Original subtitles

Tidligere i "Alcatraz":

Landets værste forbrydere kommer tilbage.

- Her er Jack Sylvane. - Han er død.

Min bedstefar var vagt. Tommy Madsen.

Han var ikke vagt, men indsat.

Det er ham. Han dræbte min partner.

Vi skal finde 63erne.

Læg pistolen! Ned på knæ!

Velkommen hjem, Jack. Du skal ikke være alene ret længe.

- Der er kommet en ny! - Velkommen!

Du skal ind i cellen.

Men først vil chefen se dig.

Han vil gerne byde dig velkommen.

Men han er konge her, og du gør klogest i ikke at gøre ham vred.

- Udenfor? - Frisk luft er godt for lillemanden.

450 meter. Det er godt skudt.

- Hvor mange blev dræbt? 15? - 16.

Jeg kan knap nok ramme på 20 meters afstand.

Sig mig engang...

...hvordan udvælger man nogen, når de bare er små prikker i sigtet?

Det er en følelse.

På McNeil skulle du have skudt på en vagt.

- Stemmer det? - I benet.

Det var med vilje.

Jeg ville flyttes, ikke dræbe nogen.

I mine ti år er du den første, der kommer frivilligt.

Hvorfor ville du så gerne ud til vores lille ø?

Enecelle. Min egen celle.

2,5 kilometer. Det er afstanden til land.

Hvis du skulle få gode idéer.

Før ham hen til enecellen.

Mr. Cobb?

- Har du et godt råd? - Sænk skulderen.

SAN FRANCISCO I DAG

Der er 47 tremmer i stakittet.

Fire, syv, en, to, tre fire.

- Jeg vil ikke. - Kom nu. Jeg ryster den ikke.

Du skal også lave vareoptælling. Du kan ikke bare spille.

Jeg er med. Hvad er dit nye job forresten?

Jeg må ikke tale om det.

- Fint nok. - Det er en specialenhed.

Fint nok.

For det meste FBI og også lidt politi.

Men jeg må ikke tale om det.

- Jeg er civil. - Det lyder fedt.

Det er fedt. Det er virkelig fedt.

Der er en lækker pige. Du kiggede.

- Det er min partner. - Det er løgn.

- Det passer. Godmorgen. - Sæt varer på plads.

- Vil du smage? - Nej tak.

Det er bare ærgerligt for dig.

Jeg læste din bog i går. Tommy Madsen, min bedstefar -

- fik livstid for at myrde sine kone.

- Der er et par slåfejl, men... - Hvad?

Det var for sjov.

- Hvor er resten? - Hvad?

Der er seks afsnit om de andre, men kun et om Tommy.

Jeg kunne ikke finde mere. Dræbte han virkelig din partner?

Ja, vi jagtede ham.

Hvor mærkeligt at jage sin bedstefar.

Hvem mon den næste er?

En, to, tre, fire. En, to, tre, fire.

Der er 47 tremmer i stakittet. Fire, syv. En, to, tre, fire.

En, to.

To, tre, fire, fem, seks, syv.

47, 47, 47.

- Hej, Hopper. - Hej, Becca.

- Hvordan går det hos FBI? - Hvad sker der her?

Det er en snigskytte. Vi leder i en radius på 700 meter.

- Hvem er han? - En tegneserieforfatter.

- Er ofrene her stadig? - Drab er aldrig nemt.

Før jeg mødte dig, var det ikke et problem.

Du må distancere dig fra det. Følelserne må ikke få overhånd.

- Hvem er det? - Det må du vide.

- Døde krager. - Det må være Ernest Cobb.

Wichita-skytten. Han levede af at skyde krager for bønder.

Alle blev skudt i hjertet.

Han slår til tre gange og forsvinder.

Vi har to teenagere og en fyr i 30erne.

Stemmer det med Cobb?

Doc! Doc?

Hvordan går det med din nye partner?

Doc. Tag nogle dybe indåndinger.

Det var altid tilfældigt, hvem Cobb skød.

Så har vi ikke nok oplysninger. Eller også fortæller vi dem ikke.

Det er måske ikke noget for mig.

Ved du, hvilken slags gevær Cobb brugte dengang?

Winchester. Model 70, tror jeg. Nej, det var det.

En M40 bruger samme kugler.

Politiet tror, han bruger et moderne våben -

- men med en Winchester kan han skyde op til 450 meter.

