All language subtitles for Badehotellet.S02E02.1080p.BluRay.DD5.1.x264-DANSKJAEVLAR.da

- Det er arkitekt Berggren.
- Kommunen sidder p� deres flade.

- Jeg er ligeglad med hans penge.
- Hvad s� med hans datter?

- Kom.
- Hjalmar sidder lige nedenunder.

Godt. S� lad os g� ned og tale
med ham. Fort�lle ham det hele.

- L�gge kortene p� bordet.
- Det sker aldrig.

Jeg har f�et brev fra Morten. Skibet
er p� vej tilbage til Frederikshavn.

Hun har ikke set Morten i et �r,
p� grund af det du fortalte politiet.

Jeg ville h�re, om det m�ske
en dag kunne blive os to?

Du vil tale med politiet,
hvis jeg siger ja til Ditmar?

Ja, du bestemmer selvf�lgelig selv.

Dav. De skal herind.
I kan bare komme den her vej.

- Jenny?
- Dav, Edith.

- Hvad skal du?
- Jeg skal da hj�lpe til i dag.

Vent lige her, Jenny.

Hotel Udsigten har sendt Jenny.

- Skal vi spise i den opstilling?
- Frokosten bliver serveret udenfor.

- Og hvis man ikke vil spise udenfor?
- S� serveres den i dagligstuen.

- Dejligt, at man kan blive oplyst.
- Det bliver sp�ndende i aften.

Det er et af de helt store �jeblikke
i enhver kvindes liv.

Det kan du d�rligt udtale dig om,
eftersom du aldrig har oplevet det.

Er det ikke Jenny?
Er De tilbage?

Ja, kun i dag til forlovelsen.
Jeg arbejder p� Hotel Udsigten nu.

Serverer man ogs� frokost
i dagligstuen derovre? Kom.

Vi henter lige fru Andersen.

De er flotte, de her.
Dem skal vi have i k�lderen.

- Jenny er derinde.
- Det var godt.

- Fru Andersen, det er Jenny.
- Ja. Hende har jeg bedt om at f�.

- Hun er lige blevet gift med Mads.
- Marthas k�reste.

- N�! Det havde jeg ikke t�nkt p�.
- De to m� ikke m�de hinanden.

- N�! Varerne er kommet?
- Ja, lige netop.

Fru Andersen, her er bordplanen.
Vera og jeg har ogs� lavet kortene.

- Det klarer vi.
- Kom �stersene?

- Ja. De blev b�ret ned i k�lderen.
- Og de s� godt ud?

- Ja. Det er jo f�rsteklasses.
- Champagnen skal ogs� i k�lderen.

- Bordplanen?
- Den har jeg lige givet.

- Ditmars for�ldre?
- De f�r det samme v�relse.

Der er telefon.
Det er en direkt�r Skaarup.

- S� er han sgu nok faret vild.
- Tror du?

- Ved De, hvem der venter derude?
- Ja. Jenny.

- Fru Andersen glemte det med Mads.
- Det kan vi ikke lave om p� nu.

- S�!
- Martha, vi f�r jo lidt hj�lp.

- Og det bliver alts� Jenny.
- Jenny?

I er ikke de bedste venner, men jeg
h�ber, I kan arbejde sammen i dag.

- Tror du ikke, I kan det?
- Jo... Jo.

Det er jeg rigtig glad for, Martha.

N�, der er Jenny. Velkommen til.
Det var dejligt, du kunne komme.

- Er du her?
- Hvorfor skulle jeg ikke v�re her?

- De andre piger kender du jo.
- Ikke mig. Jeg hedder Fie.

Fie har v�ret her i vinter. Vil du
hj�lpe Jenny op, s� hun kan skifte?

- Jeg kender jo vejen.
- Ja, selvf�lgelig g�r du det.

- Nej, alts�! Far! Du skal banke p�.
- Ellas far har lige ringet.

De var sgu havnet i �lb�k. Han
havde spurgt en bondekarl om vej.

- Hvorn�r kommer de?
- De kommer sikkert om lidt.

