All language subtitles for Jeg.er.Dina.2002.da@25

JEG ER DINA

Jeg er Dina.
Dette er min historie.

Dina?
Hvad laver du?

En, to, tre, -

- fire, fem, seks, syv, -

- otte, ni...

- Det er langt væk.
- Ja.

Skal vi gå i seng igen?

Jeg er bange.
Jeg vil sove hos dig og far.

Du er da ikke bange
for noget som helst.

Dina!

Dina!

- Mor!
- Dina?

Pas på.

Det var Dina, der gjorde det.

Far... Far...

Nej!

Er du sulten?

- Dina!
- Tomas. Kom ned deroppefra.

Fader vor, du som er i himmelen.

Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.

Ske din vilje som i himmelen
således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, -

- som også vi forlader
vore skyldnere.

Og led os ikke i fristelse, -

- men fri os fra det onde.
Amen.

Fader vor, du som er i himmelen.

Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.

Ske din vilje som i himmelen
således også på jorden.

Giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld.

Jacob... Min ven i nøden.

- En tur til Bergen vil gøre dig godt.
- Ja.

Far så mig ikke, -

- fordi mor var borte.

Gud var også borte.

Jeg er Dina.

Jeg var ingen.

Vi legede en leg sammen,
mor og jeg.

På klippen.

Det var en simpel leg.

Jeg drejede rundt
og talte så mine skridt, -

- mens jeg gik
i en tilfældig retning.

Hvis jeg gik ud over klippen

skulle hun komme og gribe mig.

Men det gjorde hun aldrig.
Jeg kunne kun tælle til tyve.

Dina!

Dina!

Er De sikker på,
at De vil have hende herind?

Ja. Gå bare.
...Halløj.

Kom her.

Kom herhen. Den er til dig.

Kom og tag den.

Ja.
Kom nærmere.

Kom nærmere og tag den.
Tag den.

Ja, ja... Tag den.

Nu må du tage dig sammen.
Du må tænke på Dina.

Hun har brug for undervisning.

- Hun er som et vildt dyr.
- Det ved jeg.

Jeg ved, hvordan hun er.

Men ser du...

Når hun står foran mig, -

- er det eneste, jeg kan høre,
Hjertruds skrig.

Jeg forbander mig selv.

Hun har brug for hjælp.

Hun har brug for hjælp.

Goddag.

Jeg hedder Lorch.

Und ich Bin Ludwig...

Du...

Du må være Dina.

Jeg håber ikke, du har noget imod,
at jeg... øver mig lidt.

Nej, mere! Mere!
Spil mere.

Mere! Mere!

Ja.

Det er... frøken Dina.
Hun...

Lorch var et under.

Han åbnede for musikken
og lod den strømme gennem huset-

- som en iskold bjergstrøm.

Vandet var ikke farligt,
når han spillede.

Jeg var sikker på,
at mor havde sendt ham, -

- fordi hun ikke selv
kunne være hos mig.

Og Lorch løftede mig op
og hen over bjergene.

Jeg kunne aldrig falde ned igen.

Nu er tiden vist inde
til at læse lidt.

- Nej.
- Jo.

Her i huset kommer man
til måltiderne til tiden, Dina.

- Og giv hende noget på fødderne.
- Ja, herre.

Nå...
Hvordan går det med læsningen?

Læsningen?

- Tjo...
- "Tjo..."

Så læs noget.

I begyndelsen...

...skabte Gud...

...himmelen...

...og...

...jorden.

Hvad er det?
Hvad lærer De hende, menneske?

Følg hende op på hendes værelse!

Vi har gjort store fremskridt
med matematikken.

Piger har ikke brug for
at kunne jonglere med tal.

Fru Hjertrud... Dinas mor.

Jeg kan forstå, at hun døde
under tragiske omstændigheder.

- Ja. Det er ikke noget, vi taler om.
- Nej.

Men... Jeg kunne måske komme til
at forstå barnet bedre, -

- hvis jeg vidste,
hvad hun gik og tænkte på.

Det var hende, der gjorde det.

- Hvabehar?
- Hun var skyld i ulykken.

Det var Dinas skyld, at min hustru
fik den kogende lud over sig.

Selv om det formodentlig ikke
var med vilje.

Nej-

Ganske bestemt ikke.

Nej, hun vil ikke se mig.

Selvfølgelig vil hun det.

- Din mor elsker dig.
- Ikke mere.

Kom nu her.

Tag mig i hånden.
Kom, Dina.

