All language subtitles for Music.for.Black.Pigeons.2022

Jeg f�ler mig inspireret.

Hver gang jeg spiller en tone,
t�nker jeg: 'Hvor kom det fra?'

'Det der var ikke planlagt.'

For et par uger siden
spillede jeg p� en klub downtown.

Jeg har aldrig f�r f�et s� mange
henvendelser om at undervise.

Jeg t�nkte: 'Hvad sker der?'

Lige pludselig
vil alle gerne l�re noget.

Det her duer ikke.

�h, alts�, min l�be er sprukken.
Satans ogs�.

Pis!

Det duer ikke.

Jeg kan ikke.

M� jeg lige pr�ve noget?

- Jeg tror, det er okay.
- Med bladet?

Ja. Det kan holde et nummer mere,
men s� skal det nok skiftes.

N�r man spiller s� l�nge...
20 minutter er lang tid for et blad.

Alts�, n�r man spiller konstant
uden pauser.

Normalt, n�r jeg spiller solo,
stopper jeg m�ske i 30 sekunder.

Her er det uafbrudt, s� det er ikke...

Lige d�r.

N�, men jeg m� leve med det.

Og d�r.
Det er okay. Jeg kan godt leve med det.

Det kan jeg ogs�.

- Hvad s�ger du efter?
- Hvad jeg s�ger efter?

I en vis forstand s�ger jeg...

Jeg s�ger efter et hjem.

Jeg s�ger et center.

Den her lyder meget diatonisk,
og hvis du ikke har basnoderne...

Det kan jeg godt se. Jeg har brug
for noget, der bev�ger sig lidt. M�ske.

- Det g�r den her.
- Ja.

Jeg ved ikke,
om jeg faktisk s�ger efter noget -

- men jeg h�ber m�ske p�
at opdage noget.

- Men musikken udvikler sig hele tiden?
- Ja, helt sikkert.

Den udvikler sig eller...
Nogle gange er det m�ske...

Det er en slags...

labyrint eller cirkel,
der starter udefra og g�r indad.

For mig er udvikling noget,
der g�r uden for det line�re.

Det her f�les ogs� som noget andet.
P� den her m�de.

Mit navn er Mark Turner.

Jeg spiller saxofon,
og jeg bor i Brooklyn, New York.

Tryk p� hornet.
Flyt jer, s� vi kan komme igennem.

Jeg ved ikke helt,
hvad der kommer til at ske.

Vi skal indspille
en r�kke af Jakobs numre.

Jeg ville ikke kalde det folkemusik,
men det er enkle rytmer og melodier.

Jeg ved bare, at alt, hvad jeg har lavet
med Jakob f�r, har v�ret...

Jeg synes, han har et s�rligt talent
for at f�...

alle til at f�le sig godt tilpas.

Det er sv�rt at beskrive,
for der er ikke...

s� fandens meget i det.

Men det giver jo plads til,
at man kan improvisere.

Det er Thomas Morgan, Craig Taborn,
Lee Konitz og Jakob, s� det...

Det er nogle af mine yndlingsmennesker
i hele verden.

- Godmorgen.
- Jeg skal spille med Jakob Bro.

- Det er derinde, studie A.
- Tak.

Hej, Bill.

Hej, hvordan g�r det?
Godt at se dig.

Jeg kan virkelig godt lide den her.

Jeg t�nkte,
det ville v�re rart at have en ekstra.

Den er virkelig smuk.

- Hej, min ven. Du ser godt ud.
- I lige m�de.

Flot jakke.

Hej.

- Hej med dig, Bill.
- Hej, Lee.

Hvor har du fundet den flotte sweater?

Jeg kan ikke huske, hvor den er fra.
Det er l�nge siden.

Den var blevet rigtig m�l�dt.
Den har h�ngt i skabet med huller i.

Men s� tog jeg den med hen til en
skr�dder, og han har lappet hullerne.

- I alle de forskellige farver.
- Ja.

