All language subtitles for Cherished.Memories.A.Gift.To.Remember.2.Danish-WWW.MY-SUBS.CO

11 DAGE TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS!

Glædelig jul.

Der er en kasse returvarer bagved.
Vil du fjerne emballagen?

– Det er gjort.
– Naturligvis. Tak.

Barbara Kirklands agent ringer
om juleaften. Bekræfter du hotellet?

– Intet problem.
– Jeg har en højtlæsning nu.

Men jeg kommer til frokost.

Tak, Darcy!

Vi ses snart, Bailey. Opfør dig pænt.

BOGSIGNERING OG HØJTLÆSNING

– Du store.
– Lidt til venstre.

Mrs. Henley,
som du dog har pyntet op.

Det er mit job.
Jeg tager det meget alvorligt.

Matthew har fået
specifikke instruktioner.

Jeg kommer på onsdag
og sætter de fem guldringe op.

Matthew får altså ansvaret
for vinduerne i tre dage.

– Hun kommer sikkert forbi.
– Det kan du regne med.

Hvornår kommer din nevø?

Toget ankommer klokken 14.30.
Jeg er hans yndlingsfaster.

Selvfølgelig.

Vi har en overraskelse til jer i dag.

Vi kombinerer højtlæsning
med billedkunst.

Miss Archer læser en historie, og så
hjælper hun os med at lave dem her.

– Mr. Harris?
– Ja, Isabella.

Er miss Archer din kæreste?

Man kan være venner
uden at være et par.

Ja. Er hun så din kæreste?

Ja, det er hun.

Skal I giftes?

Værsgo, miss Archer.

Okay ...

Mrs. Henleys bror arbejder
i flyvevåbenet og hans kone er tolk.

Hun blev udsendt, inden han kom
hjem, så mrs. Henley må træde til.

Hendes nevø Marcus skal
fejre jul hos hende.

Det må være hårdt
at fejre jul uden sine forældre.

Jeg har noget frivilligt arbejde
i juleferien. Han kan komme med mig.

Det vil mrs. Henley sætte pris på.

– Aiden. Darcy.
– Hej, Glenda!

Susan og hendes mand
bor i min bygning –

– og hun har meldt sig
til bingoturneringen.

Pas på, de er nogle hårde negle.

Aiden er billedkunstlærer,
og Darcy læser højt for børnene.

Darcy kom her som barn.

Jaså?

Alt hvad jeg ved om basketball
og håndarbejde har jeg lært her.

Vidunderligt.
Mine børnebørn vil elske det.

Vi glæder os til at se dem.

– Farvel.
– Farvel.

Du sagde, du var dårlig til basket.

Ja, og det har jeg lært her.

– Skal vi pynte dit juletræ i aften?
– Absolut.

Dit hjem er pyntet op til jul.
Nu skal mit pyntes.

Tak for i dag.
Jeg ved, du har travlt.

Et lokale fyldt med papirsnefnug får
mit hjerte til at smelte.

Marcus,
jeg hjælper dig gerne med din bagage.

Jeg kan godt selv.

Vi kører hjem med dem,
og så finder vi på noget sjovt.

– Du kan se juletræet ved rådhuset.
– Måske senere.

Du har haft en lang rejse.
Vi kan blive derhjemme.

Fedt.

Hej, det er Darcy Archer
fra Chaucers boghandel.

Jeg vil gerne tale om indsamlingen –

– på Liberty Fritidscenter.

Ja, alle firmaer i området gør det –

– så jeg håbede ...

Okay. Tak alligevel.

– Er noget galt?
– Books Books Books vil ikke bidrage.

Vi er konkurrenter,
men det er til et godt formål.

Glem dem.

Min ven sagde, at hvis man
bestiller en mellem varm chokolade –

– får man kun en lille,
og resten er piskefløde.

– Hvor lusket.
– Hvordan kan de sove om natten?

Marcus?

– Vil du have hjælp til at pakke ud?
– Nej tak.

– Vil du have noget at spise?
– Jeg er ikke sulten.

Er du sikker? Jeg har lavet
makaroni og ost. Din livret.

– Nej, det er fint.
– Okay.

Jeg laver en portion til dig,
hvis du nu skulle fortryde.

Tak.

Okay.

Hej! Hej, Bailey.

Hvem har bestilt pizza
og en stor pose jul?

Mig.

Ser du frem til undersøgelsen?

Plejer man at se frem til
et lægebesøg?

Lad mig se.
For et år siden slog du hovedet –

– og mistede hukommelsen,
da nogen cyklede ind i dig.

Kørte "nogen" ind i mig?

Det er ikke vigtigt.

Den person viste sig at være
det bedste, der er sket for mig.

Så er det nok vigtigt alligevel.

Besøget hos neurologen er mere ...

– En sejrsrunde.
– Nemlig.

I så fald ser jeg frem til det.

Har du fundet
den anden kasse med pynt?

Nej, men jeg fandt den her i skabet.
Der står "julelandsby".

Den skal ikke frem.

Okay.

Skal jeg stille den tilbage?

Stil den til side,
så ordner jeg det senere.

Okay.

Den er et minde om min mor.

Er det julepynt?

Jeg stiller den væk med det samme.

Værsgo.

Julelandsbyen er noget særligt.

Vil du tale om det?

Ja. Jeg vil gerne dele det med dig.

Min mor voksede op
i en lille by i Maine –

– og hun kunne sjældent komme hjem.

Min far var en dygtig snedker.

Engang imellem, uden varsel –

– lavede han en bygning
fra hendes hjemby.

På den måde fik hun
en lille del af sin hjemby.

Det er smukt.

Som den her.
South Dublin Bibliotek –

– hvor Lauren Armstrong
opdagede "Stolthed og fordom".

Og det forandrede hende for altid.

Jeg har mange små erindringer om
mine forældre, men den her ...

Den repræsenterer dem.

Den er alt, hvad jeg elskede
og beundrede ved deres forhold.

Deres respekt for hinanden,
og alt det, der formede dem.

De lyder som et skønt par.

Jeg forsøgte at holde
det minde for mig selv for at ...

... beskytte det.

Indtil jeg mødte dig. Jeg vil have,
du lærer dem at kende.

Minder bliver stærkere,
når de deles.

– Det var klogt sagt.
– Tak.

Jeg kan ikke tage æren.
Min neurolog sagde det.