Din mor er i himmelen.
Hun...

Hun er lykkelig. For nu...

Nu er hun fri.

Fri for denne verdens
sorger og bekymringer.

Og det er hun glad for.

- Er hun?
- Ja.

Det var altså noget godt,
der skete med min mor?

Tja...

Deroppe er der ingen bekymringer
og ingen uartige piger.

Ingen andre kunne sende mor derop.

Jeg gav mor hendes frihed.

Skal vi fortsætte?

Lad mig være.
Jeg vil være sammen med min mor.

Mor... mor...

Min mor var ikke væk.

Min mor var i himmelen.

Lorch sagde det selv.
Min mor var lykkelig.

Fri for denne verdens
sorger og bekymringer.

Den dag fandt jeg en knap,
der var tabt fra hendes kjole.

Og da jeg samlede den op...

...skete det.

Jeg har din knap, mor, -

- så nu kan du aldrig
forlade mig igen.

Du er blevet gråhåret,
Jacob Grønelv.

Dina!

Er der noget galt i at være gråhåret?
Det er gamle mænd.

Din mands hår er også gråt.

Nå, men...

Mine damer og herrer,
værsgo at gå til bords.

- Spiser Dina ikke sammen med os?
- Nej.

- Hun spiser i køkkenet.
- Det foretrækker hun.

Det lød som torden,
når Tomas og jeg red sammen.

- Edward...
- Ja?

- Vi må tale sammen.
- Ja.

Det er...

Tomas så mig.
Det gjorde Jacob også.

Godaften, Dina.
Er du på vej i seng?

Ja, hvor skulle jeg ellers gå hen?

Edward...

Hvordan skal jeg sige det?

Jeg vil have hende.

- Hvem?
- Dina.

- Min datter?
- Jeg må ganske enkelt have hende.

Det er første gang, efter
at jeg mistede min kone, at jeg...

Forstår du det, Edward?
Jeg ønsker at gifte mig med hende.

Hør nu...

- Er du nu helt sikker?
- Ja.

- Jeg taler med hende.
- I dag? Lover du det?

- Det lover jeg.
- Nej, nu.

Jeg gør det nu.

Tak. Tak skal du have.

Anders! Lad os komme af sted!

Goddag, frøken Dina.
Jeg hedder Anders.

Jeg kommer fra Reinsnæs.
Det er Ruben.

En gave fra min stedfar,
Jacob Grønelv.

Jacob ejer egnens største
handelssted. Han er rig.

- Han kan tørre røv med sine penge.
- Dina!

- Du finder aldrig en anden som ham.
- Jacob er en gammel knark.

- Du gifter dig med ham!
- Aldrig!

Du skal aldrig slå mig igen!

De har jo været hos os
ganske længe, Lorch.

- Ti år.
- Så længe? Det må jeg nok sige.

Nu må jeg desværre bede Dem rejse.

- Rejse?
- Farvel, Lorch.

Båden sejler i morgen tidlig.

Lorch?

Du rejser da vel ikke?

- Svar mig.
- Lad nu være, Dina.

Jeg kan ikke blive her for evigt.

Jeg kan ikke lære dig mere.

Nu må du også lære
at leve med et savn.

Du må ikke...

Du må ikke forlade mig.

Halløj!

Jeg forstår.

Lorch var rejst,
og tilbage var kun...

...stilhed.

Så kom den.

Den store dag.

Her sad jeg.

Dina, som dræbte dem, hun elskede.

Ville de hylde mig,
hvis de vidste det?

Jeg er Dina.

Jacobs hustru.

Men han ved ikke, hvem jeg er.

- Mor!
- Min kære pige...

Velkommen til Reinsnæs.

Oline.
Kom og hils på din nye frue.

Denne kvinde styrer køkkenet
her på Reinsnæs.

Og det er min anden stedsøn.
...Kom her.

Dina, hils på Niels.

Det er vel tilladt gommens søn
at kysse bruden.

Pas nu på, unge mand.
Pas på.

Nu skal jeg vise dig huset.

Åh Åh, Dina.

Hvis du vidste, hvor længe jeg
har drømt om dette øjeblik.

Åh, Dina...

Åh, Dina...

Åh, Dina...

Hold op!

Slip mig!

Kom ned, Dina.
Jeg bønfalder dig, Dina.

Kan du så komme herned!
Vil du ødelægge hele brylluppet?

- Dit møgdyr!
- Ja, ja. Jeg ved det.

