All language subtitles for Badehotellet.S02E03.1080p.BluRay.DD5.1.x264-DANSKJAEVLAR.da

Jeg har k�bt en b�d, Alice. Jeg m�
t�nke over de valg, jeg har truffet.

- Er det hele faldet p� plads?
- Boet er ikke helt delt op endnu.

Hvordan g�r det med feriehusene?

- Amtmandens godkendelse mangler.
- Inviter amtmanden herud.

Vi skal ikke bo
ved siden af far og mor.

- Din far vil jo for�re os et hus.
- Ditmar, vis, at du bestemmer.

Hvis jeg skal �ndre forklaring over
for politiet, skal De holde Dem v�k.

Jeg har v�ret efters�gt et �r
p� grund af Deres l�gne.

- Det kan godt v�re, det var Dem.
- Morten, vent!

Jeg ved ikke,
om han ringer til politiet.

Helene?

Helene, er du der?

Elskede, v�r nu s�d at lukke op.

N�, det er Dem, lille Fie? Jeg
pr�vede at f� fat p� hr. Aurland.

- Er han ikke nede og male?
- N� jo. Selvf�lgelig.

Tak, Fie.

Ja?

- Skal jeg tage bakken?
- Ja tak.

- Jeg har en hilsen fra Deres far.
- N�! Men dog.

De har isoleret Dem i tre dage, s�
han forventede at se Dem til middag.

Det g�r jeg ikke, f�r han holder
sin aftale og ringer til politiet.

- Har De stadig ikke h�rt fra Morten?
- Han ringede i aftes.

- Er han taget ud og sejle igen?
- Nej. Han bliver hjemme.

Han vil komme herud
lige s� tit, det passer ham.

- Det har min far rigtig godt af.
- Det bliver det ikke bedre af.

Min far kommer til at overgive sig.

I hvert fald
hvis han vil tale med mig igen.

Goddag.

- Er Molly Andersen her?
- Ja. Nu skal jeg hente hende.

Jamen Poul, er det dig?

- Du har da f�et mit brev, ikke?
- Jo.

Jeg skrev, jeg ville komme
om fjorten dage. Det er i dag.

Jeg var ikke lige
opm�rksom p� dagene.

Du skal v�re s� hjertelig velkommen.

I skal hilse p� hr. Andersens s�n,
som er kommet helt fra Amerika.

Ja, det er Otilia, og det er Edith.
Det er Martha, og det er Fie.

- Hende hilste du p� f�r.
- Goddag, hr. Andersen.

- Og velkommen hjem.
- Tak.

Hvordan er De kommet fra stationen?

- Jeg gik.
- Gik du, Poul? Hele den lange vej.

Ja. Ingen grund til
at bruge penge p� det.

S� m� du da v�re tr�t og sulten.
Vi laver noget frokost til dig.

- Kunne jeg f� lov til at telefonere?
- Jo. Den st�r lige derude.

- Skal han drive hotellet?
- Det skal vi finde ud af.

Otilia og Edith, g�r v�relse 1 klar.

- Skal han bo p� et g�stev�relse?
- Ja, det skal han da.

Det har v�ret min plan,
lige fra jeg vidste, at han kom.

Fort�l hr. Gottlieb, at jeg er
ankommet og venter p� ham herude.

Ja. Han er godt klar over,
hvad det drejer sig om.

Tak. Farvel.

Goddag. De er ny g�st?

Undskyld, jeg er s� direkte, men
det er ikke ofte, vi f�r nye g�ster.

- Jeg er hr. Andersens s�n.
- Virkelig? Det kunne jeg ikke se.

- De bor i Amerika?
- Jo.

Det er hr. Andersens s�n fra Amerika.

Er det Poul? Er De tilbage?
Det m� jeg da nok sige.

- Ja, det er min s�ster.
- Goddag. Jeg h�rte om Deres far.

Det var en s�rgelig ulykke.
Var De i Amerika, da det skete?

Det har du lige h�rt.

Det er da frygteligt ikke
at kunne sige farvel til sin far.

- Der er meget, De vil sige til ham.
- Det kan jo ikke laves om nu.

Fordi du ikke er �ben. �nder
taler ikke med lukkede mennesker.

- Nej, for der findes ikke �nder.
- Vi kunne have talt med din mand.