Hej, Thomas.

Godt at se dig.

- Hvad hedder du?
- Craig.

- Craig Taborn?
- Ja.

- Vi har vist ikke m�dt hinanden f�r.
- Det tror jeg heller ikke.

Hey.

- Hej, Bill. Godt at se dig.
- I lige m�de.

Alle tiders.

- Hvordan g�r det?
- Fint.

Hvordan skal vi v�re her?

Jeg tror bare, vi f�r lov at spille.
- Cool.

Kan I h�re mig derinde?

- Er det for h�jt eller...?
- Det er perfekt.

S� k�rer vi.

- Skal vi bare g� videre?
- Ja, videre.

Jeg hedder Bill Frisell. Jeg er f�dt
i Baltimore, Maryland, i 1951.

Jeg voksede op i Denver, Colorado.
D�r tilbragte jeg min barndom.

Jeg er musiker. Guitarist.

Det er alt, hvad jeg har lavet. Hele mit
liv har v�ret i musikkens verden, s�...

Hver dag, n�r jeg tager mit instrument,
f�les det, som om jeg starter forfra.

Uanset hvor...

Jeg har spillet i over 50 �r,
men det er stadig...

Allerinderst inde f�les det stadig,
som det gjorde til at begynde med.

Jeg er n�dt til...
Det, der...

Det verden, der ligger foran mig,
er lige s� stor som i begyndelsen.

Det kan v�re sv�rt
at forlige sig med det.

Du kan skrive den f�rdig.

Godt.

Det er godt.

- Hvad vil du kalde den?
- 'Godt'.

Musik er et sted, hvor alle...

Hvor gammel eller ung, man er,
hvilken hudfarve man har, alt det der...

Alt det forsvinder, n�r man spiller.

Lee Konitz er en af de yngste musikere,
jeg har spillet med.

Jakob er en af de �ldste,
jeg har spillet med.

Jakob har en visdom over sig,
som jeg m�rkede med det samme.

Og med Lee kan man sige, at der er...

Han holder barnet i sig meget levende.

S� det har intet med alder at g�re.
Der er bare musikken.

Hej, jeg hedder Lee Konitz -

- og jeg er 89 �r gammel.

Nej, det passer ikke! Jeg er ikke 89.

Jeg er 87 �r gammel.

Jeg er en improvisator,
s� jeg finder bare p� ting.

Okay, to minutters meditation.

Kom ind.

De er klar.

Det begyndte at give mening for mig
her i aften.

Lige pludselig blev det levende
p� en m�de.

Ham der var jo helt ustyrlig.

Boom! Jeg troede,
han pr�vede at ramme mig i hovedet.

Ja. Men han ramte forbi hele tiden.

Jeg ved, du kan spille.
Kan du ogs� skrive?

Se lige der.

- Tak for koncerten.
- Selv tak.

H�ber, du vil nyde albummet.

Vi ses.

Er det et barn, der ligger d�r?

Ligger der et barn i den barnevogn?
Helt alene?

- Er det ikke lidt m�rkeligt?
- Nej.

- Faderen er inde at k�be cd'er.
- Kors!

- Han sover. Det er helt normalt her.
- Aha.

Heldige barn.
Du er et heldigt barn!

- Han snorker endda.
- G�r han? Det m� jeg h�re.

Hold da k�ft.
Han snorker helt fredeligt.

Hav et godt liv. Et langt liv.

Mit navn er Thomas Morgan.

Jeg kommer fra Californien,
og jeg er musiker.

Jeg spiller kontrabas.

N�r jeg er p� farten, �ver jeg ikke -

- for jeg har ikke nogen bas med.

Men jeg �ver faktisk heller ikke,
n�r jeg er hjemme i New York.

Sommetider, n�r jeg har �vet,
har jeg f�lt...

at jeg begyndte at udvikle
nogle vaner, som jeg ikke br�d mig om.

Nogle ting bliver automatiske.

Mine fingre g�r bare det,
jeg har �vet p�.

