All language subtitles for years.of.living.dangerously.s02e05.1080p.web.h264-cbfm_track3_[dan]

WASHINGTON, D.C.

Valget i 2016 overgik fiktionen.

Det, jeg bed mærke i, var,

hvad republikanske kandidater sagde
om klimaforandringer.

Klimaforandringer er ikke
videnskab, men religion.

Vi skal ikke ødelægge økonomien

fordi venstrefløjen har fået
en skør idé.

Global opvarmning er ikke
vores største problem. Tro mig.

Nok er jeg ikke selv politiker,

men jeg har spillet en på TV.

I syv sæsoner af West Wing

spillede jeg en fiktiv præsidents
fiktive rådgiver,

som stod over for
tidens største udfordringer.

Den bygning kunne give navn
til en skandale.

I virkeligheden er jeg
afhængig af politik.

Og vor tids vigtigste politiske emne

er klimaforandringer.

Jeg er tilbage i Washington

for at overbevise Republikanerne om,
at de skal tage affære.

Det er nødvendigt.

De har ikke stillet klimalovforslag
i seks år.

Hej, det er Bradley Whitford.

Har senatoren tid til et møde i dag?

Jeg er i Washington
for at snakke om klimaforandringer.

Hallo?

Hallo?

Motorvejen.

Det føles ikke just som frihed.

Jeg er fanget i min bil,
hver gang jeg går ud ad døren.

Min mor kørte dragrace.

Hun lærte mig at elske biler...

når de bevæger sig.

Det plejede at være sjovt at køre.

Nu er det bare forurenende fartøjer,

vejvrede

og en frygtelig spild af tid.

Hallo?

Jeg er begyndt
at få dårlig samvittighed.

Udstødningen fra min bil

er en af de væsentligste årsager
til klimaforandringerne.

Jeg har to piger, og jeg er bekymret
for deres fremtid.

Derfor skal jeg mødes med en,
der har dristige forslag til,

hvordan vi bremser co2-forureningen,
der ødelægger planeten.

Hvis jeg da nogensinde kommer frem.

Jeg vil prøve
at overbevise Republikanerne

om at ændre holdning
til klimaforandringer.

Men hvor skal jeg starte?

Det viser sig,
at jeg kan oplæres i det.

Vi skal lave en øvelse.

Jeg er et kongresmedlem og siger,
at planeten ikke opvarmes,

og du siger,
at jeg ignorerer videnskaben

og kommer så med et bedre svar.

Jeg vil gerne vide,

hvorfor vi skal smadre økonomien,
når videnskaben er uafklaret...

Med al respekt
er videnskaben afklaret.

Der er konsensus om 97%
af den fagfællebedømte videnskab.

Videnskaben er aldrig
bare fastlagt...

Sådan er I klimafanatikere.

Lad os sige, at 97 læger siger,
at dit barn er sygt.

"Vi ved, hvad barnet fejler,
og her er, hvad du skal gøre."

Tre læger siger:
"Han skal nok klare sig."

De bliver betalt for at forske.

Du er et dårligt kongresmedlem
og en dårlig far.

Jeg kan godt se,
hvordan det er tilfredsstillende

på reptilhjerneniveau,

men det gavner ikke samtalen
fremadrettet.

Er det, du ønsker dig,
lidt personlig tilfredsstillelse

hvor du kan sige: "Hvad sagde jeg?",

eller vil vi opnå noget?

Hvordan overbeviser man nemmest
en skeptisk republikaner?

Konservative ser verden
igennem renhed og hellighed.

Tænk over deres verdensbillede.

Markedsstyret, frihed...

-"Markedsstyret" lyder godt.
-Det er et godt ord.

Jeg vil give dig...

Nu har jeg mine replikker,
så nu skal de afprøves

på to republikanere.

Først gælder det
kongresmedlem Marsha Blackburn.

Bradley har en aftale
med kongreskvinden.

Hun er viceformand
for handel- og energikomiteen.

-Tak, fordi du tog dig tid.
-Naturligvis.

Det ville være et kup,

hvis jeg kunne få hendes støtte
til klimakampen.

Klimaforandringer er noget,
jeg er bekymret for.

-Jeg har tre børn.
-Naturligvis.

Bekymrer klimaforandringerne dig?

Vi vil alle have
ren luft og rent vand.

Jorden skal være rask.

Men når det gælder
global opvarmning,

er videnskaben stadig uafklaret,
og det vides ikke,

om det er cyklisk,

eller om det skyldes mennesker.

Der er videnskabsfolk
på begge sider af emnet.

-På begge sider?
-Korrekt.

Jeg er ikke gået med på
cirkusset omkring global opvarmning.

En professor fra Sverige

har forsket i det i årevis,

og han mener ikke,
at havene stiger overhovedet.

Jeg prøver at findes fælles fodslag.

Ville du være åben
over for en markedsstyret løsning?

Vi mener ikke, at vi skal indføre
kontroller og skatter

for at ændre vores levevis.

-USA bør ikke bære byrden.
-Vi mister vores frihed.

Ifølge flere rapporter,
er jorden ikke blevet varmere.

Den er blevet koldere.

-"Havene stiger".
-Javel.

Jeg glæder mig til at møde en af
verdens førende forskere på området:

Doktor Jeffery Greenblatt.

Han er ekspert i transport.

Hvad er det her?
Det ser fantastisk ud.

Han mener, at vi står over den
største revolution i motortransport,

siden bilen udkonkurrerede hesten.

Lad mig først vise dig

konceptet
ved en selvkørende elektrisk bil.

