All language subtitles for Ulvepigen.Tinke.danish

Hvem er du?

Er du sulten?

Vil du ogs� have m�lk?

Du skal ikke v�re bange.

Skal vi lege?

Jeg kaster efter koppen derhenne.

Ja, hvor er jeg god.

S� du, hvordan den sad?

S� er det dig.

Nej, du skal kaste,
dit tossehoved.

N�... begynder-held.

S� er det mig.

Nu er det dig.

Av...!
Hvorfor gjorde du det?

N�, du griner.

Hvor du lugter! Hvorfor er du
s� sulten? F�r du ikke mad?

- Hvad spiser I s� derhjemme?
- Fluer og s�dan.

Fluer...?!

- Hedder du noget?
- Tinke.

Det passer ikke.
Jeg lugter ikke.

Pr�v at give det her
til en af k�erne.

Se her... her.

Se, du lugter.

Stinke Tinke.

Hvorfor spiser I fluer derhjemme?

Bor du langt herfra, Stinke Tinke?

M� jeg komme
med dig hjem en dag?

- M� jeg?
- Nej...!

Av...! Din lille m�gunge.

Kom s�, kom s�.

Av...!

Jeg er sulten.

Se her.
Br�d, �g, ost og frikadeller.

Hvor skal du hen?

Du f�r ikke noget mad, hvis jeg
ikke m� komme med dig hjem.

Nej, vi spiser,
n�r vi kommer ud til din mor.

Ellers g�r jeg
og kommer aldrig herud mere.

Aldrig mere?

- D�rhenne.
- Der er ikke noget hus.

Jo, kom nu bare.

Kom.

Det her er mit... v�relse.

Sover du herude?

Jeg kan bedst lide at v�re her
med h�nsene. Det er mine venner.

- Kommer du ikke til at fryse?
- Kom.

- Her er far gravet ned.
- Din far?

- Hvorfor det?
- Det var det bedste sted.

Er her ikke smukt?

Man graver ikke folk ned
hjemme hos sig selv.

- Blev han ikke begravet rigtigt?
- Det var rigtigt.

- Hvorfor ikke p� kirkeg�rden?
- Fordi vi ingen penge havde.

Hvis de s�, at far var d�d, kom
vi i f�ngsel eller p� fattigg�rden.

- I f�ngsel?
- Det sagde mor.

- Hvor er din mor nu?
- Derinde.

- Skal jeg ikke hilse p� hende?
- Nej, ikke i dag.

- Nu er vi her jo.
- Nej, sagde jeg.

- Nu skal vi have mad.
- Jeg vil ogs� hilse p� din mor.

Lad min mor v�re.
Du lovede, jeg ville f� mad.

- Lad os nu hilse p� din mor.

Av...!

Du skal lade min mor v�re!

S�, s�...

Skulle vi ikke spise nu?

- Hvor l�nge har hun v�ret d�d?
- L�nge... siden i vinters.

- Har du gravet det andet hul?
- Jeg kunne ikke.

- Vil du hj�lpe mig?
- Nej...!

Jeg skal ikke derind igen.
Basta!

Kom her.
Kom nu.

Herind.

G� derhen og gem dig.

- Nu er jeg hjemme.
- Ja, jeg er jo ikke helt idiot.

- Har du malket?
- Det g�r jeg nu.

Larus, hvad vil husbond sige til,
at du kommer for sent hjem?

Det var ikke min skyld.

Hvad var ikke din skyld, dreng?

At jeg mangler 2 frikadeller?
Er det heller ikke din skyld?

- Skal vi have fat i husbond?
- Der er en pige i stalden.

- Hvad for en pige?
- En, jeg har fundet.

Hendes mor l� og r�dnede
i et hus ude p� overdrevet.

Hun har ligget der siden jul.
Jeg hjalp med at begrave hende.

Hvad er det, du siger, dreng?
...Spanden, Larus, spanden.

Jamen, herregud da.

Mor... mor?

- F�j for en stank. Kom her.
- Nej...! Larus...!

Larus, kom her.
Du kommer til at vaske hende.

S� g�r jeg over til Nora
og l�ner noget t�j.

Skrub hende nu godt.

S� f�r du selv
et varmt bad bagefter.

Av...!

Hvor er du alts�
en beskidt m�gunge.

