All language subtitles for JFK Revisited Through The Looking Glass 2021 1080p WEBRip x265-RARBG-Danish

Jeg har valgt dette tidspunkt
til at diskutere et emne-

-hvor uvidenhed for ofte råder,
og sandheden sjældent erkendes.

Det er det vigtigste emne
på Jorden: fred.

Hvilken slags fred mener jeg,
og hvilken slags fred søger vi?

Ikke en Pax Americana påtvunget
verden med amerikanske våben.

Ikke den fred, der hersker i graven-

-eller trygheden, som råder for
slaven. Jeg taler om en ægte fred.

Den fred,
der gør livet på Jorden værd at leve-

-som lader mennesker og nationer
vokse og håber på et bedre liv.

Ikke bare en fred for amerikanere,
men fred for alle mænd og kvinder.

Ikke kun fred i vores tid,
men fred for al tid.

Den er lige og glat og har ofte
en skjult lynlås i ærmet.

Goddag. Undskyld, jeg er forpustet.

Men for 10-15 minutter siden skete
der en tragisk hændelse i Dallas.

Dette er Walter Cronkite.

Her er en nyhedshistorie,
som kom fra United Press.

- Præsident Kennedy er blevet skudt.
- Ligesom Texas' guvernør Connally.

De er bragt til Parkland Hospital.
Deres tilstand er endnu ukendt.

Vi har fået at vide, at Connally blev
skudt i venstre side af brystkassen.

Ifølge ubekræftede oplysninger
blev præsidenten ramt i hovedet.

Politiet ledte efter en ukendt
gerningsmand på togskinnerne.

Find ud af, om de vil have kaffe.
De er rystede og var i skudlinjen.

Præsidentens bil var 15 meter væk.

Da bilen var lige ud for os,
kom der et skud fra bakken-

-og ramte præsidenten i tindingen.

- Hvor kom skuddene fra?
- Fra bakken.

Vent lidt. Det siges fra hospitalet,
at man har tilkaldt en hjernekirurg.

Nu kan vi kun bede for ham.
Mere kan vi ikke gøre.

Præsidentfruen Jackie Kennedy er
uskadt og er ankommet til hospitalet.

En præst er blevet tilkaldt,
og der er sendt blod til hospitalet.

Vi går direkte over til Parkland
Hospital og nyhedschef Bill Hamdon.

To præster, som var hos præsident
Kennedy, siger, at han er død.

- Har to præster lige sagt det?
- Men det er vel ikke sandt?

Nyheden er nu bekræftet.

Præsident Kennedy døde
kl. 13, Central Standard Time.

For cirka 38 minutter siden.

Jeg forstår ikke,
hvorfor nogen ville skyde mr Kennedy-

-efter alt det, han har gjort for os
og forsøgt at forhindre krig.

Det var bare en kugle gennem hovedet.

Vi fik at vide, at skuddene kom fra
fjerde eller femte etage i bygningen.

Vi undersøger den nu.

Vi fandt tomme hylstre, og manden
har vist været der et stykke tid.

Politiet gennemsøgte bygningen.
De fandt intet våben.

Vi har fået at vide, at Lyndon B.
Johnson er taget i ed som præsident-

-lige inden han gik om bord
på et fly til Washington.

Bag kisten går
mrs Jacqueline Kennedy.

De hjælper hende ned nu. Nu den
nye præsident, Lyndon Baines Johnson.

Vi har lidt et stort tab.

På Bethesda Naval Hospital
er obduktionsgruppen færdig.

Den dræbte præsidents lig og hans
enke vender hjem til Det Hvide Hus.

- Hvem ville gøre sådan noget?
- Kommunister, tror jeg.

Det er nok galninge, der tror på
raceopdeling, der har planlagt det.

De har hans blod på deres hænder.

- Han fortjener det værste.
- Her er den mistænkte.

Jeg har ikke fået
juridisk bistand eller noget.

- Skød du præsidenten?
- Jeg har ikke skudt nogen.

Det her er 24-årige Lee. H. Oswald.

Han ligner den unge mand,
der blev set i skolebogslageret.

Politiet jagtede Oswald
ind i en biograf.

Han skulle have skudt
politimanden J.D. Tippit.

Et gevær blev fundet i en bygning,
hvor han arbejdede.

Politiet nægtede at sige,
om de havde fundet aftryk på våbnet.

Han var en dygtig skytte eller var
heldig. Der blev affyret tre skud.

Mindst to af dem ramte.

I hallen i Capitol holdes tre taler,
før offentligheden ser liget.

Er I bekymret for fangens sikkerhed?

Nej, for det er nødvendigt.

Er der tvivl om,
at Oswald er morderen?

- Jeg tror, at han er morderen.
- Jeg er bare en syndebuk.

Der er så megen trængsel ved Capitol,
at de, der ikke har stået i kø...

Vi stiller om til Dallas,
hvor Lee Oswald skal flyttes.

- Han er blevet skudt.
- En mand har en pistol.

Lee Harvey Oswald, som skal have
dræbt præsident Kennedy, er død.

Den mand, som politiet har anholdt,
blev identificeret som Jack Ruby.

Han er i politiets varetægt i Dallas.
Tilbage til Washington.

I alt 53 lande er repræsenteret.

En halv snes kongefamilier,
30 udenrigsministre.

Det burde gå godt den næste tid.

Jeg er sikker på,
at nationens indbyggere-

-vil trofast stå bag regeringen.

De sære mord rejser spørgsmål.

Hvem affyrede skuddene, der dræbte
Kennedy? Var det et komplot?

Det første skudsår skulle
have været i baghovedet-

-hvilket tyder på et skud bagfra.

Men lægerne siger,
at der var et sår i halsen-

-hvilket tyder på et skud forfra.

Johnson udpegede en kommission
med syv fremstående amerikanere-

-som skal efterforske hændelsen.
Earl Warren, retspræsident.

Richard B. Russell,
senator fra Georgia.

John Sherman Cooper,
senator fra Kentucky.

Hale Boggs, medlem af
Repræsentanternes Hus fra Louisiana.

Gerald R. Ford, medlem af
Repræsentanternes Hus fra Michigan.

John J. McCloy,
rådgiver for præsidenten.

Allen W. Dulles, tidligere CIA-chef.

Er I sikre på, at han blev skudt
fra skolebogslageret?

Det må vi nok vente med.
Rapporten vil gennemgå alt.

Warrenkommissionen havde
til sin rådighed FBI, Secret Service-

-og CIA. Deres eneste instruktion var
at finde ud af sandheden.

- Jeg mener, at vi gjorde det.
- Kommissionen fastslog disse ting:

Lee Harvey Oswald
dræbte præsident Kennedy.

Han gjorde det alene
uden medsammensvorne.

Andet er mest af interesse for
historikere og særligt interesserede.

Et af beviserne vises ikke
for offentligheden.

Abraham Zapruders film af mordet.

Mordet er nu den mest dokumenterede
forbrydelse i USA's historie.

For dem, der vil undersøge det
i mindste detalje, er det hele der.

Dette er Dealey Plaza.
Til denne dag er det et gerningssted.

Efter Warren-rapporten er der
foretaget vigtige nye undersøgelser-

-om mordet på præsident Kennedy.

Alle har givet nye fakta og beviser,
som belyser, hvad der skete her.

I 1975, efter Watergateskandalen-

-ledte senator Frank Church
en efterforskning-

-om forbrydelser
begået af FBI og CIA.

Offentligheden hørte
om CIA's komplot om-

-at henrette udenlandske ledere
som Patrice Lumumba i Congo-

-og Fidel Castro i Cuba.

Komplotter skabt
under CIA's chef Allen Dulles.

Men Churchs komité stoppede ikke der.

Senatorerne Richard Schweiker
og Gary Hart-

-fik til opgave at granske CIA's
og FBI's rolle i Warrenkommissionen-

-og lede efter konflikter
eller mørklægninger.

J. Edgar Hoover skriver:
"Ja, vi havde kontakt med Ruby."

"Han var vores meddeler."
Hvem sagde det i Warren-rapporten?

Var der nogen, der antydede,
at Jack Ruby var meddeler for FBI?

Ingen. Det var fortroligt.

Troen på det, offentligheden fik
at vide, begyndte at smuldre.

Efterretningstjenesterne
gjorde alt forkert-

-i jagten på en sammensværgelse
og John Kennedys morder.

Jagten på rigtige svar tog fart.

12 år efter mordet blev det mest
ikoniske bevismateriale lækket.

Det er filmen, som blev taget
af tøjfabrikanten Abraham Zapruder-

-og som viser henrettelsen
af præsident Kennedy.

Bob og Dick,
kan I fortælle, hvad vi ser?

Før han kører forbi skiltet,
vinker præsidenten.

Efter skiltet bliver først han
og så guvernør Connally skudt.

Han er allerede blevet ramt.

Så kommer skuddet i hovedet.

Det var der, han blev ramt i hovedet.

Det er det mest ubehagelige,
jeg har set.

Da drabets chokerende brutalitet
blev vist, førte det til ramaskrig.

Et særligt udvalg blev nedsat
i Repræsentanternes Hus, HSCA.

Ro i salen.

HSCA afhørte vidner igen
og tog nye vidneudsagn-

-som afslørede store kontraster
med Warrenrapporten.

Er der nogen forskere, der har koblet
den uberørte kugle til skaderne?

Ikke så vidt jeg ved.

Pentagon har ødelagt dokumenterne
om mordet på Kennedy.

Vi ved ikke, hvorfor det skete.

HSCA's fund blev anset for at være-

-for skadelige til
at blive offentliggjort-

-og næsten en halv million
dokumenter blev forseglet til 2029-

-som vi forklarede i slutningen
af filmen "JFK" i 1991.

Den kontrovers,
der fulgte med filmen-

-tvang Kongressen til at gøre noget
ved hemmelighedskræmmeriet.

Der blev afholdt høringer.

De fleste amerikanere troede ikke
på Warrenkommissionens fund.

Nu tror over tre ud af fire,
ifølge alle nye meningsmålinger-

-at der skete en slags
sammensværgelse.

I 1992 blev John F. Kennedy Records
Collection Act godkendt.

Hvad er titlen?

"Forslag til hurtigt at offentliggøre
dokumenter om mordet på Kennedy."

Beslutningen gav finansiering
til undersøgelseskomitéen ARRB.

Folk skulle ikke vente til 2029.

Offentliggørelsen
skulle straks indledes.

Komitéen fik et budget
og fire år til at offentliggøre-

-så mange dokumenter
og handlinger som muligt.

Det lykkedes dem at samle
over to millioner sider.

Det hele er
på nationalarkivet i Maryland.

Siden da har folk frit kunnet kigge,
studere og granske dem.

Nu ved vi meget mere. Med disse fakta
går vi tilbage og stykker sammen-

-hvad der egentlig
skete den dag og hvorfor.

Lad os komme i gang.

Der er sket noget i kortegen.

JFK-sagen var omgivet af forvirring.

For eksempel talte
Warren-kommissionen kun tre skud-

-fordi tre patronhylstre blev fundet
på sjette etage i skolebogslageret.

På gulvet fandt vi
de tre tomme hylstre.