Pusling, Ella kommer sgu ikke med.
De har taget fejl af datoerne.

- Hun er stadig i Schweiz.
- Nej, det er ikke rigtigt!

- Det er brand�rgerligt.
- Jeg havde s�dan gl�det mig.

- Nu kommer hendes for�ldre jo.
- Det er jo jeres venner.

Jeg havde bare bedt
om min bedste veninde.

- Fandt du en?
- Ja. I kassen oppe p� loftet.

- Det er vel ikke en kriminalroman?
- Det h�ber jeg.

- Jeg er s�dan set ved at skifte t�j.
- N� ja, du skal ned og bade.

- Skal du ned med Ditmar?
- Vil du med?

Vil du ikke hellere v�re alene
med ham? I skal jo forloves.

Vil du med, eller vil du ikke med?

- Jeg h�rte, at far sk�ldte ham ud.
- Hvem? Ditmar? Hvorfor?

Far var gal over, der ikke
var sket noget med feriehusene.

Han havde gjort ham til direkt�r,
s� han skulle passe sit arbejde.

- Ja. Og hvad s�?
- Far bliver nok gladere for ham nu.

- Derfor forlover han sig med mig.
- Det sagde jeg ikke.

- Hvad er det s�, du siger?
- Ikke noget.

S� synes jeg,
du skal holde din mund!

S� er det den store dag. Frk. Malling
og tvillingerne er p� heldagstur.

S� de kommer ikke til at forstyrre
i aften. Men min mand kommer.

Han har ellers travlt i Aalborg
med den nye filial.

"Amandas forlovelse
vil jeg ikke undv�re," sagde han.

Ja. Det ville heller ikke v�re
det samme uden ham, vel?

Da Otto og jeg blev forlovet,
holdt vi det i sejlklubben.

Hans far og farfar
var jo �resmedlemmer dernede.

Det havde v�ret gr�vejr hele dagen,
og s� pludselig kom solen.

S� sagde Otto i sin s�de tale,
at jeg var solen i hans liv.

Det var s� r�rende.

Nu skal du v�re den lille solstr�le
i grev Ditmars liv.

Ja...

- Fr�ken, har De h�rt fra Morten?
- Nej. Ikke endnu.

- Men De har skrevet til ham?
- Ja. Det skulle ligge til ham.

De skrev, at min far vil tale med
ham? De skal forklare det samme.

Er han ikke i Frederikshavn nu? Jeg
h�ber da, han har f�et Deres brev.

M� jeg betale?

Nej.

Nej tak.

Det hj�lper De dem med.

De henter spritten i Tyskland
og ligger ude p� Herthas Flak.

Jeg vil ikke have politiet i h�lene.

Jeg m� af sted.

- Vi skal hente gr�ntsagerne, Fie.
- Jeg t�nkte lige p� det samme.

Nej, hvor er du fin, Jenny. Vi skal
lave en festmiddag. Se med her.

Vi starter med en suppe. Jeg kan ikke
udtale det. Det er vist fransk.

S� er der �sters. Der serverer vi
seks p� hver tallerken.

Vagtler med brunede kartofler og
tytteb�rkompot og blegsellerisalat.

- Hvad er det?
- Ja, det er udhulede tomater.

De er vendt om, s� de ligner
paddehatte p� en bund af agurk.

- Kan du forestille dig det?
- Ja.

Til dessert er der vingel�,
og s� er der kransekage til kaffen.

Fru Madsen har lavet menuen.
Hr. Madsen vil have champagne til.

- Er du f�rdig med melbollerne?
- De er n�sten f�rdige.

- Du og Jenny kan lave vagtlerne.
- Det klarer jeg alene.

- S� piller du de sm� kartofler.
- Ja.

- Det ender galt.
- Det ved vi jo ikke, Edith.

- Det er synd for Martha.
- Stakkels Jenny.

Gift med Mads, det fjols. Han
har ikke engang givet hende en ring.

- Er der frokost nu?
- Det er i dagligstuen i dag.

