Original subtitles

Tanken om mord vækker ofte tanken om havet og matroser.

Efter tanken om havet og mord følger tanken om kærlighed og seksualitet.

Halløj! Det er lukketid. Hørte du det, Robert? Vi lukker.

Så lås døren. Robert bliver med mig.

Hvad sagde du?

Du hørte mig. Robert bliver med mig i nat.

- Hvad siger du til det? - Til hvad?

- Hun er stadig din kone. - Burde jeg være jaloux?

- Det ville være normalt. - Muligvis. Men hvad er normalt?

Vi har en pagt.

Lysiane gør, hvad hun har lyst til, og jeg gør, hvad jeg vil.

Det er vigtigt for mig.

- Chicago. - Javel.

Jeg vil spå for ham. Ikke også, min ven?

- Jeg håber, du ved, hvad du gør. - Jeg ved, hvad jeg vil.

- Du taber. - Lad os tage et glas til.

- Du har en bror. - Og hvad så?

- Du har aldrig nævnt ham. - Hvorfor skulle jeg det?

I ligner hinanden meget, ikke?

Det plejer folk at sige, men det passer ikke.

- Querelle er matros. - Det passer måske.

Og I elsker hinanden mere, end I har lyst til.

Vrøvl. Vi er brødre. Det er det hele.

- Hvorfor ryster du på hovedet? - Jeg ved ikke hvorfor.

Men din bror er i alvorlig fare.

I fare? Hvilken slags fare?

I fare for at finde sig selv.

Det er svært at gå forbi skuldrene, profilerne, krøllerne-

- og de stærke fyre uden at tro, de er i stand til at begå mord.

- Vi er endelig i land. - Damer.

Saftige fisser. Varme og våde.

- Har du været i Brest før? - Hvorfor?

De har verdens mest snuskede bordel.

- Feria. - Ja. Det hedder det.

- Kender I det? - Jeg har kun hørt om det.

- Hvad har du hørt? - Ikke noget præcist.

Det siges, man skal kaste en terning med chefen for at få en luder.

- Nono. Det er chefens navn. Nono. - Lige præcist. Nono.

Hvorfor skal man kaste en terning?

Sådan er reglerne. Hvis du vinder, kan du vælge.

Hvis du taber, skal chefen knalde dig først.

- Virkelig? - Ja.

Og der er sikkert mange fyre, som kan lide at tabe.

- Hvis de tænder på det. - Ja, ikke?

Når jeg har udholdt ensomheden på grund af min særhed længe nok-

- kan jeg måske holde en af fyrene med deres modighed og styrke-

-mod min krop.

Men jeg tør knap tro på det.

Med tårer i øjnene takker jeg Gud for at have givet mig denne plads.

Mine tårer gør mig blød.

Jeg smelter med våde kinder. Jeg gynger.

Jeg ruller i bølger af ømhed for drengene og deres hule kinder.

Querelles store lidenskab er hans egen krop.

Det er, som om han spejler sig i sit eget billede.

Han ser på sig selv som gennem et forstørrelsesglas.

Han gransker de små hændelser som en entomolog.

Hvor glinsende er hans krop i pragten af hans stolte bevægelser?

- Ja? - Deres støvler, sir.

Stil dem der.

- Ellers andet, sir? - Nej, tak.

Eftersom de selv benægtede det-

- var den underlige lighed mellem dem kun fascinerende for andre.

De mødtes om aftenen så sent som muligt.

Ikke langt fra det værelse, hvor deres mor havde levet i fattigdom.

De mødtes måske igen af kærlighed til deres mor-

- men på så dybt et niveau, at de slet ikke kunne se det.

- Hvor længe har du været i Brest? - Siden i går.

- Jeg forventede ikke at se dig her. - Jeg er ejerindens elsker.

Lysiane.

Det har jeg været i et halvt år.

- Hvad med hendes mand? - Han har andre interesser.

Hvorfor kom du her?

Jeg er her på forretninger. Jeg leder efter en kunde.

- Opium? - Ja, lige netop.

Tag det roligt. Tal med Nono. Jeg kan præsentere dig.

- Hvad med strømeren derovre? - Ham? Han hører til inventaret.

Han er ikke strømer. Han er sikkerhedsgarant.

Det er min bror Querelle. Han har et forretningstilbud.

Han er i orden.

- Hej. - Hej.

- Godaften. - Hvad drejer det sig om?

- Opium. Fem kilo. - Ti tusind dollars.

Det er en aftale.

- Kontant. - Selvfølgelig.

Querelle var fanget i Marios blik.

Det var ikke kun indifferent. Marios blik var isnende koldt.

Samtidig var Querelle forbavset over chefens utrolige styrke-

-og strømerens skønhed.

Han havde aldrig før oplevet den ægte rivalitet-

-som han mødte i disse to.

Der er ikke noget skummelt over det, vel?

Du har intet at bekymre dig om. Kom med varerne, så får du pengene.

Tag dig ikke af Mario. Han er en del af inventaret.

Querelle tvivlede ikke på, at denne mand herskede-

-over et jordisk rige.

Men kunne en betjent være så pæn og så rig?

- Lad os drikke et glas. Salut. - Salut.

Hvornår kommer du tilbage?

Jeg skal først hente varerne, men jeg ordner det.

Jeg vil ikke blandes ind i noget og brænde fingrene.

Vil du danse med mig?

Ja, hvorfor ikke?

Jeg hedder Lysiane. Jeg ejer det her sted.

Det mener du ikke. Jeg er Roberts bror.

Det ved jeg.

Hvad tænker du på, Querelle?

Jeg har lagt mærke til Marios autoritet-

-og hans objektive bevægelser.

Sådan en objektivitet skjuler en fuldkommen magt-

- som hersker over en ubestridelig moralsk autoritet.

En perfekt social organisation.

Salut.

Du vinder.

Du ser sur ud. Det er ikke min skyld, min søster ikke kom.

- Du kunne have arrangeret det. - Nej, Gil. Jeg sværger.

