All language subtitles for The.Last.Voyage.of.the.Demeter.2023.1080p.Custom.DKsubs.WEB-DL.H.264-MiG.da

I 1897 BLEV ET RUSSISK SKIB HYRET
TIL AT TRANSPORTERE PRIVAT LAST.

EN LAST BESTÅENDE AF 50 TRÆKASSER.
FRA RUMÆNIEN TIL ENGLAND.

VED ANKOMST BLEV SKIBET BESKADIGET.

NAVNET PÅ SKIBET VAR DEMETER.
HER ER HISTORIEN OM SKIBSREJSEN.

BASERET PÅ KAPTAJNEN'S LOGBOG
FRA NOVELLEN DRACULA

Konstabel, en båd er blæst ind
med stormen.

- Herre gud.
- Kom så!

Fletcher?

Jeg var ombord for at
se om nogen var i live.

Og?

- Hvad er det?
- Kaptajnen's logbog.

Denne log er et
arkiv og en advarsel.

Hvis den finder jer, hjælper Gud jer,
da han har forladt Demeteren.

Vi prøvede at stoppe ham.

Hvis det ikke lykkedes,
Gud forbarm jer over jeres sjæle.

- Jeg kan ikke tage tilbage.
- Kom så!

- Hej, Hr. Tag plads, det er din tur.
- Vågn nu op.

Lad os tage hjem igen.

6. juli, stoppede vi
i Varna, Bulgarien.

- Ikke så langt Toby, vi smutter inden længe.
- Det gør jeg heller ikke bedstefar, det lover jeg.

Vores mandskab manglede et par hænder.

Kaptajn.

Jeg har bedt Mr. Wojchek om at afhjælpe dette,
inden vi modtager forsendelsen.

Demeter leder efter "hænder"
hele vejen til England.

Jeg folder.

Hør efter De herre.

Demeter har brug for
tre raske sømænd.

Vi betaler med guld,
på vej til England.

Jeg er i stand, stærk som en okse!

- Hvem er du?
- Clemens.

Du går som en uddannet mand?
Hvor gik du i skole?

University of Cambridge.

Jeg har en stabil hånd med nål, -

- og forsyninger, hvis du har brug for
en læge på skibet.

Det er et stykke tid siden, men jeg
kender min routine rundt i båden.

At læse om både, er ikke som at sejle.
Alt en sømanden lærte efter en bog, -

- gjorde det ham ikke noget godt,
men forsvandt til søs?

Astronomi, for en.

Man kan miste et diagram.

Man kan miste et kompas.
Men man kan vel ikke miste stjernerne?

Jeg har aldrig mødt en Englænder,
der har så travlt med at vende tilbage.

Vi smutter inden længe!

Vi har brug for stærk besætning,
ikke passagerer...

Mig?

Dig.
Nej, glem det.

- Hvad siger han?
- Han siger, at de ikke kan blive.

Det kan de da ikke. Vi har brug for
deres hænder, ellers taber vi tidevandet.

Han siger, at de skal af sted,
før solnedgang.

Hvad er det for noget sludder?

Til dine mænd. Vi går nu.

Mænd!

Det er mere, end jeg betalte
for at bringe den last hertil.

Hvad sagde han til sidst?
"God rejse" eller "godt vi slipper for jer"?

"Held og lykke."

Kom så, træk! Træk!

Kom så, træk! Træk!

Kom så, træk! Træk!

Bare kom med den!

- Toby!
- Er du okay?

Toby?

- Mr. Wojchek, hold den mand!
- Du sagde aldrig noget om drager.

Jeg kender det mærke, det er et dårligt tegn.
Du kunne have dræbt drengen!

- Jeg er ikke ligeglad med drager!
- Behold dit guld, djævelens slange.

Gud bevare jer alle. Må han redde
skibet. Må han redde besætningen.

Er du okay? Er du såret?

- Tak, hr. Clemens.
- Ja, sikkert.

Vi forlader inden for en time.
Hvis det viser sig at du lyver, -

- om din routine på en båd,
smider jeg dig af båden, astronom.

Tak.

Få gang i de stinkende kakerlakker.

I hørte hr. Wojchek!
Olgaren, få de kasser gemt.

Kom så. God dreng!

Luk af! Klargør forsejlene.

Træk fortøjningerne ind!
Vær hurtig med dem!

Træk!

- Træk!
- Giv mig en måde at styre på.

Hun bevæger sig som en
fed gris med al den vægt.

Kan du se den stråle?

Det er der, de plejede at
hænge pirater og mytterister.

Har du set en ægte død
mand, hr. Clemens? For det har jeg.

- Virkelig?
- Lad mig vise dig skibet.

Kaptajnen's kahyt
er den store dør.

Der er masser af kort og tegninger derinde,
men kaptajnen kan ikke lide at jeg driller.

Det er Huckleberry.

- Men vi kalder ham bare Huck.
- Hej Huck.

Det er lastrummet. Alt
derinde er på vej mod London.

Du banker sådan her,
hvis der er problemer.