- Du er jo som en hingst!
- Det sker ikke igen. Det lover jeg.

- Vil du have, at jeg skal tro det?
- Jeg sværger.

Det kræver vidner.

Jeg, -

- Jacob Grønelv, -

- sværger -

- ved den almægtige Gud, -

- at jeg aldrig mere vil opføre mig -

- som en hingst.

Hvad er der galt?

Jeg ved det ikke.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Skal du ikke tage tøjet af?

Den ligner ikke
en tyre- eller en hestepik.

Hvorfor græder du?

- Godmorgen, mor.
- Godmorgen, min dreng.

- Godeftermiddag, mener du.
- Hvad?

Hvad er klokken?

- Hvad er der?
- Nå, men...

Man kan jo ikke sidde her hele dagen.
Der er nok at tage sig til.

Er der det?

Dina...

Vi må tale om,
hvordan vi deler pligterne i huset.

Det ved jeg ikke noget om.

Så er det på tide
at lære lidt om husholdning.

Anders, kommer du?
Kommer du?

Dina spiller musik... mor.

Bon Vi taler ikke mere
om husholdningen.

Og så bliver det din opgave
at spille for husets gæster.

Passer det fruen på Reinsnæs?

Åh gud...

Ikke igen.

Du er alt for dyr.

- Så må du handle et andet sted.
- Der er ikke andre steder.

- Det ved du udmærket godt.
- Ja.

- Ja?
- Min kvittering?

Skal du også have kvittering?

Du vil vel gerne kunne
handle her fremover, ikke?

Dina... Jeg hørte dig ikke banke på.

Jeg hører, at I tager til Bergen
med "Prins Gustav" i morgen.

- Har du set Tomas?
- Hvem er Tomas?

- Så skal din staldknægt måske hjem?
- Tomas bliver på Reinsnæs.

Er du nu også helt sikker på det?

Er du nu også helt sikker på,
at du kommer til Amerika?

Amerika? Hvad mente hun med det?

Jeg er så glad for,
at Tomas bliver på Reinsnæs.

Er Jacob jaloux?

Grønelv, Grønelv,
du flår skindet af os.

Nu skal du høre, Jacob.

Jeg har gennemgået din liste.
Alt lige fra reb til sukker.

Hvis du går ind på
at levere multebær til mig, -

- og kun til mig fra nu af, -

- til 12 skilling pundet,
så pokker tage mig, -

- om du ikke kan få hele molevitten
for 2000 daler.

Det lyder meget rimeligt.

Men det er kun, fordi det er dig.

- En cigar?
- Lad være.

- Hvabehar?
- Prisen for multebær er alt for lav.

Vi forsøger at gøre forretninger her.

Den foreslåede pris
er markedsprisen lige nu.

Men til vinter stiger den
til næsten det dobbelte. Ikke sandt?

Antyder De, at jeg er ude på at snyde
en god, gammel handelspartner?

Nej, De er bare en mere dreven
forretningsmand end min mand.

Frue Jeg synes faktisk,
De skulle gå Deres vej.

Min hustru bliver her.

Og jeg kunne godt
tænke mig en cigar.

- Hvad foregår der?
- En anarkist skal klynges op i dag.

Jeg vil se det.

Kusk! Vend om.

Se på mig.

Se på mig.

Lad denne verdens
sorger og bekymringer forlade dig.

Se på mig.

Giv slip.

Dina

Dina. Dina.

Jeg tror, din far vil tale med dig.

Har du tænkt dig at spille
hele natten? Hele natten, Dina?

Det kan ikke blive ved på den måde.

Være oppe hele natten og spille

og drikke og...

Kan vi ikke få bare
en enkelt fredelig nattesøvn?

Forstår du, jeg...

Jeg er træt.

Jacob?

Jacob?

Jacob var ikke stærk længere.

Han var bange og ville ikke lege med.

Han var ved at få øjnene op for,
hvem jeg var.

Nu!

Ved du, hvor Jacob er?

Er han ikke på Reinsnæs?

Når han går sin vej...
Du ved, hvor han går hen, ikke?

Uanset hvad du hører,
skal du fortælle mig det.

Ikke?

Nu!

Jacob forsvandt i dagevis,
uden at jeg vidste, hvor han var.

En gammel hest,
der ikke ville rides...

...som luskede i skjul.

Har du set Jacob?

Jeg har nemlig brug for ham.

Jeg har brug for ham.

Du er en flot mand, Jacob.
Er du klar over det?

