All language subtitles for The Ghost Town Terror - S01E01 (2022) WEB.dan

- Er du okay?
- Det ved jeg ikke.

Jeg blev bare trist derinde.

Jeg er virkelig rystet.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg græder.

Jo længere jeg var i værelset, desto
mindre følte jeg mig som mig selv.

Mine følelser var ikke mine.
Det føles, som om noget er såret.

Noget forsøgte måske
at få mig til at føle det, de følte.

- Må jeg låne dit kamera?
- Ja.

- Kan du klare dig selv her?
- Ja.

Jeg vil bare derind et øjeblik.

Jeg følte, at det, der var derinde,
ikke kunne lide, at vi var der.

Da Karen viste os rundt,
begyndte hun at græde ved hytten.

Jeg følte intet dengang,
men nu forstår jeg hvorfor -

- hun blev bevæget,
da hun tænkte på det værelse.

Jeg stiller mig,
hvor Sapphire stod.

Hun stod omtrent her.

Uanset hvad der påvirkede Sapphire
...Kan du lide at overfalde kvinder?

Giv dig til kende! Er du fej?

Jeg er ikke bange for dig.

Ingenting.

- Jeg fik ikke noget.
- Ikke?

- Tror du, at det kun er mig?
- Den skyder efter kvinder.

Nu, hvor jeg står uden for,
har jeg det meget bedre.

Når du er klar, går vi op til kirken.

Vi kan holde op,
hvis du vil. Du bestemmer.

Nej, det er i orden.
Vi kom her af en grund.

Jeg vil hjælpe familien.

Der har været megen negativ
paranormal aktivitet her.

Vi skal op til kirken for at se,
om den aktivitet påvirker familien.

Det er jo trods alt dér,
de sover.

Kirken. Lad os så se.

Der er hundekoldt herinde.

Det føles ikke,
som om en familie bor her.

- Vi kører en EVP-session.
- Okay.

Tim og Sapphire her.

Første EVP-sessionen i kirken.

Jeg hedder Tim.
Jeg er her med Sapphire.

Er der noget,
der vil larme lidt for os?

- Er du okay?
- Ja, jeg har det fint.

Vil du vise os, at du er her?

Hørte du det? Det lød,
som om noget kravlede på gulvet.

- Hvad er der?
- Jeg hørte noget udenfor.

Vi afspiller det og ser,
om vi fik noget.

Jeg hedder Tim.
Jeg er her med Sapphire.

Har du et navn?
Vil du vise os, at du er her?

Jeg er en dæmon.

Det var uhyggeligt.

- Jeg hørte: "Jeg er en dæmon."
- Åh gud!

Der er nok
noget superintelligent her.

Jeg afspiller det igen.

Jeg er en dæmon.

Ja, jeg kan høre det.

- Skete det her?
- Det var i køkkenet.

- Sapphire, hold den.
- Hvad er det?

Det er Sankt Benedict-medaljoner
mod onde ånder.

De bruges ved eksorcisme.

Vi lægger den
på gulvet som beskyttelse.

- Underligt.
- Ja.

- Mine hænder brænder lige nu.
- Hold op! Alvorligt?

Læg hånden her,
og sig, om det er...

- Er der varmere her?
- Ja. Åh gud!

Hvem er det,
der siger, han er en dæmon?

Jeg har lagt en gave
til dig på gulvet.

Den er fra Sapphire og mig.

Jeg ved ikke, hvordan de har kunnet
klare at leve med det her i tre år.

Jeg er bekymret for familien,
og nu hvor vi har oplevet det -

- er jeg også bekymret
for vores sikkerhed.

Jeg ved ikke, hvad du synes,
men jeg føler mig drænet.

- Jeg er enig.
- Lige nu vil jeg bare væk herfra.

Vi fik kontakt med en dæmon.
Skal vi fortælle dem det?

Lige nu tror jeg,
det kan være farligt.

Det her er meget værre,
end jeg havde forestillet mig.

