All language subtitles for Fallen - S01E05 - TBA WEBDL-1080p.da

Det føles forfærdeligt at være
udelukket fra efterforskningen.

Sig, hvor hun er, dit svin!

- Sig så, hvor hun er!
- Iris, slip ham!

Jeg leder efter Peter. Han er dansk.

Mener du Rasmus? Han er stoppet.

- Jeg anmeldte det ikke.
- Tak.

- Hvad sagde de?
- Spor af Rovans dna på liget.

Anton skal ikke have problemer, vel?

Anklageren forbereder en tiltale.

Jeg respekterer det, du gennemgår,
men sådan gør en betjent ikke.

Du er en skide egoist. Var det ikke
for dig, var Christian i live nu.

- Han talte med dig om separation.
- Stille! Stille!

- Nej!
- Iris.

Iris ... Det fungerer
ikke længere ... for mig.

Skal du absolut tage det op,
når jeg er på vej ud?

Vi tales ved i aften.
Jeg ringer senere.

Jeg ringer til dig.

Ja, det er Iris. Ja.

Iris Broman, jeg vil tilbringe
resten af livet med dig.

Hører du ikke, hvad jeg siger?
Jeg kan ikke mere. Jeg forlader dig.

Hvad? Nej. Nej ...

Nej ...

Iris. Hørte du ikke, hvad jeg sagde?

Nej!

Hej, det er mig. Jeg ville bare høre,
om I har nogen spor efter Anja?

Iris, jeg kan ikke tale om det.
Jeg er under efterforskning.

- På grund af mig?
- Ja.

- Adam, du har ikke gjort noget galt.
- Jo, og det ved du også godt.

Jeg må løbe. Pas på dig selv.

Iris!

Jeg kan godt høre dig.
Jeg er ikke døv.

Glem ikke,
at du lovede at tage børnene i dag.

Pis ...

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Vil du rejse væk med mig?

- Hvad?
- Der har været så meget.

- Jeg har brug for at komme væk.
- Okay.

Jeg har sparet op -

- gennem lang tid, så jeg giver.

- Nej.
- Jo. Det vil jeg gerne, Peter.

Okay.

Okay.

Hvor synes du, vi skal rejse hen?

Det ved jeg ikke. Lad os tage min bil
og se, hvor vi ender.

Hvis I skal på toilettet,
så spørg mig, og det gælder alt.

Vi skal herind.

- Hvad fanden?
- Man må faktisk ikke bande.

Sæt jer der, og se på jeres tablet.
Jeg er straks tilbage. Pis.

Ved du hvad?
Gunnar har allerede fået kontakt.

- Hej.
- Hvordan var der i Stockholm?

- Har vi skiftet lokale?
- Nej.

Anklageren forbereder en tiltale
mod Rovan Månsson -

- og nu skal vi bare
identificere liget.

Så Kerstin mente ikke,
vi behøvede et helt lokale til det.

- Har hun ikke ringet til dig?
- Nej, det har hun ikke.

Og Benjamin Serén?
Har hun opklaret det?

Nej, hun bar sagen ned i arkivet.

Ja. Så må vi hente den op igen.

Godmorgen. Har du sovet godt?

- Skal jeg lave en omelet til dig?
- Jeg er ikke så vild med æg.

Du har ikke smagt min. Du kommer til
at slikke tallerkenen ren.

Mor, kan vi gå ind på mit værelse?

- Hvorfor det?
- Jeg må tale med dig om noget.

- Kan vi tale om det senere?
- Kom nu.

Bliv her og snak. Jeg tager et bad.

- Fint nok.
- Det er fint.

Hvis vi skal snakke, så har jeg
faktisk også noget at fortælle dig.

Jeg har sagt op.
I dag er min sidste dag.

Vil du skifte job?

Nej, vi tager ud at rejse.
Altså Peter og jeg.

Vi skal køre gennem Europa.

Vil du tage væk med en,
du lige har mødt?

Du siger altid, at jeg skal sige op.

- Jamen det handler ikke om det.
- Hvad er det så?

Jeg prøvede at slå Peter op.

Men han er ingen steder.
Hverken på Instagram eller Facebook.

- Nej, men ... helt ærligt.
- Vil du ikke nok lytte?

Jo.

På restauranten,
hvor du sagde, at han arbejdede -

- har de aldrig hørt om ham.

Javel. Nu er det tilfældigvis sådan,
at Peter ikke er på sociale medier -

- fordi han er bekymret for den magt,
de firmaer har over vores liv.