Jeg er en gammel mand, Anna.

En gammel mand.

Fred og ro...

Fuldkommen fred og ro.

Hvad er det?

En utæthed? En utæthed?

Han faldt ned fra taget.
Det var utæt.

Åh, Dina...

Det er alvorligt, det her.
Et åbent brud.

Undskyld, Dina.
Jeg er forfærdelig ked af det.

Giv mig noget rom,
din dumme kælling!

Hold op med at vræle! Møgkælling!

Jacob var kommet hjem. Men ikke
på den måde, jeg havde ønsket.

Jeg dør, din dumme kælling.
Jeg er ved at dø.

Han tryglede om tilgivelse, -

- men fik ikke andet
end et råddent ben.

Dunsten bredte sig
som et ondt rygte.

Jeg kan ikke lugte noget.

Det er koldbrand.

- Hvorfor give mig mad, mor?
- For at hjælpe dig, min skat.

- Jeg er ved at dø.
- Det må du ikke sige.

- Åh, Gud...
- Jeg dør, mor.

Det skal nok gå, min skat.

Vi kører dig til lægen, så du kan få
ordentlig hjælp og blive rask igen.

Mor...
Det nytter ikke.

Jeg bliver aldrig rask igen.

De skærer bidder af mig,
indtil der ikke er mere tilbage.

Det må du ikke sige.

De skærer bidder af mig.

Dina Tag Tomas med.

Tomas!

Se på mig-

Se på mig, Jacob.

Lad denne verdens
sorger og bekymringer -

- forlade dig.

...rev den sig løs.

Stejlede den?

Hvad skete der, Dina?

Det er ordensmagten,
du har med at gøre.

Kørte du for stærkt?
Hvad fik slæden til at rive sig løs?

Var det hesten?

Stejlede den?
Kørte du for stærkt?

Kørte du for stærkt?

Lad nu være, fru Dina!

Få hende dog
til at holde op med det skrigeri!

Vi venter på dig, Dina.

Dina?

Fru Karen sagde,
at jeg skulle blive i huset, -

- hvis du nu skulle
få brug for hjælp.

Han var ikke min far,
og hun er så afgjort ikke min mor.

Så du kan nok se, Anders, at hvis
vi ikke finder det testamente, -

- så tilfalder det hele
uden videre Dina, og vi får intet.

Vi får intet, intet, intet!

Ti stille.

Tænk nu, hvis nogen ønskede,
Jacob skulle styrte ud over klippen.

Og denne stakkels "nogen" -

- nu har mistet stemmens brug
af sorg.

Hold så op med det sludder.

JACOB GRØN ELVS
TESTAMENTE

Niels burde kende sin plads.

En indskrænket mand
skal man ikke sætte til at bestemme.

Jeg er Dina.

Jeg vil tage vare på Reinsnæs...

...altid.

Kom.

Skal jeg ikke tage med dig?

- Har det ikke undret dig?
- Hvad?

- Vi er i maj nu.
- Ja.

Det vil sige, at...

...Jacob skulle have gjort det,
da han lå for døden.

- Hvordan kan hun bære hans barn?
- Gud fri mig vel...

Hvad er der?

Åh, Dina...

Det er en dreng

Det er en dreng.

Hvad gør vi,
hvis ammen ikke kommer?

Vær sød at prøve igen.
Han er sulten.

Hun er kommet.

Du har mistet dit barn, ikke?

- Hvem var faderen?
- Han var ikke herfra.

Er det sandt,
at han havde kone og børn?

- Hvem siger det?
- Folk.

Det spiller ingen rolle,
hvem faderen var. Barnet er dødt.

Du har ret. Det spiller ingen rolle.

Jeg tænkte på om...

Drengen?

Er han min?

Halløj, lille ven.
Halløj, lille ven.

Halløj, min lillebitte ven.

- Han skal selvfølgelig hedde Jacob.
- Nej. Han skal hedde Benjamin.

Benjamin?

Vi har aldrig haft nogen i familien,
der hed Benjamin.

Uanset hvad du siger,
bliver det, som jeg har bestemt.

- Det er en smuk halskæde, Dagny.
- Tak.

- Det var min mors.
- Ja.

- Men nu er det Dagnys.
- Den tilhører min mor.

Nej, det er ikke til at bære.
Jeg er ikke nogen tyv.

Tag den!
Tag den dog, for guds skyld.

Dagny...

Dagny, min kære.

Fanden ta' dig.

Er du sulten?

Benjamin voksede op.