Vores eksperter kunne bevise,
at de blev affyret fra geværet.

- Blev nogen af dem affyret mod mig?
- Nej.

- Alle tre mod præsidenten?
- Og vi har dem.

FBI fastslog, at alle tre kugler
ramte inde i bilen.

Han blev ramt med første og tredje.
Det andet skud ramte guvernøren.

Det tredje rev en stor del
af præsidentens hoved af.

Warrenkommissionen låste sig selv
fast. De kunne kun tillade tre skud.

Fire skud eller mere antydede en
sammensværgelse. Det godtog de ikke.

Jeg stod under broen. På fortovet
ar der et tydeligt mærke-

-hvor en kugle ramte.
Et fragment ramte mit ansigt.

Dokumenter viste, at det første
skud ramte helt ved siden af.

Det sidste ramte Kennedy i hovedet.

Hvordan kan en kugle have ramt
to ofre og gjort så stor skade?

Arlen Specter var jurist hos
anklagemyndigheden i Philadelphia-

-da han blev bedt om
at deltage i Warrenkommissionen.

Tænk, hvis en kugle
forårsagede alle syv skudsår.

Arlen Specter
stod bag "en kugle-teorien".

Tænk, hvis en kugle gik gennem
Kennedys ryg, ud gennem halsen-

-ind i Connallys ryg og lunge,
ødelagde 10 cm af det femte ribben-

-gik ud af hans brystkasse,
ind i håndleddets bagside-

-knuste spolebenet, som på
Connally på 193 cm er meget stort-

-knuste det, gik ud på forsiden
af håndleddet og ind i venstre lår?

Hvad du end ønsker,
er denne kugle i stand til det.

Det er i sandhed en magisk kugle.

CE-399 var den magiske kugle.

Alle efterforskninger har
hidtil behandlet den kugle-

-som helt afgørende i sagen.

Hvor vigtigt er Chain of Custody
i en retssag?

Chain of Custody handler om
bevismaterialets integritet.

Hvis jeg samler bevismateriale op
og giver det til en anden-

-står mit navn først på listen.
Så står den næste på listen.

Ellers kan man ikke bevise, at
bevismaterialet er det oprindelige.

Kan du gennemgå den
magiske kugles Chain of Custody-

-fra de ansatte på Parkland
til Secret Service til FBI?

Den magiske kugle blev fundet
på en båre på Parkland Hospital.

Den passerede flere hænder,
før den kom til Secret Service.

Richard Johnsen fra Secret Service
bragte den til Washington D.C.

I Washington gav han den til chefen
for Secret Service, James Rowley.

I Det Hvide Hus gav James Rowley den
til Elmer Lee Todd.

Todd tog den til FBI's laboratorium
og gav den til Robert Frazier.

Vi har interessante oplysninger
fra John Hunt-

-en privatperson, som gik
i arkivet fire-fem gange-

-for at spore historien
bag den magiske kugle.

Det, han fandt, var forbløffende.

Han flyttede i princippet ind
på nationalarkivet i Washington D.C.

De lod ham opstille et skrivebord med
en computer og hans egen scanner.

Han gjorde noget, der var anderledes.

Han talte ikke med politiet og FBI-

-og var ikke påvirket
af deres undskyldninger.

Han gik direkte til det,
der blev sagt og underskrevet.

Ud fra FBI's og Warrenkommissionens
dokumenter stillede Hunt spørgsmålet:

Var CE-399 den samme kugle som den,
der blev fundet på båren?

Kl. 19.30 på dagen for mordet,
den 22. november 1963-

-registreres en kugle i dokumenterne.

Robert Frazier kvitterer for den.

Han er hovedefterforsker
på FBI's laboratorium.

Ikke kun et,
men flere dokumenter indikerer-

-at Frazier kvitterede for
en kugle kl. 19.30 den aften.

Så kommer det interessante.

Elmer Lee Todd fik kuglen
i Det Hvide Hus-

-fra chefen for Secret Service
James Rowley.

Todd dokumenterer tydeligt-

-at han fik kuglen kl. 20.50.
Hvordan er det muligt?

Hvordan kunne Robert Frazier
få kuglen i laboratoriet kl. 19.30-

-fra Elmer Lee Todd,
som ikke fik kuglen før kl. 20.50?

Man skulle tro, at de havde håndteret
den som guld på vej til banken.

Det fremgår tydeligt af dokumenterne,
at nogen lyver om kuglen.

Men det bliver værre. Todd satte sine
initialer for kuglen, han fik 20.50-

-og alle andre, der rørte den, skrev
deres initialer, som Robert Frazier.

Jeg gik i arkivet
for at se på kuglen.

Vi ville vide,
om Todds initialer kan ses på kuglen.

Han sagde, at han skrev dem,
men de er der ikke.

Todds initialer er ikke
på den magiske kugle.

Jeg ville gerne vide,
hvad komitéen havde om det-

-så vi finkæmmede deres beviser
og fandt noget interessant.

I Warrenrapporten var der oplysninger
fra FBI om, at de, der fandt kuglen-

-senere identificerede den
som den rigtige kugle.

Men ifølge de interne dokumenter
så kuglen slet ikke sådan ud.

Men FBI løj for Warrenkommissionen
om, at det var sådan.

Vi talte med FBI-agenten,
som skulle have haft kuglen.

Han hed Bardwell Odom.
Jeg ringede til ham.

Jeg sendte papirerne, hvor der stod,
at han havde gjort det.

Han sagde: "Jeg havde aldrig kuglen."

"Havde jeg det, havde jeg skrevet
en 302-rapport. Det var meget nøje."

Vi fandt ingen 302-rapport med hans
navn. FBI havde bare fundet på det.

Det er muligt, at en mystisk
kugle dukkede op et sted fra-

-uden at få Todds initialer
og endte på FBI's laboratorium.

Man må formode, at FBI indså, at man
måtte bevise, at Oswald var skyldig-

-og så byttede de den ud.
For ingen af de fire personer-

-fra Parkland eller Secret Service
kunne identificere kuglen.

Den, der angiveligt havde fået
bekræftelsen, benægtede det.

Det viser dokumenterne.

Så der er en grund til
at betvivle den magiske kugle.

Chain of Custody begynder ikke på
laboratoriet, men på gerningsstedet.

Alle genstande skal fotograferes,
dokumenteres og bevares korrekt.

Fra stedet indsamles bevismateriale
og sendes til laboratoriet.

Vi må opretholde Chain of Custody
på laboratoriet.

Hvem har undersøgt det?
Hvem har analyseret det?

Hvert skridt skal følges
og kunne fremlægges i retten.

Hvis kæden brydes,
bliver bevismaterialet ugyldigt.

Det andet problem er
manglen på skader på kuglen-

-som gik igennem to personer, knuste
to knogler og efterlod syv sår.

Joseph Dolce var kirurg med flere
udmærkelser under anden verdenskrig.

Han arbejdede for Warrenkommissionen.

De gav os det oprindelige gevær,
Mannlicher-Carcano-

-og 100 kugler på 6,5 mm.

Vi skød på håndleddene-

-og hver gang blev
spidsen af kuglen ødelagt.

Jeg tror ikke, at kuglen kan ramme
håndleddet uden at blive skæv.

Dolce mente,
at to kugler havde ramt Connally.

Eftersom Arlen Specter
godkendte de medicinske vidner-

-står hverken Dolces navn
eller udtalelse i Warrenrapporten.

Selv Connally nægtede
at tro på "en kugle-teorien".

Tidligere senator John Sherman Cooper
er den første i Warrenkommissionen-

-som har indvilget i at tale på tv
om, hvordan voteringen gik til.

Ja, der var uenigheder.
Jeg synes, at den mest alvorlige-

-som jeg husker tydeligt,
er hvorvidt det første skud-

-gik gennem Kennedy og så Connally.

Selvom skudrækkefølgen
aldrig blev opgivet-

-stod der i rapporten, at en kugle
gik gennem Kennedy og Connally-

-og at en anden missede bilen
og ramte tilskueren James Tague-

-og at det sidste skud
ramte Kennedy i hovedet.

Jeg var ikke overbevist om, at
den samme kugle ramte dem begge.

De var altså ikke overbevist
om "en kugle-teorien"?

Nej. Heller ikke senator Russell.

Senator Richard Russell fra Georgia
ville ikke deltage i kommissionen.

Efter det første møde
blev han skuffet over proceduren-

-især over indflydelsen
fra J. Edgar Hoover-

-og justitsminister
Nicholas Katzenbach.

Blandt hans papirer på University
of Georgia er der et notat-

-skrevet efter det første møde
den 5. december 1963.

"Der sker noget mærkeligt.
Warren og Katzenbach ved alt om FBI-

-og vil åbenbart fremstille Oswald
som den eneste mulige gerningsmand."

"Det er en uholdbar position."

Han nedskrev sin afvigende mening-

-til præsentationen på det sidste
kommissionsmøde den 18. september.

Han udtalte sin bekymring
over for præsident Johnson.

Hvad betyder det,
hvilken kugle der ramte Connally?

Ikke meget, men de sagde, at vi tror,
at samme kugle ramte dem begge.

- Det tror jeg ikke.
- Heller ikke jeg.

Hvis det lykkedes skytten at ramme
Kennedy i halsen og så i hovedet-

-missede han både bilen og gaden.

Hvis han satte to kugler i Kennedy,
kan han ikke have overset bilen.

Det kunne jeg ikke skrive under på.
Connally vidnede om det modsatte.

Han mente også,
at Oswald ikke handlede alene.

Russell var påvirket af Zapruder-
filmen og Connallys vidneudsagn.

Jeg kan forstå, at eksperterne
har rejst tvivl om-

-hvorvidt vi begge kunne være
blevet ramt af den første kugle.

Det tror jeg ikke på.

De øvrige i kommissionen måtte
inkludere Connallys afvigende mening.

Som følge af det kunne de ikke
helt udelukke en sammensværgelse.

Russell blev den første
til at kritisere rapporten.

Han blev efterfulgt
af John Sherman Cooper og Hale Boggs.

Men så interviewede
Walter Cronkite John McCloy-

-på fire aftener
med Dan Rather som vært.

Brugte man lige så megen energi på
at betvivle fakta?

Jeg vil svare på det om lidt,
men først vil jeg sige noget andet.

Jeg var usikker på,
hvor rigtigt det var at medvirke her-

-som tidligere medlem af kommissionen
og kommentere beviserne.

McCloy besvarede aldrig
Cronkites spørgsmål.

Men senere opdagede Roger Feinman
fra CBS interne dokumenter-

-som viste, at McCloy påvirkede
serien gennem sin datter Ellen-

-som var assistent
for direktøren Richard Salant.

I 1992 konfronterede reporteren Jerry
Policoff Salant og Ellen McCloy-

-med dokumenterne, der indeholdt
McCloys instrukser for programserien.

Først da erkendte CBS, at man
havde brudt sine egne etiske regler.

CBS, NBC og New York Times-

-støttede fortsat
kommissionens konklusioner-

-og granskede aldrig de 26 bind
med kompletterede beviser.

Mr Dulles, lad mig fremføre
en del af kritikken.