Sov godt.

Mødes vi på hospitalet klokken 15?

Det er bare en undersøgelse.
Du behøver ikke komme.

– Det er jo din sejrsrunde.
– Det husker jeg.

– Derfor er det en sejrsrunde.
– Darcy, Aiden. Gudskelov.

– Er alt okay?
– Hvordan taler man med en 11–årig?

– Det spørger jeg mig selv hver dag.
– Marcus siger ikke noget.

Han har været meget igennem.
Giv ham tid.

Vi kan måske lave noget sjovt sammen.

God idé.
Løber du på skøjter, mrs. Henley?

Jeg er danser. De lod os aldrig
komme i nærheden af isen.

– Hej.
– Se, hvem der er vågnet.

I har en hund!

Hej.

– Det er mine venner. Miss Archer.
– Hej.

– Og mr. Harris.
– Rart at møde dig.

– I lige måde.
– Det her er Bailey.

Hej, Bailey.

Vi ville gå en tur.

– Vil I med?
– Må vi det, faster Monica?

– Selvfølgelig. Klæd dig på.
– Ja!

Tak. Og tak, Bailey.

Det er en lettelse
at se Marcus smile.

Jeg vil gøre julen speciel for ham.

En skam, at jeg allerede har
pyntet mit juletræ.

Du har haft det fremme
siden thanksgiving.

Gid jeg havde ventet.

Sikke et stort træ.

Det er fritidscentrets juletræ.

Alle kommer med noget julepynt,
og så pynter vi det sammen.

Vi kan hjælpe til, hvis du vil.

Ja, det vil jeg gerne.

Der er vores yndlingssygeplejerske.

– Aiden og Darcy!
– Hej, Nancy.

– Hvad laver I her?
– Jeg skal til etårskontrol.

– Allerede.
– Det er svært at tro.

– Og han bestod.
– Går det godt på arbejdet?

– Ingen bekymringer?
– Nej, alt er perfekt.

Jeg elsker min skole
og min nye lejlighed.

– Undersøger du mine pupiller, Nancy?
– Undskyld.

Det er en vane.

Vær ærlig, Darcy.
Hvordan er hans hukommelse?

Han husker alt,
undtagen hvor nøglerne er.

Så er du lige så rask
som resten af os.

Nancy,
ser vi dig hos Chaucers juleaften?

Det er min nye tradition.

I er berømte på neurologisk afdeling.

– Jaså?
– Absolut.

Sådan opmuntrer jeg patienterne.
"Du har desværre hjernerystelse."

"Men måske møder du din udkårne."

– Godt at se dig.
– Farvel.

Farvel.

– Darcy, Aiden, herhenne.
– Hej.

Bailey! Hej.

Vi er bare Baileys påhæng.

Går det først op for dig nu?

Marcus og jeg gennemgik
min julepynt –

– og fandt et perfekt udvalg.

Børnene lavede julepynt af fuglefrø
i billedkunst.

Så fuglene får en god jul?

Det var tanken.

Skal vi finde et sted, Marcus?

Ja.

Tre, to, en.

Det var trist,
at Darcy ikke kunne komme.

Der er travlt i butikken,
så det er et godt problem.

Det er sandt.

Havde du ikke hørt om julelandsbyen?

Jeg har set den.

Men Darcy sagde bare,
at hendes far havde lavet den.

Jeg har aldrig hørt historien.

De små detaljer ...

Jeg kan se,
hvorfor hun elsker den.

Men hun delte historien med dig.

– Det er et stort skridt fremad.
– Lad os så se.

Marcus, du kan godt glæde dig.

Luigi, min skat, det ser skønt ud.

– Darcy
– Hej, Glenda.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg gik en tur og havnede her.

– Hvad er der sket?
– Du vil ikke blive glad.

Aiden prøver at finde på nye
måder at glæde Darcy i julen.

Bravo!

Ingen er mere hjælpsom end Darcy.

Tak for det.
Nu er presset endnu større.

Aiden, du er en dygtig kunstner.
Kan du ikke lave noget til hende?

– Hvad med en landsby til?
– Hvad mener du?

Du kan skabe en julelandsby
med hendes yndlingssteder.

Så vil den anden ikke gøre så ondt,
og de vil passe sammen.

– Der er ingen dårlig idé.
– Det er et godt forslag, Marcus.

En landsby til.

Ja, det er meget passende.

Sidste år gjorde Darcy alt for at
hjælpe mig med mine minder.

I år ærer jeg hendes.

Darcy! Du er her.

– Er alt okay?
– Nej.

De lukker Liberty Fritidscenter.

Tænk, at de vil sælge centret.

Bør byrådet ikke stemme om det?

Bygningen har tilhørt familien
Pearce i tre generationer.

– Tænk, at han vil sælge den.
– Jeg har mange minder derfra.

– Jeg fik min første dansetime der.
– Jeg lærte engelsk.

Og julefesten. Det er den bedste.

Vi må gøre noget.

Kan I ikke tale med ham?

Hvornår var David Pearce sidst
på centret?

Han har et kontor her i byen.
Hans sekretær går i min kirke.

Så kommer vi til ham.

Jeg har ikke boet her så længe,
men Philadelphia er også mit hjem.

Nu gælder det om at kæmpe.
Hvem er med mig?

Hos Pearce Properties,
du taler med Sheryl.

Hej, Sheryl. Det er Monica Henley.
Jeg vil bede dig om en tjeneste.

Vi har et møde i morgen tidlig.

Undervurdér aldrig
mrs. Henleys kontakter.

Liberty Fritidscenter,
hjælpen er på vej.

Apropos centret,
så har Shannon brug for dommere –

– til en julesmåkagekonkurrence
til børnenes bagelektion.

– Hun ville have os til det.
– Skal vi gøre det?

Selvfølgelig. Du er billedkunstlærer.

Du kan bedømme form,
farver og udseende.

– Og du?
– Jeg kan lide småkager.

– Du har ret. Vi er perfekte til det.
– Jeg vil også være dommer.

Hvad er dine kvalifikationer?

Jeg er et barn.

– Du får jobbet.
– Ja!

Hvad er planen med David Pearce?

Jeg overvejer det stadig.

Du har vel ikke en bunke penge?

– Én, som du har holdt skjult.
– Det tror mange.

Men desværre ikke.

Så vil vi gå efter
den sentimentale stemme.

