All language subtitles for The war lord (1966).da

I det 11. århundrede bestod Europa
af et kludetæppe af småstater.

Hertuger havde uindskrænket magt
over deres undersåtters liv.

Hertug Wilhelm af Ghent herskede
over et sumpland i Normandiet.

Dertil sendte han sine krigsfolk,
anført af Chrysagon de la Crux-

- for at befæste hertugens magt-

- og beskytte landet mod frisiske
erobrere, der plyndrede og røvede.

Fra tårnet og til havet
er hele landet dit!

Mit!

Herfra til havet og langt hinsides,
og vi er nu ankommet.

Draco, hvad klager du over?
Kære broder, hvad forventede du?

Dit ønske er mit.
Selv forventer jeg ingenting.

- Et uhyggeligt og dystert sted.
- Men dog mit.

Givet i len af hertugen.
Ingen andre ville have det.

- Jeg vil have det.
- Det er dit...

...og du må gerne
beholde det, broder.

Det lader til,
at kættere holder til her.

- Slå alarm.
- Angreb fra havet!

Friserne plyndrede byen og førte
kvinderne ned til deres skibe.

Svinagtige bønder!

Til angreb!

Far!

De la Crux! Du!

Din frisiske slagter!
Jeg vil have dig!

Du bløder, Chrysagon.

Jeg havde ham, Draco,
men han slap væk.

- Er ingen anden en løsesum værd?
- Friserne har kun en prins.

De tager deres hedenske børn med
for at lære dem at myrde.

- Nu skal de få sig en lærestreg.
- Vent, Bors! Lad mig få ham.

Han skal være min page,
for så bliver jeg herremand.

Han ville stikke dig med den her.

Hvor kan skibsdrengen
have stjålet sådan en kniv?

- Er du landsbyens ældste?
- Jeg hedder Odins. Marc er min søn.

- Tog du den der fra friserne?
- Ja, herre. Jeg kæmpede.

- Hvor er hertugens mænd?
- De er væk, herre.

- Væk? Døde, mener du vel?
- Væk.

- Og guvernøren? Død?
- I aftes var han spillevende.

Vi har fået en krigsherre,
ikke kun en guvernør.

- Han reddede dig.
- Han kan også hænge dig.

Han er en ridder, der har kæmpet
i 20 år, sagde præsten.

- Han er vores herre.
- Måske. Men ikke vores hersker.

Han hersker hverken
over stenen eller træet.

- Min herre...
- Fader.

Sir Chrysagon de la Crux?

Jeg er Ugo de Bouillon,
Guds tjener.

Min hjord... Deres undergivne.

Et simpelt folk.
De var druider før Cæsars tid.

De følger i al uskyldighed
fædrenes sæder og skikke.

- Djævelens sæder og skikke.
- Nej da!

Kan et så simpelt folk
forlede en præst?

- De er mennesker som vi.
- Jeg synes, de der ens ud.

Porten giver ingen beskyttelse.
Slet ingen beskyttelse.

Her stinker! Man kan finde herhen,
selv med bind for øjnene.

- Det var røverne.
- Her stank, inden de kom.

Og mine trætte folk
er nødt til at sove her.

Da guvernøren fik bud om,
at han var afsat...

...blev han lidt forsømmelig.
- Han var også forsømmelig ved hoffet.

Her er vist lidt uordentligt.

- Og hvor er vor forsømmelige ven nu?
- Måske i himlen. Men jeg tvivler.

Her kan De indkvartere Dem, herre.

Han jagtede altid en eller anden
gåsepige oppe på loftet.

Han var forhekset,
og Djævelen tog ham.

Folket har ældgamle ritualer,
som han måske af uforstand deltog i.

Træet og Stenen?
Det er at dyrke Djævelen.

Nej, han fordømte Djævelens kød.
Men han elskede kvindens.

Djævelen holder af
at klæde sig ud.

Præst...

- Mener du, hun var en heks?
- En heks?

Med hvide blomster?

- Hvad er dette?
- Hendes brudekrans.

- Var hun heks eller brud?
- En jomfrubrud.

- Guvernørens?
- En af landsbyboernes.

Guds nåde!

Midt mellem blomsterne
er dødens mærke.

