All language subtitles for A.Summer.Tale.Danish-WWW.MY-SUBS.CO

'Hej, mor. Jeg har fået lidt rejsefeber.'

'Derfor ligger mine underbukser
et sted mellem Katrineholm og Hallsberg'

'Jeg tror alligevel,
det bliver en dejlig sommer.'

'Det bliver den bedste sommer i mit liv.'

'For min sommerfar skulle elske at lege
og holder meget af børn. Det er skønt.'

Min opgave er ikke at sørge for,
at I har det sjovt her.

Når I forlader Molkom, skal det være
som dygtige og ansvarlige børn.

Det må være godt.

'Jeg håber på to ting. Den ene er,
at Sverige vinder VM i fodbold.'

'Den anden er,
at jeg kan blive hos min sommerfar.'

'Mine plejeforældre virker ikke
specielt interesserede i mig.'

'Og heller ikke i fodbold.
Kys og kram, din søn Mårten.'

Er det dig, der hedder Mårten?
Vi skulle mødes på parkeringspladsen.

Jeg hedder Yngve Johansson.
Det må så være Annika?

- Det ved jeg ikke.
- Så finder vi ud af det.

Hedder du Annika? Du har også glemt,
at vi skulle mødes på parkeringspladsen.

Hils nu på hinanden.
Mårten, du bukker. Annika, du nejer.

Tag nu hinanden i hånden.
I kan lære hinanden at kende efter maden.

Jeg har ikke tid til at lege med jer.
Jeg har et job at passe.

Værsgo at stige ind.

Det er underligt.
Jeg har set negere flere dage i træk.

Mon det er den samme neger?
Værsgo, stig nu ind.

Sådan. Op.

Undskyld, skal onkel Johansson se
semifinalen i aften?

- Hvilken semifinale? Hvad?
- Sverige mod Tyskland. VM i fodbold.

- Kampen vises i fjernsynet.
- Fjernsyn? Der er intet fjernsyn her.

Her hører man radio.
Det er godt nok til jævne folk.

I Uppsala er der masser af jævne folk,
der har et fjernsyn.

Pas på, der kommer et bump.

Det var sjovt, ikke?
Benyt lejligheden til at more jer.

Man ved aldrig,
hvornår chancen byder sig igen.

Vi gør det én gang til.
Husk, jeg kun gør det for jeres skyld.

Jeg bryder mig ikke selv om det.

Nej, nej. Ikke sådan noget pjat.

I skal ikke ligge og holde om hinanden.
I er her ikke for at have det sjovt.

Det lugter godt, ikke?
Jeg har lavet min hofret for jeres skyld -

- så I kan føle jer velkomne.

- Han tjener penge på, at folk dør.
- Nej.

Han har kisterne i udhuset.
Lad os gå derud, når han sover.

- Har du nogensinde set en død?
- Ja.

Det har jeg også.
Det er jo ikke noget særligt.

Nej.

I dag bliver det ekstra godt.
Den står på brune bønner og flæsk.

Når vi spiser her i huset,
er det kun mig, der må sige noget.

I skal ikke sige:
'Tak, kære onkel Johansson.'

'Det var meget lækkert, onkel Johansson.'
Den slags. Men værsgo.

Mårten, luk op. Sig på en irriteret måde,
at vi altså sidder og spiser.

Så kan folk forstå,
at de ikke skal komme og forstyrre.

Stop med at lege med flæsket.

- Ja? Er der nogen, der er gået bort?
- Hvad?

Har du glemt at tage flaget ned?
Klokken er over seks.

Goddag, børn. Mit navn er Erik Olsson.

Jeg kommer fra børneværnet her i Molkom.

Gik rejsen godt?

- Har du talt med deres plejeforældre?
- Ja.

Annika er svag i skolen
og har svært ved at overholde tider -

- og svært ved at hjælpe til derhjemme.

Vil du have flæsk? Det er trestjernet.

Men det skal vi nok få rådet bod på,
hvis du kan følge tre enkle regler.

Først og fremmest skal du aldrig bade
i mere end to minutter.

For det andet skal vandet
aldrig være varmt.

Man bader ikke, fordi det er rart,
men for at blive ren.

Mårten her drømmer sig væk
i eventyrbøger og lignende pjat.

Selv om der findes en virkelighed,
som er god nok til os andre.

Hvis jeg hører det mindste om vanrøgt
eller noget i den stil -

- så sender jeg dem hjem med det samme.

Det må ikke gå som sidste år.

Absolut ikke. Det var en fejl.
Det skal på ingen måde gentage sig.

- Jeg var alt for venlig.
- Ja, lige præcis.

Sørg for at få spist op.
Og prøv at se lidt taknemlige ud.

Fart på.

Den seng er min!

Hvor er dine rigtige forældre?

Min mor døde af tuberkulose,
da jeg var otte år.

Og min far har jeg aldrig har mødt.

Min far skød sig selv,
og min mor drak sig ihjel.

I kan læse til klokken ni.
Derefter skal der være slukket og stille.

Mårten, du får ingen eventyrbøger.
Vil du læse, så bliver det i den.

I bliver vækket i morgen klokken seks.

- Klokken seks?
- Ja.

- Men vi har jo sommerferie.
- Lille ven, det spiller ingen rolle.

Jævne folk står op i god tid.

Det er kun underlige mennesker,
der ligger og snuer om morgenen. Godnat.

Velkommen til dansekursus, lektion tre.
Sydamerikanske rytmer. Tango.

Slå op på side 11 i hæftet,
og læg trinskabelonerne ud.

Glem ikke tangoens forudsætninger:

Stil, stolthed og passion. Held og lykke.

Et, to, et, to. Vær blød i knæene.

Fokuser på Deres partner.
Sådan. Et, to...

'Hej, mor.'

'Min sommerfar viste sig at være
en yderst ubehagelig person.'

'Men jeg har det bedre end dig,
der er død.'

'Min værelseskammerat Annika
minder om en diskoskaster.'

'Sådan en, der står alene i et bur
og kaster med metalskiver.'

