All language subtitles for 0021555

Jeg havde h�rt om dem.
Det havde alle j�gere.

Vi levede i en tid,
hvor vi stadig frygtede drager.

Han l�rte mig som dreng at jage den.
At fange den og s�tte f�Ider op.

For at holde ham og hans s�ster
i live.

Men s� en dag... kom der et v�sen,
som Ahab ikke kunne fange.

Et b�st,
der var st�rre end andre drager.

Det �ndrede Ahabs sk�bne for altid.

Selv den tapreste ville v�re flygtet
fra s�dan et v�sen.

Han gik til angreb
og slog med al sin kraft.

Han slog ud efter det igen og igen.

Ingen ved, hvordan Ahab overlevede.

Han blev forbr�ndt. Nogle mener,
at den hvide drage lod ham leve.

Andre siger, at han mistede
sin forstand og sj�l den dag.

Det var historien om Ahab,
der drev mig.

En regnfuld aften ledte den mig
til Coffins v�rtshus.

- Var det Ishmael?
- Det kan du da kalde mig.

- Og din indf�dte ven?
- Queequeg. Hans far var h�vding.

Han er ambiti�s
og stammer fra sejrende krigere.

Hans ansigt fort�ller om en mand,
der kunne udfordre tusind dj�vle.

Det ville han. Han er aldrig flygtet
og st�r ikke i g�Id til nogen.

- En omgang til.
- Du er en god mand.

Fort�l om dig selv.

Jeg er en for�ldrel�s vandringsmand.

N�r vinteren s�nker sig i min sj�l,
ved jeg, at jeg m� vandre igen.

En eventyrer.

Jeg lader vandringens flod
oversv�mme min sj�l.

Og en poet.

Hvorfor s�ger du Ahab?

Jeg h�rer, at man jager drager her
og bliver rig p� deres vitriol.

Vi vil ud med Ahab.

Det stemmer, kn�s.
Drageolie oplyser verden.

Alle k�bm�nd kommer hertil for det.

- Men hvorfor Ahab den forbandede?
- Han er den mest ber�mte j�ger.

Det stemmer.

- Siger du, at du er harpunskytte?
- Ja.

Blasfemi.

- Er det ikke blasfemi, mr Starbuck?
- Vi er alle blasfemikere, mr. Stubb.

Sandt.

Men vil man jage med Ahab,
m� v�re indstillet p� at trodse Gud-

- eller v�re verdens bedste
med en harpun.

Er du nu ogs� harpunskytte?

- Han er bare endnu en hvalp.
- Og du er et svin, der skal fl�s.

Rolig nu, mr. Flask.

Lad os se, om der er sandhed bag.
En konkurrence.

Den her kan g� an.

Mr. Starbuck, skal vi se, hvem der kan
kaste en harpun i dragens skal?

Det er altid godt at satse p� dig,
mr. Stubb.

Lad os se, om du kan sigte.

G�r plads. G� v�k, sagde jeg.

Den store, hvide drage.
Ahabs nemesis.

Ser man den, er man d�d.
Ingen overlever.

Ud over gamle Ahab selvf�lgelig.

Mr. Starbuck, giv kn�sen en harpun.

Jeg har en.

- Er den ikke lidt lille?
- Ro p�, mr. Flask.

G� til siden, kn�s.

Kan du komme op p� siden af det?

Godt kast, kn�s.

Det ser man ikke hver dag,
mr. Stubb.

Du har ret, mr. Starbuck.

Giv mig din h�nd, kn�s.

- Fort�l, hvordan den virker.
- Harpunen er hurtigere...

Det var rent held.

- Hvordan h�ndterer du en kniv?
- Det er nok.

Hvem fanden er hun?

- Selveste dj�vlens barn.
- V�k, fyldeb�tte.

Det er Ahabs datter, Rachel.

- S� vil du kaste imod mig nu?
- Nej.

Men hvis du vil med p� Pequod
... s� skriv under her.

