All language subtitles for Journeys.End.2017.NORDiC.1080p.BluRay.x264.DTS5.1-TWA.da

FORÅR 1918

Første verdenskrig er på sit fjerde år,
og der er dødvande i skyttegravene.

Det rygtes i de britiske rækker,

at en tysk offensiv er nært forestående
for at bryde dødvandet.

Hvert kompagni er tvunget til at tilbringe
seks dage hver måned ved fronten.

Ingen ved, hvem der vil være der,
når angrebet kommer.

MANDAG D. 18. MARTS

ST. QUENTIN I NORDFRANKRIG

- En til? Er det sikkert?
- Ja, helt sikkert.

Så gør vi det.

- Jeg fik dig igen, Hibbert.
- Fordømte snyder.

Pas på sproget.

- Et sidste kys. Vi ses måske ikke igen.
- Hibbert. Vi skal afsted.

- Jeg beder om undskyld for min ven, frue.
- Ingen fare, hr.

Stanhope.

Det er tid.

Så er det tid igen.

- Den er til dig, knægt.
- Tak.

- Farvel, frøken.
- Held og lykke, hr.

Kompagni, højre om!

- Alle er tilstede, sir.
- Tak, chefsergent.

Kompagni, følg midten! Rask march!

Højre, venstre, højre, venstre!

Vi er her, fordi vi er her,
fordi vi er her, fordi vi er her.

Så er vi her, gutter.

Transportkontoret er derovre, sir.

Den britiske hærs armedepot,
Aimiens, Frankrig.

- Løjtnant.
- Løjtnant Raleigh, sir.

Du skal melde dig til officerskontoret,
længst borte til højre.

Ved du, hvor jeg finder generalen?

- I stalden, men der må du ikke komme.
- Sir.

Stå ret!

Venstre om march. Venstre, højre...

- Ja, sir?
- Er dette generalens kontor?

- Ja, men det passer ikke godt nu, sir.
- Sig, at hans nevø vil hilse.

Ja, sir.

- Følg mig, sir.
- Okay.

- Afslut nu. Fortsæt.
- Sir.

- Har din far fået dig til det her?
- Sir?

- Hvad vil du?
- En gammel skolekammerat er herude, sir.

Når jeg får min post, tænkte jeg,
om det kunne blive i hans bataljon, sir.

- Nogen jeg kender?
- Nok ikke. En stipendiat. Stanhope.

Han fik Military Cross ved Vimy Ridge.

Vi omgik hinanden meget.
Han har været her i tre år.

Du vil ikke slutte dig til dem lige nu.
De kan få det rigtig træls.

Lige, hvad jeg håbede på, sir.

Værsgo, sir.

Jeg burde ikke gøre nogen undtagelser,
bare fordi jeg tilfældigvis er din onkel.

- Hvordan har din fars krokusser det?
- Ikke så godt.

Jeg sagde, at han plantede dem for dybt.

- Har du fået mad?
- Ja. På båden, sir.

Jaså.

- Evakuerer I, løjtnant?
- Vi redder, hvad vi kan, sir.

- Hr. Osborne, find kaptajn Hardy.
- Javel.

Niende deling, til højre. Kom så.

Fortsæt. Længst borte til højre.

- Løjtnant.
- Sir.

Hardy!

Hardy?

- Er alle dine drenge her, Osborne?
- Stanhope rydder op i skyttegravene.

Jeg ville nødigt være hans
næstkommanderende, en sober en som dig.

- Ville jeg have sympati, bad jeg om den.
- Den får du allerede, ven.

Tyskerne forventes at angribe
når som helst. Vi kom ud i sidste øjeblik.

Deres angreb har været forventet
i over en måned.

Der er flere tyske transporter
end normalt. Flere tog med forstærkninger.

- De kommer nok i nat. Hvor længe er I her?
- Seks dage.

- Så får I dem nok i nakken.
- Tak, det skal jeg sige til Stanhope.

- Hvordan går det med den sut?
- Den bedste befalingsmand af alle.

- Han drikker meget.
- Lad os få det her overstået.

I skal tjekke hele sektoren,
inden mørket falder på.

Vi overlever ikke fem minutter,
hvis tyskerne angriber. Flot arbejde.

Lad os få ordnet alt, så hurtigt vi kan.

Pas på.

Vi har 180 meter af fronten, tyskerne har
kun været 50 meter borte i et år.

- De splintrede træer til højre?
- Det resterende af lærketræet.

- Bunken af mursten?
- Ja, der er den.

Mauvais gård. To af mine folk
blev skudt af en snigskytte der.

Øverstbefalende
og hans næstkommanderende er herinde.

Tjenere og signalmænd er herinde.

Alt det. Tag tekanden
og læg den med kanderne.

- Hej Mason.
- Hej, vi koger vand til te.

Denne vej. Andre officerer er herinde.

- Hvad har I arrangeret til mændene?
- Ingen anelse. Det ordner chefsergenten.

