All language subtitles for Den.Graenseloese.2024.DANiSH.1080p.WEB-DL.DD5.1.H264-RARE.da

Se ind i mine øjne.

Der er ingen frygt, kun lys.

Jeg er lyset.

Lyset er mig.

Der er ingen frygt.

Kun lys.

Kun lys.

- Det er ham bagest i fuld uniform.
- Tak.

Christian Habersaat?

Undskyld, jeg kommer brasende.

- Jeg vidste ikke, du gik på pension.
- Jeg bliver sat på pension.

Det er jeg ked af at høre.
Jeg er Rose Knudsen.

- Vi skulle tale sammen.
- Om hvad?

Fra Afdeling Q.
Carl bad mig om at tage herover.

Jeg har prøvet
at få fat på Carl i tre måneder.

- Og så sender han sin assistent ...
- Jeg er ikke hans assistent.

- Jeg er efterforsker.
- Du kommer desværre for sent.

Jeg lover at gøre det kort.
For folk vil hellere drikke -

- end få en opsang fra en bitter,
afgående politimand som mig.

Her kommer det,
jeg vil sige til jer.

Find ud af, hvad der driver jer.

Er det samvittighed?
Nødvendighed?

Er det loyalitet?

Grundighed?

Hvad siger du, Bak?

Jeg tror, det er lidt af det hele.
Lad os skåle på det.

Med risiko for
at lyde lidt højtravende ...

... så tror jeg på retfærdighed.

- Christian ...
- Stop.

Stop!

Sig, de skal lægge de våben.

- Lige nu.
- Gør, som han siger. Læg pistolerne.

Tænd kameraet.

Kom tættere på.

Christian, stop det der nu!

Christian?

(mobil ringer)

- Det er Carl.
- Han har skudt sig.

- Hvem taler du om?
- Christian Habersaat.

Til sin reception.

- Hold da kæft. Var du der?
- Ja, selvfølgelig var jeg her.

- Du skal ikke være der.
- Jeg bliver til hans begravelse.

- Det er god stil.
- Til hans begravelse?

- Ja. Han skød sig lige foran mig.
- Det må ikke være nemt.

- Hvad er det her?
- Det ved jeg da ikke.

Han havde skrevet dit navn
i sin hånd, da han skød sig.

- Hvorfor fanden havde han det?
- Det må du fortælle mig.

- Hvor skulle jeg vide det fra?
- Du må komme herover.

- Hvad så?
- Jeg skal til Bornholm.

(ringetone)

Godt, du ringede.
Fortæl om Christian Habersaat.

Manden var deprimeret,
ikke rask.

Han brugte syv år på en sag om en
pige, der blev fundet død i et træ.

Alberte Schneider-sagen.
De sagde det i går.

Godt. Det var ikke kønt.
Hun blev kun 21 år gammel.

De lukkede sagen på et fesent
grundlag, kaldte det et trafikdrab.

- En flugtbilist?
- Noget i den retning.

Habersaat blev hængende i sagen,
og det gik ned ad bakke for ham.

Det er det samme, der sker.
Sagen bliver en besættelse.

Han kan ikke sove, bliver sær.
Vennerne synes, han er irriterende.

Til sidst skred konen.
Så havde han kun arbejdet.

Du henter mig.
Jeg vil ikke være på øen ret længe.

- Han var din ven, ikke?
- Det kan man vist ikke kalde det.

Vi blev uddannet sammen.

Mig og Christian, Hardy, Bak.
Politidirektøren her.

- Hvordan var Christian?
- Christian var en fin fyr.

Jeg har ikke set ham i mange år.
Det var mærkeligt, han ringede.

Han ringede i tre måneder.
Du ringede aldrig tilbage.

Det kan godt ærgre mig.
Det skulle jeg have gjort.

- Du gad jo ikke at tale med ham.
- Jo. Hold nu kæft.

(kirkeklokker)

Han lignede min far.

- Christian Habersaat? Gjorde han?
- Ja.

Det er fandeme voldsomt
at se nogen skyde sig selv.

- Hvordan går det med det der?
- Det der?

- Ja, dit far-noget.
- Mit far-noget?

Lovet være Gud,
vor Herre Jesu Kristi fader, -

- som i sin store barmhjertighed
har genfødt os til et levende håb ...

Christian Habersaat,
af jord er du kommet.

Til jord skal du blive.

Af jorden skal du igen opstå.

Find ud af, hvad der driver jer.
Er det samvittighed? Nødvendighed?

Jeg så ham dagen før. Han var
skuffet over, at du ikke svarede.

Skød han sig for at få Carl herover?

- Hvad ville han tale med mig om?
- Alberte Schneider-sagen.

Hvad? Det ...

For Christian handlede alting
om Alberte Schneider.

- Det var sagen, der fuckede ham op?
- Den fuckede hele øen op.

- Jeg tror på retfærdighed.
- Christian?

(skud)

Da Bak lukkede sagen,
tog Christian alt med hjem.

Tag derop og kig på det.
Det ville han have sat pris på.

Carl?

- Lang tid siden.
- Meget længe siden.

Ja, det er noget lort.
Skulle man have set det komme?

- Set hvad?
- Skal du ikke præsentere os?

Det er Rose, Afdeling Q.
Henrik Bak.

- Rose Knudsen.
- Politidirektør Henrik Bak.

Vi er uddannet sammen, så ...

Det er sjovt.
Vi kaldte ham Fisse-Carl.

Men Christian
var sgu en god politibetjent.

- Lige indtil Alberte kom på tværs.
- På tværs af hvad? Hans arbejde?

Hvert år dør 250 i trafikken. Man
bygger ikke en rumraket hver gang.

Du behøver ikke blive på øen.

- Christian skrev mit navn i hånden.
- En selvmorder adresserer sit motiv.

Så jeg skulle være hans motiv?
Var det ikke Alberte Schneider?

Christian havde masser af grunde
til at hade dig.

- Mener du det, du siger?
- Ja, det mener jeg.

- Store idiot, mand.
- Typisk dig. Altid bedre end andre.

Sådan var det også på skolen.
Alle så op til dig.

De så op til mig?
Jeg tror, du tager fejl.

Alle talte om Carl.
"Uha, Carl, han bliver til noget."

Ikke desto mindre
er jeg politidirektør. Og dig?

- Hvad er du egentlig, Carl?
- Hvad fanden snakker vi om?

Jeg synes, du skal tage hjem.
Og tag din assistent med dig.

- Du er den dummeste, jeg kender.
- Farvel, Carl.

Kæmpe nar.

Fik vi nøglen til huset?
Vi tager derud.

Det er sgu et renoveringsprojekt,
der er gået i stå, hvad?

Carl, kom lige herind.

- Hvad fanden er det for et billede?
- Hold da kæft.

Det må være et teknikerbillede,
der er digitalt manipuleret.

- Er det hende?
- Alberte? Det er det vel.

