All language subtitles for Ken and Barbie Killers The Lost Murder Tapes - S01E01 WEB.dan

Paul hentede Karla på arbejdet
og hilste altid på mig.

Han lærte mig at kende.

Nogle gange kom han op til disken.
"Hvordan går det?"

"Hvordan går det i skolen?"

Med tiden lærte jeg ham
bedre at kende.

Han spurgte mig:
"Har du stadig en kæreste?"

"Hænger I stadig ud?
Hvordan går det?"

Så blev spørgsmålene mere personlige.

"Hvad skal du lave i aften?
Hvad er dine planer for weekenden?"

"Kom og hæng ud med os."

Jeg vidste ikke,
hvordan Karla ville have det med det.

Jeg undrede mig over, hvorfor de
ville hænge ud med mig. Jeg var ung.

Mine følelser ændrede sig.
Jeg svarede: "Jeg skal studere."

Jeg fandt på undskyldninger.

Politiet beder Scarboroughs
voldtægtsmand om at overgive sig.

For et år siden lavede politiet
en tegning.

Han har ikke slået til siden.

14-årige Leslie Mahaffys død
efterforskes stadig.

Jagten fortsætter,
og ingen er anholdt.

16. APRIL 1992

Ni måneder efter
mordet på Leslie Mahaffy.

15-årige Kristen French,
atlet og mønsterelev-

-blev bortført ved denne kirke
i eftermiddags.

French blev sidst set
på sin skole i St. Catharines.

Hun forsvandt på vej hjem kl. 14.45.

Hun havde skoleuniform på
med en grønternet nederdel-

-og en grøn sweater.

Vi vil have hende tilbage.
Hun vil også hjem-

-men noget hindrer hende.

En ung pige, bortført ved højlys dag.

Moren tog hen på gerningsstedet
og fandt Kristens sko.

Så de vidste meget hurtigt-

-at noget var helt galt,
og at Kristen var blevet bortført.

Folk så det ske.

Hvis Kristen kan høre mig...
Hvis du kan slippe væk, Kristy-

-så ring hjem
eller til Niagaras politi.

Min første indblanding
i Kristen Frenchs forsvinden-

-og hele historien begyndte
kort efter hendes bortførelse.

Vi skulle tage til St. Catharines-

-og vores opgave var
at finde Kristen Frenchs kidnapper.

Det lyder måske som en skør opgave.

Det viser, hvor konkurrencepræget
nyhedsbranchen er i Toronto-

-og i Toronto-området.

Der var beviser på stedet,
som politiet kunne se på.

Vidner fortalte politiet,
at en bil var standset.

Nogle vidner mente-

-at der muligvis var mere
end en person i bilen.

Dette vidne var et af mindst to-

-som kunne give politiet
et vigtigt spor.

Der var to bortførere, ikke en.

Det næste vidne, en 49-årig kvinde-

-så næsten med sikkerhed
Kristen og kidnapperne-

-på parkeringspladsen.

To personer i en bil, der kører hen
og prøver at tale med Kristen.

Hun går væk.

Vidnet sagde, at det så ud,
som om hun blev trukket ind i bilen.

Politiet måtte skynde sig
at finde denne teenagepige.

De første dage i St. Catharines
kunne man mærke frygten.

Ung eller gammel,
der venter dem en barsk opgave.

2.200 personer, mere end fire gange
det forventede antal, søger i dag.

Når vi ser de grønne bånd, tænker vi
på Kristen og håber på det bedste.

Hun er bare en sjov person.

Hun fik en til at grine og sagde,
at man skulle tage den med ro.

Vi skal undersøge området
ved Port Dalhousie.

Du skal vide, at vi tænker på dig-

-og at alt, der kan gøres,
bliver gjort.

Så får vi dig hurtigt hjem.

Noget tøj blev fundet-

-men politiet mener ikke,
det kan knyttes til sagen.

Kristens forsvindelse
ramte mig hårdt.

Vi var på samme alder
og deltog i de samme aktiviteter.

Byen ledte sammen efter hende.
Vi holdt mindehøjtideligheder.

Jeg fortalte Karla om en af dem-

-og jeg bad hende komme med.
Vi talte om det på arbejdet.

Hun synes også, det var frygteligt.

"Jeg ved ikke,
hvordan det kunne ske."

Hun sagde, at det var knusende.

Så jeg bad hende tage med.
"Det gør jeg måske."