- Vil De ikke ind og sidde?
- Vi skal til Hj�rring.

- Vil De s� ikke have et stykke?
- Jo tak.

- S� er De ikke med til middagen?
- Jo, den vil vi ikke g� glip af.

- Ikke g� glip af?
- Chefens datter skal forloves.

- Sorgens dag!
- Du skal glemme hende.

�h, kontorchef!

- De skal ud og male?
- Ja.

Un�dvendigt sp�rgsm�l.
Skal Deres hustru med?

- Hun kommer senere.
- Kunne jeg l�ne hende lidt?

- L�ne hende?
- Det kom til at lyde helt forkert.

Jeg har brug for en til at hj�lpe mig
med, hvad jeg skal underholde med.

Til forlovelsen. Madsen har spurgt,
og det var sv�rt at sige nej.

En skuespillers lod desv�rre. Deres
hustru har jo s�dan en sikker smag.

- Det er bedst at sp�rge hende selv.
- Jeg ville have Deres tilladelse.

Jeg vil ikke tage mig friheder.
Tak, kontorchef.

(hamrelyde)

Hallo?

Er det dig?

- Hvem troede du?
- Din far, men han er jo flyttet.

- Fik du mit brev?
- Ja.

Du g�ttede rigtigt. Hr. Madsen gik
med p�, at det var en misforst�else.

- Ja, det skrev du.
- N� ja.

- Hvorn�r flyttede min far?
- Det er et stykke tid siden.

- Da min mor d�de?
- F�r.

F�r? Selv om hun var syg?

Fru Andersen passede hende.
Den sidste tid boede hun oppe hos os.

Du skulle tage forbi kirkeg�rden.

Hun ligger s� fint
lige ved siden af din bror.

Kom. Der er noget, jeg skal vise dig.

S� flot har den aldrig v�ret f�r.
Hvem holder den?

- Det g�r jeg.
- G�r du?

- Sig det ikke p� den m�de.
- Kan du finde ud af den slags?

Hvorfor skulle jeg ikke kunne det?

S�t mig ned!

- Finder du mig uimodst�elig?
- Hmm...

- Ditmar!
- Ja, selvf�lgelig. Det ved du jo.

S� kys mig.

- Amanda, der kunne komme nogen.
- Og hvad s�?

Det ville jeg ikke bryde mig om.

Ved du, hvor jeg synes, vi skal bo?
En lejlighed ved s�erne.

- Det kunne v�re sjovt.
- Ja, ikke?

Men der er jo huset i Charlottenlund.

- Hvad for et hus?
- Det, dine for�ldre vil for�re os.

Har jeg ikke fortalt dig det?

- Nej, det har du ikke.
- N�! Det troede jeg.

P� Frijsenholm skal vi bo
med dine for�ldre.

I K�benhavn skal vi ikke bo
ved siden af far og mor.

Din far vil jo for�re os et hus.

Ditmar, du m� l�re at vise,
det er dig, der bestemmer.

- Hvad nu?
- Nu skal vi ud og bade. Nu.

- Du har f�et lov til at l�ne mig?
- Ja. Jeg spurgte p�nt.

Helene, jeg har brug for hj�lp.

Jeg har beg�et den store fejl
at forv�nne mit publikum.

Jeg kan jo ikke bare rejse mig op
og holde en tale ligesom alle andre.

Jeg skal hele tiden
toppe deres forventninger.

Jeg har s�dan brug for,
at du vil lytte til mig.

- S� lad mig h�re.
- Da ikke her. Nej. S� kom.

- Hvis det er et fors�g p� at...
- Det er det ikke.

Det har vi talt om.

- Jeg har forst�et din position.
- Tak.

Det, der skete i vinter, hvor jeg
stod derude og fr�s og ventede p� -

- at din mand skulle forlade jeres
hus og g� ned til Hellerup Station -

- og du tog imod mig
med en varme og en l�ngsel...

- Alt det har vi lagt os bag os.
- Jeg er glad for, vi er enige.