I denne sæson
af "The Ghost Town Terror":

Jo mere vi lærer om byen,
desto mere mystisk bliver den.

- Hvad er det?
- Satan!

Se. Der er flere knogler.

Kom herned.

- Jeg kan ikke lide det her.
- Den jagter os i stedet for omvendt.

- Hvem er du?
- Hvad er der?

Giv dig nu til kende.
Hvad vil du have af familien?

- Advarsel!
- Lort!

- Er du okay?
- Hvem gjorde det?

- Jeg følte mig ikke alene.
- Vi har nok ikke fået alt at vide.

Hun gør det igen.
Hun har gjort det før.

Hun sidder her i timevis og stirrer
i samme retning hele tiden.

Vi nærmer os,
og det begynder at blive farligt.

Vi finder døde ting.

Jeg gik ind, og det føltes rigtigt.
Næsten som "velkommen hjem."

- "Husker du det?"
- Husker hvad?

- Husker hvad?
- Det er en dæmon!

Hvad er?

Jeg har nået kogepunktet.

De lader næsten til at skjule noget.

- Faderens løfte.
- Vær barmhjertig.

Kilden til himmelsk vand,
der fortærer ild.

- Glødende velvilje.
- Vis barmhjertighed.

Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn.

- Ud! Ud!
- Han befaler dig.

Djævlens fornemste list er at få os
til at tro, at han ikke findes.

Tekster: Jørgen Toft
Iyuno-SDI Group.

Vi er en almindelig familie.
Jeg og mine tre børn.

Velkommen til Gunslinger Gulch!

Vi købte en hel by
midt ude i ingenmandsland.

Det er som noget i en film.

Den forrige ejer begyndte at samle
på bygninger fra forskellige steder.

Med hver bygning, hun tog hertil,
fulgte der noget andet med.

Ting begyndte at ske
allerede de første dage.

Der er noget her med os.

Jeg så en mand stå ved sengen.
Jeg blev rædselsslagen.

Der er noget galt deroppe.
Det er hjemsøgt.

Vi har satset alt på denne by.

- Hvad er det?
- Rigtig uhyggeligt.

Vi vil ikke være bange.
Vi må gøre noget ved det her.

- Hvad er det?
- Jeg er bange.

- Er du okay?
- Synes du, det er kaos? Bare vent.

Jeg er en dæmon.

Værsgo, der er din snack.

KAREN BROUSSARD
GUNSLINGER GULCHS EJER

Da min mand og jeg blev separeret,
blev det svært i Seattle.

Jeg fik en ny kæreste.

Vi havde problemer,
der endte katastrofalt.

Jeg vidste,
at vi skulle ændre på noget.

En ny start, et nyt sted, og
pludselig så jeg en ranch til salg.

Jeg satte mig ved pc'en
og så annoncen på skærmen.

19 bygninger på 21 hektar
i det sydvestlige Montana.

Jeg sagde bare: "Hvad?
Hvad mener du med spøgelsesby?"

Er mor blevet skør?
Hvad sker der her?

Det var et bombenedslag.
Jeg syntes, hun valgte forkert.

Det var helt fremmed for mig. Jeg
havde knap været uden for Washington.

Men vi begyndte at indse,
at det var en enorm mulighed.

At drive en ranch.
Det var en af vores største drømme.

Da vi endelig nåede frem,
tabte vi kæben.

"Åh gud! Det her er fantastisk!"

Det føltes, som om jeg blev kaldt
herud. Noget ville have mig der.

Efter et par uger
fik mor sin første oplevelse.

Det var midt om vinteren,
og vi havde ingen varme.

Jeg forsøgte at holde
mig varm ved at sove i bilen.

Så hørte jeg en bankelyd.

Det tog lidt tid, før jeg forstod,
hvad det var. Så hørte jeg det igen.

Da vidste jeg, at nogen var der,
men det burde der ikke være.