Her må have været mange villige
piger. Hvorfor tog han en jomfru?

"Bevar deres velvilje,"
sagde hertugen til mig.

Men det liderlige bæst...
Godt det samme, at han er død.

Det var ikke voldtægt.
De forstår... De kunne lide ham.

- Hvem?
- Landsbyboerne.

I gammel tid gav man bruden
på bryllupsnatten til...

Bors, brænd sengen!

Djævle!

Vore sumpe og moser tiltrækker dem.
Jeg har selv set dem.

Jeg mener andre djævle.
Friserne.

Ja, min herre.
Må jeg byde på lidt mad og drikke?

- De kommer tilbage.
- Deres land ligger nord for havet.

- Kun to dagsrejser herfra.
- Jeg ved, hvor deres land ligger.

De angriber vores kyst
på denne tid af året.

Næste gang lader jeg ham ikke slippe.
For han lod ikke min far slippe.

Deres far?

- Deres far faldt i frisernes hænder.
- Han mistede alting.

De krævede en urimelig løsesum.

Han kom hjem som en nedbrudt mand,
og han døde ludfattig.

- Forfærdeligt at miste sit land.
- Vi mistede alt.

Det er længe siden.

En menneskealder. Hvad sagde du?
Nu skal vi gnave ben...

...og i morgen går vi på jagt.
- Tak. I vores skov...

...er der rådyr, fugle og vildsvin.

Landsbykøtere!

Væk med jer!

Rolig. De gør dig ikke noget.

Hun kom ikke noget til.

Op med dig, svinepige.
Så slemt er det vel heller ikke?

Svinepige?
Har du ingen øjne?!

Her er pelsen!

Jeg har jo sagt,
vi skal behandle dem godt.

- Lige, hvad jeg ville gøre.
- Du er ude for atjage.

Fortsæt med det.
Det gælder jer alle sammen.

Kom du noget til?
Nej, det er ikke noget alvorligt.

- Hvad hedder du?
- Bronwyn, herre.

Er du fra landsbyen?

- Jeg ejer landsbyen.
- Det ved jeg, herre.

- Hvilket hus?
- Odins'. Jeg er hans plejedatter.

- Tal højere, pige.
- Må jeg klæde mig på nu?

Ja.

Vil De se på, jeg gør det?

Ja.

- Fryser du?
- Nej.

Er du bange?

- Ja.
- Jeg er venlig mod heste og høge.

Kom her.

Kom her.

- Hvad er det her?
- En brudekrans.

Og du er jomfru?

Bronwyn?

- Hvad skete der?
- Han gjorde ingenting.

- En bi stak ham.
- Ham?

- Jeg faldt i vandet.
- Og han gjorde ikke noget?

- De jagede... sammen med Chrysagon.
- Og han rørte dig ikke?

Smerter mine spørgsmål dig?
Hvorfor græder du?

Marc, jeg har elsket dig,
siden din far tog sig af mig.

- Hold dig væk fra ham.
- Ja, Marc.

Hold dig væk fra ham!

Ja, jeg kan se ham for mig.
Min kære broder!

Han stod der og kiggede på hende
og gav krigsordrer: "Helt omkring...

...dæk flankerne, frem med brystet.
Du viser jo hele bagdelen!"

Du har ikke været ude af skjorten.
Derfor irriterer hun dig.

Irriterer mig? Du er irriterende
som en gammel kælling!

- Har du feber, kære broder?
- Jeg kan ikke sove.

Pigen har måske smittet dig.
Da du var nede ved dammen.

Hvordan er hun?

Tja, en kvinde.
Lyst hår, bryster, mave, ben...

- En kvinde. Med et roligt ansigt.
- Det har koen også.

Hvordan var hun?

- Jeg lod hende gå.
- Ikke sært, at du ikke kan sove!

Der er noget underligt
ved dette sted.

Jeg troede, det var mit.

En sump og et tårn
ved verdens ende.

Men at eje det!

- Hvad mener du om det?
- En mødding.

- Du fortjener meget bedre.
- Hvad siger I, drenge?

Hvis landet tjener dig,
er jeg din tjener.

Men hvis det er et ugudeligt land?
Føler I det ikke? Ser I det ikke?