Eller for at signalere et urskifte,
eller hvis himlen ser voldsom ud.

Man kan høre det hele vejen fra køjerne
til kaptajnen, på en klar nat.

- Jeg sværger, jeg hørte det.
- Jeg tror på dig.

Det er her vi spiser.

Det plejede at være et tømmerskib,
bygget på den gamle måde.

Alle vil have dampskibe nu til dags.
Kaptajnen siger, at der ikke er nogen glæde ved metalskibe.

Det er det der handler om fremskridt, ikke?

Det bekymrer sig ikke om glæde,
din kaptajn's eller andet.

- Demeter er en fin båd. Uden tvivl.
- Mød mit mandskab, Mr. Clemens.

Jo hurtigere vi spiser dem, jo
mindre lort skal jeg rydde op.

Nej, Huck. Du kender reglerne.

Oppe her er kabyssen.

- Joseph.
- Hvad?

Det er Clemens.
Han er læge. En rigtig en.

Vi spiser klokken seks...
ikke før, ikke senere.

Hold dig væk fra kabyssen. Ellers vil jeg ikke
tjene nogen, som bruger Herrens navn forgæves.

- Han mener den sidste.
- Jeg mener dem alle sammen.

- Ved du hvem Sankt Nikolaus er?
- Sømændene's skytshelgen.

Så du er ikke en hedning.
Tak Herren for små tjenester.

Toby, vis ham vejen til hans sted.
Og få det her lort ud af mit køkken!

Huck!

Den 6. juli, var vi færdige
med at modtage last...

Tyrkisk bomuld, 10 tønder petroleum.
og private kasser mærket til London, -

- med ni hænder.
Besætning på fem, en skibslæge, -

- to kammerater, en kok og jeg, kaptajnen.

God vind. Besætning i højt humør.

♪ Åh, de kalder mig
hængende Johnny... ♪

Alt vel, kaptajn.
Vi er på 12 knob mod nord øst.

Hjulene sparker lidt,
men hun falder til ro.

12 knob? Vi når London i
god tid før den 6. august.

Ja. Vi må hellere gøre
det for besætningen's skyld.

De finder allerede måder
at bruge deres bonuspenge på.

♪ Den hellige familie ♪
♪ Så hæng, drenge, hæng ♪

♪ De siger, jeg hængte min mor... ♪

Jeg har besluttet, at det her er
min sidste rejse, Mr. Wojchek.

Jeg køber et lille sommerhus i Irland.
Toby vil nyde landskabet.

Også lovede jeg min datter,
at jeg ikke ville lade havets luft, -

- blege fremtiden ud af mig.
Det løfte agter jeg at holde.

Jeg vil sørge for, at du bliver min efterfølger
som kaptajn på "Demeter", så snart vi når London.

Du er en god sømand, hr. Wojchek.

Skibet kunne ikke bede om bedre
hænder til at guide hendes besætning.

♪ Væk, drenge, væk ♪

♪ De kalder mig Hangin' Johnny ♪

♪ Så hæng, drenge, hæng. ♪

800 pund otte måder, og minus
kaptajnen og styrmandens andel, -

- kommer til at runde...

- 75 hver.
- 75?

Jeg får mig en ordentlig barbering
og en af dem veste med halerne på.

De engelske damer, elsker dem.
Næsten lige så meget, som de elsker mig.

- Hvis du lægger dem over dit ansigt, måske.
- Ja, ja, ja, ja. I er de sjove.

Hvad vil i med jeres?

"Den gavmilde sjæl vil blive rig, og den,
der vander, skal også selv blive vandet."

Selvom Herren måske ikke har noget
imod, hvis jeg vandede mig selv.

75!

- Ved du, hvad jeg vile gøre med så meget?
- Det samme, som du altid gør, Petrofsky.

Finde det nærmeste bordel og bruge
måneds lån helt op til gællerne...

- Mr. Abrams, gider du lige.
- Undskyld, kaptajn.

- Glemte drengen.
- Jeg er næsten ni.

- Jeg ved, hvad et bordel er.
- Gør du det?

Ja. Et sted, hvor vi betaler
kvinder for at tage deres trusser af.

Jeg elsker børn!

- Jamen, er det ikke?
- Tæt nok på, knægt. Tæt på.

- Hr. Clemens, hvad med dig?
- Sir?

Vores charter er blevet enig om
at betale en bonus, -

- for at ankomme før tid,
med lasten til London.

Du er en del af besætningen, hvilket
betyder, at du tjener en besætningsdel.

- Hvordan planlægger du at bruge dem?
- En ny underkjole, måske?

Alt hvad jeg ønsker mig livet, er desværre som en mønt.
Det vil ikke være til nogen hjælp.

- Og hvad skulle det være?
- At forstå denne verden.

Jo mere jeg ser, jo mindre giver
noget af det mening.

Verden bekymrer sig ikke
så meget om fornuft, hr. Clemens.

Måske er det ikke meningen, at det
skal forstås men opleve og accepter.

Måske.

