kælderen.

Nu, hvor dit navn står på skødet, er du hendes vogter.

Hun adlyder dig og kun dig til et vist punkt.

Der er et hul i den fjerne væg.

Hun kan ikke skade dig, hvis du bliver på din side. Så hold dig væk fra hullet.

Hun har kraften til at bringe de døde tilbage.

Men jeg advarer dig.

Udnyt hende ikke. Du vil blive fristet. Udnyt hende ikke.

Da jeg blev hendes vogter, var jeg svag. Jeg kunne ikke lade være.

Men sagen er, at hun kun giver dig to minutter.

To minutter med den døde. Derefter har hun kontrollen.

Ingen kæder eller stropper kan tilbageholde hende.

Jo længere du taler med hende, desto stærkere bliver hun.

Hun kryber ind i dit hoved.

Selv hvis du prøver at rejse væk, vil sygdom og død følge dig.

Hendes besværgelser svæver op fra kælderen som spøgelser.

På den ene eller anden måde fører hun dig tilbage hertil.

Hun vil gøre alt for, at du slipper hende fri. Det er hendes eneste mål.

Så du må aldrig nogensinde lukke hende ud af kælderen.

Du er det eneste, der står mellem hende og verden udenfor.

Engang virkede det som en velsignelse. At have adgang til hendes evner.

Men i aften slutter hendes forbandelse med mig.

Jeg havde engang en familie.

Jeg havde en datter.

Jeg havde et helt liv ...

... uden for det her gudsforladte sted.

Og nu har jeg kun hende.

- Vidste du det? - Nej.

Det giver ingen mening. Hvorfor er der en kvinde i kælderen?

- Hvor længe har hun været der? - Aner det ikke.

- Vi må bare væk. - Nej.

Nej?

Vi kan betale billetterne, og hvad så? Jeg har ikke engang et sted at bo.

Neil er rig. Han vil betale hvad som helst.

Og nu ved vi, at der er regler. Vi ved, hvad vi har med at gøre.

- Nej, vi gør ej. - Vi ved nok.

Katie, hør nu på mig. Ved du, hvad det her kan betyde for mig?

For dig og mig?

Hver gang jeg gør lidt fremskridt, er der noget, der slår mig tilbage til start.

På bostedet sagde du altid: "En dag træffer vi vores egne valg."

Vi kan gøre det her for os.

Du kan læse jura, og jeg kan starte mit atelier.

- Det fortjener vi. - Du hørte din far.

- Jo mere du udnytter hende ... - Det kan han sagtens sige.

Han udnyttede kælderen i 20 år, før han pludselig blev forsigtig.

- Men se, hvad det gjorde ved ham. - Det er bare et par dage.

Vi kan klare et par dage.

Og jeg er ikke min far.

- Kun én gang. Kun ham. - Ja, og så rejser vi.

Jeg bliver, fordi jeg holder af dig. Men, Iris, vi er ikke i sikkerhed her.

Den skal adlyde mig. Ikke?

Jeg er den nye ejer.

Du må ikke krydse det her trin. Du må ikke forlade kælderen.

MÅ IKKE KRYDSES

- Hvem er det? - Iris, du ved, fra pubben.

Iris? Jeg troede ikke, jeg ville høre fra dig. Kom ind, den er åben.

Otto Vogler ...

Du var ejeren engang.

"Lokal værtshusejer tager sit eget liv ... efter familietragedie."

Friedland?

Efter Sarah gik jeg i nogle sorggrupper. Jeg kom tæt på en af de ældre mænd.

Han havde mistet sin kone til kræft og kæmpede for at komme videre.

En dag sagde han, at han var faldet over noget helt ufatteligt.

Han sagde, at man betaler 2000 for at komme ned og se hende.

Man skal tage en af den afdødes ejendele med.

Så kan man tale med vedkommende.

Dengang ville jeg have troet på hvad som helst for at se hende igen.

- Ved du, at ejeren var min far? - Og han fortalte dig det aldrig?

Vi havde ikke talt sammen i årevis. Jeg vidste ikke engang, hvor han var.

Bild mig ikke ind, at du ikke har tænkt tanken.

At tale med ham og sige, hvad du virkelig føler.

Gid, jeg kunne tilbyde dig mere end penge.

Jeg vil bare have chancen for at sige farvel.