Ikke 700.

- De leder for langt væk. - Godt gået.

Den der bakke ser passende ud.

Fyren ved skydeteltet.

Pariserhjulet.

Hylstrene må være landet derovre.

Han har nok ryddet op. Han var ret pertentlig.

Hvad?

Alcatraz. En ny morder er tilbage.

Vi har to dage.

Den 21. marts 1963 lukkede Alcatraz officielt.

Alle fangerne blev fjernet fra øen.

Men det var bare ikke det, der skete. Overhovedet.

Kom ud fra cellerne!

Gør jer klar!

Hallo, kammerat.

- Jeg kan se dig. Jeg ved, du er der. - Lad mig være.

Jeg fik post i dag. Det var fra konen.

Hun bor hos sin søster og svoger. Han vil nok have hende.

De vil have leje, så hun spørger mig.

Selv på afstand er hun krævende.

- De kvindfolk er... - Nej! Nej!

Stakkels fjols. Han hedder Jack Sylvane.

Hvor skal han hen?

I isolation. Han ser ikke mere til os nu.

- Kender du ham? - Nej.

Han er tilbage. Ligesom du er tilbage.

Hvorfor? Samarbejder I?

- Hvor har du været de sidste 50 år? - Hvem holder øje med mig?

Du forsvandt fra Alcatraz i 1963. Hvordan endte du her?

Jeg ved det ikke. Jeg sad bare i min celle, og så...

Og pludselig gjorde jeg ikke.

Da du blev pågrebet -

- fandt de den her i din lomme.

Ved du, hvad den er til?

- Bad nogen dig om at tage den? - Jeg ved det ikke!

Han taler sandt.

Godt, Jack. Vi starter fra begyndelsen.

Jeg fandt Cobbs kasse.

Der er flere døre uden håndtag. Der er en i arkivrummet.

Tre knapper i elevatoren kræver nøgle.

Vi er kun en lille del af det hele. Du er den vigtigste af os, så hvad...

Hvem fangede Sylvane? Hausers folk? Det gjorde vi.

Cobb sad længere tid i isolation end nogen anden.

Havde han problemer med autoriteter? Hvordan fangede de ham?

Han blev genkendt. Han skød hele vejen fra Denver til Anchorage.

Vi kan nok ikke efterlyse en tidsrejsende.

Det kan vi nok ikke.

Mærkerne på de hylstre, I fandt, stemmer med Cobbs foretrukne våben.

Hvordan får man en analyse på to timer?

Fører det til noget konkret?

Et gammelt gevær. fra en specialforretning.

Hvorfor er du her så stadig?

Du ville gerne have børn. Gå ud og vær barnepige.

Ved du hvad, Emerson? De er ikke så slemme.

- Er Hauser vanvittig? - Han kan være lidt irritabel.

- Har du kendt ham længe? - I perioder.

"Call of Duty: Urban Warfare" i 3D. Jeg bliver helt høj.

- Hej, Whitten. - Hej, Madsen.

- Det er godt at se dig. - Du har ingen tilladelse.

Min kone har tilladelse. Jeg arbejder her bare.

Jeg har aldrig set ham. Beklager.

Han er mistænkt for skudepisoden i morges -

- så det ser ikke så godt ud for den, der solgte ham geværet.

Ved du hvad?

Han var her faktisk for et par dage siden.

- Han købte en gammel Winchester. - Model 70?

- Kreditkort uden navn eller adresse. - Ved du det uden at tjekke?

Ved du, hvor mange af dem jeg har solgt?

Et.

Du kender rutinen. Vi skal se overvågningen.

Frys billedet der.

- Er det en nøgle? - Kun få hoteller bruger den slags.

Vi må finde frem til det.

SPISESALEN PÅ ALCATRAZ I 1960

Giv os lidt plads.

Jeg spiser det samme som jer. Fyldte maver giver mindre uro.

Du spiser alene.

- Hvad sagde du? Du må tale højere. - Alene. Du spiser alene.

"Ærede direktør Edwin James."

"Jeg beder venligst om at komme i isolation."

"Hensigten er at spise alene og slippe for ophold i gården."

"Jeg foretrækker en afdeling, hvor samtale og samvær er forbudt."

Det er et smukt brev.

- Anmodningen afslås. - Nej.

- Nej? - Nej.

