All language subtitles for ÖÖÖL_All.of.Us.Strangers.2023.Retail.DKsubs.1080p.WEB-DL.H.264.DDP5.1-BANDOLEROS.da

Hej.

Hej.

Jeg så dig kigge på mig nede fra vejen.

Jeg har set dig komme og gå
mange gange med bøjet hoved.

En dag lyder alarmen for alvor.

Vi er de eneste, der er her.
Der er ingen vagter endnu.

Jeg hedder Harry.

Adam.

Hvordan holder du det ud?

Holder hvad ud?

Hør engang.

Her er musestille. London er derude,
men vi kan ikke høre en skid.

Jeg spiller musik, men det
er værre, når den slutter.

Jeg har endda købt sådan en
maskine, der laver hvid støj.

Men det er, som om der sidder
en i hjørnet og hvisker om mig.

Vi kan ikke engang åbne vinduerne.
De vil nok ikke have, vi springer ud.

Det er dårligt for forretningen.

Knuste kroppe på betonen.
Hvem vil så flytte ind?

Vil du smage? Den er japansk.

Det skal være den bedste i verden,
men jeg aner ikke hvorfor.

- Nej tak.
- Okay.

Må jeg komme ind alligevel?

Hvis ikke for at drikke,
så hvad du ellers har lyst til.

Det er vist ikke en god idé.

Skræmmer jeg dig?

Nej.

Vi behøver ikke gøre noget,
hvis jeg ikke er din type.

Der er vampyrer ved min dør.

UDEN FOR ET HUS I EN FORSTAD 1987

Det her er toget mod
East Grinstead, -

- som stopper ved Clapham Junction,
East Croydon, Sanderstead, -

- Riddlesdown, Upper Warlingham,
Oxted og East Grinstead.

Mor!

Mor!

Hej.

Hej.

Jeg har købt noget stærkt
til sådan en aften her.

Nej tak.

Skal vi gå?

Hvorhen?

Hjem.

Hun bliver ellevild
over at se dig.

- Gæt, hvem jeg fandt i parken?
- Er det ham?

Ja, det er helt sikkert ham.
Se hans øjne.

Ja, det er dig.

Hej.

Hej.

Stå ikke bare der. Kom indenfor.

Hvor bor du nu? Nok ikke heromkring.

- I London.
- Hvor fornemt. Bor du alene?

- Er det et sted, du ejer?
- Ja, det er bare en lejlighed.

Hvad sagde jeg? Jeg sagde,
han ville klare sig godt.

Det kan ikke være billigt at bo der.

- Hvad laver du?
- Jeg er forfatter.

- Hvad sagde jeg?
- Nej. Jeg er ikke rig eller noget.

Jeg har altid vidst,
du ville blive kreativ.

Hvilken slags forfatter? Jeg er vild med
Stephen King. "Carrie" og "Cujo".

Jeg er ikke rigtig forfatter.

Jeg skriver manuskripter.

Til film.
Og TV, når jeg er nødt til det.

Forfatter.

Hvor spændende. Hvis jeg kendte
naboerne, ville jeg fortælle dem det.

Jeg har altid sagt, at forfattere
ved mindre om verden end alle andre.

Hvad fanden ved du om det?
Du kan knap skrive sammenhængende.

Forfatter.

Vores søn.

Det glæder os meget,
at du klarer dig så godt.

Det bliver sgu for fimset.
Vores dreng er hjemme igen.

Hvad sætter du på?

Det finder du ud af.

Kan du huske din lille, røde bil?

Du elskede den og ville køre rundt
på vejen sammen med de store biler.

- Ja, det er faktisk mit første minde.
- Blev han ramt af en Ford Granada?

Den var mørkegrøn.
Kan du huske det?

Du fløj gennem luften som en kludedukke.
Jeg glemmer det aldrig.

Men der skete ikke noget.
De troede, jeg overdrev på sygehuset.

Hvad med dengang, du gik amok
til fejringen den 5. november?

- Hvor gammel var du? Seks?
- Nej, han var ældre.

Da fyrværkeriet startede, skreg staklen.
Jeg måtte bære ham hele vejen hjem.

- Du faldt i søvn på min skulder.
- Det kan jeg ikke huske.