På skærmen ser du folk i biler,
som ikke styrer.

En taler i telefon.
Der er ikke engang rat.

Den her person sover.

Fremtiden er afslappet.

Biler kører i begge retninger
over krydset.

Jeg er allerede nervøs.

Algoritmen kontrollerer kørslen,
så det er ufarligt.

Og de kører i et miljø, som er
billigere og mindre forurenende.

Her er en,
der ringer på sin telefon.

En bil bliver opladet med solenergi
i en flådekapsel.

Så kører den hen til personen.

Han stiger ind og kører af sted.

Det er nærmest uvirkeligt.

Hvis Jeff har ret,
behøver ingen eje en bil.

Vi bestiller selvkørende elbiler fra
delebilsordninger som Uber og Lyft.

De får strøm fra solen,

og de kommunikerer med hinanden,

og der er mindre trafik
og forurening.

Hvornår bliver det virkelighed?

Selv hvis der også er
lidt menneskelig styring.

I løbet af de næste par år.

Vi skal sænke vores udledninger
næsten fuldstændig

ved midten af århundredet

for at undgå
alvorlige klimakonsekvenser.

Men Jeff frygter, at vi kører
i den helt forkerte retning,

hvis vi ikke tager elbilerne til os

i denne nye selvkørende verden.

Det her ligner mere en dystopi.

Gråt.

Der er meget smog.

Der er trafikpropper.

Der er mange forbrændingsmotorer.

Mere trængsel og mere forurening.

En vigtig forandring,
der skal ske samtidig

med automatisering og delebiler,

er elektriske fartøjer.

Ellers kan vi hurtigt stå
i denne situation.

I Jeffs førerløse utopia
med elektriske delebiler,

kan vi bremse klimaforandringerne,
før det er for sent.

Men er vi på rette spor?

Først må jeg se, om jeg stoler på,
at bilen kan køre selv.

Jeg er bekymret over,
hvad jeg hørte i Washington.

To kongresmedlemmer benægtede,
at jorden bliver varmere,

og at vandstanden stiger i havene,
når videnskaben siger det modsatte.

Jeg er i det sydlige Florida
for at få syn for sagen.

Jeg har to forskere med mig,
Mike Barry og Michael Savarese,

som har bemærket
dramatiske forandringer.

Hvad sker der her?

For ti år siden begyndte jeg at se,
at erosionshastigheden

var markant, og at det var forbundet
med havstigningen.

Hvad er konsekvensen,
hvis vi mister alle klipperevsøerne?

De er barrieren mod uvejrsenergien.

Fjerner man de øer, er den indre del
af kysten pludselig mere sårbar.

Som geolog ser jeg det
som et vendepunkt.

Okay. Held og lykke.

Mike Barry går med mig ud til der,
hvor kanten af øen plejede at være

for mindre end ti år siden.

Hold da op.

Vil vi længere tilbage i tiden,
ville vi drukne.

Ved slutningen af århundredet,
vil øerne her være væk.

Barry og Savarese fører mig
længere ind i landet.

Når græsset dør,
dør jorden nedenunder også.

Den kan ikke understøtte vegetation.

På få år er højden
på marsklandet faldet,

hvormed et rundt hul blev dannet.

De runde huller ser man overalt.

Kan de fortsat vokse og uddybes?

Min store bekymring er, at
marsklandet forsvinder fuldstændig

og bliver til åbent vand.

Og jo mere åbent vand man har,

jo mindre kan det beskytte.

Barry viser mig et andet sted,

hvor vegetationen dør.

En spøgelsesskov af sort mangrove.

Det ligner en død zone.

Er det her fremtiden?

Bare de sidste ti år
har der været en dramatisk stigning

i de døde zoner
i de omkringliggende områder.

Og som havstigningen
gradvist stiger,

vil nogle af de andre mangrover dø
ligesom her.

Hvis jeg repræsenterede jer
i Washington,

og jeg benægtede,
at der er klimaforandringer,

hvad ville I så sige til mig?

Det er faktisk ret latterligt.

Der er ingen tvivl om det.

Hvis vi fortsætter som nu,

bliver det uendeligt meget værre
end en død zone i en mangroveskov.

Det var nedslående
at se modviljen i Washington.

Men nu jeg har set konsekvenserne
med egne øjne,

er jeg endnu mere opsat på at
overbevise nogle kongresmedlemmer.

Jeg må tilbage og prøve igen.

Jeg fik lyst til selv at prøve en af
de futuristiske selvkørende biler.

Delphi Labs er markedsførende
inden for den teknologi.

Ingeniøren Gerry O'Brien
og AV-eksperten Annie Leann

tager mig med på en testkørsel.

Men jeg må indrømme, at jeg er
rædselsslagen for robotter.

Jeg har hørt om mulighederne
for en automatiseret fremtid,

og hvordan det kunne gavne miljøet.

Derfor sidder jeg her
i en selvkørende bil,

hvilket er lidt skørt.

Det er mere end bare lidt skørt.

Jeg er lidt nervøs.

Skal vi køre?

I kapløbet om at levere
de første selvkørende biler

er der sket uheld,
så er det mon sikkert?

Det finder jeg ud af.

Ingeniøren Matt kører med,

i tilfælde af at han skal overtage.

Af sikkerhedsgrunde
må han ikke sige noget.

Hvor er du fra?

Der har jeg aldrig været.

Er The Mets
dit yndlingsbaseballhold?

Det her er akavet.

Det var skæbnen,
at vi skulle være venner.

