Original subtitles

Jesus er vejen, sandheden og livet.

16–årige Emelie Berglund fra Bogesund har været savnet i to dage.

Så snart det bliver lyst, vil politiet og Missing People –

– indlede en omfattende eftersøgning i området.

For nogle dage siden blev liget af en kvinde fundet ved vejen i Bogesund.

Liget er identificeret som 22–årige Mette Andersson –

– som har været væk i 1 1/2 år. Der er ikke yderligere information.

Der er ingen kendt forbindelse mellem Emelie og Mette –

– men der er grund til bekymring.

Undskyld. Tilgiv mig.

Kia.

Skal vi gå til ... Følg med mig.

– Hej. Hvordan gik det? – Det gik da godt.

– Og du? – Vi har spist. De er ovenpå.

– Hej. – Det her er pigen, som vi fandt.

De sagde i radioen, at en anden pige var væk.

– Emelie Berglund. – Du vidste det godt?

– Hvorfor har du ikke sagt noget? – Jeg ville ikke gøre dig urolig.

– Jeg ved det ikke. – Ja, fy.

Jeg må stille et par spørgsmål om Mette.

Sms'en, som du fik for 1 1/2 år siden ...

"Vær sød ikke at kontakte mig. I dag starter mit nye liv med Gud."

– "Savnet af ingen." – Det der var jo ...

Det var meget ...

– Det kom lidt uventet, synes jeg. – Hvordan var jeres forhold?

I synes ikke have haft megen kontakt, selv før hun forsvandt.

Da hun var yngre, havde vi ...

Jeg synes, vi har haft en ret godt forhold –

– men sådan er det nok med alle, vil jeg tro.

Man kommer i puberteten, og så har man som datter behov for –

– at distancere sig fra sin mor.

Var hun religiøs, inden hun forsvandt?

Nej, nej.

Det tror jeg ikke. Jeg er næsten sikker på det.

Hun var lidt flagrende og læste horoskoper og røg på et tidspunkt.

Men ikke religiøs, altså.

Ja.

– Hej, er Emma her? – Ja, hvem er du?

– Hendes nabo. – Aha. Emma, kommer du et øjeblik?

– Stein, åndelig leder her. – Erik Wester, politiet.

Hej! Ja, det var godt! Tak.

– Skal jeg hente dem klokken tre? – Hvis du kan.

– Malin er hjemme klokken ni. – Ingen stress, det er bare dejligt.

– Far? – Ja.

– Skal du ikke på arbejde? – Jeg venter på opkald fra politiet.

– Kør bare. – Er du sikker? Okay.

Emelie!

Emelie!

Camilla, hvad er det her?

"Ung kvinde fundet myrdet."

"Ifølge politiet er der ingen forbindelse til Bogesund."

En normaltbegavet anklager ville komme til mig først!

Jeg ved ikke, hvordan I håndterer medierne i Stockholm. Vi kører åbent.

– Hvordan ræsonnerer du, Camilla? – Vi vil ikke skræmme folk unødigt.

– Er det så svært at forstå? – Du ved jo ikke, hvad sandheden er!

Pigen er fra Stockholm, ligger ved hovedvejen.

– Har du talt med hendes mor? – Ja!

– Har hun tilknytning hertil? – Hun har ingen tilknytning hertil.

– Hvad betyder det? – Det bør du måske tænke over.

Jamen, jeg må spørge så. Er det, fordi du jager topjobbet?

Føj, hvor du er lav. Du er så skide lav, Maja Silver!

Jeg vil ikke spilde et sekund mere på dig!

Jamen, kære ...

Jo, pastor.

Martin og jeg tænkte, at vi kunne hjælpe dig –

– med at samle penge ind til renoveringen.

Vi kunne lave en koncert.

Det lyder som en strålende idé, men jeg er bange for –

– at en sådan koncert ikke engang kunne dække en ny vaskemaskine.

Jo, altså. Vi kan lave en række koncerter.

Vi kan tage koret med, og vi kunne ...

... tjene gode penge, tror jeg.

Vi vil ikke have, at du tager væk herfra.

Vi elsker dig. Jeg elsker dig.

– Ja, det gør jeg. – Det må du ikke gøre.

– Det gør jeg. – Det må du ikke. Hør på mig.

Der er så meget mere i denne verden end mig –

– og tilmed Gud.

Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du ville opdage det.