– Det kan fungere.
– Kan vi se snelabyrinten?

– Selvfølgelig.
– Kom.

Tik, du er den.

– Marco!
– Polo!

Marco!

Signorina. Dine kaffedåser.

Tak, Luigi.

– Hej, min skat.
– Monica, mia belleza.

Hold op. Jeg har snavsede hænder.

Darcy, jeg havde gerne
taget brødforme med.

Nej, det skal være en kaffedåse.

Sådan lavede Aidens mor dem hver jul.

Man kan aldrig gøre det bedre
end en mor.

Luigi, du kan gøre dåserne klar.

Hvad med dig, mrs. Henley?
Havde din mor en julespecialitet?

Min mor lavede den bedste frugtkage.

Jeg har forsøgt at genskabe den,
men har opgivet.

Nogle tryllekunstnere deler ikke
deres hemmeligheder.

Men ... smagen.

Den husker jeg.

Kan du lave den?

Jeg vil gøre et forsøg.

– Det her er fantastisk.
– Hvad?

Man siger jo,
at man slægter sin mor eller far på.

Ja, desværre.

Det her er ligesom det, bare omvendt.

Detaljerigdommen er
nøjagtig som Darcy.

Det elsker jeg ved hende.
Nu ved jeg, hvor hun har det fra.

– Det er fantastisk.
– Nu bliver det for sukkersødt.

Beklager, knægt.
Det måtte ske før eller siden.

– De blev gode.
– Perfekt, Darcy.

Aiden siger, at hans mor lavede dem
til alle lærerne.

Nu kan han dele dem ud.

Hvilken betænksom gave.

Jeg ved,
hvor meget det betød for ham.

Den slags gode gerninger
husker man altid.

– Nemlig.
– Jeg må hellere gå.

Jeg har lukkevagten i butikken.

Tak for hjælpen.

– Farvel.
– Vi ses.

Jeg troede,
vi ville få et af de brød.

– Hej. Kom ind.
– Hej.

Jeg må hen i butikken.

Men jeg har noget til dig.

Hvad?

Du har bagt min mors brød.

Jeg fik opskriften af din far.

– De er ikke som hendes ...
– Jeg har ikke duftet dem i årevis.

Jeg forbinder den duft med julen.

Det er vidunderligt.

Tak.

Det var så lidt.

NI DAGE TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS!

– Det er min første bog.
– Tillykke. Det er stort.

Det er en omfattende oversigt –

– over skabelsen og
implementeringen af internettet.

– "Informationsmanagement."
– Ja, jeg havde mange titler.

Men du bestemte dig for den?

Jeg beundrer din ihærdighed,
mr. Young.

Jeg bor her i kvarteret –

– så jeg ville høre, om jeg må holde
min bogsignering her.

Det kan vi nok ordne.
Vi kigger i kalenderen efter jul.

Vi begynder med fire eksemplarer
og ser, hvordan det går.

– Det er spændende.
– Ja, det er din første bog.

Matthew, kan du hente en kvittering?

Naturligvis.

Undskyld, Darcy.
Jeg åbnede en pakke til dig.

– Jeg troede, det var til butikken.
– Lad mig se.

Det er Aidens julegave.
Første oplag, signeret.

Jeg endte i en budkrig på nettet.

– "Found in the Street."
– Hans yndlingsbog og forfatter.

– Titlen er perfekt, fordi ...
– Du fandt ham på gaden.

– Nemlig.
– Hvor sødt.

– Ved du, hvad du får af ham?
– Nej, men han slår ikke den her.

Det er ingen konkurrence,
men jeg har vundet.

Jeg kommer!

– Godmorgen!
– Godmorgen.

– Vi har morgenmad med til dig.
– Vi ville se til dig.

Mange tak. Gid jeg havde godt nyt.

Jeg var nok lidt for ambitiøs.

Hvad mener du?

Jeg er ikke så vant til
at arbejde i træ.

Der er kun en uge til jul,
så jeg kan vist kun nå ét af dem.

Det er en god begyndelse.

Det er mere end rigeligt.

Vi pakker det fint ind.
Hun vil elske det.

Det var ikke det, du ville.

– Det ved jeg.
– Du ville lave en hel landsby.

Ja, men det er for meget
arbejde på otte dage ...

– Og hvis du skulle gøre det?
– Marcus ...

Hvis du var nødt til det,
hvordan havde du så gjort det?

Faktum er ... Kom og se.

– Hvor fint!
– Verdens bedste billedkunstlærer?

Den er lavet af en elevs far.
Han har et udskæringsfirma.

De fremstiller priser og skilte.
Jeg kunne –

– designe bygningerne og
lade ham skære dem ud.

Så skal vi bare samle dem
og male dem.

– Det kan vi nå på en uge.
– Jeg vidste, du fandt en løsning.

Selvfølgelig.

Han er jo verdens bedste
billedkunstlærer.

Det er min lillebror.

Sam, det er skønt at se dig.

– Hej, Monica.
– Far!

Der er min søn. Hvordan går det?

Jeg hjælper faster Monicas ven
med at bygge en hel landsby.

Og jeg er dommer
i en småkagekonkurrence.

Og du skal møde hunden Bailey.

Er han ikke sød?

En småkage med smag af
æggesnaps og ingefær.

– Et modigt valg.
– God brug af pynt.

Jeg kan lide snefnugformen.

Interessant. Hvorfor?

Jeg kan lide,
når maden er formet som andre ting.

Dommer Marcus har et godt argument.

– Vi har vist en vinder.
– Ja, værsgo.

Værsgo.

– Det er et skønt sted.
– Det er jeg glad for at høre.

Jeg har hørt,
at din far kom her som barn.

Jaså? Er stedet så gammelt?

Endnu ældre.

Har du hygget dig
med Aiden og Bailey?

Ja.

Hvad har I lavet?

Det er hemmeligt, Darcy.
Det ved du godt.

– Handler det om min julegave?
– Vi har svoret en ed.

Ikke flere spørgsmål, tak.

– Ved mrs. Henley det?
– Jeg har sagt for meget.

Får jeg noget godt?
Kommer jeg til at græde?

Jeg klarer ikke presset.

OTTE DAGE TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS!

Hvordan var småkagekonkurrencen?

Jeg har spist nok småkager
for hele julen.

Jeg henter lige min jakke.
Vi har et møde.