Det er vi. Det er vi.
Jeg forst�r m�ske ikke helt -

- hvordan I kvinder bare kan
t�nde og slukke, men det kan I alts�.

Ja, det kan vi alts�.
Lad mig s� h�re, ellers g�r jeg.

Ja. Ja!

Det er en lille ting
fra mit romantiske repertoire.

Det plejer at v�kke begejstring,
n�r jeg turnerer i provinsen.

Det er Christian Winther. Og...

Nej, alts�... Bare jeg siger hans
navn, t�nker jeg p� vores vinter.

- Edward, stop!
- Ja. Det er ogs� rigtigt. Undskyld.

�h, hun er s�d.
Hun er bl�d.

Hun er smal om sit liv.

Hun er b�jelig og f�jelig
og rank som et siv.

Hendes kind er s� lind -

- og som rosens s� varm.

Den er rigtig fin. Tag den.

Jeg er ikke f�rdig.

Den bliver Amanda rigtig glad for.
Du gjorde det virkelig godt.

- Det er det v�relse, I havde sidst.
- Vi kom aldrig til at overnatte her.

Nej, og jeg husker kun
alt for tydeligt hvorfor.

- Skal jeg ikke pakke ud?
- Nej, tak. Det er ikke n�dvendigt.

Fik du talt med grossereren
om den lille sag?

Ja, det er klaret.
Han kigger op lidt senere.

Kunne man f� at vide,
hvorn�r 'senere' er?

Han tager imod de andre g�ster.
Jeg vil g� ned og hilse p�.

G�r du det, min dreng.

- Vil far og mor med?
- Nej tak!

Fordi jeg sagde, jeg ikke ville s�tte
mine ben her igen, holdes det her.

Det tror jeg nu ikke. Ditmar og
fr�ken Madsen m�dte hinanden her.

Fr�ken Madsen! At vores s�n
skal forloves med en fr�ken Madsen!

Hun er s�d.
Hvis grossereren kan hj�lpe os...

T�nk, at vi skal v�re afh�ngige
af en plump grosserertype.

- Har du det ikke for varmt?
- Jeg foretr�kker at have det varmt!

Mor, Ditmar fortalte
om et hus i Charlottenlund.

Har du hilst p� i dagligstuen?

Mor! Hvorfor har I kun talt
med Ditmar om det hus?

Det skulle jo v�re en overraskelse,
og det er s�dan et dejligt hus.

Det synes Ditmar ogs�.

- Hvorn�r har han set det?
- Han og far gik forbi.

Og talte om et hus, hvor vi skulle
bo, en m�ned f�r han frier til mig.

Ditmar har h�bet p�, du sagde ja.
Men du skal da lige t�nke over det.

Goddag.
Tillykke med den store dag.

- Hvorfor skal vi ikke forloves?
- Pr�v at sp�rge hendes far.

Jeg h�ber, De har
gode nyheder med fra Hj�rring.

- Det tror jeg.
- Deres tro interesserer mig ikke.

Mine venner sp�rger til feriehusene.

Jeg m� forklare dem, at nogle
naturtosser vil have omr�det fredet.

Naturfredningsforeningen
kan ikke rejse en fredningssag.

- Hvorfor er det s� g�et i st�?
- For et syns skyld.

Ventetiden er slut. Der mangler
bare amtmandens godkendelse.

Hvor lang tid tager det at f� den?
Vi skulle gerne i gang, Berggren.

Jeg er helt enig.

Arranger et m�de med amtmanden.
Endnu bedre.

- Inviter amtmanden herud.
- God id�.

Ja, som De burde have f�et.

- Gode nyheder.
- Ja. Tak for l�n.

- Vi m� se p� Deres reklameforslag.
- N�r som helst.

- Nok ikke i dag.
- Nej. Det forst�r jeg fuldst�ndig.

Jeg synes ikke rigtig,
du fik spurgt chefen om hans datter.

- Morten er kommet.
- Er han det?

- Han er derovre.
- Hvor er jeg glad for at h�re det.

Det er bedst at vente til i morgen
med at tale med hr. Madsen.