Den her var hendes.

To minutter.

Sarah!

Hvor er jeg? Neil? Neil, hvor er vi? Hvad sker der?

- Så, så. Hvad er det sidste, du husker? - Det ved jeg ikke.

- Jeg kørte i bil. - Hvad skete der så?

Det regnede, og alle lys blev slørede. Så blev alt sort.

Neil, hvad foregår der?

- Jeg er virkelig bange. - Det ved jeg godt.

Halvandet minut.

- Hvem er det? - Det er lige meget.

Kig på mig. Vi har ikke meget tid. Du var ude for en ulykke.

Du kørte galt.

- Du døde, Sarah. - Hvad?

Men det er lige meget, for du er her nu. Du er her nu.

- Hvorfor er jeg så spændt fast? - Det kan jeg ikke forklare lige nu.

Der er så meget, jeg vil fortælle dig. Jeg ved, jeg ikke var perfekt.

- Men jeg må spørge dig om noget. - Hvad?

Hvem var det, du mødtes med?

Mødtes med? Neil, jeg ved ikke ...

Det er fortid nu, men det vil hjælpe mig at vide det.

- Jeg ved ikke, hvad du taler om. - 30 sekunder.

Sarah, jeg beder dig. Jeg ved, at du ville forlade mig.

Jeg ved, at der var en anden. Du efterlod billetterne på min computer.

- Du ville have, at jeg skulle finde dem. - Ti sekunder.

- Så hvem var det? - Neil, fem sekunder!

Jeg prøver at komme videre! Jeg må bare vide, hvad der skete.

Iris.

- Iris, tiden er gået! - Neil, vi er færdige.

Der var ingen anden mand, Neil. Jeg kunne bare ikke holde dig ud længere.

Så er det nok!

Stop!

Iris, kom tilbage!

- Jeg vil ikke være død. - Sarah ...

Jeg ...

- Iris! - Det var ikke min skyld.

- Jeg har ikke gjort noget. - Jeg er her for at hjælpe dig.

- Jeg er bange. - Lad mig hjælpe dig.

Tilbage!

Iris!

Jeg er din vogter! Du skal høre på mig!

Du forstår det stadig ikke.

Vi er begge fanger.

Det handlede ikke om at sige farvel. Vel?

Hvis en, du elsker, vil forlade dig, vil du så ikke vide hvorfor?

Men det, hun sagde til sidst, var efter minuturet havde lydt, ikke?

Det er lige meget. Du fik din chance. Se så at komme ud.

Du må hellere tage hjem, Neil. Beklager.

Jeg er ikke bange for dig.

Owen ...

Owen, du ser gammel ud.

Jeg er syg, Cat.

Jeg har tilbragt hele mit liv her. Jeg har fået nok.

Så jeg vil opsøge Iris og prøve at forklare.

Jeg ...

Jeg ville sige farvel. Og det har jeg sagt nu, så ...

Kan du huske, hvad der skete, sidst du forsøgte at rejse?

Du kom tilbage til mig, og din forbandelse fulgte dig.

Hvad tror du, der vil ske denne gang?

Slip mig fri, så slutter alt det her.

Jeg har en bedre idé. Lad os afslutte det her én gang for alle.

Du kan ikke slå mig ihjel, Owen.

Ved du hvad?

- Måske har du ret. - Owen ...

Owen! Stop!

Måske vil Iris ikke se mig.

Men én ting ved jeg med sikkerhed. Jeg vil brænde stedet her ned til grunden.

Så vil der intet være tilbage, som nogen skal passe på.

- Owen, jeg beder dig! Jeg er din kone! - Du er ikke min kone.

Nej, nej ... Du lod vores datter i stikken.

Du var der ikke, mens hun så mig rådne op af sygdom!

Det er dig, der er monsteret, ikke mig!

NejI Nej! Nej ...!

Iris?

Katie?

Forstå det, heks.

Brænd hende. Dræb hende.

Katie?

Ind med dig igen.

Katie? Katie, er du hernede?

Du hører ikke til her! Flygt, lille pige.

Hvor skal du hen? Far, hvor skal du hen?

- Stop! Du må ikke gå derind! - Du var aldrig klar til det her.

Hun kan fornemme din frygt.

Hvad sker der med dit ansigt? Far?

Far!