Min mand og jeg fik sagt det,
der skulle siges.

N� ja, der kan du se.
Det er, hvad du opn�r med dit vr�vl.

- Mon han skal drive hotellet?
- Det h�ber jeg sandelig ikke.

Vi har lige v�nnet os
til fru Andersen.

Fik du telefoneret?
S� kom og f� lidt frokost.

- Jeg skal ikke have den der.
- Skal du ikke have �l?

Nej. Jeg drikker ikke alkohol.

- Vil De s� ikke have hyldeb�rsaft?
- Nej. Bare et glas vand.

De skulle nu lige smage den her.
Den er rigtig god.

Tak.

Nej til �l? P� den m�de
minder han alts� ikke om sin far.

- Hvorfor f�r han et g�stev�relse?
- Hun vil g�re det godt for ham.

Han kunne have boet inde i privaten.
Han var jo s� uforsonlig.

- Hvorfor var Poul s� vred p� ham?
- Det har fru Andersen ikke fortalt.

- Fie m� vide det.
- Det skal vi ikke snage i.

- Nej, men alligevel.
- Det eneste, jeg siger, er:

- Man skal ikke direkte bel�nne ham.
- Husk, hvem der boede her sidst.

- Grev Ditmars for�ldre.
- Han var sur, da han rejste.

- Det har intet med v�relset at g�re.
- Husk, hvem der boede her f�r dem.

- Vi har ikke haft andre i �r.
- Sidste �r.

Hr. Lindberg. Han blev sl�et ihjel.
Det er et ulykkesv�relse.

S�dan kan man ikke sige!

- Hr. Weyse.
- N�, undskyld.

Jeg troede, det var hr. Aurland.
Han har l�nt en bog af mig.

'Buddenbrook'. 'Huset Buddenbrook'.
Thomas Mann.

Pragtfuld roman. De d�r alle sammen.
En trist historie, men et mesterv�rk.

Statsradiofonien har spurgt,
om jeg vil l�se den op.

Jeg havde t�nkt mig at memorere
lidt her i ledige stunder.

- Hr. Aurland er jo nede og male.
- N� ja. Selvf�lgelig.

Hr. Andersens s�n er kommet.
Fra Amerika.

- Mon han skal drive hotellet?
- Jeg sp�rger fru Aurland.

- Tror De, hun ved det?
- Min bog.

- Men hun er k�rt.
- Hvad mener De med det?

- Hun k�rte med fru Madsen.
- Er hun rejst?

Nej, det tror jeg ikke. Jo...
Hendes far ringede flere gange.

Men det var f�r, De var kommet.
Jeg tror, han var lidt sm�sl�j.

M�ske er hun taget til K�benhavn
for at bes�ge ham.

Ved du,
hvem der lige er kommet? Otto!

- Hr. Andersens s�n fra Amerika.
- Javel, ja.

Han virker meget sympatisk.
G� ned og hils p� ham.

- Hvorfor?
- M�ske skal han drive hotellet.

- Siger han det?
- Det spurgte jeg ham ikke om.

- Det er mere naturligt, du sp�rger.
- Det g�r ikke den store forskel.

- Kan du ikke snart slippe de kort?
- En s�rejse kr�ver planl�gning.

Det er sin sag at sejle ind
i den stockholmske sk�rg�rd.

- Hvorn�r tager du af sted?
- N�r jeg er f�rdig i Aalborg.

- Og hvorn�r er det?
- Ja, det m� guderne vide.

- Vil du ikke med ud og bade?
- G� du bare, s� kommer jeg senere.

Fru Madsen og fru Aurland spurgte
igen, om jeg ville med ned i morges.

Det gjorde du vel ikke?

- Nej, jeg kender jo din holdning.
- Det var godt, Alice.

Tvillingerne sp�rger, hvad far laver.

Jeg sagde, de kunne g� op og se.
S� ville far fort�lle om sin rejse.

- H�rte du, hvad jeg sagde, Otto?
- Hvad?

- Ikke noget.
- N�, n�. Ja.

N�! Der st�r De, kontorchef.
S� ganske mutters.

- Jeg sl�s lidt med skyggerne.
- Skyggerne?

Renoir gjorde den iagttagelse, at
skyggerne ikke var sorte og brune -

- som man skulle tro, men
derimod tog farve af omgivelserne.