Hun er stadig derude. Jeg vil sige
til offentligheden og til Kristy-

-hvis hun kan se med,
at alle støtter hende-

-og at hun skal holde ud,
indtil politiet finder hende.

30. APRIL, 1992

To uger efter
Kristen French forsvinding.

Kristen blev fundet
ikke langt fra vejen.

Dette er et skovområde,
hvor folk nogle gange smider ting ud.

Jeg så hende ikke. Jeg var derude,
men jeg kom ikke tæt på.

Liget lå med ansigtet nedad
i fosterstilling.

Hun lå nøgen i skovens høje græs.
Hendes hår var blevet klippet.

Hun var ikke blevet parteret.
Hendes krop var intakt.

Kristen manglede
et Mickey Mouse-ur og et smykke.

Der var ligheder
mellem Kristens ligs tilstand-

-og det, som efterforskningen
af Leslie Mahaffeys død havde vist.

Efterforskerne mente, at der var
en forbindelse mellem de to.

Geografisk set var det ganske muligt-

-at de to mord var begået
af de samme personer.

Vi vil ikke sprede paranoia-

-men vi vil have,
at folk er forsigtige.

Folk må forstå,
at denne fare er derude.

Folk som os flytter fra storbyerne
for at bo i små områder-

-og forventer,
at børn kan være trygge.

Vi føler os ikke trygge længere.

Man spørger sig selv,
hvordan og hvorfor det skete.

St. Catharines blev et andet sted
efter Leslie og Kristens død.

Ingen gik ud alene. Ingen.

Det var et vendepunkt
for St. Catharines-

-der altid havde været et hyggeligt,
stille og rart sted at bo.

Men nu blev det frarøvet dette
af noget helt uventet.

En dag besøgte jeg Paul og Karla.

Vi talte, og Paul spurgte,
om jeg ville have en drink.

"Gerne." Jeg drak gin og tonic.

Han bad Karla hente en drink,
og det gjorde hun.

Hun gav mig den i hånden,
og jeg tog imod den-

-men så tog han den fra mig
og slog hende.

Hun væltede næsten.

Han trak hende ud i køkkenet
og skældte hende ud.

Når man serverer drinks til gæsterne-

-skulle de serveres
på et sølvfad med en serviet på.

Jeg forsvarede hende,
men han bad mig holde mund.

"Det er mit hus. Jeg gør,
som jeg vil. Hold din kæft."

To minutter senere kom Karla ud
med min drink på et fad.

Hun gav mig den og undskyldte.

Jeg var 20 år og vidste ikke,
hvad jeg skulle gøre.

Jeg vidste ikke,
hvad jeg skulle sige-

-eller om jeg burde sige noget,
og det gjorde jeg ikke.

Jeg ved måske godt hvorfor-

-men dengang var jeg magtesløs
og en kujon.

Hun klædte sig anderledes
og dækkede sig mere til.

Men jeg forstod ikke hvorfor.
Jeg lagde ikke to og to sammen.

Hvorfor skulle jeg det?

Man formoder, at hun er glad,
ellers havde hun sagt noget.

Jeg kan huske,
at Karla kom på arbejde.

Karla prøvede altid
at bortforklare det.

Hun blev ved med at finde på
undskyldninger for sine skader.

Vi troede alle, at han slog hende.

Hun blev nødt til at forlade ham.

Ellers ville han dræbe hende
eller tæve hende halvt ihjel.

Da Karla Homolka
endelig talte med politiet-

-blev hun gennemtævet.
Mere ved politiet ikke.

Men så bliver det til
en større historie.

Et af de største skuer
i Canadas juridiske historie.

Karla Homolka fortæller politiet,
at hendes mand, Paul Bernardo-

-faktisk stod bag mordene
på Leslie Mahaffy og Kristen French.

Karla siger også, at Paul filmede
overgrebene på pigerne.

Det er en chokerende afsløring.

Men hvor er disse bånd?
Eksisterer de overhovedet stadig?

Jeg vil gøre alt, så I kan få sat
det dumme svin bag tremmer.

Han skal rådne op i fængslet.
At dø ville være billigt sluppet.

Danske tekster:
Iyuno-SDI Group.

LAKE GIBSON
NIAGARA, CANADA

SOMMEREN 1991

Det var en smuk dag.

Jeg tænkte: "Hvad pokker, lad os
hoppe i kanoen og få en god dag."