Du var ude af dig selv.
Du var helt ulykkelig, -

- og vi prøvede bare at få
dig til at nyde fyrværkeriet.

Du har altid været følsom, ikke?

- Måske.
- Er du stadig bange for fyrværkeri?

Nej!

- Du lyder præcis ligesom min mor.
- Ja, han gør.

Har du lagt mærke til det?
Du sagde noget tidligere.

- "Jeg er ikke en rigtig forfatter."
- Sig det igen.

- Tving mig ikke til det.
- Sig det igen.

- Ligesom mormor eller mig selv?
- Ligesom dig selv.

Det var sgu dejligt at se dig igen.
Det vidste vi ikke, om vi kom til.

- Her er du.
- Her er jeg.

Kom snart igen.
En af os vil være hjemme.

Vil du ikke nok?

- Det skal jeg nok.
- Godt.

- Lad os gå indenfor.
- Godnat, skat.

- Hej.
- Hej.

- Jeg beklager det forleden aften.
- Det er okay.

Det skal du ikke tænke på.

- Vi ses.
- Vi ses.

Jeg kan faktisk godt lide whisky,
hvis du har lyst til en sjus ...

Hej.

- Hej.
- Hej.

Hej.

- Vil du indenfor?
- Ja.

- Vil du have noget at drikke?
- Ja. Hvad har du?

Jeg har vodka og øl. Og pot,
hvis du foretrækker det.

Ja, pot er bedre.
Jeg er holdt op med at drikke.

Kan du godt lide at bo her?

Jeg vil synes bedre om det,
når der flytter nogen ind.

Har du nogen venner i nærheden?

Nej, ikke rigtigt.

- Hvad med dig?
- Nej, ikke rigtigt.

De fleste er flyttet fra London.

De vil have en have til ungerne
og bo tæt på bedsteforældrene.

Jeg går ud fra, at du ikke
havde lyst til at flytte?

Nej.

Hvad skulle jeg lave i Dorking?

Det er ikke noget for folk som mig.

Bare for at tjekke. Du er homo, ikke?

- Jo.
- Godt.

Eller bøsse. Jeg kan ikke vænne
mig til at kalde mig homo.

- Det har altid været en fornærmelse.
- Derfor hader vi ordet "bøsse" nu.

Det har altid lydt ...

"Din frisure er bøsset" eller
"den sofa er bøsset".

"Dine kondisko er bøssede",
"din skoletaske er bøsset". Ikke?

"Homo" virker høfligt.
Det er, som om ...

Som om alt det med at
sutte pik er fjernet.

Ja.

Jeg går ud fra, du ikke
er sammen med nogen.

Jeg ser dig aldrig sammen med nogen.

Nej.

Er du tit single?

Om jeg tit er single?

Ja, det er jeg vel.

- Hvad med dig?
- Ja.

Men det er ikke,
fordi jeg ikke har forsøgt.

Hvad siger du til,
at jeg kysser dig?

Det er i orden.

Undskyld.

- Er du okay?
- Ja. Jeg har bare ikke ...

Jeg har ikke gjort det længe.
Jeg skal huske at trække vejret.

Okay. Alt i orden?

Ja.

- Er det dig?
- Ja, desværre.

Du var sød.

Jeg hader billederne af mig.
Jeg var en tyk knægt.

Men når man er tyk, spørger ingen,
hvorfor man ikke har en kæreste.

Vi ville have været venner.

Vi havde pjækket fra fodbold
for at lure på drengene.

- Er det din far?
- Ja.

- Han er flot.
- Ja.

Jeg prøver at skrive om dem.

- Er det dit arbejde?
- Ja.

Hvordan går det?

Det er mærkeligt.

Jeg ser ikke min far ret meget.

Ser du din?

Nej, de døde.

Lige inden jeg fyldte 12.

- Dem begge to?
- Ja, i en bilulykke.

Ikke den mest originale død.

- Det gør mig meget ondt.
- Tak, men det er længe siden.

Det betyder ikke noget.

Nå.

Jeg vil gerne se dig igen.

Ja, okay.

Jeg kan blive her og sove, hvis du ...

Jeg har faktisk en bedre idé.
Ikke i aften.