Okay.

115 riffelgranater.
Brug dem ikke, de er lidt rustne.

Omtrent 500 Mills-bomber.

- Hvad med resten?
- Der er ikke mere, det tager vi med os.

De sidste mænd er klar
til at tage ned bag frontlinjen, sir.

- Vil du ikke møde Stanhope?
- Og hans vrede fuldskab? Næppe.

Farvel.

- Hallo!
- Mason! Stearinlys!

Straks, sir! Pas på.

Jøsses. Sådan.

Lad os ordne lidt lys til dig, sir.

Okay, drenge! Ud med jer! Følg mig!

- Første gang, sir?
- Ja, det er det.

Kan du se alt det her?
Det er forgiftet, sir. Det er gas.

Kan du se? Alt er dødt.

Beklager lugten, sir. Skyttegraven var
franskmændenes, indtil de deserterede.

De begravede ikke kroppene, de blev brugt
til at holde væggene oppe. Stakler.

- Ny officer til kompagni C, sir.
- Tak, Jarvis.

Følg mig, sir.

Duk dig, sir. Denne del er ikke sikker.

Pas på, officer på vej.

- Værsgo, sir.
- Tak, chefsergent.

Bataljonens hovedkvarter
sendte mig herhen, sir.

- Undskyld?
- Jeg blev sendt herhen, sir.

- Whisky?
- Ja. Bare en smule, tak.

Sig stop.

Stop.

- Tak.
- Værsgo.

Skål for de kommende seks dage, sir.

Osborne. Jeg hedder Osborne.
Kald mig kun "sir" foran mændene.

De andre officerer kalder mig "onkel".

Raleigh. James. Jimmy.

- Har du været ved fronten før, Jimmy?
- Nej, jeg kommer direkte fra Barford.

- Barford? Kender du vores kompagnichef?
- Ja, det gør jeg.

Ja, kaptajn Stanhope.
Han var min husleder, tre år over mig.

Han plejede at bo hos mig
og min søster i ferierne.

Han har nok forandret sig, vil jeg gætte.

Han har ført kompagniet gennem mange
slemme ting. Det har taget hårdt på ham.

- Skal jeg gå til middagen, sir?
- Ja, gør det. Dette er hr. Raleigh.

- Han har lige sluttet sig til os.
- Godaften.

- Hvad lokker du med i aften, Mason?
- Suppe...

- koteletter og ananas.
- Ananas? Udemærket.

- Hvilken slags koteletter?
- Der fik du mig. Jeg ved det ikke rigtig.

- Rationeringskød?
- Ja, men i en ny form.

Det lugter af lever, men uden udseendet.

- Tak, Mason.
- Tak, sir.

- Ny fyr?
- Han burde være blevet i skolen.

- Han virker ivrig.
- Vis mig en, som ikke har været det.

Jeg er ivrig for at komme hjem.

Det kommer du kun på en båre.
Så op med dig og tør tallerkenerne.

For fanden.

Jeg har haft en ubehagelig overraskelse.
Ananasen.

- Det er abrikoser.
- Var dåsen ikke mærket?

- Kaptajnen vrider halsen om på mig.
- Har du ikke noget andet?

Blancmangén er ikke stivnet, sir.

- Vi må prøve med abrikoserne.
- Nuvel, sir.

- Skal jeg pakke ud her?
- Nej, nej. Derinde.

- Tag en lygte med dig, Jimmy.
- Tak.

Hyggeligt at møde dig, Jimmy.
Kald mig onkel.

Når du er færdig her,
så fortsæt længere nede. Få lidt søvn.

Tak, sir.

Usle skyttegrave, rustne bomber,
fugtige geværraketter. Det er en skændsel.

Der stinker her.

Mason! Hul i suppen, kom med whisky!

- Stanhope.
- Jeg skal skælde kaptajn Hardy ud.

Stanhope.

Hej, sir.

Jeg blev stationeret i dit kompagni, sir.

Du sagde, jeg skulle finde dig,
hvis jeg lod mig hverve.

Sir. Godaften.

En tragedie er hændt.
Masons ananas viste sig at være abrikoser.

Jeg foretrækker abrikoser.
Ananaser er modbydelige.

Middagen er serveret.

Onkel, sæt dig her.

Raleigh, du kan sidde der.

Ikke nu.

Ryk ind.

- Trotter.
- Raleigh. Hvordan går det?

- Du har kun været i hæren i fem minutter.
- Nej. Jo. Nej.

Jeg har trænet i otte uger ved
Salisbury Plain og var i korpset i skolen.

- Mason, hvad er det her for en suppe?
- Gul suppe, sir.

- En vældig kraftig gul smag.
- Peber, Mason.

Beklager, sir. Da messen blev pakket,
blev peberet glemt.

Hvorfor blev den ikke pakket, Mason?

Det blev glemt, sir.

Vil du op i skyttegraven igen?

Turner!

Løb til kompagni A og bed kaptajn Willis
om lidt peber på mine vegne.