'Jeg er en holdspiller. Ligesom i fodbold.
Der samarbejder man.'

'Både når det går godt og skidt.
Man bader endda sammen.'

'Sådan er det ikke uden for holdsport.
Der må man klare sig selv.'

'Kys og kram, din søn Mårten.'

- Mårten, sover du?
- Lidt.

- Skal vi ikke vente til i morgen?
- Er du bange eller hvad?

Nej, jeg er ikke bange.
Jeg kan bare ikke lide at være ulydig.

Folk, der elsker at bestemme over andre,
kan ikke lide ulydige mennesker.

Ved du hvorfor?

- Det har jeg ikke tænkt over.
- De ulydige er svære at bestemme over.

Vil du virkelig være lydig?

Tør du?

Luk op, Annika!

- Det kan jeg ikke!
- Luk op!

- Du kommer med her.
- Hjælp! Mor!

Undskyld, jeg gør det ikke igen.
Det lover jeg.

Nu skal du ikke love for meget.

En skønne dag havner du i sådan en.
Så er det for alvor.

Det er måske svært at forstå,
når man tror, livet er det rene tivoli.

Undskyld.

Hold op med at hænge på ham.
Kan du ikke se, han er ked af det?

Gå op og læg jer i stedet.
Ikke mere djævelskab midt om natten.

- Undskyld.
- Hvad er der nu?

- Vi har vist sovet over.
- Det var ikke så godt. Hvad er klokken?

- Ti. Og vi er dødsultne.
- Hvad pokker?

Flaget skal jo hejses klokken otte.

Jeg plejer altid at vågne, når klokken
slår seks. Det her ligner ikke mig.

- Du er måske ved at blive gammel.
- Det må vi kompensere for.

Vi står op klokken fire i morgen.
Hvad siger I til det?

- Det er fint nok.
- Så står vi op klokken tre. Lav kaffe.

Hvad vil I være, når I bliver store?
Har I tænkt over det?

Jeg vil være luder.

- Luder?
- Ja. Så får man løn for at kramme.

- Hvem har sagt det?
- Min plejefar.

Man behøver ikke gode karakterer.
Det går alligevel.

- Man krammer ikke kun i den branche.
- Hvad laver man så?

Man...

Man kan godt sige,
at der er en del kram i den branche.

- Men du bør nok vælge noget andet.
- Jeg vil være jurist.

- Det lykkes ikke for hvem som helst.
- Hvorfor er I så forbandet underlige?

Hvad er der galt med
et almindeligt arbejde?

Da jeg var ung, kunne man ikke vælge.

Man tog det arbejde, man kunne få.
Med så høje krav bliver I bare skuffede.

Og så runde, bløde, fine bevægelser.

Sådan, hurtigere.

Nej, nej, nej. Ikke noget pjat her.

Hvis du ikke laver øvelserne rigtigt,
så stopper du med at vokse.

Du bliver måske endnu mindre.

Se på Annika, hun gør det rigtigt.

- Har onkel Johansson en morgenavis?
- Nej.

Jeg vil gerne vide, hvordan kampen endte.

Hvis der sker noget vigtigt,
så finder man ud af det.

- Jeg vil gerne drøfte en sag.
- Javel.

- Men ikke derinde.
- Det er helt i orden, Sven.

Lav kaffe, unger. En kop kaffe?

Fedt ikke for mig.
Du er jo den eneste, man kan vælge.

Undskyld mig. Først har vi budgetklassen.
Der er ikke så meget at tænke over.

Det er en enkel trækasse.
Ingen dikkedarer.

Det er billigt, men ikke så værdigt.

Det skal ikke være
en fattigmandsbegravelse.

Så har vi økonomiklassen.
Det er det mest almindelige.

Det er stilfuldt uden at være prangende.

- Hvem er det, der er gået bort?
- Hvad koster den?

Den her koster 859 kroner.

Der følger et ligklæde
og en stor buket liljer med.

Og hvis jeg betaler med det samme,
får jeg naturligvis rabat?

Taler vi om en person,
som endnu ikke er gået bort?

Ja, det er korrekt.

- Hvornår forventes vedkommende at dø?
- Snart.

Jeg kan ikke gøre så meget ved prisen.
Jeg kan gå ned til 850.

Det er jo kun ni kroner.

Jeg må spørge. Hvem er det, vi taler om?

- Jeg tager den.
- Men hvem... Sven, det er vel ikke...

Vi gik for fanden i skole sammen.
Ni kroner.

Hvad glor I på? Jeg kan ikke gøre for,
at hans kone kom her om aftenen.

Sven kan ikke tåle,
når det går godt for andre.

I skal aldrig bære nag.
Det bliver man kun syg af.

'Hej, mor. Alle i Sverige ved,
hvordan kampen gik. Undtagen mig.'

'Jeg har oplevet det her en gang før.
Da vi spillede mod AIK -

- og jeg blev kørt til den forkerte bane.
Det var ensomt.'

'Der var kun mig
og en trespringer fra Härjedalen.'

'Men det mest ensomme må være
at ligge i en kiste.'

'Jeg ved, hvordan det føles nu.
Jeg lå i en kiste for Annikas skyld.'

'Man skal jo være der for holdet.
Kys og kram, din søn Mårten.'

Goddag, Anna.
Det er Yngve. Yngve fra Molkom.

- Ja...
- Jeg var nødt til at ringe.

- Sven, din mand, var her.
- Hvad angår det mig?

Han bestilte en kiste til sig selv.

Du må ikke gøre det her.
Du skulle jo ikke ringe igen.

Jeg ved det godt, men jeg...
Harald savner sikkert sin mor.

Jeg savner dig også.
Rigtig meget. Jeg synes...

Jeg har ikke tid til at tale mere. Farvel.

Mårten, kom og hjælp mig.

- Jeg kan godt hjælpe.
- Jaså?

Normalt er det ikke kvindearbejde.
Men du er jo ikke sprunget ud endnu -

- så vi kan betegne dig som en slags
mellemting. Mårten, kom nu her.