Jeg har bare lige lidt sv�rt ved
at f� det til at makke ret.

Her st�r De og k�mper med kunsten,
og s� er Deres hustru bare rejst.

- Hvabehar?
- Det forstod jeg p� fru Frigh.

Hun er k�rt til Skagen
med fru Madsen.

N�! Hun er bare k�rt til Skagen.
Det undrede mig ogs�.

Man rejser jo ikke lige
midt i s�sonen. En lille indk�bstur?

- Nej, det er et l�gebes�g.
- N�! Er fru Madsen syg?

- Nej, det er min hustru.
- Deres hustru?

- Hvad fejler hun?
- Det ville v�re forkert at tale om.

Jeg h�ber virkelig ikke,
at det er noget alvorligt.

Nej. S� ville De jo ikke st� her.

- Vel?
- Nu klarer det op. Det er h�bl�st.

M� jeg komme ind?

- Hvilken h�nd vil du have?
- Jeg er ikke i hum�r, Ditmar.

Hov! Der var ikke noget.
Hvad for en h�nd, vil du s� have?

- Den anden.
- Godt valg.

- Hvor har du den fra?
- Den har jeg k�bt inde i Skagen.

Jeg s� den, sidst vi var derinde.
Jeg k�rte ind og k�bte den til dig.

Skal du ikke pr�ve den?

- Spiser du ikke med i aften?
- Du skal ikke g� min fars �rinder.

Det g�r jeg heller ikke.
Men jeg savner dig dernede.

Jeg snakker ikke med ham,
f�r han har frikendt Morten.

Jeg er s� rasende p� ham,
og du forsvarer ham bare.

- Jeg har ikke sagt et ord.
- Jeg kan da se det p� dig.

Jeg har sagt nej til huset
i Charlottenlund.

- Har du det?
- Ja, det har jeg.

- Hvad sagde min far?
- Vi diskuterede det ikke.

Jeg meddelte ham blot,
at vi to �nskede at bo et andet sted.

N�... Har jeg s� ikke fortjent,
at du tager med ned og bader?

- Jeg gider ikke at st�de p� min far.
- Han er ude og m�de amtmanden.

- Hvorfor er du s� ikke med?
- Jeg ville v�re sammen med dig.

Kom nu. Lad os g� ud og bade.

Du er m�ske f�rdig, Poul?
Vil du have en kop kaffe?

- Skal vi ikke se p� forslaget?
- Fint. S� henter jeg lige brevet.

Det beh�ver du ikke.
Jeg har mit her.

Fie?

- Vil du servere kaffen?
- Jo, fru Andersen.

I opg�relsen af boet
er der jo en kontant del.

- Ja, din far havde sparet lidt op.
- S� er der v�rdien af hotellet.

Forslaget er, at jeg f�r den kontante
del, og hotellet overg�r til dig.

Sagf�reren havde ikke regnet med,
at du var interesseret i hotellet.

- Han har ret.
- Hvad skal det sige?

Jeg er ikke interesseret i hotellet.
Tak, fr�ken Fie.

Du er ikke interesseret i hotellet?
Jeg troede, det var derfor, du kom.

Jeg bor i Amerika nu.
Jeg flytter aldrig tilbage igen.

Han er ikke interesseret i hotellet.
Han vil tilbage til Amerika.

Heldigvis. Det kan ikke v�re rigtigt,
at han skal komme og bestemme.

Det ville g�sterne ikke kunne lide.
T�nk, hvis de ikke m�tte drikke.

- Kan jeg hj�lpe Dem?
- Hvor finder jeg hr. Poul Andersen?

Han er herinde.

Poul, mener du ikke,
at hotellet er vurderet korrekt?

Det virker lavt. Det undrede mig,
at det modsvarede den kontante del.

Det er alt sammen noget, sagf�reren
fik arrangeret. De kiggede p� det.

Det er en god id� at f� en anden
til at se p� det ogs�.

En herre sp�rger efter Dem.

- Hr. Gottlieb?
- Ja.

Jeg skrev til Dem
og ringede for en time siden.

- Det er fru Andersen.
- Goddag.

Jeg skal foretage en vurdering.
Kan jeg kigge mig lidt omkring?