Et drys peber, det beder du om.

Krigen er slem nok med peber.
Uden er det forfærdeligt.

Kom nu, spis suppen.

Jeg ville ikke gå den vej, makker.

Kaptajnen har sendt mig.

Du får hovedet skudt af, for fanden.

Skøre tosse.

- Hvad er det her?
- Kød, sir.

- Hvilken slags?
- En slags kotelet.

- Der er koteletter og koteletter.
- Det her er en kotelet.

Trotter skal i tjeneste igen,
så snart han har spist.

Nej, lige nu, faktisk.

- Jeg har ikke spist abrikoserne endnu.
- De går ikke til.

Krigen forstyrrer alle måltider.
Jeg har altid vagten, når jeg skal spise.

Fordi du aldrig stopper med at spise.

Trotter afløser
den anden delingsfører, Hibbert.

Følg med ham for at lære. Hent dine ting.

Ja, sir.

Cigaret?

Sæt respiratoren under hagen
som en serviet. Sådan.

Den pind behøver du ikke knægt.
Hvis vi nu skal løbe hurtigt.

- Mason, lad ingen røre mine abrikoser.
- Javel, sir.

Tak, Mason.

- Hr. Hibbert.
- Hr. Trotter.

Han er rædselsslagen, ham der.
Du skal have dem i forskellige lommer.

Grøn, det er, når alt er som normalt.
Rød er til at signalere og advare.

Jeg tændte engang den forkerte,
vi tabte næsten krigen.

- Kom bare, prøv.
- Må jeg?

Skyder jeg bare derop?

Kom.

Er det et Lewis-maskingevær?

- Bedste rækkevidde?
- Omtrent 1,6 kilometer, hr. Trotter.

- Er det dem?
- Ja.

Snigskytter til venstre for os.
Nogle riffelgranater til højre for os.

Tak, godt at vide.

- Varm suppe skal nok løse det.
- Jeg er ikke sulten. Jeg har ondt i øjet.

Du skal i tjeneste igen klokken elleve.
Jeg beder Mason kalde på dig.

Okay.

- Snu lille svin.
- Der findes intet bevis på neuralgi.

- Kom nu. Han ser rådden ud.
- Warren måtte måske dét, men ikke mere.

Mine mænd skal ikke blive syge
før angrebet.

Lille møgdyr!

Duk dig.

Dette er løbegraven,
den fører dig nogle få meter fra tyskerne.

Kom.

Pas på hovedet.

Her er så stille,
udover buldren i det fjerne.

- Troppetog.
- Tyskere?

Dem og os.

Alle venter på, at det skal ske.

Og hvad så efter det er sket?

Kom, vi går tilbage
og får os en god kop te.

Raleigh sagde, han gik i skole med dig.

- Margaret.
- Raleighs søster.

Hun er smuk. Venter hun på dig?

Hun tror, jeg er en dejlig fyr,
som befaler et helt kompagni.

Jeg vover ikke engang at tage orlov.

Hun må ikke se, hvor ødelagt jeg er.

Jeg kan ikke klare at være
ved bevidsthed hele tiden.

Når krigen er ovre og presset er væk,
så holder du op med det der.

- Han fortæller, jeg lugter af whisky.
- Hvorfor skulle han dog det?

Hvor mange bataljoner er der
i Frankrig, onkel? 50 divisioner?

150 brigader, 450 bataljoner,
1800 kompagnier. Hvorfor her?

- Nu er det nok. Kom og læg dig.
- Hvorfor nu?

Sådan, ja. Kom så.

Sådan.

Sådan, ja.

- Sov, du.
- Sov selv.

- Jeg får dig vækket klokken fire.
- Put mig.

- Hvad? Hvad er der?
- Kys mig.

Dine hænder er kolde.

Sov nu. Sov.

Sov.

Godnat, knægt.

Godnat, hr. Trotter.

TIRSDAG D. 19. MARTS

Det ser godt ud, mænd.

- Klaprende knæ, Evans.
- Det er albuerne nu, sir.

De skal bare smøres.

- Har nogen set en sanglærke?
- De er i leper og skider på franskmændene.

Sir.

- Øverstbefalende vil se dig, sir.
- Hvad, nu?

- Bed hr. Raleigh tage over, chefsergent.
- Ja, sir.

Godmorgen, Stanhope. Sæt dig.

Kompagni D's tyske desertør siger,
at angrebet kommer den 21.

- Torsdag. I overmorgen.
- Når det kommer, får vi ingen støtte.

Ingen forstærkninger, sir?

I skal blive og forsinke dem,
så længe I kan.

Vi har ordre om at blive
og lade dem komme til os.

- Er det alt, sir?
- Det er alt.

Farvel, Stanhope.

Farvel, sir.

- Send kaptajn Willis ind, tak.
- Ja, sir. Kaptajn Willis.

Træd tilbage.

Træd tilbage.

Godt arbejde, mænd. Godt arbejde, Evans.