Han var jo fucking religiøs, altså.

Carl? Der er nogen i huset.

Hallo?

Fuck!

Hey! Er du hos mig?
Kig på mig.

Hey. Hvad hedder du?

For helvede.

- Har han en puls?
- Han har ikke nogen puls.

Københavns Politi.
Vi har brug for en ambulance.

- En ung mand har taget en overdosis.
- Kom nu!

Fuck, han er død.

Det er Bjarke.
Christians eneste søn.

Han har været i misbrugsbehandling
siden de sene teenageår.

- Hvem er hans mor?
- June. Christians ekskone.

Hun var også til begravelsen.

Hvorfor skriver man undskyld til sin
far, som har været død i tre dage?

Jeg kommer. Tak.

- Nå, skal vi komme til København?
- Vi kan ikke tage til København nu.

Habersaat prøvede
at få dig på sagen i flere måneder.

Det er ikke vores bord.
Vi kan nå 21-båden.

Eller spise først
og tage den sene færge.

- Kommer du?
- Carl.

Hvorfor holder vi her?

- Jeg bliver.
- Hvad mener du?

- Der er en sag her.
- Du tager med mig hjem.

Ellers er det fyringsårsag.

- Fyrer du mig?
- Ja.

Altså ... ja.

Hold nu kæft.
Skrid ud af bilen, Carl.

Det må du selv rode med.
Så må du ringe til Assad.

(det banker på døren)

- Hej, Carl.
- Hvad laver du her?

- Rose ringede. Jeg ved det hele.
- Det ved jeg jo ikke engang.

Derfor ringede hun til mig.
Hun synes, du er åndssvag.

Har du enkelt- eller dobbeltseng?

- Du kommer ikke til at sove her.
- Alt er booket.

- Jeg sover tungt.
- Så sov tungt ude i bilen. Godnat.

Carl.
(banker på)

(snorken)

Så stopper det kraftedeme. Assad!
Hey, Assad!

(høj snorken)

- Hold kæft, mand.
- Hvad så, Carl?

- Ligger du her?
- Jeg kan godt lide at sove udenfor.

Det er da også meget hyggeligt.

Hvad sker der med ham Bak?
Har du knaldet hans kone?

Nej! Det tror jeg ikke engang,
at han selv har.

- Dig og Christian var gode venner?
- Ja, vi var sgu ret tætte.

Drengerøve,
der kørte rundt og drak bajere.

Hvad skete der så imellem jer?

Man driver fra hinanden. Christian
gjorde en af de lokale piger gravid.

- Var det hende June?
- Ja.

June.

Så det var Bjarke, de fik sammen.
Er det ikke 30 år siden?

Jo. Jo, det må det være. Bjarke.

- Kendte du hende?
- Hvad?

Kendte du June?

Rose, ved du hvad?
Vi gør det sgu. Vi bliver.

Men vi gør det uden om Bak.
På vores måde.

God beslutning ... Fisse-Carl.

Mærk lyset, Wanda.

- Jeg mærker lyset.
- Jeg mærker lyset.

- Lyset er styrke.
- Lyset er styrke.

Godt, Wanda.

Hvordan fanden
er hun røget helt derop?

Rapporten antager, hun kom cyklende,
rammes derovre, -

- vender i luften
og lander på grenen.

De mener, det er muligt,
hvis bilens fart var høj nok.

Det kan du godt bilde mig ind.
De er idioter.

Hun blev set klokken 05.15
på sin røde cykel.

- Hvorfor cykle herud klokken lort?
- Står der noget?

De formoder, at hun skulle morgenbade
ved en klippe ude ad den vej.

Jeg må fatte det her. Hun bliver ramt
derovre, ryger op, lander på grenen.

De sender dækaftryk
til samtlige mekanikere på øen ...

Skal vi se at komme i gang?

Jeg tog nogle ting med fra Habersaat.
Vi skal hente mere.

- Jeg vil tale med dem på højskolen.
- Jeg tager med.

- Så er det nu.
- Jeg har nogle ting her.

Vores forstander er til møde.
Kan jeg hjælpe?

Rose Knudsen, Københavns Politi.

- Simon Fabian. Concierge.
- Assad. Efterforsker.

- Altså, "pedel" på dansk?
- Præcis.

- Hvor længe har du arbejdet her?
- Det har jeg i snart 11 år.

- Så du var her, da Alberte gik her?
- Ja.

- Kendte du hende?
- Jeg forsøger at kende alle elever.

- Hvorfor?
- Så jeg kan hjælpe dem.

Det kan være svært at være ung.
Der er mange fristelser her.

Kan du vise os det værelse,
hun boede på?

Her boede hun.
Hun flyttede, før hun blev færdig.

- Hvad havde hun på væggene?
- Mest sine egne ting.

Hun tegnede hele tiden.

I begyndelsen
elskede hun at tegne dyr.

Især de døde.
Dygtig, ambitiøs.

Ret mørkt.

Med tiden blev det lysere.
Mere spirituelt.

- Du ved meget om kunst.
- Jeg har suget lidt til mig.

Jeg samlede det hele i en kasse.

- Kan vi få lov at se den?
- Jeg vil spørge familien først.

- Havde hun en kæreste?
- Hun var lidt eksklusiv.

Hun havde kun et par stykker.
De måtte gerne være lidt ældre.

- Tænker du på nogen konkret?
- Ikke nogen konkret.

Det ville ikke være loyalt,
ville det?

- Over for hvem?
- Over for Alberte.

- Tak. Vi kigger videre selv.
- Sig til, hvis jeg kan hjælpe.

Jeg har værksted i kælderen. Kom ned,
hvis I kan bruge mig til noget.

- Hold kæft, en idiot.
- Han syntes bare, du var lækker.

- Skal vi høre noget foredrag?
- Jeg skal hente Carl.

Find mig bagefter.
Jeg snakker med nogle af dem.

Bliv ved med at gynge sagte ...

(eleverne chanter)

Løft jeres hænder mod hinanden.

Vend ansigtet mod lyset.

Mærk, hvordan lyset og varmen
spreder sig i kroppen.

Mærk varmen.

Kan I mærke, at der opstår
en særlig energi imellem jer?

Ja!

Godt. Det er den energi,
vores bevægelse drejer sig om.

Vi tager den energi, så du kan
finde frem til den, du virkelig er.

Den, du var, før du slap andre ind
og lod dem vælge din retning.

Føles det godt?

- Dav, June.
- Hvad vil du?

Jeg så dig ved begravelsen.
Kan vi tale sammen?

Gå ind omme bagved.

Hvad er det, du vil?

Er du okay?

Om jeg er okay?
Okay med, at min søn lige er død?

Eller okay med, at du står her?

Det var mig, der fandt Bjarke.
Jeg er virkelig ked af det.

Han var en ...
Han var en virkelig fin dreng.