- Nej, jeg vil gerne se dig igen ...
- Du behøver ikke forklare. Okay?

Okay. Tak.

- Du kom igen, skat.
- Selvfølgelig.

- Du er gennemblødt. Tag det hele af.
- Jeg tager ikke tøjet af.

Hold nu op, det er bare mig.
Op med armene.

Jeg kommer det i tørretumbleren.

Det er kun mig, der er her.
Er det okay?

- Ja, selvfølgelig.
- Godt. Der er så meget, jeg vil vide.

Gå op og skift tøj.

Du godeste. Hvor er det spændende.

- Der er vel intet, du kan passe?
- Niks.

- Jeg har noget af din fars tøj med.
- Okay.

Tag det af også, så kommer
jeg det i tørretumbleren.

Tag det nu af, Adam.

Helt ærligt.

Se dig engang.

Hvad er der?

Du var kun en dreng.

Og det er du ikke længere.

Nej.

Du ser helt anderledes ud,
men det er stadig dig.

Jeg troede, du ville være mere behåret.
Ligesom din far.

Beklager.

- Jeg kan godt lide et behåret bryst.
- Okay.

- Ved du, hvem du minder mig om?
- Hvem?

- Du ligner min far på en prik.
- Er det rigtigt?

Sådan som jeg husker ham,
da jeg var lille.

Hvor er det skørt.

Det er som at se jer begge to samtidig.

Jeg har lavet din livret.

Jeg sætter vand over til te, og
så kan du fortælle mig det hele.

- Det er lækkert.
- Godt.

Jeg må ikke spørge for din far,
men du har ingen vielsesring på.

Har du en veninde?

Jeg forestiller mig, hun har brunt hår,
ikke er for tynd og selvfølgelig klog.

Nå?

- Hvad?
- Har du det?

Nej, jeg har ingen veninde.

Det er en skam.

Jeg har ingen veninde,
fordi jeg ikke er til kvinder.

- Hvad mener du?
- Jeg mener ...

At jeg er bøsse.

- Altså homoseksuel?
- Lige præcis.

- Er det rigtigt?
- Ja.

- Siden hvornår?
- Det har jeg været i lang tid.

- Hvor lang tid?
- Altid.

Du ligner ikke en bøsse.

- Det ved jeg ikke, hvad betyder.
- Du ved godt, hvad det betyder.

Nu er du nok glad for,
at du ikke kender naboerne.

Jeg må indrømme,
at jeg er lidt overrasket.

Jeg ved ikke helt,
hvad jeg synes om det.

- Troede du ikke, det var muligt?
- Nej, selvfølgelig ikke.

Hvem vil tænke sådan om sit barn?
Ingen, jeg kender.

Jeg har det helt fint med det.

- Er folk ikke modbydelige mod dig?
- Nej.

- Det er anderledes nu.
- Så de er ikke modbydelige?

Ikke åbenlyst i hvert fald.

Ved alle det? Er du åben om det?

I boghandlen på hovedgaden?

Det kommer an på gaden.

Ja. Alle ved det og
har det fint med det.

Vil du ikke giftes og have børn?

Jeg kan godt få børn.
Mænd kan gifte sig. Også kvinder.

- Med hinanden?
- Ja.

- Hvorfor?
- Hvad mener du?

Man kan ikke både blæse
og have mel i munden.

- Vil du gerne giftes og have børn?
- I lang tid var det ikke muligt.

Så det kunne ikke betale sig
at ville giftes og have børn.

Den er kold.

- Er du okay?
- Jeg har det fint.

Sikker?

Jeg har aldrig vidst, hvad der
foregik i dit sære lille hoved.

Du stak altid af. Kan du huske det?

Ja.

Engang nåede du helt hen på stationen, -

- men havde mistet pengene til billetten.

- Kan du huske det?
- Ja. Det var farmors fempundseddel.

Hvor ville du hen?

Aner det ikke.

Til London, går jeg ud fra.

London?

Gudfader.

Engang nåede du til enden af haven,
men skar dig på en mælkeflaske -

- og kom løbende tilbage
med blod på trøjen -

- og bankede løs på
vinduet for at komme ind.

Der er arret.

Det kan lige anes.