- Værsgo, sir.
- Tak.

Skal jeg lære dig at barbere dig, knægt?

Kan I lugte det? Der er intet som
en klump bacon, når man er sulten.

Kom, hr. Raleigh. Bacon, Mason!

- Brød, sir.
- Ræk mig marmeladen.

Det er med jordbærsmag.

Godt vi er færdige med hindbærrene.
Frøene sad fast i tænderne.

Så er jeg færdig.

Munter fyr.

Det føles, som om jeg har været her
i evigheder, og der er fem dage endnu.

- Sjovt, at tyskerne er så tæt på.
- Ja, en halv rugbybanes bredde borte.

- Spiller du?
- Nej. Jeg gjorde tidligere.

- Jeg var dommer i skolen de sidste år.
- Var du skolelærer?

Jeg har intet imod skolelærere.

Jeg spillede for Harlequins før.

- Og for England en gang.
- Spillede du for England?

- For længe siden. Råb ikke højt om det.
- Ved ingen andre det?

Det spiller ikke en stor rolle herude.

Jeg bør skrive til min søster.

Det kommer på torsdag.

- Den 21.?
- Ja.

Min fødselsdag er den 22.

Det har tyskerne nok taget højde for.

Alle mine gaver bliver forsinkede.

Hvis nogen stadig elsker dig, Trotter.

Mændene forbereder pigtråden.

Når de er færdige med fronten,
skal de lægge et bælte på begge sider.

- Begge sider?
- Kompagni A og B kan ikke holde flankerne.

Jaså.

- Hvornår forventes angrebet at komme?
- Torsdag.

Hvor mærkeligt.
Jeg er glad for, at det endelig sker.

Jeg er træt af at vente.

Vi får ingen hjælp bagfra.
Vi må ikke give os.

Jeg forstår.

Ja?

- Hvad siger I til nogle sardiner, sir?
- At det lyder forfærdeligt.

Nuvel.

I overmorgen.

For fanden.

Stanhope?

Mason.

Lidt tidligt, men det er pokkers koldt.

Så du nogen forestillinger
på din sidste orlov?

Gid jeg havde.
Jeg brugte al min tid i haven.

Din kone må have været glad.

June, jeg og drengene lod,
som om der ikke var krig.

Det var vidunderligt.

Jeg skal inspicere geværer nu.
Hvor lægger vi breve?

- Læg det på bordet til kvartermesteren.
- Lad det være åbent.

Jeg skal censurere alle breve,
sådan er reglerne.

Giv mig brevet. Forstår du en ordre?

Gå ud og inspicér geværene nu.

Ja, sir.

Jeg gør dig nok selskab.

For guds skyld, Stanhope.
Du kan ikke læse hans breve.

- Så læs du det.
- Det vil jeg ikke.

Det er ingenting. Hvordan han kom herhen,
ingen stednavne. Det sædvanlige.

- Læs det.
- Okay.

"Jeg blev ført langs skyttegravene og
meldte hos den ældre næstkommanderende."

"Og der var han, Stanhope."

"Træt, fordi han arbejder så hårdt,
på grund af al ansvaret."

- Det er nok.
- "De siger, han er bedst i bataljonen."

Må jeg forsegle det nu?

Øverstkommanderende vil se dig straks.

Jeg kan lugte whiskyen på dig, Stanhope.

- Du må skærpe dig.
- Var det alt, sir?

Brigadegeneralen vil have,
vi udfører en aktion

for at se, hvor mange fjender
der er kommet. I nat.

- Det er absurd.
- Ja. Han gik med på i morgen eftermiddag.

En overraskelsesaktion under røgdække,
to officerer og ti mænd.

I aften bomber vi nogle huller i tyskernes
pigtråd og skærer i vores eget.

Harrison fra artilleriet kommer
til middag. Gør os selskab.

Én officer skal lede aktionen
og en anden skal tilfangetage tyskere.

Skal jeg tage med, sir?
Hvem foreslår du ellers?

- Osborne er skarp og kan lede aktionen.
- Hvem ellers?

- Trotter kan ikke løbe. Hibbert?
- Næppe.

- Hvorfor ikke sende en god sergent, sir?
- Mændene forventer en officer.

- Hvad med ham den unge?
- Han er alt for grøn.

Desto bedre, så har han stærke nerver.
Hvem ellers?

- Kan du lide fisk?
- Fisk, sir?

Vi får frisk fisk per tog til middagen.

Fortsæt.

Tænk ikke på træet, hr. Raleigh.
Kun slutstykket, magasinet og røret.

- Tag over.
- Okay.

Meget rent, soldat.

Strålende.

Jeg kan ikke klare det længere.

Det er træls, ikke?
Jeg har det af helvedes til.

- Virkelig?
- Jeg har haft det sådan i ugevis.

Jeg må desværre på hospitalet
og få noget behandling.

Du bliver her. De sender dig bare tilbage,
spar dig selv for gåturen.