Men det er derfor, du er kommet,
ikke? For at høre om Bjarke.

- Hvorfor tror du det?
- Det ved du jo godt.

Øh ...

Bjarke var ...
Bjarke var din søn.

- Bjarke var min søn?
- Ja.

Det ved du da godt.

Hvor fanden skulle jeg vide det fra?
Det kan du da ikke stå og sige.

Vi havde en aftale om, at du ville
få det fjernet. Det talte vi om.

Ja, vi talte om det.
Og så forsvandt du.

Jeg vil ikke sige, jeg forsvandt.
Hvorfor ringede du ikke?

Ville du være kommet tilbage
for at lege far, mor og børn?

Det er ikke det, det handler om.
Det kan da godt være.

Det er jo vanvittigt, mand!

- Jeg skal giftes i København.
- Tillykke med det.

June!

June.

June.

Alle vores historier, alle vores
traumer skaber et hul inden i os.

Og hvis vi ikke
tager ansvar for dem, -

- bliver de så stærke,
at de kan ødelægge vores liv.

Men det vil vi ikke have, vel?

Vi vil fylde dem med lys i stedet.
Lys og kærlighed.

Så spørg jer selv:
"Hvad er min historie?"

"Vil jeg lade den ødelægge mit liv?"

Tak, fordi I lyttede.
Jeg ved godt, det tog lang tid.

Tak, fordi I kom. Tak til skolen for,
at vi måtte være her.

Kunne du lide det, du hørte?

Ja. Jeg synes, det var ... ja.

- Godt. Hvad hedder du?
- Jeg hedder Rose.

Rose. Jeg lader dig være i fred,
så du bare kan tage ind.

- Tage hvad ind?
- Lyset.

Nå ja.

Men ... Du må rigtig gerne
komme og besøge os.

Så kunne du komme.

- Bjarke er død.
- Ja. Den var værre, hvad?

Var han min søn?

- Hvem siger det?
- June.

Tænk, at du igen er kommet
til Junes lillesøster for sladder.

Men jeg er ikke forelsket i dig mere,
så du har ikke noget at handle med.

(hund piber)
Pis af.

Så kom da tættere på,
så fortæller jeg, hvad jeg ved.

Jeg ved, at Bjarke ...

... var din!

(hun griner)

Det var hende den lille Alberte-so,
der slog ham ihjel.

Alberte slog ham ihjel?
Alberte har været død i syv år.

De går i vandet sammen
hver morgen.

- Snakker du om Bjarke?
- Nej, Bjarke er bange for døde dyr.

Han er virkelig mærkelig,
men ham her ...

Ham kan man ikke se noget på.
Han er uhyggelig.

Han vil så gerne have hende.

Hvem er han?
Hvem fanden snakker du om?

Du skal gå nu, Carl.
Du kan ikke være her.

Så skrid dog!

Skrid!

(gøen)

Din åndssvage hund.
Skal du have nogle tæv?

Pil af med dig.

Jeg sagde ikke noget!

Hallo?

Dejligt våben, ikke?

- Jeg skulle se på Albertes ting.
- Ja, de ligger derovre.

Jeg har ikke talt med familien, men
mon ikke vi kan finde ud af noget.

Er det din? Hvor har du den fra?

Højskolens historielærer
efterlod mig sin våbensamling.

Jeg skal have den her med.
Og så skal jeg have Albertes ting.

Jeg skal forbi.

Du er meget smuk, Rose.

Du skal flytte dig nu.

Ja ... Ja. Godt, min skat.

(skriger højt)

Hvor er den kasse henne?
Har du flere af Albertes ting her?

- Er det alt?
- Ja, for helvede.

38 sting? De kunne næsten ikke
stoppe blødningen. 38!

Jeg har hørt det.

- Du var lidt vild.
- Det var selvforsvar.

Du har begået vold. Hvis Bak
anmelder det, må jeg suspendere dig.

- Fyrer du mig? Igen?
- Du gik langt over stregen.

Jeg har forstået det.

- Har du brug for at tale?
- Jeg har brug for, at vi arbejder.

Få styr på dig selv.

- Hvad er det?
- En slags visitkort.

Jeg fik en identisk mønt, da jeg var
til det der foredrag på højskolen.

"The Osiris
Academy of Enlightenment".

Hun talte om solen og lyset ...

Og hver muskel, hver fiber,
hver celle i din krop -

- løsner op, giver slip, slapper af.

Du er ikke dit mørke.
Du er ikke din smerte.

Du er ikke din frygt.

(stønnen)

Og giv slip.
Giv slip. Og udånd.

Kan vi tale privat?

Wanda er forsvundet
og har været væk i et par dage.

Er hun ikke bare i fordybningseksil?

- Har du tjekket renselsesrummet?
- Nej. Det har jeg ikke.

Vi skulle mødes
på Nordklippen i morges.

- Hun kom aldrig.
- Hvorfor har du ikke sagt det?

Vi har et ansvar for
de her mennesker.

Giv hende lidt tid.

Kan dig og Assad tage den snak
med Osiris-folket i morgen?

Hvorfor?

Hun er lidt for hokuspokusagtig
til mig, hende der.

Det kan vi sagtens.
Det er en aftale.

Hvad er der med dig? Er du okay?

- Bjarke ...
- Ja?

Han var min søn.

- Hvad?
- Ja.

Hold da kæft.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller
det. Jeg har behov for at sige det.

June fortalte mig det.
Jeg vidste det ikke.

Det er lidt meget på en gang,
hvis jeg skal være ærlig.

(telefon ringer)

Nå ...
Jeg tager lige den her.

- Hej, skat.
- Hej, Mona.

- Hvad laver du?
- Åh, vi ...

- Ikke så meget.
- Er der sket noget?

Nej, nej. Alt er godt.

- Hvad er det for en lyd?
- Det er Assad, der snorker.

Vi deler værelse.
Jeg skyder ham lige om lidt.

- Jeg savner dig.
- Jeg savner også dig.

(dør smækker)

- Hvad laver du her?
- Jeg kom for at se det hele igen.

Det er jo Bjarkes barndomshjem.

Du må undskylde forleden.
Det var ikke rimeligt.

Det skal du ikke tænke på.
I lige måde.

Vidste Christian, at Bjarke var min?

Nej.

Fortalte du det til Bjarke?

- Det skulle jeg måske have gjort.
- Hvorfor?

De to kom aldrig rigtig til
at høre sammen.

Hvad betyder det, Bjarke skrev
på spejlet? "Undskyld, far."

Jeg tror,
at Bjarke skammede sig over for ham.

Bjarke var særlig.
Han fik en diagnose.

Det kunne Christian ikke rumme.
Så begyndte Bjarke at tage stoffer -

- og røg ind og ud af afvænning.
Det gik helt galt.

Til sidst holdt Christian op med
at tale til ham.

Det er jeg sgu ked af, June.
Jeg er ked af, det gik så galt.