Stine og Tomas tog sig af ham.

- Er det godt nok, Tomas?
- Længere strøg, Benjamin.

Benjamin var heldig.

Han var ikke alene.

Lorch?

Lorch?

Lorch er død.

Han har sendt dig sin cello.
Og...

...et brev.

"Kære Dina.
Når du læser dette brev, er jeg død."

- Hvordan går det med dig, Uma?
- "Behandler livet dig godt?"

- Behandler livet dig godt?
- "Og har du fundet kærligheden.”

"Lov mig, at du gør det."

"At du favner livet...

...og ikke døden."

"Og finder en mand, som kan hjælpe
dig med at leve i en verden, -

- hvor der ikke er spøgelser."

"Sørg for ikke at blive ensom,
som jeg har været det."

"Jeg har nemlig kun en ven."

"Døden."

"Han ligger her ved siden af mig
i sengen. Tro til det sidste. "

"Og hans kolde ånde
får mine øjne til at løbe i vand."

"Dina...

...spil for mig."

"Lorch."

Lad mig prøve.

Det brænder!

Hent flere spande!

Hent mere vand!

Dagen brændte.

Og dagen ville
aldrig blive den samme igen.

Tiden stod stille, og...

...jeg kunne mærke stilheden.

Hvad foretager I jer?
Hent spande og lav en kæde.

Så var der en,
der råbte med en fremmed stemme.

En fremmed var kommet
med "Prins Gustav".

Leo.

Leo Zjukovskij.

Lugter ikke som en sømand.

Og så læser han russiske digte.

Gå din vej, Jacob.

Fanden ta' dig.
Lad mig være i fred.

Priserne er meget lavere i Rusland,
ikke sandt?

Jovist. I kunne lære meget
af russiske handelsfolk.

Der er kun én måde
at handle på i Rusland.

Uanset om der handles med
mennesker eller saltfisk.

Folk slider i det som slaver.
Ingen kan slå vores priser.

Her i landet er det ikke tilladt
at handle med mennesker.

Ærgerligt nok.

Det er nok derfor, I overlever, -

- mens jeres kære venner
i Rusland ikke gør det.

Fru Grønelv.

Bliv endelig siddende.

De er vel ikke
en af de forbandede revolutionære, -

- som vil stjæle al ejendom
og overdrage det til pøbelen?

Ejendom er tyvegods.

- Morer det Dem at provokere?
- Jeg er en mand af vor tid.

Jeg er den første i min generation,
ligesom De er den sidste i Deres.

Næh
Hvor er vi gamle knarke dog heldige -

- at få lov at spise middag
med selveste fremtiden.

Man kan ikke forestille sig
en smukkere repræsentant -

- for fortiden end Dem, fru Grønelv.

De fordømte anarkister spreder
deres sygdom over hele Europa.

Fanden ta' dem.

Hvem siger, at pøbelen ønsker
at have noget at skulle have sagt?

Unge pige, kom her.

- Hvad hedder du?
- Kristine, hr.

Kristine, hvad mener du om
den politiske udvikling i Frankrig?

Ville du have glæde af at få
indflydelse på tingenes tilstand?

Der ser I. De aner ikke,
hvordan det hele hænger sammen.

Kom med udenfor, så skal jeg
fortælle dig, hvad der går an.

Så, så, hr. Zjukovskij.

Drik Deres cognac.

Forsvind!
Og De skal ikke vise Dem her igen.

Sådan? Ikke flere slagsmål i aften.

Hvorfor ser I så alvorlige ud?

Lad os danse.

Min russiske ven!

Vi skal have en dram.

Hvem er du så?

En skide anarkist?

Anarkist?

Enhver er sig selv nærmest
her i livet, -

- og du er ikke anderledes.
Mig narrer du ikke, hr. anarkist.

Og du er fra Rusland.

Jeg tager til Amerika.

Jeg skal ikke sidde her og rådne op
resten af mine dage.

Skål for Amerika...

- Skål for Amerika.
- Skål for Amerika!

Du får brug for mange penge.

Der er noget, jeg vil vise dig.

Kom.

Kom.

- Er de alle sammen gået i seng?
- Nå, der er De.

- Jeg har fået renset Deres frakke.
- Tak. Det var venligt af Dem.

Det er ellers ikke venlighed,
jeg er kendt for.

- Så har jeg været heldig i aften.
- Hvad bestiller De, Leo Zjukovskij?

- Jeg har et kald.
- Og hvad er så det?