Jeg har ret til at være syg.
Hvis mændene må, hvorfor så ikke jeg?

Du bliver her og holder ud,
præcis som os andre.

Smerten driver mig til vanvid.
Du kan ikke stoppe mig.

Slip!

Du bliver.

Jeg kan få dig skudt for desertering,
men jeg vil spare dig for vanæren.

- Det vover du ikke.
- Du har 30 sekunder til at opdage det.

Tyve sekunder.

Ti.

Fem.

Okay.

Okay.

Jeg går aldrig op af trapperne.

Mændene kigger på mig. De ved det.

Jeg vil hellere dø her. Kom nu.

- Jeg ved, hvordan du har det.
- Hvordan?

Jeg har det præcis lige sådan.

Hver en lille lyd deroppe
giver mig kvalme. Jeg afskyr det.

Nogle gange vil jeg bare ligge i sengen
og lade, som om jeg er lam.

Bare ligge der, til jeg dør.

Hvilken rolle spiller det?

De har sendt os herhen for at dø.

Hvis man nu blev slået ud.

Så slap man for at udstå
dette helvede længere.

Men er det ikke det værd at stå
med mænd som Osborne?

Trotter?

De har det ligesom os. Men de holder ud.

Det er det eneste,
en hæderlig mand kan gøre.

Du fortæller vel ikke til nogen,
hvilken svækling jeg er?

- Ikke, hvis du ikke gør det.
- Godt.

Vi går ind sammen
og holder hinanden i hånden.

Vi hopper, hver gang en rotte piber.

Jeg har tænkt mig at overleve dette.
Hvad med dig?

Ja, sir.

Sir, skal jeg lave noget god, varm te?

- Kan du garantere for, den er god?
- Ærligt talt, så smager den lidt af løg.

Okay, Mason.
To kopper løg-te, brød og marmelade.

Skal ske, sir.

- Undskyld mig.
- Vi skal lave en aktion, onkel.

I morgen eftermiddag under røgslør.
To officerer, ti mænd.

- Hvem skal med?
- Dig.

Og Raleigh.

- Hvorfor Raleigh?
- Du leder, Raleigh går ind.

Jaså.

- Skal jeg fortælle ham det?
- Jeg fortæller det.

I morgen? Hvornår?

- Klokken fem.
- Jaså.

Op med næbet.

- Vi skal lave en aktion i morgen.
- Alle sammen?

Nej. Kun mig, Raleigh og ti mænd.

Raleigh? Han er jo lige kommet.

Og dig også?

- Hvor irriterende.
- Ja, det tænkte jeg også.

Hr. Hibbert!

- Klar?
- Ja.

Godt.

- Har du fortalt dem det?
- Ja.

Osborne tog det godt.
Raleigh syntes, at det lød spændende.

Godt.

Jeg ved, at det er svært for mændene,
så jeg talte med kvartermesteren.

- Jeg har sendt mine egne godbidder med.
- Tak, sir.

Det var det mindste, jeg kunne gøre.

Lige til tiden.

- Skal du ikke se, de får gjort arbejdet?
- Uddelegering, Stanhope.

De rammer altid koordinaterne,
ni ud af ti gange.

Tak.

Mine herrer. Skål for kompagni C.

- Kompagni C.
- Kompagni C.

ONSDAG D. 29. MARTS

Rationer fra obersten på vej.

For fanden, undskyld.

Rationer og post her.

Pas på. Rationer og post her.
Pokkers høns.

Undskyld. Jeg skal forbi.
Undskyld. Tak.

Sir.

- Godmorgen, Jarvis.
- Godmorgen, sir. Pas på, gutter!

Der er han jo.

- Hej, Jarvis. En kop te?
- Ja, tak.

Jaså, Bert.

Du ved, hvad du skal gøre.

Det er som at vente på
at blive kaldt ind til rektor.

Jeg troede ikke,
jeg skulle få den følelse igen.

De skulle have sprængt
et dusin huller forskellige steder.

Det tog tre timer at lave det der.

Vi må lave en overraskelsesaktion
længere borte, efter mørket falder på.

Jeg foreslog det, men brigadegeneralen
vil fortsætte med denne plan.

For fanden, tyskerne har et dusin
maskingeværer rettet mod det ene hul.

Hør her, Stanhope. Jeg skal rapportere
til hovedkvarteret inden klokken syv.

Venter vi på mørket, er det for sent.
Der er konference med servicekorpset.

Middag klokken otte, mener du.

Hovedkvarteret behøver al information
så tidligt som muligt.

Derfor kan vi ikke vente,
til det bliver mørkt. Sådan er ordrene.

Det er kun 50 meter.
Røgen skal nok dække jer.

- Kunne jeg stoppe det, gjorde jeg det.
- Selvfølgelig, sir.

Nyder du solen, Roberts?

Kære Joan.

Når du læser dette, vil du nok ikke
føle bitterhed eller vrede...

Godmorgen, Wilkins.