Du kendte ham bedst.
Hvorfor skød han sig på den måde?

Jeg ved det ikke.

Han kom ud til mig
for nogle måneder siden.

Helt forvirret
og plaprede løs om ...

... at han troede,
Bjarke havde slået Alberte ihjel.

- Bjarke? Hvorfor?
- Det ved jeg ikke.

Vi kom op at skændes,
og han brød helt sammen.

Han kunne ikke klare det længere.
Han så spøgelser overalt.

(telefon ringer)

Det er Carl.
Jeg kommer nu.

Jeg må videre.

Lad os køre.

Hold nu kæft, en rund kirke, hvad?

- Det er, fordi det er en rundkirke.
- Tak, Carl.

- Der er godt nok flot på Bornholm.
- Har du aldrig været på Bornholm?

- Nej, aldrig nogensinde.
- Her er flot.

- Har du aldrig været i Baghdad?
- Baghdad?

Nej, jeg har ikke været i Baghdad.
Hvad fanden skulle jeg der?

Godt. En gang til.

- Tak.
- Tak.

Københavns Politi.

- Velkommen. Jeg hedder Pirjo.
- Vi vil spørge om Alberte Schneider.

- Hun gik her, ikke?
- Jo.

- Er der et sted, vi kan tale sammen?
- Selvfølgelig.

- Hvad hed hun?
- Pirjo.

- Piro?
- Pirjo.

Jeg husker selvfølgelig Alberte.
Vi elskede hende.

Det var så frygteligt.
Atu og jeg var knuste.

- Hvem er Atu?
- Atu er vores åndelige leder.

Han og jeg grundlagde dette sted
sammen. Det er vores livsværk.

Hvordan var Alberte tilknyttet?

Alberte gik på højskolen, men ...
Men så kom hun til os.

- Har I et samarbejde med højskolen?
- Nej.

Vi kommer overalt,
hvor vi kan tale om det, vi tror på.

Hvad med ham Atu?
Kan vi snakke med ham?

Selvfølgelig må du
"snakke med ham Atu", men ...

Han er ude på Nordklippen
for at bede morgenbøn.

Der lader han sine batterier op.

Laver I andet her
end at oplade batterier?

Vi dyrker lyset,
og Osiris er vores gud.

Frem for alt arbejder vi
med kærlighed. Meget kærlighed.

Jeg vil vise jer vores generator.

Den samler strøm
fra tusindvis af solpaneler.

- I sælger solen?
- Som vores bidrag til menneskeheden.

Vi forsyner os selv og sælger resten.

- Så kan alle være her gratis.
- Prisværdigt.

Det er vigtigt at forstå, at vi ikke
udnytter medlemmerne for penge.

Vi tager os af dem
og opfylder deres behov.

Og hvad så, hvis jeg vil
være medlem af jeres klub?

Vil du det, Carl?

Så skal du bare bo her og tilbringe
syv dage i renselsesrummet.

Jeg springer over.
Hvornår kommer Atu?

Det bliver nok ikke i dag.
Men kom igen.

Han vil helt sikkert gerne tale
med jer. Kom og se solpanelerne.

Jeg synes sgu,
hende Pia virkede okay.

Pirjo, Carl. Pirjo.

Jeg bliver sgu trist af de mennesker.
Jeg har set nok af det i Irak.

Folk i samme slags tøj,
der tror, de har ret.

Men det har de ikke. Aldrig.

(telefon ringer)
Ja?

Marie Frandsen er på hospitalet
og er lige blevet opereret.

Nogen skar tungen ud på hende.
Bak vil ikke have, I ved det.

Nogen skar tungen ud på hende?

Marie, jeg er virkelig ked af det,
der er sket.

Kan jeg stille dig nogle spørgsmål?

Så du, hvem det var?

Var det en kvinde?
Det var en mand, der gjorde det.

Kender du ham?

Du kender ham?

Kan du forsøge at sige hans navn?
Jeg ved godt, det er svært.

S?

Tag det roligt.

Prøv at skrive det her.

S, V ...

K.

SVK?

Det er det hele? SVK.
Er det alt, du ved? Ved du mere?

Er Lola her?

Nej.

Hvorfor?

Det er tid nu.

Er det?

Vi havde gæster?

Politiet.

De spurgte om Alberte.

Hvad sagde du?

Jeg sagde det, som det var.
At vi elskede hende.

Det gjorde vi.

Virkelig.

Velkommen til de lokale nyheder.

Bornholms Politi holdt pressemøde
om en død kvinde, -

- som var skyllet i land
ved Nordklippen.

Vi har identificeret liget
af den 26-årige højskoleelev -

- Wanda Hoffmann fra Hamborg.
Hendes familie er underrettet.

Det er for tidligt at sige,
om det skyldes en forbrydelse.

Nordklippen er tidligere brugt
som selvmordslokation for unge.

Hvad fanden sker der? I laver
fuld efterforskning bag min ryg.

Det er korrekt.
Kvinden var i fjerde måned.

Hun var gravid.

Sprang hun også selv ud?
Ligesom Alberte sprang op i træet?

Det er dårligt politiarbejde!
Hvorfor lukkede du den sag?

Hold din kæft.
Færgen går om en time.

Tag Fætter Guf med.
Og den psykotiske blondine derude.

Du er færdig her.

Det, der er med dig, er,
at du er godt, gammeldags dum.

Christian sagde: "Heldigvis er han
så dum, at han ikke bliver korrupt."

- Det grinede vi af.
- Grinede han, da du kneppede June?

- Hun grinede, da du forsøgte.
- Nå.

Hey, hey, rolig nu.
Slap af!

- Lad mig være.
- Du har en time, Carl!

Så er der afgang!
Det gælder også dig. Og dig.

(sirene)

Utroligt!
Habersaat blæser hovedet af sig selv.

Sønnen tager en overdosis,
svigerinden mister tungen.

- Og vi rejser hjem.
- Vi blev smidt hjem.

Det er jo ikke vores bord.
Vi efterforsker sagen hjemmefra.

Hvad med pedellen og hans våben?

Pistolen var registreret,
de andre var lovlige.

Han render ingen steder.
Det har du sørget for.

Men hun har ret. Det er belastende
med alt dit gamle lort.

Rose, fortalte du de der sekt-folk,
at du var fra politiet?

Nej. Hvorfor?

- Du kunne blive en af dem.
- Skal hun infiltrere dem?

Spørg lidt omkring.
Hvordan opfattede de Alberte?

Det er helt gak, Carl.

De dyrker grøntsager og yoga. Skulle
hun få en gulerod galt i halsen?

Problemet er,
at vi har Bornholms Politi på nakken.

Snig dig afsted, når vi parkerer.

- Jeg har en bedre idé.
- Hvad tænker du?

Assad, giv mig lige din telefon.

- Hvorfor?
- Giv mig den nu bare.