Sådan skulle det ikke gå.

Vandet var stille.
Ikke dybt. Sådan så jeg det.

Det parterede lig var indkapslet
i cement på bunden af Gibson Lake.

Vi mener, at det er en ung kvinde
på mellem 14 og 24 år.

Jeg brød mig ikke om det, jeg så.
Jeg forstod det ikke.

Det kan ikke beskrives.
Det var så umenneskeligt-

-og det var en yngre person.

Selv i dag piner det mig stadig,
når jeg ser hendes foto.

En historie så følelsesladet,
at den er forbudt i Canada.

Hvordan kunne vi kende nogen,
der er så ond?

Hvordan er det muligt?

Mange uhumske detaljer. Hans beviser,
hjemmelavede videobånd.

Det var umuligt at forudse,
hvad der var på de bånd.

Der har vi hende,
verdens mest sexede pige.

Voldtægtsmanden har terroriseret
kvinder i Scarborough.

Gå tilbage.

Jeg ved ikke, hvordan det skete-

-og jeg er en del
af denne profession.

Retssalen er fyldt op.

Jeg ville tage herned
og se ondskaben i øjnene.

Jeg har overvejet,
hvordan det kan beskrives.

Det kan ikke beskrives.

Det er det voldsomste,
jeg har oplevet i hele mit liv.

Alt fører tilbage
til disse seks bånd.

Billede efter billede efter billede.

Jeg hedder Jennifer Black.
Jeg er vokset op i St. Catharines-

-som ligger to timer fra Toronto
ved den smukke Lake Ontario.

I 80'erne og 90'erne havde alle
stort hår. Moden var gyselig.

Jeg mødte Karla Homolka, da jeg
arbejdede i Number One Pet Center.

Hun arbejdede sammen med mig.

Hun var 15,5 år, fuld af liv,
munter, sprudlende-

-smart og køn.

Hun ville være dyrlæge, og hun
tog sig fantastisk godt af dyrene.

Hun kaldte mig storesøster,
jeg kaldte hende lillesøster.

Fordi hun kunne tale med mig
om alting.

Hun var ung og letpåvirkelig.

Hun ventede på sin prins
på den hvide hest.

Det, jeg husker fra Paul Bernardo,
er hans klap med hænderne-

-og så et håndtryk.
Det virkede næsten som skuespil.

Det er 30 år siden. Hold da op.

Han fik sit videokamera...

Jeg tror, de fleste her er bange
for at blive optaget.

Det fik stor betydning i hans liv.
Han optog videoer-

-af stort set alting.

Han havde så mange egenskaber
som teenager, som tiltrak mig.

Denne indflydelsesrige person
ville være venner-

-og ville tage mig under hans vinge.

Han ville være revisor
hos Pricewaterhouse.

Han ville have en sekscifret løn.
Det var meget i 80'erne.

Han tiltrak opmærksomhed.
Folk lyttede, når han talte.

Han talte tydeligt,
der var ingen "øh".

Jeg tror,
han drømte om at blive berømt.

En af vores leverandører holdt
konference i Scarborough i Toronto.

Karla var 17 år.
Vi tænkte, det ville være godt-

-hvis vi kunne tage Karla
og en anden pige med til konferencen.

Vi var taget hen på hotellet
og havde fået to værelser.

Vi tænkte, at vi boede tæt nok.

Pigerne fik deres eget værelse.
Vi tog det andet værelse.

De unge piger var gået ned i baren
uden vores vidende.

Der mødte de Paul.

Paul boede i Scarborough.
Han var også til konference.

De kiggede på hinanden,
og så fandt de sammen.

De gik hurtigt op på hans værelse
og gjorde det, som unge par gør.

Det gik natten med.
Det var deres første møde.

DECEMBER 1987
TO MÅNEDER SENERE

Politiet har ledt efter Scarboroughs
voldtægtsmand siden det første offer.

Voldtægtsmanden har terroriseret
kvinder i samme område.

Omkring kl. 1 om morgenen
steg en 17-årig pige af bussen-

-i East Scarborough.

En mand greb fat i hende bagfra,
slæbte hende ind i en baghave-

-og voldtog hende flere gange.

Han er lyshåret og blåøjet,
en typisk køn fyr.

Hvid mand, 175-180 cm,
mellemstor af bygning, i 20'erne.

Jeg har dækket historier,
som jeg helst ikke taler om igen.