Jeg kan tænde ild ved tankens kraft.

Delphi Drive tilgængeligt.

-Nu kører du automatisk.
-Er det lige sket?

Nu er systemet aktiveret.

Er du...

Han har ikke fødderne på pedalerne.

Lige nu kontrollerer bilen
bremsen og styringen.

Den er 100% selvkørende.

Du gør det ikke ved tankens kraft?

Det er kun bilen lige nu?

Ja, bilen kører sig selv
via computeren.

Utroligt.

Bilen har seks lidarer
og ti radarer.

Den kigger rundt
for at se forhindringerne.

Bilen styrer efter vejstriberne
med kameraet.

-Den så lige trafiklyset?
-Ja.

-Den så, at det blev grønt?
-Ja.

-Det er utroligt.
-Den valgte at dreje.

Hold da op.

-Et fint, jævnt sving.
-vildt.

Den registrerer mange ting
på én gang.

Hvordan bearbejder den alt det data
på én gang?

Sensorerne arbejder
tusinder af gange hurtigere

end et menneske.

Det er da skræmmende.

Jeg føler mig meget nøgen.

Teknologien er nået utroligt langt.

Bilen er ikke helt automatisk.

Matt må stadig overtage nu og da,
men den er tæt på.

Og Annie siger, at selvkørende biler
kan redde 30.000 liv om året.

Det er utroligt, hvor hurtigt
man vænner sig til teknologien.

Jeg tager det allerede
fuldstændig for givet.

Og jeg har taget dig for givet,
Matt.

Beklager, min ven.

Jeg værdsætter dig.

Hvad er din yndlingsret?

Peanutbutter og syltetøj som mig?

Jeg vidste det.

Jeg vidste det, Matt.

Ja.

Jeg har nogle flotte billeder
fra min sidste rejse.

Det her er min datter.
Hun er bare så sød.

Stirrekonkurrence.

Kig på mig, Matt.

Du vinder.

Det føltes overhovedet ikke farligt.

Det lader til,
at når det gælder selvkørende biler,

er vi måske på vej mod utopia.

Hvordan får vi mon alle ombord?

Vi kører på motorvejen.

Jeg er tilbage i hovedstaden

for at løse hårdknuden
omkring klima.

Heldigvis fandt jeg en,
der kan lære mig det.

Ind til for et årti siden

var Jay Butera
en succesfuld iværksætter.

Men det opgav han
for at blive frivillig

for at overbevise
republikanere om klimapolitik.

Næsten hver uge tager Jay turen

fra sit hjem i Philadelphia
til Capitol Hill.

Her står han i spidsen
for Citizens' Climate Lobby, CCL.

Mange af gruppens 42.000 medlemmer
er i Washington.

De vil presse kongressen til
at vedtage det allermest effektive

til at kan begrænse
co2-udledningen:

Et lovforslag om en co2-skat.

2017!

Herligt.

-Du må være Jay.
-Brad. Godt at se dig.

Hvordan går det.
Hvad er det, du laver?

Jeg taler med republikanere
i Kongressen

om klimaforandringer.

Så du elsker bare at blive straffet?

Missionen virker af og til umulig.

Men vi gør fremskridt.

Hvor mange republikanere
har du kunnet omvende?

Ingen de første ni år.

Det sidste år har 13 republikanere

skrevet under på,
at klimaforandringerne er ægte nok,

og at kongressen bør handle.

Det er opmuntrende,
men går det for langsomt?

Ja, uret tikker.

Men hvis ikke vi får
begge partier med, er vi på den.

Velkommen til mit kontor.

-Det er her, det sker?
-Noget af det.

Ikke for at skabe dårlig stemning,
men folk har fået nok.

Det lader til, at Republikanerne

er den største forhindring

i forhold til at tage affære
i forhold til klimaforandringer.

Du har ret. Mange republikanere,
vi har fået omvendt,

vil sige,
at deres parti var problemet.

Det prøver de at ændre.

Hvordan finder du ud af,
hvem man skal snakke med?

Jeg opfandt en teori
for flere år siden:

Det vil starte i Florida.

Kystdistrikterne i Florida

repræsenteres primært
af republikanere.

Jeg begyndte at fokusere
på Carlos Curbelo.

-Curbelo?
-Ja.

Det 26. distrikt går
fra Miami til Key West.

Det er meget sårbart.

Skulle han overtales?

Det var slet ikke nødvendigt.

Vi prøvede at vise ham,
at han skulle opnå støtten

fra distriktets borgmestre

og fra amtskommissærerne
og vælgerne.

Så du sikrer dem, at det ikke vil
forpurre, at de bliver genvalgt.

Jeg kalder det politisk vilje.

Dagen, hvor han gik med til at
skrive under på aftalen,

vil jeg aldrig glemme.
Han er en klimahelt.

-Ham vil jeg møde.
-Lad os gøre det.

Som nyvalgt
republikansk kongresmedlem

må det have krævet mod
at snakke om klimaforandringer

og samarbejde med det andet parti.

Det er en skam, at det i politik
i dag er modigt at gøre det rigtige.

Men jeg tager imod komplimentet.

Konservative mangler en dagsorden.

Vi har overladt emnet til andre.
Det skal ændre sig.

Vi er nødt til at føre an.

Men der er risici forbundet
med at tage det standpunkt.

Hvilke politiske risici løber du?

Hvis ikke man tager nogen risici
i Kongressen,

spilder man sin egen og landets tid.

Jo længere tid det tager os at tage
hånd om det, jo værre bliver det.