- Det kan jeg ikke tale om.
- Er det så farligt?

Jeg ser, De læser Pusjkin.

Hvorfor har De understreget
visse ord med rødt?

Kan De læse russisk?

- Skriver De selv digte?
- Nej.

Nej...
Digtere er nogle følsomme sjæle.

Og det er De ikke?

Jeg er før gået i den fælde.
Ligesom Pusjkin.

Han døde i en duel.
En kamp om en kvinde.

- Hvor blev han ramt?
- I maven.

Et grimt sted. Måske skulle Pusjkin
have sendt Dem i stedet.

De går jo trods alt rundt
med en pistol i tasken.

De lader Dem ikke gå på
af al den snak om lidelse og død.

- Jeg lader mig ikke sådan skræmme.
- Ikke engang af døden?

Nej, ikke engang af den.

Er De klar over,
at vi har truffet hinanden før?

I Bergen.
Jeg så Dem i Bergen.

Det er kodede meddelelser.

Det kan jeg se.

Hvad laver De her hr. Zjukovskij?

Jeg gør kur til Dem, Dina Grønelv.

Kommer De tilbage?

Se på mig.

Se på mig.

Stine?

Hvad er der?

Jeg er med barn.

Med hvem?

- Det er løgn.
- Jaså?

Hun er svanger, og barnet blev næppe
plantet der af Helligånden.

Det var velsagtens herinde,
du voldtog hende.

Hvad bilder du dig ind at komme
anstigende her på mit kontor?

Hvem er far til dit barn?

Herregud, hun har jo gjort det før.

- Hun lyver.
- Du kan selv vælge, Niels.

Enten gifter du dig med Stine,
eller også forlader du Reinsnæs.

Jeg kan ikke gifte mig
med sådan en pige.

Agter du stadig at tage til Amerika?
Sådan en rejse er ikke billig.

Man har vel lov at drømme.

- Eller du har måske penge?
- Nej, det har jeg ikke.

- Af sted med dig.
- Hvad?

Jeg vil gennemgå
dine seneste regnskaber.

- Nu?
- Ud!

Ud!

- Hvor kommer alle de penge fra?
- Sæt dem i banken.

En tredjedel til Stine, en tredjedel
til Benjamin og en tredjedel til mig.

- Alle de penge til den lille tøjte?
- Du er altid hurtig til at dømme.

Nu dømmer du hende lige så hurtigt,
som du dømte mig.

- Hvornår har jeg dømt dig?
- Da jeg dræbte mor.

Du siger da også de særeste ting.

Når hun har det skidt, skriger hun.

- Kan du stadig høre hende?
- Ja. Jeg hører hende.

Jeg hører hende hver eneste dag.

Holder du aldrig op
med at hade mig?

Fortæl mig sandheden, far.

Fortæl mig, hvad du føler.

Hvad jeg føler?

Jeg føler...

...intet!

Hvor længe bliver De denne gang,
hr. Zjukovskij?

Jeg drager videre i morgen.
Jeg har et ærinde i Trondhjem.

Hvorfor tage af sted så hurtigt?

Jeg skal hente en tugthusfange
og følge ham til Bergen.

- En tugthusfange?
- De rejser altså med tugthusfanger?

Det lyder spændende.

Ja, det er lærerigt.

Er det lærerigt
at være sammen med tugthusfanger?

De lærer mig et og andet
om mig selv.

De lærer ham noget.
Han bliver oplyst.

- Og hvad er så det?
- Hvabehar?

De sagde, at straffefangerne
lærte Dem noget om Dem selv.

At det, man gør,
ikke altid viser, hvem man er.

Rejse?

Leo må ikke rejse.

Mor har givet os sin velsignelse.
Vi har en pagt.

Hvem ved, hvilke synder fru Grønelv
eller De selv har begået tidligere?

Hvem kan sige sig fri for at have
en forbrydelse på samvittigheden?

Nej, mor.

Jeg har levet længe nok
blandt de døde.

Leos hud er varm.

Du må ikke tage ham med
over i vores verden.

Hvor skal De så bo i Bergen?

Jeg får logi i domhuset.

Godaften.

Niels forlader os også snart.

Hvor skal du hen, Niels?

Til Amerika hvis han har råd.

Stine...

Stine!

Jeg har tænkt over tingene.

Skulle vi ikke tage at gifte os?

Hvad siger du til det?

Sig noget.
Din herre beder dig ægte ham.

Din herre befaler dig...