Nogle af dokumenterne er i arkivet-

-men er hemmelighedsstemplet af FBI
og CIA, som De har erfaring med.

Er der noget i dem, som når de bliver
offentliggjort kan skabe postyr?

Nej, det tror jeg ikke.
Alt, der er afgørende-

-for at danne sig et indtryk af, hvad
der skete, er blevet offentliggjort.

Warrenkommissionen vidste, at der var
flere problemer med beviserne.

Ballistiske test viser,
at kuglen kom fra det gevær-

-som han blev fotograferet med.

- Nej, nej, nej.
- Hans aftryk var i bygningen.

De er fejlinformeret. Den
ballistiske test beviste ingenting.

Dette er våbnet, der blev brugt.
Et ret slidt militærgevær.

Vi ved, at Oswald havde geværet
i sin besiddelse-

-for han er blevet fotograferet med
det, og det var ifølge hans kone:

"Lee Oswalds trofaste gevær."

Er geværet på bevislageret det samme,
som Oswald bestilte per post?

Det gevær, som Oswald Lee angiveligt
bestilte under navnet Alex Hidell-

-blev købt fra Klein's
Sporting Goods i Chicago-

-per postordre
gennem avisen American Rifleman.

På kuponen bestilte han en 36-tommers
Mannlicher-Carcano 6,5 mm-

-for 19,95 dollar.

Robert Frazier,
som var våbenekspert i FBI-

-vidnede om, at han målte,
at den var 40,2 tommer lang.

Der er 10,5 cm forskel på det, han
bestilte, og det, der blev fundet.

Klein's kan have sendt et andet
Mannlicher-Carcano til Oswald-

-men der er flere afvigelser.

Modellen, som Oswald bestilte,
har denne type rem på undersiden.

På billedet kan man se Carl Day komme
ud med et gevær fra skolebogslageret.

En af remmene sidder i venstre side
og er fastgjort til skæftet.

Det er ikke det gevær,
der blev bestilt eller annonceret.

Remmen, der ses på "baggårdsfotoene",
sidder nedenunder og ikke i siden.

Marina Oswald
tog billeder i baghaven-

-af Lee Oswald, som holdt et gevær-

-og en pistol på hoften.
Det første billede tog hun tre af.

På bevismateriale 133A og 133B-

-er der en ring
på ringfingeren på højre hånd.

På 133C ses ringen på venstre hånd.

Politiet viste Oswald Lee et af
billederne, mens han sad i fængsel.

Han sagde: "Det er mit ansigt, men
jeg husker ikke, at vi tog billedet."

Men efter alle disse spørgsmål er der
stadig et underliggende mysterium.

Hvorfor skulle nogen bruge
et gevær ved et snigmord-

-vel vidende, at geværet kunne
spores direkte til gerningsmanden?

Fandt man håndaftryk på geværet?

FBI's førende ekspert i fingeraftryk,
Sebastian Latona-

-forsøgte at tage aftryk fra geværet.
Han vidnede for Warrenkommissionen-

-at han ikke fandt brugbare aftryk
på metallet eller skæftet.

Alligevel sagde Day i Dallas,
før geværet kom til Washington-

-at han fandt et delvist håndaftryk
på aftrækkeren-

-og et delvist aftryk
på skæftets underside.

Latona sagde, at der ikke var spor
af, at man havde ledt efter aftryk.

- Ingen delvise aftryk?
- Intet brugbart.

Det kræver otte
sammenligningspunkter.

Han fandt ingen.

J. Edgar Hoover på 2192.

Ja, jeg har set rapporterne
fra efterforskningen.

Denne Oswald affyrede tre skud.
Så smed han geværet fra sig-

-og bevægede sig ned ad trappen
fra femte etage.

- Kan det bevises?
- Ja, det kan vi bevise.

Var der nogen,
der hørte eller så ham?

De fleste ansatte
var på en lavere etage-

-men han blev stoppet
på anden sal af en politimand.

Nogle chefer sagde, at det var
i orden, for han arbejdede der.

Så de lod ham gå.
Sådan slap han ud.

Da jeg hørte skuddene, løb jeg
ind i bygningen og op til anden sal-

-efter halvanden til to minutter.

På et par minutter kom politiet
til skolebogslageret med stopur-

-og kritiske øjne. Ikke kun politi
og agenter sporede flugtvejen.

Det gjorde retspræsident Warren
og andre i kommissionen også.

Jeg ville finde
et bestemt vidne til mordet.

Det var Victoria Adams.

Hun arbejdede på fjerde sal
og kendte Oswald.

Jeg søgte på nationalarkivet
efter hendes oprindelige vidneudsagn.

Jeg fik at vide, at båndet med
hendes vidneudsagn manglede.

Jeg opdagede senere, at båndet blev
destrueret af Warrenkommissionen.

Til sidst fandt jeg hende,
så jeg kunne høre hendes version.

Adams var 22 år på mordtidspunktet.

Hun fortalte, at lige efter mordet-

-løb hun ned ad bagtrappen for
at komme ud og se, hvad der skete.

Hvis det var sandt, burde hun
have set Oswald på trappen.

Men hun hverken så eller hørte nogen.

Hun indså, at der var noget galt,
for ingen troede på hende.

Hun sagde til David Belin,
som afhørte hende:

"Tak med Sandra Styles, en kollega,
som gik med mig ned ad trappen."

Det blev et alvorligt problem
for Warrenkommissionen.

Det var let at affærdige en kvinde.

Men at afvise et vidne, som
bekræftede hende, var sværere.

Så Belin sagde: "Vi behøver ikke
Sandra Styles, for vi har dig."

Vi har mr Belin med,
som har været her flere gange.

Han kender byen
bedre end de fleste.

Ifølge Vickies
oprindelige vidneudsagn-

-gik hun fra vinduet på fjerde sal
15-30 sekunder efter mordet.

Warrenkommissionen
øgede tiden til et minut.

Hun sagde, at hun var
på gadeplan 60 sekunder efter mordet.

Warrenkommissionen
ændrede det til flere minutter.

Kommissionen snød
offentligheden til at tro-

-at Vickie bare var forvirret,
og sådan var det.

Rekonstruktioner beviser,
at Oswald havde tid nok til-

-at affyre skuddene, gemme geværet
og komme ned til cafeteriet.

Men i 1999 fandt jeg
et dokument i nationalarkivet-

-som var blevet tilbageholdt i 35 år.

Det var et brev
fra statsadvokaten Martha Joe Stroud.

Det var en videresendelse
af Vickies vidneudsagn-

-til J. Lee Rankin, den øverste leder
i Warrenkommissionens efterforskning.

I det sidste afsnit af brevet,
næsten som en refleksion-

-præsenteres en kvinde
ved navn Dorothy Garner.

Garner var Vickies nærmeste chef,
og hun stod i vinduet med Vickie.

I brevet står, at Garner så Vickie
gå ned ad trappen-

-før hun så betjent Baker
og Roy Truly komme op.

Da jeg fandt og interviewede
Dorothy Garner, bekræftede hun alt.

At hun stod i vinduet med Vickie,
at Vickie straks gik væk fra vinduet-

-at hun fulgte Vickie
ud af kontoret-

-og så hende gå ned ad trappen.

I al den tid så hun ikke Oswald-

-så Stroud-brevet blev et farligt
dokument for Warrenkommissionen.

Uden arbejdet med at få frigivet
dokumenterne havde vi ikke kendt til-

-de samstemmende vidneudsagn fra tre
vidner, som gav stærke beviser på-

-at Oswald ikke var
på sjette sal på mordtidspunktet.

Juridisk set burde
obduktionen være sket i Dallas.

Der var en retsmediciner, Earl Rose.

Han kom for at udføre obduktionen,
men blev presset op mod en væg.

De truede ham
med hænderne på våbnene.

Han fulgte efter dem, men de
fjernede liget ulovligt fra Dallas-

-og overtrådte dermed
delstatens Texas' love.

Da Air Force One var taget fra Dallas
til Washington, holdt to læger-

-som havde forsøgt at redde
Kennedys liv, en pressekonference.

Malcolm Perry og Kemp Clark.

Hvad var de to store ting, som Kemp
Clark og Malcolm Perry afslørede?

Dr. Perry udførte en trakeotomi for
at få Kennedy til at trække vejret.

På en pressekonference efter de
mislykkede forsøg på at redde ham-

-fortalte han, at han havde det,
der lignede et indskudssår i halsen.

Kemp Clark var
neurokirurgisk chef på Parkland.

Han sagde, at præsidenten havde
et stort hul i nakkelappen-

-altså baghovedet. Den beskrivelse
stemmer overens med et udskudssår.

Vi har en udskrift af det, der blev
sagt på pressekonferencen, 1327C.

Det er et vigtigt dokument-

-for Secret Service
beslaglagde videobåndene.

Der er dog et klip med dr. Perry
fra kort efter pressekonferencen.

Dr. Carrico satte et rør i luftrøret
for at hjælpe vejrtrækningen-

-men der var et sår på halsen
og et hul i baghovedet.

Det, som Clark og Perry beskrev,
tyder på en skytte foran bilen.

Det Hvide Hus' pressesekretær
Malcolm Kilduffs vidneforklaring-

-stemmer overens med den konklusion.

Helt firkantet sagt var det
en kugle lige gennem hovedet.

Dagen efter blev dr. Perry
set af sygeplejersken Audrey Bell.

Om morgenen,
da dr. Perry kom, sagde jeg:

"De ser forfærdelig ud.
Har De sovet?"

Han sagde: "Ikke meget. De ringede
fra Bethesda i løbet af natten."

"Angående hvad?"
"Om det var ind- eller udskudssår."

"De vil have, at jeg skifter mening."

Da han vidnede for
Warrenkommissionen-

-trak han det tilbage,
han havde sagt.

De tvang ham til at ombestemme sig.

Det var pinligt for mig som læge at
se, hvordan en, der sagde sandheden-

-måtte tilbagekalde sin egen mening.

Slog det Dem, om det var
et ind- eller udskudssår?

Jeg tænkte faktisk
ikke meget over det.

Det havde måske været bedre,
hvis jeg havde gjort det.

Men jeg lagde min energi,
ligesom de andre der, på opgaven.

Jeg tænkte ikke på,
hvad der var sket og hvorfor.

I 1970 blev jeg ansat af dr. Shires
på University of Washington-

-på hjertekirurgisk afdeling.
Der lærte jeg Malcolm at kende.

Vi kom til at samarbejde
med hinanden i komplicerede sager.

Jeg var især interesseret
i dr. Perrys mening om mordet på JFK-

-fordi han udførte
trakeotomien på ham.

Problemet er, at Malcolm altid
nægtede at tale om mordet.

Han svarede ikke
på mine spørgsmål om såret i halsen.

Men efter en
mange timers lang operation sammen-

-sad vi alene og drak kaffe.

Jeg spurgte en gang til om såret
i halsen. Denne gang sagde han:

"Det var et indskudssår. Uden tvivl."

En grund til, at Perry ændrede sit
udsagn til, at det var et udskudssår-

-var, at en Secret Service-agent
pressede ham.

Den person var Elmer Moore.