Du ved udmærket, jeg godt kan lide Paulette.

- Kan du lide hende? - Synes du, det er sjovt, Roger?

Sig det, hvis du synes, det er sjovt.

Du ved det godt.

Jeg vil virkelig gerne have din søster.

Forestil dig, hvordan jeg ville tage hende sådan her.

Gil. Du er Gilbert Turko. Polak.

Du er ny som stenhugger, og du bliver ofte hidsig.

Hun tænder mig virkelig.

Jeg drømmer om at knalde hende. Du har det samme ansigt.

Du har de samme øjne. Det er synd, du ikke er hende.

Hvad har du tænkt dig at sige til hende?

Jeg forsøger at få hende til at komme i morgen.

Ung mand har brug for fyre med store pikke.

Querelle var ikke vant til den tanke, at han var et monster.

Han var en ung mand, som var bange for at være alene.

Fanget i de levendes verden.

Bravo, bravo.

For en lille pige synger du, som om du var en stor dreng.

Skynd dig. Følg efter din pige. Ellers drukner hun sig bare.

- Det er godt at se dig. - Hvorfor?

- Jeg har et job til dig som i Beirut. - Opium?

Netop.

Jeg går i land i morgen eftermiddag.

Om aftenen kaster jeg et reb over muren til højre for toldhuset.

Klokken seks fastgør du en pakke og går tilbage gennem tolden.

- Vi ses senere deroppe. - Hvor meget?

Tre hundred.

Okay.

Kærlighed er måske en morderisk fælde.

Og hvis det er sandt, lokker Querelle mig så ind i den?

Og mig? Når jeg en dag drukner i mine følelser for Querelle-

-vil en alarm så ringe for mig?

Vi ønsker, I skal forstå, at matrosen Querelle-

- var født i den ensomhed, som officeren selv var fanget i.

Han mindede om englen i Åbenbaringens Bog-

-hvis fødder hviler på vandet.

Jeg vil ønske, Querelle afslører sig-

- som en skurk under sit kongelige ydre.

Jeg vil ligge for hans fødder og kysse hans tæer.

En soldat, som var faldet under en kamp-

- bad sin fjende, som gjorde sig klar til at give det dræbende slag-

- om at vente, til han havde vendt sig om-

- fordi hans ven ikke måtte finde ham med et sår i ryggen.

Plutarch "Om kærligheden."

Vi indså gradvist, at Querelle, som var trængt ind i os-

- udviklede sig i vores sjæl og tog det bedste i os.

Efter at have opdaget det om ham-

- ønskede vi, han skulle blive helt for de oprørske.

Dine papirer, tak.

Mens han forfølger sin skæbne, skal vi se, hvordan han fuldfører-

- det, som synes at være hans egen vilje og endeligt.

Følgende scene skal illustrere det, som afslørede Querelle for os.

Det kan næsten sammenlignes med en hjemsøgelse.

Okay. Du kan gå.

Min bror ordner det hele. Bare rolig. Han er i Brest på Feria.

På Feria? Mener du det?

- Man siger, det er et sært sted. - Du skal ikke tro på alle løgne.

Du ved godt, hvad folk siger.

Hvad så?

Han har et forhold til ejerinden.

Strømeren er dækket af smykker.

Jeg viser ikke mine smykker frem.

- Chefen tager vist også for sig. - Han kan måske godt lide det.

Hvis han spurgte dig, ville du så gøre det med ham?

Hvorfor ikke, hvis jeg havde lyst? Jeg har gjort værre ting.

Du ville blive tændt af min bror og være sammen med ham.

- Jeg ville ikke kunne lide det. - Jo, det tror jeg.

Vil du have en smøg?

Nono vil kunne lide dig. Du er en nuttet fyr.

Han ville ikke have en chance.

- Ville jeg have heldet med mig? - Hold op med det lort.

Querelle lyttede til den musik, der spillede for ham.

Det var de dødes musik.

Han svøbte sig i forsigtighed og ventede på englenes straf.

På mystisk vis vidste Querelle, at intet var afgjort.

Han skulle udføre den sidste formalitet:

Sin henrettelse.

Hvad er der med Lysiane, som gør dig så ophidset?

Forklar mig det.

Det er ret enkelt.

Jeg kan lide hende.

Okay. Reglerne er: Hvis du vinder, er hun din, og hvis ikke er du min.

Niogtyve.

Femogtyve.

Du har tabt.

- Det er en dødsdom. - Hvad sagde du?

Ingenting. Men vi kysser ikke.

Selvfølgelig ikke.

Du får kun min røv. Det er det hele.

Ja, det er det hele.

Er du klar?

Du skal være forsigtig.

- Det er nok ikke helt smertefrit. - Tag det roligt.

Det er ikke første gang, du er blevet knaldet.

Det er første gang. Du må tro på mig.

- Prøv ikke noget underligt med mig. - Hold nu op med at lade som om.

Tror du, jeg er en idiot? Jeg så, du fuskede med terningen.

Det er nok. Husk på, jeg ikke har bedt dig om det.

- Læg dig ned! - Nej, jeg ville have din kone.

Kom nu.

Godt.

- Har du sejlet? - Jeg var Zephir.

- Zephir? - Legionær i en fængselsenhed.

Læg dig på bordet.

Skynd dig nu lidt.

Det er sådan, jeg kan lide dig.

Det gør ikke ondt. Det må jeg erkende.

Du kan det her.

Sådan der.

Godmorgen, kaptajn.

Hej, Querelle. Du gør et fremragende job.

Uden at sige noget til mig har du tilbudt dine tjenester.

- Hvem har bedt dig om det? - Ingen, sir.

- Vil du ikke hellere arbejde for mig? - Jo, helt klart.

Men jeg ville hjælpe en af mine venner.

Han kunne have bedt en anden.

Du er smuk sådan her.

Er det behageligt at indånde kulstøv?

Nej, sir.

- Men... - Ja? Hvad ville du sige?

Ingenting, sir.

Var der andet, sir?