Stop, du gør skade på dig selv, stop.

Hold op!

Hvad har du gjort ved ham?

Iris? Du godeste!

Jeg fik den af. Det er okay. Du er okay.

Det var helt sikkert her. Det her var helt sikkert hans kontor.

- Det giver ingen mening. - Er det advokaten til venstre?

- Ja, det er ham. - Der er ikke engang et telefonnummer.

Kun den ubrugelige adresse, hvor vi har været. Det er, som om han vidste det.

Han skulle bare narre en til at skrive under, så han kunne forsvinde.

Vi tager Neils penge og skrider.

Der sker præcis det, din far sagde.

- Vi udnyttede heksen, og nu drømmen. - Det var et mareridt.

Du blev kvalt på badeværelsesgulvet.

Hvad har du gang i, Iris? Det er, som om du ikke vil væk herfra.

Kan jeg ikke få noget ud af det, så nej. Det er alt, hvad jeg har lige nu.

Og tænk på alle de mennesker, der ville slå ihjel for at have noget som det her.

Kan du høre dig selv? Du kan ikke styre det her!

Forstår du det ikke? Hun er inde i dit hoved! Du burde være bange.

Ved du, hvad jeg virkelig er bange for?

At vende tilbage til mit normale liv. Et liv, hvor jeg ikke har noget.

Måske vil du ikke have, at jeg har det her, fordi det er fint -

- så længe jeg er fiaskoen, og du kan passe på mig!

Men så snart jeg har mit eget, vil du tage det fra mig.

Du er en krykke.

Hvad laver du?

Ja, gå du bare!

Friedland ...

Hvad ledte du efter, Otto?

HVEM ER DISSE MÆND?

Du prøvede at slippe ud, ikke?

Du ved, hvem jeg vil se.

Du må ikke være her.

- Hvordan fandt du mig? - Jeg ejer din pub.

Nej, det er umuligt.

- Jeg brændte stedet ned til grunden. - Du vogtede hende i årevis. Hvad er hun?

Det ved jeg ikke. Jeg spurgte ikke, hvem hun var, eller hvordan hun blev til.

- Er det alt, du har at give mig? - Jeg ville ikke involvere dig.

Jeg skrev ikke noget testamente. Du skulle have holdt dig væk.

- Du kunne have talt med mig! - Og trække dig og din mor ind i det? Nej!

Jeg forsøgte at opsøge dig, Iris, for lang tid siden.

Men så snart jeg tog herfra, blev jeg forfulgt af forfærdelige ting.

Besynderlige ulykker, sygdomme ... død.

- Mor? - Jeg anede ikke, hvad der ville ske.

Det sværger jeg. Jeg kom tilbage for at beskytte dig.

Jeg må vide, hvordan jeg kontrollerer hende.

Jeg er stadig hendes vogter. Hun skal lytte til mig!

Indtil hun kommer ind i dit hoved.

Så er spørgsmålet, hvem der lytter til hvem.

- Sådan var jeg også. - Vi er ikke ens.

Og dog sidder du her og taler med mig.

Hun har fået fat i dig, kan jeg se.

Nej, jeg sælger huset og flytter, inden det sker for mig.

Så længe dit navn står på skødet, kan du ikke flygte fra hende.

Du kan ikke kontrollere hende. Du kan ikke dræbe hende.

Det eneste, du kan gøre, er ikke at udnytte hende.

2000 for to minutter. Du er en hykler!

Du har ret, og jeg tog den fejl med mig i graven.

Tåbelige tøs. Troede du, jeg ville være stolt af dig?

Har du nogensinde tænkt på, at hun måske ikke er din forbandelse?

Måske er du hendes.

- Noget visdom fås kun gennem lidelse. - Jeg har lidt nok.

Nej! Nej!

Jeg ville bare sige farvel, om jeg så kun fik et øjeblik.

Jeg svigtede dig. Jeg svigtede dig.

Jeg svigtede dig og alle, jeg nogensinde har elsket.

Tilgiv mig, Iris. Tilgiv mig.

Men bring mig ikke tilbage.

Iris, jeg ved, du er vred, men jeg besøgte den tidligere ejers hus.

Jeg tror, han har nogle svar, der kan hjælpe os ud af det her.

Jeg fatter ikke, at jeg siger det, men vi må nok hellere bringe ham tilbage.