Jeg beder dig kun om én ting. Lov mig –

– at du i det mindste er åben for muligheden.

Er du blevet eremit? Huset skulle ligge "ved" vandet, ikke "i".

Hej, Zigge. Er der sket noget?

– Jeg kom for at slå mig ned. – Slå dig ned? Hvad er klokken?

Det er tidligt. Vi skal på arbejde. Jeg har været igennem rapporten.

– Desværre fandt de intet dna. – Vil du have kaffe?

– Nej. – Kom ind.

Hvor? Okay, vi kommer straks.

De har fundet Emelies telefon og briller i nærheden af kirken.

– Har nogen set Maja? – Nej.

Hej, Maja Silver hedder jeg. Jeg arbejder sammen med Ola.

Vi vil gerne tale med jer om Emelie.

– Tak. Skal jeg tage skoene af? – Nej, det er ikke nødvendigt.

Anita, vi fandt hendes mobil. Er det her muligvis hendes briller?

– Dan! – Hej, Dan.

Hej, Maja Silver hedder jeg.

Vi har fundet Emelies telefon –

– og få hundrede meter derfra lå hendes briller.

– Hvor? – Ude foran kirken.

Vi kan sige, at vi ser alvorligt på det her og vil finde Emelie.

Vi må stille nogle spørgsmål. Hvornår så I Emelie sidst?

Jeg var ikke hjemme.

Humøret, da hun gik hjemmefra? Glad, ked af det, vred?

– Som sædvanlig. – Hej.

– Hun skulle hen i kirken, ikke? – Hun skulle hen i koret.

Hun sagde intet om, at hun skulle overnatte hos nogen?

Du sagde, at hun skulle overnatte.

Nej, det sagde jeg ikke. Jeg sagde: "Jeg tror, at hun skulle overnatte."

Du spurgte mig, da du ringede til politiet.

"Hun har sandsynligvis overnattet hos nogen." Det var nøjagtig sådan.

– Det sagde jeg. – Du sagde, at hun overnattede.

I kan ikke finde en anden grund, til at hun ville stikke af?

– Nej. – Der har ikke været nogen konflikt?

Nej, det synes jeg ikke. Ikke mere end ... sædvanligt.

Som der plejer at være i familier med teenagere.

– Sig det dog. – Hvad?

– Det er den skide kirke. – Hvad mener du, Jakob?

– Hun er ret involveret i kirken. – Ja.

Det er faktisk sådan, at alt, hvad vi gør, er forkert.

Hvad vi har på, hvad vi taler om, hvad vi siger.

Jeg forstår, at I selv var aktive i kirken.

Ja, men det er længe siden. Længe siden.

Ja, vi har ikke været der, siden Stein overtog det hele.

Er det muligt ..? Kan du gennemgå hendes værelse?

– Hvor ligger det? – Op ad trappen. Første rum.

Det er vigtigt for os ...

Hun har ikke været væk så længe.

Den pige, som I har fundet ... Hun var vel også kristen, ikke?

– Vi kan ikke gå ind på det nu. – Der kan være en sammenhæng.

Vi holder jer underrettet om alt, hvad der sker.

– Sådan. – Så vil vi sige tak for nu.

– Vi kontakter jer snart igen. – Vil I noget, så lad høre fra jer.

Okay. Tak.

– Noget nyt om eftersøgningen? – Vi har ikke fundet noget nyt.

– Er det samme gerningsmand? – Ja, det peger det på.

Mette var forsvundet i 1 1/2 år.

Hendes død kan have trigget ham til at gå efter en ny pige.

Hvordan går vi videre? Der var vel en rapport?

Ja, den er på vej. Om Mette mener du?

Hvad gør vi? Der må være en gerningsmandsprofil.

Der arbejdes på det, men vi kan ikke vente på den.

Det er ikke tilfældigt, at det blev Emelie. Der er mange ligheder.

De var omtrent på samme alder, nyfrelste, problemer derhjemme.

– Hvordan han kan vide det? – Du tror, at han kender Emelie?

Kender eller kender til. Vi må videre med vennekredsen –

– nettet, familien og kirken. Vi skal derhen nu.

En ting. Vi ved, at det er en lille by med store ører.

Et forkert ord til den forkerte kan være ødelæggende.

Ola, se ikke sådan på mig. Vi ved, at der er talt med pressen –

– uden at nogen vidste det.