S� det pr�ver jeg at undg�.

N�r jeg ser dig spille -

- f�r jeg det indtryk,
at du er helt opslugt af at spille.

Ligesom det der udtryk med
'at man g�r helt ind i musikken'.

Hvad f�ler du, n�r du spiller?

N�r jeg spiller...

Skal jeg sige det igen?

Hvis det g�r for t�t p�...

Det er bare interessant at h�re,
hvordan du oplever processen -

- i en kontekst som den her.

Hvordan er det at spille i en gruppe,
der inspirerer dig?

Det er inspirerende for publikum
at se ind i processen.

Men det udl�ser ogs� en...

Jeg vil gerne vide,
hvordan det opleves indefra.

- Forst�r du?
- Ja.

Jeg ved ikke,
om du kan finde ord til at beskrive det?

Jeg er ikke sikker.

Vi kan ogs� springe det over
og g� videre til et andet emne.

Jeg synes, at det at spille musik
er s� mange forskellige ting.

Det er som en meditation -

- som man kan g� helt ind i.

Men p� samme tid -

- kan man v�re meget fokuseret
p� noget specifikt.

Det kan ogs� fungere som probleml�sning.
Man kan...

Sommetider f�ler man, at der er
en eller anden ubalance, og s�...

S� pr�ver man at se,
hvad man kan �ndre -

- for at genoprette balancen i musikken.

Og det resulterer forh�bentlig i...

i en situation, hvor...

hvor man ikke pr�ver
at g�re noget som helst.

Det sker bare af sig selv.

- Hvad?
- Magi.

Ja, okay.

Hej, Paul. Hvordan g�r det?

Hold da op. Hvordan er du kommet?

Med limousine.

Jakob Bro, mand!

Vi har kendt hinanden l�nge.

Det er godt at se dig igen.
Jeg har savnet dig.

Okay, s� den er langsom.

- Ja, det er vist kun ballader i dag.
- Godt, jeg tog viskere med.

- Du kan bruge det, du vil.
- Jeg ved det.

- Den her...
- Hej, Lee.

- Hvordan kom du herhen?
- Jeg gik.

- Jeg hedder Jakob.
- Nej, jeg tog en taxa.

- Jeg k�rer sgu da ikke i metro.
- Hvad s� med bussen?

Jeg k�rer sgu da heller ikke i bus. For
folk snakker i mobil, og det hader jeg.

- Snakker de i mobil p� bussen?
- Ja.

- Jeg skal nok betale for taxaen.
- P�nt af dig. Jeg har en kvittering.

- Du betalte ikke min taxa.
- Jeg skal nok betale din billet.

N�r du n�r min alder,
f�r du gratis taxa.

- Mange tak. Jeg h�ber, jeg n�r det.
- Du ser godt ud.

Af en gammel stodder at v�re!

Ved du, hvor meget jeg gav
for den her saxofon? 150 dollars.

Ja. Jeg k�bte den i '45 eller
deromkring. Min allerf�rste saxofon.

- Den der? Helt �rligt...
- Jeg sv�rger.

- Hvor meget gav du for den?
- Omkring 150 dollars.

Det var mange penge
for mine for�ldre dengang.

- Og s� har du den stadig. Vildt!
- Jeg tror, den overlever mig.

Wow, det er l�kkert.

- Jeg ville ikke �ndre noget.
- Det er super. Jeg kan godt lide den.

- Det kan jeg ikke.
- Kan du ikke?

Jeg har en id�. Bare sig,
hvis jeg skal skride ad helvede til...

- Skrid ad helvede til.
- Jeg vil gerne pr�ve langsommere.

- Jeg syntes, vi steg i tempo.
- Jeg kunne godt lide den.

Men lad os bare g�re det igen.
I langsommere tempo.

Vi kan godt tage en til.

Hej, gutter.

- Hvordan har du det?
- Rigtig godt.

- Hej med dig.
- Goddag.