Selvf�lgelig. Det m� De gerne.

- Det er helt i orden?
- Ja, ja.

Jeg kunne begynde helt oppe.
De kan m�ske vise vej?

Ja, selvf�lgelig.

Var der noget galt med det,
sagf�reren har lavet?

Det ved jeg ikke, Fie.
Det mener Poul �benbart, der er.

- Aftalte vi ikke kl. 14?
- Jo, det mener jeg.

Det gjorde vi.

Er det amtmanden?

Nej. Det er ingeni�r R�nn.
Ham jeg havde m�de med i Hj�rring.

- Bad De ikke om amtmanden?
- Jo, ganske tydeligt.

Ikke tydeligt nok.

- Sikke et dejligt omr�de.
- Det er derfor, vi har valgt det.

- Amtmanden er m�ske p� vej?
- Nej. Han er til et vigtigt m�de.

Han arrangerer et racerl�b.
Automobiler er hans store interesse.

Man kan h�be, han ikke har held
til at rejse de forn�dne midler.

Det skal De ikke sige, jeg har sagt.

N�! Skal vi se p� det?
De har rullen med, arkitekt.

Som De kan se,
har vi vandet herude og husene her.

Som De kan se, s� ligger husene
jo perfekt ind i landskabet.

Det er nogle farlige fine huse.
Jovist, ja. Pr�v lige at holde den.

Jeg skal lige have...

Der er du! Dig har jeg kunnet
h�re l�nge, din lille fr�kkert.

- Har d'herrer lyst til at se med?
- Se hvad?

- Det er en bitte tornirisk.
- En fugl?

Ja, en tornirisk er en fugl. Ham der
har haft stor succes hos damerne.

Jo flere damer, han har bes�gt,
jo r�dere bliver han p� brystet.

Det er meget godt, at vi andre ikke
bliver afsl�ret p� samme m�de.

Det kunne v�re k�nt, hvad?

- Hvordan kommer man herud?
- Der l�ber en lille vej hernede.

- Det er den eneste?
- Ja. Der er ikke andre veje.

- S� er det ikke s� godt.
- Hvad?

Den vej g�r igennem noget fredet
omr�de. Den kan De ikke benytte.

- Hov! Undskyld.
- Nej! Ditmar!

- Nej!
- S� m� du hoppe lidt h�jere.

Nej. Det er alts� ikke sjovt.

Undskyld, fr�ken Madsen.

- G�r du ind?
- Ja. I er s� �ndssvage.

De har f�et sk�ldud af deres far.
Der kom uorden i hans s�kort.

- Sidder I der?
- Far er dum.

- Leslie, det m� du ikke sige.
- Vi spurgte, om vi m�tte komme med.

Mor skal heller ikke med,
men det er vi da ligeglade med.

M� jeg lige komme forbi?

Skulle han ikke bare vurdere
hotellet? Han g�r alt igennem.

- Overraskede han dig?
- Det gjorde han bestemt ikke.

Fie ved godt,
hvorfor Poul var s� vred p� sin far.

- Hvorfor?
- Er du interesseret?

- Nej, det er jeg da ikke.
- Poul var glad for en stuepige.

- Det �delagde hans far.
- Hvordan?

Hun m� have betydet meget,
siden han rejste helt til Amerika.

- Jeg hviler mig lidt.
- God bedring.

- Tak, fordi De gad at k�re.
- Det var s� lidt... Hvor er pigerne?

Fr�ken Amanda er p� stranden.
Vera er i dagligstuen.

Swedenborg er meget interessant.

Dem, der d�r,
kommer til et rum mellem liv og d�d.

Er der noget, de ikke har n�et -

- eller er der overg�et dem
en uretf�rdighed -

- s� bliver de h�ngende i det rum
og kan ikke f� fred.

- Tror De, hr. Andersen er der?
- Ja, og vi to kan hj�lpe ham.

- N�, I sidder og hygger jer.
- Ja. De har s�dan en s�d datter.

- Hr. Andersens s�n er kommet.
- Skal han drive hotellet?

Det skal han ikke. Han skal tilbage
til Amerika. Lydia, der er kaffe.

Vi snakker videre
p� et andet tidspunkt, Vera.

Om hvad? Lydia, hvis du skr�mmer
barnet, m� jeg inddrage for�ldrene.