– Hej, Darcy.
– Hej, Pat.

Aiden Harris, Pat Young.

– Han har skrevet en bog.
– Tillykke.

Tak.
Jeg har taget flere eksemplarer med.

Jeg har fortalt,
at vi stadig har fire.

Vi giver besked,
når vi har brug for flere.

Fint.

– Tak.
– Vent, Pat.

Nye forfattere har undertiden
brug for et ekstra skub.

Vi kan udstille en af dem
under "de ansattes favoritter".

Det lyder herligt, Darcy.

– Tak.
– Ingen årsag.

– Er du nervøs?
– Nej, jeg er fast besluttet.

Miss Archer, mr. Harris har tid nu.

For at opsummere det hele.

Jeg har et generøst tilbud,
som ikke kun giver flere boliger –

– og erhverv til
det nordlige Liberty–område.

Men som også lader mig slippe for
at vedligeholde en historisk bygning.

Og så har vi din idé,
og den indebærer ...

At sige nej til tilbuddet?

Så tjener jeg ingen penge.

– Nej.
– Og jeg skal vedligeholde bygningen.

Ja.

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Fordi det har været samlingssted for
lokalsamfundet i flere generationer.

Man kan ikke sætte et prisskilt
på historie og tradition.

– Men de har stadig værdi.
– Jeg er enig.

Derfor holdt jeg centret åbent
længere, end jeg burde.

Jeg påskønner jeres interesse.
Det er sødt.

Undskyld, men Darcys interesse er
langt fra sød.

Hun bor og har en butik i området
og er derfor frivillig på centret.

Hun arrangerer indsamlinger
og investerer i lokalsamfundet.

Darcy ved, hvad der betyder noget.

Tænk over det, når du nyder frugten
af det meget generøse tilbud.

Det bliver desværre et nej.

Det tænkte vi nok.

Tak for din tid.

Vi holder julefest den 23.

Vil du vente med at bekendtgøre
salget, så folk kan nyde den?

– Selvfølgelig.
– Glædelig jul.

Glædelig jul.

– Hej.
– Hej. Er Darcy her?

Nej, hun har lukkevagt i aften.

Okay.

Luigi har lavet pasta carbonara.
Vil du spise med?

Bruger du mad som påskud
for at se, hvor langt jeg er nået?

– Ja.
– Hvad venter du på? Kom ind.

Jeg bruger en anden træsort
og en anden metode.

De kommer ikke til at se ud
som hendes fars.

Det er en god idé.

Du vil ikke genskabe et minde,
hun havde sammen med andre.

Du henter inspiration fra det
og gør det unikt.

Det kan jeg lide.

Undskyld mig.

– Hej.
– Hej.

– Jeg er hjemme. Hvad med dig?
– Ja.

– Alle tiders. Jeg kommer ned.
– Nej.

Nej, du har haft en lang dag.
Jeg og Bailey kommer op til dig.

– Okay.
– Alle tiders.

– Hvad lavede du resten af dagen?
– Jeg hang ud med Marcus.

– Skønt. Hvad lavede I?
– Det er hemmeligt.

Det hørte jeg. Han fortalte,
hvad du giver mig.

Jaså? Min søster prøvede samme trick,
da vi var børn.

– Det virkede heller ikke.
– Det er dejligt, at Marcus er med.

Jeg ønsker, at han får en god jul.

De samme traditioner,
som han har med forældrene.

Jeg har tænkt på det, du sagde
til David Pearce, og det er rigtigt.

Minderne er uvurderlige,
men de har værdi.

De skal bevares.

– Nemlig!
– Hvad?

Nok kan vi ikke købe centret,
men måske kan vi bevare det.

Hvad mener du?

Han sagde,
at det var en historisk bygning.

Det bør andre også kalde den.

Jeg er ikke helt med,
men jeg støtter dig 100 procent.

Og det gør Bailey vist også.

– Hvad kan jeg hjælpe med?
– Vi søger Carolyn Cho.

– Det er mig.
– Jeg hedder Darcy Archer.

Jeg ringede om at bevare
et historisk vartegn.

– Liberty Fritidscenter.
– Netop.

– Her er dokumentationen.
– Fint. Vi kigger på det.

Har I talt med ejeren?

Vi kommer lige fra hans kontor,
men han var der ikke.

Vi kan stadig begynde. Tag plads.

– Godmorgen, mr. Pearce.
– Godmorgen, Sheryl.

Hvad i alverden?

Det er en overraskelse fra
centrets billedkunsthold.

Børnene vil vise,
at de tænker på dig.

– Mor!
– Hej, skat.

– Jeg savner dig meget.
– Jeg savner også dig.

– Vi elsker dig, Vanessa.
– Jeg elsker jer.

– Morer du dig med faster Monica?
– Jeg er med i en hemmelig forening.

Jaså? Så er vi to.

– Vil det klæde mrs. Henley?
– Ja, det tror jeg.

Jeg kan finde noget bedre.

Jeg vil give hende noget unikt.

Den perfekte julegave
kommer altså også på listen.

– Hvilken liste?
– Darcy, du har en liste.

En meget lang liste.
Den gør mig træt.

Jeg er bange for,
at du påtager dig for meget.

Julen plejede at være
en svær tid for mig.

Men sidste jul var lettere,
da jeg hjalp dig og søgte arbejde.

Det er bedst,
at jeg holder mig beskæftiget.

Tror du det?

– Det gør du ikke.
– Vi starter lige forfra.

– Hej.
– Hej.

Jeg elsker dig.

Og jeg hjælper dig hellere end gerne,
hvis jeg kan.

Tak. Jeg har travlt,
men ikke for travlt.

– Mit tilbud står ved magt.
– Tak, fordi du er dig.

– Jeg skal tilbage.
– Jeg går med.

Nej, du er næsten hjemme.
Vi ses i aften.

Jeg har et spørgsmål
om dit hukommelsestab.

– Det har alle.
– Hvad er det første, du husker?

At jeg spurgte efter Bailey.

– Selvfølgelig. Bailey er fantastisk.
– Ja, det er han.

Jeg må få en hund, når jeg er 12,5.

Det var specifikt.

Så er han færdig i hæren.

Så vil vi alle bo
i samme hus på samme tid.

Du må gerne besøge Bailey,
så ofte du vil.

Du må gerne besøge min hund,
når jeg er 12,5.