- Og restauranten?
- Det var nok den forkerte.

Nej, det var den rigtige.

De sagde,
at min beskrivelse lød som "Rasmus".

Det er forklaringen,
for han hedder jo Peter Rasmussen.

Når der er en anden Peter, bliver det
noget rod med to gange Peter.

Nu skal jeg virkelig af sted. Peter?

Peter?

Jeg går nu!

Hav en god dag. Vi ses.

- Jeg vil se den her.
- Nej.

Jo. Hvorfor ikke?

- Hvad vil du så se?
- Mig?

Nina sagde, at du ledte efter mig.

Ja. Lad os gå ud i gangen.

- Ser man det?
- Det er mine niecer.

- Hvad skal I forestille?
- Vi er børn.

Er du sikker på,
at I ikke er små voksne?

Nej, vi er børn.

- Kerstin.
- Jeg tror, I er små voksne.

Var hun ikke sjov?

Hvorfor bar du
Benjamin Serén ned i arkivet?

Du troede, at liget,
vi fandt, var Benjamin.

Det var det ikke,
og den sag er opklaret nu.

Anklageren forbereder en tiltale
mod Rovan Månsson.

Har anklageren også hørt
Claire Boströms forklaring?

Mener du, at en prostitueret
misbruger mod betaling -

- påstår,
at Sylvester Johnson skjulte et lig?

Ja, hun bliver imponeret.

Især da det viste sig,
at det eneste dna-spor på halskæden -

- var fra en pige, der blev født
fire år efter forbrydelsen.

Rovans historie er fuld af huller.

Kom nu, Iris.

Vi har 130 åbne sager. Kan man lukke
en af dem, så gør man det.

Men vi er ikke færdige
med Benjamin Serén.

Så vidt jeg kan se,
har vi ikke flere spor at gå efter -

- men du er chefen. Du bestemmer.

- Hallo?
- Hej, Inger, det er mig.

- Har du Anton der?
- Ja, her kommer han.

Hej, far.
Hvordan går det med dit nye job?

Godt.

Hvordan har du det?
Er du sød ved mormor?

Men hvornår kommer du?

Det ved jeg ikke.
Det kan tage lidt tid.

- Hvordan går det i skolen?
- Godt.

Ved du hvad, far? Jeg kan læse.
Jeg knækkede læsekoden.

Godt.

Far, er du ked af det?

Nej, jeg savner dig bare.

Men far skal gå nu.
Jeg ringer senere.

Fint. Farvel, far. Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Undskyld.

Jeg hedder Bertil. Jeg er Alex' far.

Han har ikke sagt,
at han har en kæreste.

- Nej, altså ...
- Er han hjemme?

Nej, jeg fremlejer bare.

- Hvor er Alex så?
- Det aner jeg ikke.

Farvel.

Kom ind.

- Hej.
- Hej.

Hvis I leder efter Vera Boström,
så har jeg ikke den klasse i dag.

Pyt med det. Vi har nogle spørgsmål
til dig om Benjamin Serén.

- Liget i skoven ... var det ...
- Nej, det var det ikke.

Nå, godt så.

Ja, jeg ved ikke -

- hvad jeg kan hjælpe jer med.
Det er jo næsten 20 år siden.

Hvordan var dit forhold til Benjamin?

Han var min elev.

Han var dygtig. Sød.

Jeg ved ikke, hvad I er ude efter.

Jeg vil vise dig noget.

På billedet her har Benjamin
jakke på, og du har ikke jakke på.

Her har du en jakke magen til på.

- Er det Benjamins jakke?
- Det ved jeg ikke.

Men det er muligt.
Han var meget betænksom.

- Kendte I ikke hinanden privat?
- Nej.

Jeg var hans lærer. Han var min elev.

Det var
et helt professionelt forhold.

Sker det nogle gange,
at du låner tøj af dine elever?

Nej, men jeg var ny i jobbet.
Jeg var ny som lærer.

Måske holder jeg for meget
af eleverne, men sådan er jeg.

Spørg mine kolleger,
hvis I ikke tror mig.

Fint. Tak.

Det vil vi gøre.

- Farvel.
- Farvel.

Har du læbepomaden?
Mine læber er helt tørre.

Kig i yderlommen.

Har du fået ny computer?

Jeg sagde yderlommen.
Forstår du ikke svensk?

- Har du stjålet den?
- Nej, jeg har fået den.