Jeg siger bare, ét fejltrin, og det kan tage livet af Emelie.

Og hende har du bollet med.

– Hvor fint, tak min ven. – Martin.

– Hej! – Hejsa! Maja Silver, min kollega.

Martin hedder jeg. Jeg er nabo til Erik.

Vi er her angående Emelie. Vi må tale med alle.

Martin, hvem fandt telefonen og brillerne?

Det var Berit. Berit Johansson arbejder nede i køkkenet.

Vil du snakke med hende? Jeg vil tale med pastor Stein.

Stein, han er på sit kontor. Jeg kan vise dig vej.

– Hvor mange medlemmer er der? – 373 lige nu.

Nå da, det var en kraftfuld væg.

Hvis du går op ad trappen, kan du banke på døren.

– Hvad er det der? – Vores nye LED–væg.

– Hvad koster sådan en? – Vil du vide det?

Nej, jeg vil have kaffe.

Emelie har vel ikke været med så længe?

Et halvt år tror jeg. Værsgo at sidde ned.

Tak, jeg sidder allerede.

Det forlyder, at Emelie skulle sove hos en ven –

– den aften hun forsvandt.

– Er der noget, du kender til? – Nej.

Men det var vel derfor, at hun tog herfra?

Nu er problemet, at vi har fundet hendes briller –

– og hendes mobil uden for kirken.

Har du talt med Emelie den aften, hun forsvandt?

Jeg vidste ikke engang, at hun var her.

Det hele er ubehageligt. Både hun og den anden pige var troende.

Det her kaster lange mørke skygger over Kristi Sal –

– selvom vi ikke har noget med sagen at gøre.

Det vigtigste er, at pigen kommer tilbage til sin flok uskadt.

Til sin "flok"? Er det sådan, du ser det? At I er en flok?

Vi betragter os som hendes flok, ja.

Vi beder til, at hun må komme tilbage til den uskadt.

– Hvad var dit forhold til Emelie? – Jeg er åndelig leder her.

Jeg vil gerne tro, at jeg har en dyb –

– nær og sand relation til alle i menigheden.

Der hang en plakat på hendes værelse med din autograf.

Det kan jeg tænke mig.

Hvis du søger på pigeværelserne, vil du nok se flere.

– Som en popstjerne? – Jeg er Herrens ydmyge tjener.

Når jeg skal nå unge i dag, må jeg være parat til –

– at benytte mig af deres referencer, billeder, deres sprog.

– Det er godt med en autograf. – Det kan være det.

Forældrene kan måske synes, at det handler om hjernevask.

Det ville de kunne sige. Forældrene burde ransage sig selv.

Pigen forlod måske hjemmet frivilligt –

– fordi hun ikke blev støttet i sin dybe tro.

– Det er det, du tror? – Det skulle ikke undre mig.

– Du og Emelie er kammerater? – Ja.

– I er ikke et par? – Nej.

– Kender I hinanden godt? – Vi er i samme kor.

– Ikke mere end det? – Nej.

– Stein, hvordan er han? – Vidunderlig, karismatisk.

– Synes alle i menigheden det? – Ja.

– Javel. Hej. Jonas. – Hej, Jonas.

– Så er vi vist færdige her. – Mange tak. Farvel.

– Nej. Hvad sagde Stein? – Han sagde egentlig ikke noget.

En spøjs type. Alting er meget underligt her.

Er der noget, du vil fortælle mig? Jeg er her, se på mig.

Du ved, at alt, hvad der sker her i Kristi Sal –

– bliver mellem os og Gud? Godt.

– Guldsmedebutikken var lukket. – De plejer at have lukket.

– Er der ikke andre her i byen? – Nej, det er småt her.

– Ja, det er småt her. – Ubehageligt med Emelie.

Ja, det er ubehageligt. Kender du hende?

Det kan man godt sige. De kommer hele tiden, alle de unge.

– Hvornår så du hende sidst? – Det er ikke længe siden.

Enten taler hun om kirken, eller også står hun derude.

Sidst var hun her og drak kaffe med en ven, som hun går med.

– Fyr, pige? – Fyr, krøllet hår. De er ordentlige.

– Fra kirken antager jeg. – Jeg tror, jeg ved, hvem det er.

Apropos ordentlig ... Hvordan går det med læseriet?

– Jeg vil ikke springe fra. – Ikke? Du har ombestemt dig?