Jeg åbnede bildøren
og så mig omkring.

Jeg kiggede ned,
og der var ingen fodspor -

- i sneen rundt om bilen.

Der er ingen fodspor overhovedet.
Jeg blev dødbange.

Jeg tænkte: "Åh gud!
Hvad har jeg rodet os ud i?"

Det var ikke voldeligt,
så vi lod det ikke bremse os.

Men så ændredes alt.

Det gik fra "hvad var det?"
til truende ansigter i skyggerne -

- forstyrrende lyde og fysisk
kontakt, især mod mor og min søster.

Man spekulerer på, om denne ting
er ude efter vores familie.

Jeg ville have svar
og søgte hjælp på internettet.

Dér fandt jeg Tim Wood. Jeg vidste,
han var paranormal efterforsker.

Nogen skal finde ud af, hvad der
foregår, og om vi er sikre her.

Jeg hedder Tim Wood.

Jeg har studeret
det overnaturlige i 20 år.

Jeg har efterforsket i hundredvis
af sager. Karen kontaktede mig -

- om de besynderlige ting,
der skete på hendes ranch.

Hun sagde,
hun følte sig drænet og så skygger.

Hun blev revet på benet.

Jeg følte mig tvunget til
at give Karen nogle svar.

Tænk, at de bor herude.
Det er ret isoleret.

- Så mange bygninger.
- Det her er jo utroligt.

Jeg samarbejder
med Sapphire Sandalo.

Hun studerer det overnaturlige.

Hun har en stor viden
om overtro og folkesagn.

Jeg har studeret
det overnaturlige i hele mit liv.

Det åbner op for at se og mærke ting.

Nu har jeg en podcast, hvor jeg
taler med tusinder af mennesker -

- som deler
deres paranormale oplevelser.

Når folk tænker på hjemsøgelse,
tænker de ikke på de væsner -

- som nedbryder en fysisk
og mentalt med tiden.

Det føles,
som om vi er i en anden tid.

Bygningerne har en lang historie.

- Hej! Tim?
- Karen? Hyggeligt at ses.

- Hej! Sapphire.
- Hyggeligt at møde dig.

- Jeg er glad for, at I er her.
- I har oplevet meget.

Ja, det har været udmattende.

Jeg ved ikke, hvor meget
længere jeg kan klare det her.

- Hvor længe har I boet her?
- Det bliver tre år i marts.

Er det mere truende nu end før?

Det bliver stærkere for hver dag
og forsøger at få opmærksomhed.

I er isolerede her. Jeg kan
tænke mig, at det er skræmmende.

Når jeg står herude er det,
som om vi bliver iagttaget.

Altid. Det lever vi med hver dag.

- Vi er her for at hjælpe.
- Det ville være alle tiders!

- Må vi møde familien?
- Selvfølgelig!

- Tim og Sapphire er her!
- Velkommen.

Det her er min søn Colby og Cameron.

- Og min datter Chloe.
- Det her må være skræmmende.

Hvis I er åbne over for os,
vil det hjælpe os med at finde svar.

Vi ved aldrig,
hvilke bygninger, der er sikre.

Vi ser personer oftere
og føler ting oftere.

Det begynder med en berøring,
men det kan hurtigt blive et krads.

Alt bliver bare underligere.

Vores nuværende tilstand
burde ikke være normal.

Vi vil ikke være bange.
Vi vil ikke føle os truede -

- eller gå rundt med den frygt.
Vi vil bare føle os trygge.

Når vi prøver at nærme os sandheden
vil aktiviteten intensiveres.

Det er en proces,
ikke en efterforskning en enkelt nat.

Vi vil finde ud af alt.
Jeg vil tale med jer individuelt -

- for at stykke det sammen og finde
ud af, hvor vi skal begynde.

Hvordan kan det være,
at din mor købte ejendommen?

Mor ledte efter et tilflugtssted.
Noget sagde, at hun var nødt til det.

Ting, der er sket her, skal høre op.