Ring til mig fra den her
en gang i døgnet.

Du blender ind i et par dage.
Forstået?

- Det kan gå galt.
- Lad mig passe mit arbejde.

- Det er en dårlig idé.
- Jeg vil ikke høre dit følsomme pis.

- Det er ikke velovervejet.
- Jeg tørrer ikke røv på dig.

- Jeg er rengøringen.
- Nej, du er meget mere end det.

Jeg ved godt, hvem du er.

- Du er Shirley. Wandas veninde.
- Ja.

Er du nervøs, Shirley?

Kom lidt tættere på.

Og stop. Træk vejret.

- Hvor længe har du været her?
- Fire måneder.

Har du fundet ud af,
hvad du skal give slip på?

Ikke endnu.

Det har jeg. Du skal ikke
være flov over, at du er en tyk pige.

Du skal bare sige det højt,
så forsvinder smerten.

Vi elsker dig. Der er så meget
at elske ved et menneske som dig.

Du skal sige: "Jeg er en tyk pige."

Jeg ved godt, det er svært,
men det vil sætte dig fri.

- Jeg er en tyk pige.
- Højere.

- Jeg er en tyk pige.
- Sig det, så du mener det.

- Jeg er en tyk pige.
- Jeg er en tyk pige.

- Jeg er en tyk pige.
- Du er en tyk pige.

- Jeg er en tyk pige.
- Nyd at sige det.

- Nyd, hvem du er.
- Jeg er en tyk pige!

Flot.

Tag Wandas bælte med, når du går.
Hun glemte det sidst.

Jeg gav hende det i fødselsdagsgave.
Det var gemt under madrassen.

De var jo elskende.
Måske er det tilfældigt havnet der.

- Nej, hun har været væk i fire dage.
- Så taler vi med Atu i morgen.

- Vil du gå med mig til politiet?
- Shirley, altså ...

- Er det virkelig nødvendigt?
- Der er et eller andet helt galt.

Okay. Hvis du har det sådan,
gør vi det selvfølgelig.

Tak.

Søde ven da ...

- Carl!
- Hjælp lige Assad.

- Hej.
- Hey, Gordon.

- Studerede du ikke kunsthistorie?
- Jo, et par semestre.

Kig lige på Albertes tegninger.

Hun var dygtig.
Det er en god streg.

Det er i hvert fald den samme mand.

Dimensionerne er de samme.
Samme snit over de brede skuldre.

Det der er den eneste kvinde.
Jeg tror, det er et selvportræt.

Er hun gravid?

- Det kan godt være.
- Den der bue over maven.

Det er også den samme røde farve
under højre armhule.

- Det har været vigtigt for hende.
- Hvad tror du, det er?

Et sår? En tatovering måske.

- Hvad siger du, Assad?
- Meget pænt.

"Meget pænt"?
Tak for hjælpen.

Han kigger sig over skulderen her.

Hold da kæft.
De er søskende.

- Hvem?
- Pirjo og ham Atu.

- Hvorfor tror du det?
- Det står i Habersaats notat.

Livet er kort.
Der er meget, man kan frygte.

Volden.

Tørken.
Gamle mænds magtpsykoser.

Klovne.
(latter)

De har samme mor, fra en forstad
i Stockholm, men forskellige fædre.

Den ene er dansk,
den anden svensk.

Pirjo røg på børnehjem. Atu blev
sendt til sin far i København.

Faderen var også misbruger.
Atu blev fjernet af myndighederne.

- Men er vi bange? Er vi bange?
- Nej!

I de år
så Pirjo og Atu ikke hinanden.

Vi er ikke bange.
For vi er trådt ind i lyset.

De fik kontakt som teenagere.

Habersaat skriver, at de udviklede
en stærk overleverlogik.

Her hos os ved vi det.
Men lige derude ved de det ikke.

De forstår ikke, at for at helbrede
verden må vi helbrede os selv.

De grundlagde kulten i 2008.
Den blev hurtigt populær.

Vi bliver flere og flere.

- Se det nye, smukke ansigt.
- Det er Rose.

Du er kommet til et sted, hvor vi
takker solen for livet og dets gaver.

Vi er ikke en religion.

Religioner skygger for solen
og sætter frygten i system.

Vi vil slippe frygten. Alt det,
der gør, at du, Rose, ikke er dig.

Skal vi give hende en velkomst?

(latter)

- Det er for mistænkeligt.
- Bare fordi de tror på noget andet.

Nej, fordi Rose er iblandt dem.
Det er det, der bekymrer mig.

Hej.

Jeg tog mig den frihed
at hænge noget tøj op til dig.

- Nå, det er til mig? Tak.
- Hvis du vil. Alt her er frivilligt.

Jeg er så glad for, at du kom.

Men hvis du har lyst,
tager jeg meget gerne imod din mobil.

Ja, selvfølgelig.

Værsgo.

Kom ud i lyset, fine Rose.

Vi har Bjarke.
Vi har Simon Fabian.

Og vi har Stefan von Kristoff.

- Vi har Bjørn Johanson ...
- Hvad sagde du, ham der hed?

Stefan von Kristoff. Albertes
billedkunstlærer på højskolen.

- SVK?
- Ja. Hvad er der med det?

Tosse-Marie fik sin tunge skåret ud.
Hun skrev SVK på et stykke papir.

- Jeg kunne ikke finde initialerne.
- Hvad er der med ham?

Christian Habersaat mente,
at de havde et forhold.

På billedet i Habersaats hus
har hun en tatovering.

Jeg troede, det var en tatovering.
På de andre billeder er der intet.

Jeg tror, det er en signatur.

SVK's signatur.
Det er ham, der har lavet billedet.

- Er det bare en højskolelærer?
- Tidligere.

Han blev fyret, fordi han udviste
grænseoverskridende adfærd.

Find ud af, hvor han bor.

Københavns Politi.

Hey! Københavns Politi!

Sluk den der.
Sluk den.

- Er du SVK?
- Stefan von Kristoff.

Vi vil spørge dig om Alberte,
som du underviste på Bornholm.

- Korrekt?
- Ja. Jeg ved, hvorfor I er kommet.

I har endelig fundet ud af,
at jeg tog billedet, -

- og så tænker I:
"Uha, han er nok drabsmand."

Jeg må skuffe jer. Det er ikke mig.
Så lad os ikke spilde hinandens tid.

- Fortæl om billedet.
- Der er ikke meget at fortælle.

Jeg fandt Alberte i træet
og tog et billede af hende.

Det billede blev mit gennembrud.
Jeg har solgt tusindvis af kopier.

- Hvor sælger du dem?
- På nettet.

- Det mørke net?
- Ja. Jeg er stor i mørket.

- Hvordan tog du det billede?
- Det tog jeg med mit kamera.

Hvad skulle du der
så tidligt om morgenen?

Der er en ting,
I skal vide om Alberte.