- Du tror altid det v�rste om mig.
- Nej, det g�r jeg da ikke.

- Jeg kan da ogs� bare rejse hjem.
- Det er der ingen, der har sagt.

- Du kan ikke v�re her.
- Hvordan har du det?

- Jeg har det udm�rket, tak.
- Du har v�ret i Skagen hos l�gen.

- Du er syg.
- Det er ikke noget. G� nu.

Du skal da ikke fort�lle mig,
at du g�r til l�gen med ikke noget.

Jeg er gravid.

- Ja, du h�rte rigtig.
- Er du sikker p� det?

- Det var l�gen i hvert fald.
- Jamen hvordan?

- �h! Amandas forlovelse.
- Edward! Det er tre dage siden.

- S� hurtigt g�r det ikke.
- Jamen hvorn�r s�?

Da vi skulle m�des,
f�r jeg rejste herover.

Da vi aftalte, at det var
aller, aller, allersidste gang.

- Var det der, det...?
- Det er en katastrofe. G� nu.

Jamen lille elskede,
er du gravid med vores barn?

- Nu, Edward!
- Ja, selvf�lgelig.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg f�r det sagt til Hjalmar.

Det finder vi ud af. Indtil videre
s� er det vores lille hemmelighed.

Hvem er De? Hvad laver De?
Hvad er det, De st�r og noterer?

Jeg noterer h�jden p� d�ren.

Ja. Det g�r De.

Og det g�r De godt.

- Ditmar!
- Tag ikke s�dan p� vej, Amanda.

- Hvordan var vandet?
- Dejligt.

Nej. De spillede bold med hinanden.

S� m� vi v�re p� hold sammen
n�ste gang.

Det skal jeg t�nke over.

- Hvordan gik m�det?
- Meget underholdende.

- Han kom ikke. De sendte R�nn.
- Ham vi m�dte i Hj�rring?

Ja. Han havde s� en hilsen med
fra amtmanden. Det blev et nej.

- Er det rigtigt?
- Vejen g�r gennem et fredet omr�de.

S� blev min far vel glad.

Hvis han var glad der, s� vil jeg
n�digt se ham, n�r han er vred.

- Har De h�rt det?
- Ja, det er skr�kkeligt.

Det sidste ord er ikke sagt.
Jeg taler med amtmanden.

- Skal jeg tage med?
- Nej tak. Det klarer jeg alene.

Unge dame, jeg h�ber,
fr�ken Fie har overbragt min hilsen.

Det har hun da. Men det er noget,
du selv bestemmer.

Nu stopper det her cirkus.
Du latterligg�r mig foran g�sterne.

- Hele hotellet kan h�re dig.
- Jeg er ligeglad. Du kommer ned.

- N�r du har holdt aftalen.
- Godt, at jeg ikke har frikendt ham.

Han hedder Morten.

Jeg er sgu ligeglad med,
hvad v�relse han er kommet ind ad.

- Han slog Lindberg ihjel.
- Det kunne v�re dig.

- Eller Ditmar for den sags skyld.
- S�, s�, s�, s�!

- Skal jeg ikke tage med?
- Nej.

Bank hellere lidt fornuft
ind i hovedet p� Deres forlovede.

- Med hvorhen?
- Jeg skal til L�kken.

- L�kken?
- Jeg skal sludre med amtmanden.

- Bor han ikke i Hj�rring?
- Han arrangerer et racerl�b.

Det m� jeg s� hj�lpe ham med...
Han mangler nogle skejser.

- Giver du ham penge?
- En hj�lpende h�nd.

- Var der kun �n kasse tilovers?
- Nej. Der er to kasser mere.

- De skal ud i min vogn.
- Skal amtmanden have dem?

Therese, jeg gider ikke mere vr�vl.
De har sagt nej til vores byggeri.

N�! Jamen det forklarer jo det hele.

- Du har ikke inviteret mig herind.
- Vil du virkelig bytte?

- Ditmar, ind her hos dig.
- N�!

- Det vil din far ikke bryde sig om.
- Mine for�ldre ventede ikke.

Det gjorde mine for�ldre.

- Skal du ikke skifte t�j?
- Det kan jeg g�re bagefter.

Kommer du ikke herhen?