Tænk, hvis Kongressen
for én gangs skyld var proaktiv.

En konservativ republikaner
der viser rygrad på klimafronten.

Hvorfor kan der ikke være
flere republikanere som ham?

Så de selvkørende biler
kommer snart.

Hvad så med samkørsel?

Bliver firmaer som Lyft og Uber
en del af løsningen?

-Hvordan går det?
-Godt.

Hvad er chancen for det?

lDu er John Zimmer, præsident i
Lyft.

-Nemlig.
-Kan du køre?

Jeg har styr på det.

Du lyder ikke særlig selvsikker.
Jeg sætter mig ind alligevel.

Okay. Hvor vil du hen?

Det er fint her.

Jeg skal ikke længere.
Tak, kammerat.

Jeg prøver at blive klogere på
fremtidens biler. Jeg har to børn.

Jeg er bekymret for deres fremtid
og co2-udledningen.

Hvor meget tænker Lyft på den slags?

Det er en af grundene til,
at vi ville gøre det her.

Konsekvenserne for miljøet

ved at have kun lidt over én person
i hver bil er voldsom.

Er førerløse biler et luftkastel?

Det er skam ægte nok.
Det er kun sådan,

vi kan fordoble befolkningen
i vores byer.

Forestil dig den her oplevelse

uden biler parkeret i byen.

Måske halvt så mange veje,

fordi turene er
langt mere effektive.

Prisen bliver så lav,
at du kan få et lift hvor som helst

for mindre end fem dollar.

Det er den ultimative form
for offentlig transport.

Når det er automatiseret,
ser økonomien sådan ud.

Det ligner et af de øjeblikke
i historien,

hvor vi enten bevæger os fremad

i den rigtige
eller den forkerte retning.

Det er et helt afgørende vendepunkt.

Det ultimative mål er ren brændsel,

og det skal være automatiseret,

og folk skal have mulighed
for samkørsel.

Det er en stor fordel.

Det er elbilerne en stor del af.

-Velkommen til Lyft.
-Tak.

Jeg skal møde en, der er
lige så vild med automatisering

og samkørsel som ham.

Anand Shah fortæller de ansatte
i Lyft om,

hvordan firmaet kan se ud
om nogle år.

Den eneste grund til, vi tror,
at folk ikke tror på automatisering,

er, at vi ikke tror, at folk vil
acceptere konceptet med robotkørsel.

Det er på mange måder essensen
af Lyft.

Tryk på knappen,
og en Lyft-bil kommer

og kører dig til din destination.

Når du er fremme, forsvinder den.

Udover samkørselsfirmaerne

med deres flåder af biler

er den tredje vigtige komponent
i det utopiske vejsystem el.

Jeg vil forstå det, når jeg ser det,
siger han.

Hvor er de smukke.

Goddag.

Vi er i Pat's Garage.

Vi har talt om selvkørende biler
hele dagen.

En automatiseret
verden kræver elbiler.

Jeg kan vise dig forskellen herovre.

Hvis man kigger på motoren her,

er det
den traditionelle forbrændingsmotor.

Der kan godt være tusinder
af forskellige dele.

Den er ekstremt kompleks.

Der er olie, kølervæske

og et udstødningssystem,
der kan ruste.

Der er utrolige mængder
udledningsudstyr.

Alle de dele er vi vant til.

-Det ser normalt ud.
-Det ligner en normal bil.

Herovre kan du se forskellen.

Det her er i bund og grund det hele.

Her er to elmotorer.

Der er et differentiale,

som styrer strømmen, der føres ud
til akslerne, der driver hjulene.

Batteriet giver kraft til motorerne.

Det er bare det.

-Der er intet under kølerhjelmen.
-Det er vildt.

Det er det, der driver bilen frem.

Jeg antog, at det var nødvendigt.

Og jeg er fra det sydlige
Californien, hvor man elsker fart.

Igen kan det ikke sammenlignes.

Det er langt hurtigere.

Hvis man ser det i kontekst
af en selvkørende flåde,

er det bare
en rationel forretningsbeslutning,

som ikke har noget
med social bevidsthed at gøre.

-Hvilken retning skal vi gå i?
-El. Der er ingen sammenligning.

Det er langt mere effektivt.

Det der skal vedligeholdes konstant.

Som flådeejer vil man undgå
vedligeholdelsesudgifter.

Læg dertil benzinudgifter.

El er billigere end benzin,
selvom benzin er billigt i dag.

Det er fremtiden,
og den er allerede kommet.

Det er utroligt, du siger det, for
det giver dig mindre at arbejde med.

Det er storartet.

Jeg blev involveret i processen
for ti år siden.

Det er fascinerende.

Det er fremtiden for transport.

Hold da op.

Elbiler er bare
en overlegen teknologi,

der kan spare os penge
og redde planeten.

Hvorfor er de biler ikke overalt?

Hvorfor tøver vi?

Hvorfor er der ikke
flere republikanere,

der træder i karakter
i forhold til klima?

Jeg skal møde den hårdeste kritiker
af Republikanerne:

Den demokratiske senator
Sheldon Whitehouse.

Jeg vil igen opfordre mine kolleger
til at indse

klimaforandringernes
barske realiteter.

Næsten hver uge de sidste fire år

har Whitehouse taget ordet
i Senatet.

Jeg står her nu for 50. gang...
64...

Jeg fortsætter med det her.

Jeg har ikke tænkt mig
at glemme det her emne.

Det er 103. gang i dag.

107. 145.