Og det er en af dem.

Jeg var skribent for Toronto Star,
og jeg fik tildelt historien.

De troede ikke, den ville føre
til noget, så jeg tog over.

Den mistænkte er eftersøgt
for seksuelle overgreb.

To i maj sidste år
og et i sidste uge.

Hans overgreb følger altid
samme mønster.

Canada var ikke sådan et sted.
Vi havde relativt lav kriminalitet.

Den slags forbrydelser
var slet ikke normen.

Scarborough
var et godt sted for børn.

Det var en del af Metro Toronto.

Det var et dejligt sted at bo,
indtil han ødelagde det.

Han var en "helt almindelig mand".

Han smigrede sig ind
på de første ofre.

Han var charmerende.

Ingen forventede,
at han ville gøre sådan.

Han lignede en flink fyr.

Han kunne gå forbi og smile-

-men så pludselig
løbe efter en med en kniv.

Politiet tøvede med at sige, at en
serievoldtægtsmand var på fri fod.

Så kaldte vi ham
Scarborough-voldtægtsmanden.

Det blev et PR-mareridt for dem,
så de øgede deres indsats.

Jeg er ikke vild med
at stå foran et kamera.

Jeg lærte tidligt i min karriere,
at betjentene får skylden.

Nå...

Jeg blev overført til afdelingen
for seksuelle overgreb-

-på grund af denne sag.

Der var tre kriminalbetjente
og mig selv.

Jeg var betydeligt yngre
end de fleste af mine kolleger-

-især i forhold til de højtstående
efterforskere i den taskforce.

Jeg var uerfaren og ængstelig.

"Bør jeg være her?
Er jeg dygtig nok til at være her?"

Jeg var på tilkaldevagt
og rykkede ud til mange af ofrene.

Jeg fandt ud af, at han stalkede dem.
Han holdt øje med dem.

Han vidste, hvornår de kom og gik.

Han vidste, hvad de havde lavet
aftenen før. Om de havde læst en bog.

Han så dem klæde sig af i vinduerne
og gå i seng.

- Hej, Karla.
- Hej.

- Sig hej til kameraet.
- Hej, kamera.

- Se udsigten.
- Fokus er på Karla.

- Er hun ikke smuk?
- Kom.

Karla blev fortryllet
af denne flotte unge herre-

-som altid var fint klædt på
og gik med fine jakker.

Han havde altid en lille gave med.

Han havde meget stil,
og han forgudede hende.

- Se udsigten.
- Jeg kigger.

- Hvordan? Kom her.
- Du giver mig tanker.

- Du er fræk.
- Nej, du er fræk.

Han var 23, tror jeg.
Det var kærlighed ved første blik.

Men Paul var rigtig macho,
så det ville han aldrig indrømme.

"Kurmageri" er det perfekte ord her.
Paul var meget prangende.

Hun gik fra at være en helt
almindelig high school-pige-

-og så førte Paul hende op på næste
niveau af rigdom eller status.

Han købte dyrt tøj
og pæne ting til hende.

De blev to alen af et stykke.

De gjorde alting sammen.

De blev hurtigt tæt knyttede.

Gaver, telefonopkald, breve og noter.

"Jeg elsker Paul", "Karla og Paul",
"Paul og Karla".

Der var små hjerter
med "KH" og "PB" alle vegne.

Jeg var glad på hendes vegne.

Hun var 17. Hun troede virkelig,
at hun havde fået drømmelivet.

2
Hvad skal du i morgen, lille pige?

Besøge Disney World med onkel Paul.

- Kan du lide Disney World?
- Jeg har ikke været der.

- Men det kommer jeg til.
- Det kommer du til.

Vil du møde Mickey Mouse?

AUGUST 1989

To år efter Scarboroughs
voldtægtsmands første voldtægt.

Voldtægtsmanden er stadig på fri fod.
I går aftes voldtog han igen.

Syv kvinder, der steg af busser,
er blevet forfulgt og voldtaget.

De var alle unge kvinder.
Nabolaget er nervøse-

-især teenagepigerne.

Han skal fanges.
Han skal ikke være på fri fod.

Han var et vilddyr.

Han gik efter en bestemt type.
Små, yngre kvinder.

De var teenagere eller lidt ældre.

Efter et af overgrebene brækkede han
offerets arm ved at træde på den.

Vi var bevidste om
den stigende vold og kniven.