Det er ikke farligt.
Den er tom. Jeg skal hente en klient.

Kom nu, fart på.

Vær ikke bange for døde.
Det er de levende, du bør vogte dig for.

- De er uberegnelige.
- Hvem er død?

Hør her. Mennesker dør ikke.
De går bort eller er afdøde.

Dyr dør. Og planter visner.

Man siger ikke, at et æble er dødt.
Det rådner og så videre.

Det er den store forskel på os voksne
og alt andet liv på jorden.

Nu tager vi hen til frøken Svanström.
Jeg har ikke tid til dumme spørgsmål.

Kom så, op med jer.

Nej, nej, nej.
Ikke foran. Der er liljerne.

Pas på!

For helvede.

Undskyld.

Hvordan skete det?

Undskyld. Jeg så jer ikke.

Jeg havde travlt og så jer ikke.
Jeg beklager meget.

Hvad siger han?

Han forsøger at sige,
at han er fra Afrika.

Det er sjovt, ikke? I fik set en neger.

- Det har I nok ikke prøvet før.
- Jo. I biografen.

Men den her neger er ægte.
Få nu kigget godt på ham.

Må jeg køre med jer?
Min cykel er gået i stykker.

- Hvad sagde han?
- Han sagde, at han...

Han er meget ked af,
at han kørte ud foran bilen -

- og han påtager sig hele skylden.

- Vi skal videre.
- Nej, vent.

Hans cykel er gået i stykker,
og han vil gerne køre med os i bilen.

- Taler du engelsk?
- Ja.

- Sagde han alt det på så kort tid?
- Ja.

Spørg, hvad han hedder,
og hvad han laver her i Sverige.

- Hvad laver du i Sverige? Og navn?
- Jeg hedder Jacques.

- Jeg spiller klaver på hotellerne.
- Hvad siger han?

Han sagde, at han spiller klaver
på hotellerne og hedder Jacques.

Ja, det forstod jeg godt,
men hvad er hans arbejde?

- Hvad arbejder du med?
- Jeg spiller klaver på hotellerne.

Jeg rejser rundt og spiller på hoteller.
Vil I køre mig til hotellet?

Han arbejder med at spille klaver.
Og han beder om et lift til hotellet.

Ja, det klarer vi.
Spørg ham, hvor han kommer fra.

- Hvor kommer du fra?
- Fra Malmø. Der har jeg spillet.

- Han kommer fra Malmø.
- Malmø?

Så, nu går vi ud. Klokken har ringet.

Værsgo, hop ud.

Er de to? Jeg troede, der kun var én.

Det er åbenbart sådan,
at Annika er lidt svag i hovedet -

- og Mårten er lille og fej,
men han er kvik i hovedet.

Jeg tænkte, at de kunne være med begge to,
så det blev lidt retfærdigt.

- De har fået en potte hver.
- Javel.

Hvad hedder Gustav Vasas første søn?

Nej. Ikke dig, Mårten.

Annika. Er du slet ikke
interesseret i kongehuset?

Det er så vigtigt.

Jeg kan flere hundrede historier
fra det virkelige liv.

- Det er også lidt vigtigt.
- Det er naturligvis sandt.

Hvis du skal klare efterårssemesteret,
så følg med.

- Jeg glemmer hele tiden alt.
- Du må koncentrere dig, Annika.

Mine plejeforældre siger,
at jeg ikke har et læsehoved.

Altså... For nogle
tager det bare lidt længere tid.

Og vi har masser af tid.
Vi har hele sommerferien.

Kongehuset er vigtigt.
Det vil du få meget glæde af en dag.

Nu synes jeg, at vi skal synge lidt.

- Hvordan går det hos Yngve Johansson?
- Fint.

Han virker handlekraftig, synes jeg.

I bor hos den gamle Johansson, ikke?
Så er I evnesvage.

- Det er alle, der bor hos ham.
- Vel er vi ej.

Mårten skal være jurist.
Det er ikke noget for hvem som helst.

Især ikke for evnesvage som dig.

Du er forbandet heldig.
Jeg slår ikke folk uden tissemand.

- Hvad laver du?
- Harald!

Lad mig se, Mårten.

Hvis du rører mine børn én gang til,
så slår jeg dig ihjel!

Pas på, nu kommer bumpet snart.
Det bliver sjovt, ikke?

Jaså, bumpet duer ikke længere.

I er forkælede. Det er, hvad I er.

- Sverige vandt forresten.
- Er det sandt?

Finalen er på søndag mod Brasilien.

Du kan høre den på min radio.
Hvis det ellers går an?

Ja.

I sagde vel ikke noget til
frøken Svanström om det med kisten?

- Nej, absolut ikke.
- Godt.

Jeg har mit renommé at tænke på.
Jeg er ganske agtet her i byen. Afholdt.

Frøken Svanström kan vældig godt lide dig.

Hun sagde,
at du var flot og handlekraftig.

Jeg er ikke interesseret.
Det må du gøre igen.

- Hvorfor løj du tidligere?
- Om hvad?

Frøken Svanström kaldte ham ikke flot,
men bare handlekraftig.

- Det spiller vel ingen rolle?
- Du løj jo.

Hvis man skal blive til noget her i livet,
så er man nødt til at lyve.

Hvad hvisker I om? Her i huset har vi
ikke hemmeligheder for hinanden.

Kom nu, så spiser vi.

Så ringer jeg til Sven, Haralds far,
og siger et par borgerlige ord.

Mig og mine børn
behandler man ikke sådan.

Husk til næste gang, at vi ikke lægger
den svenske flag på gulvet. Kom nu.

- Må vi bygge en sæbekassebil?
- Nej, absolut ikke.

Men med tanke på, at frøken Svanström
kaldte mig handlekraftig -

- så kan jeg fortælle lidt om mig selv.

I må være meget nysgerrige efter at vide,
hvad jeg er for en.

- Ikke sandt?
- Jo.

Jeg betragtes som
en central figur i landsbyen.

Alle kommer her før eller senere.
Og jeg har aldrig fået klager.