Men jeg er nødt til at nå til kernen,
og forstå hvorfor

verden har så meget
godhed i sig men alligevel...

Er det ikke det, alle mænd ønsker?

Dybt nede.

Nå, for helvede, han har ret.
Så får jeg hans del.

- Hvad fanden er det?
- Toby. Se til husdyrene.

Toby?

- Hvad sker der med dem?
- Det er nok bare vejret.

De kan mærke når en storm kommer.

Toby, giv mig en hånd med det her.
Det burde få dem til at hvile.

- Hvad var det, hr. Clemens?
- Hent kaptajnen.

Fortæl ham, at noget
er faldt i lastrummet.

Bliv hos mig.

Bliv hos mig.

Kom så.

- Hvad i de syv helvede?
- Hun var under dækket.

En blindpassager.

En blindpassager der dør,
hvis vi ikke giver ordentlig lægehjælp.

Vil du hjælpe hende?

Hvem ved, hvilken slags
rotteinfektioner hun har...

- Kaptajn.
- Hvad har du brug for?

Hendes krop er inficeret.
Jeg skal prøve en transfusion.

- Hvad snakker du om?
- En blodtransfusion.

Hun har brug for blod,
for at bekæmpe infektionen.

Laver du sjov?

Enten er du til hjælp ellers er du
i vejen for mig og skal væk.

I begge tilfælde bedes du gøre
dig tydelig og opfylde dit formål.

Hun klarer sig natten over,
men jeg er nødt til at fortsætte med transfusionerne, -

- indtil hun ikke har mere inficeret blod.

Vi har gjort alt, hvad vi kan.

Så vågner hun måske i tide til at se os,
kaste hende ud til bølgerne.

Vi lod altid Poseidon
tage sig af blindpassagerer.

Jeg reddede ikke pigen's liv
kun for at se dig afslutte det.

- Lad os i det mindste komme af, ved næste havn.
- "Os" er det ikke?

Jeg kan se, hvor din loyalitet ligger, hr. Clemens.
Stopper vi, mister vi bonuslønnen.

Og jeg mister ikke bonuslønnen
for dig eller din syge kælling.

Mr. Wojchek, sænk din
stemme. Styr dit sprog.

Jeg vil helst ikke have min sidste rejse på Demeter,
skæmmet af en ung kvindes død.

Blindpassager eller ej.

Vi genbruger tømrerskuret
som det var den unge kvindes bolig.

Tak.

Du vil sikkert dele dine egne
rationer med din patient, hr. Clemens.

Toby.

- Vil du passe på hende for mig?
- Ja.

Hvis nogen prøver at se hende, henter du
mig eller kaptajnen, forstår du?

- Ja
- Okay. Fortsæt. God dreng.

Du får alle mulige venner,
gør De ikke, hr. Clemens?

Kvinde på skibet. Dårligt varsel.
Uheldig.

- Mænd vil ikke være glade.
- Mændene behøver ikke at være glade, gør de, hr. Olgaren?

De skal bare have båden til London.

Jeg prøver at hjælpe dig, sønnike.
Bliv ved med at fyre sådan nogle ord ud.

Måske når hun til London, men...
men jeg regner med du svømmer.

Bank på hvis du får brug for mig.

- Gem rørene.
- Ja.

- Forstår det?
- Ja!

- Øer og klipper overalt her.
- Er vi i Det Ægæiske Hav, ja?

Det er Middelhavet ved daggry.
Det er på tide, er det ikke?

Grækenland burde være
til vores styrbord.

Hr. Olgaren?

Hr. Olgaren?

Olgaren?

Jesus Kristus!

- Så du det? Gik ingen forbi?
- Se, hvad? Der er ingen på dækket end os.

Der er noget derude.

Nogen.

Hvad f...

Åh, gud, Huck!

Alle husdyrene?

Enhver mand med viden
om denne afskyelige handling, -

- skal træde frem nu ellers
finder jeg selv ud af det senere.

Pigen...

Var ikke i stand til at gøre den slags.
Det kan hr. Wojchek bevidne, selvom han helst ikke vil.

Ja. Han har ret.

Det behøvede hun ikke. Det ved vi alle.
Kvinder om bord, betyder uheld.

- Får himlen til at vende, dyrene bliver gale.
- Hunden blev også revet.

Måske blev han rabiat og revet af en
af de større husdyr, da den angreb den.

Tror du, Huck gjorde det?
Rev dyrene fra hinanden?

- Nej. Han er en god hund.
- Du hørte manden.

Rabiat. Uheld er alt.
Komme videre, som vi altid gør.

Hvis det er et udbrud,
bliver vi nødt til at lave et stop.

- Kaptajn...
- Nej, så mister vi vores bonus.

Hvad snakker du om? Så mister vi bonuslønnen.
Vi kan ikke lave et stop. Nej.

Hr. Clemens, en sygdom af denne art,
kunne et menneske få det?

Nej.

Rabiat, kan ikke overføres til
et menneske uden det bliver bidt.

Bortskaf kødet.

Med det samme.