Han kneblede dem ofte
med et stykke tøj.

Vi kan tale om penetration.

Vaginalt, analt, oralt.
Han brugte sin...

Han brugte måske sit kønsorgan,
sine fingre-

-og endda en kniv, pinde
eller andre ting-

-som han kunne føre ind
og nedgøre dem med.

Han smurte dem ind i jord og kørte
deres ansigt og krop hen over jorden.

Det var meget nedværdigende.

De personer, jeg talte med,
var hårdt påvirket af det.

De var bange for at gå uden døre.

De kunne ikke tro det.
Det var overvældende.

De var hårdt sårede,
både fysisk og psykisk.

Ofrene skulle sige,
at de elskede ham.

Han nød det.

Han rev kønshår
eller hår fra hovedet ud-

-og beholdt det som souvenirs.

Han tog deres ID og truede dem med,
at han ville slå dem ihjel.

Han ville helt klart sørge for,
at de var yderst bange.

Ansigtet er ukendt. Ingen af ofrene
har set grundigt på overfaldsmanden.

En mand angriber bagfra med en kniv.

Politiet har efterforskere,
der arbejder i døgndrift på sagen.

De har afhørt og renset
over 1.000 mistænkte.

De har endda tilbudt
150.000 dollar i dusør.

Men de mangler stadig
de vigtigste brikker.

Scarboroughs voldtægtssag
blev meget omtalt.

Den ukendte voldtægtsmand
sagde til et offer:

"Jeg er voldtægtsmanden.
De fanger mig aldrig."

Vi tænkte konstant på:
"Hvor er denne person?"

"Bor de i området?"

Alle i Scarborough var rædselsslagne.

Han ødelagde byens tryghed.

Denne galning ødelagde
på egen hånd denne tryghed.

Vi har talt med hans ofre.
De siger alle det samme:

Når de bliver overfaldet,
ser de døden i øjnene.

Nøglen til mandens anholdelse
er måske en kvinde.

Måske en hustru, en mor,
en kollega eller en elskerinde.

Karla var den ældste af de tre piger.

Lori var den næstyngste.
Tammy var den yngste.

Lori og Tammy
var nærmest kopier af deres søster.

De var alle sammen lyshårede,
sprudlende og fjollede.

- Hej.
- De var gode venner.

De skændtes, som alle søstre gør.
De skændtes nok meget.

Men de var skønne.

Hendes forældre, Dorothy og Karl,
var imødekommende mennesker.

- Hej med jer.
- Hej, Paul.

- Der er Shadow.
- Tammy så op til Karla.

- Kig ind i kameraet.
- Hun var en ung solstråle.

- Sig et par ord.
- Et par ord.

Hej, Paul. Jeg spiser.

Paul boede i Scarborough,
Karla i St. Catharines.

Han skulle køre halvanden time
for at besøge hende.

Jeg datede Karlas søster, Lori.

Efter noget tid mødte jeg Karla.
Så kom Paul.

I starten skulle han sove i stuen.

Dorothy og Karl lod ham ikke
overnatte i hendes kælderværelse.

Han sneg sig ind, når de sov,
og lagde sig på sofaen om morgenen.

De respekterede ham og hans
ambitioner. Han var ældre end Karla.

Han var velkommen i hjemmet.

Der har vi hende, mine damer
og herrer. Verdens mest sexede pige.

Nogle måneder senere-

-fik han lov til at sove på hendes
værelse og dele seng med hende.

Men hvis jeg gik op til Lori,
spurgte de: "Hvad laver du?"

"Lad døren stå åben."

Da jeg var 18 år, forstod jeg ikke,
hvordan man opførte sig i et forhold.

Så jeg efterlignede ham meget.

Paul var som en mentor.
Han virkede som en vinder.

Som teenager syntes jeg,
det var skønt.

26. MAJ 1990

Tre år efter Scarboroughs
voldtægtsmands første overgreb.

Klokken to lørdag morgen stod en ung
kvinde af bussen i Midland.

Hun gik nordpå, da en mand kom hen
og begyndte at tale med hende.

Kvinden blev overfaldet, slæbt bag
Agincourt Collegiate og voldtaget.

Det er det ottende overgreb
på kvinder i Scarborough i tre år.

Men offeret fik set voldtægtsmanden.

Ved dette overgreb-

-gik han op ved siden af hende,
og de gik et par skridt.