I 1970 var Elmer Moore chef
på Secret Services kontor i Seattle.

En studerende, Jim Gochenaur,
blev venner med ham.

Han indrømmede over for Gochenaur,
at han fortrød at have presset Perry.

Jeg spurgte ham straks.
"Mr Moore, pressede De dr. Perry?"

Han tøvede og sagde så:
"Det fik jeg ordre til at gøre."

Han sagde, at kommissær Kelly havde
beordret ham til at tale med Perry-

-og overbevise ham om, at det både
kunne være et ind- eller udskudssår.

Ikke kun et indskudssår.

Jeg syntes, det var interessant, at
han erkendte en så grov forbrydelse.

Elmer Moore var ansvarlig for
at få lægerne på Parkland-

-til at ændre deres vidneudsagn til,
at der ikke var et hul i baghovedet.

Reservelæge Charles Crenshaw
arbejdede på skadestuen den dag.

Han sagde senere offentligt, at han
troede, at Kennedy blev skudt forfra.

Herfra og igennem.

Crenshaw skrev i bogen "Conspiracy
of Silence" efter filmen "JFK"-

-at han var på Parkland
og så Kennedy blive opereret-

-og Kennedys sår passede ikke
med et skud bagfra-

-med hensyn til skaden i baghovedet.

Med så præcis medicinsk
terminologi som muligt.

Det var i højre side.

Han drejede hovedet lidt til venstre-

-og løftede flappen, så at sige.

Man kunne se hullet-

-og hjernemasse og rygmarvsvæske,
som dryppede ud.

Jeg bemærkede,
at det dryppede ned i en spand.

Allerede i 1981 blev billeder
fra obduktionen lækket til forskere.

Billedet af Kennedys hovedskade-

-stemte ikke overens
med Parkland-lægernes indtryk.

Jeg kan huske,
at skaden var i dette område.

Det er, som om obduktionsmaterialet
var lavet for at skjule sandheden-

-og ikke som normalt
afsløre omfanget af skaderne.

Aftenen efter mordet blev
Kennedys lig bragt til Washington.

Obduktionen blev udført på Bethesda
Medical Center, et marinehospital.

Alle de bedste retsmedicinere i USA
var inden for en time fra D.C.

Ingen af dem blev tilkaldt.

Der var to marinepatologer:
James Humes og J. Thornton Boswell.

To militærpatologer, som aldrig har
foretaget en skudsårsobduktion.

Det skal alle amerikanere vide
uanset politisk tilhørsforhold.

Det er jeres præsident.

Der skal afgøres vinkler,
baner, afstand, rækkefølge-

-som så skal sammenlignes
med Connallys skudsår.

Det er en enorm opgave, som
kræver to-tre førende retsmedicinere.

Men de indkaldte Humes og Boswell.

De indså, at det var for svært og
hentede en ekspert ind, Pierre Finck.

Humes og Boswell indledte
obduktionen, inden han nåede frem-

-men de indså, at det var
for svært og bad om en retsmediciner-

-for dr. Finck havde ikke udført
en obduktion i over to år.

De bad om tilladelse til at få en,
der kunne sit kram, men fik afslag.

Der var mange mennesker
i Bethesdas lighus.

Det sidste tal er 33 personer.

Alle tre rækker af
tilhørerpladserne var besat.

De tre patologer fik liget ind-

-og fik at vide,
at han var blevet skudt bagfra.

De fik skaderne til at passe
med de kendte omstændigheder.

Obduktionen var ikke i hænderne
på de læger, der skulle udføre den.

Den blev styret af de personer, der
var der og sagde, hvad de måtte gøre.

Lad os tale om de to skudsår.

De undersøgte hele ryggen.

Ved obduktionen
sagde Humes og Roswell:

"Der er et skudsår i ryggen."

De undersøgte det med fingeren og
instrumenterne. De tog lungerne ud.

Men ingen kugler! I en mordsag
er det et alvorligt problem.

Ligesom i et eventyr ringede FBI fra
Dallas: En kugle var blevet fundet!

Darrell Tomlinson, montør på Parkland
Hospital, gik forbi akutmodtagelsen.

En båre stod i vejen. Han bøjede sig
for at flytte den og så en kugle.

Hvordan endte kuglen der? Humes
og Boswell drog en absurd konklusion:

Da præsidenten lå på båren på ryggen-

-og man trykkede på brystkassen
under hjertemassagen-

-røg kuglen,
som var endt langt nede i vævet-

-ud på bagsiden som gennem en tunnel.

Det er vigtigt at understrege,
at kugler ikke går ind og ud sådan.

Kuglen omsluttes,
men det var deres konklusion.

Tænk på, at de ikke vidste, at der
var et skudsår i præsidentens hals.

- Hvor mange obduktioner har I udført?
- Cirka 1.000.

Først næste morgen tænkte Humes:

"Vi bør spørge kirurgerne
på Parkland."

Lægerne på Parkland havde fastslået,
at kuglen havde ramt luftrøret.

De forstørrede skudhullet
og fandt nu ud af-

-at der var udført en trakeotomi
over skudhullet.

"Javel", sagde Humes og Boswell.
"Nu ved vi det."

"Et skud bagfra gik ind
i ryggen med cirka 600 m/s."

"Kuglen så den hvide krave,
blev skræmt, faldt ned under tøjet-

-og sådan endte kuglen på båren."

Fire-fem måneder senere i
Arlen Specters' "en kugle-teori"-

-får kuglen nye kræfter og ryger
igennem både Kennedy og Connally.

Fra og med april 1964-

-kommer bårekuglen, CE-399, helten
i Warrenrapporten, fra Connallys lår.

Hvordan er det muligt?
Det er ufatteligt.

Det er et videnskabeligt bevis på,
at såret blev lavet bagfra-

-og gik fremad.

Humes destruerede
sine obduktionsrapporter.

Humes var chefpatolog,
og vi ved som læger-

-at notater lavet i øjeblikket er
vigtigere og nærmere sandheden-

-end alt det, der skrives senere.
Han destruerede notaterne.

Ødelægge notaterne fra en obduktion?

Husk, at den aften
lever Oswald stadig.

På et tidspunkt
skal lægen vidne under ed.

"Hvorfor ødelagde De noterne?
Beholder en retsmediciner dem ikke?"

Han sagde, han destruerede dem, fordi
de var fyldt med præsidentens blod-

-og han ville undgå
morbid nysgerrighed.

Dr. Finck skrev også notater og
klagede over, at de også forsvandt.

Han var vred, fordi han måtte
genskabe notaterne fra hukommelsen.

De to FBI-agenter ved obduktionen,
Frank O'Neill og James Sibert-

-rapporterede,
hvad de hørte under obduktionen-

-og hvad patologerne sagde,
og især dr. Humes.

De blev udspurgt af Arlen Specter
i starten af 1964.

Han skrev derefter en masse negative
kommentarer om dem i et notat.

Vi ved, hvorfor han ikke
kunne lide det, de sagde-

-fordi de gav modbeviser
mod "en kugle-teorien".

Hverken Sibert eller O'Neill skulle
vidne for Warrenkommissionen-

-og deres noter blev
hemmeligstemplet.

I 1997 blev de afhørt
som vidner af ARRB.

Både Sibert og O'Neill
så billederne af JFK's baghoved.

De mest kontroversielle
obduktionsfotos.

Begge sagde, at de ikke
så noget lignende på obduktionen.

O'Neill sagde, at hovedet åbenbart
var blevet samlet og fotograferet.

Det sagde han under ed. Sibert
kunne ikke huske diagrammet af såret-

-så han tegnede et nyt.
Det er et af de vigtigste diagrammer.

Det viser
en udgangsdefekt i højre side.

Det var et stykke på størrelse
med et kort, der manglede.

Dette nye bevis
og offentliggørelsen af 40 vidner-

-som så et hul i Kennedys baghoved-

-er stærke beviser for
et skud forfra.

- Hvem var obduktionsfotografen?
- John Stringer.

Han var civilansat og skrev
en bog om medicinsk fotografi.

Han var officiel fotograf
og fotograferede selve obduktionen.

Han fotograferede også
præsidentens hjerne.

Billederne af Kennedys hjerne
er på nationalarkivet.

De må ikke scannes og reproduceres.

De må kun ses på stedet af forskere
godkendt af Kennedy-familien.

Halvdelen af hjernebillederne
er taget oppefra.

Det var det, Stringer sagde,
at han fotograferede.

Den anden halvdel
af hjernebillederne er taget nedefra.

Vi sørgede for at udspørge
mr Stringer om alle billederne.

Vi spurgte, hvilken film han brugte
til sort-hvide og farvebilleder.

Jeremy Gunn viste Stringer
farvebillederne af hjernen.

Stringer sagde straks,
at det ikke var Kodak, måske Ansco.

"Jeg kan ikke se fabrikantens navn,
men de har ikke de rigtige huller."

Jeremy Gunn sagde:
"Brugte De denne film?"

Stringer sagde nej. "Tog De billeder
nedefra?" "Ikke så vidt jeg ved."

Fører det ikke til spørgsmålet: Hvem
var det så, der tog fotografierne?

Robert Knudsen var flådefotograf og
blev sendt til Det Hvide Hus i 1958.

I hans nekrolog i New York Times
og Washington Post-

-står der, at han fotograferede
Kennedys obduktion-

-men officielt gjorde han det ikke.

Robert Knudsen blev ikke afhørt
af Warrenkommissionen.

De fandt endelig
Robert Knudsen i 1978.

Komitéen tog faktisk
hans vidneudsagn.

Men de holdt det hemmeligt i 50 år.

Det blev udgivet i 1993.
Og jeg ved, hvorfor de skjulte det.

Alt, hvad han fortalte om billederne,
modsagde den officielle version.

Efter hans død
i 1989 blev hans kone afhørt af ARRB.

Beskrev han, hvilke skader han så?

Han sagde,
at hele toppen af hovedet var væk.

Han sagde til hende,
at et billede, sikkert af baghovedet-

-var voldsomt forandret.

- Hvor var skaden dækket til?
- Nogen havde tegnet hår over den.

Det er værd at sige, at det,
De siger, er meget anderledes-

-end det,
regeringen har påstået i lang tid.

Hvorfor sagde han det ikke til nogen?

Man skal huske, at han var i flåden-

-og havde adgang til
hemmelige dokumenter.

Det var en livsstil.
Så går man ikke rundt og sladrer.

Han arbejdede for Det Hvide Hus,
fordi han ikke plaprede.

John Stringer var officiel fotograf.
Jeg tror, at de begge tog billeder-

-men at mange af Stringers
billeder ikke blev inkluderet-

-og at mange, som vi ser,
er Robert Knudsens billeder.

Saundra Spencer arbejdede på
flådens fotografiske anlæg Anacostia-

-som er adskilt fra
Bethesda-laboratoriet.

Den weekend tog hun imod film.

Billederne, Saundra Spencer
fremkaldte, blev aldrig inkluderet.

Det eneste bevis, vi har,
er hendes vidneudsagn.

Spencer blev vred,
da hun så de officielle billeder.

Hun sagde: "Jeg har fremkaldt
billeder af ham i tre år."