Av, ikke s� h�rdt.

Men det er sv�rt at f� af.

Dit h�r bliver helt r�dt.
Det er r�dt inde under.

Det v�d jeg da godt.

Her.

Hvad fanden sidder du d�r for?

Hvorfor er k�erne ikke malket?

Op og st�.

Ud og malk!

Hvad er nu det?
Hvad fanden er d�t?

En for�ldrel�s pige, Larus fandt
p� overdrevet. Er hun ikke s�d?

- Ude p� overdrevet?
- Ja.

Jeg t�nkte, at vi kunne
tage hende i k�kkenet.

Hun skal ned til sognefogeden.
Det skal v�re i aften.

- F� hende til at holde mund!

- Hvad er det for et galehus?

N�... det var rart
med lidt respekt.

Mig skal du ikke
l�be om hj�ner med.

S� slip ham dog!

Lad os nu h�re,
om du kan huske, hvad din far hed.

Kan du s� svare,
n�r sognefogeden taler til dig.

Det er jo derfor, vi er her.

Hvad hedder din far?

- Hvad hedder din far?
- Hed.

Far.

Vi kommer ikke videre
p� denne her m�de.

Kan hun ikke bo hjemme hos os?
Bare indtil videre?

Hun m� bo p� fattigg�rden.
I hvert fald til at begynde med.

Hun er s� bange for fattigg�rden.
De lever som vilde dyr dernede.

H�r nu her... Emil!

Kom s�.

Av...!

- For satan den lede lort!
- Hvor l�b hun hen?

- Gjorde det ondt?
- Om det gjorde ondt?!

M�gt�s. Hun er vel rendt tilbage,
hvor hun kom fra.

Hej... Er du Larus?

Kom herover.

Der ligger en d�d k�lling et sted.
V�d du, hvor det er?

Det er Tinkes mor. D�r nedad.
I midten af det hele, d�r er huset.

Det er din skyld.
Du lovede ikke at sige noget.

- Det var ikke med vilje.
- Du kunne bare holde din mund.

- Hun slog mig.
- Slog hun dig?

- Hvad vil du nu?
- Jeg vil bare hjem.

- Men det er br�ndt.
- Hvad?

De har br�ndt jeres hus.
Jeg s� r�gen.

Nogen k�te ud
og hentede din mor.

- Har de gravet mor op igen?
- Ja.

Nu ligger hun p� kirkeg�rden.

Jeg skal nok hj�lpe dig.

- Hvad er d�t her?
- Ikke noget.

H� nu her.
Du m� godt blive her.

Du m� godt blive her
et stykke tid.

Tak.

Men du m� gemme dig godt.
Opdager de det, sl�r de mig ihjel.

Der er ogs� noget andet,
du skal passe p�.

Se.

- Jeg kan ikke se noget.
- Sshhh.

Vil du ikke �bne?

Han hedder Hartad.
Det er deres s�n.

Han er tosset.
Han er meget st�rk og farlig.

En dag tog han en nyf�dt kalv.

Han ville k�le med den,
men krammede den ihjel.

Alt blodet fl�d ud over ham.

Hvis det er deres s�n, hvorfor
sover han s� ikke inde i huset?

- Han er vel mere som et dyr.
- Er du ogs� et dyr?

Du sover ogs� ude i stalden.

Jeg er ikke deres s�n.
Jeg passer bare k�er.

- Se.
- Hvor er den flot.

Hvordan har du f�et fat i den?

- Har du stj�let den?
- Det er mors.

Din mors?
Hvad mener du?

Da vi havde gravet far ned,
var mor s� syg, -

- at vi ikke kunne tage
nogen steder hen.

Tinke, du skal tage tilbage
til min mor og far.

Jeg l�b v�k fra dem engang.
Men de kan hj�lpe dig.

Pas godt p� den.
Du m� ikke tabe den.

Vis den til din morfar,
s� v�d han, hvem du er.

- De bor p� en meget stor g�rd.
- Nej, mor.

- Tag nu afsted.
- Nej, jeg vil ikke.

- Tag nu af sted med dig.
- Jeg vil ikke.

Du skal g� nu.
Du skal g� nu!

Jeg vil ikke.

Nej, jeg vil ikke.

Jeg vil ikke.