Men du finder nok ingen trøst
i tanken om, at jeg døde for mit land.

Det er du for klarsynet til, min elskede.

Peters.

Et arbejde skal udføres. Det burde aldrig
være sket, men det er ikke vigtigt.

Jeg har fået så meget ud af livet.

De unge ved ikke, hvor uheldige de er.

De har ikke eksisteret længe nok.

Evans.

White.

Peters.

Smith.

Watson. Wiggins.

Tyler. Draycott.

Stafford og Hawkins.

Vi ses, makker.

- Er alt klar, Osborne?
- Det tror jeg, sir.

Røgbomberne falder på slaget.
Du giver klartegn, når røgen er tyk nok.

Javel.

- Har mændene fået deres rom?
- Sergenten ordner det nu, sir.

Vil du tale til mændene, sir?

- Vil de ikke hellere lades i fred?
- De vil sætte pris på et par ord fra dig.

Hvis du mener det.

Held og lykke, Osborne.
Du skal nok gøre det godt.

Og du, Raleigh. Gå ind med fuld kraft,
få fat i en tysker og slæb ham herhen.

Tag en med i reserve, hvis du finder en.
Meget afhænger af, at I får en tysker.

Man ved aldrig. Det kan give os sejren.

- Stanhope.
- Kommer straks, sir.

Ringen er til Charlie,
uret er til Richard,

og dette er til Joan.

Du kommer tilbage.
Hvad skal jeg gøre uden dig?

Kom nu.

Vi ses ved løbegraven,
inden I tager afsted.

Fanden tage dig, oberst.

Otte minutter.

Tid nok til en lille pibe.

Tak, Mason.

- Det er bedst, de ikke ser vores rang.
- Ja, selvfølgelig.

Du bør nok også tømme lommerne.

- Vil du have lidt rom i kaffen?
- Det kan gøre os omtågede.

Ja. Vi tager den, når vi kommer tilbage,
for at fejre.

God idé.

- Jeg ville gerne afsted nu.
- Syv minutter. Kig en gang mere på kortet.

Det er meget enkelt.

Når røgen er tyk nok, løber vi ind her,
du hopper ned og tager den første tysker.

Jeg blæser i fløjten, og vi løber
som gale. Alt er ovre på tre minutter.

- Så hurtigt?
- Ja. Vi glemmer det i seks minutter.

- Det kan jeg nok ikke.
- Det skal du. Er kaffen sød nok?

- Larmer røgbomberne meget?
- Foretrækker du kaffe fremfor te?

Til morgenmad.
Gad vide, hvad tyskerne laver nu.

- Selv foretrækker jeg kakao til morgenmad.
- Undskyld.

- Hvorfor skulle jeg ikke foretrække kakao?
- Jeg ved ikke, hvorfor jeg taler...

- Vil de tage hævn?
- Helt sikkert.

"'Det er tid, ' sagde hvalrossen,
til at tale om meget.'"

"'Sko, skibe og seglvoks, kål og konger.'"

"'Og hvorfor havet er skoldhedt,
og om grise har vinger.'"

- Sorte eller hvide grise?
- Sorte. De løber i New Forest.

- Kender du til New Forest?
- Jeg bor i Allum Green udenfor Lyndhurst.

Jeg kender det. Jeg har vandret der
med rygsæk og sandwiches. Jeg trives der.

Stanhope, min søster og jeg gik
i dagevis i den skov.

Du burde komme på besøg en dag.

- Det ville være hyggeligt.
- Jeg kan vise steder, ingen kender til...

hvor skoven bliver meget mørkere,
tættere og køligere.

Der hvor jeg bor, i Sussex,

findes en romersk vej, som hedder
Stane Street, som går i en lige linje

fra kysten til London.

Nær mit hus går den gamle vej over
Bignor Hill. Den nye går rundt om bakken.

Den gamle har ikke været brugt i mange år
og er helt overbevokset.

Græs, buske og træer vokser midt på den.

Jeg tog bare det hele af,
så jeg ikke risikerede at miste det.

- Okay, vi må hellere gøre klar.
- Ja.

Jeg tager ikke bæltet på,
jeg tager bare revolveren.

- Det føles meget bedre at holde den.
- Ja, noget at holde i. Er din ladt?

Ja.

Jeg hader at efterlade den glødende.
Tre minutter. Vi må afsted.

Hør, Raleigh.

- Jeg er glad for, at vi gør det sammen.
- Også jeg.

- Nu skal vi vise dem.
- Ja, det skal vi.

- Held og lykke, sir.
- Okay.

- Held og lykke, hr. Raleigh.
- Tak, Mason.

- Held og lykke, sir.
- Tak, Jenkins.

- Held og lykke, sir.
- Held og lykke, sir.

- Kom tilbage helskindet, sir.
- Tak, Andrews.

- Hej, drenge.
- I klarer det, sir.

- Held og lykke, sir.
- Tak.

- Giv dem slag, sir.
- Jeg skal forsøge. Vejret er da godt.