- Såsom?
- Jeg var oppe i kirken...

...da jeg mærkede et stik i benet.

Næste aften sad jeg på mit værelse.

Jeg kiggede op, og lige uden
for soveværelsesvinduet stod en mand.

Og så forsvandt han
lige så pludseligt.

Var det et helt genfærd
eller en skygge?

Det var et genfærd af en mand, ja.

Jeg ville gå i seng,
da jeg hørte noget fra vinduet.

Det var en tydelig stemme.
Men der var ingen.

Jeg blev til is og vidste ikke,
hvad jeg skulle gøre.

- Og...
- Er du okay?

- Ja. Det var uhyggeligt.
- Føler du dig tryg her?

Jeg er bekymret for min
og min families sikkerhed.

Der er et individ,
der mærkes i vores træhytte.

Det er ham, der har været
mest respektløs og aggressiv.

Han fanger mig, når jeg
er sårbar, såsom på toilettet.

Man hører fodtrin uden for døren -

- dørhåndtaget drejer sig
og åbnes med fuld kraft.

Jeg gik i panik
og var næsten grædefærdig.

Jeg forsøgte at forstå,
hvad der var sket.

Jeg føler mig ikke
godt tilpas ved at gå derind.

Det er en mørk følelse,
som er svær at forklare.

Det er meget usikkert, og...

Det er okay.

Kan du forestille dig,
hvad jeg mener med det?

Ja, det lyder meget skræmmende.
Tak, fordi du fortæller det.

Jeg har set genfærd
og hørt stemmer fra værelser.

Jeg var alene i saloonen,
da jeg så noget, der lignede en kat.

Pludselig sprang den ned
og forsvandt, før den ramte gulvet.

Så fandt jeg liget under baren.

Fandt du en kat under en bygning?

Jeg gik ind gennem skabet her
og ned i kryberummet -

- og kravlede ind under.

Der bør være en hoved vand ven til.

Jeg ser ingen... Vent.

Fandens! Herre, forbandede Gud!

Jeg fandt en mumificeret kat.

Så begyndte vi alle at snakke.
"Jeg synes, jeg hørte en kat."

"Jeg synes,
jeg så en kat." Så eskalerede det.

Hvor meget ved du om byens historie?

Jeg ved, at den oprindelige
ejer reddede alle bygningerne -

- fra nedrivning
i forskellige kvarterer i Anaconda -

- og fragtede dem hertil
for at genopbygge byen -

- og drive den
som en gæsteranch for turister.

Det her er vores saloon.

Den var ejet af John
og Catherine Harrington -

- i begyndelsen af 1900-tallet.

De havde en stor familie.
Jeg ved, Catherine var jordemoder.

Vi har 19 bygninger her på ranchen,
og de fleste har aktivitet -

- men saloon-
og bordelbygningen, træhytten -

- og kirken er de steder,
hvor vi føler os mest truede.

Fortryder du nogen sinde,
at du købte ejendommen?

Nogle dage.

Karen skrev i sine mail,
at hun følte sig kaldet til stedet.

Jeg har selv oplevet noget lignende.

I 2013 købte jeg
det her hjemsøgte hus uset.

Det var,
som om ejendommen kaldte på mig.

Kirken.

- Er du okay?
- Nej.

Den oplevelse har
hjemsøgt mig lige siden.

At tale om det er næsten lige så
udmattende som at gennemgå det.

Det kan jeg tænke mig.

Jeg ved, det kan være hårdt
at genopleve minderne.

Men det hjælper efterforskningen.

Det er vigtigt for jer,
at I overnatter på et sikkert sted.

Med "sikkert sted" mener jeg
en bygning uden aktivitet.

Hvorfor vil du isolere os?

Jeg har set
i tidligere undersøgelser -

- at når kunden fortæller
om sine oplevelser -

- kan energien her gå til angreb,
hvis den er intelligent.