Det siges at være et meget ensomt liv.

Det siger man ikke mere.

Så du er ikke ensom?

I så fald er det ikke,
fordi jeg er bøsse.

Ikke rigtigt.

Ikke rigtigt.

Og hvad med den frygtelige sygdom?

Jeg har set gravstenene i nyhederne.
Bør jeg være bekymret for det?

Nej. Gudfader.

Det hele er anderledes nu.

Det hele er anderledes.

Det ved jeg jo ikke noget om.

Dit tøj må være tørt nu.

Du kan tage havregrynskagerne med,
hvis du vil. Jeg spiser dem ikke.

Hvad er der i vejen?

Jeg har det fint.

Jeg er bare lidt forkølet.

- Du er varm.
- Ja.

Jeg var bare ...

- Jeg var bare ude i regnvejret.
- Okay.

Skal jeg ikke fylde badekarret? Der
er intet, et varmt karbad ikke kan klare.

- Jeg bryder mig ikke om karbad.
- Hvem kan ikke lide karbad?

Du skal ikke være genert over for mig.

Det er nemmere sagt end gjort.

- Skal jeg lukke øjnene?
- Ja tak.

Hjælper det?

Ja.

Jeg har tænkt på dig hele ugen.

Jeg tænkte på at se dårligt
fjernsyn med dig en fredag aften.

Spise takeaway i din sofa.

Se gamle afsnit af "Top of the Pops",
fra før jeg blev født.

Jeg tænkte også på noget andet.

- Jeg tænkte på at kneppe dig.
- Er det rigtigt?

Eller at du knepper mig.
Det er lige meget.

Kan du lide det?

Ja.

Alle behøver ikke kunne lide at kneppe.

Det kunne jeg ikke i lang
tid af indlysende årsager.

Indlysende årsager?

Jeg troede, at jeg ville dø,
hvis jeg kneppede nogen.

Det er nok svært for dig
at forestille dig, ikke?

Lidt.

Kom så.

Du sagde forleden, at du
ikke ser din far ret meget.

Ja.

- Hvad med din mor?
- Det er det samme.

Hvorfor? Ved de, at du er homo?

Ja, selvfølgelig.

- Har de det fint med det?
- Ja, det har de det fint med.

De er meget gammeldags.

De har det nok mindre fint
med det, end man bør.

Men de har vænnet sig til det,
hvis man bare ikke siger det så meget.

Man kan sige, at jeg er ...

... havnet ude på kanten.

Eller næsten ude på kanten.
Jeg er røget ud over kanten.

- Hvad betyder det?
- Jeg er i udkanten af familien.

Min søster og hendes børn og min storebror,
der lige er blevet gift ...

... har alle sammen en plads i midten.

Det er okay.

Hvorfor er det okay?

Fordi ...

... jeg ikke tager hjem ret tit.

Gør det dig ked af det?

Nej, jeg tror, det er uundgåeligt.

Hvorfor?

Jeg har altid følt mig fremmed
i min egen familie.

Da jeg sprang ud, kom der bare
en forklaring på den forskel.

Så til syvende og sidst er
det ikke rigtig nogens skyld.

Hvad er der i vejen?

Det er pudsigt ...

Situationen er bedre nu.
Selvfølgelig er den det ...

... men der skal ikke meget til,
før man har det ...

... ligesom dengang, helt hudløs.

Er jeg stadig varm?

En smule.

Vil du blive her og sove?

Hun kommer sikkert snart.

Det er okay.
Jeg vil bare gerne tale med hende.

Ja, det ved jeg godt.

Det var din morfars yndlingsplade.

Jeg brød mig ikke om den dengang,
men jeg er kommet til at holde af den.

Hvis din mor skal gå helt amok,
skal du bare ødelægge den.

Sid ned, knægt.

Har hun fortalt dig det?

Jeg var bange for,
du ikke ville komme igen.

Du kender din mor.
Du må ikke være for skuffet over hende.

Det er jeg ikke.

Hun skal bare have styr på sit hoved
og alt det, hun havde forestillet sig.

Hun indser snart, at det
ikke handler om hende.

Hvad med dig?

- Hvad mener du?
- Hvad synes du?

Det kom ikke som et chok.