- Det har han da ret i.
- M�ske skal fr�ken Madsen vide det.

- Jo, men kan det ikke vente?
- Ja.

- S� vil jeg g� op og skifte.
- Ja, g�r du det.

Fru Andersen,
jeg tror lige, De m� komme.

- Jeg spurgte, hvor piskeriset var.
- Det er, hvor det altid har v�ret.

- Jamen piger!
- Jeg kan ikke forklare hende alting.

- Jeg har travlt.
- Det har jeg da ogs�.

- V�rsgo.
- Tak.

Du er da kommet langt, Martha.
Og de er rigtig flotte, Jenny.

- Du har ikke glemt dit h�ndelag.
- Tak, fru Andersen.

- Hvor langt er vi med bordd�kningen?
- Vi er i gang.

- Jeg skal bare lige op med den.
- S� er vi jo alle rigtig godt med.

Hvorn�r har hr. Madsen t�nkt sig
at begunstige os med en visit?

Grosserer Madsen er lige g�et en tur.
De skulle se p� jorden ved vandet.

- Javel, ja.
- Tak, fr�ken.

- Det er utilstedeligt.
- Der er andre g�ster.

VI er Ditmars for�ldre. Han ved, vi
er kommet. Han hilser ikke engang p�.

V�rsgo. Vil du ogs� have kage?
Den ser rigtig god ud.

- Jeg er ved at sy knap i min kjole.
- Jeg kom i tanke om en anden.

Jeg tror, den er bedre. S�t dig ned.
Det er s� sv�rt, n�r publikum st�r.

- Jeg f�ler, at de er ved at g�.
- Det er jeg ogs�.

Det er et lille stykke
af Emil Aarestrup.

Og det hedder 'Til en veninde'.

Der er en trolddom
p� din l�be

der er en afgrund i dit blik.

der er i lyden af din stemme...

- Undskyld!
- Havde jeg ikke l�st?

�benbart ikke.
Jeg venter bare, til De er f�rdig.

Tag Dem bare god tid. Ikke at De
beh�ver tid til at g�re Dem smuk.

Fordi det er De da allerede,
hvis jeg m� v�re s� direkte.

En af de smukkeste piger, jeg har
set. Nu er det bedst, jeg fortr�kker.

Undskyld, fr�ken.

- Fik jeg sagt undskyld?
- Det tror jeg.

S� det er muligt at f� betjening!
Min s�ster har bestilt kaffe.

Undskyld, fru Fjelds�.
Vi har ikke f�et en bestilling.

- De har flyttet bridgebordet!
- Der er mange g�ster i aften.

- Og hvordan skal vi s� spille?
- Vi kan flytte det ind i spisesalen.

Alts� frokost i dagligstuen
og bridge i spisesalen?

�nderne kommer kun frem,
n�r de er helt trygge.

De skal m�rke k�rligheden i rummet.
M�rker de vrede, s� g�r de igen.

- Hvordan kalder man dem frem?
- Man koncentrerer sig.

Kunne vi se,
om vi kunne tale med hr. Andersen?

- Du vil sp�rge ham om noget?
- Det er noget, jeg vil fort�lle ham.

S� giv mig din h�nd.

Luk �jnene.

Hr. Andersen, hvis De er her,
s� giv Dem til kende.

Lydia! Hvad laver du?

Vi pr�ver bare at komme i kontakt
med hr. Andersen.

- Du skr�mmer jo livet af barnet.
- Jeg spurgte selv.

Vera, vil du v�re venlig
at g� ind til dig selv?

P� grund af alt dit �ndebavl har jeg
ventet over en time p� min kaffe!

Troede du,
hr. Andersen ville servere den?

Hvis De stadig har lyst til kaffe,
s� er den her, fru Fjelds�.

Tak, det var dejligt.
Det var s�dt af Dem, fr�ken.

- Se, Olga. Tre slags kage.
- Ja...

- S� er De ved at v�re klar.
- Ja. Er der noget nyt om Morten?