- Han er intet v�rd.
- Stille.

Du er udtr�kker. Husk det.

Du f�r som resten af bes�tningen
en lige del af gevinsten.

Der findes mange j�gere,
men ikke mange, der kan jage drager.

Det er et d�dsensfarligt erhverv.

En sk�l
for hundrede drager fulde af vitriol.

Vitriol!

Han f�lger med mig.

- Er der sikkert her?
- Jeg har ikke brug for beskyttelse.

Vi var alligevel ved at g�.

Sig mig, er det ikke Ahabs datter?
Eller b�r jeg sige Ahabs hore?

- Man finder meget snavs p� gaderne.
- Vi var aldrig gode nok til dig, vel?

Hold dig v�k.

Du var aldrig god nok
til at rense vores fart�j for lort.

Bland dig uden om.

Bare v�r ved Pequod ved daggry.
Og lad v�re at fejre for meget.

- Se, Ishmael.
- Den gamle fra v�rtshuset.

Har du brug for hj�lp?

Det er jer, der har brug for frelse.

Jeg s�, at I skrev under.

H�rte I ikke efter, hvad jeg sagde
om at fraskrive jer jeres sj�l?

M�ske har I ikke nogen sj�l.

Lad os komme af sted.

Hans sind er forstyrret.

I har ikke set
den gamle dj�vel endnu, har I vel?

Den gamle dj�vel?

Han ryger i helvede,
og han tager alle med sig-

- for at h�vne sig p� b�stet- �

- der arrede
hans sj�l og hans hud for al tid?

- Hvad hedder du?
- Elijah.

Tag dig i agt. Kun �n mand overlever
og kan fort�lle Ahabs historie.

Kun �n mand...

Der har vi eventyrerne.

I kom alts�. Endda tids nok til
at hj�lpe mig med at l�sse om bord.

Men f�rst skal jeg hvile.

Hvad er din kammerats historie?

- Han siger ikke s� meget.
- Kun hvis han skal.

- Hvor l�nge har du v�ret med her?
- Omkring otte �r.

Jeg har tjent godt.
Og brugt det hele.

Jeg har v�ret gift tre gange.
Jeg har efterladt dem alle.

Jeg gik fra dem med et smil.

De �nskede alle, at jeg kom tilbage.

Men det g�r jeg selvf�lgelige ikke.

Har du k�mpet
mod den hvide drage, som Ahab jager?

Den findes skam, kn�s.

Den er hellig for hans folk,
men den bringer d�d med sig.

Sidst de m�dte den, dr�bte den
alle Ahabs m�nd. Da kom jeg til.

Men nej, jeg har aldrig set den.

Og jeg h�ber aldrig, at jeg ser den.

Lad os velsigne metalmonstret.
Det bliver vores hjem i nogen tid.

Kom. Vi kan ikke bare sidde her.
Lad os f� forsyningerne om bord.

Fart�jet Pequod var et sj�ldent,
langt og vejrbidt stykke isenkram.

D�kket var slidt.

Den br�ndte jernbekl�dning
beskyttede mod dragers ild.

Hun var som en kannibal. Hun sn�d sig
fremad i jagten p� fjendes knogler.

Et �delt fart�j,
men ogs� melankolsk p� en m�de.

Alt �delt ber�res af melankoli.

Vi begav os mod forbudt land
og barbariske huler.

Alt dette for dragers vitriol.
Den s�deste olie af alle.

Og alle kendte riger, der br�nder,
synger hendes lovsang.

Starbuck var overstyrmand.
Han var �rlig, loyal og udholdende.

Han holdt ud altid.

Han bar p� en vild ensomhed.

Et tomrum skabt af en ung kones
og deres barns d�d grundet sygdom.

Hans �jne afspejlede de mange farer,
han havde m�dt.

Han vidste, mod ikke er en f�lelse.
Den frygtl�se er v�rre end kujonen.