Det er ikke et hotel. Du vælger ikke, hvor du skal være.

En ny celle. En stille celle.

Nu vil jeg tage dette ben og gnave på det.

Det foretrækker jeg at gøre alene.

Vil De ikke nok, sir? Nej! Det må De ikke gøre!

Skal vi skrive os på her? Fint.

Må jeg spørge dig om noget?

Ved du, hvordan de kommer tilbage, og hvem der...

Du ved. Hvem står bag?

Jeg har nogle teorier om ormehuller, men...

Hvorfor opfører du dig, som om det ikke er noget særligt?

Mine følelser ændrer ikke det faktum, at det rent faktisk sker.

- Tak. Det var til stor hjælp. - Det er det rigtige sted.

- Værelse 123. - Hauser kommer straks.

Vi kan ikke risikere, at Cobb slipper væk. Hold jer bag mig.

Det er politiet!

Her er ingen!

Der er 47 tremmer i stakittet. Fire, syv, en, to.

Duk dig, Lucy!

Du godeste!

Gå ud og ring efter en ambulance! Kom så!

Bliv hos mig, Lucy.

Svag puls og stort blodtab.

- Hvor kører I hende hen? - St. Mary's.

- Hvad skete der? - Hun stod ved vinduet.

- Han må have ventet på os. - Hvis skyld er det?

Han narrede os, som om han vidste, vi kom.

Ved de, at vi er efter dem?

Hvis jeg vidste, hvad de ville, var det ikke sket.

Hold op med at snakke!

Jeg ved, at Cobb er derude, og han vil fortsætte med at dræbe.

Andet behøver du ikke at vide.

Hun er i live, men hun er i koma.

Det er måske midlertidigt, men det kan også være, det ikke er.

Hej, Jack.

- Var hun et mål? - Jeg ved det ikke.

- Var hun et mål? Svar mig. - Jeg ved det ikke.

Det var synd. Dr. Beauregard kan måske få dig til at huske.

Det er mærkeligt.

Og forfærdeligt.

Det eneste, vi kan gøre for Lucy, er at finde Cobb.

Fint.

- Hvad er det? - De byer, hvor Cobb skød folk.

Lucy må have lavet en database. Det er de første fem ofre.

Hauser sagde, at Cobb skød tilfældigt.

- Ja. - Hvad hvis det ikke er?

Hvad hvis det er for at skjule målet?

- Hvem? - Der er altid en pige på 15-16 år.

De er med i alle skudepisoderne.

- Hvem er den 16-årige? - Han var på børnehjem.

Han stak af som 12-årig og fandt sin mor som 20-årig.

- Hun ville ikke vide af ham. - Hun må have været i 40erne.

Hvad betyder de for Cobb?

- Hvad laver du? - Det her var Cobbs celle.

Jeg fandt nogle breve. Det her er til Cobb.

- Hvorfor fik han det ikke? - Man skal lave en liste med navne.

Det gjorde Cobb ikke. Det er fra Eloise Monroe.

"Jeg var der, da du ville finde din mor -

- som også er min mor. Det gør os vel til søskende."

"Jeg beklager, at hun var uvenlig." "Vi kan måske være pennevenner."

"Jeg har altid ønsket mig en storebror. Hilsen Eloise."

- Cobb vidste ikke, hun skrev. - Du havde ret.

- Hvad mener du? - Jeg er Cobb og finder min mor.

Hun vil ikke vide af mig, men jeg ser, at hun har et barn.

En 16-årig pige.

- Moren beholdt hende. - Hvorfor hende og ikke mig?

Jeg ville være rasende.

- Er hun i live? - Hun døde for ni år siden.

- Nu ved vi hvorfor. Hvor er det så? - Jeg graver videre.

B og C! Der er et kvarter tilbage!

Gør jer klar til optælling!

Rejs dig op. Der er optælling.

Åbn 114!

Op, 114!

Jeg siger det for sidste gang. Rejs dig op!

Velkommen til isolation.

Det er slut med socialt samvær og sludder.

Der er ingen spisesal og ingen snak.

Der er kun dig døgnet rundt. Åbn 212!

- Har du været her hele natten? - Ja.

Hvad er det?

- En kikkert. - Virker den?

Ja, den virker.

Hold da op. Jeg kan se biler, bakker og folk.

Han sad bare her og stirrede på byen og ventede.

- På hvad? - På at kunne dræbe dem. Kom.

