Original subtitles

Den blå er ny.

Du havde det bedre sidst.

Definer "bedre".

- Jeg har ikke altid været sådan. - Træk vejret.

Ondskab sejrer, hvis gode folk intet gør.

- Nietzsche. - Edmund Burke.

Englænder. Nej, irer. Han boede i England.

Ved dine kolleger, at du læste filosofi på Yale?

Nej. Vi taler mest om Giants og Cassius Clay.

Der er dit lift.

Hvornår ses vi igen?

Hvad med i aften?

Bombemænd, giftmordere, skytter.

Jeg har sat dig op imod alle slags forbrydere.

Men trænger du ind i denne mands hjerte -

- og frigør sengepladsen, han lægger beslag på -

- så tager jeg dig med til månen og tilbage.

- Er mr Potter ikke blandt de andre? - Bødlen må holdes fra ofrene.

Forestil dig at bo på denne atol -

- mens uhyret hyler døgnet rundt og fratager dig din nattesøvn.

Af en eller anden grund er han kun rolig herinde.

Mr Porters IQ er 162. Han er et geni.

Han skal alligevel tilbage, hvor han hører til.

Mr Porter. Jeg har en særlig gæst med.

Han har været stum som en østers i snart et år.

- Mærkerne? - Der skal sengen stå.

Han flytter den til den modsatte væg.

Der står, at moren prøvede at drukne ham i badekarret.

Så han slagtede hende.

Fire andre kvinder led samme skæbne den aften.

Hvor længe har det ringet for dine ører, mr Porter?

Jeg tror, at han har tinnitus.

Konstant ringen for ørerne forårsaget af drukneforsøget.

Lyden fra køleskabet i rummet ved siden af overdøver lyden.

Kan det kureres?

Jeg vil ikke sige kureres.

Men jeg har studeret en ny behandling.

Jeg vidste, at du ville have noget i ærmet.

Kan du lide musik, mr Porter?

I DAG

Jeg er ikke klar.

Der mangler noget.

Dit hår.

Gid, der var mere af det.

Jeg er ked af det.

Jeg er virkelig ked af det.

Flot!

- Værsgo. - Tak.

- Du er slem. - Ja.

Skål.

Godt, jeg fik dig ud af huset.

- Ja. - Hvad arbejder du på?

- Specialenheden? - Nej. Jeg mener...

For det meste, men også familieting.

Mener du Ray?

Vil du tale om det?

Det er som at leve en andens liv.

Og jeg vil trykke stop og gå tilbage.

Til før det nye job.

Men det kan jeg ikke.

Undskyld.

Så du ikke tavlen? Jeg har fri.

Doc. Hold op med at forfølge ham. Tag hjem.

Ja, men han kom ud igen.

Jeg ville se til Lucy, selv om Hauser siger, hun skal hvile.

Jeg gik derhen, og hun er væk.

- Han tog hende. - Hvad?

Plejeren fortæller mig det.

Her kommer hun.

Drab i Daly City. Studerende druknet i badekar. Håret klippet af.

- Jeg må gå. - Må jeg tage med?

Ja.

Karen Feiner, studerende på SF State.

- Ingen tegn på indbrud. - Moren fandt hende i badekarret.

- Har nogen set noget? - Naboen hørte en violin.

Hun studerede musik.

Mærker på ankler og håndled. Misfarvning.

Hun var bundet i op til tre dage.

- Hvad gjorde han ved håret? - Der er ikke en lok at se.

En souvenir, måske?

En af neglene er knækket.

Hun rev ham måske.

- Jeg tager en pose. - Helt i orden.

Hvad har du der?

- Godt, hun gjorde modstand. - Ja.

Det er 63erne, som havde dræbt kvinder.

Gik nogen af dem efter musikere?

Ikke specifikt.

Nogle af dem dræbte studiner.

Det er måske ikke en 63er. Hvad er det med Hauser?

Han står lige bag dig.

Hvis du nogensinde følger efter mig igen -

- så skyder jeg dig måske alligevel.

Hvis du fortalte os ting, som at du hentede Lucy på hospitalet...

Det angår ikke jer.

- Hvem er pigen? - Et drab.

Der var blod under neglene, men prøven var forurenet.

- Forurenet? - Med kolloidalt sølv.

Siger det dig noget?

Han er en af vores.

Hvordan ved du det?

Vi testede 63erne, som vi tog.

Er de ikke i fængsel?

Nogle af dem testede positiv for kolloidalt sølv.

Og jeg ved ikke hvorfor.

Så vi er ude efter en 63er, som vi ikke ved, hvem er.

Det er nyt.

Den 21. marts 1963 lukkede Alcatraz officielt.

Alle indsatte blev fjernet fra øen.

Det var bare ikke det, der skete.

Overhovedet.

Nej, jeg genkender dem ikke.

Billederne ser gamle ud.

- Ja. Nedskæringer. - Var Karen her i mandags?