Hvis det er ubehageligt
for mine kolleger,

vil jeg gerne undskylde,
men jeg er ligeglad.

Whitehouse holder ikke igen
i sin kritik af Republikanerne.

De vil ikke røre ved det.

Han mener, de er jordens sidste
konservative parti,

som benægter klimaforandringerne.

Tiden er inde. Det er på høje tid.

Som mange andre
bliver jeg skør af situationen.

Det her burde slet ikke være
en partipolitisk sag.

Det er det virkelig heller ikke.

Man må se hinsides partiskheden

og se, hvem der trækker i trådene.

Den i sandhed onde historie er,

hvad branchen
for fossile brændsler gør.

De har godt fat
i magtfulde republikanske senatorer.

Hvis de trækker deres støtte
til en republikansk kandidat,

er det en meget alvorlig trussel.

Er der republikanere,
der vil gøre det rigtige her?

Mellem 12 og 20
republikanske senatorer

vil gerne skrive under
på seriøs klimalovgivning

men føler ikke, de kan.

Når man taler med republikanske
senatorer om klimaet,

er det som at tale med fanger
om en fangeflugt.

De ser sig rundt,
og samtalen går på,

hvordan vi sikkert kommer
over hegnet eller under det.

Er der en tunnel? De har
en politisk pistol for panden.

De risikerer at ødelægge
deres karriere.

-Er der noget håb at spore?
-Meget.

Det giver mig håb, når jeg hører
republikanske senatorer sige:

"Jeg kan ikke gå med endnu,
men fortsæt".

-Hvordan kan de omvendes?
-Frit lejde.

En form for frit lejde.

Whitehouse forbløffer mig.

Trods trusler fra fossilindustrien

kan der være
nok republikanske stemmer i Senatet

til at få en klimalov igennem.

I Repræsentanternes Hus
kommer Jay ind i billedet.

Han samler en gruppe
til at lave et lovforslag,

som republikanere kan støtte.

Velkommen i den tværpolitiske komité
for klimapolitik.

Et historisk møde.

Mange troede, at det
at få begge partier til at mødes

for at lave klimapolitik
var umuligt.

Den første republikaner,
der kom med, var Curbelo.

Tak, kongresmedlem Deutch,

for dit villige samarbejde.

Det her kan måden hvormed
vi fylder det ledelsestomrum,

som mange amerikanere oplever
i vores land.

Vi kan ændre det fra
at være en diskussion

om prisen for at løse problemet

til en snak om, hvor store
muligheder der er i at løse det.

Det er en god dag for Jay.

Mødet viser, at de to partier måske
ikke er så langt fra hinanden.

Det her har været et historisk møde.

Men før et lovforslag kan vedtages,

skal Jay og Curbelo rekruttere
flere til komiteen.

Tom, hvordan går det?

Jay taler med en fra CCL,
som har et potentielt medlem

i en stat, der er afhængig af kul,
gas og olie:

Mia Love, republikansk
kongresmedlem fra Utah.

Det er store fremskridt,
du har gjort med kongresmedlemmet.

Det begynder
at minde mig om Florida.

Hvis hun træder i karakter,
vil andre følge hendes eksempel.

Okay, John. Tak for opkaldet.

Love er urokkeligt konservativ

og en kommende stjerne
hos Republikanerne.

Hvis hun blev medlem af komiteen,

sender det et signal
til Republikanerne.

Det går ikke bedre
end for fire år siden.

Og hverken retorik, klistermærker
eller reklamer kan ændre på det.

Love har sagt, at mennesker bidrager
til klimaforandringer.

Men da hun er på valg inden
længe, tør hun så tage affære?

Elbiler er kun så rene
som deres energikilde.

Men selv i delstater, hvor meget el
kommer fra fossile brændsler,

er de mere miljøvenlige
end de fleste benzinbiler.

Man har haft elbiler
siden 1800-tallet,

men elbilerne kunne ikke konkurrere

med benzinbilernes lange rækkevidde.

De forsvandt, indtil de gjorde
det første seriøse comeback

i 90erne, da General Motors
lancerede den helt elektriske EV1.

Chelsea Sexton arbejdede
for GM dengang

og blev fortaler for EV1'eren.

Det er ikke bare en golfbil.

Den er ikke langsom
og kan slå stort set alle biler.

Man skal aldrig
på benzintanken igen,

hvilket appellerer til mange.

Olielobbyen så EV1'eren som
en trussel mod deres indtjening,

og GM troede ikke på projektet,

så de skrottede
hele deres elbilsprogram.

Folk taler om, at man svigtede
den amerikanske drøm.

Det er ingen drøm.
Teknologien er her.

Det er et svigt af min drøm,

men det svigter
den amerikanske virkelighed.

Chelsea blev fyret af GM,

men hun har dedikeret sit liv
til at kæmpe for elbiler.

Hun organiserede for nylig
en festuge for elbiler i L.A.

-Hej.
-Hej!

Chelsea. Godt at møde dig.

-Velkommen til elbilsland.
-Tak, fordi jeg måtte komme.

-Hvor er det fedt.
-Ja.

Jeg vidste ikke, det her fandtes.
Det er jo et problem.

Du er en indikation
på en af vores udfordringer.

Vi har afholdt det her i fem år.

Forholdsvis få mennesker
er klar over det.

Du er kommet det perfekte år.

Vi har
20 forskellige biler udstillet.

Der er så mange fede elbiler.

Der er endda
BMW- og Tesla-politielbiler.

Chelsea fortæller,
at det i Californien er pålagt

bilfabrikanter
at sælge nulemissionsbiler.