- Af hvem?
- Et familiemedlem.

- Den må have kostet en formue.
- Og hvad så?

Så har du stjålet den, ikke?

Ja, ja, jeg stjal den.
Er du så tilfreds?

Jeg vidste det.
Man kan se, at du ikke har fået den.

Hvad siger du?
Havde Benjamin og Hillevi et forhold?

Eller har vi spildt en halv dag på,
at han lånte sin jakke ud?

Jeg hader at sige det,
men måske har Kerstin ret.

- Vi kommer ikke videre.
- Nej, og vi har heller ikke spist.

Skal vi se, om vi kan finde noget?

- For fanden.
- Hvad er der?

Min søsters børn.
Jeg har ikke givet dem mad.

- Hej, skat.
- Hej.

Jeg ville bare høre din stemme.

Fra på mandag kommer du til
at høre min stemme så meget -

- at du bliver træt af den.

Jeg vil ikke vente til på mandag.
Kan vi ikke køre nu?

- I dag?
- Ja. Eller i morgen?

Kom nu.
Jeg vil virkelig bare væk herfra.

Nej, men vent nu lidt.

- Kerstin.
- Sådan, nu er du forbi.

- Hvad?
- Ikke noget.

- Det er din tur.
- Ja.

Tak.

Nu skal du trække op.

Tak.

Nej, bliv siddende.

- Hvordan går det, Rovan?
- Det går fint nok.

Som du ved, har vi fundet din dna
på den ukendte mands lig.

Anklageren vil rejse tiltale.

Har du virkelig dræbt
et andet menneske?

Det tror jeg ikke, du har.
Jeg tror, at du ...

... hjalp Sylvester med
at fjerne liget.

Derfor skal du vide,
at et brud på gravfreden -

- forældes efter to år.

Dermed bør du kunne gå fri
og tage dig af din søn.

Du kan kontakte mig, når du vil.

- Hvornår er vi der?
- Om 12 minutter.

Det er længe.
Jeg orker ikke at vente.

- Kan vi gå på legepladsen?
- Ja, vi vil lege gemmeleg.

- Ja, gå hen og leg.
- Du skal være med.

Det er ikke sjovt at lege to. Kom nu.

- Søde ...
- Ja, ja da.

En, to, tre, fire,
fem, seks, syv, otte ...

- Ja, det er Iris.
- Hej Iris. Det er Bertil Persson.

- Alex Perssons far.
- Hej. Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg vil bare høre, om I har anholdt
Alex igen for det med Benjamin.

Nej, vi har ikke anholdt nogen.
Hvorfor?

Jaså. Fint nok.

- Undskyld forstyrrelsen. Farvel.
- Vent ...

50! Nu kommer jeg!

Kom frit frem!

Godt, jeg giver op! I har vundet!

Émilie! Julie!

Kom nu, så får I slik!

Julie!

Julie! Hvis I ikke kommer frem,
bliver jeg skidesur! Kom så!

For fanden da.

- Hallo?
- Hallo.

Er børnene her?

Hvad? Er de ikke sammen med dig?

- Vi legede gemmeleg. Er de her ikke?
- Nej.

De sidder der.

Undskyld, det var så fristende.
Du mistede dem jo.

I kan ikke bare gå jeres vej.
Det ved I godt. Hvad?

Men Julie skulle lave pøller,
så vi løb hjem.

Nu tier du stille. Ti stille, ikke?

- Kom.
- Jamen det er sandt.

Det gør I ikke mod mig igen.
Hører I mig?

- Jeg bliver bange.
- Det skal vi nok.

Besøgstiden er forbi.

- Har hun ringet?
- Nej.

Måske er toget forsinket.

Du har siddet her i 45 minutter,
Claire. Hun kommer sikkert ikke.

Du får det bare skidt af at håbe.

Det er her. Jeg er udenfor,
hvis du får brug for mig.

Bare ring på klokken.

Jeg er så glad for at se dig.

Vil du have saftevand?

- Det er jordbær, som du kan lide.
- Nej.

Hvad syntes du om gaven?

Den fås også i sort og grå.
Jeg syntes, sølv var fint.

Politiet kom
og stak en vatpind i munden på mig.

- Jeg prøver at gøre det rigtige.
- Så hold op med at tage stoffer.

Og køb ikke ting, jeg ikke vil have.

Jeg er stoppet.

Ved du, hvad jeg tænker,
når jeg ser den computer?