Det er fristende, men jeg har
desv�rre en aftale med hr. Dupont.

- Nu bliver det jo ikke til noget.
- Jeg har holdt ham hen i flere dage.

Hvor er du kedelig!

- Vi kunne spille kroket senere.
- Det var ellers et fr�kt forslag.

Jeg vidste ikke, De var her.
Jeg ville komme med frisk vand.

- Hvor kommer De fra?
- K�rh�j.

- Det er et p�nt stykke herfra.
- Ja.

De minder mig om en, jeg kendte.
Hun arbejdede ogs� her. Hun var s�d.

Det er mange �r siden.
Hun er sikkert gift og har f�et b�rn.

Har De ogs� stiftet familie?

Nej. Jeg har ikke v�ret s� heldig
at finde den rigtige endnu.

- Jeg m� hellere...
- Er taksatoren snart f�rdig?

Nej. Han har bedt om regnskaber
fra de sidste fem �r.

- Jeg beklager besv�ret.
- Det skal vi nok klare.

Fru Andersen vil gerne have,
at det g�r rigtigt for sig.

- Vil De have kaffe?
- Nej tak. Det er snart middag.

Vi er jo n�dt til
at blande din mand ind i det.

P� et tidspunkt kan det jo
heller ikke skjules l�ngere.

Du og Hjalmar, I har jo ikke
i meget lang tid, du ved...

Det m� jeg se at f� lavet om p�.
Jeg m� forf�re Hjalmar.

Forf�re? Det mener du ikke.
Helene, det forbyder jeg.

S� hurtigt som muligt,
og helst i aften.

Du vil bedrage mig med din mand!

Helene, ikke her.
Ikke mens jeg er her p� hotellet.

Der er ingen,
der har bedt dig om at komme.

S� er det krokettid!

Amanda!

Amanda!

- Amanda, det er ikke, som du tror.
- Slip mig!

Der er middag, grev Ditmar.

- Ville fr�ken Madsen ikke spise?
- Hun var der ikke.

Der er kurrer p� tr�den mellem
hende og grev Ditmar. Jeg s� dem.

Hun kommer ikke ned og spiser.

Det g�r hun ikke, f�r hendes far
har ringet til politiet.

Hr. Madsen kommer aldrig
til at give sig over for Morten.

Otilia tror ikke, grosserer Madsen
nogensinde vil give sig.

Jeg dr�mte om Morten i nat.
Vi stod ude i g�rden og rensede fisk.

Det l�rte jeg ham engang. Han
var blevet meget dygtigere end mig.

Pludselig s� sagde han...
Det var s� m�rkeligt. S� sagde han:

"Det kommer til at g� godt."
Og t�nk, det var s� virkeligt.

Ogs� da jeg v�gnede.
Og det er stadig s� virkeligt.

- Hr. Gottlieb k�rer nu.
- Ville han ikke se regnskabsb�gerne?

- M� han l�ne dem med hjem?
- Det m� han da.

- Han kommer med dem i morgen.
- Det er fint, Poul.

Jeg synes, Poul ser s� trist ud.
Det var da hans egen id� alt det her.

Hvad skete der med Poul og pigen?
Hvordan �delagde hans far det?

Det var jo... Det var jo Julius, der
pr�vede at komme i lag med pigen.

Han sagde,
at Poul havde givet ham lov.

N�ste dag s� var pigen rejst.

Vera? Min s�ster tager til Skagen
�n gang hver sommer.

Det bliver i n�ste uge. Hun vil have,
jeg tager med. Jeg pj�kker bare.

- S� ved du godt, hvad vi to skal.
- Jo.

Shh! Nu kommer hun.

Jeg er lige her, Olga.

Syv.

- Racerl�b, siger De?
- P� stranden ved L�kken.

- Deltager De?
- Nej.

Jeg har s�rget for det �konomiske.

- K�rer de om amtmandens �respokal?
- Pr�cis. Amtmand Wulffs �respokal.

Som De har indstiftet.

Jeg m� tage afstand
fra fremgangsm�den.

Det har heller ikke v�ret gratis.
Jeg m�tte anl�gge en ny vej.

Det virker bet�nkeligt, hvis
embedsv�rket lader sig p�virke af...

- Menneskelig forf�ngelighed.
- Sagde De noget til mig?