Du har altid været svanset.

Du kunne sgu ikke kaste en bold,
selvom jeg prøvede at lære dig det.

- Du får mig til at lyde som en kliché.
- Kan du kaste en bold?

- På ingen måde.
- Der kan du bare se.

- Ville du ønske, jeg havde vidst det?
- Det ved jeg ikke.

Jeg hørte dig græde på
dit værelse efter skole.

Drillede drengene dig?

- Ikke kun drengene.
- Hvad gjorde de?

De kaldte mig en pige,
nægtede at lege med mig, -

- stak mit hoved ned i toilettet
og skød tegnestifter efter mig.

Gudfader.

Ja, altså ...

Børn er nogle små røvhuller, ikke?

Hvorfor kom du ikke ind,
hvis du hørte mig græde?

Hvorfor fortalte du mig ikke,
hvad der foregik i skolen?

Du skal svare først.

Vær ærlig.

Jeg ville ikke opfatte dig som en,
andre ville være efter.

Hvis jeg havde gået på din skole,
havde jeg også været efter dig.

Ja, det var nok også,
hvad jeg tænkte.

Det var derfor, jeg ikke fortalte,
hvad der foregik i skolen.

Nå ...

Da hun fortalte mig det ...

... kom jeg til at tænke på
alle vores vittigheder ...

Vi parodierede din engelsklærer
med hans løse håndled.

Du gentog, at jeg ikke måtte sidde
med benene over kors som en kvinde.

Gjorde jeg det?

Ja, jeg tænker stadig på det, hver
gang jeg lægger benene over kors.

- Jeg har også gode minder.
- Det håber jeg fandeme, du har.

Du elskede at pynte juletræ.

Du var vild med det hvert år.

Og du lod mig altid sætte
feen på toppen af træet.

Undskyld, jeg ikke
kom ind, når du græd.

- Det er okay.
- Nej, det er ikke okay.

Jeg forstår det godt, far.

Det er længe siden. Hold op!

Må jeg give dig et kram nu?

Meget gerne.

Det skal nok gå, min dreng.

Efter det her ...

... så vil jeg i byen.

Dig ...

... og mig sammen.

Ud i verden.

- Hvad vil du have at drikke?
- En fadøl.

Tak.

Undskyld.

Undskyld.

Undskyld.

- Jeg har savnet den her følelse.
- Jeg kan ikke høre dig.

- Danser du?
- Hvis jeg er fuld nok.

Så lad os drikke os fulde.

Kom så.

Ja.

- Hvor har du det fra?
- Jeg fandt det i min pung.

Gud ved, hvor længe det har ligget der?

- Jeg tror, det er ketamin.
- Er det rigtigt?

- Har du prøvet det før?
- Nej.

- Vil du passe på mig?
- Jeg skal gøre mit bedste.

Alt kan ske. Nu venter en
halv time med gode sange.

Her kommer det andenhøjest
placerede nye nummer.

På fjerdepladsen Pet Shop Boys med
"You Were Always on My Mind".

- Hej.
- Adam? Hvad er der i vejen?

- Du er brandvarm. Han er brandvarm.
- Hvad?

Værsgo.

Kom nu.

Gør plads, gør plads.

måske holdt jeg ikke om dig

når du var trist indeni

og jeg har aldrig fortalt dig

at du gør mig lykkelig

følte du dig som nummer to

at jeg så den anden vej

jeg tænkte altid på dig

jeg tænkte altid på dig

sig mig

at din kærlighed ikke er død

giv mig

en chance for at gøre dig glad

gøre dig glad

Stil jer sammen.
Er I klar? Jeg trykker på knappen.

Så er det nu.

- Glædelig jul.
- Glædelig jul.

- Så er det nu!
- Glædelig jul!

Er det her virkeligt?

- Føles det virkeligt?
- Ja.

Der kan du bare se.

- Men hvor længe?
- Det kan jeg ikke svare på.

Vi bestemmer ikke,
hvornår det er slut.

- I går ikke nu, vel?
- Hvor skulle vi tage hen?

- Hen til familien Walsh.
- Familien Walsh?

- Familien Walsh.
- Nej. Vent.

- Lov mig, at I ikke går nu.
- Det lover jeg.