Det er en aftale.

Det er Darcy. Dæk det til.

Malingen er ikke tør.

– Hej, skat.
– Hej.

– Jeg er også glad for at se dig.
– Du er tidligt hjemme.

Jeg glemte min computer,
så jeg kom efter den.

Jeg er glad for,
at jeg fik dig at se.

– Må jeg komme ind?
– Hvorfor det?

Så vi ikke står ude i gangen.

Hvad med at gå en tur?

Jeg henter lige min jakke.

Skidt med den. Lad os gå.

Drejer det sig om min julegave?

– Måske.
– Aiden, jeg er lidt bekymret.

– Vi har et budget.
– Jeg holder mig til det.

Det tror jeg ikke helt på.

– Det må tiden vise.
– Okay.

– Fortsæt med din hemmelige mission.
– Tak.

– Kysten er klar.
– Det var meget stressende.

Godt gået med småkager og mælk.
Hvor er tingene?

Jeg ville ikke tænde for ovnen,
hvis jeg var dig.

FEM DAGE TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS!

– Posten er kommet.
– Tak, Carrie.

Du skal se det her.

Juleaften hos Books Books Books
ser ud til at blive noget særligt.

Kors.
De satser da hele butikken i år.

De har en slikkepindskov.
Jeg ved ikke, hvad det er.

Det ser sikkert godt ud på billeder.

Folk respekterer ikke
traditioner længere.

– Jeg kan lide traditioner.
– Også jeg.

Det er bare op ad bakke.

Nej!

CHAUCERS BOGHANDEL

Der er koldt heroppe.

Min lejlighed lugter af røg. Jeg
venter på, at luften bliver renset.

Hvorfor lugter din lejlighed af røg?

Du blev så glad,
da jeg gav dig brødene –

– så jeg ville bage nogle flere.

– Jeg skulle have ladet være.
– Man skal kende sine grænser.

Ja. Men det betød så meget for dig.

Man behøver ikke kopiere et minde
nøjagtigt for at ære det.

Måske kan vi ikke redde centret.

Måske ikke,
men vores minder forsvinder ikke.

Nej, netop.

Du har jo et billede af, at vi skal
bygge os et liv sammen.

Ja.

Jeg håber, det sker snart.

Sådan. Så er det klaret.

Personalet fandt på nogle gode idéer.

En bod med varm kakao, og Matt laver
julekort til julemanden.

Er julemandens slæde ikke fuld
her op til jul?

Julekortene beder ikke om noget.

Der står kun "tak"
og "hav en god nat på arbejdet".

Det er meget betænksomt.

– Hej. Jeg er færdig.
– Godt, Marcus. Lad mig se.

Hvorfor har du lavet tre halsbånd
i forskellige størrelser?

Det ene er til Bailey, og de to andre
er til Baileys venner i hundeparken.

– Sikken god idé.
– Tak.

Aiden. Darcy. Det var godt, I er her.

Det er utroligt.
Der er sket et julemirakel.

Hvad er der sket, Glenda?

Philadelphias historiske samfund
vil vurdere, om bygningen –

– er et historisk sted.

– Det er en god nyhed.
– Den kan blive et vartegn.

Så må den ikke rives ned. Og den må
ikke sælges, mens den bliver bedømt.

Det er skønt.
Hvad sagde David Pearce til det?

Han blev ikke glad,
men han bad mig takke dit hold.

– For julepynten.
– Det fortæller vi børnene.

Tak, Glenda.

– Jeg har en idé. Kom.
– En af mange.

Skulle vi ikke invitere David Pearce
til julefesten som æresgæst?

Vi kan hædre alle de år, hans familie
har investeret i lokalsamfundet.

Han kan få et indrammet diplom.

– Det elsker alle.
– Vi satser på skyld.

Jeg vil snarere sige,
at vi fremhæver det positive.

Jeg kan lide din tankegang.

Banke, banke på.
Om jeg har smykker?

Det er det sjoveste,
du har spurgt mig om.

Jeg har købt en ny kjole til
festen og vil pifte den lidt op.

Siden Aiden fortalte
om din julelandsby –

– gør den mig varm om hjertet.

Sådan har jeg det også.

– Selv om det er ...
– Bittersødt.

Nogle måneder inden ulykken –

– fortalte far, at han var i gang med
at lave mit barndomshjem.

Han ville skabe et vartegn,
som vi delte alle tre.

Det betød så meget for mig, fordi ...

Man ser aldrig sig selv i sine
forældres kærlighedshistorie.

Selv om vi jo er en del af den.

Han nåede ikke at lave det færdigt.

Landsbyen har altid manglet noget.

Min mand Gerald elskede julen.

Det år, jeg mistede ham,
købte jeg ikke engang et træ.

Kan du forestille dig mig
uden et juletræ?

Hvornår ændrede det sig?

Den første jul. Jeg sad i lejligheden
uden et eneste blinkende lys.

Jeg indså, hvor ked af det,
Gerald var blevet, hvis han så det.

Den bedste måde at hædre ham på var
at fokusere på lykke.

Jeg fandt alt mit julepynt,
købte en masse nyt –

– og fokuserede på glæde.

Du gør det så smukt.

Tak. Prøv ringen her.

Okay.

Den passer perfekt,
og det gør den her også.

Darcy, kærligheden, vi har
i vores liv, gør os til dem, vi er.

Og der er glæde i at dele de minder.

Ingen forstår betydningen af minder
så godt som Aiden.

Uden tvivl.

Lad os se, hvor godt du ser ud
med store smykker på.

De er ikke kun store.
De er i en klasse for sig.

Det er endnu bedre.

– Det er mrs. Henley!
– Kom ind!

Aiden. Jeg har gode nyheder.

Der mangler noget.

TRE DAGE TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS!

Du sagde, du var her som kunde.

Og du sagde, du havde fri.

Marcus og jeg skal se
"Nøddeknækkeren" i eftermiddag.

Faster Monica siger, at de slås.
Passer det?

– De slås mod en kæmperotte.
– Seriøst?

Sejt.

Godt klaret.

Hvad har du der, Marcus?

Faster Monica har givet mig en bog,
hvor man laver historier af ord.

– Dem elskede jeg.
– Vil du prøve en?

– Gerne.
– Okay.

– Din yndlingsfarve?
– Grøn.

– Et dyr?
– Kanin.