Hvor mange klamme gamle mænd,
min mor måtte kneppe for at få råd.

Jeg vil ikke have kontakt med dig.
Ring aldrig til mig igen.

Vera? Vera, kom tilbage.

Tillykke. Du klarede renten.

Hvis jeg skal betale ti om ugen,
vil jeg aldrig kunne følge med.

- Kan du ikke være lidt flink?
- Det var jeg. Vi ses i næste uge.

Hej, Texas.

Hvor er du dygtig.

Hvad fanden?

- Jeg har gemt noget mad til dig.
- Tak.

- Jeg flytter ud.
- Hvorfor?

Jeg vil finde mit eget sted,
men indtil da tager jeg på hotel.

Jamen børnene og jeg synes,
det er dejligt at have dig her.

Det er bedst sådan. Jeg har brug
for ro, så jeg kan koncentrere mig.

Er det på grund af det med Christian?

Nej, jeg føler, at det vil være godt
for vores forhold, at der er grænser.

- Hvad har jeg da gjort?
- Hold nu op.

Du kan ikke kalde mig grænseløs og så
ikke give mig et eksempel. Sig det.

På hvilken måde er jeg grænseløs?

Min arbejdsplads er for eksempel
ikke så børnevenlig.

Jeg beder dig om hjælp
en enkelt gang -

- og så siger du ja
for at kunne bruge det imod mig?

- Jeg sagde jo nej.
- Nej, du gjorde ej.

Hvad fanden er dit problem?
Hvad vil du?

Vil du ikke lære mine børn at kende
og have et forhold til dem?

Vil du ikke have et forhold til mig?
Jeg forstår det ikke. Hvad vil du?

Jeg vil ...

... flytte.

- Hej. Iris Broman.
- Ja. Værsgo.

- Tak.
- Det er op ad trappen.

Iris?

Smil nu lidt, Benji. Smil.

Se bare.
Du kan jo godt smile, hvis du vil.

Tillykke, min skat.

Og hvad er det så?

Det er svært. Jeg kan hente en saks.

Nej, han behøver ingen saks.
Han kan selv åbne den.

Et kamera.
Så kan du optage dine egne film.

Præcis som du ønskede.

- Jeg troede, I havde droppet sagen.
- Hvem har sagt det?

Julin. Kerstin. Hun gjorde det klart,
at jeg ikke måtte kontakte dig.

- Nej, efterforskningen er ikke slut.
- Det er alle tiders.

Er det alle de ting,
der var Benjamins, som du stadig har?

Der kan være en kasse på loftet.

- Det er Iris.
- Hvad fanden har du gjort?

- Er det Claire?
- Din møgfisse.

Du måtte ikke blande
min datter ind i det.

Ja, men vi blev nødt til
at få bekræftet din forklaring.

Du kan skide på min forklaring.
Jeg tager alt i mig igen.

Så går Sylvester fri.

Jeg er ligeglad med Sylvester.
Fatter du ikke, du har ødelagt alt?

- Ser jeg dig, slår jeg dig ihjel.
- Vent, Claire ...

- Var det den sidste?
- Ja.

- Jeg vil bare sige farvel til Liv.
- Ja, selvfølgelig.

Liv?

Vi kører nu.

- Farvel.
- Farvel.

Så du rejser bare
og efterlader mig helt alene?

Herregud, Liv.
Det er bare en ferie.

Har du ikke hørt efter?
Jeg stoler ikke på ham.

I har lige været de bedste venner.

Det var, før jeg ...

Jeg ved godt, hvad det handler om.
Jeg er ikke dum.

Du er forelsket i Peter, ikke?

- Ikke?
- Mener du det?

Tror du ikke, at jeg har set,
hvordan du har kigget på ham -

- hvordan du har klædt dig,
og hvordan du har lagt makeup?

Seriøst, tag dig sammen.

- Ikke?
- Du er ikke rigtig klog.

Hvorfor vil du ødelægge det for mig?

Du siger altid, at jeg er sur,
og nu jeg for første gang er glad -

- så kan du ikke være glad
på mine vegne. Er det rigtigt?

Fint nok, hul i det. Rejs du bare -

- nu du er glad
for første gang i dit liv.

Det her fortjener jeg ikke, Liv,
og det ved du godt.

Det er fandeme ikke rimeligt.

Hej. Vi kan køre nu.

Vent, mor!

Ja, det er Benjamin -

- men han havde ingen tatovering.
Det ville jeg aldrig have tilladt.