Alberte var den mest talentfulde
elev, jeg nogensinde har haft.

Jeg blev jaloux på hende. Ja,
jeg blev sgu lidt jaloux på hende.

På et tidspunkt ville hun
lære at tegne dyr.

Så vi cyklede ud tidligt om morgenen,
fandt dem. Urørte, døde på vejene.

Så cyklede vi hjem.

Jeg lærte hende ikke at tegne.
Det kunne hun godt.

Men jeg lærte hende at se
ind bag det umiddelbare.

Havde I et forhold?

- Jeg var forelsket i Alberte.
- Var det gengældt?

Ja, det troede jeg.
En kort overgang.

- Men hun blev gravid med en anden.
- Hvem blev hun gravid med?

Det var ikke dig? Det ville ikke være
skideheldigt for din karriere.

Jeg havde ingen karriere.
Det var ydmygende.

- Hvordan?
- Som mand uden succes. Som kunstner.

- I ved da, hvordan det fungerer.
- Hvordan?

Man gør sig umage, slider i det,
man håber, man forelsker sig.

Så bliver man forladt.
Så bliver man til grin.

Og så finder man ud af,
at hele verden er pisseligeglad.

- Så den morgen fandt du Alberte?
- Jeg fandt Alberte ved træet. Død.

Påkørt af en bil.
Og så tog jeg det billede.

Ved træet? Du sagde "ved" træet.
Politiet fandt Alberte oppe i træet.

- I træet. Jeg fandt hende i træet.
- Oppe i eller ved træet?

Jeg tog et billede, da hun lå
oppe i træet! Det er det, jeg siger.

Hvorfor ikke ringe til politiet i
stedet for at tage billeder af hende?

Jeg tror, du har slået Alberte ihjel,
hejst hende op i træet, -

- knipset dine billeder og er blevet
berømt hos en flok nekrofile idioter.

Stefan?

Hende Marie Frandsen fra Bornholm.
Kender du hende?

- Nej.
- De kalder hende Tosse-Marie.

Hun siger, at hun kender dig.

For satan!

- Godmorgen, Rose.
- Godmorgen.

Atu vil gerne se dig.

Hvad er det, jeg skal?

- Kun den ene.
- Nå ja.

- Pirjo taler så smukt om dig, Rose.
- Nå, gør hun det?

Tak.

Så ville jeg bare så gerne møde dig.

- Kan du lide at være her?
- Ja.

- Det er spændende.
- Må jeg kigge på dig?

Er det mærkeligt?

Nej nej. Eller ... det er fint.

Giv mig dine hænder.

Jeg stiller nogle spørgsmål.
Men du må ikke svare.

Okay.

Er du på vagt, Rose?

Tror du på mig?

Hvem er din bedste ven?
Tog han lykken med sig?

Og lod skammen blive?

Savner du orgasmen?

Kan du tilgive ondskaben?
Er smerten større end meningen?

Næste spørgsmål skal du svare på.

Er du ked af det, Rose?
Fortæl mig om det.

- Det kan jeg ikke.
- Er det en mand?

En mand, der skulle passe på dig?

Han passede ikke på dig.
Han gjorde dig fortræd.

Misbrugte han dig?

Var det din far?

Han blev ved og ved og ved ...

Jeg kunne ikke mere.

Så tæskede jeg ham.

Bankede ham og smadrede ham.

Ødelagde ham.

Han blev indlagt.

Da han blev udskrevet
fra hospitalet ...

... så hængte han sig.

Det var mig.

- Jeg slog ham ihjel.
- Nej, du gjorde ikke.

Du kæmpede for dit liv.
Han lavede huller i din sjæl.

Det er det værste,
man kan gøre ved et andet menneske.

Nu fylder vi dem med lys.

Se ind i mine øjne.
Der er ingen frygt. Der er kun lys.

Der er ingen frygt.
Der er kun lys.

Der er ingen frygt. Der er kun lys.
Der er ingen frygt. Der er kun lys.

Jeg er hos dig.
Jeg er i dig.

Solen er i mine hænder.
Mærk, de bliver varmere.

Varmere og varmere og varmere.

Der er ingen frygt. Der er kun lys.
Der er ingen frygt, der er kun lys.

Du er i sikkerhed.

Sov.

- Fik du købt den?
- Ja.

- Har du hørt fra laboratoriet?
- Jeg venter stadig på DNA-testen.

Jeg ringer lige til Rose.
Hun har ikke givet lyd i tre dage.

- De har ringet ...
- Øjeblik.

Det er vigtigt. SVK vil tale med jer.

- Vi er bare ikke klar.
- Han vil indrømme noget.

- Hvad vil han indrømme?
- At han trak Alberte op i træet.

Jeg fandt hende i grøften. Hun blødte
ud af næsen og hovedet, ørerne.

Hun var meget smuk.

Kridhvid. Iskold.
Hun havde ikke nogen puls.

Så tog jeg et billede. Et mere.

Så fik jeg den idé at trække hende op
og lægge hende til rette i træet.

Da vidste jeg, at det var det
smukkeste, jeg nogensinde ville se.

Det er det, jeg er skyldig i.
Jeg slog hende ikke ihjel.

Jeg fandt hende
og gjorde noget utilgiveligt.

Derfor kontaktede jeg ikke politiet.

Jeg fortryder hver eneste dag.

Jeg ville gerne tro på dig.

Af en mand, der fortryder,
så har du fået meget ud af det.

Hvad tog du for
billedet af Alberte?

- Jeg har ikke solgt det.
- Du sagde, du solgte tusindvis.

Ikke originalfilen.
Værket er ikke færdigt.

- Hvornår er det færdigt?
- Når jeg er færdig.

Hej, Klaus. Bare sæt den der.

Tak.

Du var på Bornholm i onsdags.
Var du ude hos Marie Frandsen?

Jeg ved ikke, hvem Marie Frandsen er.

Hun fik skåret sin tunge ud
sidste onsdag.

Assad købte den på din portal
for 66.000 kroner.

Vi har taget DNA-prøver.
Det er Marie Frandsens tunge.

Nå. Jeg ved ikke,
hvor mit materiale kommer fra.

Det kunne være hvilket
som helst menneskes tunge.

Det er den kontekst,
man skal forstå værket i.

Er du ked af,
at du aldrig fik din egen udstilling?

Du var så håbefuld
på kunstakademiet.

Så hvordan havnede du på
en ligegyldig højskole på Bornholm?

Det må have været et nederlag.

- Min kunst er ikke for alle.
- Det vil jeg fandeme give dig ret i.

Og så sad Alberte der.
Kunne det hele.

Og derfor skulle hun dø.

Jeg har læst op på dig.
Du er et nul.

Du har altid været et nul.
Du vil blive ved med at være et nul.

Dit publikum er en flok nekrofile
idioter, der tænder på døde kroppe.

Du sagde, at Alberte blødte
ud af næsen og ørerne.