Andenstyrmanden var Stubb.
Ubekymret og hverken r�d eller brav.

Han tog livsfare med et let smil.

Med sin armbr�st gik han d�den
i m�de, som var han til middag.

Linen var lavet af drageindvolde.

Den kan modst� flammer
og er st�rkere end reb.

Og med den dr�bte vi v�sner.

Flask var en gemen, sm�lig
og uvidende mand.

Han var udtr�kker. Han var tr�net
i at fjerne indvolde fra drager.

Han var desuden vores kok.
Og han var en d�rlig kok.

Og s� var der Rachel.
Altid kaptajnens datter.

Hun var indesluttet, som om
Ahabs greb aldrig ville brydes.

Jeg skal vise dig noget.

Verden k�rer p� vitriol.
Vi fortynder den og s�lger den.

Hvis den kommer i kontakt med luft,
s� eksploderer den.

Men vores overherre og diktator.
Ham havde vi ikke set.

Han sad i sit m�rke kammer med sine
kort og mange rejsehemmeligheder.

Rachel fik dagens kurs hver morgen.

Lys br�ndte ham stadig, s� han kunne
kun komme ud if�rt kappe og maske.

Vi spiste sammen hver aften.

Maden er d�rlig.

Jeg tror, at I s�rede hans f�lelser.

Fort�l en historie, mr. Stubb.

- I har h�rt alle mine fort�llinger.
- Ikke mig.

Jeg husker min f�rste jagt.

- P� en smuk, velskabt kvinde.
- Dem har vi h�rt alt for mange gange.

Fort�l os om drager.

Fort�l om kampen mod Mocca.

Inden jeg blev
en del af Ahabs mandskab-

- var jeg overstyrmand p� et fart�j.

Det hed Mocca.

Jeg var ung. Det var f�r, dragerne
drog ind i skovene og hulerne.

At kaste en harpun mod en drage
er noget andet end efter et billede.

Man st�r der.

Harpunen synes at veje et ton.

Benene ryster i st�vlerne.

Det f�les,
som om lungerne er ved at eksplodere.

Min makker Whitman
var en dygtig mand.

- Kan du huske ham, mr. Starbuck?
- �Ja.

Hans hud blev br�ndt,
da dragen spyede ild.

Mens den grillede ham, blev hans hud
sort og lyser�d for �jnene af mig.

Gamle Whitman faldt ned p� kn�.

Han r�bte efter mig.
"Kast! Kast!" skreg han.

Og med den alm�gtige Guds styrke,
kastede jeg min harpun mod b�stet.

Jeg ramte ham lige d�r.
Jeg fangede ham.

Den udst�d et kvalmende skrig
og slog med vingerne en sidste gang.

Den faldt sammen i en bunke foran os.

Jeg aner ikke, hvor det kom fra-

- men p� trods af smerten
s� Whitman op p� mig og smilte.

For han havde set kastet,
inden han d�de.

Og det er historien om en dragej�ger.

- En sk�l for Whitman.
- En dygtig mand!

Nu vil jeg fort�lle om min f�rste
gang med sk�nheden og de store...

Virkelig store...

Hver nat gik vi sikkert til ro
i fart�jet efter Stubbs historier.

Jeg t�nkte p�,
hvilket eventyr jeg var havnet i.

P� hvilket tomrum
denne tur skulle udfylde?

Skulle mit liv blot v�re at dr�be?

Da h�rte jeg, Ahab vandre
op og ned ad d�kket om natten.

Han s�gte altid dragen,
der hjems�gte ham.

S� kom dagen, hvor Ahab vidste,
at han bragte os i fare.

Vi skal herhen.

Mr. Starbuck, saml bes�tningen.

Rachel, hent drikkelsen.

I morgen ankommer vi
til vores f�rste jagtmark.

Vi bliver alle sammen rige.

Men h�r n�je efter:
Jeg fordobler gevinsten-

- for den f�rste,
der l�gger �jne p� den hvide drage.