- Hvor m� jeg stille det her?
- Hvor som helst. Skal du bruge den her?

Nej.

I dag er det pr�cis ti �r siden,
Paul d�de. Er det ikke underligt?

Er det rigtigt? Pr�cis i dag?

Der kan man bare se.

N�r vi spiller, kanaliserer vi...

de mennesker,
som inspirerer os til at v�re os selv.

S� for mig er Paul altid til stede.

N�r jeg tager saxofonen frem, pr�ver jeg
at p�kalde �nderne i musikken -

- og f�le mig fri indeni.

Jeg vil ikke bare spille...

oven p� det, de andre spiller.

Jeg vil spille i det rum, der opst�r.

Det er noget andet, man l�rer,
n�r man spiller med de store.

Man spiller ikke kun med dem.
Man spiller i den tid, de har levet i.

N�r man spillede med Hank Jones,
kunne man m�rke Lester Young.

Man kunne m�rke Coleman Hawkins.
Og Milt Jackson.

Og Ella Fitzgerald.

Ray Brown, Art Blakey og Miles Davis.

N�r man spiller inden for det milj�...

s� spiller man -

- inde i det fantastiske
retrospektive rum, der opst�r.

Det har jeg virkelig l�rt meget af,
og det er med til at holde en ung -

- og inspirere en for altid.

Har I noget suppe?
Noget frisk suppe?

- Linse.
- Linse?

En lille linsesuppe, tak.

TIL STANKO

F�rste gang, jeg spillede med ham,
sagde han til mig...

Da jeg landede i Polen,
sad han i en limousine.

Jeg satte mig om p� bags�det,
og der sad han i det smukkeste t�j -

- et jakkes�t lavet af hesteskind.

Jeg var lidt nerv�s for koncerten.
Jeg spurgte ham, hvordan han fandt mig.

Han sagde,
at Manfred havde anbefalet mig.

Jeg var meget taknemlig.
Og s� tilf�jede Tomasz:

'Det handler altid om anbefalinger.
Hvad skulle jeg ellers g�re?'

'Holde pr�ver?'
Og s� grinede han.

Som om pr�ver var noget af det mest
sindssyge, han kunne forestille sig.

Men det var virkelig et eventyr
for mig ogs�.

Hver gang, han bl�ste i trompeten,
ogs� bare til lydpr�ver...

Der var simpelthen
s� meget sj�l i hans klang.

Kan vi lige stoppe?

Kan guitaren komme ind lidt senere -

- s� vi kan h�re det sidste af
trommerne? Det var oprindelig l�ngere.

Ja, helt sikkert.

Oprindelig var der et startsted. Lad den
v�re lige s� lang som i begyndelsen.

En pause fort�ller...

hvor man vil hen.

Og ogs�, hvor man kommer fra.
Og...

Og en pause er en meget subjektiv ting -

- som man ikke kan forklare.

Man spiller en pause.

'To Stanko', andet take.
Vi k�rer.

Tomasz.

Jeg tror, Tomasz ville have
kunnet lide den. Det h�ber jeg.

Det er en smuk hyldest.

Dem, man har spillet med,
bliver en del af en selv.

Man b�rer deres lyd med sig.

Du har n�et et niveau af sammenspil -

- som n�rmer sig kammermusik.

Og det er...

Sammenspillet med Jorge og Arve,
det er vidunderligt.

Det har... n�rmest en...

en �ndelig f�lelse over sig,
et �ndeligt flow, og...

musikken bruger...

Nej, jeg taber tr�den.

Jeg kan ikke beskrive det.
Der er for mange f�lelser.

Jeg har ogs� arbejdet med Tomasz
i mange �r.

Og det var altid en k�mpe oplevelse -

- n�r vi var i studiet.

Og... der er s� mange minder.

Jeg hedder Manfred Eicher,
og jeg er producer.

Og det har jeg arbejdet med i...

over 50 �r.

N�r jeg spiller...

pr�ver jeg at opfange elementerne
omkring mig.