"Sådan så han aldrig ud. Han ser
forfærdelig ud på fotografierne."

- Hun begyndte at græde.
- Foran komitéen?

Ja, foran Jeremy, mig og arkivaren.

"Så slem så han ikke ud
på de billeder, jeg fremkaldte."

"De var rene og respektfulde."
På et af de billeder, hun fremkaldte-

-lå en intakt hjerne
ved siden af liget.

Sært, at den var intakt, for
FBI-agenten Frank O'Neill fortalte-

-at over halvdelen af
hjernemassen var væk.

Hjerneobduktionerne, for der blev
nok foretaget to, skete senere.

De blev ikke foretaget
den 22. november.

På Zapruder-filmen ser man
Kennedys hoved eksplodere.

Jackie Kennedy kravlede ud, samlede
et stykke præsidentens hjerne op-

-og gav det til en læge på Parkland.

På obduktionsfotoene af hjernen,
som jeg har set-

-ser man, at meget lidt væv mangler.

I rapporten fra
den omfattende hjerneundersøgelse-

-står der, at hjernen vejede 1.500 g.

1.500 gram er over gennemsnit
for en voksen mands hjerne.

I et studie af 8.000 vejede mænds
hjerner i gennemsnit 1.336 g.

De mener altså, at præsident Kennedys
hjerne vejede over gennemsnittet.

Hvor blev hjernevævet af,
der fløj ud over Dealey Plaza-

-og som Jackie holdt i hånden,
og alle fik på deres tøj?

I arkivet findes
to billeder af hjernen.

Jeg kiggede på dem i 2015.
Hjernen så forvrænget ud-

-som om den har ligget
i en krukke med formaldehyd længe.

Komitéen havde en rådgiver,
en berømt retsmediciner.

Han sagde om billederne,
at hjernen var flot konserveret.

Den var helt grå
og slet ikke lyserød.

At den havde ligget to-tre uger
i formaldehyd. Mindst to uger.

Jeremy Gunn og jeg
kiggede på hinanden-

-for JFK's hjerne blev undersøgt
mindre end tre døgn efter mordet.

Man kan forestille sig,
at de ønskede, at skaden på hjernen-

-skulle stemme med hypotesen om,
at Oswald var gerningsmanden.

Hvis der var en defekt i baghovedet,
som så mange fortalte om-

-kunne det rejse tvivl om-

-hvorvidt den enorme defekt
blev forårsaget af et enkelt skud-

-som angiveligt kom fra Oswald.

På universitetshospitalet
var der mange hjerner.

Obduktioner blev udført, og hjernen
blev ofte gemt til undervisningsbrug.

Så det var ikke svært
at finde en anden hjerne.

Det styrker teorien om,
at det ikke kan være Kennedys hjerne-

-på de billeder, vi har i arkivet.

Det, vi har, er beviser-

-som bestrider ægtheden
af billederne i nationalarkivet.

I en retssag i dag ville billederne
af hjernen ikke godtages som bevis.

Jeg ville ikke være
i jeres situation.

I har meget at tænke på. I har set
beviser, som folket ikke har set.

Da vi var børn-

-tænkte de fleste nok,
at retfærdigheden ville ske fyldest.

At dyden er sin egen belønning,
og at godhed sejrer over ondskab.

Når vi bliver ældre, indser vi,
at det ikke er sandt.

Individer skal skabe retfærdighed,
og det er ikke let.

For sandheden udgør ofte
en trussel mod magten.

Ofte må man
trodse magten på egen risiko.

Den eneste læge, der var til stede
både på Parkland og Bethesda-

-var George Burkley,
Kennedys personlige læge.

Arlen Specter indkaldte
ikke George Burkley som vidne-

-men Burkley blev spurgt i et
interview på JFK-biblioteket i 1967:

Er De enig med rapporten om antallet
af kugler, der ramte præsidenten?

Det vil jeg ikke citeres for.

Han sagde ingenting, fordi han var
indblandet i en mørklægning.

Burkley underskrev
obduktionsdiagrammet-

-med en kugle i ryggen ved T3.

Han underskrev også dødsattesten,
hvor såret angiveligt sad i ryggen.

Dødsattesten findes ikke
i Warrenkommissionens bind-

-og diagrammet i kommissionens bind
mangler Burkleys underskrift.

I 1977 skrev han gennem sin advokat
et brev til Richard Sprague-

-som var juridisk rådgiver for HSCA.

Han sagde, at han havde oplysninger,
som tydede på, at flere end Oswald-

-må have været en del af mordet. Han
var klar til at tale om det dengang.

Sprague, som gjorde det klart, at han
ville efterforske CIA's indblanding-

-blev tvunget væk to uger senere.

Dr. Burkley sendte
en skriftlig udtalelse-

-men der er ingen dokumenter om,
at han blev indkaldt som vidne.

I 1982 sagde han til Henry Hurt:
"Jeg ved, at der var flere skytter."

Da Henry Hurt spurgte efter flere
detaljer, ville han ikke sige mere.

Året efter talte Burkley med
Michael Kurtz, en anden JFK-forsker.

Han sagde, at det var et komplot og
huskede et udskudssår i baghovedet.

Det er vigtigt, at den eneste læge-

-som var med på
både Parkland og Bethesda-

-fortalte Michael Kurtz, at Kennedy
havde et udskudssår i baghovedet.

Da Kurtz kontaktede Burkley,
ville han heller ikke tale med ham.

Dr. Burkley var gået bort,
da komitéen blev dannet.

Så foreslog Jeremy,
at vi skulle bede hans datter-

-tillade os at tale med
advokatfirmaet-

-som mr Illig arbejdede for,
for han var også død-

-og se, om der var dokumenter, som
viste, hvad han ville sige til HSCA.

Hun indvilgede. Da Jeremy ringede,
havde hun skiftet mening-

-og nægtede at gå med til det,
og hun lagde røret på.

Obduktionsdiagrammet over for- og
bagsiden, hvor man afmærker skader-

-viste, at skudhullet i ryggen
var på højde med brysthvirvel T3-

-hvilket er 14-15 cm lavere.

Det stemte overens med, hvad
Sibert og O'Neill skrev i rapporten.

For at få fakta til at passe
med "en kugle-teorien" -

-havde lægerne brug for
et udgangshul til rygsåret.

Warrenkommissionen
hævede såret på ryggen-

-så det lå på linje
med det påståede udskudssår i halsen.

Gerald Ford gjorde det
med et enkelt pennestrøg.

Beskrivelsen ændrede sig
fra "ryggen" til "nakken".

Gerald Ford kunne ikke
tygge tyggegummi og gå samtidig.

Pludselig er han retsmediciner,
fotograf, kriminolog og ekspert-

-og synes,
at skudhullet skal flyttes op.

I 1979 flyttede HSCA skudhullet ned,
fordi de havde obduktionsfotos.

Måske troede Warrenkommissionen,
at ingen ville se obduktionsfotoene.

Da det blev offentliggjort,
hvad Ford havde gjort-

-svarede han, at det ikke havde noget
med en sammensværgelse at gøre.

Han prøvede bare at være mere præcis.
Det modsiger et opkald-

-mellem Ford og Frankrigs
præsident Valéry Giscard d'Estaing.

Ford sagde, at mordet
ikke blev udført af en person-

-men var et komplot.

"Vi vidste, at det var et komplot,
men kunne ikke finde ud af hvem."

Med de offentliggjorte dokumenter
kan vi se det i et nyt lys.

I forhold til mordet på JFK-

-er konspirationsteorier
blevet konspirationsfakta.

Beviser peger på flere gerningsmænd-

-og at Oswald ikke engang stod
på sjette sal på mordtidspunktet.

Hans fingeraftryk blev ikke fundet
på det såkaldte mordvåben.

Der blev ingen retssag
for Lee Harvey Oswald.

Jeg har ikke fået juridisk
repræsentation eller noget.

Jeg har ikke skudt nogen.

Advokaten Mark Lane forsøgte
at repræsentere Oswald-

-men blev stoppet af
Warrenkommissionen.

Kommissionen har handlet på en måde-

-uden at tage hensyn
til den anklagedes rettigheder.

Jeg ved ikke, om nogen er uskyldig,
men beviserne, der blev fremført-

-er fulde af fejl. Anklagemyndigheden
har en paraffintest, som viser-

-at Lee Harvey Oswald ikke affyrede
et gevær den 22. november.

Jeg har en fotostatkopi af testen.

Fik den anklagede
en retfærdig retssag?

Jeg kan sige af erfaring
efter hundredvis af fældende domme-

-og efter at have haft ansvaret
for tusindvis af sager i retten-

-at ingen domstol
i USA ville have dømt Oswald-

-ud fra Warrenkommissionens beviser.

I stedet for en jury med 12 borgere-

-blev dommen afsagt af syv udvalgte
vise mænd og karrierepolitikere.

En dom, som blev foreviget
af den tids medier.

I de offentlige dokumenter ser vi
endnu flere mysterier om Oswald.

En mand, der kaldte sig selv syndebuk
og som blev myrdet på direkte tv.

Her blev Lee Harvey Oswald, præsident
Kennedys påståede morder, begravet.

Han blev begravet i e i øvrigt
tom grav uden for Fort Worth.

En grav, som blev købt af
Oswalds mor for længe siden.

Ingen sørgende var til stede
bortset fra den dødes familie.

Oswald tilbragte sine tidlige år
på et børnehjem.

Som 17-årig meldte han sig
til marinekorpset. Et år senere-

-blev han sendt til en af USA's
hemmeligste baser: Atsugi i Japan.

Her udførte CIA spionflyvninger over
det kommunistiske Kina med U-2-fly.

Under Church-komitéens
efterforskning i 1975-

-bemærkede Richard Schweiker
om Oswald-

-at overalt i hans liv var
efterretningstjenestens fingeraftryk.

Mange sagde, at han var en ligefrem,
retskaffen amerikaner som ung.

Senere blev han fremstillet som en,
der elskede Castro og Rusland.

I 1963 delte Oswald løbesedler ud
for Fair Play for Cuba Committee.

En Castrovenlig
prorevolutionær gruppe-

-som var populær på universiteterne.

Nogle stemplede han med adressen 544
Camp St., et kontor i New Orleans-

-i nærheden af CIA's kontor.
Det lå overfor.

Der lå også Cuban Revolutionary
Council, en anti-Castrogruppe.

Hvorfor skulle en Castrovenlig
aktivist have sit hovedkvarter-

-ved den førende anti-Castrogruppe?
Fordi han var provokerende.

Han var en dobbeltagent,
som spillede begge roller.

Oswald havde dobbelte forbindelser,
dels til anti-Castro-cubanere-

-samtidig med, at han uddelte
løbesedler til den anden side.

De to grupper, der havde størst grund
til at myrde præsidenten.

Ikke overraskende var
mange af grupperne kendte-

-og i visse tilfælde støttet
af den amerikanske stat.

I foråret 1963 begyndte Oswald
at have kontakt med mænd-

-som har vist sig at være forbundet
med disse statslige indsatser.

En af mændene, David Ferrie, kendte
Oswald fra Civil Air Patrol i 1955-

-og var kendt som
ekstrem antikommunist.