Jeg vil blive hos dig, mor.

- Sagde hun aldrig, hvor de boede?
- Nej.

Men d�r skal jeg hen.
Jeg skal finde min morfar.

- Larus, har du set Tinke derude?
- Nej, jeg har slet ikke set hende.

- Er du sikker?
- Ja...

Hold op med at jamre.
Ulvene har sikkert �dt hende.

- Er der ulve p� overdrevet?
- Ulve? ...Nej, t�nk ikke p� det.

Jeg kan se t�sen i flaben
p� s�dan et b�st.

Tinke?

Tinke...

- Du m� komme...!
- Som du kommer brasende.

- Du m� komme.
- Skal du fort�lle, hvad jeg skal?

Det er Tinke.
Hartad har fanget hende.

Hartad, hvad er det, du har?

Du m� ikke tage noget,
der ikke er dit.

Tinke, kom her.

Kom her.

- Skynd dig nu lidt.
- Jaja.

Hartad, kan du s� lade v�re!

Hartad... se, en gulerod.

Larus, tag hende
og b�r hende over i k�kkenet.

S�, v�k. G� tilbage.
Og s� s�t dig. S�t dig.

Ja, s�dan, det var fint.

�h gud, Hartad.

- Du tabte den.
- Du skal ikke r�re min halsk�de.

- Jeg troede, du var syg.
- N�h. Nu m� jeg v�k.

Nej, de leder efter dig.
Du m� hellere v�re syg lidt endnu.

S�dan her.

Hvad i alverden!

- �nder hun? �nder hun?
- Ja, det tror jeg nok.

�h gud, hun lever.

Lille pige... lille pige...

Her troede jeg, du var faret vild,
og ulven havde taget dig.

S� er du ved at blive
sl�et ihjel i min egen stald.

T�nk, at du selv
kom tilbage til mig, lille pige.

Vi m� have hende ned
til sognefogeden.

Hun skal ingen steder hen.

S�dan... m� jeg s� se dig.

Du er s� fin... s�dan.

Det bliver sv�rt
at holde det t�j rent.

Det er ikke beregnet til at l�be i
derude. Du bliver herinde.

- M� jeg ikke g� med Larus?
- Larus passer k�erne.

Du bliver herinde med mig.

- Bagefter... m� jeg s� g� ud?
- Ja, hvis der bliver tid, ikke?

S� kan du g� en tur
ude i frugthaven, ikke?

Vi skal ogs� finde nogle
ordentlige kammerater til dig.

Larus er ordentlig.
Han passer p� mig.

Ja... men nu er det mig,
der passer p� dig, ikke?

Jeg s�rger for, at du f�r det godt.
Nu skal du lige hvile dig lidt.

- Hvorfor skal jeg hvile mig?
- Du skal v�re helt rask, ikke?

N�h ja.

M� du gerne v�re her,
din m�gunge?

M� du? Skal du ikke ud
med k�erne, din ko-lort?

Det er s�ndag, og jeg har fri.
Du kan ikke lege i det t�j.

Jeg m� ikke lege med dig.
Jeg skal lege med ordentlige b�n.

Kan du ikke blive ordentlig,
s� vi kan lege?

Er jeg ordentlig nu?

Av...!

Nu er du ikke ordentlig mere.

Du skal holde op
med d�t der.

For satan...

Hvorfor er du aldrig hjemme
hos din mor og far?

- De er fattige, s� jeg m� arbejde.
- Jeg mener i dag, n�r du har fri.

- De er fattige, s� jeg m� arbejde.
- Jeg mener i dag, n�r du har fri.

De bor alt for langt v�k.

- Pas p�!

Nej, Tinke,
nej, pas nu p�!

- Hej, Hartad.

Se her.

Tak...

- Vil du hj�lpe mig med d�ren?
- Hvordan er du kommet ud, barn?

Jeg kunne ikke f� d�ren op,
s� jeg kravlede ud ad vinduet.

- Du skal ikke ud, Tinke.
- Jo, det er s�ndag, jeg har fri.

Se, den virker ikke.

N�, s�dan.

Nu virker den
heller ikke herinde.

- Hej... Hvor skal du hen?
- Hjem.

- Vil du ikke v�re p� g�rden?
- Jeg m� ingenting.