For eksempel rummet.

Og for eksempel publikum.

Og ogs� naturen.

Og jeg pr�ver at �bne...

mit hjerte og mine f�lelser
over for det.

N�r jeg taler om naturen -

- s� vil de fleste mennesker
helt generelt -

- nok se skoven for sig.

Og sommetider m�ske en jungle.

Men det er ikke det, jeg mener.
For mig er naturen langt mere abstrakt.

Jeg ser den i et st�rre perspektiv.

I form af en universel bevidsthed.

Er det en time nonstop?

Ja, 50 minutter til en time.

M�ske kan jeg...

Ja, tag et ur med p� scenen.

Men det...

er okay med en pause.

- 'Pause'?
- Pause.

Vi holder begge to pause. Stille!

Jeg tager sort p� heroppe
og s� gr�nt fra taljen og ned.

- Midori betyder gr�n.
- Ah, ja. Det gl�der jeg mig til.

M�ske er arrang�ren her,
hvis du bliver sulten eller noget.

- Hvis du har brug for noget at spise.
- Nej tak.

- Ikke f�r koncerten?
- Jeg spiser ikke f�r en koncert.

S� kan jeg ikke bev�ge mig.

Jeg har mistet det meste af min familie.

Min mor er den eneste, der er tilbage.
Men jeg tror p�...

Jeg tror p� et liv efter d�den.

S� jeg tror ikke,
d�den er enden p� livet.

Den betyder bare, at vi ikke kan se
menneskene i denne verden.

Men deres sj�l er altid sammen med mig.

Fordi vi ikke bliver adskilt,
er d�den ikke et farvel.

Mit navn er Midori Takada.

Jeg arbejder som freelancer.

Jeg bor i Tokyo.

- Godt. Videre til n�ste sp�rgsm�l.
- Freelancer!

Jeg sagde freelancer.

Fordi jeg var bekymret
for skattev�senet.

Sp�rg Deborah, om mit navn kan komme
over Joey Barons. Han er her ikke mere.

Det bliver �ndret. Mark er der
heller ikke, s� det bliver �ndret.

Eller ogs� s�tter de...
Det skal nok blive ordnet.

Jeg kan heller ikke se dit navn. N� jo,
Bro. Men Mark Turner st�r der ikke.

- De ligger p� disken.
- De skal nok ordne det.

Det v�rste ved at blive �ldre, du ved...
Man siger jo:

'Man er ikke �ldre, end man f�ler sig.'

De har gjort det, de g�r det,
eller de vil g�re det.

- C'est la vie.
- Ja.

Lige nu har jeg det bare godt.
Alt er godt!

Mit navn er Andrew Cyrille.
Det meste af tiden spiller jeg trommer.

Men jeg underviser ogs�. Og skriver.

Og jeg bor i Montclair, New Jersey.

Jeg er musiker, fordi jeg elsker musik.

Og de mennesker,
jeg er sammen med og spiller med -

- vi elsker alle sammen musik. Det er
derfor, vi spiller. Musik forener folk.

Musik repr�senterer alt det, der er
i livet. Det er en hyldest til livet.

Forst�r du...

Hvorfor har mennesker...
Hvorfor har vi brug for musik?

Jeg kender ikke en eneste kultur,
der ikke har en form for musik.

Det er en m�de,
vi kan kommunikere p� uden at bruge ord.

For lyd...

Lyd er baseret p� vibrationer.
Og det er jo det, vi er skabt af.

S� n�r vi har de her lyde,
som bev�ger sig gennem luften -

- bliver opfanget af vores trommehinder
og p�virker vores kroppe...

Det er det, musikken handler om.

Stof og energi.

- Mr. Cyrille?
- Ja. Det er l�nge siden.

- Hej, du!
- Spiller du p� Smalls?

Ja, sammen med min guitarist her.

Han er en badass p� guitar.
Det er Andrew Cyrille.

Hyggeligt at m�de dig.
Lad os spille en dag.