Jeg vil dokumentere, om det er
ejendommen eller dig, der hjemsøges.

Okay.

- 2 - Skal vi overnatte i Cordwood?
- Ja, det var tanken.

Det er ligesom at campere.

- Hvad synes du?
- Det er vildere, end jeg troede.

Hvordan kan de klare det?

Knytter aktiviteten sig
til stedet eller til familien?

Jeg ved det ikke endnu. Der er så
meget her. Og så har vi bygningerne.

De ser alle ud til
næsten at skjule noget -

- og det gør mig meget nervøs.
Som om vi åbner Pandoras æske.

Ja.

Saloonen er den eneste bygning,
vi ved noget om, så vi begynder der.

Karen sagde, at saloonen var
ejet af familien Harrington -

- en irsk familie fra egnen,
i begyndelsen af 1900-tallet.

Salooner var samlingssted
for minearbejdere og prostituerede -

- så der skulle noget
af den mørkeste energi være.

- Vi er i saloonen nu.
- Okay.

- Der er en helt anden vibe.
- End tidligere? Ja.

Det var vist herhenne,
Karen så skygger og hørte stemmer.

Og det var her,
de fandt den mumificerede kat.

Hvor mange har set åndekatten.
Har du din EMF?

- Jeg filmer dig.
- Okay.

Læs ved hesteskoen.
Hvilken værdi får du der?

- 2,6.2,5.
- Vent, vent!

- Den gik op på fire.
- Ikke sandt?

Hvad pokker?

Spring i elektromagnetiske
felter kan tyde på åndeaktivitet.

Ånder kan kommunikere via EMF.

De kan også manipulere dem,
så vi føler på en bestemt måde.

Vi kører en hurtig EVP-session.
Jeg sætter den på hesteskoen.

Der er måske noget her.

Det er Tim og Sapphire,
EVP-session et i saloonen.

Vi vil kommunikere med energien,
der manipulerer med EMF-måleren.

2.2,2.7.

- Værdierne hopper op og ned.
- Ja.

Den, der er her med os,
var du her, da vi talte med Karen?

- Hvad fanden var det?
- Hallo?

Der var noget i nærheden,
der lavede en lyd bag dig.

- Var der noget, der hvæsede?
- Jeg hørte det også. Som en kat.

Hvem anbragte katten i saloonen?

Blev katten anbragt i saloonen
som beskyttelse -

- for ejerne af ejendommen?

Vi afspiller det. Så må vi se.

Hvem anbragte katten i saloonen?

Blev katten anbragt i saloonen
som beskyttelse...

- ...for ejerne af ejendommen?
- Nej!

Åh gud!

- Den sagde "nej".
- Vil du afspille det igen?

- Ja.
- Jeg fik kvalme.

Blev katten anbragt i saloonen
som beskyttelse...

- ...for ejerne af ejendommen?
- Nej!

Det var et klart "nej".

Der er superaktive huse i Irland,
hvor folk har set en sort kat.

De er blevet forbundet
med voldsomme og mørke hjemsøgelser.

Det interessante er,
at familien Harrington er irsk.

De ejede saloonen og bordellet.

- Er det, hvad de ser her?
- Det ved jeg ikke.

Familien tror, at åndekatten er
den mumificerede kats ånd.

Men der kan være en anden
forklaring på, hvad katten er.

I irsk folklore er der noget,
der kaldes "cat sìth".

Det menes at være en slags dæmon,
der tager form som en sort kat.

Den menes at stjæle sjæle.

- Hvordan sov du i nat?
- Ikke så godt. Hvad med dig?

Ikke godt.

I går aftes optog vi masser af lyd.

Meget var forvrænget
og svært at høre.

Så jeg tog filerne fra optageren
og flyttede dem til pc'en.

Det giver os en chance for
at høre ting, som vi ikke hørte før.

- Så kører vi.
- Det er i saloonen. Ved baren.

Og det er tæt på spørgsmålet,
jeg stillede dig om katten.