Jeg formoder, at vi beder Fadervor over kål
og kartofler til resten af vores sejlads.

Er i alle blevet dumme?

Det er ikke rabies, der åbnede husdyrburene.
Og der er kun to personer på denne båd, -

- jeg ikke har sejlet med for nu:
cykaen i redskabsskuret, -

- og denne mørke mand,
der udgiver sig for at være læge.

Sig det igen.

Ikke et menneske gjorde det.

Ondskab er ombord.
Kraftigtfuld ondskab.

Anna.

Det lugter.

Toby?

Toby?

Hej.

Huck var en god hund, sønnike.

- Undskyld.
- Det var ikke kun Huckleberry.

Jeg lovede kaptajnen...
Det var min opgave at passe dem.

Jeg mener dyrene,
det lovede jeg kaptajnen.

Toby...

Nogle gange går det galt,
uanset hvad vi lover.

Okay?

Der er ting i denne verden,
vi ikke kan kontrollere, -

- men vi gør vores bedste, ikke?

Ja. Tak, hr. Clemens.

Fortsæt.

Himlen er vred,
den mærker ingenting, min ven.

Det er nedbør og lufttryk,
lige så kendt som dette skib's funktion.

Jeg så noget i går aftes.
Der er noget unaturligt ombord.

Jeg er bange for, at jeg ikke
tror på overtro, hr. Olgaren.

Jeg tror på
naturvidenskab og natur.

Og i Sankt Nikolaus, da Josef
ellers ikke ville give mig mad.

Behold dit videnskab.
Jeg så dit ansigt i mørket i går aftes.

Dine øjne.
Du så det, samme som jeg.

16. juli. Barsk vejr varer tre dage
og alle hænder havde travlt.

Vores skibslæge fortsætter regelmæst med
transfusioner til vores blindpassager, -

- alligevel forbliver
hendes tilstand uændret.

Maden er sparsom,
nedtrykte mænd, -

- og nu forbi Cape Matapan,
har vi mere end to uger til at rejse.

- Hun hedder Anna.
- Fortalte hun dig det?

- Har hun været vågen?
- Mr. Olgaren lærte mig noget romani.

Hun taler også engelsk, nogen gange.

Hun sagde ikke så meget, men...
Jeg tror ikke, hun drømmer særlig godt.

Hun gentager et ord, igen og igen.

"Foder."

Kan du ikke sove?

Så lagde du også mærke til det.

Rotterne... Stadig stille.

Jeg tjekkede spisekammeret.
De er alle væk.

- Væk? Hvad mener du væk?
- Det jeg mener. Væk.

Altid et dusin eller deromkring i
træværket, skrigende, skravlende.

Hvad hvis Huck blev rabiat,
før husdyrene kørte han dem væk...

Du kunne brænde dette skib
til kølen, hr. Clemens, -

- så vil rotterne bare
lave rede i asken.

Noget skræmte dem væk.

En båd uden rotter...
Sådan noget er imod naturen.

Abrams?

Hvad er det for en
slags idiotisk joke.

Idioter, leger lege?

Abrams?

Hvor fanden kom du fra?

Petrofsky?

Kniven blev fundet her?
Og hjulet var bundet af?

Petrofsky må have været fuld.
Gled på dækket og faldt over bord.

Lige efter han blødte
over hele dækket?

Hvad lavede du midt om natten?

Du havde hans kniv i hånden,
da vi fandt dig.

Selvfølgelig. Jeg dræbte ham.
En anden måde formåede jeg at holde mig selv fri, -

- for alt det blod, du så plettede plader,
så ringede jeg på klokken for at melde mig.

Det er ganske genialt, er det ikke, hr. Wojchek?
Åben og luk kuffert.

Kaptajn, jeg undersøgte hunden's lig.

Det blev ikke dræbt i spisekammeret
som de andre dyr.

Det havde bidemærker på halsen.
Det havde dyrene.

- Hvad er det præcist, du foreslår, hr. Clemens?
- Jeg ved det ikke, sir.

Men deres arterier blev
revet op, og så...

Han er her.

Han er her. Vi er nødt til at
komme af denne båd. Nu!

Os alle! Vi skal af denne båd!
- Mr. Clemens, tilbagehold din patient.

- Han dræber os alle!
- Vær sød! Anna!

- Anna! Vær sød!
- Dræber os alle!

Kom af båden.

Kaptajnen vil sige et par ord fra den gode
bog, også kommer vi videre med tingene.

Der er ikke nok spiritus om bord til at
få Petrofsky, til at falde af...

Vi skal ikke lytte til pigen og hvad hun lige...
- Jeg vil ikke bruge mere tid på at diskutere noget, -

- med denne båds tilstand
og vejret.

Forstået, hr. Abrams?
Kom i sving.

18. juli. Mænd meldte om morgenen,
at en af besætningen, Petrofsky, var savnet.

Jeg fik mændene til at foretage
en grundig ransagning af skibet.

Det efter at Olgaren betroede sig at
han havde set noget mærkeligt nætter før.