Vi ligger og sover inde ved siden af.

Det lover jeg.

Okay?

Læg dig til at sove.

Åh nej.

Hvad er der, skat?

Jeg kan ikke sove.

Vil du ligge hos os?

- Må jeg det?
- Selvfølgelig.

Her lugter stadig på samme måde.

Du kom listende hver nat og sagde,
at du ikke kunne sove.

Altid bange for noget.

At mordere skulle bryde ind eller
hundegalskab eller atomkrig.

- Får folk stadig hundegalskab?
- Nej.

Jeg længtes efter, at du blev stor,
så jeg kunne få en god nats søvn.

Undskyld.

Hvad siger du undskyld for?

Det er mig, der skal sige undskyld.

Jeg skulle have nydt, at
du drev mig til vanvid.

Hvor kom du hen?

Bagefter, du ved.

Jeg boede hos mormor.
Hun tog mig med til Dublin.

Det tænkte jeg nok.

Hvorfor boede du ikke hos hans familie?
Hos farmor May?

De sagde, hun var for ulykkelig.

- Over hvad?
- Hun havde mistet sin søn.

Men min mor havde det fint med
at miste sin eneste datter?

Hun havde det ikke fint.

Tænk, at hun skulle tage sig
af dig i stedet for mig.

Lever nogen af dem stadig?

Nej. Selvfølgelig ikke.

Hvordan havde du det derovre
sammen med min mor?

Passede du bedre ind i skolen?

Det sørgede jeg for at gøre.

Jeg kan ikke bære, at vi ikke var der,
da du havde mest brug for os.

- Jeg var der heller ikke inden da.
- Nej, det passer ikke.

Jeg var ikke ligefrem
verdens bedste mor, vel?

Men jeg tror, at jeg ville være
blevet bedre til det med tiden.

Hvis jeg havde haft tid.

Da jeg var teenager ...

... eller endda senere,
da jeg var i 20'erne ...

... så planlagde jeg det hele.

Hvad mener du?

Hvad vi ville have gjort sammen.

I nøje detaljer.
Ture i Whitgift-centret, -

- fødselsdage, ture til London ...

... planetariet, London Dungeon.

- Det har jeg altid villet besøge.
- Det ved jeg godt.

Ferier, vi ville være taget på.

- Tog vi til Disneyland?
- Ja, da jeg var 14 år.

Det regnede uafbrudt, og
de lukkede Space Mountain.

Og vi skændtes hver dag.

- Hvorfor skulle vi skændes?
- Det gjorde alle med deres forældre.

De skændtes og lod, som om
de ødelagde hinandens liv.

Blev vi gode venner igen?

Nej, det behøvede vi ikke.

Vi var sammen ...

... så det betød ikke noget.

Er du okay?

Nej.

Det skal nok gå, min dreng.

Det skal nok gå.

Hvad laver du her?
Du skal ikke være her.

Mor!

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

- Hvilken dag er det?
- Søndag.

Hvorfor er det ... Hvordan ...
Hvorfor er det stadig søndag?

Du kaldte på dine forældre
igen og igen på natklubben.

Jeg vidste ikke,
hvad jeg skulle gøre, -

- så jeg tog dig med hjem og lå
hos dig, til du faldt i søvn.

Du så meget bange ud.

- Det er jeg også.
- Kom her.

Kom her.

Det skal nok gå.

Jeg er her. Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Jeg sov i deres seng den aften,
hvor de gik i byen.

Jeg skulle have været med.

For at skåle julen ind
hos familien Walsh.

Ved midnatstid ...

... kom der to betjente,
en mand og en kvinde.

Han havde smukke, venlige øjne -

- og kraftige, mørke skægstubbe,
der så ud, som om de var malet på.

Det var isslag, og bilen skred ud.

De havde begge to drukket ...

Min far døde øjeblikkeligt,
men min mor blev kørt ...

... på hospitalet og
døde et par dage efter.

Fik du lov til at se hende?

- For at tage afsked?
- Ja.

Nej.

Min mormor mente,
det ville skade mig.

Min mor var røget gennem
forruden og havde mistet et øje.

- Så hun var ret smadret.
- Gudfader.

Ja.

Jeg ledte efter øjet.