Men folk er døde,
når de kommer hertil, ikke?

Der er to ting, Mårten.

Hvad har jeg sagt om at tale under maden?

Og hvad hedder det,
når man holder op med at leve?

- Du skal ikke true min søn.
- Jeg kan forklare det.

Hvad du laver med dine evnesvage
slavearbejdere, blæser jeg på -

- men du skal ikke true min søn.

Kære Sven,
så skal Harald ikke slå mine sommerbørn.

Har du slået dem? Nej, netop.

Jeg har fortalt
Erik Olsson fra børneværnet -

- hvad du går og laver,
og han lød meget bekymret.

Kom, så går vi.

Jeg har jo sagt, at I ikke
skal lægge jer ud med de andre unger.

- Det var Harald, der slog mig.
- Ikke mere pjat. Alle finder sig i noget.

Sådan er det for jævne folk.
I skulle vide, hvor mange prygl jeg fik.

Og se på mig.
Jeg har ikke taget skade af det.

- Men det var ham, der begyndte.
- Ingen pjat. Gå op på værelset.

- Væk. Jeg vil ikke se på jer.
- Jeg synes, du er uretfærdig.

Livet er forbandet uretfærdigt.
I kan lige så godt lære det.

I børn skal lære at opføre jer ordentligt.

I koster penge og laver ballade.
Det er utaknemligt, når jeg passer jer.

Vil I ikke lære noget,
så skrub ad helvede til!

Der havner I alligevel med den opførsel.

- Gad vide, hvor mange penge han får.
- Han gør det ikke kun for pengenes skyld.

Jeg tror, han elsker at plage børn.
Skal vi stikke af?

- Nej. Jeg ringer hjem til mor.
- Du har jo ingen mor.

- Har du ikke fattet det?
- Jo, men alligevel.

Velkommen til dansekursus, lektion fire.
Officersvalsen.

Slå op på side 12 i hæftet -

- og læg trinskabelonerne ud.
Glem ikke officersvalsens hjørnesten:

Elegance, finesse og værdighed.

Når De har budt Deres dansepartner op,
fører De hende ud på dansegulvet.

Kvinden vil gerne ledsages gennem valsen
af en håndfast mand -

- så husk, at De fører an. Sådan, ja.

De her dåser kan forandre folks liv.
Skal jeg vise dig det?

- Hvad laver du?
- Pust ned i dåsen, hurtigt!

Nu har vi to kærlighedsdåser
og en haddåse.

Hvis man puster,
når man er i et bestemt humør -

- og lukker låget,
så gemmes følelsen i dåsen.

Det tror jeg ikke på.

Lægger man dåsen i nogens lomme,
så smitter det. Værsgo.

Hvad skal vi stille op med haddåsen?

- Hvor skal I hen?
- Vi ville bare se os lidt omkring.

Der er jo sort som kul.
Ved Johansson noget om det her?

Ja. Det var ham, der bad os gå ud.

Stig ind. Ind med jer.

- I skal tilbage til Johansson.
- Hader du ham?

Han er et dumt svin,
der tager andres ting.

Han ansatte min kone
til at gøre de døde præsentable.

Til sidst fik han hende til
at forlade mig.

Havde hun ikke selv noget
at skulle have sagt?

Forsvind!

- Mårten, jeg lagde haddåsen i hans lomme.
- Jaså?

Han vil dø en pinefuld død.
Føles det ikke godt?

Undskyld, skal I til Stockholm
eller Uppsala efter middagen?

- Nej, hvorfor det?
- Ikke af nogen grund. Vi spurgte bare.

Undskyld.

Hvordan vidste I, at jeg har fødselsdag?
Jeg fylder år i dag.

Skal I ikke sige tillykke? Hvad?

Sig tillykke til frøkenen.

Ja, 11 år. Det var en god alder.

Lad mig fortælle jer en ting.

Jeg vil ikke have sigøjnerunger som jer
til at rende rundt og tigge ved bordene.

De er mine venner. Jeg vil gerne
bestille to sodavand og en øl til dem.

- Øl?
- Hold nu op, jeg lavede bare sjov.

Nu synes jeg, at frøken Svanström skal
gå hjem. Hun har fået nok.

Frøken Svanström, det må være nok.
Lad os komme hjem.

Nu skal hun hjem
og være ond mod sine børn.

- Hvordan ved du det?
- Sådan bliver man af spiritus.

Måske har hun ikke nogen børn.

Hun har måske en hund. Stakkels den.

- Hvad er det?
- Min kæreste i Frankrig. Estelle.

- Hvad sagde han?
- Det er navnet på hans forlovede.

Spørg, om det gør ondt at blive tatoveret.

- Gør det ondt?
- Ja, jeg savner hende meget.

Ja, det gjorde lidt ondt, sagde han.

Er hun din kæreste?

- Hvad sagde han?
- Han spurgte, om limonaden var god.

Ja.

'Hej, mor.
Annika og jeg har aflyst flugten -

- fordi vi fundet ud af,
hvad der er galt med Johansson.'

'Vi er nødt til at hjælpe ham.
Han har ingen kone.'

'Derfor skælder han os ud i stedet.
Vi har fundet en perfekt dame.'

'Han går så meget op i regler, så han
vil passe sammen med en skolefrøken.'

'Kys og kram, din søn Mårten.'

- Godmorgen. Undskyld mig.
- Ligger De og sover?

- Nej, nej.
- Sagde vi ikke klokken 11?

- Jo. Hvad er klokken?
- 11. Ellers ville jeg ikke stå her.

Nej. Et øjeblik, fru Ljungberg.
Jeg skal straks være der.

Nu skal I stå op. Vi har sovet over.

På med tøjet. Løb ned og lav kaffe.
Jeg har en kunde her.

Herregud.

Kæreste fru Ljungberg, tilgiv mig.
Det er frygtelig pinligt.

Tilgiv mig.
Man skal naturligvis kunne sidde i den.

Jeg beklager. Sommerbørnene har været
sjuskede med reparationen.

- Jeg lover at give dem en opsang.
- Jeg tog en pose karameller med.