Nu skal jeg kalde hende mor.
Mor Nanna.

- Vil du ikke det?
- Vil du bytte din mor v�k?

Min mor er jo ikke d�d.

Hun er min mor alligevel.

Undskyld.

Jeg vil hjem.
Jeg skal finde min morfar.

- Har du set huset?
- Det er jo br�ndt.

Hvordan kan du vide det,
n�r du ikke har v�ret der?

Det er sv�rt at finde din morfar,
n�r du ikke v�d, hvor han bor.

Hvis bare du kunne huske,
hvad din far og mor hed.

- Kan du huske, hvad de hed?
- Nej...

- Hvad skal du med d�t?
- Ikke noget. Det er bare mit.

Tinke... du er 7 �r nu.

Hov,
det var vist ikke s� godt.

N�h...

Martha, hj�lp mig
med den her lille ulveunge.

Martha...

Tinke? ...Tinke?
Hvad er der?

Hun hed Martha, min mor.

Far kaldte hende Martha.

Hvad bilder du dig ind
at sl�be Tinke med ud?

Hvad bilder du dig ind
at sl�be Tinke med ud?

- Jeg gik selv derud.
- Det kan du ikke finde ud af.

Jo, der er ko-lort hele vejen.

Og som du ser ud!
Hvad har du foretaget dig?

Jeg har ledt i asken
ude ved huset.

Har du v�ret ude at rode,
der hvor... hvor modbydeligt.

- Der lugter ikke mere derude.
- Jeg bad ikke om din mening.

Du kunne have spurgt,
om du m�tte g� derud.

Havde jeg s� f�et lov?

- M� jeg g� med Larus i morgen?
- Nej.

- Der kan du se, jeg m� ingenting.
- Sludder, du m� da alt muligt.

- M� jeg lege med b�rn p� vejen?
- Jeg finder nogle til dig.

- M� jeg sove i stalden hos Larus?
- Nej, du sover inde p� v�relset.

S� bestemmer jeg selv,
hvorn�r jeg g�r med Larus.

Tinke dog!
Er du ikke glad for at v�re her?

Hvordan ville det g� dig,
hvis jeg ikke tog mig af dig?

S� ville jeg komme p� fattigg�rden,
ville stikke af og blive �dt af ulve.

For guds skyld, barn.
Sig ikke s�dan noget.

M� jeg g� over til mors grav?

Ja, men kom til aftensmaden.

Ja, Nanna,
jeg kommer hjem til aftensmad.

Hvad st�r du d�r og glaner efter?
Kom ind og f� malket k�erne.

Der var kun en bunke jord.
S� m�tte jeg rive det.

Og til sidst
lagde jeg blomster p�.

Kan vi s� f� lidt madro.

- �rh... Hvad mere?
- Graveren var der.

Han ville skrive mors navn
p� et br�t og s�tte det p� graven.

Kan du huske,
hvad din mor hed?

Hvorfor sagde du det s� ikke
nede hos sognefogeden?

Hvad hedder hun s�?

Svar s�,
n�r madmor sp�rger dig.

Svar s�, ellers f�r du
ikke mere aftensmad.

Hvad fa'en,
du har bare at svare.

Du skal ikke sidde d�r
og snerre af mig.

S�t jer, s�t jer!

�h, gud nej!

Det m� du ikke g�re imod mig.
Du m� aldrig g� herud igen.

- Jamen, Hartad er s�d.
- Du m� aldrig g� herud.

Jeg er ikke bange for noget.
Jeg har engang bidt en ulv.

- Hvad?
- Bidt en ulv.

Du er i hvert fald god
til at fort�lle historier.

- Det er rigtigt.
- Ja, nu skal du i bad.

N�... n�...
S� hun hed Martha, din mor.

Martha... Martha...

Nej...!

Hvad fa'en er d�t?

Hartad...

Hartad, g� s� ud.

Hej, Hartad.

M�ske vil han bare spise med.

Nej, kom,
s� g�r vi bare vores vej.

Kom, Hartad.

Nej, det er ikke tommeltot.

Kom... Tommeltot.

Tommeltot...
kan du sige tommeltot?

Tommeltot...

Du f�r ikke noget mad,
f�r du har gjort det rigtigt.

Bare giv ham det
...den �dedolk.