Jeg keder mig.
Jeg hører vinden og ser feberen-

- der brænder hul i dit hoved.

Stilheden. Den forhekser os.

Alle har hørt, at da Vorherre
Kristus kom, styrtedes alle afguder-

- og dæmoner ned i Helvede.
Men visse siger, de skjuler sig-

- i gudsforladte huler,
forklædt som tiggere og gåsepiger.

Bors, du forbavser mig.
Du er fremkommet med en tanke.

Gud hjælpe ham, der møder en!
Blodet i hans hjerte forandres.

Heksen, han mødte i dag,
hun slog ham med feber.

- Hvordan det?
- Du lod hende gå.

Bors...

Ved du, hvem hun er? Find ud af det
og sæt hende i arbejde i køkkenet.

Hvorfor skal hun spilde sin skønhed
på svinene i sumpen?

Kom her.

Pige, tag fat i hans arme
og hold ham fast, mens jeg...

Læg dig ned.

Kom her.

Hold her og her, ellers vil han
kaste sig rundt som en plag.

Det gjorde jeg.
Kom i gang.

Hvis en tøjte holder krigeren fast,
så sparker han ikke så meget.

Der skal ti mand til at holde
min herre fast eller en kvinde.

Herre, nu tæller jeg til fem.

En...

...to...

...tre...

...fire...

...fem!

Lok den herhen.
Falken ved aldrig, hvad den vil.

- De er næsten menneskelige.
- Du ved mindre om falke...

...end en loppe ved om søndage.
For at kunne træne en falk-

- skal man have større hjerne
end en falk!

Kom her,
eller jeg vrider halsen om på dig.

Se, hvor vred Sir Loppe er!

Jeg slår ham ihjel.

Jeg slår jer begge to ihjel.
Jeg skal vride næsen om på dig.

Jeg beder om undskyld.

Draco!

Draco!

Flygt ikke fra mig.

- Er det en valmue?
- Ja.

- Hvad skal du med den?
- Kamille. Vi krydrer maden med den.

Den har også kraften
til at berøve en mand forstanden.

Den er som trolddom...

...og den kan dræbe.
- Nej. Min plejefar kurerer sygdom...

...med disse urter.

- Fingerbøl?
- Mod kærlighedssorger.

Den kan få hjertet til at stoppe.
Hekseri!

- Nej, ikke hekseri.
- De dræber, alle sammen.

- Hvad er det der?
- Mistelten.

Den vokser på den hellige eg.

- Hvorfor er egen hellig?
- Lyn forbinder den til guderne.

- Tror du virkelig på det?
- Ja.

Før jeg kom her, sagde man, folket
havde plettet bug og svømmehud.

- Tror De på det?
- Ikke efter jeg så dig i søen.

- Vi lægger os under træet der.
- Nej.

Jeg har været i krig og har ikke
haft tid til den slags.

- Lad mig få lov til at gå.
- Jeg har ikke engang set en pige...

...med lyst hår. Jeg er
træt af at slås. Sig intet, heks.

Vær barmhjertig!

- Det her er ikke lovligt.
- Vil du være soldat?

- Ja, jeg vil være krigsmand.
- Folk af din stamme kan ikke...

...bære våben i nogens tjeneste.
Og du kan ikke håndtere våben.

- Jeg opdagede to krybskytter.
- De er ikke krybskytter.

Med to hjorte.
Du sagde, der var to, ikke?

Hjortene lå døde, herre.
Fanget i hinandens horn.

De behøvede kødet. Friserne
slagtede de fleste kreaturer i byen.

- Rigtigt. De dræbte vores svin.
- Skovene tilhører lensherren.

De skal bære deres afhuggede
højre hånd i den venstre.

Skovene tilhører hertugen,
og vi vogter dem for ham.

Og vi holder også fred her.

At dræbe hertugens hjorte
er en alvorlig forbrydelse.

- Men der er ingen beviser.
- Beviser? Min mening er...

- Jeg har også meninger.
- Jeg er ridder!

- Jeg kan skrive.
- Djævelens redskab.

Det er nok!

Næste gang ser de måske
din godhed som en svaghed.

Der bliver ingen "næste gang".

Du! Hvorfor har du stadig
drengen i snor?