Men kun 1% af nye biler i USA
er elbiler. Hvorfor?

Jeg er nysgerrig på,
om det er uundgåeligt,

at bilerne bliver elektriske,
eller frygter du,

at det går i vasken igen
efter en god start?

Det er ikke uundgåeligt endnu.

Vi har haft elbiler i nogle år,
og det ser lovende ud,

men hvis loven i Californien ændres
i morgen,

forsvinder disse biler.

Folk skal give dem en chance.

Der skal også støttes politisk
med mandater eller incitamenter.

Hvor står vi med incitamenterne?

Man får en skattereduktion,
hvis man har noget med ledning.

Delstaterne giver
deres egne incitamenter.

Et populært eksempel er Georgia.

En rabat på 5000 dollar til elbiler

blev afskaffet,
mest af politiske årsager,

fordi det ene parti ikke mente,
man skulle subsidiere elbiler.

Vi er i stigende grad
oppe imod stærke kræfter.

Oliefirmaerne vil helst ikke have
for mange elbiler.

Kevin De León, senator
fra Californien, tabte for nylig

et stort slag om elbiler.

Hans foreslog om at reducere
benzinforbruget med 50%

blev hurtigt aflivet.

af Western States
Petroleum Association.

Det er de samme lobbyister,
der dræbte elbilen for 20 år siden.

For et par dage siden
led vi et nederlag.

Det er svært at konkurrere
med de millioner af dollars,

som brændstofindustrien bruger.

Alle fortjener at køre i en elbil.

Når vi først når vendepunktet,

er det slut for brændstofindustrien.

Så er det slut.

Politik og olielobbyen er
en stor del af problemet.

Var det, hvad der skete i Georgia?

Det skal jeg finde ud af.

Efter flere måneders arbejde
er dagen endelig oprundet.

Jeg vil opfordre
kongresmedlem Mia Love fra Utah

om at slutte sig til klimakomiteen.

-Hvordan går det?
-Hej, Jay.

Godt at se dig.

Hun bliver ikke nem at få ombord.

Jay har en med,
som Love kender og respekterer:

Hej, Mia Love. Hvordan går det?

Kollegaen fra Kongressen
Carlos Curbelo.

Curbelo, godt at se dig.

Det, som er spændende her, er,
at I begge lige er blevet valgt ind.

I er begge unge forældre.

Hvordan påvirker det jeres tanker
omkring klimaforandringer?

Når jeg tænker på klimaforandringer,
tænker jeg på,

hvilken verden,
vi efterlader til vores børn.

Jeg nægter at være den generation,
som efterlader landet

i en værre forfatning end før.

Tror du,
at vi kan tage hånd om problemet

uden at ofre økonomien?

Det tror jeg,
og en af de ting, vi gør,

og som jeg vil rose Carlos for,
er at åbne døren

for at tage hul på snakken.

Hvad er næste træk
for kongresmedlemmet?

Det er kolleger som Mia,
der vil hjælpe os i mål.

Hun har en god indstilling til det.

Der er flere og flere republikanere,

der er åbne for at snakke om det
og se, hvor det leder os hen.

Jeg håber, at hun på et tidspunkt

vil slutte sig til komiteen,
for du har meget at bidrage med.

Kongresmedlem, hvad er
de næste skridt, der skal tages?

Vi må fortsat holde døren åben.

Men jeg vil gerne have samtalen

med energifirmaer
og brændstofindustrien.

Energisektoren i Utah er
enormt vigtig.

Det er
en meget vanskelig problemstilling.

Ja.

Jay tror, at Mia Love var
under for stort et politisk pres

til at slutte sig til komiteen.

Hvordan gik dit møde?

Vi håbede,
at Love ville træde i karakter,

men jeg indså,
at der var langt igen.

Jeg troede faktisk,
vi var kommet længere end det.

Det er en dårlig dag.

Ja, det var ikke en god dag.

Hvor længe har du gjort det her?

-Næsten ti år.
-Ti år.

Og ingen dækker dine udgifter?

Det er af egen lomme.

Sidste år havde jeg udgifter
for 40.000 dollar,

og jeg brugte stort set al min tid
på det.

Du snakker med folk, der ikke gider
snakke med dig i ti år uafbrudt.

Og så er der dage som i dag.

Driver det dig ikke til vanvid?

Hvordan kan du være i din krop?

Jeg tror,
at uret tikker for planeten.

Det er det eneste rigtige at gøre.

Det er måske den forkerte dag
at spørge dig om det her,

men tror du, du kommer i mål?

Vi skal nok komme i mål.

Kongressen vil sætte ind
over for klimaforandringerne.

Spørgsmålet er, om det er i tide.

LADESTATION

Jeg hører, at folk her er vilde
med skattefradraget på elbiler.

Men så blev det afskaffet?

Chelseas ven Don Francis

har kæmpet for elbiler i Georgia
siden de tidlige 90'ere.

Don hjalp med at installere
ladestationer her i golfklubben.

Han er gået på pension,
men er stadig fortaler for elbiler.

Hvad betød det mon,
at skattefradraget blev afskaffet?

Jeg var overrasket over at erfare,

at en af branchens eksperter
var i Syden.

Elbiler står stærkt i Syden.

Det spørgsmål får jeg tit.
Hvorfor Georgia?

Vi var landets førende marked
for Leafer.

Incitamenterne i Georgia gjorde
elbilerne økonomisk gangbare.

Da delstaten afskaffede fradraget,

er salget faldet med 90%,
og det var netop, hvad vi troede.