Kan Åsa have tilladt det, og så har
han gjort det uden at sige det?

Det tror jeg ikke.

Har du nogen anelse om,
hvem den anden person kan være?

Se godt efter.

Nej. Desværre.

Står der intet om,
at Benjamin havde en kæreste?

Ikke hvad jeg har kunnet finde.

Vi må tjekke tatovøren og se,
om der er et arkiv.

Det kan være en udfordring.

Hvor mange tatovører
kan der have været i Malmø i 2004?

- Ja. Nina?
- Jeg undersøger det.

Nej, det er ikke vores.

- Er du sikker?
- Ja, helt sikker.

- Genkender du ham her?
- Nej.

Nej.

- Så det er ikke en af dine?
- Nej.

- Har du en tatovering?
- Nej, det har jeg ikke. Har du?

Bella og Brie, da de var hvalpe.

- Laver du sjov?
- Nej. Nej.

Det er i hvert fald ikke
min ekskones navn.

- Hvor er den næste?
- Den næste ...

Jamen det er jo
lige rundt om hjørnet. Ja.

- Hvorfor satte vi os så ind i bilen?
- Det ved jeg ikke.

Godt så.

Hej.

- Birthe.
- Et øjeblik.

- Hej.
- Hej.

Jens Mikaelsson og Iris Broman
fra politiet.

Genkender du den her?

Den kan være fra 2003 til 2004.

Ja, men det er sgu da min.

Der kom et par med en død sommerfugl
og ville have den tegnet.

- Hvad kan du huske om dem?
- Pige og dreng.

De sagde, de var søskende,
men de opførte sig ikke sådan.

Hun var ældre og omklamrende.

Kan det have været fyren?

Ja, helt sikkert.

Og pigen. Kan det have været hende?

Hej. Jens og Iris
fra Uopklarede Sager, Region Syd.

- Vi er fra politiet.
- Ja, præcis.

Vi vil gerne stille dig
et par spørgsmål.

Ja.

- Hillevi Storm, er det din mor?
- Ja.

- Er hun hjemme?
- Nej, hun er kørt med sin kæreste.

Hvad drejer det sig om?

Har hun tatoveringer?

Hvorfor spørger du?

- Er det Liv?
- Nej. Ukendt nummer.

Vi er på ferie.

Nej. Telefonen slukket. Pis.

Men det har været en god dag.
Vi har gjort store fremskridt.

- Vi finder hende.
- Jeg vil bare opklare sagen.

Og samtidig lukke munden
på Julle-Bulle.

Hende vil jeg skide på.

Vil du?

- Ja, det ville være rart.
- Det tænkte jeg nok.

Skal jeg sætte dig af ved toget?

Nej, jeg kan ikke bo hos min søster
mere, så jeg er taget på hotel.

- Jamen det koster jo en formue.
- Ja. Det går ikke på langt sigt.

Det går ikke.

Jeg må rydde lidt op i morgen.
Det er lidt rodet.

Håndklædet ligger der og dem her ...

Dem får du brug for.
Det kan blive meget koldt på gulvet.

Jeg stiller dem der.

Lad, som om du er hjemme.

Tak.

Du bor pænt. Du overdrev ikke,
da du sagde, at det var stort.

Nej. Det er jo egentlig
alt for stort til en person.

Men ...

Ja. Livet, ved du nok.

Vi var to, da vi købte det.
Tanken var, at vi skulle blive flere.

Hvad skete der så?

Hun fik et barn med min bror.

Hold da op.

Tilføj et par bandeord,
så har du min reaktion -

- men ...

... jeg fik da huset -

- og jeg fik Bella og Brie.

Ser I hinanden?

Du og din bror?

Kun når vi ikke kan undgå det.

Til bryllupper, begravelser
og runde fødselsdage.

Så er vi altid meget høflige
over for hinanden.

Så jeg ved det meste
om akavede søskendeforhold.

Du behøver ikke forklare,
hvorfor du flyttede fra din søster.

Jamen helt så slemt
er det ikke med Kattis.

Jeg bør ikke klage.

Men der er ingen, der sammenligner.

Du skal bare vide, at ...

... hvis du har oplevet noget ...

... noget dårligt ...

... så behøver du ikke
fortælle mig det.

Jeg har også oplevet noget -

- som jeg ikke har lyst til ...

... at tale om.

Kom.

Mor!

Tekster: Helle Cathrine Østergaard
Iyuno