– Et tal, der er højere end ti?
– Et tusind.

– Adressen, hvor du voksede op?
– Seriøst?

Det står der.

Lexington Avenue 417.

Kom så.

Godt klaret, Marcus.

– Hvordan ser jeg ud?
– Du ser fin ud.

Tak. Og du er virkelig flot.

– Vil du have hjælp med slipset?
– Måske.

Okay.

Jeg plejede at binde
din onkels slips.

Han lod,
som om han havde brug for hjælp.

Så fik vi lige et øjeblik sammen,
inden vi tog et sted.

Jeg savner mor og far.

Det ved jeg godt, min skat.

Men jeg er glad for,
at jeg kan holde jul med dig.

Jeg er glad for, du er her.

Det er Aiden og Luigi og Darcy også.

– Og Bailey.
– Bailey.

Jeg kan lide dine venner.

Tak, men de er mere end blot venner.

Man begynder livet med den familie,
man bliver født ind i.

Forældre, tanter og onkler.

Men med tiden vælger man sin familie.

Og hver familie er dyrebar.

Nu er du en del
af begge mine familier.

Ser man det.
Sikke et smukt par vi er.

– Leverancen kommer klokken fem.
– Alle tiders.

– Jeg kan lide dem.
– Ja.

Darcy Archer, du aflagde vist
det historiske samfund et besøg.

Hvad er problemet, mr. Pearce?

– Det var med vilje.
– Ja, selvfølgelig.

Vi bestemte os for at følge op
på det, du fortalte os.

Hvad fortalte jeg?

At du står med ansvaret for
en århundredgammel bygning.

Aiden og jeg tænkte –

– at familien Pearce bør hædres for
at vedligeholde den i alle de år.

– Og nu skal det ske.
– Måske kan du forsinke salget.

– Men du kan ikke forhindre det.
– Måske ombestemmer du dig.

– Det er månedens anbefaling.
– Sælger I denne bog?

Researchen er udtømmende, og vi
støtter gerne lokale forfattere.

– Er vi det rette sted?
– Det tror jeg.

Jeg har set et billede
af Darcy på verandaen.

Undskyld mig, unge mand.
Hvorfor fotograferer du mit hus?

– Undskyld, jeg kan forklare det.
– Lad mig.

– Er du sikker?
– Ja.

– Goddag. Glædelig jul.
– I lige måde.

– Jeg hedder Marcus. Hvad hedder du?
– Jeg hedder Jo Howarth.

– Goddag.
– Jeg burde have spurgt.

Inden jeg begyndte at tage billeder.
Undskyld.

– Jeg hedder Aiden.
– Og Bailey.

Hej, Bailey.

Min ven Darcy har boet her.

Aiden vil lave en miniatureversion
af huset som julegave til hende.

Jaså? Hvordan fik du den idé?

Darcys far lavede miniatureversioner
af familiens vigtige landmærker –

– men ikke af huset her.

Vi ville hjælpe med
at fuldende samlingen.

– Lavede han aldrig huset her?
– Det var hans plan.

Men han døde for flere år siden.

Her er koldt.
Skal vi ikke tale videre indenfor?

Bailey må gerne komme med ind.

– Flot arbejde med mrs. Howarth.
– Jeg burde blive detektiv.

Jeg flyttede ind for tre år siden.

– Tak.
– Det er et godt hus.

Man ved,
når nogen har elsket et sted.

Der er et lille træværksted
i kælderen.

Det er ikke noget for mig,
men mit barnebarn elsker det.

Han var dernede for nogle somre
siden, og under høvlebænken –

– fandt han en lille gave.

Hvem ved,
hvor længe den har ligget der.

Det var tydeligvis nogens gemmested.

Vi åbnede den og fandt det her.

Det har stået i spisestuen.
Er det ikke flot?

– Han gjorde det færdigt.
– Åbenbart.

Det glæder mig at vide,
at huset har et hjem.

Hvor er vi heldige.

Min faster Monica siger, at når man
leder efter godhed, finder godhed én.

Jeres ven Darcy er heldig
at have venner som jer.

– Det er Darcy.
– Hej, det er Karen Howell.

– Jeg repræsenterer Barbara Kirkland.
– Hej.

Vi glæder os,
til Barbara kommer juleaften.

Ja. Aftalen lader jo
begge parter aflyse –

– med mindst 24 timers varsel.

Det har vi ikke planer om at gøre.

Det forholder sig sådan,
at vi har fået et andet tilbud.

– Darcy?
– Jeg er tilbage om en time.

– Mary Shaw?
– Ja?

Jeg er Darcy Archer fra Chaucers.

– Må jeg tale med dig?
– Gælder det Barbara Kirkland?

Du stjal vores forfatter
dagen før juleaften.

Vores forfatter er fanget
i en snestorm i Canada.

Barbara Kirkland er her allerede.

Så din løsning var
at sætte os i en knibe.

Hun valgte at acceptere vores tilbud.

Spøger du?

Det er én ting,
at du ikke vil donere bøger –

– selv om du har en boghandel, eller
at du vil overgå vores julefest.

– Lad nu være.
– Jeg beklager, Darcy.

Jeg må tænke på min butik.

Det er ren forretning.

Det er bare en undskyldning
for at være led.

En ting til, Mary.

Din butik sparer på den varme kakao
og dækker den med fløde.

Der går rygter om det.

Hvor er du flot.

Miss Archer! Du er bedårende.

Den her gamle las?

Hvorfor gik vi ikke
til festen sidste år?

Du søgte efter din identitet i Ohio.

Det hukommelsestab spændte
virkelig ben for mig.

Skal vi gå?

JULELANDSBY

– Det er fantastisk.
– Ja, de har ikke sparet på noget.

Hej.

Astrid, her er den flotte
billedkunstlærer, jeg fortalte om.

Jeg må gerne sige det.
Jeg er en gift kvinde.

Kan du huske mig? Susan?

Selvfølgelig.
Rart at se dig igen, Susan.

Det er min bingomakker, Astrid.
Er han ikke flot?

Han ligner prinsen fra en tegnefilm.

Og se hende. Hvor er du bedårende.
Nogen bør tage et billede af jer.

– Kom, I kan sidde hos os.
– Jaså? Tak.

Nu er du vel ikke besværlig?

– Nej, mor.
– Han er en engel, Vanessa.

Vi er til fritidscentrets julefest.