De virker en anelse fjern.

De skal hilse p� hr. Andersens s�n,
der er kommet helt fra Amerika.

- Velkommen.
- Frigh.

- Madsen.
- Aurland.

- Vi holdt jo meget af Deres far.
- Tragisk ulykke.

Hvad har De lyst til at drikke?
Et lille glas cognac?

- Jeg r�rer ikke alkohol.
- Det er vist ogs� forbudt derovre.

- Ligesom der er forbud i Norge.
- Heldigvis ikke i Danmark.

Forbud giver jo ulovligheder, som
man netop ser i Norge og Sverige.

Spritsmuglerne opererer ikke s� langt
herfra. I Frederikshavn, faktisk.

De ligger ude p� Herthas Flak.

- Et fladt stykke vand.
- Det er sgu meget, at de t�r.

- Hvor l�nge har De boet derovre?
- I ti �r. Jeg rejste, da jeg var 25.

Fuld af g�p�mod.
Amerika er mulighedernes land.

Kendte De nogen derovre?
Havde De l�rt sproget?

Det var meget let. En mand
skaffede mig arbejde nede p� havnen.

- Han fik noget af min betaling.
- Brutalt.

- Ligesom skattev�senet.
- Arbejder De stadig p� havnen?

Den dame, jeg lejer et v�relse hos,
hendes bror driver et automobilfirma.

- Jeg arbejder der nu.
- Med at reparere biler?

Nej. Jeg er s�lger. Jeg har netop
f�et tilbud om at k�be virksomheden.

- Det m� jeg nok sige. Flot.
- Ja, det m� man sige.

- Jeg ved ikke, om det er muligt.
- Nu arver De jo.

Ja, det m� vel hj�lpe lidt til.
G�r det ikke?

Du fryser. Kom nu ind.

- Vil du ikke nok komme med ind?
- Hvorfor forlovede du dig med mig?

Fordi at jeg...

Fordi jeg elsker dig.

Amanda, hr. Dupont tog sig friheder.
Han troede, jeg var som ham.

- Hvorfor troede han s� det?
- Den slags er ikke som os.

Det er nogle �delagte mennesker.
Hvis de kan �del�gge andre -

- s� ser de en forn�jelse i det.
Jeg vil forlange -

- at han rejser med det samme.

Amanda...

Amanda.

Kom her.

Nej! Du skal ikke kysse mig,
efter du har kysset ham!

- S�dan. S� var det os igen.
- Jeg vil sige tak for i aften.

- Nu?
- Jeg vil g� til ro.

- Fr�ken Aurland er ikke helt rask.
- God bedring.

- S� kan vi andre l�gge en kabale.
- Vi kunne spille en tremands.

- Medmindre De ogs� skal op?
- Nej. Min mand sidder med s�kort.

- Kommer du med op, Hjalmar?
- Jeg er i gang med et spil.

Vi er lige i gang med et spil.

Jeg vidste ikke,
at hr. Weyse spiller.

- Jeg elsker skak.
- G� du bare op. Det kan tr�kke ud.

G� De bare op.
Det kommer til at tr�kke lidt ud.

Og dog! Den havde jeg ikke set.

Skak og mat. Tak for spillet.
Jeg h�ber, vi kan gentage det.

- Godnat.
- Godnat og sov godt.

S� kunne man
lige s� godt v�re g�et i seng.

Though the days are gone
twilight sings a song

of the happiness
that used to be.

Soon my eyes will close,
soon I find repose

and in dreams
you're always near to me.

I'll see you in my dreams

I'll hold you in my dreams

someone took you
out of my arms

still I feel
the thrill of your charms.

Lips that once were mine

tender eyes that shine

they will light
our way tonight

I'll see you in my... dreams.

S�...

Har pigerne ikke flyttet sengene?
De plejer at st� hver for sig.

- Det har du da ret i.
- Det er hurtigt at flytte dem.

- G�r det noget?
- Jo, men din fork�lelse...

Den er s� godt som overst�et.
Det hjalp at g� til l�gen.

Det er jeg glad for at h�re.

�h ja! Godnat.

Ja! Godnat.

- Hvad er det?
- Det er da min h�nd, Hjalmar.

Nej!

- De var vel ikke g�et i seng?
- Hvad drejer det sig om?