- Nej. Hvorfor? - Jeg spørger bare.

- Hvad har du tænkt dig nu? - Jeg står til Deres tjeneste.

- Men mine venner er dernede. - Fint. Du kan gå.

- Din bror er en lækker, lille sag. - Hvad mener du?

- Det gik godt med ham. - Med forretningerne?

Det gik også godt, men jeg talte om noget andet.

Med Querelle? Det vidste jeg ikke.

Det passer, men du må ikke tale om det.

- Heller ikke med ham. - Hvorfor ikke?

Jeg er ligeglad, men jeg tror ikke, du har knaldet Querelle.

Jeg sværger. Jeg bollede ham i røven.

Da jeg trak mig ud, var den dækket af lort.

Jeg har gjort det med alle, undtagen med dig.

Jeg vil ikke have dig.

Nu kan jeg sige, min kone går i seng med røvhuller.

Du er en undtagelse, og jeg ved ikke hvorfor.

Vi kunne have gjort det, men jeg ville ikke.

Du interesserer mig ikke det mindste.

Du er ikke grimmere end de andre. Jeg er bare ikke interesseret.

Du er lidt for skør til mig.

Det burde du vide.

Hvordan går det, Mario?

- Godt nok. Hvad med dig? - Fint.

Salut.

- Hvad smiler du ad? - Ikke noget særligt.

Det er måske, fordi jeg knaldede Roberts bror.

- Det mener du ikke. Virkelig? - Det var ikke Robert, men hans bror.

Se på Nono. Nogle gange er han så feminin.

Især når han laver en af de der søde, fjollede bevægelser.

Den her Querelle er helt i orden.

- Hej, Nono. - Querelle.

Lad os gå udenfor.

Er det det, du ville?

Røvpuler!

Og så med en neger!

De to brøde lignede hinanden mere og mere.

Deres skænderi mindede mere om et kærlighedsdrama.

Sig det igen! Kald mig en røvpuler!

- Sig det igen! - Jeg siger det ikke.

Jeg har krydset vinstokkenes flod, og jeg kommer til din bred.

Det bliver svært, bror. Jeg kan mærke din modstand.

Hvad var det, du sagde?

Spring nu. Tænk ikke på min smerte.

- Vær dig selv. - Jeg er ved at blive det.

Sænk stemmen. Jeg er tættere på nu.

Jeg elsker dig mere end mig selv. Mit had er kun camouflage.

En farlig melankoli tiltrækker mig, men kampen adskiller os.

Min latter er solen, og den driver dine skygger væk.

Jeg søger nattens dolke. Jeg sætter barrikader op.

Min latter låser mig inde og skubber mig væk fra dig.

- Du er smuk. - Du er også smuk.

Vær stille.

Vi skal ikke fortabe os i en perfekt harmoni.

- Puds dine hunde og ulve på mig. - Til hvad nytte?

Hver strid kroner dig med en smertefuld glød.

Mist ikke modet.

Jeg elsker ham. Officererne keder mig.

Hvorfor er jeg ikke matros, så jeg kan stå i vinden?

Kulde og hovedpine knuser min pande og kroner mig med en jerntiara.

Jeg vokser og smelter.

Orlogsofficer.

Jeg var en ung mand, da jeg valgte den her karriere.

Jeg indså, at en karriere i flåden var et perfekt alibi.

Det berettiger et cølibat. Det gør ikke noget, man er ugift.

Man må gerne have tilfældige forhold.

Men aldrig sand kærlighed.

Havet og ensomheden.

Ingen spørger mig, om jeg er forlovet.

Hverken mine kammerater eller min mor.

Siden jeg forelskede mig i Querelle, er jeg blevet mindre disciplinær.

Min kærlighed gør mig blød.

Jo mere jeg elsker Querelle...

desto mildere og utvetydig og ulykkeligere bliver kvinden i mig.

For hun kan ikke opnå tilfredsstillelse.

I en af de åbenbaringer-

- som definerer mit forhold til Querelle...

tænker jeg midt i alle sorgerne og de indre nederlag:

"Hvad er pointen?"

- Fik matrosen halsen skåret over? - Ja, men ingen ved af hvem.

- Kendte du ham, Querelle? - Ja, men ikke særlig godt.

Der findes en maskulin passivitet-

- som udtrykkes i ligegyldighed over for kurmageri.

Det er en fuldstændig afslappende forventning i kroppen-

- angående det at give eller modtage lidenskab.

- Skal vi kaste terninger? - 7 bestiller, 14 betaler, 21 drikker.

- Vil du være med, Querelle? - Hvorfor ikke?

Hold op med at slås! Hold op!

Blandt den slags mænd og dem alene-

- etableres et univers, hvor kvinden er bandlyst.

Kvindens fravær tvinger mændene til at finde det feminine i hinanden-

-for at opfinde kvinden.

Vi vil gerne forbinde sorgen med de stunder, hvor Querelle selv-

- følte den lette berøring af glemsel på sin hærgede krop.

Spørg ham nu. Du kan spørge hvem som helst.

Hvad med dig? Du er i flåden.

Mange matroser kan lide det, og de er stadig rigtige mænd.

Det er muligt.

Hvis Nono må, hvorfor ikke mig?

Du skal ikke tro på alt om Nono.

Jeg ved alt om livet.

Okay. Jeg gjorde det med Nono.

Men du skal ikke få sære idéer.

- Jeg er ikke nogen bøsse. - Det ved jeg.

- Det var Nono, som knaldede dig. - Ja.

- Hvad så? - Du skal ikke bevise, du er en mand.

Vi ved det.

Vi er begge mænd. Du har ikke begået en forbrydelse.

Jeg håber, han var god mod dig, og at du fik lidt nydelse.

Det benægter jeg ikke. De fleste fyre ville kunne lide det.

Det er ikke forkert at more sig, og jeg er sikker på, Nono nød det.

- Og du er køn. - Jeg er helt almindelig.

Nej. Nono må have haft stådreng det øjeblik, han så dig.