Det gav hende den bedste mulighed
for at se hans ansigt.

Jeg kan huske, at vi talte om,
at han var en flot fyr.

Betty Clark er politiets tegner.
I to timer tidligere på ugen-

-talte hun med voldtægtsmandens
seneste offer-

-og tegnede et billede
af Torontos eftersøgte mand.

Disse øjne skræmte hende,
da hun så dem.

Ansigtet ser meget almindeligt ud.
En typisk køn dreng.

Det kan være hvem som helst.

Send dem til afdelingen
og alle medier.

Den tegning kom i medierne.

Den kom på forsiderne i hele Toronto.

For første gang i tre år ved
politiet, hvem de leder efter.

Vi startede en hotline.

Godmorgen, Scarborough taskforce.

Da polititegningen kom ud,
blev vi næsten overvældet.

Den gav os hundredvis af tip.

Det her er i 1990.

Dna er ved at blive et værktøj,
vi kan bruge-

-til at identificere forbrydere.

Vi vil bede alle mistænkte
om at afgive en dna-prøve.

Vi mente, at dna ville hjælpe os med-

-at identificere
Scarborough-voldtægtsmanden.

Scarboroughs politi har travlt.

Hjælpepolitiet blev tilkaldt
og går fra dør til dør.

Voldtægtsmanden
slog til igen sidste weekend.

Vi har en god tegning af,
hvordan personen ser ud.

Der var mange mistænkte,
der blev undersøgt grundigt.

Vi tjekker alle mulige mistænkte
over flere måneder.

Det er utroligt,
at han kan skjule sig.

Han er derude.
Nogen ved, hvem han er.

Der var nu gået flere måneder
efter tegningen-

-og voldtægtsmanden
havde ikke slået til igen.

Hvorfor stoppede de? Vores træning
siger, at hans opførsel ikke stopper.

Er denne person død? I fængsel?

Er personen flyttet
for at holde lav profil?

2 Fem måneder efter
voldtægtsmandens sidste overgreb.

Paul flyttede fra Scarborough
til St. Catharines-

-og flyttede ind hos familien Homolka
for at være hos Karla.

Se bare, det er MC Hammer!

I starten delte Dorothy og Karl
vores opfattelse af ham.

"Han er utrolig. Han behandler Karla
som en prinsesse."

Men han havde en vis arrogance-

-som jeg tror, de har bemærket.

Jeg hedder Leigh-Anne.

Jeg arbejdede sammen med Karla
på dyrehospitalet Martindale i 1990.

Jeg var 16 år, hun var omkring 20.

Jeg ville være dyrlæge,
så jeg begyndte at arbejde der.

Da jeg mødte hende,
virkede hun meget sød.

Hun arbejdede der som dyrlæge.

Karla elskede at fortælle alle
om sit forhold til Paul.

Hun beskrev det som noget fra
en film eller et eventyr.

Hun kaldte det
en stormende forelskelse.

Se, hvor bange han er.
Batteriet er næsten fladt.

Jeg er aldrig bange.

Skat? Batteriet er næsten fladt.

- Er det det?
- Ja, det blinker.

Senere fortalte Karla mig:
"Han vil ikke have, at jeg kører-

-så han henter mig. Jeg må ikke
køre til og fra arbejde mere."

Han lod hende ikke gå i byen.

Hun skulle forlade arbejdet på præcis
det tidspunkt, hun fik at vide.

Det begyndte at ske regelmæssigt.
Hun fortalte os tit-

-at han ikke lod hende gøre visse
ting, eller at hun skulle gå straks.

Okay. I er så søde.
Ekstremt nærbillede.

Karla var rigtig glad for
at have sin kæreste boende-

-og holde deres første jul
sammen med familien.

- Hej.
- Så sker det.

Det er julen 1990, alle sammen!

De drak i anledningen af julen,

og det gjorde Tammy også.

Hun var 15 år. Forældrene sagde,
at hun måtte drikke lidt-

-men ikke for meget.

Paul gav hende alkohol.

- Er du i julehumør?
- Ja.

Er du? Er du sikker?

Karla sagde, at hun, Paul og Tammy
var i opholdsrummet.

Og den drink, de drak...

Søsteren ville rigtig gerne
prøve denne drink.

Så hun drak en. Så drak hun en til.

Det var efter midnat, klokken et
eller to. Jeg blev ringet op.