De blodtransfusioner skal
holde din infektion under kontrol.

Hvad prøvede du at
fortælle os derude?

Han er på skibet.
Det har han altid været.

Han?

Jeg kan ikke hjælpe dig,
hvis du ikke taler til mig

og fortæl mig, hvad der skete,
hvorfor vi fandt dig under dæk.

Det siges i min landsby, om en ondskab
der bor i bjergene ovenover.

- Et slot ældre end nogen af os.
- Ondskab?

En ondskab, der fremstår som en mand,
når den vil skjule sin sande natur.

Om natten lever han,
af de uskyldiges blod.

Jeg har levet i skyggen
af det slot hele mit liv.

Jeg vidste, at de ældste, at de...
De gjorde køb for vores folks sikkerhed.

Blev du givet til denne mand?

- Det er ikke en mand.
- Så et dyr?

Nej, det er heller ikke et eller andet
åndssvagt dyr. Lav ikke den fejl.

- Vi kalder ham Dracula.
- Tror du, at han bragte dig om bord?

Hvorfor?

- Han bragte mig her for at spise.
- Kære Gud.

Han er her, hr. Clemens.

Det der bærer en mands hud.

Om natten drikker den vores blod,
og han er på dette skib.

Hvilket betyder,
at vi aldrig vil forlade det.

Kvinden, virker harmløs, men...

Lige siden hun kom om bord,
spekulerer jeg på, om...

Hvis det havde været bedre,
at lade havet få hende.

Men så tænker jeg på
min datter.

Hun er omkring hendes alder og...
smart og smuk.

Olga?

Olga?

- Hvad er der galt? Jeg hørte dit banke.
- Min bank?

Vær sød at lade være!

Vær sød at lade være.

Træk, i skvadt hoveder! Træk!

Abrams! Hvor fanden er Larsen?!

- Larsen! Larsen!
- Larsen! Larsen!

- Olgaren!
- Larsen!

Larsen!

- Larsen!
- Larsen!

Larsen!

- Det er det.
- Olgaren, hvor er Larsen?

Olgaren.

Der er han. Hold ham! Gutter!

24. juli. Ser det ud til at
være skibets undergang, -

- allerede en hånd kort ind i
Biscayabugten med vildt vejr forude.

Og i aftes mistede en anden
mand og en anden mand såret.

En mærkelig skade.
Mænd der alle gik i panik af frygt.

Vi er 18 dage til søs.
Den nærmeste havn er England.

Vi må sætte vores lid til Gud
og kæmpe fremad.

Han er kold som is. Han laver lyde, og han
bevæger sig, men hans øjne åbner sig ikke.

Som om han ikke er i stand,
til at vågne fra en drøm.

Men hvad skete der med hans hals?

Og hvad lavede han i rigningen?
- Alt kunne være sket.

Måske noget rigning
viklet rundt om hans hals.

Nej, nej, nej, nej.
Det ligner en bid.

Det ligner samme bid, som dyrene,
som hærgede pigen i tømrerskuret.

- Tror du, at en djævel gjorde det?
- Som hun siger?

Jeg...

...lade være.

- Godt.
- Men noget gjorde det.

Det er ægte og er ombord,
om vi vælger at tro på det eller ej.

Fra nu af, vil jeg have to
mænd for hvert ur, bevæbnet.

Ingen undtagelser.
Gennemsøg skibet, Mr. Wojchek.

Ikke kun hold.
Overalt.

Okay, Toby.

Du har en god opgave.

En kaptajn...
er kun så god som hans kikkert.

Kan jeg stole på,
at du renser den for mig?

- Hvis det er for meget at...
- Nej.

- Jeg mener, nej, sir.
- Jeg kan gøre det, jeg sværger.

God dreng.

Jeg er tilbage inden længe.
Toby, lås døren.

Jeg kan ikke lide det her.
Solen går ned, og han kommer.

Hallo?

Mr. Olgaren, du er oppe.

herre...?

Hr. Olgaren?

Mr. Olgaren, vil du være sød at gå væk?

Vær sød.

Det er hver mast. Er der
andre genistreg, hr. Clemens?

- Hører du det?
- Hvad?

Åh gud.

Hjælp!

Hjælp!

Toby! Toby!

Olga?

Olga?

Hjælp!

Toby.

Toby?

- Toby.
- Åben døren!

Toby, åbn døren.

Toby? Åben døren!

Åben døren. Toby?

Åbn... Toby! Toby! Toby!

- Toby!
- Toby!

- Jeg kan ikke nå låsen.
- Toby!

Toby!

- Toby!
- Toby!

Toby! Toby!

- Toby! Toby!
- Væk!

- Toby!
- Toby!

Toby!

Toby!

Toby?

Toby. Toby.

Åh gud.

Du klare den, min dreng.

Alt kommer til at være okay.
Mr. Clemens vil tage sig af os.

1. august. Skal vi være
forbi Dover-strædet.

Stadig fem dage til London.

Gud ser ud til at have forladt os, -

- og vi er på vej mod
en frygtelig undergang.