- Er han god til det? - Drop det.

Kom nu. Er han en mester?

Hvorfor er du så interesseret? Det ophidser dig sikkert.

- Du vil måske gerne prøve det. - Ja, hvis det er godt.

- Er han god? - Han gør det godt. Er du tilfreds?

- Kom du? Var det super? - Prøv det selv.

- Kom nu. Er det dejligt? - Det er udmærket.

Det gør lidt ondt lige i starten.

- Bagefter er det bedre. - Sig det nu... Er det skønt?

Det var første gang for mig.

Det var ikke, som jeg troede.

Han er sikkert velhængt. Kunne du lide den?

- Jeg lagde ikke mærke til det. - Skal vi holde op med at tale om det?

Nej. Det generer mig ikke.

Jeg får en kæmpe stådreng af at tale om det her.

Det mener du ikke. Får du stådreng af det?

Ja, prøv at mærke efter.

Vrøvl. Du har ikke nogen.

Mærk nu efter. Du vil kunne mærke den.

Ingenting. Kalder du det en stådreng?

- Mærk nu efter. Den er enorm. - Stoffet gør den større.

Rør ved den. Åbn op.

Jeg lyver ikke.

- Du har ret. Den er stor. - Kan du lide den?

Størrelse interesserer mig ikke.

Kom nu. Riv den af på mig.

For første gang i sit liv kyssede Querelle en mand på munden.

Det føltes som at trykke ansigtet mod hans eget spejlbillede-

- og som at føre sin tunge ind i et hårdt granithoved.

Skal det her være suppe?

Det er nærmere opvaskevand eller tissebouillon.

En suppe skal være med grønsager, men de er svære at finde.

- Vi må stramme livremmen ind. - Der er måske grønsager i nærheden.

Tror du det? De er måske oppe i en af jer.

Nogle mennesker kan godt lide at spise gennem røvhullet.

Du har sikkert udtænkt det her, Theo. Men jeg finder mig ikke i det mere.

Hvad taler du om? Det gør dig liderlig, ikke?

Men bare rolig. Jeg er her altid for dig.

Vil du knalde mig? Du skal ikke være genert.

Værsgo.

I kan bare grine.

Er det sjovt? Er der nogen andre, der gerne vil knalde mig?

Kom nu!

Hold nu op, Gil. Vi er ligeglade med dine problemer med Theo.

Hvad? Vi har ikke nogen problemer. Han rager mig fuldstændig.

Hvorfor gav jeg ikke Theo en knytnæve på stedet?

Hvorfor slog jeg ikke hans ansigt ind?

Er det fordi, han altid betaler for min sprut?

Jeg hader, at han har magt over mig. Jeg vil ikke behandles sådan.

Han gjorde mig til grin foran dem, og jeg turde ikke at slå ham.

Hvorfor smadrede jeg ikke hans ansigt?

Paulette... Du er en sød grisebasse med en dejlig fisse.

Du skal få lov at smage min kæp.

Jeg er en mand. Jeg knalder endda andre mænd og også dig, Theo!

Hvorfor slog jeg ikke ansigtet ind på den store idiot?

Jeg kan slå dig ud, når jeg har lyst til det, Theo.

- Roger. - Hej, Gil.

Roger, min ven. Lad os drikke sammen.

- Hvordan går det, Gil? - Okay.

Du kan være helt rolig. Theo er der ikke mere.

Jeg er ikke ligesom ham. Jeg er ikke nogen bøsse.

Han er ikke en mand. Han er en hore og en pikslikker.

Du og jeg er venner, og det har vi lov til at være.

Men han er bare et beskidt svin.

Du har vist drukket for meget.

Hids dig nu ikke op. Jeg har selv betalt for det hele.

Han kan tage sine penge og stikke dem op i sin røv.

Han er ingenting, og jeg vil knuse ham.

- Hej, Gil. - Der er du, Theo.

Er det din omgang? Jeg er her med en ven.

Ja. Hvorfor ikke, skat?

Nu er du ikke en af vores længere!

- Hvor mødte du Gil? - Det var rent tilfældigt.

Han ville have min søster.

Havde han en affære med din søster?

Med Paulette? Nej. Hvorfor?

- Vi fandt de her under hans pude. - Det ved jeg ingenting om.

Hvad med dig? Havde du en affære med ham?

Nej, det havde jeg ikke.

Og den her Theo, som Gil myrdede... Var du sammen med ham?

Helt ærligt... Jeg kendte ham kun af udseende.

Men Gil må have forsøgt at forføre dig.

- Nej. Aldrig. Hvorfor tror du det? - Det skyldes, at Gil er bøsse.

- Det passer ikke. - Hvordan kan du være sikker?

- Fordi han ville have min søster. - Prøvede han ikke at røre dig?

- Hvordan "røre"? - Det ved du godt.

- Gjorde han noget uanstændigt? - Jeg har allerede svaret jer.

Rørte han aldrig ved dine bukser eller omkring dit skridt?

Nej. Det gjorde han aldrig.

Som jeg sagde: Han har aldrig rørt mig.

Okay.

De fik ingenting ud af ham, og nu elskede han kun Gil mere.

Først elskede han ham som et barn med en hurtig og fyrig fantasi.

Men nu var han i en verden af voldsomme følelser.

Du kan gå.

Sikke et begær... Jeg er kun begær.

Først var det mekanisk. Mine hænder dannede kvindebryster-

-som om de sad der. Jeg var lykkelig.

Jeg dannede dem igen, og så blev jeg lykkelig igen.

Men når jeg fjernede hænderne, var jeg også glad.

- Leder I efter mig? - Ja, hvis du er kaptajn Seblon.

- Ja, det er jeg. - Det drejer sig om den døde matros.

Vic? Det tænkte jeg nok.

Gjorde du det? Ja, vi efterforsker Vic Rivette-sagen.

- Vi har intet fundet indtil nu. - Virkelig?

Du ved måske, om Vic Rivette havde et særligt forhold til nogen.