Hvor afskaffede man det?

Der er lovgivere,
og især hos Republikanerne,

som ikke synes, at brancher skal
tilgodeses med skattefradrag.

Det er selvfølgelig ikke
helt sort og hvidt,

for man kan ikke understøtte
en branche fuldstændig.

Vi har i årevis brugt
skattepolitikken

til at få folk til at gøre,
som man ønsker,

og straffet dem for at gøre det,
man vil undgå.

Derfor er der en skat på cigaretter.

Men bør skatteydere hjælpe
med at betale for elbiler?

Det synes Don.

Han siger, at vi har understøttet
olieindustrien

med milliarder af dollar om året.

Borgere i Georgia kunne spare penge
med elbiler

fremfor at bruge milliarder
på benzin.

Elbiler er en indtægt for delstaten,

fordi de ikke bruger
importeret brændstof.

Georgia har ingen raffinaderier
eller oliebrønde.

De koster delstaten penge.

Med elbiler køber man brændsel
fra lokale firmaer,

som betaler lokal skat
og beskæftiger lokale.

Vi mener, det er en stor
økonomisk gevinst for Georgia.

Jeg forstår det ikke.

Flere elbiler betyder flere penge

i den lokale økonomi
og mindre forurening.

Hvad betød det for erhvervslivet,
at fradraget blev afskaffet?

Leaf'en var den, der solgte bedst
helt frem til juni sidste år.

Det var den,
der blev solgt flest af.

Vi var på et tidspunkt verdens
største forhandler af elbiler.

I den sidste måned med fradraget
solgte med 274 Leafer.

Hvordan var det så,
da det blev afskaffet?

Den følgende måned
solgte vi to Leafer.

Det var slemme tømmermænd.

Det er, som om folk elsker bilen

og ved, at den er god for miljøet,

men at den måske skal hjælpes
i gang.

Med 5000 dollar i skattefradrag
var det ikke en gratis bil,

men det var en bil
med meget få udgifter

og risiko for forbrugeren.

Det var det rigtige at gøre.

Man skulle have afskaffet
det mere...

-Gradvist?
-Præcis.

Fremfor at flå plasteret af
skulle vi have gjort det stykvist.

Hvor mange var mon omvendt
til elbiler,

hvis man ikke afskaffede fradraget?

Det er frustrerende at se lovgivere
stå i vejen for klimaløsninger.

Sidst jeg prøvede
at påvirke republikanere

til at tage hånd om
klimaforandringer, gik det dårligt.

Så jeg forsøger mig
med et nyt kongresmedlem.

Føler du dig klar?

Nej.

Jeg føler,
jeg er i fjendtligt territorie.

Jeg tror, du er klar.
Du har øvet det.

Lee Zeldin er veteran
og har gjort tjeneste i Irak.

Han har
nogle ret konservative standpunkter.

Det er en markedsbaseret løsning
på co2-udledningerne...

Markedsbaserede løsninger...

En progressiv skat
på fossile brændsler...

Jeg vil ikke skuffe Jay.

Heldigvis får jeg hjælp
til at tale for mig.

Flere CCL-medlemmer bor
i Zeldins distrikt.

Jeg har mødt hans ansatte
15 gange før.

Men uden resultater.

Vi sætter pris på,
hvad du gør for vælgerne.

Det er alt sammen
en del af CCL-strategien.

Jeg er bekymret for landmændene
og stormfloder.

Find fælles fodslag
med kongresmedlemmet

og vis dem, at de får den politiske
støtte til at løse det.

Jeg hedder Brad Whitford og er
bekymret for klimaforandringer.

Jeg vil gerne snakke med mennesker

fra den anden side
af det politiske spektrum.

Det problem skulle du have løst
i The West Wing.

Vi løste Mellemøsten på to episoder.

New Yorks første valgkreds

er næsten fuldstændig
omgivet af vand.

Stormen Sandy ramte os hårdt.

Truslen er ægte for distriktet.

Jeg tror, det ville være nyttigt,

hvis vi kunne fremhæve konservative,
markedsbaserede løsninger.

-Ville det være dig en hjælp?
-Bestemt.

Jeg tror, at der er kommet en større
opmærksomhed og vilje

mod at anerkende,
at klimaforandringerne er reelle.

Kongressen begynder
at være mere åben over for

at finde frem til løsningerne.

Jeg stiller vores spørgsmål.

Du ved nok,
at man har nedsat en klimakomité.

Det primære, vi vil anmode om i dag,

at overveje
at træde ind i komiteen.

Der er tilfælde, hvor tingene ikke
bliver gjort på grund af partiskhed.

Jeg er vild med jeres tilgang.

Jeg er glad for,
at I får bragt begge partier sammen.

I prøver ikke at blive enige
om én løsning

før alle er blevet hørt.

Det lyder som noget,
jeg vil være en del af.

Det ville vi sætte stor pris på.

Vi gjorde det.

Zeldin er den niende republikaner,
der træder ind i komiteen.

Jeg begynder at forstå,
hvordan Jays tålmodige tilgang

måske kunne virke.

Nu har du været til møder.

Jeg vil gerne høre, om du nærer håb.

-Tror du, det vil lykkes?
-Jeg nærer faktisk håb.

Det er et af de problemer,

som ligner, det aldrig kan løses.

Men pludselig vil der ske
store fremskridt.

Hvis du spørger mig,

tror jeg, vi nærmer os det punkt.

Der sker nok i Kongressen til,

at det kan ændre sig hurtigt.

Hvad vil det kræve?