Herre hjælp os.

Han er sur. Som besat.

- Besat af det udyr?
- Åh, nej, nej.

- Ikke på den måde, du tror, i hvert fald.
- Er det som gift eller, -

- en infektion.
- Infektion?

Noget jeg ikke har set før.

- Jeg kan føle det.
- Olga?

- Kan du høre mig?
- Jeg kan høre alt.

Havet. Vinden.
Blodet pumper i dine årer.

Det brænder.

Brænder?
Måske har han brug for noget vand.

- Det brænder.
- Olga?

Forbrændinger.

Det brænder! Det brænder!

Det brænder! Det brænder!

For guds skyld. Vil nogen sige noget?

- Hvad fanden skete der med ham?
- Jeg advarede jer.

Jeg advarede jer alle, gjorde jeg ikke?

Det er en straf, der er
nedlagt for vores synder.

Petrofsky, en kriminel.
Olgaren, sigøjner-hedning.

En kælling, en luder. Og fra Gomorra selv...
- Vil du holde kæft, din blødende idiot!

Abrams, tag morgenvagten.
Og Joseph, aflaste ham, når han er...

Det barn vil være den næste,
der rejser sig fra døden.

Satans sorte blod pumper
korruption gennem hans årer.

Guds vrede er kommet over
dette fartøj ligesom Jonas...

Bare hold kæft!
Se til forsyningerne.

Uanset hvad der var i Olgaren...

Er det rimeligt at antage, at det er i drengen.
Han har alle de samme symptomer.

- Men dine blodtransfusioner reddede pigen.
- Ikke Toby...

Han er mindre og svagere.
Såret var værre, og blodtabet er større.

Det er...
Jeg ved det ikke. Jeg tror, øh...

Jeg tror, at vi måske skal
begynde at diskutere...

Fortsæt.

Se ham i øjnene,
når du gør det.

Det var ikke det, jeg mente.
Det var ikke det, jeg mente.

Det må gemme sig her.

Hvis vi kan finde det, tror jeg, vi måske
kan finde en måde at redde ham på...

Er du sikker på, at det
er drengen, du tænker på?

Tilbage til din køje. Vi er ved at løbe
tør for mænd, til vagten i denne hastighed.

Anna.

- Åbner du kasserne?
- Ja.

- Gå tilbage til skuret og lås døren.
- Vi er alle fanget på det samme skib, hr. Clemens.

Glemmer du, at den skal fodres, fordi
du reddede mig? Jeg kommer med dig.

Denne ting har dræbt
de fleste af besætningen.

Så forestil dig, hvad det vil gøre,
hvis vi lader det komme til London.

Lad os gå.

Hvis vi finder din djævel,
vil kugler så dræbe den?

Han har kontrolleret min
landsby i generationer.

Tror du, jeg har nogen idé
om, hvordan man dræber ham?

Jeg kunne aldrig lide våben.
Jeg vil have, at du...

6. juli. Privat gods,
afsendt til Carfax Abbey i London.

Men ingen modtager.

Han fortalte Jonas,
og han blev skånet.

Han blev skånet.

"Jeg råbte til Herren på grund af min trængsel"
og han svarede mig.

"Fra Dødsrigets mave råbte jeg"
og du hørte min stemme.

"For i kaster mig i dybet,
ind i hjertet af havene."

Hvorfor London?

Fordi i mit land,
der er ingen brødføde tilbage.

Lad os starte med denne.

Snavs. Der er ikke
andet end snavs.

Ingen ting.

Den ser anderledes ud.

Se.

Vi har fundet, hvor djævelen sover.

"Jeg græd, -

- og du hørte min stemme."

- Åh gud...
- Åh gud.

- Åh gud.
- Åh gud.

Åh gud!

Redningsbåden er væk!

- Abrams, kan du se det?
- Nej. Der er intet her.

Intet.

Nej.

Sir, formoder du ikke, at du hørte det?

Du ville have været
en god kaptajn, hr. Wojchek.

Hvis vi havde nået at set London.

Mr. Wojchek.

Hvordan har Toby det?
Skal jeg bringe ham noget...

Hvad fanden sker der på det her skib?!

Kaptajn Eliot... Vi har...

Vi har pakket Toby's krop ind i lærred.

Vi er et dødsdømt mandskab, hr. Clemens.

På et dødsdømt skib.
Vi planlægger ikke længere vores kurs.

Det gør djævelen under os.

Og vi alle ved, hvor han
planlægger at udfri os.

Til helvede, hr. Clemens.

Hver af os, en efter en...

Kaptajn?

Kære Gud...

...tag denne søde dreng.

Må han aldrig mere være sulten, -

- aldrig vær kold...

... aldrig vær bange.

Denne verden er
grusom og ligeglad.

Må Toby finde sit næste hjem
til at være et venligere.

Amen.

Amen.

Amen.

Vent.

Jeg så ham bevæge sig.
Han er i live.

Kaptajn Eliot, drengen har ingen ånde i kroppen.