- Han kom for et par timer siden.
- Er han her?

- Ovre hos sig selv. Vi venter.
- Nej. Absolut ikke.

Jeg taler med min far.

- Ikke i dag.
- H�r bare hans forklaring.

- Den m� jeg s� h�re i morgen.
- Det tager fem minutter.

Der er kommet g�ster fra K�benhavn
kun for at v�re sammen med dig.

Morten har v�ret efters�gt et �r
p� grund af din forklaring.

- Hold nu op.
- Nej!

Du kunne have ringet til politiet
og sagt, du tog fejl.

Du ville lige tale med ham f�rst.
Nu er han her.

Hvis ikke du taler med ham i dag,
s� kommer jeg ikke ned til middagen.

S�, pusling! Hold nu...

Det er allersidste gang.
Det lover jeg.

Vil du ikke v�re s�d at s�tte dig,
s�de Helene?

Gud, hvor er du smuk. Det er helt,
s� man f�r t�rer i �jnene.

- Edward!
- Ja. Undskyld.

Din kind, den �bleblomst-r�de

l�n mod mig
og kys min mund.

Dine l�ber er vellugt-s�de

men de sarteste k�rtegn gl�de

fra �jnenes m�rk-blanke grund.

Har din arm om min hals
jeg trukken

og din barm
mod mit hjerte t�t

s� jeg h�rer
din sagteste sukken

da fryser jeg ikke i duggen

da b�ver jeg saligheds-let.

Ja...

Det er Sophus Clausen.

- Hvad siger du?
- Fandens!

Jeg har ikke tid til det her.

- S�de lille elskede...
- Kom. Skynd dig!

Ja.

Helene?

- N�, s� n�ede De det, Frigh?
- Ja, ja. Hvad tid er middagen?

- 18.30, tror jeg. De ser tr�t ud.
- Mange tak.

- N�! Forsvandt inspirationen?
- Motivet. Det klarede op.

S� m� De g�re som Edvard Munch.
"Jeg maler, hvad jeg s�."

- De m� bruge hukommelsen.
- S� tr�net er jeg nok ikke.

- Det er mit allerf�rste billede.
- Er det Deres alvor?

Det beh�ver De ikke at sk�re
et �re af for at s�lge. Van Gogh.

Hvordan gik han med briller?
�restangen m� da falde ned.

Jeg mener ikke,
at Van Gogh brugte briller.

De har ret.
Hans solsikker er ogs� lidt sl�rede.

- Hjalmar?
- Er I f�rdige?

- Med det du skulle hj�lpe Weyse med.
- N� ja!

Vi er lige netop f�rdige.

S� sagde Jenny: "Flyt dig, din
t�jte!" "Kalder du mig for en t�jte?"

"Det er lige pr�cis, hvad jeg kalder
dig." "Det er dig, der er en t�jte."

- Stoppede du dem ikke?
- Jo. Jeg sagde:

- "I kan ikke v�re det bekendt."
- S� de stoppede?

Ja. De kunne godt m�rke,
jeg var rigtig vred.

Du er s� meget i vejen!

- Det er jo ikke til at komme til!
- Jeg har ogs� ret til at v�re her.

Ikke til at g� s� meget i vejen!

- Hvad er der sket?
- Det var Jenny.

- Du flytter dig ikke.
- Fru Andersen kommer alts� om lidt.

- Jeg tager det ikke.
- Edith, tager du ikke lige en spand?

Morten?

- Vi skal nok klare det her.
- Tak. Kom.

- Er han ikke efters�gt?
- Det er en misforst�else.

Forestil dig,
du ikke kunne se Mads i et �r.

- Det ville v�re v�rre for Martha.
- Hvorfor? Jeg gider ikke at se ham.

- Hvorfor er I s� blevet gift?
- Det er alts� ikke sjovt, Jenny.

- Du er jo selv gift med Mads.
- Jeg er da ikke gift med Mads.

- Er du ikke?
- Hvem har bildt jer det ind?

- Det har Mads.
- Han sagde, han var gift med dig.