- Tak, hvor dejligt.
- Til børnene.

Ja, naturligvis.

Fru Ljungberg, De skal vide,
at jeg værdsatte Deres mand.

Han var altid velklædt.

- Og et stort forbillede for hele området.
- Det er ikke min mand.

Undskyld, det er fiskehandleren.
Det må De meget undskylde.

- Jeg har det ikke så godt i dag.
- Det har jeg heller ikke.

Jeg er frygtelig ked af det.
Jeg har ikke rigtig haft tid.

Jeg håber, vi begraver min mand
og ikke en anden i morgen.

Naturligvis, fru Ljungberg.

Kæreste fru Ljungberg.
Det må De meget undskylde.

Jeg skal nok give Dem rabat.
Det vil ikke gentage sig.

Forhåbentlig ikke.
Min mand skal næppe dø flere gange.

Vil hun ikke have kaffe?

Nu har I dummet jer,
så jeg har mistet en kunde -

- fordi I ikke lavede
hængesofaen ordentligt.

Hvorfor skulle nogen få lyst til
at være afdøde her hos mig fremover?

- Undskyld.
- Vent, Mårten.

Jeg beklager,
det var ikke kun jeres skyld.

Jeg har været flink og købt
lidt karameller til jer.

- Var du forelsket i Haralds mor?
- Nej.

Nej, det var jeg ikke.
Vi var bare meget gode venner.

Længere er den ikke.

Det skal I ikke blande jer i.
Private sager holder man for sig selv.

- Har du aldrig haft en kone?
- Det var dog forbandet!

Den her unge mand
havde fruentimmere i læssevis.

Men det går man ikke og praler med.
Det er mig på billedet.

Det begynder altid så godt,
men når de kommer for tæt på -

- så vil de altid ændre en.
Så er intet godt nok.

Så skal alle rutinerne ændres.

Og hvis det endelig fungerer med en,
så dukker der altid en anden op.

Så kan det også være det samme.

Hvor er Haralds mor nu?

Hun kunne ikke klare mere og flyttede
til Stockholm. Det var ikke min skyld.

Sven truede med at slå hende ihjel.

Det kan være det samme.
Jeg klarer mig fint alene.

Det er Harald, der er den store taber.

Sådan nogle idioter som Sven
kan man ikke undgå at støde på.

Men det gør mig ikke noget.
Før eller siden kommer de til mig.

Så er det mig, der bestemmer.

Hallo! Sæt jer ind i bilen!

- Hvad glor I på? Må man ikke frisere sig?
- Jo.

Godt så.

- Goddag.
- Goddag, hvordan går det?

Tak som spørger.
Det er en dejlig dag i dag.

Der kommer vist torden. Farvel igen.

Det er skønt med sommer.

Otte gange otte er 64.
Skal vi tage ottetabellen igen?

- Hvad er to gange otte?
- Der lugter af sprut.

- Har du børn?
- Nej, det har jeg ikke.

To gange otte er 16. Tre gange otte?

Nu tror jeg, vi skal synge lidt.
Eller forresten, vi slutter for i dag.

- Jeg har fået lidt migræne.
- Forsinket tillykke med dagen.

Tak.

Hvordan vidste I, at jeg havde fødselsdag?
Har jeg sagt det?

Hr. Johansson synes,
du er meget køn og sød.

Vi måtte ikke fortælle det her,
men han tænker på at invitere dig ud.

Sig ikke, vi har sagt det.

Frøken Svanström fortalte os
en hemmelighed i dag.

- Men vi må ikke fortælle det.
- Nu er jeg jo jeres formynder.

Det er ikke godt,
hvis I har hemmeligheder for mig.

Hvis vi giver køb på det,
så falder det hele fra hinanden.

- Så værsgo at fortælle.
- Hun har en hemmelig drøm.

Jaså? Om hvad?

At du inviterer hende
på middag på Stadshotellet.

Nej, nu skal I have fart på.
Så laver vi sofaen ordentligt denne gang.

Godaften, frøken Svanström.
Det er Yngve Johansson.

- Ja, godaften.
- Jeg har lidt problemer med børnene.

Kunne det gå an at mødes
og diskutere det?

Godt. I aften?
På Stadshotellet. Er det i orden?

Så vil jeg byde på middag.
Man skal jo have noget at spise.

I må klare jer selv i aften.
Der er rugbrødsmadder i køleskabet.

Jeg skal til et vigtigt møde.

Meget vigtigt.

Vi tager den. Den er alligevel i stykker.

Ja. Det var uventet.

Her har jeg ikke været i mange år.
Sidst var efter min mors begravelse.

Efter begravelsen fik vi sildetallerken
og gryderet. Det var godt.

Men det var selvfølgelig trist,
at mor var død.

Jeg var her faktisk i går. Jeg fyldte år.

- Værsgo.
- Skal Yngve have en menu?

- Han kan jo ikke læse.
- Jeg tager gryderetten igen.

- Det lyder godt. Hvor ser du det?
- Det står her vel et sted.

Jeg kiggede ikke efter.
Ellers kan de sikkert lave det.

Så tager jeg også det.

Hvis du er bange, så kan du holde om mig.
Jeg er nemlig ikke bange for torden.

Jeg er ikke bange for noget.

Det er jeg heller ikke.

Mange mennesker dør af lyn hvert år.
Flere hundrede.

Det er frygteligt.
Sådan siger de, der har overlevet.

Man smelter af varme. Frygteligt.

Og nogle bliver delt i to dele af lynet.
Det gør også ondt.

Og man er ikke sikrere.
Fordi man er indenfor.

- Du er jo bange.
- Ja, lidt.

Så kom her. Jeg er slet ikke bange.

Ja?

Hvordan helvede har de to
fundet hinanden?

Spørg ikke mig.
Jeg betjener enhver tåbe, der betaler.

Det var et godt sammendrag,
frøken Svanström.

- Skal vi danse?
- Går det an? Der er jo ikke dans i aften.

Det er der, hvis vi begynder at danse.