Det vil kræve
den amerikanske befolkning.

Hvis ikke de holder Kongressen
oppe på det,

sker der ikke noget.

Det hviler på dine, mine og alle
andre amerikaneres skuldre.

Det amerikanske folk kan afgøre
planetens skæbne.

Jeg er Mets-fan,
så jeg holder med de undertippede.

Tænk, at elbilerne i Georgia
var tæt på at sejre.

Men så ødelagde politikerne
det hele.

Måske kan Chelsea forklare,
hvad der foregår.

Hun er stadig konsulent
for bilfirmaer.

Og hun har været
igennem det her før.

-Godt at se dig.
-I lige måde.

-Så du har lige været i Atlanta.
-Ja.

Det er faktisk derfor,
jeg er kommet.

Jeg endte med at blive frustreret.

Turen gjorde mig i hvert fald ikke
til optimist.

De havde trukket
de 5000 dollars tilbage.

Det var jeg meget frustreret over.

-Nu er salget faldet drastisk.
-Styrtdykket.

Hvad er der på spil denne gang?

Er vi nået dertil,
hvor det er sidste chance?

-Måske.
-Hvorfor?

Denne generation af plug-in-biler er
seks år gammel.

Vi har ikke ret mange år
til at overbevise folk om,

at det er umagen værd.

Før de kaster deres interesse over
noget andet.

Hvad er det optimale scenarie
for elbiler fremadrettet?

Jeg håber, at vi får
et par store sejre de næste år.

Folk ser på for eksempel
Chevrolet Bolt,

Tesla Model 3
eller anden generation af Leaf

som mere overkommelige
og med længere rækkevidde...

Det er de første elbiler,
der kan blive mainstream.

Vi har arbejdet på det her
i omkring 20 år.

Er der en del af dig, der tvivler,
eller er du nødt til at nære håb?

Jeg er nødt til at håbe.
Sådan er jeg.

Det holder mig kørende,
for det har stået på så længe.

Og det er håndgribeligt,
hvad der er på spil.

Jeg kommer fra en lille by,

og jeg begyndte som 17-årig
at arbejde for Saturn.

Det har været under opbygning
i virkelig lang tid.

Jeg har det, som om jeg altid
var interesseret i det,

men når man har børn,
er der noget andet på spil.

Hvor stor indflydelse får det,

hvis elbilerne ikke slår igennem
for klimaforandringerne

og den verden,
vores børn vil vokse op i?

Det har stor indflydelse.
Transportsektoren er en stor del af

jordens samlede co2-udledninger.

Elbilerne alene redder ikke klimaet.

Selv hvis vi havde dem,
har vi langt igen.

At få elbilerne implementeret

baner vejen for andre teknologier,
der kommer.

Det er utroligt, at Chelsea kæmper
videre efter alle de år.

Hun tror stadig, at elbilerne kan
vinde indpas, trods forhindringerne.

HVEM DRÆBTE ELBILEN?

Det står klart, at vi må finde
en løsning for planetens skyld.

Mine damer og herrer:
min ven Jay Butera.

Jeg bruger meget tid
på Citizens Climate Lobby.

Men nu skal I høre:

Jeg får mere igen, end jeg giver.

Jeg får mulighed for at arbejde
med fremragende,

inspirerende
og ustoppelige mennesker.

Som jer.

Det er det, der holder mig i gang.

Det giver mig håb.

Og det kan få Kongressen på ret spor

og redde vores smukke planet.

Den aften mødtes jeg
med præsident Lincoln.

Han var leder for Republikanerne
og vores splittede nation

og stod over for
dets største udfordring.

Hvad ville han mon have sagt om
de republikanere, jeg har mødt,

som skal tackle vor tids udfordring:
Klimaforandringer.

Jeg tror, han ville godkende dem.

Måske står vi ved en skillevej.

Chelsea er til Consumer
Electronics Show i Las Vegas

for at overvære øjeblikket,
hun har drømt om i to årtier.

I DAG OFFENTLIGGØRES DEN NYE
CHEVY BOLT 20 ÅR EFTER EV1.

Chelsea tror,
at Bolt kan ændre slagets gang,

hvis GM bakker op om det denne gang.

Vi har redskaberne til
at revolutionere kørsel.

Elbilerne er her allerede.
De selvkørende er lige om hjørnet.

Og samkørselsvirksomhederne
fører an.

Vi skal ændre radikalt
på vores befordringsmidler

for at forhindre
de værste klimakonsekvenser.

MARY BARRA,
DIREKTØR, GM

Mine damer og herrer,
Bolt er i sandhed den første elbil,

der knækker koden med lang
rækkevidde og en overkommelig pris.

Det betyder, at vi alle må blive
ansvarlige forbrugere.

Det er en overvældende opgave, men
det er det hele værd for mine børn.

Hvor mange der bliver overbevist,
ændrer sig for altid.

Bolt-elbilen er næste skridt
på den rejse.

Chelsea er igen håbefuld,
men forbeholden.

Hundreder af tusinder af mennesker
venter i spænding

på de nyeste elbilsmodeller
som Tesla Model 3 og Bolt.

De kunne ændre slagets gang,

men kun hvis de store bilfabrikanter
og staten støtter dem.

Forbrugerne skal overbevises,

og olieindustrien overgiver
sig ikke bare.

Det er måske ikke det store,
men jeg ved, hvor jeg kan begynde.

Jeg glæder mig til at køre i den.

Mange tak.

Min første plug-in-bil.

Tekster af: Johan Møller Matzen
plint.com