Lori var oprevet og hysterisk.
Hun sagde, at hun ikke trak vejret.

De sad på sofaen,
og Tammy lå bag dem.

De hørte en lyd. Karla kiggede
tilbage, og Tammy lå på gulvet.

Hun havde en stor gasagtig klump,
så vidt jeg husker-

-en slags boble ved halsen.

De troede, at hun skulle kaste op-

-men hun var besvimet på gulvet.

Senere hører jeg fra Paul,
at hun er død.

Hun blev kvalt i sit eget opkast.

Det var en tragisk og pludselig død.
Vi troede, det var en ulykke.

Vi var alle i chok.
Det skete så pludseligt.

Det var en frygtelig tragedie.

Vi elskede alle sammen Tammy.
Tammy var en sød, livlig, ung pige-

-der havde hele livet foran sig.

Tammy var en sund teenager.

Meget atletisk. Hun løb altid,
hun var altid ude.

Hun var kun 15 år.

Hvad kan man sige
til forældrene og familien?

Der er ingen rigtig måde
at gøre det på.

Karla var fortvivlet, naturligvis.

Det er en hændelse,
jeg husker så tydeligt.

Jeg holdt om hende, mens hun græd
og fortalte om Tammys død.

Til begravelsen ville Paul og Karla
være for sig selv-

-fordi de var utrøstelige.

Paul stod ude til siden,
og han var bange for-

-at han ville få problemer,
fordi han gav hende alkohol.

Så vi prøvede
at gå stille med dørene om det.

Han svedte. Han var skidenervøs.

En måned efter Tammys død
flyttede de hjemmefra.

Ud af kælderen og ind i et smukt hus
i Port Dalhousie i St. Catherines.

Paul må have haft penge.

Jeg vidste ikke hvorfra.
Dengang tænkte jeg:

Han er revisor,
måske er han meget succesfuld.

Paul ville bare have sit eget hjem.

Og han begyndte bare...

...at forme hende og gøre hende klar.
"Jeg er den eneste ene."

"Jeg bliver din eneste ene."

Da hun flyttede ind hos Paul,
dokumenterede de-

-alt det, de gjorde.

De filmede stort set alt.

Jeg kan se tungerne.

- Kom jeg for tæt på?
- Timeout, makker.

Jeg besøgte dem to-tre gange om ugen.

Der tilbragte jeg det meste
af min tid med dem.

Paul og Karla blev til Team Bernardo,
det kendte par:

"Se, hvad jeg har råd til.
Se, hvad jeg har."

- Sit, Buddy.
- Buddy laver sine tricks.

Sæt dig! Ned!

De fik en rottweiler. Han hed Buddy.

- Rul rundt.
- Paul ville ikke have den hund.

Hunde var beskidte.
Hunde ødelagde mange ting.

Men det, at hun fik en hvalp,
gjorde ham til en fin fyr.

Min hund Bud.
Buddy vil vise os nogle tricks.

Kom så, Bud!

Den er til dig,
hvis du viser os dine tricks.

Du sidder jo allerede ned.

Læg dig, rul rundt.

Paul satte Buddy ned i kælderen-

-fordi han hadede at tørre op,
når Buddy sprang op og tissede.

Paul låste ham inde i buret.
De havde et metalbur i kælderen.

Et år efter det sidste
af voldtægtsmandens overgreb.

Tidligt om morgenen den 15. Juni-

-fortalte 14-årige Leslie Mahaffy
en ven, at hun gik hjem-

-men hun kom aldrig frem.

Leslie var en teenager med problemer,
en trodsig teenagepige.

Der var ikke nogen, der troede,
at det var en bortførelse.

Hun er løbet hjemmefra.

Hun havde været sent ude
med sine venner.

Da hun kom hjem, var døren låst.

Hun var en vanskelig teenager.
Hun gik igennem nogle ting-

-og så fik hendes mor endelig nok.

Hun låste døren. Som mor
kan man havne i den situation-

-hvor man har fået nok.

"Det er ikke et hotel",
som min far altid sagde.

Hun spurgte en ven,
om hun kunne bo hos hende.

Svaret var nej, så hun sagde,
at hun bare ville tage hjem-

-og så må der være nogen,
der åbner døren til sidst.

St. Catharines var en lille by.

Jeg hørte om forsvindelsen-

-og blev lidt ængstelig,
som vi alle nok gjorde.

Folk snakkede om det.