Ja, hvorfor ikke?
Pas p� dig selv. Vi ses.

Jeg elsker dig!

Jeg troede, jeg havde min sopransax, men
jeg m� have efterladt den i Tyskland.

Jeg har tre altsaxer her,
men ikke noget altmundstykke.

Jeg ved det ikke. Jeg har ikke...

Jeg har ikke en bladholder,
der er stor nok til den her.

Det er underligt.

- Okay, vi har lidt af et...
- Ja?

Adresseproblem lige nu.

Jeg skal til en ber�mt musikforretning.

Men jeg kan ikke beskrive,
pr�cis hvor den ligger.

- Okay, hvad hedder den?
- Jeg kender ikke navnet.

Det er en meget ber�mt musikforretning,
men jeg kender ikke navnet.

Musikforretning?
Ved du, hvilket omr�de det er?

Det kan jeg ikke fort�lle dig.
Jeg kender ikke navnene.

Det her er r�virriterende.

Jeg vil ikke sidde her hele dagen
og g�tte p�, hvor vi skal hen.

S� lad os betale og komme ud herfra.

- Er det Rogue Music?
- Nej.

- Er det Juilliard Store?
- Nej.

- Det er i n�rheden.
- Nej. Det er downtown.

Hvis vi k�rer derind,
kommer du m�ske i tanke om navnet?

Nej, jeg skal fandeme bare ud.
Hvor meget skal du have?

- 5,30.
- 5,30.

Okay, du m� hilse hende.

Hvis du kommer til byen, s�...
Ja, det er godt.

Det er virkelig rart at h�re fra dig.

Varme hilsner til jer begge to
og jeres lille ny.

Ja, det er godt.
Pas p� dig selv. Hej, hej.

Det er en fyr,
jeg har indspillet nogle ting med.

Han ringede fra K�benhavn.

Hans navn er Jakob Bro.
Jeg har v�ret i studiet med ham.

Hans efternavn staves B-R-O.

Okay. Her er der noget.

Okay?

Lee syntes, det hele var lidt underligt.

Han kunne godt lide det, men han var
ogs� s�dan: 'Hvad er det her?'

Paul var vild med det.
Han st�ttede mig meget.

Lee ringede til mig en m�neds tid
efter indspilningen og sagde:

'Jeg kan godt lide musikken
men jeg forst�r den ikke rigtig.'

Han ringede igen en m�ned efter:
'Nu ved jeg det.'

'Da jeg sad i k�kkenet lige f�r, landede
der en sort due uden for vinduet.'

'Jeg havde sat albummet p�,
og duen blev bare siddende.'

'Da musikken stoppede,
fl�j den v�k igen.'

'S� det m� v�re musik for sorte duer.'
Og s� grinede han og lagde p�.

Hold da k�ft...

- Tak. Det var virkelig godt.
- Tak.

- Vil du tage en mere?
- Eller ti mere!

- Fantastisk. Det l�d helt utroligt.
- Var det okay med den her i?

Den sidste version var den bedste, Lee.

Du spillede r�ven ud af bukserne.

- Jeg har ikke h�rt det med d�mper f�r.
- Det tager kanten af overtonerne.

Efter lidt tid
kan det ellers v�re h�rdt for �rene.

S� det er et sk�nt liv.

Jeg har mere eller mindre kunnet g�re,
hvad jeg havde lyst til.

Jeg er meget taknemlig
for mine venner og...

muligheden for at spille og h�re,
at folk kan lide det.

Jeg har endnu ikke regnet ud,
hvordan man tjener mange penge -

- men det l�rer jeg m�ske,
n�r jeg n�r de 100.

Kender du det ber�mte citat
af Eubie Blake?

Eubie Blake var en sort pianist,
som blev 100. Han sagde:

'Hvis jeg havde vidst, jeg ville leve s�
l�nge, havde jeg passet p� mig selv.'

Tekster: Kirsten Mollerup
Oneliner