Den julefest er den bedste.

– Jeg savner dig nu stadig.
– Jeg savner dig, skat.

– Det gør din far også.
– Han har kun ringet én gang.

Han ringer, så snart han kan.

– Det ved jeg.
– Hvad har du lavet?

Julelandsbyen til Aidens kæreste er
snart færdig. Den er så flot.

Du har vist fået en ny ven.

– Hvor længe har I været sammen?
– I et år.

– Hyggeligt.
– Susan og Alan har rundet 53 år.

Jaså? Hvad er hemmeligheden?

Sørg altid for –

– at gemme det bedste af jer selv
til hinanden.

Det tager et helt liv at lære
at elske nogen ordentligt.

Vi er lige ved at få styr på det.

Godaften, alle sammen.
Her kommer en speciel præsentation.

Mange ved måske ikke,
at centret er ejet af en familie.

Det har tilhørt familien Pearce
i over tre generationer.

Vi vil gerne benytte lejligheden
til at takke mr. Pearce ...

Hvad laver han?

Tak. Inden Glenda roser os
alt for overstrømmende –

– vil jeg fortælle jer noget
om centrets fremtid.

– Han lovede at lade være.
– Måske gør han det ikke.

Jeg vil have, at I skal vide,
at i det kommende år ...

Okay, han gør det.

For at fejre dets udnævnelse
til et af Philadelphias vartegn –

– planlægger vi en totalrenovering –

– så centret kan bestå i 100 år til.

Jeg har haft held med min karriere.

Jeg er taknemlig for min succes.
Men et varigt eftermæle?

Det er menneskene.

Det er lokalsamfundet.

Det er de historier, vi fortæller.

Jeg er stolt over
at have spillet en lille rolle –

– i de minder, der bliver skabt her.
Tak.

– Mr. Pearce?
– Darcy. Aiden.

Jeg vil virkelig gerne takke dig.

Min søster har et barn,
som ikke længere er et barn.

Men på en måde
vil de altid være børn.

En dygtig ung mand,
som har haft det svært.

Første gang vi så ham oprigtigt
begejstret for noget i lang tid –

– var, da han besluttede
at skrive en bog om internettet.

– Din nevø er Pat Young.
– I anbefalede hans bog.

I gav ham en plads i lokalsamfundet,
da ingen andre gjorde det.

Tak.

Det her er
den bedste fest i lang tid.

Er du færdig med din hemmelige gave?

– Og vil jeg elske den?
– Det håber jeg.

Jeg havde ikke klaret det
uden Marcus' hjælp.

Hvis den bedste version af os selv
kommer frem, når vi hjælper andre –

– kan man hjælpe folk med at gøre
deres bedste ved at tage imod hjælp.

Det var klogt sagt.

– Mrs. Henley har sagt det.
– Hun er meget klog.

Ja, det er hun.

Se dem lige.

Kærligheden har ingen alder.

Kan du se dig selv se på nogen
på den måde om 50 år?

Ja, det er let at forestille sig.

VELKOMMEN TIL JULEAFTEN
HOS CHAUCERS

Okay, alle sammen.
Vi åbner dørene om 90 minutter.

Man kan lugte varm chokolade,
hvilket omgående hjælper.

– God idé, Matthew.
– Tak.

Mr. Young!

Tak, fordi du kom med så kort varsel.

Selv tak. Det er meget spændende.

– Viser du ham, hvor han skal være?
– Ja, denne vej.

– Buon Natale!
– Er du klar til fest?

Det bliver en spændende aften. Kom.

Vi har en passioneret forfatter,
der har inviteret sine venner.

Aiden er sammen med Marcus.

– De henter de sidste ting.
– Har I brug for hjælp her?

Vi klarer os.

Jeg må hellere klæde om.

– Det er Darcy.
– Hej. Det er Carolyn Cho.

Fra det historiske samfund.

Jeg er ked af
at forstyrre juleaften –

– men du har glemt at underskrive
blanketten til byrådet.

Bygningens ejer David Pearce
kan sikkert hjælpe.

Du har indgivet ansøgningen
og skal derfor underskrive.

Og på grund af juleferien
skal det klares i dag.

Helt i orden, Carolyn.
Jeg kommer straks.

– Jeg er snart tilbage.
– Alt er under kontrol.

Tak.

Kysten er klar!

– Mistænkte hun noget?
– Slet ikke.

– Var det alt?
– Det må du virkelig undskylde.

Det er svært at få alle papirerne
i hus inden jul.

– Jeg er glad for at hjælpe.
– Tak.

– Jamen, så glædelig jul.
– Glædelig jul.

– Farvel.
– Farvel.

Darcy er på vej. Vi må skynde os.

Hej.

– Er den klar?
– Ja.

Vi må holde hende væk fra baglokalet.

– Alle tiders.
– Jeg nåede det.

– Hej, skat.
– Hej.

– Lad mig tage den.
– Tak.

– Det er allerede kø udenfor.
– Det er et godt tegn.

Ja, og alt ser fantastisk ud.

– Er hobbyhjørnet til børnene klar?
– Ja.

– Alle tiders. Jeg vil se det.
– Nej!

Du skal ind på dit kontor,
så du kan få festkjolen på.

Du har ret. Det må jeg hellere gøre.

Matthew, folk burde ikke stå i kø
ude i kulden.

Vi åbner dørene.

– Skal vi vente på ...
– Hvad?

– Ingenting.
– Darcy!

– Vi har en nødsituation.
– Det lyder ikke godt.

Nej, alt er okay.

Strømmen er åbenbart gået på Gerard.

Der er mørkt hos Books Books Books.

Hvorfor glæder det mig ikke?

Fordi du ikke er sådan.

Det var godt tænkt.
Hvordan fik du dem med på den?

Det var ingen afledningsmanøvre.
Books Books Books har ingen strøm.

Det var trist.

Men timingen kunne ikke være bedre.

Mary. Hej, det er Darcy Archer
fra Chaucers boghandel.

Du kan vist godt bruge
en venlig nabo.

BOGSIGNERING OG HØJTLÆSNING

Hej.

– Jeg kunne ikke finde dig.
– Festen begyndte tidligt.

Ja, folk ventede,
så jeg lukkede dem ind.

– Er alt okay?
– Ja, jeg har en gave til dig.

Du skulle have den inden festen.