Ja. Hun var en af mine bedste studerende.

- Hvad spillede Karen? - Mest cello.

Men hun var god til alt med strenge.

Manglede andre kvindelige studerende i dag?

Nej, kun hende.

Skal jeg tale ind i tv'et? Overfører det lyd?

- Se på skærmen! - Nå, der er du.

En blodprøve er på vej til dig.

- Der er kolloidalt sølv i den. - Hvem er den heldige fange?

Det ved jeg ikke endnu.

Jeg ser, om det er dr. Senguptas blodtype.

Hør her, Beauregard...

Tror du, at det vil hjælpe?

Det er så sikkert, som at himlen er blå.

Jeg har ikke set den i et stykke tid.

Vi er ved at miste hende. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har.

Dit sind er et kaos.

Et virvar af usammenhængende tanker.

Din ringen for ørerne må minde dig om, hvad din mor gjorde.

Jeg kan få mindet til at forsvinde.

Sæt det til igen.

Vær nu sød.

- Nej. Nej! - Hør her.

- Nej. - Luk den ind.

Alle tonerne, en efter en. Logisk, pålidelig. Et mønster.

Lad den hjælpe dig.

Bær den med dig i hovedet, selv når den ikke spiller.

Hvad husker du om aftenen, hvor din mor prøvede at drukne dig?

Vandet var så koldt.

Jeg prøvede at holde vejret, så længe jeg kunne.

Jeg havde skrig i hovedet.

Og hendes ansigt over mig. Det var så smukt.

Og...

Hendes hår flød i vandet.

Og...

Det spredte sig ud som sprækker...

...i overfladen.

Nu kan jeg hjælpe dig.

Hej.

- Du er fyren fra festen i sidste uge. - Ja.

Jeg var der med mr Thornhill.

- Skaffede han dig prøven? - Ja.

Jeg forbereder mig stadig.

På min veranda?

Du ville jo høre mig spille, så...

Det er modigt.

Du spiller smukt. Var det Stravinskij?

Nej. Mig.

Bare... Du ved, ting i mit hoved.

Bare... Det, jeg ser. Det kommer bare ud sådan.

Dit hår er fint.

- Hvad er det? - Jeg testede blodet.

Det er samme blodtype.

Så mangler du bare at fange ham.

Det var fremragende. Din bue laver sød musik.

Jeg sætter selv strenge på. Jeg tror, det gør en forskel.

Kan du spille dette nu?

- Jeg har ikke øvet mig. - Vi vil bare se, at du kan læse det.

Der er så mange, som ikke kan læse noder.

Jeg tror ikke, at han kan.

Tak, fordi du kom.

Det gik ikke. Jeg var ikke god nok.

Du...

Du var ikke god nok.

Jeg er ked af det.

MUSIKRUMMET PÅ ALCATRAZ

Det var alt for i dag, drenge.

- Han må ikke være her. - Vi skal låne et instrument.

Frækt af dig at vise dig her.

Bliv, hvor du hører hjemme.

Dit band er godt, mr Tiller.

I et andet liv ville jeg spille musik.

Min far tillod det ikke derhjemme.

Så jeg startede sent.

Mr Porter har opdaget musik.

Han har forældreproblemer, siger dr. Beauregard.

Jeg hører, at han taler nu.

Jeg hører musikken i mit hoved. Som hun sagde, jeg ville.

Mr Porters terapi har to faser: At lytte og at spille.

- Bandet er fyldt op. - Vi vil bare låne et instrument.

Lån bare.

Jeg har læst om violinen.

Den passer perfekt. Den skriger, som du gjorde.

Det er fint. Spil bare.

Han bør måske starte med en triangel.

Spil musikken i dit hoved.

Han bluffer.

Nej. Han er et geni.

- Hvor var du? - Karen var musiker. Vi...

Jeg ringer, og du slentrer ind på gerningsstedet 25 minutter senere.

Kvinden blev myrdet.

Du talte med kedelige folk og fik oplysninger.

- Og de fører ingen vegne. - Det er mit job.

Vi tror, han tager musikere, så vi besøgte hendes skole.

Husejeren var her tidligere. Han hørte en violin.

Som hos Karen.

Og ikke bare amatørspil. Det var virkelig godt.

Men offeret spillede ikke violin eller noget andet instrument.

Hun troede, han tog musikere. Det er omvendt.

Jeg tror, at det er ham, som spiller.

Musikrummet var populært. Selv Al Capone spillede banjo her.

Rock Islander-film. Folk sagde, at de var gået tabt.

- Hvem spillede violin? - Ingen.

Kun blæsere. Jazz. Horn og saxofoner.

Ingen violinmusik her.

Der er en violin.

Webb Porter.

Han er mønstermorder nu.

Vi må finde forbindelsen mellem ofrene.

Karen læste musik. Susan var advokat.

Tjek kort, e-mails og telefonopkald.

Glem retten til privatliv.