Det er den eneste måde
at træne ham på.

Hold dig til tårnet, dreng.

Min herre har brugt hele sin morgen
på jeres folk, så fat dig kort.

Min søn, Marc, anmoder underdanigst
om at måtte gifte sig.

- Med den pige?
- Min plejedatter, Bronwyn.

Hvornår?

- I morgen.
- Allerede i morgen?

De har været trolovet, siden de
var børn, så nu er tiden inde.

- Din søn har tilladelse at gifte sig.
- Vi takker Dem.

Arbejdet med voldgraven går fremad.
Smeden siger, at...

Nej, nu er det nok.
Ud med ham!

Jamen dog!
Hvad går der af dig?

- Er det tøsen?
- Ti stille!

Vil du have hende, så tag hende.
Du ser ikke en kvinde hver dag.

- Hun skal giftes i morgen.
- Hvorfor så ikke i aften?

Jeg tager ikke en kvinde
aftenen inden, hun skal giftes.

Du har ret.
Jeg burde ikke have nævnt det.

Hvad så med i morgen?
Hent... præsten.

Præst!

Du har ret til at få første nat.
Spørg præsten.

Af alle de syv dyder er kyskhed
den mest ejendommelige.

Du er herre over dette elendige land,
og hun er en del af det...

...så derfor tilhører hun dig.
Spørg ham.

Kære præst, vi behøver dit råd.
Kender du kirkens love?

En smule. Men min orden beskæftiger
sig ikke med loven, men med...

...at sone det, mennesker har
forbrudt af mangel på kærlighed.

Det er kærlighed,
jeg ville dig spørge om.

Ridderen her trænger til
en uskyldig fornøjelse.

- Ingen fornøjelse er uskyldig.
- Du ved vel...

...at lensherren har ret
til bryllupsnatten?

Kirken forbyder det.
Det er en hedensk lov.

- Vi befinder os i et hedensk land.
- Ikke søndag morgener.

Vi fandt guvernøren med en brud
i sin favn. Kom hun ikke frivilligt?

- Hvad siger man i Rom?
- "Jus primae noctis".

- Det er altså kendt i Rom!
- Dømt som kætteri.

- Men alligevel...
- Fortsæt, gode fader.

Frugtbarhed. Det kaldes hedensk.
Men hvem er ikke hedensk af og til?

- Så sandt! Sådan taler de lærde.
- De unge er så letsindige.

Modstå fristelsen, siger jeg.
Men nej!

For at redde deres sjæle siger jeg:
"Former jer og opfyld jorden."

Og så adlyder de mig.

- Men hvordan dette kan angå Dem...
- Vi følger hedensk lov.

- Hvornår sker vielsen?
- Den i kirken eller den anden?

Den anden?
Vi kommer til kirken.

For at kræve den rettighed?
Denne svage hånd kan slynge lyn!

- Ingen helligbrøde.
- Ikke i Guds kirke.

Der er et andet bryllup,
på hedensk vis.

Der drikker de, laver klovnerier
og danser. En rigtig fest!

Hold drengen tilbage.

- De gør os stor ære, herre.
- Jeg kræver min ret.

Det er hans rettighed.

Stille!

Selv om det er min egen søn,
så er det hans ret.

Ikke ifølge hans lov,
men ifølge vores.

Vores lov. Længe inden normannerne
kom med deres kirke og tårn.

Vi dyrkede stenen og træet
og dyrkede hellig sæd på marken.

Dengang og nu ofredes en jomfru
for at gøre jorden frugtbar-

- og for at gøre folket rigt. Men
at tage hende, som De gør, er vold.

Det skal ske på vores måde.
Den gamle måde. Accepterer De det?

Med en ring af ild, på druidernes
hellige måde. Accepterer De det?

- Jeg accepterer.
- Forbered en høj plads.

- Det har jeg allerede gjort.
- Dine mænd skal bære jern...

...og stå vagt!

Når månen står op,
fører vi jomfrubruden til Dem.

Vent!

Når solen står op,
kræver jeg hende tilbage.

Lad det være sådan!

Nu går jeg
og afventer solopgangen.

- Græder du? Nej, lig stille.
- Ja, herre.