Han har ingen hjerteslag. Han er væk.

- Kaptajn, du burde sidde.
- Jeg siger dig, at han er i live.

- Han bevægede sig.
- Kaptajn Eliot, vær sød.

Nej!

Mr. Wojchek, må jeg...
Må jeg tale med dig?

Vi har en plan. Hvis vi kan...

Du har set, hvad jeg så,
og du vil stadig planlægge.

Det er ikke Cambridge, astronom.
Du kan ikke tænke dig ud af det her.

Jeg var en af de første sorte læger at
dimittere fra Cambridge med medicinsk grad.

- Har jeg fortalt dig det?
- Det er meget rart for dig...

Jeg søgte ind på de bedste
hospitaler i landet.

Jeg fik straks at vide, at der
ikke var nogen ledige stillinger.

Jeg kæmpede med næb og kløer
for min uddannelse, -

- og alligevel ville ingen lade mig øve mig.
Endelig blev jeg tilbudt en stilling med posten.

Kongelig læge til kong Carol
den første af Rumænien.

Mit navn, det gjorde dem på,
på en eller anden måde.

End farven på min hud,
som det viste sig at være.

Kaptajn Eliot spurgte mig engang over middag,
hvad jeg allerhelst ønskede.

Jeg fortalte ham, at jeg ville have
verden til at give mening.

Jeg har brug for, at denne verden
giver mening, hr. Wojchek.

Det udyr...

og mærk mine ord,
det er et udyr...

inderst inde har jeg også
brug for, at det giver mening.

Jeg er nød til at vide hvorfor det er, som det er,
og hvorfor det gør, hvad det gør.

Og så vil jeg minde dyret om, at det, ligesom
verden, har absolut intet hold over mig.

Og så?

Og så vil jeg dræbe
det forbandede ting.

Hvis vi barrikaderer hytten,
er vi en dag fra London med denne vind.

Kan ikke sætte mere sejl,
besætning er grunden.

Vil du have os til at vente med øjnene i mørket,
serveret og klar til middag?

Den løb fra vores våben om natten.
Det risikerer ikke et direkte angreb.

- Løb?
- Det er...

Den løb ikke.

- Det var rationering.
- Rationering?

En om natten.

Når vi ramte åbent vand
og ikke længere kunne lave stop.

Den gemte sig under dækket,
forsørge Anna indtil da.

Men nu har den os lige,
hvor den vil have os, ikke?

Som han sagde, er
London kun en dag væk.

Den har ikke længere brug for os.

Så vi er nødt til at dræbe den,
før den når kysten.

Dræb det?
Vi kan ikke engang finde det.

Nej, det kan vi ikke.
Det er derfor, vi skal sætte en fælde.

Vi må sænke skibet.
Med ham i den.

Sænke Demeteren?
Er du blevet gal?!

Hun har ret. Vi laver et baghold og
efterlader det på det synkende skib.

Så kan vi flygte på
en af redningsbådene.

Hvis kursen er rigtig,
burde vi være i stand til at komme i land.

Dette er mit hjem. Og jeg vil ikke
rive hende i stykker for denne skide ting!

Jeg voksede op på en båd,
hr. Wojchek. Ligesom denne.

Min far var dækmand hele sit liv.
Han fortalte mig altid, at...

Skibet... den levende del,
er mændene ombord.

Besætningerne. Historierne.

Alt andet er kun tømmer og søm.

Nej!

Dette er mit hjem.

Hun er min.

Det bliver mig.

Vi barrikaderer lastrummet, så
han kun har en vej ud på dækket.

Når natten falder på,
vil Anna være ved roret.

Når det kommer efter hende,
får vi et klart skud fra kragereden.

Sænker vi skibet og sender det
sårede dyr til en vandig grav.

21 juli. 4. august.

Det vover ikke at røre...
Du skal få Toby hjem. 1830...

- Kaptajn.
- Nej, folk skal vide det.

Logs. Der skal en arkiv.

Demeteren er tabt, sir.
Vi forlader skibet.

- Forlade skib?
- Ja, sir.

Mr. Wojchek's laver forberedelser
under dæk, mens vi taler.

Vi efterlader udyret et synkende skib,
som en afskedsgave.

Han kommer til mig.

Han hvisker til mig, bag mine øjne.

Han kan bringe Toby tilbage. Han tog
ham væk. Han kan bringe ham tilbage.

Kaptajn, kom til fornuft.
Du ved, at det ikke er muligt.

Toby...

Toby.

Jeg skal bare bringe Demeter til land.
Jeg er ked af det, hr. Clemens.

- Nej!
- Kaptajn.

Du har set ham, som jeg har.
Du ved inderst inde, at det ikke er alt.

Når jeg drømmer, nogle gange...

Jeg kan huske, hvem jeg var.
Før ham.

Men oftest tænker jeg på
den boks, han holdt mig i.

Hvordan han hver gang kom
efter mig og rev i mit kød, -

- drak sig mæt, -

- snavs ville sive ind i
det friske sår, og fylder mig.