- Det er han alts� ikke.
- Er ingen af jer gift med Mads?

- S� kan I godt blive gode venner.
- Og hj�lpe med at t�rre op!

- Morten...
- Fie sagde, jeg kunne vente her.

Selvf�lgelig kan du det, Morten.
Bare s�t dig ned.

- S� bliver det alligevel i dag?
- Ja. �benbart.

Hvor er det dejligt, du er tilbage.
Vi har g�et og savnet dig.

- Vil du have noget?
- Nej tak.

- Tak, fordi du tog dig af min mor.
- Det skal du da ikke takke for.

- Jeg er ked af, at jeg ikke var der.
- Jo, men det vidste hun jo godt.

- Er han s� klar?
- Ikke helt endnu.

Vi finder noget kaffe til dig
og et par stykker br�d. Ikke, Fie?

S� er grosserer Madsen klar.

Send ham ind.

Det er inde hos ham, far.

Velkommen. Undskyld ventetiden. Jeg
h�ber ikke, det har v�ret til besv�r.

- Nej, nej, nej. Bevares.
- Glimrende. Vil De sidde?

- Cigar?
- Nej tak.

Ditmar har jo ladet mig
f� indblik i godsets regnskaber.

Det er en v�rre redelighed.

Lenafl�sningsloven af 1919,
det er ikke min opfindelse.

Nej, men De har jo haft ti �r
til at betale Deres g�ld til staten.

25% af v�rdien er immerv�k ogs�
noget at skulle l�gge p� en gang.

Mange godser har v�ret h�rdt ramt.
Gammel Estrup solgte alt indboet.

Vi har en glimrende aftale med
vores bank, men De havde et forslag.

Jeg har set lidt p� bankens tilbud.
Hvis I skal betale de renter -

- bliver I ikke boende p� Frijsenholm
s�rlig l�nge. Vil De flytte?

- Gud fri mig vel.
- Nej, det t�nkte jeg nok.

Jeg har f�et sat nogle papirer op.
De vil finde det mere favorabelt -

- end det, banken har at tilbyde.

Hvis vi ikke skulle kunne hj�lpe
hinanden, n�r vi skal v�re familie...

"Skal Deres mand ikke holde ferie?"
Det var fr�ken Vetterstr�m.

"Det har han ikke tid til i �r. Ved
De ikke, kurserne stiger i Amerika?"

Det havde hun ikke h�rt om.
Jeg fortalte -

- at det er vigtigt at udvide nu,
s� man kan klare sig.

B�de hun og fru Fjelds�
var rigtig imponerede af dig, Otto.

S�dan.

- Jeg har k�bt en b�d, Alice.
- En b�d?

- Hvad mener du?
- En sejlb�d. I Aalborg.

- Hvorfor har du dog det?
- Jeg vil sejle igen, ligesom...

- Ligesom da vi m�dte hinanden?
- Ja.

- Jeg kan ikke t�le at sejle, Otto.
- S� m� jeg jo sejle alene.

Jeg har brug for at t�nke over
de valg, jeg har truffet her i livet.

- Det bryder jeg mig ikke om.
- Det handler ikke om dig.

- Jeg taler om mit arbejde.
- Dit arbejde?

Din farfar startede fabrikken.
Din far overtog, og nu er det dig...

- Du har da ikke truffet noget valg.
- Nej. Netop.

Alle de andre har f�et tilsendt
kjoles�t hjemmefra.

Man f�r det f�rst at vide bagefter.

Men du ser nu smuk ud i aften. Du
har ogs� f�et lidt kul�r i kinderne.

Hun er b�jelig og f�jelig

og rank som et siv.

- Det var meget gener�st.
- Gener�st!

Ved du, hvad vi har m�ttet betale?
Han har pant i hele indboet.

Marstrands portr�tter
af mine bedstefor�ldre.

- M�tte du give ham dem?
- F�rhen havde han f�et med stokken.

Vi er jo ikke i din fars tid.

S� forst�r jeg det, jeg har h�rt om
Erna. Mads render ovre hos hende.