Nej! Jeg tredobler hans gevinst.

Hold udkig efter den. V�r klar.

Kaptajn.

Var det ikke den hvide drage,
der br�ndte og leml�stede Dem?

Jo.

Mr. Starbuck, du ved udm�rket,
at det var det b�st.

Jeg vil jage ham over hver en tinde
og igennem helvedes flammer.

Det er vores m�l.
At spore den hvide drage-

- til vi rammer den
og udgyder dens bold.

- Er I klar?
- �Ja.

Kaptajn. De ved udm�rket,
at jeg er klar p� helvedes gab.

Men jeg kom for at jage
og for pengene. Ikke Deres h�vn.

- Hvor meget vitriol er der i h�vn?
- G� ikke imod mig.

Det jeg har vovet, har jeg villet.

Og det jeg vil, gennemf�rer jeg.

Udyret overfaldt Dem
rent instinktivt.

At s�ge h�vn over det er blasfemisk.

Tal ikke til mig om blasfemi.

Om den kr�nkede mig, angreb
jeg solen. Rachel, hent drikkelsen.

Drik og sv�rg troskab. Drik! Sv�rg!

Jag den hvide drage indtil d�den!
Drik, harpunskytter!

Godt arbejde. Det var n�sten tre.

Nu, mr. Starbuck.

Det var Rachel, der ledte os
gennem sneen til dragerne.

Hun kendte instinktivt
til drageterr�n.

Jeg var n�dt til at kontrollere
min frygt.

Frygt, der paralyserer din krop
og bed�ver hjernen.

Jeg pr�vede,
men det var min f�rste drage.

Stubb!

Jeg har den.

Tr�k!

Kast nu! Hvad venter I p�?
Kast jeres harpuner!

V�gn op og kast!

Duk jer!

Kast! Hurtigt!

Fri mig for den her!

Kast, Ishmael!

- Jeg kan ikke.
- Flyt dig.

Vis mig, hvad du kan, dit m�gdyr!

Nu har du jaget alle dyr.

Flyt jer.

Hans pibe blev r�get ud til sidst.

Han elskede livet,
og han grinte af livet.

Han sagde,
at det var svaret p� alt det s�re.

Vi jagede sammen
p� vilde og forladte marker.

Det var et og samme for ham.
Han elskede jagten.

Han spiser garanteret hos dj�vlen.

Vi er nok alle g�ster
ved det bord, Rachel.

Jeg bemander hans armbr�st.

- Kaptajn?
- Kom ind, mr. Starbuck.

- Hvordan har bes�tningen det?
- De s�ger over mr. Stubb.

Det er risikoen
ved vores s�regne foretagende.

- Han levede, som han �nskede.
- Ja, men...

Du kender fint til d�den.

Er din d�de kone og datter vendt
tilbage for at tr�ste dig nogensinde?

Nej, kaptajn.

Det kommer de heller ikke til
at g�re.

S� blok�r for minderne om dem.

Deres gr�d og sidste d�dsrallen.

Jeg har studeret dragers migration
hele mit liv.

Jeg kender til deres skjulte rejse-

- som jeg kender �rerne i min arm.

Og vi er t�t p�.

Vi kan laste fart�jet med vitriol
og n� markedet f�r for�r.

Ikke f�r vi har afsluttet
vores vigtige opgave.

Den er p� vej nordp� mod bjergene
for at bygge rede.

Den bev�ger sig hurtigere
end tidligere.

Den bliver �ldre ligesom mig.

Kom n�rmere, mr. Starbuck.

Jeg vil vise dig,
hvor vi skal m�de den.

Du burde have kastet noget f�r.

Sk�l for mr. Stubb.

Han har ret.
Jeg burde have kastet noget f�r.

Du ramte den i hjertet.
Det ville Stubb gerne huske.

- Kan han ikke lide at drikke?
- Han foretr�kker sin pibe.