Tror du, han ville erkende den type kærlighedsforhold?

- Jeg talte ikke om kærlighed. - Nej?

- Jeg må have misforstået dig. - Ja.

Men du ved måske noget mere om Vics omgangskreds.

Jeg blander mig ikke i drengenes fysiske forhold.

Selvom nogen slog Vic ihjel i forbindelse med et forhold...

- ville jeg intet vide. - Selvfølgelig, officer.

Men du kunne have hørt noget, ikke?

Det må være en spøg. Jeg udspionerer dem ikke.

Du kan tro mig. Når de her unge fyre støder ind i skumle personer-

-vil de aldrig tale om det.

Den slags møder er en dyb hemmelighed.

De her skumle personer er særdeles velorganiserede.

Du ser ud til at have tænkt temmelig meget over det.

Det virker måske sådan, men det interesserer mig slet ikke.

Gør det ikke? Har nogen tjekket dit alibi?

Mit alibi? Selvfølgelig.

- Tjek jeres filer. - Er du sikker?

- Hav det godt, kaptajn. - I lige måde.

Har jeg nok charme til at erobre nogen?

Hvem andre er blevet erobret af Querelles charme?

Hvordan bliver jeg ham?

Jeg må smøge ærmerne op, så de ikke forstyrrer min onani.

Det alene gør mig til en mand.

Jeg skal fremstå som en løvetæmmer for Querelle.

Men alt dette vil ende tragisk.

- Har politiet forhørt dig? - Ja, men jeg sagde ikke et ord.

- Er der noget at sige? - Nej.

Og Paulette? Hvad laver hun nu?

Ikke noget særligt.

Hun arbejder stadig ikke. Hun sidder bare derhjemme.

- Har I talt om mig? - Nej, jeg synes, det er for farligt.

Paulette kan ikke altid tie stille, og dit billede var i avisen.

De siger, du har myrdet ham matrosen.

- Hvem siger det? - Politiet.

- Det stod i avisen. - Vrøvl.

Det tror de ikke selv på.

- Din lighter lå tæt på liget. - Min lighter?

Nej, den mistede jeg for længe siden, ikke også?

- Jo. - Der kan du se.

Men din søster... Jeg ville gerne tage hende lige nu.

- Hun er så sød. - Hun ligner mig.

Det ved jeg, men hun er sødere.

Hvis jeg holdt hende sådan her, ville jeg gå amok på hende.

Det er synd, du ikke er en pige.

- Synes du? - Du er lige så køn som en pige.

- Hvad er der? Er du bange? - Nej.

Hvad er det så? Hvad tror du, jeg vil?

Du føler dig ikke tryg med en fyr som mig.

Hvad mener du? Ellers ville jeg ikke være kommet.

Nej.

Du skal tale med Robert. Jeg har tænkt det her igennem.

Han og hans venner kan hjælpe mig med at komme ud herfra.

Okay, Gil.

Jeg prøver at få fat i Robert.

Det er nok bedst, du går nu.

Halløj?

- Ja? - Kom herhen.

Jeg ved, hvem du er. Du er Turkos ven. Gil Turko.

Det er ham morderen.

- Kender du mig? - Ja, du hedder Querelle.

- Roberts bror. - Ja.

Jeg kan hjælpe din ven, hvis han er i Brest.

Hvad siger du?

Eftersom du er Roberts bror... Jeg kommer tilbage.

Querelle fyldtes af et ubehag, som bekymrede ham.

Han skulle møde en anden forbryder.

En morder ligesom ham, som han kunne forhandle med.

Roberts bror Querelle vil hjælpe dig. Skal jeg hente ham?

Ja, hvorfor tog du ham ikke med? Skynd dig at hente ham!

Det er i orden. Kom med mig.

- Tak, min ven. - Jeg hedder Roger Bataille.

Tak, Roger. Roger Bataille.

I dette fængsel skulle Querelle møde en ung mand, som havde myrdet.

Tanken fyldte ham med ømhed.

Morderen var en fortabt dreng, der havde myrdet for ingenting.

Men Querelle ville sørge for, han kunne begå et rigtigt mord.

Sig mig lige... Hvorfor slog du matrosen ihjel?

Jeg forstår det ikke.

Fortæl mig det nu. Hvorfor slog du ham ihjel?

- Det var ikke ham! - Hvem var det så?

Jeg sværger. Det var ikke mig.

Jeg kan ikke sige, hvem det var, men det var ikke mig.

Aviserne siger, det var dig.

Jeg tror på dig.

Men politiet vil ikke tro det.

De fandt din lighter ved siden af liget.

Ud med dig, Roger! Jeg kan ikke klare at se på dig.

Ud med dig!

Jeg havde mistet min lighter uden at lægge mærke til det.

Hvorfor er lighteren så vigtig?

Nu ved jeg, hvorfor pigerne ikke må have sort undertøj på.

- Jaså? Hvorfor ikke? - Fordi...

Det er kun dig, der forædles af det sorte.

Det gør dig meget smuk.

Det giver dig et højtideligt udseende.

Det gør dig samtidig utrolig sexet.

Ophidser det dig?

Vil du se?

Ja, værsgo.

Du er ensom i verden.

Natten hviler over det uendelige rums ensomhed.

Du er ligesom en afbildning af din bror.

I lever i en dobbelt ensomhed.

Du irriterer mig.

Der er ingen grund til at skjule det. Jeres lighed gør mig syg.

Jeg er træt af jeres sjofelheder.

Lige præcist! I er sjofle!

Jeg ved det godt.

Jeg er træt af det.

I er kun interesseret i hinanden.

Jeg eksisterer ikke engang. Hvem er jeg? Hvor passer jeg ind?

Du lever kun i din brors øjne.

Du lever inde i din bror, og han lever i dig.

Der er ingen plads til mig der.

Jeg står ved døren. Jeg er for tyk.

Sådan er det. Jeg er for tyk!

Hendes sind var fordunklet af den stærke harmoni-

-mellem de to muskuløse kroppe.