Hvad hører du?

Værdierne hopper op ned.

Skaf hjælp!

- Jeg kan høre: "Skaf hjælp!"
- "Skaf hjælp?" Afspil det igen.

- Værdierne hopper op ned.
- Skaf hjælp!

- "Skaf hjælp!"
- Ja.

Vi optog ikke kun lyd.
Det var, da EMF-måleren...

- ...gav udslag.
- Ja, da det skete.

- Det er ret uhyggeligt.
- Men jeg har et spørgsmål.

Alt andet,
vi har fanget, føles mere truende.

Hvorfor skulle den sige:
"Skaf hjælp?"

Måske fordi vi ikke
kan håndtere det, der er derinde.

Det bekymrer mig.

- Vi har ikke meget at gå efter.
- Vi kender til familien Harrington.

Saloonen kom hertil fra Anaconda.

Og vi ved, at John
og Catherine ejede bygningen.

Der er arkiver i Butte.

Dér kan vi måske finde flere
oplysninger om familien Harrington?

Ja, jeg synes, vi skal finde
så mange oplysninger som muligt.

Du, Tim! Se her. Den 20. April 1940.

Der står: "Kvinde fra Butte blev
fundet mishandlet og døden nær."

Det er en Teresa Harrington.

Jeg tror, det er John
og Catherine Harringtons barnebarn.

Rædsomt.

Her er Teresa Harringtons dødsattest.

Hun døde på hospitalet.
Retslægen afgjorde, at det var mord.

Hun blev tævet ihjel.

Det her er også underligt.
Hun var gift ifølge det her.

Men de fandt aldrig hendes mand.

De holdt ikke engang
en andagt for hende.

Der står kun "fjernelse".
Det er ret sørgeligt.

Ja. Når folk ikke
får en ordentlig begravelse -

- og deres død forbliver uopklaret,
skaber det en meget urolig energi.

Mon Harringtons har
levende efterkommere?

Det lykkedes os at finde
en slægtning, som ville tale med os.

- Hej! Jeg hedder Kay.
- Hyggeligt at møde dig!

- Må vi komme ind?
- Værsgo!

Du skulle have en forbindelse
til Teresa Harrington.

Ja. Hun må
være min oldemors niece.

Ved du noget om omstændighederne
omkring hendes død?

De sagde altid,
at hele kæben var brækket.

Tænderne var presset ned
i halsen. Det var brutalt.

Var der spekulationer
om hvem eller hvorfor?

Det var et jalousidrama.

Jeg har set hende blive
brutalt mishandlet i mine syner.

Det er meget sørgeligt.

- Så du er clairvoyant?
- Helt klart. Ja.

Hvordan kom hun til dig?

Jeg kiggede op, og så viste hun mig,
at hun var ved at kvæles.

- Dine forfædre var irere?
- Ja.

- Min oldemor var 100% irsk.
- Var dine slægtninge overtroiske?

Min tipoldemor var en hvid heks.

Kan Teresa også have været synsk?

Teresa kan have været det.
Det siges, at det går i arv.

Kan det være muligt,
at Teresas uopklarede død -

- gør, at hendes energi stadig er
i familiens saloon?

Teresa og søstrene boede
på børnehjemmet i Helena.

Min tipoldemor hentede pigerne.

Så Teresa føler sig nok
tryg i saloonen -

- fordi bedstemor tog sig af dem.

Jeg har været deroppe.
Ja, der er et mørke der.

Det er farligt. Jeg var meget bange.
I skal passe på jer selv.

Hvis Kay har ret, og Teresa
Harrington hjemsøger bygningen -

- må vi prøve at kontakte hende.

Vi skal forsøge at forstå,
hvorfor denne kvinde -

- som døde så tragisk,
chikanerer Karen og hendes familie.

2 Vi talte med en levende
efterkommer af familien Harrington.

Der blev begået et mord.
Et meget voldsomt mord.