– Undskyld, er det for sent?
– Nej, det er okay.

– Bare sig til, når du har tid.
– Okay.

Vil du give mig din hemmelige,
fantastiske julegave?

– Hvorfor spørger du?
– Al den forventning.

Den gør mig usikker på din gave.

Darcy, din julegave er perfekt.
Fordi den er fra dig.

– Godt sagt.
– Jeg gør mit bedste.

Jeg vil lige hjælpe Pat med
forberedelserne, og så kommer jeg.

Okay.

Teamet var taget hjem på juleferie –

– men Tim Berners–Lee ville prøve
en gang til.

Endelig fungerede forbindelsen
mellem terminalen og serveren.

Det var julen 1990, og internettet,
som vi kender det, var født.

Tænk over, hvor perfekt timingen var.

Den gjorde ikke verden mindre,
men bragte os tættere på hinanden.

Så selvfølgelig skete det i julen,
hvor det er alt, hvad vi søger.

Håbet om, at vi er modige nok til
at skabe en forbindelse til hinanden.

Tak.

Darcy, tak.

Ingen årsag.

Mary, det er min kæreste,
Aiden Harris.

Aiden, det er Mary Shaw,
manager i Books Books Books.

– Hejsa.
– Hej.

Marys butik har ingen strøm.
De ville aflyse deres fest.

– Så jeg inviterede dem herind.
– Selvfølgelig.

Gør jer klar til en stor fest.

Jeg har en butik fuld af kunder,
der er på vej herhen.

Vi er klar og tager gerne imod dem.
Her er plads til alle.

Jeg skylder dig en undskyldning,
Darcy.

Jeg skal lære at se konkurrenterne
som en del af lokalsamfundet.

Det er dejligt at høre.

Glædelig jul, og velkommen
til Chaucers. Føl dig hjemme.

Alle tiders. Tak.

– Hvad med overraskelsen?
– Er du klar?

Darcy, vi har solgt samtlige
eksemplarer af min bog.

– Er det rigtigt? Du store!
– Ja.

– Pat, det er fantastisk.
– Ja.

– Du skal møde min onkel David.
– Vi har mødt hinanden før.

Ja. Dejligt at møde dig igen.

Darcy arbejder på at få centret
gjort til et historisk vartegn.

Det lyder storartet.

Jeg har lige underskrevet papirerne
til det historiske samfund.

Lige i tide inden juleferien.

Tak for det.
Det må have været vigtigt.

Hele min familie er her.
Det er en stor aften for os.

Vil du tage billeder med os?

– Vi havde faktisk tænkt os ...
– Nej, du har travlt.

– Er du sikker?
– Ja, gå du bare.

– Perfekt! Gerne! Denne vej.
– Tak.

– Hun har ikke været i baglokalet.
– Nej, ikke endnu.

Darcy er meget populær.

Vær tålmodig.
Hun er værd at vente på.

Det er hun i den grad.

– Hej.
– Hej, miss Archer.

Hvad har du der?

Aftenen er ikke gået som planlagt.

Men jeg vil alligevel gøre et forsøg.

Aiden, hvad i alverden?

South Dublin i Maine.

Som du kender.

Biblioteket,
robåde på vandet og biografen.

Så rejser vi til Philadelphia.

Huset på Lexington Avenue.

Lavet af din far.

– Jeg forstår det ikke.
– Det var for nogle år siden.

Damen, der bor i huset nu,
fandt en gave i kælderen.

Den var pakket ind og klar til julen.

Hun beholdt det, da hun vidste,
at det var lavet med omhu.

Han lavede huset, og du fandt det.

Jeg og Marcus besøgte dit hus,
da du gav ham adressen.

Jeg vidste godt,
at der var noget på færde.

Men det er kun begyndelsen.

Einstein Hospital.

Hvor jeg fandt ud af dit navn, og du
lærte mig at lave papirsnefnug.

Luigis restaurant,
hvor vi har spist sammen så tit.

– Og fritidscentret.
– Ja, selvfølgelig.

Og ...

Chaucers boghandel.

Hvor jeg første gang så dig.

– Og hvor vi kyssede for første gang.
– Ja.

Tænk, at du har lavet alt det her.

Det er den mest fantastiske gave,
jeg nogensinde har fået.

Tak.

Darcy, du fortjener det.

Undskyld, jeg forstyrrer.

Mrs. Henley ... se.

Det er smukt.

Aiden, jeg skulle sige til,
når Marcus' far ringede.

– Taler de sammen nu?
– Ja.

– Er det juledag hos dig?
– Nej, det er stadig juleaften.

Hej, lillebror. Glædelig jul.

Hej, Monica.
Jeg har svært ved at høre jer.

Marcus, lad os gå udenfor,
så din far kan høre dig.

Vi har lavet julehalsbånd til Bailey
og hans venner i hundeparken.

Og jeg var dommer
i en småkagekonkurrence.

– Du har haft travlt.
– Ja. Hvornår kommer du hjem?

Når du mindst venter det.

– Hvornår er det?
– Marcus, se op.

Far!

Du er hjemme!

Jeg er hjemme, knægt.

Lillebror,
det er rart at have dig hjemme igen.

Hvor er det godt at se dig.

Far.
Her er mine venner, Aiden og Darcy.

– Hej.
– Hej.

– Hej.
– Hyggeligt at møde dig.

Tak,
fordi I gav Marcus en speciel jul.

Han har gjort den speciel for os.

– Må han se julelandsbyen?
– Selvfølgelig.

– Kom med.
– Okay.

Tak.

Jeg kan se, at der ligger
en julegave under træet.

Du har vel ikke flere overraskelser?

Jeg kan ikke genkende det her.

Vi har ikke set det endnu.

Det er vores hus.

Uanset hvordan det ser ud,
og hvordan det end bliver –

– så fylder vi det med historier,
som vi fortæller sammen.

Alle dine minder, Darcy.

De smukke stunder.

De triste stunder.

Hver sejr.

Hvert nederlag.

De har gjort dig til den person,
som jeg elsker så højt.

Jeg vil gerne have mulighed for –

– at skabe minder med dig
resten af livet.

Darcy Archer ...

Vil du gifte dig med mig?

– Ja!
– Ja?

Hun sagde ja!

Glædelig jul, Darcy.

Glædelig jul, Aiden.

Tekster: Helle Cathrine Østergaard
www.sdimedia.com