- Madmor er g�et til sognefogeden.
- For at fort�lle om min mor?

- Hvor er madmor?
- Hun gik.

Spis din mad.

- Hvad skulle hun?
- Snakke med nogen.

- Hvem skulle hun snakke med?
- Ejnar Poulsen.

Er det ikke sognefogeden? Hvorfor
skulle hun snakke med ham igen?

Tror du, at hun vil sige,
hvad min mor hed?

- Ja, mon ikke.
- Kan han s� finde min familie?

Det skal du slet ikke
bekymre dig om.

Jo, det er min familie.

- Du kan ikke blive her.
- Det vil jeg heller ikke.

S� er der noget,
vi er enige om.

- Min mor sagde, de var rige.
- Din familie?

Der var engang en pige, der er
forsvundet fra en herreg�rd.

Godsejer... Rig familie
med grunker p� kistebunden.

Det er lige mget,
bare det er ordentlige folk, ikke?

At hun ikke kommer
af noget skidt.

Hvad er det, du t�nker p�?

Hun er en k�n pige, og hvis
du stadser hende lidt op...

Vi skal ikke have al den ulejlighed
uden at f� noget for det.

- Jeg vil gerne beholde hende.
- Hun vil ikke have dig til mor.

Du t�nker kun p� penge. M�ske
hed deres datter ikke Martha.

Spiller det nogen rolle?
Bare de tror, det er hende.

Hvis vi lod v�re at fort�lle det til
nogen? Hun skal nok rette sig.

Du kommer lige fra sognefogden,
dit fjols!

Jeg vil ikke have
den ulveunge i mit hus.

Du kunne have sagt ja,
mens tid var til at f� nogle flere.

Nogen, der var vores egen.

- Ville du have �n til som Hartad?
- I 32 �r...

Vi f�r ikke et for�ldrel�st barn
stukket i armene �n gang til.

Vi m� handle nu.

- Jeg er t�stig.
- S� kom med.

- Har du lyttet ved d�ren?
- Ja.

Du v�d godt, at man ikke
m� lytte ved d�ren, ikke?

N�h.

Kan du pr�ve at sige:
Mor Nanna?

- Du vil ikke have mig til mor.
- Jeg har jo en mor.

S� f�r jeg aldrig en datter.

Men du har en s�n.

- Der kommer nogen og ser p� dig.
- Det v�d jeg godt.

Det er min mormor og morfar.

- Hvad hvis de vil havde dig med?
- Det er nok derfor, de kommer.

- Tager du s� med dem?
- Du kan bare tage med.

Tage med?
Du er ikke for klog.

Du skal ikke tro,
at jeg kommer og siger farvel.

I skal hjem.

I skal hjem.

Hvad fa'en kommer du
s� tidligt for?

- Hvad?
- Jeg skulle hjem og...

- Fordi...
- Fordi hvad?

- Jeg skulle sige farvel til Tinke.
- Hvad siger du?

Jeg skulle sige farvel til Tinke.

Du kan bare vente dig.

Det var godt, du kom.
Vi skal snart k�re.

- Hvordan er de s�?
- Underlige.

- De sp�rger, hvad min far hed.
- Har du ikke vist dem halsk�den?

- Ikke endnu.
- Du er godt tosset, Tinke.

- Kom, vi skal pakke dine ting.
- Jeg kan ikke tage med.

Hvad hvis du tager med
og bliver opdaget?

- S� f�r jeg t�sk.
- Ja.

- Og hvis du ikke tager med?
- S� f�r jeg ogs� t�sk.

Kan du se den store kasse
bag p� vognen?

Hmmm.

Ja, er den ikke fin?

Du er ogs� fin.

Vi kommer til at tage af sted nu,
Tommeltot.

Du kan ikke komme med.
Du skal blive hos din far og mor.

Vi kommer til at savne dig.

Tommeltot.

Tommeltot...

Tinke...

Sid op.

N� ja... V�rsgo.

Larus, hvor er du?
...Hvad satan!

Larus, du bliver her!

Larus!
G� v�k!

Jeg skal ud.

- Hartad, luk op!
- Tommeltot.

- Luk op, siger jeg.
- Tommeltot, Tommeltot.

- Tommeltot?
- Tommeltot...

- Tommeltot.
- Tommeltot.