Hun forsøgte at presse massen af sin egen krop ned mellem dem.

Robert.

Mit hjertes fryd. Jeg ville gerne være alene med dig en dag.

Du gør mig ulykkelig.

Jeg er bekymret for dig.

Jeg er bange for, du ikke er fri længere.

Da Lysiane stod over for Querelle, faldt hendes blik på hans gylp.

Stoffet var måske mindre tykt, så det viste hans pik og nosser-

- og Lysiane kunne konstatere en forskel på de to brødre.

Hun håbede stadig, hans pik var mindre end Roberts.

Han er af middelhøjde og velproportioneret.

Hans hår er tykt, hans blik hånligt og han træk regelmæssige.

Hans udtryk er stramt, hans stemme er kraftig, men dæmpet.

Han spreder skræk omkring sig og udstråler en stor kulde.

Mistænksom, lumsk og mørk.

Han viser aldrig sine følelser og bevarer dermed sin hemmelighed.

Lysiane ventede længe på kærlighed. Mænd interesserede hende ikke.

Først da hun blev 40 år, fik hun smag for muskuløse mænd.

Da hun fandt lykken, begyndte hun at blive jaloux.

Men hun erkendte det ikke.

Hun elsker din bror. Robert er manden for hende.

Den første rigtige mand.

Men de elsker som bøsser, og Lysiane foragter bøsser.

I elsker hinanden.

I elsker med jeres skønhed.

Jeg kan ikke adskille jer.

I vender altid tilbage til hinanden.

Du elsker din bror mere end mig, og det kan jeg ikke bekæmpe.

Den ulykke kan kun ramme en kvinde i min alder.

Jeg har altid udvist ligegyldighed over for den andens begær.

Men min mentale kyskhed...

har skabt en mark inde i mig.

Den mark kan nemt besås med miraklernes frø.

Efter at have mødt hende så Querelle ikke mere på Lysiane.

Men alligevel tvang hun sig ind på ham-

-og tog ham i besiddelse.

Ingen af os elsker kærligheden nok til at søge nye oplevelser.

Vi behøver ikke tilfredsstille en indre drift.

Nonos leg med Querelle er en vital og pralende form for liderlighed-

- som han tror, han har set i Querelle.

Det betyder ikke mere end et orgie i et kloster.

Selv Nono nyder kun den slags sjov på grund af sine stærke skuldre

Jeg risikerer ingenting.

For ingen følelser forstyrrer renheden i min leg.

Ingen lidenskab. Det er en leg uden vægt.

To mænd forlyster sig sammen takket være en af dem.

Det er simpelt. Den ene tilbyder den anden sin røv.

Nono havde knaldet Querelle for at være venlig.

Matrosen var nok ikke forelsket, men han havde brug for at tro det.

På grund af Querelles styrke følte Nono ingen foragt for ham.

- Du kan lide at knalde mig, ikke? - Ja, det er ikke så ringe.

Men det er løgn at sige, jeg har følelser for dig.

Jeg forstår ikke, man kan forelske sig i en mand.

Jeg forelsker mig aldrig i en fyr. Jeg kan bare lide at blive bollet.

- Har du prøvet at bolle en fyr? - Nej, og jeg er ikke interesseret.

Men du lader andre fyre bolle dig.

Hvorfor ikke? Som jeg sagde, er det bare for sjov.

Nono elsker mig ikke.

Men jeg kan mærke, at der sker noget nyt.

Noget knytter mig til Nono.

Han dominerer mig ikke, bare fordi han boller mig.

Men man kan ikke lege en leg uden at give efter for det.

Så er der også Lysiane.

Og mit venskab til dig gør mig...

lykkelig.

Af de grunde... har jeg mistet lysten til at lege videre med Nono.

De vidste, de ikke risikerede noget.

Intet besudlede renheden ved deres leg. Ingen lidenskab.

Det var underligt for Gil at se sit navn i overskrifterne.

På forsiden.

Først troede han, det var en anden, men at det var om ham alene.

- Dommerne vil sikkert indse... - Indse hvad?

Hvilke dommere?

Du vil vel ikke udlevere dig? Det ville være virkelig idiotisk.

Du har skjult dig for længe, så de tror, du er skyldig.

Hans navn afslørede ham som en nøgen mand.

Det var ærefuldt, og han burde ikke skamme sig.

Han var trådt ind ad foragtens dør.

Hvad har du at miste? Det er nu, du kan begå tyveri.

Det er intet mod at begå mord.

Jeg har gjort alt det, en matros kan gøre.

Jeg har ledt efter en tryg plads, og jeg har fundet den.

Har du?

Med nogle penge kunne du købe noget andet tøj og flygte herfra.

- Hvad er planen? - Min kaptajn har et møde i dag.

- Han har altid mange kontanter. - Hvordan kan man stjæle dem?

- Det er nemt. - Er det?

Han bruger altid det samme pissoir.

Han elsker de sjofle graffiti.

Tag det her på.

Ingen vil mistænke dig.

Hvad nu, hvis han prøver at slå mig ned?

Han slås aldrig. Han er for fej. Han er bare en fjollet bøsse.

Men hvis han gør det?

Jeg har tænkt på det. Man skal tænke på alt.

Jeg har taget den her med.

En pistol?

Det er kun, hvis det går galt. Du får garanteret ikke brug for den.

- Jakkesættet passer dig perfekt. - Synes du det?

Hvis jeg siger det.

Nu får du et overskæg.

Perfekt.

Det er pissoiret mellem kajen og den katolske kirke.

Foruden morderens isolerede moral har vi kunstnerens ensomhed-

- som kun erkender en anden kunstners autoritet.

En dobbelt brandy.

Hænderne op!

- Hvad handler det om? - Hold mund.

Giv mig mappen, eller jeg skyder.

- Lad være med det. - Rør dig ikke.

Giv mig pengene, eller jeg skyder et hul i dig.

Så skyd mig.

Kom nu. Skyd mig.

Kom nu.

Hvad så?