Nu må du bede ham falde til ro,
før han gør sig selv til grin.

Vi sidder for fanden og spiser her.

Undskyld, men der er ingen dans i aften.

- Vi forstyrrer vel ikke nogen?
- Jo, de spisende gæster.

Sven og hans selskab vil
have lidt fred og ro.

Så kan Sven og hans selskab
kigge den anden vej -

- eller gå hjem og lægge sig.

Han hilser og siger, at han synes,
at I skal gå hjem og lægge jer.

Hold op med at spille! Med det samme!

Beklager, jeg forstår dig ikke.

Kan nogen forstå, hvad den sorte siger?
Jeg taler for fanden svensk.

Her er det os, der bestemmer.

Tag tilbage til junglen,
hvis det ikke passer dig.

Og du skal smide ligskænderen ud,
ellers gør jeg det selv.

- Sådan opfører man sig ikke.
- Få kirkegårdsgraveren ud herfra.

Før vi fuldstændig mister appetitten.

Tag dig ikke af det. Nogle bliver sådan,
når de ved, at de skal dø.

- Skal han dø?
- Han har diskuteret sin begravelse.

- Han har lungekræft.
- Vent lidt.

Du skal jo spille klaver. Play.

Jeg forstår ikke et eneste ord.
Men jeg ved, hvad I alle sammen tænker.

Jeg vil ikke spille mere.
Jeg tager det næste tog væk. Farvel.

Vent lidt. Du skal jo...

- Jeg fandt også sådan en i min lomme.
- Jaså?

- Vi fik aldrig talt om børnene.
- Nej.

Det var vel derfor, vi skulle ses.
Eller var der en anden grund?

Nej, det var kun det. Jeg glemte det,
fordi vi havde det så hyggeligt.

Du læser ikke så godt, vel?

Det kan jeg lære dig.

Det er nok hurtigere at gå hjem.
Godnat. Tak for i aften.

Undskyld. Jeg blev bare lidt bange,
fordi det tordnede.

Jeg synes ikke, at I skal...

Jeg har to senge heroppe,
fordi I skal have en hver.

I er for unge til at omgås hinanden sådan.

Det er ikke godt for jer.

Når I bliver ældre,
kan I begynde at kramme og den slags.

Jeg synes,
I skal være børn, så længe I kan.

Så har man hver sin seng. Der kan opstå
problemer, hvis I kommer for tæt på.

I skal jo skilles om nogle uger.

Så er det ikke godt,
hvis I har følelser for hinanden.

Sådan er det.

I må klare jer selv et stykke tid.
Jeg har et møde, jeg skal til.

Be-gra-ves. Begraves. Be-gra-vet.

- Begravet.
- Rigtig godt.

'Hej, mor. Tænk, hvis man kun så
døde mennesker dagen lang.'

'Sådan vil Johansson måske have det.
Så siger ingen ham imod.'

'Men der er heller ingen,
der holder af ham.'

'Vi fik ikke splejset
Johansson og Svanström sammen.'

'De vil måske helst være alene.'

'Annika vil ikke tage tilbage
til sine plejeforældre bagefter.'

'Vi kunne måske lave vores egen familie.'

'Men det går nok ikke. Jeg kan ikke
både forsørge hende og gå i skole.'

'Kys og kram, din søn Mårten.'

Skal vi køre om kap?

Min far skal snart ligge i sådan en!

For helvede!

Jeg vinder over jer.

Vi lader ham vinde.

Pigens arm er forstuvet.
Drengen har det forholdsvis godt.

- Jeg har købt lidt karameller.
- Tak.

Nej, nej, nej. Karameller spiser man ikke,
fordi de smager godt.

Man spiser dem, når man har fortjent det.
Den bakke er ikke sådan at spøge med.

Den er alt for stejl.
Man skal ikke udfordre skæbnen unødigt -

- eller lege med naturens love.
Det vil altid gå galt.

I var heldige.
Havde I gjort det, da jeg var barn -

- ville I få en ordentlig omgang.
I slipper ikke for undervisning.

Jeg tog nogle tegneserier med,
hvis du skulle kede dig.

Tak.

- Gør det ondt?
- Lidt.

Jeg har også lidt ondt.

Det er mine yndlingsblade. Farvel.

Farvel.

Måske skulle vi blæse på det
med undervisningen.

Ja, måske.

Nu må I klare jer selv. Så kommer jeg...

Jeg kommer tilbage i morgen.

I er forelskede, ikke?

Sådan noget siger man ikke.

Vi er sammen, fordi I laver ballade.
Ikke af nogen anden grund.

God bedring. Sikke en fantasi,
børnene har. Det er næsten ubehageligt.

Jeg synes, det er skønt med fantasi.

Ja, fantasi kan være
vidunderligt indimellem.

Jeg tillader sågar mig selv
at hengive mig til fantasien af og til.

I går drømte jeg, at der kom en stor,
rød bold trillende ind på pladsen.

- Det føltes meget uvirkeligt.
- Drømme kan være underlige.

Frøken Svanström, jeg har tilfældigvis
to kalvefileter liggende derhjemme -

- som skal spises, før de bliver dårlige.

Jeg ville spørge, om frøken Svanström
kunne tænke sig at smage?

Gerne. Hjemme hos dig?

Ja. Det er jo der, kalvefileterne er.
Det er nok mest praktisk sådan.

Det er ikke noget særligt.
Det bliver lidt improviseret.

Velkommen. Kom indenfor. Værsgo.

Så kan vi måske bytte buketter.
Er du blevet klippet?

Der er heller ikke noget fjernsyn her.

Jeg går glip af finalen på søndag.

Ingen lader til at gå op i VM her.

Synd, du ikke bor i Uppsala.

Jeg kan flytte dertil,
når jeg bliver stor. Det gør jeg.

Når du er blevet stor,
så har du glemt det her.

Hvorfor tror du det?

Fordi ingen holder, hvad de lover.

Synd, du ikke bor i Stockholm.

Ved du, hvad vi kan gøre for ikke at
glemme hinanden? Vi gør som Jacques.