Jeg ville h�re,
om jeg kunne l�ne lidt tandpasta.

Jeg ville bare lige sige, at jeg
kommer tilbage med den om lidt.

Det beh�ver De ikke.
Vi kan bare f� den i morgen.

Det var p�nt af Dem, kontorchef. Tak.

Har du givet besked i k�kkenet?
Om at jeg rejser i morgen tidlig.

- Bliver du ikke et par dage?
- Nej.

Vi har virkelig haft gl�de af dig,
b�rnene og jeg!

De kommer l�bende
med deres fedtede fingre.

De savner deres far, som
ikke vil holde ferie, mens vi g�r -

- men vil holde ferie bagefter.

- Jeg har tilbudt dig at tage med.
- Jeg kan ikke t�le at sejle.

Men nu g�r jeg ned til pigerne
og siger... Skulle du af sted 6.30?

- Du beh�ver ikke at st� tidligt op.
- Jeg har faktisk f�et lyst til det.

Hvor har jeg v�ret dum!
Jeg var lige ved at tro p� dig.

"Jeg er helt uskyldig.
Det var hr. Dupont."

- Undskyld. Hvad taler du om?
- Lindberg!

Det skete ogs� med ham, ikke?
Derfor kom han her sidste �r.

Han havde m�dt dig et sted,
hvor jeres slags kommer.

Jeg forst�r ikke,
hvad det er, du siger.

Pressede han penge af dig? Det
var derfor, han pludselig dukkede op.

Ditmar! Fort�l mig sandheden, ellers
fort�ller jeg min far, hvad jeg s�.

- S� kan du pr�ve at overbevise ham.
- Jeg har ikke sl�et ham ihjel!

Hvis det er det, du...
Hvis det er det, du tror.

Han faldt bare og slog hovedet.
Jeg r�rte ham ikke.

Han havde taget fotografier, Amanda.
Jeg var fuld.

Jeg har betalt ham flere tusind.

�n har v�ret p� flugt et helt �r
p� grund af det, du har gjort.

- Det er jeg ogs� frygtelig ked af.
- Ked af? Du m� da hj�lpe ham!

Hvad skal jeg g�re?
Fort�lle politiet, at det var mig?

Du skal fort�lle politiet det, som
min far ikke vil. I var der begge to.

- Du s� det samme.
- Jeg g�r ikke bag om ryggen p� ham.

Er det ikke det,
du hele tiden har gjort?

Hvad skal jeg sige? Han finder jo
ud af, at jeg har talt med politiet.

Hvad vil du helst have,
han finder ud af?

- Godmorgen.
- Godmorgen. Vi havde opgivet Dem.

Jeg skulle bare lige
have sendt min mand til Aalborg.

G�t, hvem der kom ned
til morgenmaden. Fr�ken Madsen.

Har hun virkelig f�et
hr. Madsen til at give sig?

- N�! Det var p� tide.
- Det er da s� dejligt.

- Hvor er Ditmar?
- Han er taget en tur til Skagen.

Han skulle tale med politiet om det,
som du ikke vil tale med dem om.

Jeg har bare banket lidt fornuft
ind i hovedet p� min forlovede.

Og her er s� min vurdering.

- S� meget?
- Det er den korrekte vurdering.

- Den er n�sten dobbelt s� h�j.
- Jeg kender ikke hr. Jonsen.

Nogle tror, at de g�r arvingerne
en tjeneste ved at v�rdians�tte lavt.

Det er af hensyn til skat.
Den fremgangsm�de bifalder jeg ikke.

Slet ikke i den her situation,
hvor De arver den kontante del.

Her er det af afg�rende betydning,
at vurderingen er korrekt.

Ikke sandt? Jeg fik den opfattelse,
at fru Andersen er enig i det.

- Molly skal af med flere penge.
- Jo, det er en hel del.

Det kan jeg ikke byde hende. Hvordan
skal hun kunne skaffe s� mange penge?

Hvad man ikke har, det m� man l�ne.
Det er jo ikke Deres problem.

Det her
er Deres retm�ssige arveandel -

- og De har jo brug for pengene,
s� vidt jeg forst�r.

Hvorledes fru Andersen
skaffer pengene, det er hendes sag.

Tekster: Tina Sch�fer
Dansk Video Tekst