Det gør mig meget glad. Det skal du vide.

Hvor dejligt. Git blev meget glad.

Hun blev så glad, at hun vil invitere dig hjem.

– Sig bare tid og sted. – Kan du huske huset, du boede i?

Nej.

– Jeg kommer. – Det er godt.

– Jeg sms'er tid og sådan. – Vi ses.

– Held og lykke med det hele. – Tak, det er der brug for.

– Maja, går det godt? – Det er fint, tak.

Hej.

– Dan, hvad er der? – Ingenting.

Har politiet fortalt dig noget, som jeg ikke har fået at vide?

Nej. Kom.

Hun har ikke skrevet noget på Facebook de seneste måneder.

– Siden hun blev frelst. – Jeg talte med hendes skole.

Hun var helt udenfor. Ingen venner.

Hun tog kontakt til nogen, som hun ville frelse ... klassekammerater.

– Men hun havde venner i koret? – Ja.

Jeg synes lidt, at hun ligner Becky. Forfærdeligt for familien.

Sikke et mareridt. Du skal vide en ting om Rebecka.

Jeg har holdt lidt øje med hende i disse år.

– Tak. – Ja.

Jeg må hellere tage hjem nu.

Jeg vil ikke slå mig ned, hvis det er det, du tror.

Sid ikke oppe for længe.

Maja?

– Vil du have kaffe? – Nej tak.

Vi må tale med Jonas igen. Jonas, som jeg talte med.

– Fra Kristi Sal? Hvorfor det? – Jeg spurgte, om de dannede par.

Han sagde nej, men de ringede sammen 40 gange om dagen.

– Det betyder ikke, de er kærester. – Hvor mange ringer du til 40 gange?

Ingen. Der er andre end Emelies familie, der fifler med sandheden.

Netop. Jeg ringer til ham.

Maja, jeg er nødt til at spørge. Hvad er der sket mellem Ola og dig?

Ja, det er en spændende historie.

Som jeg glæder mig til at fortælle dig en anden dag.

Jeg går ud og ringer.

Lad os gå ned her.

Jonas, Maja Silver. Vi mødtes kort i Kristi Sal.

– Jeg optager samtalen. – Er det nødvendigt?

Det er rutinemæssigt.

Samtale med Jonas Haverdal. Til stede er Erik Wester –

– og kriminalkommissær Maja Silver.

Klokken er 11.45 den 28. februar.

Jonas, du ved, at det handler om Emelies forsvinden naturligvis.

Vi fandt hendes mobiltelefon –

– og har gennemgået hendes samtaler, sms'er.

Og billeder.

Vi har set, at I har sms'et og ringet til hinanden temmelig meget.

Hvorfor løj du for mig? Du sagde, at I ikke kendte hinanden.

Jeg sagde, at vi kendte hinanden. Hvad mener du?

Du sagde, at I kendte hinanden fra koret.

I er lidt mere end to kormedlemmer, ikke?

Her er en selfie. I ser ud til at være rigtig gode kammerater.

Den aften, Emelie forsvandt, sagde hun da noget til dig?

Ja, hun sagde, at hun havde skændtes med sin far.

– Hun var rystet. – Hvorfor?

Det ved jeg ikke. Hun sagde, at hun var vred på ham –

– eller rystet. Jeg fik ikke mere at vide.

Hun sagde ikke, hvad de skændtes om? Var hun ked af det?

Så løb hun derfra. Var det sådan, det gik til?

– Var det virkelig sådan? – Ja.

– Er du bange for nogen? – Nej, hvorfor skulle jeg være det?

Din far sidder i bestyrelsen i menigheden, ikke?

– Er du bange for din far? – Nej.

Er du bange for Stein?

– Hvad er du bange for? – Ved jeg ikke. Jeg er bare bange.

Er du forelsket i Emelie?

Kære Gud. Jeg beder dig.

Hjælp mig med at komme hjem.

Anita, der er noget, som jeg må fortælle dig.

Da Emelie forsvandt ...

... så hun mig med paryk og sminke.

Jeg sad der, hvor du sidder.

Jeg syntes, den så så fin ud, så jeg ville ...

Jeg måtte bare lægge makeup. Hun plejer ikke at komme hjem –

– men går til kor. Jeg var sikker på, at hun ikke ville dukke op.

Og så pludselig stod hun her i værelset.