Skal vi tatoveres?

- Lugter her ikke nymalet?
- Jeg malede for ikke så længe siden.

Det lader til aldrig at ville tørre.

- Du er vokset op her i huset, ikke?
- Jo.

Må jeg spørge om noget?
Hvorfor tager du sommerbørn ind?

Der er ikke i en masse penge i det,
som alle lader til at tro.

Jeg synes, det er rart med lidt selskab.

Og det skader ikke, at man samtidig kan
få lidt skik på vanrøgtede børn.

- Jeg fik jo aldrig selv børn.
- Det gjorde jeg heller ikke.

Undskyld. Kaffen.

- Værsgo.
- Tak.

- Du er ikke her fra egnen.
- Nej, jeg har boet her i et år nu.

- Og det er vist nok, tror jeg.
- Jaså?

Hvad mener du? Du flytter vel ikke?
Her er jo så dejligt.

Det synes jeg faktisk ikke.
Det står stille her.

Det her er klassisk idyl.
Der findes ikke noget bedre sted.

- Afhængigt af, hvad man sammenligner med.
- Det ved jeg nu ikke.

Jeg har hørt en del i radioen om,
hvordan der er rundt omkring.

I går brændte det i Borås.
Det er ikke godt.

Hellere en brand end slet ingenting.
Jeg trives ikke her.

- Ikke det?
- Det er rart at have mødt dig.

Nu er der 'Melodiradio'.

Må jeg få denne dans?

Hjælp mig. Jeg beder dig.

- Hjælp mig.
- Den lyd kaldes dødsangst.

Sådan lyder man, når man angrer
en masse ting og ikke vil dø.

Men han er sikkert over 40 år
og har haft et langt liv.

Min mor blev kun 27.

Tænk at have levet så længe
og ikke få besøg af en eneste ven.

- Skal vi gøre ham selskab?
- Nej. Han vil sikkert helst være alene.

Det ville min mor, da hun skulle dø.

Jeg måtte ikke engang se hende.

Kom.

Jeg er så bange.

Goddag. Vi tænkte,
at du måske følte dig lidt alene.

Skal vi læse avisen for dig?

Stop Harald.

Han skal ikke se sin far sådan her.

Jeg håber, Gud får kræft -

- så han kan mærke, hvordan det føles.

Man blev ikke noget stort her i livet.

Næste gang...

Det hele er min skyld. Jeg skulle ikke
have lagt haddåsen i hans lomme.

Jeg troede ikke, det ville fungere.
Det var bare noget, jeg fandt på.

Jeg vil gerne gifte mig med dig, Ulla.

- Hvad siger du?
- Jeg forstår, hvis det virker pludseligt.

Jeg har faktisk tænkt en del over det.
Vi ville udgøre et godt par.

- Som ægtefolk.
- Hvad mener du?

Vi kender ikke hinanden. Jeg kan
ikke gifte mig med en, jeg ikke kender.

Så må vi lære hinanden at kende.

Jeg har masser af tid.
Har du meget at tage dig til?

Gift dig med en, der kan få børn.
Jeg er blevet for gammel.

Av!

'Hej, mor. Jeg får nok ikke tid til
at skrive så ofte længere.'

'Men jeg har en fantastisk
ting at fortælle.'

'Hermed meddeler jeg,
at din søn er blevet forlovet.'

'Jeg håber, du bliver stolt
af mig og min forlovede.'

'Kys og kram, din elskede søn Mårten.'

Du har din egen seng.

- Dig lægger vi på gangen.
- Kom nu, vi er forelskede i hinanden.

Glem hende. Hun er bare misundelig,
fordi vi er forelskede.

Det ville hun også gerne være.

Når vi står samlet her -

- for at se et nyt menneske
blive omsluttet af Guds varme -

- og beskyttende favn, så føler vi...

- Undskyld.
- Undskyld, jeg troede...

Er du vanvittig, Yngve?
Vi sagde klokken to.

Jeg forstår hende. Hvorfor skulle hun
ville have sådan en som mig?

Fjern nu den der. Farvel med dig.

Du kan godt blive her i nat,
så tager vi os af dig.

Nej. Gå. Gå!

Gå ad helvede til. Han er lige død,
uanset hvad I siger.

- Hvordan har du det?
- Hold op med at spørge så dumt.

Jeg vil ikke være et skide plejebarn.

Harald, da min mor døde, troede jeg
aldrig, at jeg ville blive glad igen.

Men det blev jeg.

Jeg vil ikke have nye forældre.

Jeg er voksen nu.
Så har man ikke brug for nye forældre.

- Det skal nok gå.
- Nej, det skal det ikke. Slip mig!

Undskyld.

Jeg arver tusindvis af kroner.

Jeg har allerede fået et tv i forskud
af far. Han havde succes.

Det er kommet mig for øre,
at I blevet vanrøgtet.

- Det passer ikke.
- I har en dårlig indflydelse på hinanden.

Så det er bedst for jer,
at vi sender jer hjem.

Vi har ikke nogen dårlig indflydelse,
eller hvad det nu hedder.

Yngve var på Stadshotellet
og lod jer være alene, stemmer det?

Nej, overhovedet ikke.
Vi sad hjemme og spillede kort.

- Har I fået ordentlig mad hos Yngve?
- Ja, det har vi. Flæsk.

Han er den bedste voksne,
vi nogensinde har mødt.

- Og flæsket smagte godt.
- Jeg skal give personalet besked.

De sender jer hjem med den
første bus i morgen. Held og lykke.

- Det kan de ikke bare gøre.
- Nu er det jo ham, der bestemmer.

Nogle myndigheder er det bedst
ikke at lægge sig ud med.

Så er man en forbryder
og kommer i fængsel.

I skal vide, at jeg synes, at I er
de bedste sommerbørn, jeg har haft.

Men I skal ikke tro,
at I er noget særligt af den grund.

Jeg får sikkert bank, når jeg kommer hjem.

Ja?

Pelle.

Nej. Æble.

- Du må ikke bare gætte.
- Det nytter ikke at spilde tiden på mig.