Det var meget mærkeligt,
at nogen forsvandt på den måde.

Leslie var på min alder.

Jeg tænkte: "Hun er løbet hjemmefra.
De skal nok finde hende."

Jeg var betjent og arbejdede med
medierne. Da Leslie forsvandt-

-ringede redaktøren
fra en avis og spurgte:

"Er der noget i denne sag? Vi vil
ikke skrive om en savnet person-

-hvis de ikke er savnet."

Jeg sagde: "Nej, det er nok ikke
noget ud over det sædvanlige."

"Det er bare en pige,
der ikke kom hjem."

"Hun skal nok dukke op.
Det gør de alle."

Vi troede ikke, hun var et offer,
da hun forsvandt.

Det blev bagatelliseret.

14. JUNI 1991

29. JUNI 1991

To uger efter
Leslie Mahaffys forsvinden.

Paul og Karla
blev gift i sommeren 1991.

Jeg husker, at folk undrede sig:

Hvorfor bliver de gift så kort tid
efter søsteren Tammys død?"

Svaret var: "Vi må komme videre."

Der var gået seks måneder.
Er der mere at sørge over?

Det er på tide at komme videre.

Det var smukt.
Der var øjeblikke med ekstrem glæde.

Han var klædt som en rockstjerne.
Hun havde en meget dyr kjole.

Den kostede fem gange så meget,
som jeg gav for min bil.

Hej, Karla. Hej, Paul.
Held og lykke. Jeg elsker jer.

Paul, du er det bedste,
der kunne ske for Karla.

Der var syv brudepiger.
Det var så overdrevet.

Flæser og blonder.
Det var bare for meget.

Alt for meget. Som et kongeligt
bryllup. Som prinsen og prinsessen.

LAKE GIBSON, NIAGARA

DEN SAMME DAG
30 KM FRA BRYLLUPPET

Jeg hedder Bill Grekul.
Jeg bor i Thurland, Ontario.

Det er en lille by mellem Welland,
Niagara Falls og St. Catherines.

Det var en smuk dag,
og jeg tænkte: "Lad os gøre det."

Lad os tage ud og more os
og tage kolde øl med.

Hoppe i min kano og få en skøn dag.

Jeg smed alt op i kanoen.

Jeg skulle finde en rampe,
og jeg fandt den perfekte sten.

Jeg så betonblokke, der stod derude.

Måske 60-75 cm fra bredden.

En af dem var i to stykker.
Jeg rørte den med min åre.

Jeg så blod på siden af den.

Små bloddråber.

Men imellem dem var det lyserødt.

Jeg brød mig ikke om det, jeg så.
Jeg forstod det ikke.

Det var ikke en fisk.

Jeg undersøgte det nærmere.

Det var en fod.

Kriminalbetjente
fra politiet i Welland-

-undersøger en opdagelse-

-af noget, der ligner ligrester
ved Lake Gibsons bred.

Et parteret lig blev fundet på bunden
af Gibson Lake-

-indkapslet i cement.

4-6! Fint!

Til Paul og Karlas bryllup sad vi
i baren og så det i nyhederne.

Vi talte om det.
Det var sådan en dyster samtale.

Det kunne ikke være en fra området.
Alle herfra ved, at om sommeren-

-falder vandstanden med 90-150 cm.

Så hvis man skiller sig af med noget
i søen, bliver det fundet.

Hvordan gik dit dyk?

Da ligresterne blev fundet...

Jeg har overvejet,
hvordan man kan beskrive det.

Ingen ord kan beskrive det.

Jeg troede ikke, det kunne
være Leslie, men det var det.

14-årige Leslie Mahaffy blev
identificeret via hendes tandsæt.

Jeg tog fejl. Vi tog fejl.

Jeg tænker stadig på det.

Hun var vellidt i skolen.
Hun havde mange venner.

Hun var til kærlighed og fred.

Det piner mig stadig,
når jeg ser hendes foto.

Hun kunne være blevet
en smuk, ung kvinde.

Jeg beklager.

Det måtte påvirke mig
før eller siden.

Det kan ikke være rigtigt.
De må tage fejl.

Det kunne ikke være sket
for en på min alder.

Det er ikke til at tro.
Ligrester i Lake Gibson-

-som er meget tæt på mit hjem.

Leslie var på det forkerte sted
på det forkerte tidspunkt.

Politiet siger,
at morderen nok bor i området.