Han var også træner og pilot i CIA
i dens hemmelige krig mod Cuba.

Oswald var involveret i uddannelsen
af eksilcubanere med Ferrie.

Jeg ved, at jeg så ham engang sammen
med en mand ved navn Guy Banister.

Hvad Guys rolle var
i alt det her, ved jeg ikke.

Banister tilhørte højrefløjen
og havde forbindelse til FBI, CIA-

-og det amerikanske nazistparti.

Banister gav Oswald sit eget kontor
på 544 Camp Street.

Oswald brugte kontoret til
at trykke Castrovenlig litteratur.

Efter mordet, da FBI afhørte
Banister, som selv var FBI-agent-

-spurgte de ham ikke om Oswald.

På et tidspunkt,
sikkert efter mordet, besluttede FBI-

-at de ville løsrive Oswald fra FBI-

-og Banister, som var forbundet til
FBI, skulle også løsrives.

Problemet var, at mange løbesedler
havde adressen 544 Camp Street.

Der kom en besked fra New Orleans
til FBI fra agent Maynor-

-som nævnte løbesedler
med adressen 544 Camp Street.

Før beskeden blev sendt,
blev det streget over.

Warrenkommissionen hævdede,
at Oswald var kommunist-

-og pegede på hans afhopning
til Sovjetunionen i 1959.

Hans rejse til Rusland
vakte spørgsmål.

For eksempel:
Når en amerikaner tager til Rusland-

-frasiger sig sit statsborgerskab
og vender tilbage igen-

-foretages der en grundig afhøring
af CIA ved tilbagekomsten.

Med en undtagelse,
vi kunne se: Oswald.

Det lugter af efterretningstjeneste.

Dræbte De præsidenten?

Jeg blev anholdt,
fordi jeg boede i Sovjetunionen.

Otto Otepka fra udenrigsministeriet-

-mærkede stigningen af amerikanere,
som hoppede af til Rusland.

Han bemærkede, at nogle af dem
kom fra militæret-

-og mistænkte, at nogle af
mændene var falske afhoppere.

De blev sendt af CIA for at samle
efterretninger fra jerntæppet.

Han spurgte CIA, hvem der var ægte,
og hvem der var deres agenter.

Oswald var et af
navnene på Otepkas liste.

Otepkas anmodning endte hos
James Angleton, kontraspionagechef.

Han opfordrede til
ikke at granske Oswald-

-men Otepka fortsatte
med Oswald-sagen.

Han var meget interesseret
i Lee Harvey Oswald før mordet.

Han havde et studie
om afhopperne i sit pengeskab.

Hans kontor blev ikke kun aflyttet.
Spioner blev desuden placeret i det.

De lagde hemmelige dokumenter i hans
dokumentpose og gav ham skylden-

-for at brænde hemmelige dokumenter.
De påstod, at han var blevet skør.

Derfor blev han den 5. november 1963
fyret fra udenrigsministeriet-

-kun 17 dage før mordet.

Så Otepka er ikke nævnt
i Warren-rapporten-

-og han blev ikke indkaldt som vidne.

Angleton, som havde adgang
til alle Oswald-dokumenter i CIA-

-koordinerede CIA's svar
på Warrenkommissionens krav.

Vicedirektør i CIA, Richard Helms,
svor over for Warrenkommissionen-

-at CIA ikke havde eller
havde overvejet kontakt med Oswald.

Påstanden fra CIA om,
at de ikke kendte til ham-

-ved vi nu var noget sludder.

Oswald var af stor interesse
i fire år før mordet.

En halv snes højtstående CIA-chefer
kendte til alt, hvad han gjorde.

Rejser, politiske aktiviteter,
familieliv.

De læste hans mors post.
Så nøje kontrollerede de ham.

Helt frem til mordet på Kennedy.

Da Kennedy dør, og Oswald anholdes,
siger de: Vi ved intet om ham.

Faktum er, at ARRB's dokumenter
viser, at Angleton og CIA-

-modtog rapporter om Oswald
frem til en uge før mordet.

Hele efterforskningen
havde været helt anderledes-

-hvis offentligheden havde vidst-

-hvor meget CIA vidste
om den "ensomme galning".

Oswald uddelte løbesedler uden for
Clay Shaws International Trade Mart.

Shaw, som blev anholdt
af anklageren Jim Garrison-

-mistænkt for delagtighed
i komplottet om at dræbe Kennedy-

-benægtede,
at han var forbundet med CIA.

- Har De haft forbindelse til CIA?
- Nej, slet ikke.

Komitéen har bevist,
at dette udsagn var forkert.

Shaw var en værdifuld agent
med hemmelig sikkerhedsgodkendelse-

-under et projekt med kodenavn
QKENCHANT.

New Orleans-advokaten Dean Andrews
havde arbejdet med Oswald i maj 1963-

-i et forsøg på at opgradere hans
militære afsked fra "ikke ønsket".

Efter mordet ringede en, der kaldte
sig Clay Bertrand til Andrews-

-og bad ham tage til Dallas
for at forsvare Oswald.

Clay Shaw benægtede under ed,
at han var Clay Bertrand-

-og Andrews påstod,
at han på grund af medicin-

-havde indbildt sig samtalen.

Men i dag,
takket være ARRB's arbejde-

-har vi beviser og 12 vidner, som
bekræfter, at Shaw brugte det navn.

Andrews tilstod, at Shaw var Bertrand
for forfatteren Harold Weisberg-

-men fik ham til at love ikke at
afsløre det før efter Andrews' død.

Hos FBI blev der sat en advarsel
på dokumenterne om Oswald-

-hvilket betød, at ingen kunne
kræve dokumenterne udleveret-

-eller tilføje dokumenter uden
at gå igennem FBI's spionafdeling.

Det varede i fire år.

Det var et blinkende rødt lys
på Oswalds dokumenter hos FBI.

Den 8. oktober 1963 fjernede en
FBI-agent ved navn Marvin Gheesling-

-den status fra Oswalds dokumenter.

Det betød, at Oswalds
trusselsprofil blev sænket hos FBI-

-få uger før Kennedy-mordet.

Så der var ingen grund til at have
Oswalds navn på sikkerhedslisten.

Det betyder, at når præsidentkortegen
kører en bestemt vej-

-skal alle på listen fjernes derfra.

De må ikke være tæt på kortegen.
Så udsættes præsidenten for fare.

Den hændelse hos FBI
var ikke isoleret.

Det samme skete hos CIA
på præcis samme tidspunkt.

Hvem blev valgt som CIA's kontakt
for komitéen i 1978?

George Joannides var sagsbehandler
for de cubanske studerende-

-som havde en række møder
med Oswald før mordet.

13 år senere,
da kongressen genåbner sagen-

-ringer CIA til Joannides, som er
pensioneret, og gør ham til kontakt-

-for at håndtere efterforskningen
af CIA's rolle i mordet.

HSCA vidste intet om det her.

Jeg spurgte Bob Blakey,
som ledte HSCA's efterforskning:

"Kendte du Joannides?"
"Ja, vi havde meget kontakt med ham."

Jeg sagde: "Vidste du,
hvad han lavede i 1963?"

"Han lavede ingenting. CIA lovede,
at ingen, der var aktive dengang-

-ville blive involveret
i efterforskningen."

"Joannides ledte cubanerne,
som havde kontakt med Oswald."

"Han ledte cubanerne,
som beskyldte mordet på Castro."

"Han var
Dick Helaldems højre hånd i Miami-

-som styrede den gruppe,
der havde mest med Oswald at gøre."

"Så kom han og blokerede for jer."

"De hentede Joannides ind for
at skjule forbindelsen til Oswald."

Han blev chokeret. Han forstod,
hvor snu de havde været.

De havde angrebet efterforskningens
hjerte og lammet den.

Han sagde: "Jeg vil aldrig mere
tro på noget, CIA siger."

Selv ARRB havde svært ved at få
dokumenter fra myndighederne.

Hvilke problemer havde I
i samarbejdet med CIA?

En censor hos CIA
var til et møde med os.

Vi lagde et dokument op på skærmen
og sagde, at vi ville frigive det.

Vi sagde: "Sig, hvorfor vi
ikke skal frigive dokumentet."

Efter cirka to minutters
stilhed sagde han:

"Jeg ved, at der er en grund.
Jeg kan bare ikke komme på den."

I 1992, en måned efter at loven
om offentliggørelse blev godkendt-

-indledte Secret Service sin plan.

Men i januar 1995 var de begyndt
at destruere vigtige dokumenter.

Ødelæggelsen af dokumenter tages
faktisk op i ARRB's slutrapport.

En stor skuffelse.
Det gjaldt dokumenter om rejser-

-som Kennedy havde foretaget-

-i efteråret 1963,
før han tog til Dallas.

Der kom mange dødstrusler
mod Kennedy i 1963.

Det blev kaldt "trusselsark". Secret
Service ville ikke frigive dem.

De bad vicepræsident
Gores kone om hjælp.

Hun var ret bekymret
for dokumenter om psykiske lidelser.

Det kunne afsløre navne på personer
med psykiske problemer.

Da vi krævede,
at myndighederne svor på-

-at de havde fundet
alle dokumenterne-

-og givet os alt, nægtede Secret
Service at underskrive under ed.

Det var ret sigende.

Få vidste, at der var mindst
to mordkomplotter mod Kennedy i 1963.

Det ene i Chicago den 2. november.
Det andet i Tampa den 18. november.

Kennedy tog ikke til Chicago.
Fortæl om det komplot.

Den 31. oktober var der en meddeler
ved navn Lee, som advarede FBI om-

-at fire cubanere var på vej
mod Chicago for at skyde Kennedy.

En udlejer fortalte Chicagos politi,
at hun havde udlejet et værelse-

-til fire personer
med geværer og kikkertsigte-

-og en skitse over kortegen.
FBI informerede Secret Service.

Secret Service forkludrede
overvågningen af de fire.

To flygtede,
men to snigskytter blev anholdt.

De fik ingen oplysninger
ud af snigskytterne.

Samtidig kom en anden trussel
fra en anden alternativ syndebuk-

-ved navn Thomas Arthur Vallee,
som havde truet med at dræbe Kennedy.

De anholdt ham først, da Kennedy
aflyste turen den 2. november kl. 10.

Vallee og hele Chicago-komplottet-

-har så mange ligheder med det,
der skete i Dallas-

-at det ikke kan ses som et tilfælde.

Vallee, hvis man sammenligner med
Oswald, havde været i marinen.

Han havde ligesom Oswald været
udstationeret i Fjernøsten-

-på en base forbundet til CIA,
for de havde U-2-rekognosceringsfly.

Han var let at fremstille som en vred
Kennedy-fjende, enspænder, bevæbnet.

Han havde en efterretningskontakt,
som han delte med Oswald.

Han trænede eksilcubanere i kamp,
hvilket var CIA's ansvar.

Oswald tilbød
i det mindste at gøre det.

Han trænede nok også eksilcubanere.

Oswald blev, som vi ved, forflyttet
fra New Orleans til Dallas i oktober-

-for at være der
til tiden for kortegen.

Han fik et job i en høj bygning
lige ved det bedste sted at skyde.