Det var en i familien Harrington,
der blev myrdet.

Hun hed Teresa Harrington,
og hun blev mishandlet.

Da de fandt hende,
var hun uigenkendelig.

Øjnene var sorte,
og kæben var opsvulmet.

Tænderne blev slået ind
og fundet i halsen.

Jeg får ondt i hovedet,
bare af at tænke på det.

Kay tror, Teresa tilbragte
tid her, før hun blev myrdet.

Hun tror også, at hun stadig er her.

Det kan forklare
den aktivitet, som I har oplevet.

Vi har set en kvinde -

- her i byen. Men jeg har aldrig
set hendes ansigt.

Du ser måske
ikke hendes ansigt, fordi -

- hun ikke vil vise,
hvor skamferet hun er.

Hvis det er hende, forklarer det,
at vi ikke kan se over skuldrene -

- og det forklarer
nogle af vores følelser.

Følelsen af vold og sorg.

De fandt aldrig morderen.

Og den rastløse energi
kan skabe hjemsøgelse.

Måske er hun her,
fordi der er noget -

- eller nogen her,
som hun tiltrækkes af.

I går aftes havde vi
en interessant session i saloonen.

Så nu vil jeg vide,
hvad der sker i alle bygningerne.

Jeg føler mig iagttaget.

Jeg ved ikke, hvad det er
for et hus, men jeg følte noget.

Ja, det her er pensionatet.

Det var her,
vi hørte kvinden råbe: "Hallo?"

Jeg ser arresten deroppe.
Sker der noget derinde?

Arresten er faktisk ret rolig.

Det er nok en
af de to rolige bygninger her.

Det her er vores træhytte.
Jeg ved ikke, hvor den kom fra.

Hvis jeg skal vælge et hus her,
som jeg ikke vil gå ind i...

...så vælger jeg træhytten.
Jeg ved ikke hvorfor.

Jeg kan bare ikke gå derind.

Jeg føler megen smerte her.
Det føles voldsomt.

Det er meget voldsomt.

Der er nogen i det bageste værelse.

De er ikke glade. De er ikke venlige.

Denne bygning er
virkelig forbudt område.

Og jeg har ikke overnattet her.

Jeg har sovet i næsten
alle andre bygninger, vi har.

Men jeg sover ikke dér.

- Hvad tror du, der ville ske?
- Det vil jeg ikke vide.

Karen blev rørt,
da vi nærmede os træhytten.

Før vi ved mere om, hvad der sker
her, skal vi være yderst forsigtige.

Vi må finde den oprindelige ejer for
at få mere at vide om bygningerne.

Sherri Jameson, ranchens første
ejer, indvilgede i at tale med os.

Vi håber, hun kan fortælle
mere om ejendommen.

Og jeg vil gerne vide,
om hun selv har oplevet noget der.

- Hej, Sherri! Jeg hedder Tim.
- Sapphire.

Vi undersøger påstande
om overnaturlighed i spøgelsesbyen.

- Du skulle være den tidligere ejer.
- Ja.

Jeg har
drevet forretning i hele mit liv -

- og forstår, at hvis man har
det samme som alle andre -

- så kan man ikke konkurrere.
Så jeg kom på idéen om en gæsteranch.

Da jeg fandt ejendommen,
tænkte jeg "her".

Har du nogen sinde tænkt,
at ranchen narrede dig til sig?

Ja. Jeg rejste rundt i hele
Vesten og fandt ingenting.

Men da jeg ankom,
var den lavere ranch vældig grøn -

- og de røde klipper var så smukke.
Jeg vidste, det var det rigtige sted.

Men egentlig
burde jeg nok være kørt derfra.

- Hvad med bygningerne?
- Jeg ledte efter forladte bygninger.

Og så undersøgte jeg,
om jeg kunne købe og flytte dem.

Hvilken bygning boede du i?

Jeg boede i arresten et stykke tid,
og så i Cordwood.

Mens jeg byggede,
fortsatte jeg med at flytte rundt.