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg ville
ikke have, at en anden fandt det.

Jeg troede, det ville
ligge i vejkanten.

Og stirre på mig. "Hej."

Men jeg fandt et lille
stykke glas fra forruden.

Jeg mente, der var blod på det,
men det passer måske ikke.

Sygeplejersken sagde, at min mor
vågnede, lige inden hun døde.

Hun må have været helt forvirret.
Hun kunne næsten ikke se, -

- og min far og jeg var der ikke.

Jeg kan ikke forestille mig,
hvordan du må have haft det.

Hvor ensom du må have været.

Ja, men jeg havde altid været ensom.

Selv inden det.

Det var en ny følelse.

Ligesom ...

... en skræk ...

... for, at jeg nu altid
ville være alene.

Og som jeg blev ældre,
blev den følelse bare ...

... styrket.

Som en konstant knude her.

Da jeg mistede dem, blev det bare
rodet sammen med alt det andet ...

... med at være bøsse ...

... og bare føle ...

... at fremtiden ikke betyder noget.

Giver det mening?

Ja.

Jeg ved, hvor let det kan være
at blive ligeglad med sig selv.

Ja.

Ja.

Adam.

Vil du tage med mig?

Hvorhen?

Lad mig bare vise dig det.

- Hvis hus er det?
- Mine forældres.

Ja. Hvem bor her nu?

Det er okay. Bare rolig.

Hallo?

Adam.

Hallo?

- Hvor er de?
- Hvem?

Hallo?

- Hvem?
- Mine forældre.

Det er vores hus,
vores køkken, vores tapet.

Det er vores bord, hvor vi spiste
fish and chips hver fredag aften.

- Lad os tage hjem.
- Det her er mit hjem.

- Mor? Far?
- Hør her. Lad os tage hjem.

- Se på mig.
- Tag du hjem. Jeg skal ikke med.

Hvor er de? Hvor er de?

Mor?

- Adam.
- Far?

Kan du se dem?

Luk mig ind. Kom nu.

Luk mig nu ind.

Luk mig nu ind.

- Jeg tror ...
- Han må holde op.

Han må komme videre.
Han kan ikke komme her.

- Vi lader ham ikke komme videre.
- Jeg tror, vi hjælper ham.

- Det er for hurtigt.
- Det er ikke normalt.

Hvorfor lukkede I os ikke ind?

- Hvor er han? Er Harry her?
- Nej.

Men vi så ham godt.

Men I skulle møde ham.

- Sådan fungerer det her vist ikke.
- Men han var en flot fyr.

Er han din særlige ven?

Mener du, om han er min kæreste?
Du må gerne sige det.

Okay. Er han din kæreste?

Det ved jeg ikke.

Er du forelsket i ham?

Hvorfor er det så mærkeligt?

Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig
været forelsket før, så ...

Ikke rigtigt. Så det her ...

Jeg ved ikke, om det her er det.

Skat.

Han lader i hvert fald til
at holde meget af dig -

- efter min uforbeholdne mening.

Kunne du godt tænke dig
at være forelsket i ham?

Ja?

- Min dreng, vi er nødt til ...
- Nej. Du må ikke sige det.

- Du må ikke sige det.
- Det er vi nødt til.

Mig og mor tror, det er bedst,
hvis du ikke besøger os mere.

Javel.

Jeg ved, at du bare vil
blive ved med at komme.

Og vi kan se, hvordan
det påvirker dig.

- Det påvirker mig ikke.
- Jo, det gør.

- Det lader dig ikke komme videre.
- Så kommer jeg ikke så tit.

Jeg kommer en gang om året.
Jeg kommer til jul.

Du må have vidst, det ikke
ville vare for evigt.

Det beder jeg heller ikke om.
Jeg vil bare ...

Det har ikke været længe nok.

Det har langtfra været længe nok.

Det ved jeg godt, men det ville
det aldrig kunne være, vel?

Hør her. Jeg har fået en idé.

Hvad med ...

Hvad med at vi tager hen til
dit yndlingssted i hele verden?

Jeg er sikker på, der stadig er åbent.

- Det næstbedste efter Disneyland.
- Det er sgu også billigere.

Hvad siger du?