- Tinke, hvad hed din mor?
- Det har jeg jo fortalt jer.

- S� fort�l det �n gang til.
- Min mor hed Martha.

- Selvf�lgelig.
- Kan et lille barn finde p� at...

Hvis man har en for�ldrel�s unge,
hvad g�r man s�?

Man finder nogen,
hvor datteren er rendt v�k.

S� siger man:
"Her er jeres barnebarn."

- Tror du, jeg lyver?
- Martha tog til Amerika.

D�r sidder hun
og griner ad os.

- Du ligner slet ikke min mor.
- Synes du ikke det?

Jo... m�ske
da hun l� og var d�d.

- S�dan noget m� du ikke sige.
- Hvorfor ikke?

- Fordi det siger man ikke.
- Men n�r det nu er rigtigt.

Giv hende besked p�
at tie stille.

Hvad er der?
Bliver du d�rlig?

- F�j for satan, unge! �v!
- Dit lille stakkels barn.

Kommer der mere?
L�g dig ned.

Ud med det, lille skat.
S�dan. Se nu, om du kan sove.

Torkil, pas nu p�.

Torkil... Torkil.
Han hed Torkil.

- Hvad siger du, skat?
- Min far hed Torkil.

S� kan du jo godt
huske det alligevel.

- Det er s�...
- Jeg hedder Sofie, d�t er Louise.

- Martha er vores stores�ster.
- Hun ligner slet ikke Martha.

- T�nk, at det er Marthas barn.
- Det er noget, hun siger.

Det mener din far ogs�.

Han vil ikke tro p� det,
ligegyldigt hvad pigen siger.

Hvad nu hvis det er Marthas?

Det ville betyde, at Martha er d�d.
D�t g�r far aldrig med til.

Han er faldet til ro med ideen om,
at Martha er i Amerika.

- Jeg tror heller ikke p� hende.
- Hvad hvis det er sandt?

Se dog p� det h�r!

- Det ligner ingen i vores familie.
- Det kan v�re efter faderen.

- Ja, det passer jo fint.
- Der er mange r�dh�rede m�nd.

Han var meget r�dh�ret.

Kan hun sige noget?

Hun har jo levet alene
som et vildt dyr.

S� er hun m�ske
meget vild af sig.

Eller hvad? ...Hva'?

Kom, Tinke.

- �h nej! Jeg har glemt Larus.
- Larus?

- M� jeg hente ham?
- Hvor er han?

I kassen bag p� hestevognen.

M� jeg l�be ud og hente ham?

Har du taget en hund med?

Jeg f�r �n til at hente ham.

Ja, og vi g�r ind og spiser.

Ja... i Jesu navn
vi takker dig for maden, amen.

- S� er det v�rsgo.
- Tak.

Tinke, spis nu.
Spis.

- M�ske hun er kr�sen.
- Hvorfor det?

Hun har vel mistet appetitten
af at se p� dit dumme fj�s.

- Hvorfor skal han blande sig?
- Lad os nu holde bordskik.

Hun v�d ikke,
hvad en kniv og gaffel er.

Man tager gaflen med �n h�nd
og kniven med den anden.

Er du med?

- S� g�r dog noget.
- Hvad vil du, jeg skal g�re?

F� hende til at spise ordentligt.

Hvis hun var min egen,
s� slog jeg hende.

Jeg er din egen, bare sl�.

Du skal ikke svare mig igen.
Ikke her i huset.

G� tilbage til din plads.
G�.

Hvad fanden er nu det?

- Det er Larus.
- Larus?

Det er min ven.
Jeg har taget ham med.

- Du har taget med?
- Ja.

Hej, Larus.
Har du sovet godt i kassen?

Jeg har ikke brug for nogen
arbejdsdreng. Tag ham v�k.

S� m� vi til sognefogeden senere.

Hun g�r det med vilje.
Det er ren og sk�r trods.

Stil den tallerken p� bordet... nu!

Her g�r du, som der bliver sagt.
Forst�r du det?

Giv mig den tallerken.

Hov... det var
vist ikke s� godt.

- S� er det nok!
- Tag ikke hende i forsvar.

Hun gjorde det med vilje.

Tinke, rejs dig op.

- Hvad laver du nu?
- Tager den af.

- Her midt i spisestuen?
- Ja, den er jo helt v�d.