Befaler dig at ægte ham!

Tak.

Nej-

Nej?

Din...

...herre beder dig om at ægte ham.

Nej...

Nej.
Nej, nej, nej, nej!

Nej?

- Er der nogen, du elsker, Zjukovskij?
- Der var engang.

Da jeg var ung, men hun døde.

Ser du hende stadig?

Jeg holder ikke
stævnemøde med døden.

Jeg lader de døde om de døde.

Er du klar over,
at jeg dræbte min mor?

Hun har det godt.
Vi kan ikke undvære hinanden.

- Det ved jeg godt.
- Gør du?

Jeg mærker dødens nærhed,
hver gang jeg besøger Reinsnæs.

- Kan du se hende?
- Ja.

Kan du?

Hun går hen imod os.

Hun har aldrig bevæget sig sådan før.

- Kristine?
- Undskyld, frue.

De må skynde Dem at komme.

Leo, hvor er du?

Dit barn vokser inde i mig.

Jeg er ikke fortrolig med fine ord
om kærlighed.

De visner som blomster,
når jeg forsøger at plukke dem.

Men alt det, jeg gerne vil sige, -

- er flettet ind i Pusjkins digte.

Leo, før du kom,
var jeg tryg ved døden, -

- men nu har du givet mig ordene, -

- og du kan ikke lade mig alene
om at holde dem varme.

Jeg vil være dit kald.

- Det kan du ikke mene.
- Det er en glimrende ordning.

Stine er alene, du er alene,
og hendes barn har brug for en far.

- Det har Benjamin også.
- Du lever på en drøm, Tomas.

- Jeg må ikke se til din side.
- Det fører ikke til noget.

Jeg kan ikke holde det ud!
Fortsæt med dit arbejde.

Hvad befaler fruen?
Deres ord er jo lov for mig.

Skal jeg tage fruen forfra
eller bagfra?

- Tør det af.
- Det kan du selv gøre.

Det er din fejl.

Jeg er træt af dine beskyldninger.

Niels havde vel en grund
til at hænge sig.

- Sært, som folk dør omkring dig.
- Vi har ikke mere at tale om.

Har du hørt noget
fra din gode ven russeren?

Hvad hed han? Sjuko... Zjukovskij
eller noget i den retning.

- Hvad har du hørt?
- Det viser sig, at han var spion.

Han var anarkist, så nu sidder han
og rådner op bag tremmer i Bergen, -

- anklaget for
at have konspireret mod kongen.

En anarkist her iblandt os...

Ja, han har holdt os alle sammen
godt for nar.

Et eller andet kvaj...

...troede faktisk på, at han
arbejdede for domhuset i Bergen -

- og sendte ham en bog
fuld af kodede meddelelser.

Det var det, der fældede ham.

- Hvad sker der med ham?
- Han bliver naturligvis hængt.

Dina!

Jeg hader dig ikke.
Jeg er din far. Jeg elsker dig.

- Du skal blive her!
- Nej.

Hvis du tager af sted, er jeg
her ikke, når du kommer tilbage.

- Hvor er du så?
- Jeg er måske død.

- Så bliver det et kort liv.
- Det giver jeg pokker i.

- Ingen giver pokker i deres liv.
- Jo, jeg gør.

Og jeg vender tilbage som genfærd.

Det vil jeg da håbe.

Så du ikke forsvinder helt fra mig.

De har sendt bogen
til hr. Zjukovskij -

- og har således gjort Dem
skyldig i højforræderi.

Der er ingen kodede meddelelser
i den bog.

- Ikke det?
- Ikke den slags, De taler om.

Det var en leg, hr. Zjukovskij
og jeg morede os med.

Han sagde noget andet til os.
Han har ikke nævnt Dem med et ord.

Er det ikke sært,
hvis der bare er tale om en leg, -

- og manden er i fare for
at blive hængt?

Hr. Zjukovskij er et nobelt menneske.
Han ville bare holde mig udenfor.

Det lykkedes ikke. De var altså med
til at lave disse koder?

Hvorfor overdrage et hemmeligt
dokument til øvrigheden, -

- som nu vil dømme os
til døden for det?

Fru Grønelv
Er De forelsket i denne mand?

Jeg kan ikke se, at det angår Dem.

Det angår mig, -

- hvis jeg spilder tiden
på elskovssyge kvinder.

- Leo Zjukovskij er en kær ven.
- Der lå et brev i bogen.

Et brev,
der udelukkende bestod af tal.