- Hun falder for hans billige tricks.
- Det er typisk Erna. Hun er s� naiv.

Er han deroppe nu?

Det er magtp�liggende for min datter,
at vi to taler sammen i dag.

Selv om vi har nok at se til. Hun
er st�rkt optaget af Deres ve og vel.

Det bryder jeg mig ikke om.
De har d�rlig indflydelse p� hende.

Hun skal forloves senere i dag,
og hun bliver s� let forvirret.

S� hvis jeg skal �ndre
min forklaring -

- s� skal De holde Dem v�k herfra.

- Fra hotellet?
- Nej, nej. Fra hele omr�det.

- Jeg bor her.
- Det g�r De s� ikke l�ngere.

Min datter skal ikke kunne
st�de ind i Dem, mens vi er her.

Jeg har v�ret efters�gt et �r
p� grund af Deres l�gne.

L�gne? Jeg har fortalt politiet,
fuldst�ndig hvad det var, jeg s�.

Jeg l�ber en risiko
ved at �ndre min forklaring.

Jeg ved jo ikke,
hvad der virkelig skete.

Det kan jo v�re, at det var Dem,
der slog Lindberg ihjel.

Morten, vent!
Du kan da ikke bare g�.

Jeg ved ikke, om han ringer.
- T�nk over det til i morgen.

Han skal ikke bestemme,
hvor jeg skal bo.

- Han bestemmer alligevel.
- Skal jeg g� med p� betingelserne?

- Nej.
- Tag med mig.

Det kan jeg jo ikke, Morten.
Jeg kan ikke svigte fru Andersen.

Jeg har savnet dig s�dan.

Jeg kommer tilbage.

- Kommer du der?
- Ja.

Det var da lige p� pletten.

Hjertelig velkommen, alle sammen.

Kom! Kom indenfor.

Det var godt, I fandt det.

- Hvordan gik det med Morten?
- Fint. Alt er i den sk�nneste orden.

G� nu ind
og nyd din store aften, Pusling.

Fr�kener,
s� m� De godt servere champagnen.

Godmorgen.
N�, du er tidligt oppe, Fie.

Jeg har ikke v�ret i seng. De sidste
er f�rst g�et op for lidt siden.

- Er du alene her?
- Ja. Otilia og Edith gik i seng.

Fik frk. Madsen en god fest?

Ja. Hun fik i hvert fald
grev Ditmar med ud at danse.

- Fortalte du hende om Morten?
- Nej. Det n�nnede jeg ikke.

De har vist heller ikke f�et sovet.
Holdt musikken Dem v�gen?

Nej. Nej, det var bare...

Jeg havde s�dan h�bet, at det
kunne blive normalt med Morten.

At han kunne falde til ro
og blive her.

At du og ham m�ske...

Efter alt det han har v�ret igennem,
fra han var helt lille.

Han kom jo altid herop,
n�r han blev straffet derhjemme.

Jeg tror, ham og faderen har haft
det sv�rt, siden Morten kom til dem.

Men g� du nu op og f� sovet lidt.
Jeg skal ogs� ud og bage de boller.

Var Morten ikke deres egen?

De sagde, at han havde haft det
sv�rt, lige fra han kom til dem.

- Var Morten ikke deres?
- Nej, det var kun storebroderen.

Ham, der druknede.

Fru Andersen, det barn,
De fik og var n�dt til at give v�k...

- Var det Morten?
- Nej da.

Var det derfor, De s�gte herud
og fik arbejde? For at f�lge ham?

Alts� Fie!

Var det derfor,
De giftede Dem med hr. Andersen?

Vidste han...?

- Ved Morten det?
- Nej, det g�r han ikke.

Heller ikke hans plejefor�ldre.
Og det er der heller ingen grund til.

Har De slet ikke haft lyst
til at fort�lle ham det?

Det ville have v�ret s� synd
for moderen. Hun holdt af Morten.

Men nu er hun jo ikke mere.

Tekster: Tina Sch�fer
Dansk Video Tekst