Han har ikke fred i sj�len.

- Har I kendt hinanden l�nge?
- Vi har rejst jorden rundt sammen.

Vi har set mange ting.
B�de mystiske og s�re.

Men intet lig det, vi s� i dag.

Og ingen lig dig.

Tilgiv mig.

Jeg har nok f�et for meget.

Hold.

F�r jeg din historie fortalt?

Min mor d�de, da jeg blev f�dt.
Min far blev dr�bt, da jeg var otte.

F�r Starbuck
var min Far Ahabs overstyrmand.

De m�dte den hvide drage i bjergene.

Ahab sagde, at min far kastede f�rst
og ramte b�stet.

Ahab fors�gte at redde ham.

Der hviler en forbandelse
over harpunskytter.

Jeg kondolerer.
Jeg havde ingen anelse.

Ahab tog h�nd om mig og har siden
taget mig med p� alle jagter.

Ishmael, du m� hellere undg�,
Ahab ser, at du beg�rer hans datter.

- Jeg har f�et nok af dig.
- Jeg dr�ber dig.

N�r du ikke kigger, og din barbarven
ikke er her, s� sk�rer jeg i dig.

S� har jeg noget at se frem til.

- Kom. Vi sover udenfor i nat.
- Fint.

Hvis du r�rer ham,
s� sk�rer jeg hovedet af dig.

Det er der, vi finder den.

Jeg vil angribe den.
Jeg vil st�de igennem dens maske.

Den forbander mig.

Og om det er dragelegenden,
eller om det er princippet-

- s� vil jeg kaste mit had p� den.

Her er min f�lgesvend, harpunen-

- som satte sig
i den hvide drages kranium.

Dengang dr�bte jeg den ikke,
men denne gang fejler jeg ikke.

Kaptajn.

- Der er g�et for mange �r...
- Bes�tningen f�lger mig.

- De s�lger deres sj�le for br�ndevin.
- Det gjorde ogs� du, mr. Starbuck.

Det gjorde ogs� du.

N�? Er du med mig eller imod mig?

De skal ikke frygte Starbuck, sir.

Men Ahab b�r tage sig i agt for Ahab.

Sig til Rachel,
at jeg kommer med en ny kurs.

Vi forlod
de gr�, vindbl�ste jagtmarker-

- for at begive os
hen mod dragernes huler.

- Der er nogen, der f�lger efter os.
- Det er derfor, der er nattevagt.

Vitriol er nemmere at stj�le.

- Har du v�ret her f�r?
- Flere gange med Ahab.

Du skal passe p� med Flask.

Hvorfor?

Han var f�rst harpunskytte, men kunne
ikke m�de b�sterne og gemte sig.

Ahab minder ham altid om det.

Ahab afskyr kujoner.
Han kan ikke t�le stanken af frygt.

Han lod Flask blive som udtr�kker-

- og han g�r det
for at v�re t�t p� Rachel.

- Jeg leder ikke efter slagsm�l.
- Nej? Du har fundet et.

Jeg tager i forvejen p� udkig.

Du kommer med mig.

Der findes gletsjerdrager her.
De jager i t�t skov.

- Starbuck siger, at du er poetisk.
- Jeg har vel talt i s�vne.

Kan du recitere noget for mig?

Vi kender ikke hinanden godt nok.
Endnu.

Endnu?

- Hvad med dig?
- Jeg har ingen poesi i min sj�l.

Jo, du har. Men hvor l�nge vil du
lade Ahabs had v�re din drivkraft?

Sikke du beg�r dig blandt kvinder.

Du m� indr�mme,
at der er renhed i Ahabs m�I.

Nej, det beh�ver jeg ikke indr�mme.

- I mine �jne er du en g�de.
- Fordi jeg vil h�vne min fars d�d?

Min far sagde altid,
at der var visdom i sorg.

- Men sorg kan ogs� v�re galskab.
- Din far?