Vallee blev flyttet
som en bonde i august-

-fra Long Island til Chicago
for at være der i tide til kortegen.

Hvor får han arbejde?
I en høj bygning nær kortegen-

-med en perfekt udsigt over det sted-

-hvor Kennedys kortege skulle
dreje skarpt, sætte farten ned-

-og ende det perfekte sted
for krydsild.

Og turen til Florida?

Den 18. november skulle Kennedy
køre en 43 km lang kortege i Tampa.

Secret Service var
bekymrede for Floridan Hotel-

-som de skulle passere med et skarpt
sving. Ingen skød mod ham-

-men i det tilfælde havde syndebukken
været Gilbert Policarpo Lopez.

Han var eksilcubaner og gik til møder
hos Fair Play For Cuba Committee.

Hvad tror du, relevansen af det var?

Hvis han var blevet myrdet i Tampa,
ville Lopez have været syndebukken.

Havde de behøvet at tilstå et skud
forfra, for Oswald stod bagved-

-gik der rygter om, at han havde
assisteret Oswald i Dallas.

Har nogen talt
med Warrenkommissionen om det?

Abraham Bolden var den første sorte
Secret Service-agent i Det Hvide Hus.

Han blev håndplukket af Kennedy.
Han var med i Chicago.

Han var der, da Secret Service fik
oplysninger om de fire snigskytter.

Han så,
hvor slap sikkerheden var i Chicago-

-og iagttog også efter mordet-

-hvad der blev gjort for
at hemmeligholde Chicago-komplottet.

Ingen dokumenter. Agenter blev
beordret til at holde mund.

Det nåede ikke til Secret Services
agenter, som beskyttede Kennedy-

-ved fremtidige korteger
som i Dallas.

Secret Service-agenten Elmer Moore
kendte til agent Bolden og Chicago.

Jeg mødte Elmer tre gange.

Flere korte telefonsamtaler,
en meget lang.

Jeg spurgte først:
"Har De afhørt Thomas Arthur Vallee?"

Han sagde: "Washington lod
mig ikke se de dokumenter."

"Hvad med en Secret Service-agent
ved navn Abraham Bolden?"

Så ændrede han sig totalt.

Han rejste sig, tog sin revolver frem
og lagde den på bordet foran mig.

Han lænede sig frem og sagde:
"Jim! Fortæl, hvem du arbejder for."

Jeg sagde:
"Jeg er en uafhængig forsker."

Han sagde til mig
med en høj stemme-

-og med et alvorligt udtryk:
"Vi fik ham til sidst."

Abraham Bolden forsøgte at fortælle
Warrenkommissionen, hvad han vidste-

-men de lod ham ikke sige noget.

Til sidst blev han buret inde for
noget fiktivt og sad inde i flere år.

På nationalarkivet er der tekniske
beviser fra mordet på Kennedy-

-og myndighedernes dokumenter
om Lee Harvey Oswald.

Komitéen frigav også dokumenter-

-om Kennedys planer om
at trække sig ud af Vietnam-

-og hvordan han ville udforme
sin progressive, nye udenrigspolitik.

En linje, som helt ville kuldkaste-

-allerede arrangerede planer
af Pentagon og CIA.

Jeg vidste ikke, at Kennedy var
så farlig for etablissementet.

- Var det derfor?
- Det er lige det: Hvorfor?

"Hvordan" og "hvem"
er bare dekorationer.

Oswald, Ruby, Cuba, mafiaen.
At gætte bliver et brætspil-

-som forhindrer
det virkelige spørgsmål:

Hvorfor blev Kennedy myrdet?

Hvem drog nytte af det?
Hvem har magten til at mørklægge det?

I sit første år i embedet
måtte Kennedy udforme sin politik.

Ofte i konflikt med sine forgængere,
især hvad angår udenrigspolitik.

I efteråret 1963 havde
Kennedy fået mange fjender.

Han forberedte
en tilbagetrækning fra Vietnam.

Et statsbesøg i Indonesien i 1964.

Et uafhængigt
forenet demokrati i Congo.

Gennem Nasser, en afbalanceret
politik i Mellemøsten.

En normalisering af forholdet til
Cuba og en afspænding med Rusland.

Han gik endda så vidt som at foreslå
en fælles månerejse.

Men i april 1961 opstod den første
plet på hans administration.

Kennedy, som opstillede
som antikommunist-

-godkendte invasionen i Svinebugten.
Hans godkendelse havde to forbehold:

Dels at USA skulle levere våbnene,
men ingen amerikaner ville gå i land.

Dels at efter luftangrebet
af eksilcubanske piloter-

-skulle flere angreb først gøres,
efter at en flyveplads blev sikret.

Dulles mente,
at Kennedy og Eisenhower-

-ville støtte indsatsen militært,
hvis det var nødvendigt-

-samtidig med at han bekræftede,
at det ikke var nødvendigt.

Først vil jeg sige,
at der under ingen omstændigheder-

-vil ske en indgriben
i Cuba af amerikanske styrker.

Invasionen var en katastrofe.

Sejren har 100 fædre.
Nederlaget er forældreløst.

Yderligere udtalelser,
detaljerede diskussioner-

-er ikke for at fralægge mig ansvar,
for jeg er som statschef ansvarlig.

Offentligt påtog Kennedy sig skylden.

Privat mistænkte han og hans bror,
at CIA havde løjet for dem.

Allen Dulles erkendte,
at planen ikke kunne lykkes-

-som CIA havde planlagt
uden militær støtte.

Han tilstod, da han skrev
en artikel til Harper's Magazine-

-med redaktør Willie Morris,
at de få eksilcubanere ikke var nok.

Han havde brug for
marinekorpset og luftvåbnet-

-og troede, at Kennedy ville
være medgørlig og i 11. time-

-ville han blive tvunget til
at sende USA's styrker ind.

Mens han skrev artiklen i 1965-

-sagde Dulles til sin redaktør:
"Ham Kennedy troede, han var en gud."

Jack Kennedy stod fast
og satte ikke militæret ind.

Han gjorde det ikke
til en endnu værre global krise.

Kennedy var rasende. Han vidste,
at han var blevet fodret med løgne-

-af militær- og
efterretningsrådgivere.

Han bekendtgjorde,
at CIA skulle skæres ned-

-og lovede sine venner, at
han ville slå CIA i tusind stykker.

Det var ikke kun Svinebugten, der
gjorde præsident Kennedy vred på CIA.

Samme måned, i april 1961-

-hørte han også løgne
om et kup i Frankrig.

Et militærkup, som skulle styrte
præsident Charles de Gaulle.

En af vores stærkeste allierede.

Allen Dulles, som var fjendtligt
indstillet over for de Gaulle-

-rapporterede forkert,
at flertallet af det franske militær-

-modsatte sig de Gaulles støtte
af Algeriets selvstændighed.

Men han fortalte ikke,
at allerede i 1959-

-havde CIA diskuteret at styrte ham.

Kupforsøget, ledet af fire franske
generaler, blev hurtigt undertrykt.

Flere aviser udpegede Allen Dulles
som medskyldig i forsøget.

JFK forsikrer Frankrigs ambassadør:
"Jeg er ikke indblandet."

"Jeg støtter præsident de Gaulle."
Så siger han noget foruroligende.

Kennedy siger til
Frankrigs ambassadør:

"Jeg har ikke fuld kontrol
over min regering."

"Jeg har ikke kontrol over CIA
og ved ikke, hvad der sker der."

Det er en forbløffende indrømmelse
for USA's præsident.

I 1960 var Congo blevet selvstændigt
fra den belgiske kolonimagt-

-og gennemførte et demokratisk valg.

Under overgangen forsøgte Belgien
med støtte fra England og Frankrig-

-at eliminere den karismatiske
premierminister Patrice Lumumba.

Eisenhower og CIA-chefen Allen Dulles
stod på kolonimagtens side.

Eisenhower gav tilladelse
til at likvidere Lumumba.

Det vidste Kennedy ikke. Han bliver
valgt til præsident i november 1960-

-og gik i den modsatte retning.

Til de nye stater, vi byder velkommen
til de fries land, lover vi-

-at en form for kolonialt styre
ikke skal forsvinde-

-blot for at blive erstattet
af et ubarmhjertigt tyranni.

Men planen er i gang. Med britisk
og amerikansk efterretningstjeneste-

-fanger oberst Mobutus' styrker
Lumumba i starten af december 1960.

Dag Hammarskjöld,
FN's generalsekretær, ringer til JFK-

-som er nyvalgt præsident, og beder
ham gribe ind og få Lumumba løsladt.

Da Kennedy griber ind
for at redde Lumumba-

-er det et signal til CIA om-

-at de straks
må skille sig af med ham.

To døgn før Kennedy
bliver taget i ed-

-overlades Lumumba til sine fjender
og skydes i hovedet.

Kennedy ved det ikke
før flere måneder senere.

Hvem siger det? CIA?
Nej, de holder det hemmeligt.

Han informeres
af sin FN-ambassadør Adlai Stevenson.

Hans ansigt forvrides i smerte,
da han hører om henrettelsen-

-af Patrice Lumumba.

Kort tid efter henrettelsen døde
Hammarskjöld i et mystisk flystyrt.

Billeder viser hans krop som
den eneste, der ikke er forbrændt.

Han havde et spillekort,
angiveligt et spar es-

-stoppet ned ved slipseknuden.

Kontroversielle dokumenter tyder på,
at Dulles var indblandet i sabotagen.

John Foster Dulles og Allen Dulles
syntes, at deres ord var godt nok.

De vidste mere end præsidenten.
De fortalte ikke Eisenhower alt.

Jack Kennedy bestemte sig også
for at hugge hovedet af CIA.

Han bekendtgjorde, at Allen Dulles
og hans rådgiver Richard Bissell-

-som var indblandet i Svinebugten, og
Dulles' højre hånd, general Cabell-

-altså de tre øverste i CIA, blev
fyret af Kennedy inden årets udgang.

Har De nogensinde begået
en voldshandling?

Nej.

Kommunismens eksistens så tæt på USA
gjorde Cuba aktuelt for Kennedy.

Militærledelsen præsenterede en plan
for Kennedy, Operation Northwoods-

-hvor CIA i al hemmelighed
ville udføre terrorangreb i USA-

-og skyde skylden på Castro
for at motivere en invasion af Cuba.

Planerne sendes
til McNamara og Kennedy.

Simuler et angreb på Guantanamo Bay.

Sænk et amerikansk skib
og giv Cuba skylden.

Det, der skræmmer mig mest,
er sofistikeret:

At tage et fly og flyve det
over Cuba uden passagerer-

-med en optagelse, der siger:
"Vi bliver angrebet af cubanske fly!"

Og så sprænge flyet
og bruge det til at erklære krig.

Præsidenten afslog rådet.

Northwoods-planen var
vores store arkivfund.

Nu er de anerkendt
for deres betydning.

Komitéen var med rette stolte over
at have offentliggjort det.

Ud over problemerne med CIA lagde
Kennedys rådgivere pres på ham-

-for at sende tropper til Vietnam.

Et land Kennedy
havde besøgt ti år tidligere-

-og set, hvordan franskmændene
tabte krigen mod Vietnam.