- Du kan ikke sænke Demeteren.
- Forestil dig Toby's ansigt.

Hans smil, hans grin.

Tænk også på det snavs, der fylder ham,
for det er, hvad djævelen gør.

Han tager det der er godt,
og det, du elsker, og han...

Han bruger det, vrider det,
og han rådner det indefra.

Lad ham ikke gøre det for
din dreng's hukommelse.

Jeg vil...

Jeg vil sejle skibet ud til havet.

Og når hun endelig er væk...

Vil monstret aldrig kunne nå,
til det hjem jeg kendte.

Det vidste Toby.

Kaptajn, du behøver ikke
at blive om bord på Demeter.

Hvor enden jeg skal hen, hr. Clemens?

- Tror du, det vil virke?
- Det skal det.

Der er hun. England's kyster.

- Det ser ud til, at kommer en storm.
- Hold øje mec dækket.

Jeg kan ikke se en skid!

Stille.

Du behøver ikke at være her.

Du kunne blive under dæk
med kaptajn Eliot.

Pas på dig selv.

Vi er forbundet,
djævelen og jeg.

Du burde være klog nok,
til at lægge mærke til det.

Jeg kan mærke ham.
Føle ham på en anden måde.

Han mærker det også.

Han vil komme efter mig.

Og mens han fokuserer på mig,
ved du, hvad du skal gøre.

Hvor fanden er det?

Hvad er det?

Han ved det, hr. Clemens.

Kære Gud. Den har vinger.
Det kommer!

Vær sød, Wojchek!
Wojchek, hjælp mig!

For guds skyld, klip det!

Wojchek!

Wojchek! Wojchek!

- Wojchek! Vi er på vej!
- Nej! Gør redningsbåden klar!

Afsted!

Vi skal skynde os! Vi er tæt på kysten!

- Vi har brug for Wojchek! Og kaptajnen!
- Jeg finder dem!

Klip tovene, hvis du skal,
men gør det gratis!

Tilgiv mig.

Wojchek!

Wojchek!

Hvor er du?

Wojchek.

Anna. Kaptajn.

Kaptajn! Han kommer.
Han kommer!

Anna! Kaptajn!

Åh Gud.

Jeg fornægter dig, djævel!

Jeg forsager dig...

Kaptajn.

Hr. Clemens.
Fortæl dem, vil du?

Fortæl dem, at jeg var sand...

for min tillid.

Det vil jeg kaptajn. Det lover jeg.

Du skal have dem til at tænke,
at du er en gud!

Du og jeg ved begge, at du ikke er!

Du bløder som enhver af os!

Du sover i snavs!

Du fodrer!
Frem for alt andet, du fodrer!

Du vil have os til at frygte dig!
Nedenunder er du bange!

Du er bange for,
hvad der ligger på den anden side, -

- som enhver anden levende ting!

Du er i mit hoved. I mit blod.

Du har forbandet mig til helvede!

Dit svin!

Anna!

Anna, kom hen til båden.

Jeg frygter, -

- ikke dig!

Det vil du!

Dø, din djævel!

- Jesus!
- Hvad er der galt?

Hent konstabelen. Fortæl ham, at der er
et skib, der prøver at komme igennem bryderne.

Kysten...

Så tæt på.

Det er tæt på.

Hr. Clemens.

Nej, nej, nej.

Nej.

Jeg har vidst det i dagevis nu.

- Undskyld.
- Endnu en transfusion...

Det ville kun forsinke det uundgåelige.
Det ved vi begge to.

Men jeg kan... jeg kan...

- Hvis jeg bare...
- Nej.

Jeg vil ikke være...

Hele mit liv...

...mit folk.

Djævelen, -

- valgte mig.

Jeg vælger dette. Ingen andre.

- Du reddede mig.
- Og du mig.

Det hele handler om spøgelsesskibet
ved Whitby. Ingen overlevende.

Hvad med dig, sir?
Kunne du tænke dig "The Dailygraph?"

Få din avis her, kun en pris på en tipenge.

Det hele handler om spøgelsesskibet
ved Whitby. Ingen overlevende.

Jeg er ankommet til London.
Væsenet jager blod et sted i byen, -

Men jeg ved, hvor den
hviler om dagen.

Carfax Abbey?
Er du den nye ejer?

Nej, frøken. Jeg leder bare efter ham.

Det er et par timer at nå
til klosteret i en vogn herfra.

Det bliver mørkt på heden.
Hvis jeg var dig, ville jeg vente til morgen.

Frøken, jeg tænker på det samme.

Jeg har endelig set det sande mørke
der bor under denne verdens overflade, -

- det onde, som hverken videnskaben
eller fornuften kan forklare.

Alligevel har jeg også set dens skønhed, -

- og dem, der er villige til at give alt
for at beskytte det.

Derfor vil jeg forfølge dette modbydelige dyr.

Jeg sværger ved dem,
der har givet deres liv, -

- at jeg vil slukke denne fordærv
og sende den tilbage til helvede.

Tekster af: django
O'BLOCK OTF 3HUNNA