- Lensherren taler, og alle adlyder.
- Er det ikke det, du vil?

Nej, du er fri til at gå eller blive.
Jeg frygtede, du ville gå...

Se på mig!

Jeg har ret til at tage dig.
Det er min ret.

- Vil du have, jeg skal gå?
- Gå?

Tilbage til svinene
og til dit fordømte folk?!

Ja, gå!

Gå!

Vent.

Jeg behøver dig som luften, jeg
ånder... solskinnet, ild om vinteren.

Ære...

Det var det, der gnavede i mig.

Jeg behøver dig for mit liv.
Det er mere end blodet.

Feberen i mit kød.

Det er helligt at lade en mand
af fornem byrd begynde ens liv.

Er du bange for mig?
Jeg forhekser ikke nogen.

Trolddom kan brydes.

Herre, jeg er også forhekset.

- Du lod dem holde mig tilbage.
- Ellers blev du hugget i stykker.

Han har min hustru.
Han rører ved hende!

- Åh, gud, han rører ved min hustru!
- Rolig, min søn.

Slaver har ingen sønner.
Hvem bortrøvede min mor fra dig?

Hvem er min far?!

Om hun så var blevet stanget af
en okse, ville du tage dig af hende.

Glem smerten.
Hvem kender hende bedre end du?

Hun er din. Det har hun været,
siden hun var lille.

Jeg kunne ikke sove.
Det er så koldt derude.

Du har spidse ører
og listige øjne.

Jeg kunne heller ikke sove.
Vi er alle skabt af ler.

Du, jeg og min storebroder,
der ligger i sengen deroppe.

Men jeg er sikker på,
han ikke sover.

Gad vide, om ikke lusen blev skabt
på samme dag som mennesket.

- Du lod det ske.
- Jeg fortjener ikke præstekjolen.

Men De forstår, herre, jeg er også
et menneske... og en lus.

Stå ret! Du er æresvagt!

Solen står op
som på alle andre dage.

Du skreg i nat, men jeg tyssede
på dig, og du faldt i søvn igen.

Jeg drømte om min far.
Han døde af sorg-

- da hans len var
blevet solgt som løsesum.

Først døde hans højre side
og så hans venstre.

Han tog mine hænder mellem sine...

...og svor troskabseden. Jeg svor
at beskytte min broder-

- og at få vort land tilbage.
Men han var allerede død.

Jeg tog sværdet ud af hans højre
hånd. Jeg har levet 20 år...

...med den kolde hustru.

Og fra hans døde finger
tog jeg denne ring.

- Hvad gør du?
- Herre, dagen gryr.

De tager dig ikke fra mig.
Hverken hertugen, Djævelen eller...

Det kan aldrig blive os to.

Dagen gryr over sumpen.
Har du bemærket det?

Det lader til,
din feber er borte.

Odins venter på hende dernede.

Hørte du, hvad jeg sagde, Chrysagon?
Det er slut nu.

- Jeg vil tale med ham.
- Lad den gamle hyle.

Men husk på, hvad hertugen sagde.

"Bevar deres velvilje," sagde han.

Jeg opgiver hende ikke.
Det kan jeg ikke.

- Vil du ødelægge alle vore liv?
- Mit liv er mit eget!

Kære broder, du var hertugens
dyrebareste juvel.

Gennem dig har vi fået alt.
Og noget må vi have!

Du fik havren,
min hest skulle have haft-

- og rustningen,
mine mænd havde båret.

Alt krigsbytte gav jeg dig,
da du dansede ved hoffet.

Mens jeg svedte i rustningen
og kæmpede i 20 år!

- Og jeg fik ingenting.
- Du er vor herre!

Du kan ikke være slave
for en anden slave.

Se på hende.
Et blomsteransigt, svinenes søster.

Denne nøgne skøge...
Hun bærer vor fars ring!

Ær den... og hende!

Hun er min!

Du er forhekset.

Du fik hende,
og nu kan du beholde hende.

Må din sjæl forbandes!

Hvor er hun?

Han taler om kærlighed,
som i sangene.

- Han er ikke træt af sit legetøj.
- Jeg må tale med ham.

Rør mig aldrig!

Hvad venter De på?
Forstår De ikke, at det er slut?

Hvor er hun?