- Næsten. - Næsten?

Hvad skal det betyde?

Han ville ikke give mig pengene. Jeg var nødt til at skyde.

- Er han...? - Jeg sårede ham kun.

Jeg skød ham i skulderen.

- Hvor mange penge havde han? - 50.000.

- Jeg smed mappen i havet. - Det er godt. Rigtig godt.

Og nu?

- Jeg har en billet til Bordeaux. - Hvornår?

I dag. Tyve minutter over fire.

Allerede i dag?

Du er i fare, hvis du bliver i Brest.

Med penge kan du klare dig selv. 50.000 burde række et stykke tid.

Jeg er glad for, du har hjulpet mig.

Glem det.

Pas på, at de ikke fanger dig.

- Holder du mund, hvis de tager dig? - Selvfølgelig.

Politiet får ingenting ud af mig. Jeg har aldrig hørt om dig.

Det er bedst, jeg går nu.

Ja, det er det.

Jeg er ked af det her, Gil.

Jeg mener det.

- Jeg kan lide dig. - Det er gengældt.

Men vi ses igen. Jeg glemmer dig aldrig.

Det siger du nu, men livet går hurtigt.

- Du har allerede glemt mig. - Aldrig.

Overhovedet ikke. Jeg er ikke den type mand.

Er du ikke? Glemmer du mig ikke?

Hvis jeg siger det, så mener jeg det.

Det er sjovt, vi er blevet så gode venner.

Vi var venner fra starten.

Jeg håber, alt går godt for dig.

Deres venskab blev næsten til kærlighed.

Gil havde også begået et mord.

Han mindede om Querelle, som respekterede ham for det.

Det var næsten som at stå over for en lille Querelle.

Han ville gerne elske med ham for at forstærke hans ømhed.

Han ville blive mere knyttet til Gil og dermed mere knyttet til sig selv.

Men hvad skulle han gøre? Han var altid blevet bollet.

Hvis han bollede en fyr, ville det genere ham.

- Du er sød. Ved du det? - Hvorfor?

- Du lod mig kysse dig uden at klage. - Selvfølgelig.

- Jeg sagde jo, du var min ven. - Generer det her dig?

Nej.

- Gil. - Ja?

Du skal være min særlige ven for altid.

- Forstår du det? - Ja.

- Vil du være det? - Ja.

På mystisk vis forstod Querelle, at kærligheden er frivillig.

Man skal ønske den.

Hvis man ikke er til mænd, kan det være dejligt at blive bollet.

Men for at bolle nogen skal man elske dem i øjeblikket.

Hvis han skulle elske Gil, måtte han opgive sin passivitet.

Han forsøgte.

Min ven.

- Hvis vi bare kunne blive sammen. - Vi mødes igen.

Være sammen som nu. Det ville være skønt.

Deres ensomme kærlighed gjorde ham mere forelsket i Gil-

- og han var næsten alt for ham. Hans eneste ven og eneste familie.

Jeg har aldrig elsket en dreng før.

- Du er den første. - Virkelig?

Ja.

Gil havde endelig fundet sig i den nye forbrydelse.

Gradvist tog han ansvaret for mordet på matrosen.

Hej.

Hvad vil du have?

- Det kommer an på. - På hvad?

På dig.

Jeg har et tip til Mario.

Men du skal love ikke at sige til nogen, hvor det kommer fra.

Aldrig.

- Er det klart? - Jeg kan kun love dig det.

Det er nok.

Sig til Mario...

at polakken...

Gil Turko...

sidder på toget mod Bordeaux klokken tyve over fire.

Hej.

Querelle havde indgået en slags pagt med djævelen.

Han havde ikke solgt sin sjæl, men noget lige så værdifuldt.

En ven. Og denne vens kærlighed skulle sone hans synder.

Vi bør udtrykke det universelle i et specifikt fænomen.

Vi taler ikke længere om kunst, for et kunstværk er frit.

Hvis Querelle elskede mig, ville alle matroser elske mig.

For Querelle sammenfatter deres maskuline og naive dyder.

Hvis jeg søger autoritet, som vækker kærlighed og frygt-

- må jeg give matroserne lyst til autoriteten i deres hjerter.

De burde elske mig. Jeg vil være deres far.

Jeg vil skade dem og mærke dem.

De vil hade mig, men jeg vil være uberørt af deres bedrøvelse.

Lidt efter lidt vil følelsen af den perfekte magt fylde mig.

Når jeg overvinder min empati, bliver jeg stærk-

- men også trist ved at betragte min patetiske forklædning.

Jeg ved, at jeg aldrig vil forlade Querelle.

Hele mit liv skal vies til ham.

Godmorgen.

Når jeg lider, tror jeg ikke på Gud. Jeg kan kun stole på mig selv-

- i den ulykke, som en anden har påført mig.

Jeg vidste, du var en morder.

Stik mig.

Vi burde takke Jesus, for at vi kan forherlige ydmyghed.

Han gjorde den guddommelig.

Guddommeligheden i vores dybe indre.

Hvorfor skal vi afstå fra verdens vold?

Hvis guddommeligheden skal mødes med vold-

- skal den være stærk for at opnå en sejr.

Og ydmyghed kan kun opstå fra ydmygelse.

Ellers er det ikke andet end forfængelighed.

Læg kniven fra dig.

- Godmorgen, kaptajn. - Hvad kan jeg hjælpe med?

Vil du følge med mig til politistationen?

- Naturligvis. Hvad drejer det sig om? - Vi har en mistænkt for tyveriet.

- Har I en mistænkt? - Ja.

Der kan man se.

Godt. Jeg følger gerne med.

Værsgo.

Querelle var nu Lysianes elsker.

Hun blev ophidset og gal, når hun tænkte på brødrenes lighed-

-og følte sig fortabt.

Hvad ville du opnå ved at angribe din kollega Theo Céline?

- Jeg ville myrde ham. - Ville du det?

Var det allerede din hensigt, da du smadrede flasken...

- og stak ham med den? - Ja, jeg ville myrde ham.