Men døde mennesker bløder ikke.

- Nej.
- Hun var i live, da du fandt hende?

Er I færdige?
I er eddermame dygtige, hvad?

I har rigtig øvet jer.
Må jeg låne din computer?

Til hvad?

Nu skal I kigge, og så skal I
fortælle mig, hvad I ser.

Så skal I fortælle mig,
hvorfor SVK er stor i mørket.

Der lever hun. Nu er hun død.

Der lever hun. Nu er hun død.

Der lever hun. Nu er hun død.

En ung pige, der ånder ud i et træ.
Lige der. Lige der sker det.

Det er der kraftedeme ingen,
der har lavet før.

- Hun var i live, da du fik hende op.
- Døende. Jeg slog hende ikke ihjel.

- Du er et sygt menneske.
- Jeg er SVK.

- Er det ham?
- Er du ikke enig?

Hvorfor erkender han ikke?
Måske ramte han hende ved et uheld.

Han var forelsket i hende, slog hende
ihjel og skabte en kunstinstallation.

Jeg ringer lige til Rose.

(latter)

Hvordan har du det?

Jeg har det godt.

- Godt.
- Ja.

Så. Spis nu, min skat.

Tak.

Se ind i mine øjne.

Lys er styrke. Lys er kraft.

Lys er styrke. Lys er kraft.

Jeg er lyset.

Lys er styrke. Lys er kraft.

Lys er styrke. Lys er kraft.

Jeg er lyset. Lyset er i mig.

Jeg er lyset. Lyset er i mig.

Jeg er lyset. Lyset er mig.

Brug mig til at fordrive mørket.
Jeg er intet. Lyset er alt.

Jeg er intet. Lyset er alt.

Lys er styrke. Lys er kraft.
Lys er styrke. Lys er kraft.

Du er glad.

Er du ...?

Endelig.

Et barn af solen. I lige blodlinje.
Lillesøster.

Mor ville have været stolt.

- Tror du det?
- Ja.

Endelig.

Vi fejrer,
at et barn af solen er undfanget.

Et barn af en gudinde. Et barn,
som bærer lyset i sig. Som er lyset.

Vi fejrer,
at et barn af solen er undfanget.

Et barn, som bærer lyset i sig.
Han kommer af kød og blod.

Giver lyset videre til alle, som vil
modtage, og dermed er alt muligt!

Alt er muligt! Alt er muligt!

(ringetone)

Der er slukket for svareren.

(telefon ringer)

- Ja.
- Sidder I ned?

Vi sidder i en bil.
Hvad tror du selv?

- SVK er stukket af.
- Hvad taler du om?

Manden er mordmistænkt
og overvåges.

Først slår han
sit hoved til blods, -

- banker det ind i væggen,
til blodet sprøjter.

Han kalder på en vagt
og kommer på skadestuen.

Jeg har sendt jer en fil.
Kig på den.

Vi har den her.

Politivagterne sikrer sig ikke,
at der er andre udgange.

SVK rejser sig stille og roligt
og går ud af bagudgangen.

- Bare sådan?
- Bare sådan.

- Kæft, nogle amatører!
- Beredskabet leder efter ham.

- Hvordan spoler jeg tilbage?
- Tryk der til venstre.

- Hvad er det, han siger her?
- Noget, han skal?

Jeg har noget,
jeg skal gøre færdigt.

Jeg hader,
når jeg ikke bliver færdig.

Gordon, er du der?
Jeg tror, jeg ved, hvor han er.

Vi kører ud til hans sted
på Refshaleøen. Send forstærkning.

Hjertelig velkommen!

Det er i aften,
værket bliver færdigt.

I er en del af det.

Kom bare nærmere.
Gå mod lyset.

Vi har forbillederne.

Vi har mænd med pistoler,
vi har summende kameraer.

Smil til mørket!

For de sidder derude.
Hele verden er jeres publikum.

Stands!

Ja, hvor er jeg?

Se skyggen. Er det mig?

- Hænderne op.
- Stands, når jeg siger det.

- Hey!
- Hey, Stefan!

- Var det ægte? Hænger jeg der?
- Hvor er han?

Nej, skyggen er ikke ægte.
Se skyggen.

Han er pisseligeglad.
Han skider på det hele.

Han invaderer andre værker.

Og i aften invaderer han også
mit værk, Alberte i træet.

En kunstner, der var på det rigtige
sted på det forkerte tidspunkt.

Og så har vi jer,
primater med pistoler.

(abelyde)

Er det historien om Alberte?
Er den sand?

Men hvad er ægte?
Hvad er sandhed?

Er det hele bare en række tricks,
der venter på at blive afsløret?

Som det liv, du tror, du lever,
over for det liv, du faktisk lever.

Som Alberte, der blev dræbt
i en grøftekant, men døde i et træ.

Så sølle jeg var på den højskole.
Så sølle vi lever vores liv.

Og det var ikke mig.
Det var ikke mig!

Men det tror du ikke på!
Kig mod lyset!

Så sølle jeg var på den højskole.
Så sølle vi lever vores liv.

Hey!

- Hænderne op.
- Kig mod lyset.

- Solen vil lede dig.
- Op med dem.

Farvel. Det var ikke så sjovt,
som jeg havde forestillet mig.

Men nu er værket
i det mindste færdigt.

Er det tilståelse nok for dig?

(telefon ringer)

- Det er Carl.
- Hej, det er June.

Vækkede jeg dig?
Undskyld.

Jeg har siddet hele natten med de
gamle album med billeder af Bjarke.

Og så tænkte jeg bare,
om du havde lyst til at se dem.

Det vil jeg da gerne.

Måske kan du komme i aften
til et glas vin?

Det lyder hyggeligt,
men jeg er ikke på Bornholm.

Det var bare en tanke.
Ring, hvis du kommer.

- Det skal jeg nok.
- Carl?

Jeg håber, du ved,
at jeg gjorde mit bedste.

- Ja, selvfølgelig.
- Jeg sender billederne til dig.

Hvem var det?

Det var en kvinde i dyb sorg.
Hun har lige mistet sin søn.

- Hvor trist.
- Det er noget rigtig skidt.

Mona?

Det var også min søn.

Jeg kendte hende for 30 år siden.
Hun har aldrig fortalt mig ...

- At det var din søn?
- Ja.

Det river op i en masse gamle ting.

Carl. Du må få styr på det.

Gør det, der skal gøres.
Og kom tilbage, når du er klar.

For det håber jeg, at du bliver.

(ringetone)

- Kommissær Birkedal.
- Det er Carl Mørck.

Hvad siger obduktionen egentlig
om Bjarke Habersaat?

Den sagde:

"Dødsårsag: overdosis. Systemet fyldt
med heroin, vodka og nervemedicin."

Fandt I noget hjemme hos ham?

Gamle lønsedler og en computer
med billeder på.

- Vil du sende det til mig?
- Skal jeg vide hvorfor?