Far, tilgiv mig for det, jeg sagde
i går. Han havde ret til det.

Men nu, da jeg får hende tilbage...

Han beholder hende.

Nej!
Han har ingen rettigheder nu.

Vil du hugges ned af sværdet?
De er krigere.

Jeg dræbte engang et vildsvin.
Jeg kan dræbe en hest og en mand!

Du kan ikke dræbe ham.
Han fødtes til at dræbe.

Jeg vil støde min segl i hans bryst
ligesom en krog i råddent kød.

Jeg kunne lide ham.
Kan I forestille jer det?

Han forekom at være en mand,
og jeg ville tjene ham.

Jeg var rasende i går, men jeg
tænkte, at han er bedre end jeg.

- Jeg vil kvæle ham!
- Men ikke alene.

- Sejl over vandet til friserne.
- Tag båden og hent dem hertil.

Hvorfor skulle de hjælpe os?
Fordi den lille knægt siger det?

Nej, for drengens skyld, som jeg tog.
Han er deres prins. Hører de-

- at han er fange i tårnet,
river de det ned sten for sten.

- En frisisk prins! Sagde han det?
- Det her fortalte det.

Tag det med til dem. Jeg beholder
dette, så jeg bliver herre her.

Begiv dig af sted, min søn.
Blodsudgydelse er uundgåelig.

Jeg er tilbage om en uge.

Hun vil flygte fra ham, hvor tæt
han end holder hende til sig.

Kvinde, bær det ind.

Hvor er landsbyboerne,
der arbejder med voldgraven?

- Ingen kom i dag. I går kom kun to.
- Jeg har ikke set den ældste siden...

Det er koldt.
Du ryster jo, elskede.

Kender du stjernerne? Min far lærte
mig at finde vej ved hjælp af dem.

Jeg kender kun denne landsby
og nu kun dette tårn.

Vil du gå tilbage?

Jeg kan ikke forlade dig.

Verden er større end dette tårn,
og jeg kender vejen.

Der findes et sted... langt væk,
hvor jeg kan bære dig hen.

Hvornår? Sig mig det nu!

Jeg skal fastholde stedet her
en tid endnu, for hertugens skyld.

Friserne er tilbage!

Hent olie og vand!
Bryd sten løs i tårnet.

Krigsherre!

Giv os drengen,
eller vi skærer halsen over på dig.

- Er hele landsbyen gået over til dem?
- Næsten alle. Gud, bevare dem!

Er det ikke Deres falkoner,
ham den lille der?

Sir Loppe har forladt os.
Et lille tab, ikke også, broder?

Krigsherre!
Giv os drengen. Min søn!

Er han din søn? Du solgte min far
for en spandfuld guld.

Samme pris for din søn!
Eller vil du have ham uden hoved?!

Kan du slibe det skarpt nok
til at hugge dig vej ud?

Vi er alle i sikkerhed hos dig.
Vi skal bare sætte vor lid til dig.

Lig her med din tøjte,
sir Chrysagon de la Crux.

Lige til piraterne
vælter tårnet ned i sumpen.

- Svigter du din ed til hertugen?
- Du er lensherren.

"Hold stedet her," sagde han. Derude
venter folket på dig med høtyve.

Ti stille, broder!

Vil du hugge mig ned
med det store sværd?

Du er jo en stor og stærk mand.
Eller også hugger jeg dig ned.

Men hvordan det end går,
så får du aldrig ret.

Nu! Åbn den!

Min broder rider til hertugen
efter hjælp.

- Den er klar.
- Porten!

Nu!

- Vi skal bruge en entrehage.
- Der er ingen.

Herre!

Båden!
Den har måske et anker.

Giv mig et reb.

Snor det rundt om stolpen.

- Ikke du, Bors.
- Jeg dør lige gerne våd som tør.

Forsigtig.

Træk!

- Er hjælpen fra Ghent her snart?
- Hjælp?

Den kommer før eller senere,
hvis hertugen vil have det sådan.

- Men når den frem i tide?
- Ja. Hvis de skynder sig...

...og hvis vi stadig er i live,
så når den frem i tide.

Op med jer!

Vand!

Vi må gå ned og kæmpe.

Barrikader trapperne!