Jeg er på vej til pubben nu. Ring tilbage, vil du ikke nok?

Hun er dit ansvar nu, resten af livet.

SKØDE

Du blev en fange, så snart du underskrev skødet.

Du kan ikke slippe herfra nu. Hvor end du tager hen ...

... vil hun hjemsøge dig, indtil du kommer tilbage.

Og vi kommer alle tilbage. Vi er de forbandede.

Iris?

Iris!

Iris?

Iris?

Iris, hvad har du gjort?

Vent!

- Er du Otto Vogler? - Hvorfor bragte du mig tilbage?

Kan du hjælpe mig med at finde den ansvarlige, så vi kan komme ud af det her?

- Jeg ved, at du ledte efter ham. - Der er ingen udvej.

Manden, du har haft med at gøre, er irrelevant.

Din skæbne blev forseglet for 400 år siden -

- da et broderskab opdagede en kvinde, der kunne fremmane de døde.

Broderskabet forsøgte at misbruge hendes kraft, men da hun nægtede -

- stemplede de hende som heks og brændte hende på bålet.

Men døden kunne ikke holde på hende.

Hun genopstod fra de døde, og hendes hævn var skånselsløs.

Sygdom spredte sig blandt kvæget -

- afgrøder visnede, og pesten spredte sig blandt folk.

For at stoppe hende udførte broderskabet et mørkt ritual -

- og spærrede hende inde i dette underjordiske gravkammer -

- hvor de efterlod hende alene og næsten glemt.

Århundreder senere åbnede broderskabets efterkommerne hendes gravkammer -

- for at misbruge hendes kraft på ny.

Jo mere de udnyttede hende, desto mere magt fik hun over broderskabet -

- som blev ramt af sygdom og død.

Nu står der kun én vogter mellem hende og verden udenfor.

Den, der underskriver skødet, arver forbandelsen -

- og må forhindre hende i at udøve sin hævn.

Men det her ... det er en fejl. Vi burde ikke være her.

Min ven havde aldrig i sinde at komme her. Hun arvede bygningen.

Er du ikke vogteren? Jeg beklager.

- Hvad beklager du? - Der er ingen svar til dig her.

Her er kun smerte!

- Iris ... - Katie?

Vil du ikke nok høre på mig? Skynd dig. Du må hjælpe mig!

- Hvor er du? - I kælderen! Hun er her!

- Hjælp mig! - Pis.

Katie? Katie?

Iris! Iris!

Katie?

Iris!

Hold dig væk fra hullet.

Her!

Iris!

Katie?

Iris, kom nu!

Katie?

Katie!

Iris!

Katie? Bliv ved med at tale.

Iris!

- Herovre! - Katie ...

Iris? Iris, åh gud!

- Er du okay? - Ja. Du må få mig ud herfra.

- Hvad hvis hun kommer tilbage? - Bare fortsæt.

Hvad er der, Iris? Lad os komme ud herfra!

Nej! Nej, nej, nej ...

- Jeg slår dig ihjel. - Så mange har forsøgt.

Din far skreg som et lille barn.

MÅ IKKE KRYDSES

Hun forsøgte at redde mig.

Ligesom hun altid har gjort.

Her. De vil berolige dig.

Hvad vil du gøre nu?

Min far sagde, at han døde velvidende, at han havde svigtet alle, han elskede.

Det hadede jeg ham for. Nu har jeg gjort det samme.

Nej, det her slutter med mig. Nu.

Vi forsegler det for altid.

Hvis ingen udnytter hende igen, mister hun kraften.

- Jeg kan hjælpe dig. - Tak.

Du burde ikke takke mig. Døden synes at forfølge alle omkring mig.

- Er du okay? - Ja, jeg ...

Du er stadig ved at komme dig.

- Du bør hvile dig. - Jeg har det fint.

Jeg kan gøre det her. Kom.

At sove vil hjælpe.

De vil berolige dig.

Du kan stole på mig. Jeg er ikke som de andre.

De værdsatte ikke det, de havde.

Iris ville aldrig have stedet, men det vil jeg.

Det burde have været mig fra starten. Jeg kan beskytte dig.

Jeg vil bare se Sarah, når jeg ønsker det.

Ingen stropper, intet minutur, kun os. Går du med til det?