Elmore.

- Emerson! - Du kender alle musikere i byen.

- Jeg skal finde en violinist. - Det er trist.

Ved du, hvad forskellen er på en violinist og en pizza?

En pizza kan brødføde en familie på fem.

Han er dygtig. Han har været her i en måned eller to.

Han er 29. Lidt sær.

- Hvad spiller han? - Musikken i sit hoved.

Deke...

Han solgte sin gamle violin til en, der var ny i byen.

Han sagde, at fyren var dygtig.

- Hvor er Deke? - Han tog til Houston.

Men fyren sagde, at han havde fået job i det filharmoniske koncerthus.

- Som violinist? - Nej, han stabler stole.

Som sagt, han er violinist.

- Spiller du på fredag? - Indtil jeg dør.

- Jeg er kommet her, siden jeg var 15. - Langt at gå fra Pacific Heights.

Hvem siger, at jeg gik?

Gid, jeg kunne få det på flaske.

- Det kan du. De indspiller det. - Min nye patient ville elske det.

Hvad?

Du kalder en koldblodig morder "patient".

- Du gør grin med mig. - Nej, slet ikke.

Denne violinist er helt forandret.

Der er kun gået nogle måneder.

Jeg vidste, at musikterapi er godt.

Men resultaterne er...

Har jeg noget mellem tænderne?

Nej. Nej.

Jeg har aldrig mødt en som dig.

Hold op.

Hvorfor blev Hauser så sur i dag?

Det ved jeg ikke. Sagen går ham på. Hvad er det?

Begge ofre betalte med kreditkort sidste fredag i koncerthuset.

Parkering og butikken.

Der var velgørenhedsgalla.

Tre dage før det første mord. Madsen.

Porter har arbejdet i koncerthuset.

- Der mødte han dem. - Jeg sender hans adresse.

Skynd jer.

- Har de lejligheder nu? - Han har boet her i flere måneder.

De tilpasser sig vores verden.

Jeg ved, hvorfor han klipper deres hår af.

Violinen. Han bruger det som strenge.

- Lyst, sort... - Det er slidt.

Det er brugt op.

Håret her er rødt.

Kun en.

Han har en ny pige.

Jeg ville bare spille for folk.

Er det ikke meningen?

Spiller violinen, uden at nogen hører det...

Er det musik eller tomhed?

Lad være...

Slap af.

Slap af. Se.

Der er lige nok.

Jeg har en god nyhed. De flytter dig tilbage til de andre.

Må jeg beholde violinen?

- Og du kan spille i cellen hver dag. - Hvorfor gør du det for mig?

Fordi jeg mener, folk kan forandre sig og har ret til at forandre sig.

Tak, dr. Sengupta.

Jeg kan måske gengælde tjenesten en dag.

Kvinderne, som var til gallaen, hvor Porter fandt de første to ofre.

Fjern blondiner og brunetter.

Kun to rødhårede.

Det må være hende med langt hår.

Kørekortbilleder er ikke altid nye.

Vi har ikke tid til dette. Vi tager hen til dem begge.

Den ene loggede lige ind på FriendSquare.

Et socialt netværk. 12 minutter siden, en bar i Lomo.

Så må det være hende.

Rolig. Vi er fra politiet. Han kan intet gøre dig nu.

- Hvor er han? - Vi håbede, at du vidste det.

- Ved du, hvor han tog hen? - Nej.

Jo. I aften. Det er i aften.

- Hvad? - Han skal spille.

Han aflagde prøve, og de sagde ja. Han debuterer i aften.

Se, det er skrighalsen!

Han vil holde os vågne!

Vi vil ikke have ham her!

Luk døren.

Det var som pokker. Hør på spillemanden.

Man kan lære en gammel hund nye kunster.

- Men den er stadig en gammel hund. - Jeg overgiver mig ikke endnu.

Direktøren har fået nyt legetøj.

- Mr Porter er ikke legetøj. - Du har ret.

Jeg mente dig.

Jeg vil have ham i live og uskadt.

Det er slut, Porter.

Du er fanget.

Jeg ville bare spille.

Det kan du godt glemme!

Hun er her også.

Ernest Cobb skød hende.

- Overlever hun? - Med din hjælp.

Sæt dig, 2012, og rul venstre ærme op.

Filmrullerne fra musikrummet?

Jeg digitaliserer dem. Der er måske noget til min næste bog.

- Ingen lyd. - Den blev indspillet separat.

Jeg har kun filmen. Hørt fra Hauser?

Nej.

Vi finder aldrig ud af, hvad der foregår, gør vi?

- Lucy. - Ja.

Eller hvad han gjorde med hende.

Nej, Doc. Hun er der.

Hun er en af dem. Lucy er en 63er.

Hauser vidste det hele tiden.

Det er måske der, han gemmer hende. Sammen med de andre 63ere.

Lucy var der, da det foregik.

Hun kan være nøglen til det hele.