Ja.

Han begik selvmord, da jeg var ti.

Min mor fors�gte at komme videre,
men visse s�r heles aldrig.

Og?

Efter begravelsen boede jeg hos min
storebror, men hans kone afskyr mig.

- S� jeg stak af med pengene.
- For at f� lommer fulde af guld.

Jeg fandt blot tomme dr�mme.
Indtil jeg fandt Queequeg.

Han var karavanens j�ger. Alle var
i live grundet hans evner og mod.

Han blev min l�remester.

Og ven.

Verden er din jagtmark?

- Ja.
- N�, poet. Hvad fandt du p� rejserne?

R�ddenskaben ved gr�dighed,
romdrankere-

- undersl�b, list, svig,
mord, forf�relse.

Al beslutsomhed efter d�den
er ogs� �gte f�r d�den.

Velg�renhed og styrke er
de eneste v�rdifulde investeringer.

Den vise h�ver renterne.

En vild, forbryder, dommer,
bonde, j�ger, ung, gammel.

Det er den samme rente,
de alle h�ver.

Det hele skal h�ves, Rachel.

Begravet i sne
men jeg kunne m�rke dens stikken.

Se. B�stets m�rke.

- Han b�rer sin korsf�stelse.
- Helt s�nderrevet.

I kan alle se det.

Et offer. En skam-

- for den store, hvide drage.

Den og ingen anden
fanger og dr�be sin egen art.

Men hans lemmer r�dner som mine.

Kan du se det, Starbuck?
Pr�cis som jeg viste dig p� kortet.

Hent resten af vitriolen.

Der findes en �rn i visse sj�le, der
dykker ned i m�rket og kommer igen.

De flyver over v�sner,
der er bundet til jorden.

Queequeg og jeg var fanget
i str�mmen af Ahabs h�vnt�rst.

Jeg f�ler, at vi er fanget.

Vi burde bare forlade stedet.

Men Rachel...

I to. Kom herop. Nu.

Mr. Starbuck og jeg vil kortl�gge
den sidste rute til bjerghulerne.

Du har til morgengry, Rachel.

- Hvor mange?
- Nok til at g�re jer verdens rigeste.

J�sses.

- Der er mindst 30.
- Det er muligt.

Vi har kun til i morgen.
S� skal vi videre.

Hvorfor? Er det ikke derfor,
vi er her? Vi kan fylde lastrummet.

Ordren er at dr�be dem alle.

Dr�bte I dem alle, Rachel?

G�r det hurtigt, mr. Flask.

Stop. Jeg sagde stop, mr. Flask.

- Kaptajn, vi har brug for vitriolen.
- D�r.

Der er den!

Sagde jeg det ikke?
Sagde jeg det ikke, mr. Starbuck?

Det gjorde du.

- Kom om bord. Vi m� af sted.
- Hvad med vitriolen?

For sent. Vi m� af sted nu.
Vi m� f�lge den til dens hule.

Queequeg?

Det er et tegn.

Jeg skal snart d�.

- Har alle mistet forstanden?
- Vi har dr�bt uden grund.

Den store drage...

...er kommet for at fort�lle mig...

...at jeg er morder.

Jeg har slagtet uden grund.

Jeg er n�dt til at d�.

- Vi kan ikke bare begive os af sted.
- Selvf�lgelig kan vi det.

- Det er jo vanvid.
- Kaptajn, m�ske skulle vi...

- Du ved, hvad vi skal, mr. Starbuck.
- Det var derfor, vi slagtede dem.

- Det var for at f� vitriolen.
- Tvivler du p� min ordre?

Vi har alts� dr�bt uden grund.

Der er nok vitriol i de drab
til at g�re dig rig resten af livet.

Det er ikke m�let med rejsen. Tror
du, at jeg har overlevet �r efter �r-

- for at arbejde som en tr�l
og ja, slagte-

- s� nogle pengegriske oliek�bere
kan f� mig ned i forhandlinger?