Her. Se selv. Mit navn står på skødet nu.

Jeg er vogteren.

Jeg forstår.

- Jeg ... Nu kan jeg huske. - Sarah?

Jeg husker, hvad der skete den aften. Vi skændtes over aftensmaden, ikke?

Jeg sagde, jeg havde brug for plads og tid til at tænke, og du var så rolig.

Du var oprevet. Jeg ville bare få dig til at falde til ro.

Nej. Jeg blev svimmel.

Hvad gav du mig?

Bare vin. Du bliver altid forvirret, når du drikker.

Fortæl mig sandheden. Fortæl mig, hvad der skete, Neil!

Det var bare for at berolige dig, så du kunne sove, indtil vi kunne tale sammen.

Jeg kunne jo ikke vide, at du ville løbe ud i bilen!

Jeg ville have, at vi skulle tilbringe livet sammen.

Og du ville bare vende det ryggen. Du ville forlade mig ligesom hende!

Ligesom mor! Men jeg kan tilgive dig.

Det var en trøst at vide, at der ikke var en anden.

Det gav mig håb for vores søn.

Jeg ville forlade dig, fordi jeg var bange.

For dig.

For at lade mit barn vokse op i det hjem.

- Hvordan ...? Det kunne jeg ikke vide. - Neil, vi kan stadig være sammen.

Det bliver, som om han også er her. Vi kan stadig være en familie.

- Men ikke hvis hun er vogteren. - Jeg forstår ikke.

Vi kan ikke være en familie, hvis hun er i live.

Jeg er ingen morder.

Men du dræbte da mig. Du dræbte os. Du står i gæld til os.

Hvad tror du, hun vil sige, når hun finder ud af det?

Det gør hun ikke. Hun får det ikke at vide.

- Hun ved det allerede. - Iris?

Slip mig!

Jeg beklager, men jeg kan ikke miste hende igen.

- Det er ikke Sarah. Du må komme videre. - Det vil jeg ikke!

Iris! Iris!

Jeg kan ikke lade dig begrave hende, Iris.

Jeg overdrager pubben til dig. Neil, stop!

- Det var alt, hvad jeg ønskede. - Stop nu.

Men det er nok ikke så enkelt.

- Så længe du lever, er pubben stadig din. - Slip mig!

Undskyld. Det gør mig virkelig ondt.

Skrid ad helvede til!

Jeg beder dig ...

Jeg beder dig.

Det var det, jeg prøvede at sige. Døden forfølger mig.

Jeg har gjort, som du bad om.

Bring hende tilbage, så hun kan sætte mit navn på skødet.

Jeg ønskede ikke, at det her skulle ske. Du må tro mig.

- Du slog mig ihjel. - Jeg havde intet valg.

- Du er sindssyg. - Er jeg sindssyg?

At have sådan en kraft og ikke udnytte den er sindssygt!

Lad os bringe det her i orden. Hvordan får jeg mit navn på skødet?

Jeg burde takke dig.

Min vogter er død. Og du bragte hende tilbage.

Forstår du ikke?

Mit navn står stadig på skødet.

Jeg er stadig herre over hende.

Og nu ... er hun ... mig.

Iris?

Jeg ville forlade dig, fordi jeg var bange.

- Jeg kunne ikke holde synet af dig ud. - Du må komme videre!

Hver dag var en lille død.

Du slog os ihjel!

- Nej, nej ...! - Jo, min søde dreng!

- Sarah. Sarah. Hjælp mig. Hjælp mig. - Min elskede.

- Bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig. - Tak. Tak. Tak.

Nej, nej ...

Men det er altid hende, der trækker i trådene.

Jeg er nødt til at se min kone.

- Hvad har fået dig til at skifte mening? - Jeg vil være lidt i min fars gamle hus.

Det er 4000!

Jeg vil bare have chancen for at sige farvel.

- Det er, som om du ikke vil væk herfra. - Vi ved, hvad vi har med at gøre.

Jo mere du udnytter hende, desto mere kontrol får hun.

- Hun skal lytte til mig! - Indtil hun kommer ind i dit hoved.

Næste gang begår vi ingen fejl.

Vi kan stadig være sammen, men ikke hvis hun er vogteren.

Du kan ikke styre det her!

- Iris ...! - Farvel, Neil.

Tekster: T.R. Møller Iyuno