Jeg begynder næsten tro,
at jeg er dum i hovedet.

Jeg vil ikke giftes med en analfabet.

Jeg kan bogstaverne, men ved ikke,
hvilken rækkefølge de kommer i.

Det er håbløst.

Du friede til mig i forgårs.

Og jeg svarer ja nu.

Jaså?

Ja.

Tusind tak.

- Undskyld, hvad foregår der?
- Vi ved godt, det ikke er besøgstid nu.

Men eftersom vi skal giftes,
vil vi gerne fortælle det til...

De er ikke her. Politiet leder efter dem.

'Nu kan det fandeme være nok.
Nu må du hjælpe os, mor.'

'Det føles,
som om hele verden er imod os.'

'Hvis jeg ikke kan være sammen med Annika
så ved jeg ikke, om jeg vil leve.'

'Hvis det er muligt, må du gerne sende
hjælp ned fra himlen.'

'De får aldrig lov til at skille os ad.'

'Forbandede møgverden.
Kys og kram, din søn Mårten.'

Der er vist noget dér. Nej.

Nej, det er bare KG, som lufter hund.

Han ligner børnene. Se her.

Der er Karlsvognen. Fantastisk.

I Amerika var der en bonde,
der blev bortført af rumvæsner.

- Tror du på den slags?
- Nej, absolut ikke.

Jeg hørte det i radioen.
Han kom tilbage et år senere og fortalte -

- at han havde været på en planet
med de der rummennesker.

- Sikke noget.
- Ja.

Det var en fin planet, sagde han.

Man lærte at læse og skrive
ved at spise en lille pille.

Det behøver ikke at være sandt,
fordi det var i radioen.

Jeg tror ikke på det. Det er noget pjat.

- Luk døren op! Træk håndbremsen!
- Jeg har ikke noget kørekort!

Vi kan måske få lov at sove hos Harald.
Han bor jo alene nu.

Det er Pelé.
Heldige Harald. Han har et fjernsyn.

- Og ingen far.
- Skal jeg banke på?

Ham der er typen,
der vil bestemme over andre.

Stakkels Harald.

Det dunker i min arm. Skal det gøre det?

Det er vigtigt, at du drikker noget.

- Løft hovedet, så får du en hovedpude.
- Tak.

Det vigtigste er, at du ligger bekvemt.
Jeg klarer mig.

- Hvad gør vi så nu?
- Sover.

I morgen fortsætter vi mod vest.
Til Borås. Eller Amerika.

Borås lyder godt.

Yngve!
Dine sommerbørn er på fabrikstaget.

Luk nu op, unger! Luk op!

De er oppe på taget og har blokeret lugen.

Mårten! Annika! Det er mig!

Det er os, mener jeg!

I sagde, at I kunne lide os!
I lyver hele tiden som alle andre!

- Vi så, at I var ude at lede!
- Vi var urolige for jer!

- Vi ville fortælle jer noget!
- Hvad?

Jeg skal giftes med frøken Svanström!

Ja, det er godt. Kom nu ned.

Han lyver, så vi kommer ned.

Jeg tror, han taler sandt.
Vi var de bedste børn, han havde haft.

Mårten og Annika!
Kom ned, så taler vi i fred og ro!

Så løser vi det her til alles bedste.

Hvorfor får de lov at gifte sig,
hvis vi ikke må være sammen?

- Jeg forstår jer godt. Vi må tale om det.
- Hvad skal han?

Han banker lugen i stykker,
så vi får en ende på det pjat.

Hvis han gør det, så hopper vi!

Gør vi det? Det gør vi vel ikke?

Det ved jeg ikke.

Kan man ikke tænde alarmen og
skræmme dem? Hornet sidder på taget.

- Hvad skal det gøre godt for?
- Væk. Du forstyrrer forhandlingerne.

- Jeg er lidt bange, Annika.
- Jeg er ikke bange. Det er jeg aldrig.

Yngve, du kender jo børnene.
Spørg dem, hvad de vil med det her.

Mårten og Annika, hvad er jeres krav?

Mårten!

- Hvad er vores krav?
- Det ved jeg ikke. Hvad synes du?

- Vi kan bede om frit lejde til Borås.
- Er det ikke bedre at bo hos Johansson?

Han kan måske adoptere os.

Vi vil adopteres
af dig og frøken Svanström!

- Det går ikke. Nu må I holde op.
- Vi tæller til ti!

Et, to, tre...

Gør nu ikke noget dumt!
Vi ordner det her!

Yngve og jeg vil gerne have,
at I bliver vores børn!

Vent nu lidt. Det kan I ikke bestemme.

Fire!

Det er op til myndighederne.
Gå op og bank lugen i stykker.

Fem!

Nej, du går ikke derind!

- De hopper vel ikke?
- Jo.

Syv.

Otte.

- Ni.
- Vent!

Får de lov at adoptere os?

Ja.

Følg med her.

Hun skal til Uppsala.
Han skal til Stockholm. I hver deres bil.

Vent. Hvad mener du med det?
Du lovede det jo.

Hvad skulle jeg gøre?
De ved ikke deres eget bedste.

Vi må ikke bøje os for afpresning.
Tag dem med nu.

- Kom med her.
- Slip mig!

Slip mig! Nej!

Slip mig!

Jeg elsker dig.

Mårten og Annika, I skal ikke være
kede af det. I kommer over hinanden.

- Nej, det gør vi ikke.
- Jo, det gør I.

Man skal ikke have for høje forventninger
til livet. Så bliver man bare skuffet.

Jeg elsker dig.

Tatoveringen!

Nu kan det være nok! Kom herud, Annika!

Væk med dig! Kom så, Annika!

Lad mig være! I rører ikke mine børn!
Kom ud, Mårten.

I lader mig og mine børn
være i fred fremover!

Gå ad helvede til! Dig har jeg aldrig
brudt mig om, dit dumme svin!

Skal jeg begrave dig levende?
Skrub ad helvede til!

Tekster: Torben Grønbæk Jensen
sdimedia