Hestene!

Olien!

Bloker døråbningen.
De er ikke færdige endnu.

Tybald, ring med klokken!

Nu!

Det er Draco
med Tordenbraget!

Herre!

Draco!

Draco!

- Vores redningsmand.
- Ikke endnu.

- Vildmændene gemmer sig i skoven.
- De bliver, så længe vi har drengen.

Nu kan de ikke tage ham.
De er nødt til at købe ham.

Hertugen gav mig mere end krigerne.
Han lovede mig den halve løsesum.

- Løsesum?
- Verden forandrer sig, broder.

Hans far holdt vores far fangen.
Skal vi sælge ham stykke for stykke?

En skam, at han er så lille.

Vi kan jo begynde med et øre.

- Lad være. Jeg har fået nok af blod.
- Skulle jeg lade være?

Nej, min broder
...min ærefulde broder.

Hertugen har også fået nok. Da han
hørte om den ballade, du har vakt...

...gjorde han mig til lensherre.
Sagde jeg ikke, verden forandrer sig?

- Er du lensherre her?
- Ja.

Det der lille insekt er mit.
Jeg kan dræbe eller sælge det.

Hele landsbyen er min!
Og de slyngler til landsbyboere...

...skal de få at se, hvad oprør
koster! Tomme ærmer og træben!

- For det, jeg har gjort?
- Påtag dig byrden, hvis du vil.

Dine synder og mine.
Bed om Guds nåde... eller Helvedets.

- Jeg har været der.
- Søg da efter den hellige gral...

...og tag hende med dig.
Men først vil jeg have min fars ring.

Ringen, siger jeg!
Skal jeg også tage fingeren?

- Draco, jeg kan ikke slås med dig.
- Så må jeg vel slås med dig.

Hvorfor?

Jeg spiste dit brød og red din hest,
og jeg levede i skyggen-

- af din retfærdighed. Hertugen
smilede til dig! Men ikke længere!

Nu bestemmer jeg her,
og I skal alle sværge mig troskab.

- Ikke så længe min herre lever.
- Så skal din herre dø.

Nu skal sagen afgøres.

Draco...

Jeg sværger dig troskab.

- Jeg sværger ved min fars...
- Ring!

Foretrækker du nedslagtning frem for
kamp, skal du få det, som du vil.

Draco!

Min ærefulde broder!

Kom, dreng!

Behold hende her hos jer.

Min frue...

For denne gave, min søn,
giver jeg dig alt, hvad jeg formår.

Høj position, rigdomme, jord.

Følg med os over havet.

Nej.

Hvorfor ikke? Tag med ham.
Du og hun kan slippe væk fra dette.

- Jeg kan ikke opgive stedet her.
- Det er ikke dit længere.

Det tilhørte Draco for en tid.
Hertugen sender snart en anden.

Hvordan skal du så
kunne redde hende?

Dræbe ham? Og den næste?
Og til sidst hertugen selv?

- Giver I min kvinde et fristed...
- Min bolig også hendes.

Jeg fører hende over til jer.

Sender du hende over til friserne?
Virkelig ædelt gjort af dig.

- Og bagefter?
- Så rider jeg til hertugen.

Hvorfor?
Vil du gøre os til spøgelser?!

Jeg vil gøre den uret,
jeg har forvoldt her, god igen.

Du taler som en tåbe.
Bede om nåde for sumpfolket?!

Hertugen spidder
vores hoveder på en pæl.

Bors, du behøver ikke følge med mig.

Din far bad mig ride med dig, da du
ikke engang nåede op til sadlen.

Jeg har redet alt for mange mil
til at forlade dig nu.

Bronwyn!

Bronwyn!

Hør på mig.
Jeg kan ikke tage dig med...

...til det afsides sted.
Men jeg vil altid være hos dig...

...hvor du end går.
Begiv dig nordpå.

- Nej! Jeg vil blive hos dig.
- Det går ikke.

Jeg må blive her. Men hvis du
tager af sted, så gør jeg det også.

Rejs dig op...

...og tag af sted,
så tager vi begge af sted.

Bors, jeg er træt.

Jeg har smerter.

Hold stedet her
...til jeg kommer tilbage.

Sørg for at holde det sikkert.