Tror du, at det er mit form�l?
At jeg har sl�bt mine slidte lemmer-

- over disse �demarker,
fra f�r du blev f�dt- �

- for at ynke de d�des hyl?

Jeg har i �revis udsat mig selv
for ydmygelsen-

- at vende tilbage til markedspladsen
for at holde mig i live-

- i bare et �r mere,
til bare en jagt mere-

- s� jeg kunne dr�be den hvide drage.

Jeg vil ikke viges fra mit m�l.

S� vil jeg stoppe dig.

Hvordan? Uden din beskytter?

- Hvor er han taget hen?
- Han er i en slags trance.

Han kommer ikke og redder dig.
Jeg har m�dt hans slags f�r.

De visner indeni, n�r de forr�der
deres oldgamle l�rdom.

Og jeg tolererer ikke mytteri.

L�g ham i l�nker, mr. Starbuck.

L�nk ham til bagenden.

- Mr. Flask, hent l�nkerne.
- Gerne.

- Kaptajn.
- Nej, Rachel.

Vi er kommet s� langt her sammen.

Det her er det b�st,
der dr�bte din far. Den kalder p� os.

Den ved,
at det er vores sk�bne at dr�be den.

F� s� gang i det her fart�j.

Hvorfor forr�dte du mig?
Jeg elskede dig som en s�n.

Tag dig i agt for dig selv,
gamle mand.

Der findes kun �n Gud
og kun �n kaptajn p� dette fart�j!

Du burde have advaret mig.

Men jeg tilgiver dig, Rachel,
som jeg tilgav din far.

Jeg sagde jo, jeg fik ram p� dig.

Fanget og i l�nker
som de b�ster, jeg jagede.

Var det en ond sk�bne? En
forudbestemmelse, der gav mig ulykke?

Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at jeg hadede Ahab.
Jeg hadede den ugudelige, gamle mand.

Du tager vagt to. V�r opm�rksom
p� d�kket. Vi bliver efterfulgt.

Han har ikke bev�get sig siden i g�r.
S�dan trancer kan vare i dagevis.

Ishmael skulle ikke have gjort opr�r.

Han var selv skyld i det.
Ligesom Starbuck.

Ahab lader ham komme ind igen.

Kaptajnen lader ham ikke komme
ind i varmen igen.

Det er bare os nu, Rachel.

- Kan du ikke se det.
- Ishmael kan kaste en harpun.

Ahab f�r brug for ham.

Ishmael, du m� spise.
Ahab vil ikke have dig herude.

Jeg vil ikke have, at du er herude.

V�r s�d bare at snakke med ham.
Kom ind og tal fornuft med ham.

Han dr�bte Starbuck.

- Starbuck ville have dr�bt ham.
- Hvorfor forst�r du det ikke?

Det er dig, der ikke forst�r det.
Det her er Ahabs fart�j.

- Det var selvforsvar.
- Rachel.

Jeg kan godt lide dig.

Hvis det virkelig er sandt, s� kom
ind og tal fornuft med kaptajnen.

Der er ingen fornuft i galskab.

- Tyve!
- Hvad sker der?

De stj�ler vitriolen.

Rachel!

Ishmael kan komme om bord.

Han har gjort bod p� sin skade.

Hent min harpun tilbage.

Ja, sir.

Bliver du, eller forlader du os,
Queequeg?

Det er tid til en beslutning.

Beslutte hvad?

Om jeg vil f�lge dig? En gammel,
arret mand, der jagter sin frygt?

Tal ud og forlad os.

Vi stod p� en slagteplads!

- Hvorfor efterlod du dem bare?
- Dit skinhellige vilddyr.

Du dr�ber mere, end jeg kommer til.

Jeg er en dr�ber, men jeg har kun
dr�bt, n�r det var n�dvendigt.

Du ved ikke bedre.

Og derfor m� jeg g� under.