Næ. Det skal Bak heller ikke.

Du er heldig, at Bak er et røvhul.
Du har den om en halv time.

Vi skal til Bornholm.
Vi skal have fat i Atu.

- Hvad med Rose?
- Vi skal have hende væk derfra.

Hej, June. Der er nogle ting,
jeg vil vende med dig.

Bjarke var en del af solsekten.
Ved du, hvad der skete?

Christian havde nok ret i, at Bjarke
var involveret i mordet på Alberte.

Rose.

Du ser glad ud.

Atu tog mig med til morgenbøn.
Jeg kan ikke beskrive det.

- Jeg forstår det godt.
- Selvfølgelig.

Jeg har faktisk talt med Atu,
og vi har besluttet, at du er klar.

Klar til hvad?

- Klar til renselse.
- Renselse?

Alle har gennemgået syv dages
renselse for at få medlemskab.

Syv dage? Det er lang tid.

Ja. Du kan spørge Lola,
som har været derinde i fem dage nu.

Vi har ikke sko på herinde.

- Hold da kæft.
- Du sover der, og toilettet er der.

Shit, det er varmt.

Solen er varm.

- Hvem er du?
- Hvem jeg er? Hvad mener du?

Er du fra politiet?

- Nej.
- Det tror jeg, du er.

Nej, det er jeg ikke.

Jeg vil gerne ud.

(stønner)

Jeg gik bare lige ind.
Jeg håber, det er okay.

Hej, Carl.

Jeg kommer for at tale med
ham der Atu. Eller Frank.

Han er din bror, ikke?

Hvad er der sket? Du bløder.

Jeg trænede karate.

Frank havde et seksuelt forhold
til Alberte, ikke?

Han har et seksuelt forhold
til næsten alle her.

Bjarke Habersaat.

- Ja?
- Hvad ved du om ham?

Jeg mødte ham,
da jeg holdt foredrag på højskolen.

Han var nysgerrig, så han kom til os.
Vi tog ham ind og gav ham et kram.

Han forsvandt pludselig, men jeg
hørte, at han boede hos sin mor.

Han var en meget særlig fyr.
Meget ... sin egen.

Okay.

- Kan jeg tale med ham Frank?
- Atu.

Kan jeg komme til at tale med ham?

- Har du set Rose?
- Nej.

(chanter)

Har I set Rose?

Har I set Rose?

- Atu har et kontor hernede.
- I generatorrummet? Nå, okay.

- Efter dig.
- Tak.

Hvem ved, du er her?

- Hallo. Hvem ved, du er her?
- Rose. Kun Rose.

Rose er her ikke længere.
Hvem ved det ellers?

- Hvad har du gjort ved hende?
- Jeg har ikke gjort Rose noget.

Jeg kunne godt lide hende.

Du sendte hende hertil.
Det er din skyld.

- Svar mig, Carl.
- Har du slået hende ihjel?

Kom hun for tæt på din bror?
Var det derfor, hun skulle dø?

Ligesom de andre.

Du banaliserer mig.
Det er respektløst.

De andre piger var gravide.

- Kunne du ikke selv blive gravid?
- Jeg kan godt blive gravid.

Og det er kun mig,
der kan føde hans barn.

- Er du gravid nu?
- Ja, jeg er.

Du bløder.

Jeg kan få dig på hospitalet.

Kom, skær mig fri af det her.
Jeg skal nok hjælpe dig.

Hallo!

Har I set Rose?

Carl?

Hey, Carl. Kan du høre mig?

Carl, for fanden.

- Hvor er hun henne? Pirjo?
- Hun er deroppe.

Jeg kan ikke finde Rose.
Kom op.

To sekunder. Jeg skal lige ...
Av for ...

Lola? Lola!

Please. Kom nu.

Ja!

Hvad er der sket?

Jeg har mistet hende.

Tilgiv mig.

Sid lidt hos mig.

Vær så sød.

Jeg har altid elsket at sidde her
sammen med dig.

Det er politiet! Luk op!

Hvad laver politiet her?

- Jeg tror, de ved det.
- Ved hvad?

Alt.

Jeg gjorde det for din skyld.
Jeg gjorde det for dig.

Jeg ved ikke, hvad du taler om.

- Det har intet med mig at gøre.
- Gå ikke! Gå ikke!

Forlad mig ikke.

Forlad mig ikke.
Forlad mig ikke.

Forlad mig ikke.

Det brænder! Det brænder!

Hun er død. Kom.

Rose!

Vi skal have hende ud.

(Rose hoster)
Rose?

- Er du okay?
- Ja.

- Vi kan ikke finde Atu.
- Jeg tror, jeg ved, hvor han er.

Tak for din varmestråle. Tak for
din gerning blandt de udvalgte.

(sirene)

- Atu!
- Lys er styrke. Lys er kraft.

Atu! Væk fra kanten.
Atu! Væk fra kanten!

- Brug mig til at fordrive mørket.
- Hey! Frank!

Vi har spørgsmål angående
Alberte Schneider. Væk fra den kant!

- Lys er styrke. Lys er kraft.
- Carl?

Hold øje med det svin.

Bland ikke Bjarke ind i dine teorier,
ligesom Christian gjorde.

Min søn er ikke morder.

De har brugt ham, fordi han elskede
dem, fordi han var lykkelig, -

- fordi han følte,
han hørte til et sted.

June, for fanden.

Bjarke kom ud til mig en aften.
Han var helt ude af sig selv.

De sagde, at Alberte var en trussel
mod sekten, fordi hun var gravid.

- Hvem sagde det?
- Søsteren. Hun førte ordet.

Men ham der solkongen ved alt,
hvad der foregår.

Bjarke var så bange,
men følte sig også udvalgt.

Så meget magt havde de over ham.

Jeg prøvede at berolige ham,
men jeg kunne ikke nå ham.

Næste morgen kørte jeg herud
for at tale med Atu.

Jeg ville bare tale med ham.

Men så ser jeg hende,
og der er ingen i nærheden.

Det var en indskydelse.
Det var så nemt. Det gik hurtigt.

Jeg ville bare have, at Bjarke
kunne fortsætte med at være glad.

Jeg gjorde det for vores søns skyld.

Men så smed de ham ud alligevel.
Atu sagde, solen ikke ville have ham.

Så han begyndte på stofferne igen.
Fordi han følte sig ensom.

June, sæt dig over i bilen,
og bliv der.

Ja.

- June? Få fat i en ambulance.
- Hun skal skæres fri.

Københavns Politi.
Vi har et havari på Nordklippen.

Carl, vi skal rykke!

- Undskyld, June.
- Kom væk, for helvede!

- Hej.
- Hej.

- Hey, Gordon.
- Hej.

Dav, Gordon. Det hele skal ned.
Og alle kasserne skal i kælderen.

Rose? Er du okay?

Ja.

Danske tekster: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service