Men afkodet på den rette måde
udgjorde de en meddelelse.

Ja.
Det er en meddelelse.

Hvis De vil være så venlig...

"Min kæreste Leo, Pusjkin skrev:"

"Jeg elsker dig,
om end jeg raser mod mig selv -

- over denne besættelse."

"Mens jeg kommer med
denne skamfulde tilståelse, -

- ligger jeg ulykkelig
for dine fødder."

"Leo, jeg har
denne frygtelige drøm om, -

- at du flakker rundt
med Pusjkins pistol, -

- og så står jeg alene tilbage."

"Dit barn vokser inde i mig."

"Fine ord om kærlighed visner som
blomster, når jeg vil plukke dem."

"Leo, før du kom,
var jeg tryg ved døden."

"Men nu vil jeg være hos dig.
Jeg vil være dit kald."

Hvorfor underskrev De Dem
ikke bare "Den elskovssyge enke"?

Må jeg besøge ham?

Zjukovskij? Der er besøg.

Leo?

Leo?

- Leo...
- Dina.

Jeg har forklaret,
at det kun var en leg.

De er begyndt at tvivle,
og så kan de ikke dømme dig.

Det drejer sig ikke kun
om bogen og koderne.

Jeg ved ikke noget om dig.

Hvem er du?

Jeg er ingen, Dina.

Jeg er ingen.
Jeg er mit kald.

Jeg kan ikke gifte mig...

...med en mand, som ikke findes.

- Skal vi giftes?
- Ja.

Fængselspræsten forretter næppe
andre ceremonier end den sidste olie.

- Det må ikke ske.
- Er du begyndt at frygte døden?

Jeg vil leve sammen med dig, Leo.

Tiden er gået, frue.

Hold mig i hånden.

- Der er noget, jeg ikke har fortalt.
- Tiden er gået, sagde jeg. Beklager.

Bare et øjeblik.

Rør mig ikke!

Nej!
Nej! Nej!

- Dina!
- Hold kæft!

Hvad fanden laver du, dit svin?

Anders!

Herregud...

Herregud...

Herregud, dog.

De dør alle sammen.

Og de, der ikke dør...

...slår jeg ihjel.

Åh, Dina...

Hvordan har du det?

Har du hørt noget?

Jeg har forhørt mig overalt
fra Bergen til Kirkenes.

Ingen har set ham,
siden han blev løsladt.

Nej, Anders.

Benjamin og jeg var alene.
Vi to sammen.

Gå op i vinden. Kig på sejlet.

Jeg lærte ham at sejle hurtigt.

Hurtigt nok til at sejle
fra "Prins Gustav".

Men det var for hurtigt.

Benjamin!

Mor? Mor!

Nu er det slut.

Jeg dør.

Mor kalder.

Gør det nemt for dig selv, Dina.

Lad denne verdens sorger
og bekymringer forlade dig.

Leo...

Forsøg at få hvilet dig.

Bliver du?

- Jeg var nær blevet din død.
- Jeg tilgiver dig.

Er det sandt?

Ja.

Det er sandt.

Jeg tilgiver dig.

Min egen...

Leo...

Jeg er ikke fortrolig med fine ord om
kærlighed. De visner som blomster...

Jeg holder ikke
stævnemøde med døden.

Jeg lader de døde om de døde.

...flettet ind i Pusjkins digte.

Vi har alle vore hemmeligheder.

Leo Før du kom,
var jeg tryg ved døden.

- Jeg vil være dit kald.
- Jeg er mit kald.

- Hvad laver du?
- Ved du, hvor pengene er?

Var det derfor, du kom tilbage?
Fordi du havde brug for penge?

Tror du bare, du kan komme her,
så dine frø og så stikke af igen?

Så mine frø?
Tusinder af mennesker sulter, -

- og så står vi her
og taler om dit knuste hjerte.

- Hvad laver du?
- Du kender mig ikke.

Hvis det er et frieri, så er det
en elendig måde at gøre det på.

Ingen får lov at forlade mig igen.

Jeg kan ikke blive her
og hænge i skørterne på dig.

Så er jeg glad for,
at dit barn blødte væk.

Hvad?
Hvad for et barn?

Du får ikke lov at forlade mig.

Nej!

Jeg er Dina.

Ser min elskede flyde bort.

Skal jeg altid være dømt til dette?

Jeg er moderens øje,
der ser barnet, -

- som ser mig selv.

Jeg er Dina, som ser.

Tekstning:
SDI Media Denmark