Vi vil gerne have familietilbuddet.

- Det er meget mad.
- Det er i orden.

- Jeg er ikke ret sulten.
- Det er jeg heller ikke.

- Jeg vil spørge dig om noget.
- Nej, lad være.

- Gik det hurtigt?
- Du skulle ikke spørge.

- Hvad hvis vi led?
- Hvilken forskel gør det?

Det gik hurtigt.

Gjorde det? Med os begge to?

Du virker ikke sikker.
Nu må du ikke lyve.

Det gik hurtigt. Det gik meget hurtigt.

- Godt så.
- Ja.

Det er på en måde en lettelse.

Det har ligget mig på sinde.

Hvad skal vi sige til hinanden?

Jeg har ikke meget lærdom at dele ud af.

Adam er ældst, så måske
burde han dele ud.

- Måske skal vi ikke sige noget.
- Måske.

Men det har gjort os meget
stolte at lære dig at kende.

Jeg har intet gjort
at være stolt over.

Men du har klaret dig igennem
nogle svære tider, -

- og du er her stadig.

Det er vi stolte af.

Ja.

Far?

Bliv her. Bliv her lidt længere.

- Nej, det går ikke, min dreng.
- Jeg elsker dig, skat.

Gør du det?

Nogle gange var jeg
ikke helt sikker.

Trods vores problemer er jeg glad
for, vi var sammen til sidst.

Også jeg.

Nå ... jeg ved godt, at jeg
ikke var god til at sige det.

Jeg kunne ikke få ordene frem.

Men jeg elsker dig meget højt.

Endnu mere nu, hvor jeg kender dig.

Det er vigtigt, at du tror på mig.

Det gør jeg.

Og jeg elsker dig meget højt ...

... far.

Far ... Hørte du det, far?

Er du der, Adam?
Hvorfor kan jeg ikke se dig?

Jeg er her, mor.

Nå, der er du.

Jeg kan mærke dig.

Din hud er dejligt varm.

Hør nu efter.

Du skal love mig, at du vil
gøre et forsøg med ham Harry.

- Ja.
- Jeg ville have syntes om ham.

Han har måske brug for
at blive passet lidt på.

Han har et meget trist ansigt.

- Hører du efter?
- Ja, jeg hører efter.

Det er godt.

Jeg håber, I vil gøre
hinanden lidt gladere.

Sådan en god og blid dreng.

- Velbekomme.
- Tak.

Harry?

Hvad laver du hernede?

Jeg ville finde dig.

Hvorfor er du her?

Jeg tog afsked med dem
og ville tale med dig.

- Det skal nok gå.
- Nej.

Jeg var så bange den aften.
Jeg ville bare ikke være alene.

Det ved jeg godt.

Undskyld.

Jeg var for bange ...

... til at lukke dig ind.

Jeg ligger derinde, ikke?

- Lad os gå ovenpå.
- Nej, du skal bare fortælle mig det.

For jeg kan lugte det. Jeg kan ...

... smage det i halsen.

Hvorfor har ingen fundet mig?

Hvor var min mor og far?

- Jeg fandt dig.
- Du skal ikke se mig sådan derinde.

Du er ikke derinde.

Du er ikke derinde.

Du er her.

Du er her.

Du er her.

Hos mig.

Lad os gå ovenpå.

Jeg så hende. Din mor.

Og din far inde i huset.

- De så også dig.
- Gjorde de det?

Min far siger, du er en flot fyr.

De ville have elsket dig.

- Det ville de begge to.
- Det er godt.

Fik du sagt det,
du gerne ville sige?

Det ved jeg ikke,
men jeg var sammen med dem.

Det er godt, at I var sammen.

Ja.

Jeg er bange.

Det ved jeg godt.

Men jeg er hos dig.

Lad det ikke blive
filtret sammen igen.

- Okay, kom så.
- Okay.

Her er stille.

Jeg har aldrig kunnet
holde stilheden ud her.

Vil du sætte en plade på?

- Hvad vil du høre?
- Du vælger.

"Jeg vil beskytte dig mod
den onde skurk ...

... og holde vampyrerne fra din dør."

BASERET PÅ ROMANEN "SKYGGELANDET" AF
TAICHI YAMADA

Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service