Som præsident ville
Kennedy undgå samme fælde.

Vietnambeslutningen
træffes i NSAM 111-

-hvor Kennedy siger: "Ingen
kamptropper, men flere rådgivere."

Det var hans beslutning
ikke at gå over den grænse.

I slutningen af sit første år
i embedet fik Kennedy en rapport-

-af Walt Rostow og Taylor Maxwell,
udenrigs- og militærrådgivere.

De krævede mere uddannelse
af sydvietnamesiske tropper-

-flere bombninger nordpå
og amerikanske kampenheder.

En indflydelse på Kennedys uvilje
mod at sende tropper-

-kom fra hans ambassadør i Indien,
John Kenneth Galbraith.

Min far opsøgte Walt Rostow
for at tale med ham.

Rostow pegede på
papirerne på skrivebordet.

Rostow-Taylor-rapporten lå synlig.
Min far ville se den, men Walt sagde-

-at hans sikkerhedsgodkendelse
ikke var høj nok.

Min far mente ikke, at Walt Rostow
havde højere sikkerhedsgodkendelse-

-så da telefonen ringede,
og Walt vendte sig for at svare-

-tog min far rapporten med
og læste den.

Kennedy sendte Galbraith
til Saigon for at skrive en rapport-

-med en anden anbefaling,
end den Taylor og Rostow havde givet.

Kennedy vidste, hvad min far ville
skrive. Det var en skeptisk rapport-

-om den sydvietnamesiske regering
og muligheden for-

-at militære styrker kunne sejre
i den nuværende situation.

Kennedy bad Galbraith give rapporten
til forsvarsminister McNamara.

Han gav ordre om tilbagetrækning
til general Harkins-

-som var kommandør
for alle styrker i Vietnam.

Pentagon var langsomme
til at formulere en plan-

-og McNamara indkaldte
til et møde i maj 1963.

Et af komitéens vigtigste
fund er noterne fra mødet.

McNamara sagde:
"I skal sætte tempoet op."

"Jeg vil have tusind mand ud
inden årsskiftet."

"I skal fjerne hele enheder,
ikke kun individer."

Da planen blev godkendt, sendte
Kennedy forsvarsminister McNamara-

-og general Taylor
til Saigon i september 1963.

Han ville bruge deres rapport
som grundlag for tilbagetrækning.

Kennedy kontrollerede rapporten-

-da den blev skrevet
under Bobby Kennedys tilsyn.

Tre dage senere
lækkes det til aviserne.

Hans modstandere finder ud af det,
og McGeorge Bundy siger:

"Så kan vi lige så godt gå
skriftligt ud." Det blev NSAM 263.

McNamara sagde
i den hemmelige rapport:

"Vi mener, at vi har trænet dem
og givet dem alt, hvad vi kan."

"Hvis de ikke vinder, må vi
trække os ud, selv hvis de taber."

McNamara og Kennedy var klar til
at forlade Vietnam selv ved nederlag.

Det er vigtigt.

Senere samme måned skriver
McGeorge Bundy et notat-

-baseret på sandheden om krigen,
som går dårligt.

Han gør det for at sørge for,
at Kennedy kan fuldføre det.

Det afspejles i National Security
Action Memorandum, NSAM 273.

I udkastet skrev Bundy:

"Vi må intensivere indsatsen
mod kommunisterne-

-men vi vil gøre det
ved at øge Sydvietnams styrker."

Ikke et ord om amerikanske styrker
eller at amerikanisere krigen.

Mens Kennedy stadig ligger
i kisten i hallen i Capitol-

-ændrer Johnson i NSAM 273.

I afsnit syv, der beskriver,
hvordan vi skal styrke krigen-

-er der to store streger over
stykket. Det er helt omskrevet.

Jeg spurgte Bundy: "Hvem bad
dig gøre det?" "Det var Johnson."

Forandringerne tillod USA
at bruge våben i Vietnam-

-i stedet for bare
at støtte sydvietnamesiske tropper.

Inden for få døgn taler vi om
at sende DESOTO-patruljer-

-langs den nordvietnamesiske kyst,
og det ender med Maddox-

-og angrebene i Tonkinbugten
og Kongressens beslutning-

-som åbnede døren
for indsatser i Vietnam.

Der er bevis for,
at Johnson kendte til-

-Kennedys plan om at forlade Vietnam.

Han havde en anden mening
og forsøgte med McNamara-

-at få ham til at ombestemme sig.

Det var tåbeligt og et mentalt
nederlag at tale om tilbagetrækning.

Præsidenten og De syntes noget andet,
så jeg sagde intet.

Som gengældelse
for dette uprovokerede angreb-

-har vores styrker slået til
mod de nordvietnamesiske baser.

Hans notater har afsløret-

-at i efteråret 1964
under kampagnen mod Barry Goldwater-

-havde Johnson allerede bestemt sig
for at eskalere Vietnamkrigen.

Det, som blev Tonkinbugtresolutionen,
blev skrevet før angrebet.

Tre måneder før valget havde Johnson
planlagt en omfattende luftkrig.

Den skulle indledes,
når han var taget i ed.

Vi vil overbevise kommunisterne om,
at vi ikke kan besejres-

-med militære våben
eller overlegen kraft.

Da nyheden om
Kennedys død spredte sig-

-sørgede mennesker over hele Jorden
og græd og gik til ambassader.

I Latinamerika tændte folk lys
for at hædre ham.

På Yucatán-halvøen
anlagde bønder en fredshave.

Nasser hørte om Kennedys død
midt om natten.

Han stod op, klædte sig på og indså:
"Jeg kan ikke gøre noget ved det."

Ifølge hans søn fik Nasser en
dyb depression efter Kennedys død.

Forholdet til Egypten
blev gradvist værre-

-og de allierede sig
i stedet med Sovjetunionen.

Messen blev holdt i Kairos største
katolske kirke med plads til 600.

På en eller anden måde
fik de 4.000 mennesker ind.

Algeriet, som havde særlige følelser
for Kennedy, erklærede landesorg.

USA's ambassadør i Egypten sagde,
at egypterne havde set i Kennedy-

-det bedste ved amerikanerne.
En slags idealbillede af USA.

Castro hørte nyheden
under en samtale om afspænding-

-med en fransk journalist,
Jean Daniel. Han udtalte:

"Det er dårligt nyt.
Nu vil alt forandre sig."

Da Khrusjtjov hædrede Kennedy
på den amerikanske ambassade-

-prøvede han
at holde tårerne tilbage.

Robert Kennedy vidste,
at efter brorens død-

-hang forholdet
med Sovjet i en tynd tråd.

Min far ville sende
et budskab til Khrusjtjov-

-og sige, at vores familie vidste, at
Sovjet ikke var involveret i mordet.

At det var et lokalt komplot
på højrefløjen.

Med andre ord CIA
eller allierede kræfter.

Den dag, hans bror døde-

-var min fars første telefonsamtale
til CIA i Langley.

Han spurgte: "Var det jeres folk,
der udførte denne udåd?"

Vi ved, hvordan Bobby reagerede den
frygtelige dag den 22. november 1963-

-i sit hjem i McLean, Virginia.

Han mistænkte straks, at der var
flere skytter. Hvordan ved vi det?

Fordi hans nærmeste rådgivere
som Kenny O'Donnell og Dave Powers-

-som sad i limousinen
bag præsidenten-

-og som begge var krigsveteraner
og vidste, hvordan skud lød-

-rapporterede, at skuddene ikke kun
kom bagfra, men fra flere sider.

Der kom også skud forfra.
Det var krydsild.

Jeg var i den østlige sal med far
og Jackie og nogle af mine søskende.

Lyndon Johnson kom ind
og sagde til de voksne-

-at Lee Harvey Oswald
var blevet dræbt-

-og at en mand havde skudt ham.

Jeg spurgte min far og mor: "Var det,
fordi han elskede vores familie?"

Men for dem gjorde det
kun tragedien endnu værre.

Mange følte efter Kennedys død-

-at en tid med depression
og kynisme tog over-

-og at USA havde
forandret sig for altid.

Vores mistro til Warrenkommissionens
rapport bidrog til en øget skepsis-

-mod alle grundlæggende
opfattelser af staten.

Allen Dulles' deltagelse
i Warrenkommissionen var et svigt.

Selvom man havde ti kommissioner til-

-kunne man ikke udelukke et komplot,
men vi fandt ingen spor af det.

Det, der skete, var, at CIA arbejdede
for at få Dulles ind i kommissionen.

De havde brug for en af deres egne
for at holde visse døre lukkede.

Jeg synes, at der er et direkte spor
fra hændelserne i 1963-

-til den rædsel,
USA oplever lige nu.

Når man dræber en præsident
på gaden i en amerikansk by-

-og alle ved, at mægtige kræfter
stod bag, så er det et signal.

Ikke kun til det amerikanske folk,
men til medier og fremtidige ledere.

Hvis USA vil have
et demokratisk samfund-

-bør vi komme til bunds i traumet,
som genlyder gennem historien.

Man spørger historikere og folk, hvem
der er vores mest populære præsident.

Et mål for objektivt at måle
i det mindste udenrigspolitikken-

-er hvor mange boulevarder, der er
opkaldt efter præsidenten i udlandet.

Hvor mange hospitaler,
universiteter, skoler.

Hvor mange statuer er blevet rejst
i hovedstæder i hele verden?

På den måde slår præsident
Kennedy alle andre præsidenter let.

Selvom mange af Kennedys
progressive mål og reformer-

-blev trukket tilbage efter mordet,
er der stadig nogle tilbage.

Mr Kennedy har gjort vigtige ting
for borgerrettighederne.

Det gælder også justitsministeren.

De er begge mænd med god vilje-

-og det er nu nødvendigt
at se kampens alvor.

Jeg vil have Deres tilsagn om, at
I ikke vil stoppe disse studerende-

-og at I træder til side
og gør jeres pligt.

Med føderale styrker sørgede Kennedy
for, at sorte studerende kom ind-

-på de sidste skoler i sydstaterne.

George Wallace understregede,
at kampen ikke var forbi.

Sydstaterne vil næste år bestemme,
hvem den næste præsident bliver.

Sydstaternes stemme vil afgøre det.

Vi må se,
om Sydstaterne vil være imod nogen.

Om aftenen gav Kennedy ifølge mange-

-den største præsidenttale
om rettigheder siden Abraham Lincoln.

Alles rettigheder reduceres,
hvis en persons rettigheder trues.

Hvis en amerikaner
på grund af mørk hudfarve-

-ikke kan nyde det fulde, frie liv,
som vi alle ønsker-

-hvem af os ville så ønske
at få sin hudfarve ændret?

Hundrede års forhaling er sket, siden
præsident Lincoln befriede slaverne-

-men deres efterkommere
og børnebørn er endnu ikke helt fri.

Denne nation,
med sine forhåbninger og pral-

-er ikke fri,
før alle dens borgere er frie.

Vi står over for en moralsk krise
som land og folk.

Det er et spørgsmål for vores land,
og hvad det står for.

Derfor beder jeg om alles støtte.
Mange tak.

Danske tekster:
Iyuno-SDI Group