Drenge.

- Vær forsigtig, sir.
- Held og lykke, sir.

Se til højre. Det er bedre end at pisse
i bukserne derovre, sir. Undskyld sproget.

Klart.

Det er tid.

Ja.

- Tag en hjelm med tilbage, Raleigh.
- Med en tysker i.

- Vis dem, hvordan kompagni C gør.
- Jeg skal gøre dig stolt, sir.

Duk dig.

- Blikket fremad, se ikke tilbage.
- Man kan snuble, sir.

Ned. Duk dig.

- Jeg gemmer noget chokolade til dig.
- Det er sødt af dig, sir.

Kom.

Se på mig.

Okay, drenge.

Kom så!

Pres fremad!

Fortsæt! Hold hovedet koldt!

Bliv sammen!

Kom så!

Værsgo, sir.

Ned! Ned med jer!

Skyd ikke!

- Watson!
- Kom så, Raleigh!

Kom nu!

- De kommer, sir! Her kommer de!
- Vær beredte!

Kom så!

- Watson, sir! Evans, sir!
- Stevens!

- Løb! Er der flere?
- Ikke endnu, sir!

- Kom så! Chefsergent, kommer der nogen?
- Jeg kan intet se. Røgen er for tyk, sir.

Sæt ham der.

- Nej!
- Stop.

Giv ham hans andre ting tilbage.

Vi fik alt, vi ville have.
20. Wurttemberg-deling.

Regimentet kom i går, de sættes ind her.
Brigadegeneralen bliver glad.

Hvor dejligt,
at brigadegeneralen bliver glad.

- Hvor mange kom tilbage?
- Hvor mange forventede du?

Fire mænd og én officer kom
sikkert tilbage.

Raleigh. Flot klaret, Raleigh.

Du fortjener en medalje for dette.

Fortsæt.

Skal du sidde på hans seng?

- Så bød jeg nogle damer på middag.
- Nu begynder det.

- Jeg drak nok til at sænke et fartøj.
- Til at holde det flydende, hedder det.

Holde et flydende, så.
Så tog vi en tur til Maidenhead.

- Stjal du en bil?
- Vi dansede og drak en masse portvin.

Jeg for vild på vejen hjem, og pigerne
brokkede sig, så jeg sagde: "Hold kæft."

"Ellers forlader jeg jer her."
Så var der intet problem.

- Dygtige piger.
- Du gør piger svære at tilfredsstille.

Har du ikke fået nok champagne?

Du ville ikke kende god champagne,
hvis den blev spyttet i dit ansigt.

Værsgo, gutter. Gå til den.

Gør os selskab, sir.

Værsgo.

Tak.

Du gjorde det godt, sir.

- Du kæmpede hårdt, sir.
- I lige måde.

- Så I, hvordan fyren kæmpede imod?
- Nej.

- Han anede ikke, hvad der ramte ham.
- Din fod.

Godt, ikke?

- Hvad er der i?
- Hest. Nej, jeg laver sjov.

Jeg hoppede i og tog ham.
Jeg gled. Tog fat i ham.

Sparkede ham i enden et par gange.

Hende ville jeg gerne prøvekøre.

Jeg foretrækker billeder
af Southport Pier.

Du forstår dig ikke på kunst.

- Mason, whisky!
- Er det nu klogt, skipper?

Oven på champagnen?

Det er meget klogt.

- Sir, efter den er whiskyen slut.
- Vi havde seks med os.

Fem er drukket, sir.

- Te, tak.
- Javel, sir.

Jeg vil afløse unge Raleigh.
Han har ikke fået aftensmad.

- Han foretrækker det oppe hos mændene.
- Har han sagt det?

- Ikke direkte.
- Sådan en ville jeg gerne have haft.

Hvis vi havde fået børn. Modig.

- Har jeg fortalt om pigen i Soho?
- Gå i seng.

Gå i seng, sagde jeg.

Sikke en måde at afslutte en god aften på.
Det er vist ikke mig, der skal i seng.

- Smut herfra.
- Hvad mener du? Jeg må godt være her.

Forsvind fra mit åsyn! Smut!

Forsvind fra mit åsyn.

Den orm. Han går mig på nerverne.

Giver hans frastødende lille hjerne
dig ikke kvalme?

Det må være rart at være dig, Trotter.
Du bliver aldrig træt af noget.

- Du har ingen anelse.
- Du er altid så fantasiløs.

Sig til Mason, han kan få min te.

Du indser vel,
du er min næstkommanderende nu?

Jeg svigter dig ikke, skipper.

- Mason.
- Sir?

- Ryd det her op.
- Javel, sir.

- Og kom med hr. Raleighs middag.
- Bert.

Her, knægt.
Læg en tallerken til hr. Raleigh.

Dygtig dreng.

Kaptajn Stanhope vil se dig.
Gå du, jeg tager det der.

Held og lykke.

Turner, en kop!