Du vidste altså, du ville dræbe ham med flasken.

Ja, inspektør. Jeg ville myrde ham.

Hvorfor ville du det?

Han sårede min stolthed og min sjæl.

Hvordan det?

Han ydmygede mig foran de andre.

- Og foran mig selv. - Var det nok til at dræbe ham?

Kan man gøre noget værre end at såre folks stolthed?

Tja...

Der findes sikkert forskellige meninger om det.

Jeg gentager: Du dræbte matrosen Vic Rivette for at berøve ham-

- og du dræbte Theo Céline, fordi han sårede din stolthed.

Stemmer det?

Ja.

Det stemmer.

Hvad med tyveriet af kaptajn Seblon?

Jeg har sagt det. Det kender jeg ingenting til.

Du fastholder det. Fint.

- Marcellin. - Ja, inspektør.

Godt, kaptajn. Her er han.

Genkender du ham?

Halløj? Tag hjelmen af.

Rejs dig.

- Nej, det er ikke ham. - Tænk dig ordentligt om, kaptajn.

- Du husker måske den unge mand. - Hvad mener du?

Jeg søger også retfærdighed. Men jeg kan ikke sigte en uskyldig.

- Er du helt sikker? - Ja!

Jeg ville genkende ham, for jeg så ind i hans ansigt.

Javel... Du kan gå, kaptajn.

Du har ikke engang en rigtig stådreng.

Den er ikke stiv konstant.

Køb en i gummi.

Jo...

Jeg har tit drømt om din pik på det sidste.

Ja?

Var den bedre i dine drømme?

Nej.

Jeg er godt tilfreds.

Du har en solid, tung og massiv pik.

Den er ikke elegant, men stærk.

Den er helt anderledes end Roberts.

Hvordan anderledes?

Din har mere karakter.

- Querelle. - Ja?

Hvorfor afviste du mig så længe?

Jeg afviste dig ikke.

Men du var min brors kvinde.

Og nu?

Nu hævner jeg mig på min bror.

Så...

Det er grunden.

Og mig?

Og mig?

Dig?

Du er bare en kvinde.

Pas på, Querelle. Man kan falde, hvis man mister balancen.

- Tak, inspektør. - Vil du kaste terninger med mig?

Nej.

Jeg kaster aldrig terninger med dig igen.

Giv mig en dobbelt whisky.

I drikker jer også fulde samtidigt. De hellige brødre...

Jeg sagde "dobbelt".

Querelle!

Ja?

Hvad skal du?

Det kommer ikke nogen ved.

Hører du?

Har du lyst til et knald?

- Skal jeg knalde dig? - Vil du knaldes?

- Dit svin! - Du slår en forsvarsløs pige.

Hvis du var en rigtig mand...

Han har en kniv.

Querelle!

Vær nu ikke dum. Det er den rene galskab.

Du skal ikke blandes ind i den slags. Læg nu kniven væk.

Kom. Følg med mig.

Du er en ven. Alle de andre er idioter.

Du er en ven.

Du kan få, hvad du vil af mig.

Vær stille. Der kunne komme en officer.

Det skider jeg på! Hvad mig angår, er du den eneste her.

Ti stille! Du havner bare i arresten.

Det ville jeg være trist over.

Ville du? Det siger du bare, men du er ligeglad.

Du ved godt, det ikke passer.

Jeg står på randen til en skam, ingen mand kommer sig fra.

Men det er kun i den skam, at jeg kan finde evig fred.

Jeg er så svag.

Jeg er besejret.

Totalt besejret.

Jeg har triste tanker.

Jeg har efterårsfølelser.

Såning.

Der er små, dødelige sår inde i mig.

Jeg finder aldrig fred, før du tager mig.

Det skal ske, så jeg kan ligge over dine lår som en Pietá-

-som vugger en død Jesus.

Det var ham, som skød mig. Jeg genkender ham.

Querelle! Endelig.

Hvorfor lod du mig vente så længe?

Vil du såre mig?

Ødelægge mig?

Min længsel efter dig, Querelle...

er meget stærk... og dyb.

Uendelig.

Hvad er der galt? Hvorfor græder du?

Har du længtes efter mig?

Ved du, hvem du længes efter?

Din mands kæreste.

Hans lille røv.

Se på ham! Den store Nono!

- Den bedste hingst i verden. - Det passer ikke.

- Hvorfor ikke? - Drop det.

Det er meningsløst.

Du har knaldet med Nono...

fordi du elsker din bror som en vanvittig. Ikke?

Lysiane stod mere og mere udenfor.

Det mest fantastiske udspillede sig uden hende.

- Du må tro, hvad du vil. - Hvad så?

Du er bare en bøsse. Er du ikke?

- Hvad er der sjovt ved det? - Ingenting.

Det betyder, at Nono også er en bøsse.

- Det er ret sjovt - Og Robert?

Jeg er ligeglad med Robert!

- Jeg er mig! - Du frastøder mig.

Du er min fjende! Du har ødelagt mig.

Du har mystiske kræfter.

Kræfter... som fordobles i det uendelige.

Du er ikke menneskelig.

Du hører ikke til her på Jorden.

Når hun så på Querelle, havde Lysiane mistet den følelse, fægtere kalder-

-sværdets broderskab. Hun var alene.

Nu ved jeg, hvorfor jeg føler mig så forladt.

Querelles indre harmoni var intakt-

- for den var beskyttet i den himmel, hvor skønhed forenes med skønhed.

- Hvad er der galt med dig? - Jeg tog fejl! Du har ingen bror.

Forstår du?

Jeg tog fejl. Hører du mig?

Du har ingen bror.

Han har slet ingen bror!

Hans fødselsattest siger: Født den 19. december 1918 klokken 10.00.

Mor: Gabrielle Genet. Far: Ukendt.

Foruden hans bøger ved vi intet om ham, selv ikke hans dødsdato.

Men for ham føles den nær. Jean Genet.

Rikke Schultz www.btistudios.com