Jeg har h�net Guderne.

Guder...

Guder!

Bev�ger solen sig af sig selv, eller
er den barn af en velg�rende Gud?

Lyser stjernerne ikke,
medmindre en uset kraft t�nder dem?

Hvordan kan et hjerte sl� uden hj�lp?
Hvordan kan en hjerne t�nke alene?

I alle disse �r har du undret dig,
ligesom jeg har undret mig-

- hvem der gjorde os til j�gere?

Hvor ryger mordere hen, Queequeg?

Hvorhen? Fanden tage dig!

Du drives, og jeg drives,
af vores egen viljes sk�bne.

S�ledes m� vi alle g� under.

Rachel!

Vi m� kaste anker her.

Ishmael. Queequeg.

- Hvorfor standser vi?
- Vi m� forts�tte til fods herfra.

S�nk og afsikr ankerne.
De er frosne.

Derovre.

Jeg vil have dig.
Jeg har brug for dig.

Kan du lide det?

Ingen kan h�re os herinde.

Du m� f�lge med mig
og tage dig af Rachel.

Jeg kan se,
du bryder dig om hende.

Han beh�ver ikke komme med.

Jo.

Vi er t�t p� vores m�l.

Hj�lp mig jage dragen i dens skjul.

Jeg har brug for dig, Ishmael.
Rachel har brug for dig.

Vi f�r aldrig s�dan en chance igen.

Jeg kommer aldrig s� t�t p�
at h�vne hendes far igen.

Du beh�ver ikke beskytte mig,
Ishmael.

Det ved jeg.

Men jeg vil gerne g�re det her.

For din skyld.

S� vi fulgte Ahab og klatrede op
imod den hvide drages skjul.

Mod d�dens huler.

Queequeg fulgte os, om end han f�lte,
han betr�dte hellig jord.

Han gik n�rmere mod det sted,
han mente, han ville d�.

Jeg kender en anden indgang
til hans hule.

Ishmael.

- Jeg kan ikke g� med jer.
- Jeg forst�r.

Jeg bliver her.

Jeg venter p� dig.

Jeg kommer snart tilbage.

F�stn rebet.
Vi ligger i baghold her.

Rachel?

Rachel?

Du har i alle disse �r sagt, dragen
dr�bte min far, n�r det var dig.

Jeg ville tro,
han blot var st�v nu.

Vov ikke at lyve.
Han har din harpun i ryggen.

Han var en kujon,
og han fortjente at d�.

Jeg kan og vil ikke acceptere fejhed.

S� du dr�bte ham, fordi han
ikke ville v�re s� gal som dig.

- Hvor ryger mordere hen, Ahab?
- Han flygtede og ville ikke m�de...

Han er... Han...

Forst�r du ikke, Rachel?
Det er derfor, jeg er kommet tilbage.

Det var mig.

Jeg flygtede.

Han kom!

Og jeg flygtede. Ja.

Jeg kunne ikke...

Jeg flygtede i frygt!
Jeg var en kujon og flygtede!

Jeg kunne ikke...
Jeg skreg i stedet for!

Jeg gemte mig som en kujon.

Jeg har altid...

...angret det. For altid.

Du m� forst�. Jeg har pr�vet
at r�de bod hele mit liv.

Jeg er n�rmere nu end nogensinde.

Ud over den gang jeg havde ham fanget
sammen med din far.

Til helvede med dig.

Dr�ber jeg dig,
tager jeg skylden fra dine skuldre.

Lad os komme af sted.

- I f�r ikke lov at g�.
- Ishmael!

Nej! Queequeg!

Queequeg. Nej. Nej.

Jeg dr�ber dig!

Rachel.

Queequeg reddede mit liv
og fors�dede Guderne.

Rachel blev fri af Ahabs greb
og skyldens og h�vnens malstr�m.

Og som alle l�gnene forudsagde, kunne
kun en mand fort�lle Ahabs historie.