Aftensmaden var klokken otte.
Vi har holdt den varm.

Tak, men jeg fik noget at spise derude.

Tror du, de vil have en officer,
der skulker rundt og smører dem?

- Hvorfor delte de så deres rationer?
- Så du kender mine mænd bedre end jeg?

- Sæt dig.
- Tak, det er okay.

Tak, Mason.

Du fornærmede Trotter og Hibbert
ved ikke at komme herned.

Mine officerer samarbejder.
Jeg vil ikke have noget snobberi.

Om forladelse. Jeg taler med dem.

Hvad kigger du på?
Er der noget sjovt ved mig?

Undskyld, hvis jeg har irriteret dig
ved at slutte mig til kompagniet.

Hvad i alverden taler du om?
Spis maden, inden den bliver kold.

- Jeg er ikke sulten.
- Sæt dig og spis!

- Hvordan? Når Osborne ligger derude!
- Dit satans lille svin.

Tror du, at du er den eneste, der er rørt?
Den eneste, jeg kunne stole på.

Den, jeg kunne tale med mand til mand,
som forstod alting!

Du tror, at en mand kan tåle
hvad som helst!

Gud! Gud!

Du godeste.

Ud. Forsvind.

TORSDAG D. 21. MARTS

- En kop te.
- Herligt.

Okay, Bert. Så er vi klar.

Sir.

Du får en dejlg, varm kop te, sir.

Der er stille lige nu,
men det mærker du vel ikke.

Det skal soldater have, en god kop te.

Fire sandwiches, sir.
Halvedelen kød, halvdelen sardiner.

- Ingen foie gras?
- Mælkemanden er forsinket.

Tak, Mason. Ryd op i køkkenet
og gør Trotter selskab.

Javel, sir.

Ja, så er jeg færdig.

Farvel, skipper.

Farvel.

Farvel, Stanhope.

Farvel, Raleigh. Jeg kommer straks.

Farvel, sir.

- Sir.
- Hammond.

Hibbert!

Hibbert!

- Kom.
- Der er ingen hast.

- Jo længere du bliver, desto værre er det.
- Hvorfor gå op, før jeg er klar?

Drik det her. Så skal du op.

Alt er klart, sir. Jeg kommer ned igen
klokken ti og skræller kartofler.

- Okay, Mason. Hr. Hibbert viser vejen.
- Sir.

- Farvel, sir.
- Farvel, Mason.

Alt i orden? Vær klar.

Nej!

Duk jer!

- Hold positionerne!
- Bliv nede!

I dækning!

Hold jeres positioner!

Bliv nede!

Er alle okay?

Sir! Hr. Raleigh er ramt, sir!

- Vi må have ham ind!
- Ryggen er ramt, vi skal have en båre!

Hjælp mig med at få ham op!

- Kom så!
- Bårebærere!

Bårebærere!

Okay, du kan gå.

- Vi må have ham væk fra fronten!
- Vi kan ikke! Vi er lukket inde, sir!

- Hent bårebærere!
- Sir!

- Bårebærere!
- Alt er i orden.

Det går snart over.

Du fik en billet hjem, Jimmy.
Du kan tage hjem igen.

Jeg sendes vel ikke hjem
for et lille skub i ryggen?

Det er som i rugby.

"Rejs dig, og børst det væk, knægt."

Det vil gøre lidt ondt, Jimmy.

Der er noget, der trykker på mine ben.

Det er bare chokket.

Jeg kan... Jeg kan ikke være hernede,
når alle andre kæmper.

Det er ikke din skyld.
Det er ikke din skyld.

- Vent ikke på mig, hvis du skal gå.
- Det er helt i orden, Jimmy.

- Alt er i orden.
- Kan du blive?

Selvfølgelig kan jeg det.

Jeg er her.

Jeg... Jeg...

Jeg fryser.

Sådan, ja. Er det bedre?

Jimmy?

Jimmy.

Chefsergenten beder dig komme straks.

- Sir!
- Sig, at jeg kommer.

FREDAG D. 22. MARTS

Tak.

Kære Margaret. Jeg er endelig ved fronten.

Jeg blev ført langs skyttegravene

og meldte mig
hos den ældre næstekommanderende.

Og der var han, kaptajn Stanhope.

Træt, fordi han arbejder så hårdt,
på grund af al ansvaret.

Ved tjeneste ved fronten sagde alle,
han var bataljonens bedste officer.

Mændene forguder ham.
Jeg kan stolt kalde ham min ven.

Kærlig hilsen, din bror Jimmy.

Herovre! Ja!

Herovre!

Ulrich, kom her!

Tyskernes angreb blev begyndelsen
på det, man kaldte "Forårsoffensiven".

Den varede i over tre måneder, og over
700.000 mænd blev dræbt på begge sider.

En måned senere blev området genindtaget
af britiske og allierede tropper.

Yderligere en million skulle dø,
før krigen sluttede den 11. November 1918.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Tekster af: Jesper Sodemann