- Kan du ikke se, vi spiser?
- Jo.

Nu kan du ikke se mig mere.
Bare spis.

Er d�t Marthas barn
med de manerer?

Nej, det begriber du ikke.
Men d�t er netop Marthas barn.

Det var s�dan hun var,
ikke mor?

Jo, det var s�dan hun var.

Ja, s�dan.

M� jeg f� forkl�det?
...S� l�fter du armene.

S� er det forbi, s� k�rer vi.

Nej, det er Marthas barn.

Der er intet bevis p�,
at det er Marthas barn.

Jo, se dog p� hende.

Se, hvor hun ligner Martha.
Martha gjorde dig ogs� vred.

- Martha er i Amerika.
- Nej, Herman.

- Jeg vil ikke miste et barn til.
- Hun udnytter os.

Kom s� her.
Hold op med det skrigeri!

Martha er d�d...!

Og du bliver her i g�rden.

N�r jeg kommer tilbage,
skal vi to til sognefogeden.

Mor sagde, jeg skulle tage tilbage,
og at du kunne hj�lpe mig.

- Min far hed Torkil.
- Det kan du have h�rt p� g�rden.

- Han hed Torkil...!
- Der er mange, der hedder Torkil.

Prrr.

Kan du bevise,
at du er Marthas barn?

- Nej.
- Nej.

Katinka?

Katinka?

Prrr.

- Hvad vil du hende?
- Jeg har en overraskelse.

- Astrid, hvad er det?
- Er du Katinka?

- Jeg kommer med et barnebarn.
- Barnebarn?

Stig ned, st� af.

G� ned med dig.

Hvad kommer du
med s�dan en t�s for?

Hun p�st�r, hun er Marthas barn.
S� er hun ogs� Torkils, ikke?

- Han har ikke noget barn.
- Fort�lle hende det, bedstemor.

Er det en h�vn? Fordi vi
ikke vidste, hvor de tog hen?

- I vidste det.
- Nej, ingen v�d, hvor de tog hen.

I vidste det. Kom s�.
I har vidst det hele tiden.

I 10 �r har jeg ikke set
min egen datter.

Nej, nej! Morfar...!

- Hvad hedder du, mit barn?
- Tinke.

Tinke? Det hed jeg ogs�,
da jeg var en lille pige.

- Hvordan s� din far ud?
- Han havde r�dt h�r og fregner.

S� havde han et m�rke h�r.

- Kan det v�re rigtigt? Torkil...
- Er de d�de?

Kom s�, kom s�!

�rh, for fanden!

Jeg troede, jeg kunne finde �n fra
min familie, der lignede min mor.

Hvad hvis du kan finde �n hos os,
der ligner din far?

Jeg er din fars s�ster.

Tror du mig?

Hvad laver du her?
Du skulle blive p� g�rden!

- Du m� g�re, som der bliver sagt.
- Nu kan det sgu v�re nok!

Nej...

�h nej.

- Larus!
- Hvem er d�t?

Det er min bedste ven.

Tinke! Tinke, kom.

- Nej, Tinke.
- Tinke!

Tinke... vent.

Her... Det er din.

- Hvor har du f�et den fra?
- Fra din ven.

Undskyld, Tinke.

Skal du d� nu?

Det v�d jeg ikke rigtigt.

Lige inden mor d�de, kaldte hun
p� mig, og s� sagde hun: "Far..."

Jeg troede,
det var min far.

Men det m� v�re dig,
hun mente.

- Er du egentlig bange for ulve?
- Nej...

Jeg tror alligevel ikke,
at jeg skal d� lige nu.

- Kom s�, Tinke.
- Jeg kommer og bes�ger jer.

- Vil du bo herude?
- M� jeg ikke godt bo her?

- Det m� du selv bestemme.
- Det m� jeg selv bestemme.

- Jeg m� se at komme tilbage.
- Nej, Larus.

Jo, jeg kan lige s� godt f�
den r�vfuld med det samme.

Farvel, Tinke.

Farvel.

Tinke... Tinke...

Tinke...

Tinke...

Larus, er du nu stukket af igen?

Nej, jeg har f�et nyt arbejde.

Nu skal jeg passe
en lille m�gunge.

Vi ses.

Tekstning KamikaZe55