Da hun så mig, løb hun sin vej. Jeg prøvede at stoppe hende.

Emelie!

Hej! Kom!

Det er et slid at tage sig af sådant et hus.

Jeg ville ikke gå ind dette værelse. Det var ...

– Jaså. – ... lidt uhyggeligt.

Jeg påvirkede Becky, for hun var bange for mændene på malerierne.

Hvad? Det har jeg aldrig lagt mærke til.

Hun plejede at løbe her og kalde dem Harry og Bengt.

Nej, sådan oplevede jeg det ikke.

Jeg spurgte Calle, om vi ikke bare kunne tage dem ned.

– Slægten betød meget for ham. – Det gjorde den virkelig.

– Her kommer hun jo. Hej, skat. – Undskyld, jeg kommer for sent.

– Hvordan gik det i dag? – Det var ikke så mange.

Hej.

Så er alle her, så kan vi begynde.

Godt, jeg tænkte, at vi skulle udbringe en skål.

Becky har bestemt sig for at fortsætte med at studere.

Jeg troede, det ville være en bestikkelsesfrokost.

At vi skulle overtale dig, men det behøver vi ikke nu.

Din far ville have været kisteglad.

– Du kan også tage en skål. – Jeg er ikke i humør til vin.

– Okay. – Skål.

– Begynd, begynd bare. – Gæsterne først.

– Hvad hedder pigen, der er væk? – Emelie Berglund.

– Jaså. Kendte du hende? – Hun hang ud på caféen indimellem.

– Men ikke mere end det. – Frygteligt. Tænk på forældrene.

– Det må være forfærdeligt for dem. – Følelsen af at miste en datter ...

Ja, den er ... horribel.

– Hallo, det er Dan. – Det er Ola Björnelid fra politiet.

– Kan vi kigge forbi? – Ja da.

– Så ses vi snart. Tak skal du have. – Hej.

Mærkeligt job, han har. Arbejder med døde hele dagen.

Denne pige er det første døde menneske, jeg har set.

– Jaså, er det? – Hvad med dig?

Det er det samme her.

Hvordan går det med jer? Det er frygteligt, hvad der er sket.

Vi efterforsker jo ... Hun var dybt religiøs.

Så vi efterforsker omkring i kirker –

– frikirker, hvortil Kristi Sal ... Jeg ved ikke, om I kender ...

– Jeg gik til kor der. – Det kan jeg ikke huske.

– Hvornår var det? – Da jeg var helt lille.

– Kan du huske, hvem der var der? – Jeg var cirka syv år.

– Men lige Kristi Sal? – De havde altså et kor.

Lige pludselig forstod jeg lidt af –

– hvad vi sang om og indså, at det ikke er noget, jeg tror på.

– Det er ikke så mærkeligt. – Det var rart at høre.

Jeg vil have, at I skal vide, at jeg ikke kom hertil –

– for at arbejde. Jeg kom –

– for at få styr på det kølige forhold, vi har haft ...

Jeg tror ikke, nogen af os tager os af, at du arbejder.

Det ligger nok mest hos dig selv.

Det er muligt.

Hvad fanden ... Er han på vej nogen steder hen?

Nej. Jo, for fanden, han kører.

Hvordan går det med læseriet? Trives du med det, du studerer?

Nu lyder det som en afhøring igen.

Man kan mærke, at du ikke har været sammen med børn særlig meget.

Det er tydeligt, at du ikke har været sammen med børn.

– Hun er ikke et barn længere. – Okay, hun er ikke et barn.

Hold op med at tale om mig, som om jeg ikke kan tage vare på mig selv.

Det er så skide tarveligt!

Hold op! Kom og vær nogen i min nærhed, der giver tryghed.

Sig ikke en skid, og bland jer udenom, hvad jeg vil!

Jeg magter det ikke!

Sikke et fint værelse, du har.

Ja. Jeg trives.

Men jeg burde bo i Göteborg, når jeg skal fortsætte med at læse.

Men jeg vil ikke forlade Git. Det føles forkert.

For din fremtids skyld –

– må du prøve at tænke lidt på dig selv.

Dér er vi to meget forskellige, mor.

Undskyld.

Her lugter brændt.

Erik.

Hvad fanden har han gang i?

Gode Gud, hjælp mig væk herfra.

Tekster: Lone Gustavsen www.sdimedia.com