47, 47, 47, 47.

47, 47.

47, 47.

ISOLATIONSCELLEN I 1960

Godmorgen. Det må jeg sige. Du kunne have gjort hvad som helst.

Du kunne have angrebet en vagt eller have lavet en pistol.

Men du var snu.

Du læste reglerne og fandt den perfekte overtrædelse.

Nummer 28. Daglig rutine.

"Stå ved celledøren og bliv der, indtil klokken ringer igen."

Enkelt.

Elegant.

Du gjorde det så offentligt som muligt og tvang mig til det her.

Du vandt på ærlig vis.

Der er bare lige en ting. Luk op!

I to kender vist hinanden.

Vent. Vent. Det kan De ikke.

Det kan De ikke gøre!

Det er mit fængsel. Jeg kan gøre, hvad jeg vil.

Nej. Nej, nej, nej! Nej, det kan De ikke gøre!

Det her er den værste celle.

Udsigten til byen er utrolig. Folk ligner myrer, der løber rundt.

Vi kan bare sidde og se på.

- Hold op! Hold kæft! - Det er tortur.

- Hold kæft! - "Thi basunen skal lyde."

"De døde skulle oprejses uforkrænkelige."

Dette blev filmet for få timer siden, da en ukendt skytte åbnede ild.

- Det er tredje gang. - Tre blev dræbt.

- Vi fik ham ikke. - Nej.

Lucy er ikke en del af det. Det er nummer to.

Vi har et forsøg mere. Kom så.

Udsigten indskrænker området til North Beach og Telegraph Hill.

Han bruger de højeste punkter.

Fjern de bygninger, som ikke var der i 1963.

- De bygninger, som Cobb ikke så. - Lad mig se.

Sådan. Det er de bygninger, som er der nu.

Disse bygninger kunne Cobb se i 1963.

- Hvordan har Lucy det? - Hun er stabil.

Lægerne kan ikke sige, hvor alvorlige skaderne er.

- Hvad har I? - Det her så Cobb fra cellen hver dag.

Han lavede endda en kikkert.

Disse bygninger er høje nok til at skyde fra.

Der kan han skyde mod Pier 31 eller Fort Mason.

- Det er der, vi finder ham. - Lad os køre.

Jeg tager den her. Jeg vil have ham i live!

Der er 47 tremmer i stakittet.

47, 47.

Der er 47 tremmer i stakittet. En, to, tre, fire.

Der er 47 tremmer i stakittet. En, to, tre.

Cobb!

Smid geværet!

Jeg ved, at du mødte din mor! Du så din søster.

Hun skrev til dig. Hun hed Eloise.

- Hun boede på Caley Street. - Skrid!

- Hun ville have en storebror. - Gå ad helvede til.

Jeg lægger pistolen fra mig, Cobb. Jeg kommer frem nu.

Her er pistolen. Jeg har hænderne oppe.

Jeg har brevet. Jeg kan vise dig det. Hun er ikke dernede.

- Hold kæft! - Cobb!

- Lig stille! Er han højrehåndet? - Ja.

Ikke mere skyderi.

Jeg kan ikke det her. Jeg mener det.

Hauser har ikke brug for mig. Det er koldblodige mordere og lig.

En, jeg rent faktisk kender, blev... Lige for øjnene af mig.

Det er ikke en tegneserieverden. Rigtige mennesker dør.

Det er i orden at have det sådan. Det hører med til jobbet.

Jeg er bange for, at jeg ikke er god til det.

Det er for sent. Det er du allerede.

Du skal gå hjem og få dig noget søvn.

Gør dig klar til næste gang, for jeg har brug for dig.

Tak.

Luk den!

Jeg kunne have dræbt dig i dag.

Nu når du er her, ville du ønske, jeg havde gjort det.

Det er synd, det skal være sådan. Bundet sammen som en julegris.

Din ulydighed kender ingen grænser.

Jeg ved ikke, hvorfor du vil sidde i isolation.

Men bare rolig. Jeg har undersøgt det og har fundet en læge -

- som måske kan hjælpe dig.

Hvis nogen kan finde ud af, hvad der foregår i knolden på dig -

- så er det denne dame.

- Velkommen, dr. Sengupta. - Tak, direktør James.

Hej, mr. Cobb. Jeg hedder Lucille Sengupta. Jeg skal hjælpe dig.