Til sidst skulle jeg beslutte,
hvor jeg ville bo -

- og jeg tænkte, at kirken
i byens øvre del ville være perfekt.

Da du begyndte
at få flere og flere bygninger -

- følte du så, at energien
og dine følelser forandredes?

Kunderne gjorde det.

De plejede at føle ting
i saloonen og på bordellet.

De følte en anderledes energi -

- og alle troede, huset var hjemsøgt.

Det hørte jeg nok fra hver gæst,
der boede der.

Hvordan havde du det,
da du boede der?

Jeg var ikke glad.
Livet var hårdt, da jeg var der.

Jeg følte overvældende negativitet,
stress og elendighed.

Jeg plejer at være positiv
men det tærede på mig.

- Det sugede kraften ud af mig.
- Hvorfor solgte du ejendommen?

Jeg kunne ikke blive der.

Jeg havde
selvmordstanker næsten hver dag.

Jeg bad om at få lov at dø.

Jeg er så ked af,
at ejendommen forandrede dig.

Ja, jeg flygtede
for at redde mig selv.

Det er kun derfor, jeg er i live nu.
Det sværger jeg på.

Det tog en måned eller to,
efter at jeg var rejst derfra -

- før jeg holdt op med at tænke
på selvmord. Jeg kæmper stadig.

Det er ikke ovre endnu,
så det har stadig magt over mig.

Meget af det,
du fortalte, var meget personligt.

- Vi vil bare takke dig for det.
- Selv tak. Det påskønner jeg.

Det var meget
mere intenst, end jeg forventede.

Vi søgte oplysninger om husene,
men hun ville tage livet af sig selv.

Hendes historie ligner Karens.

Det føles,
som om det her gentager sig.

Hvad tror du, vi har med at gøre?

Jeg ved endnu ikke, om aktiviteten er
knyttet til jorden eller bygningerne.

Men efter at have talt med Sherri
tror jeg mere på bygningerne.

For at hjælpe familien -

- skal vi nok grave dybere
for at finde ud af, hvad der foregår.

Vi har noget at se til.

Vi opsatte vores kameraer.

På den måde kan vi filme ting,
når vi ikke er i nærheden.

- Hvordan ser det ud?
- Det ser godt ud.

- Familien er i saloonen dér.
- Hvad tænker du på?

Efter det, der skete med Karen
i dag, skal vi ind i træhytte.

Energien var superintens før.

Det her glæder jeg mig ikke til.
Det var her, Karen begyndte at græde.

Jeg kan ikke gå ind i det hus.

Åh gud!

- Jeg føler mig svimmel.
- Hvem er herinde? Vis dig.

Det er som en skummel...
Jeg ved det ikke.

Stil dig her, og sig, hvad du føler.

- Er du okay?
- Ja. Det føles bare underligt.

- Bliver du svimmel?
- Ja.

Jeg ser lige,
hvor jeg satte optageren.

Det var her, du stod.

Det her er Tim og Sapphire.
Vi er i træhytten.

Ville du ønske, Karen var her nu?

Hvad vil du familien?

Hvad skete der i dette værelse?

Hvorfor plager du Karen og Chloe?

Vær ikke en kujon.
Kom nu. Giv dig til kende.

Har du problemer med kvinder?

Skal Sapphire sove her?
Hun er afgjort ikke bange for dig.

Et bank.

Vil du afspille det?

- Hvem er du?
- Hør på mig.

"Hør på mig."

Skal Sapphire sove her?
Hun er afgjort ikke bange for dig.

- Undskyld.
- "Undskyld".

Vent, gå tilbage.

Skal Sapphire sove her?
Hun er afgjort ikke bange for dig.

- Undskyld.
- "Undskyld".

- Hvorfor skulle han sige undskyld?
- Det er nok hånligt.

Har du problemer med kvinder?

- Det er hån.
- Ja.

- Det lød vredt og højt.
- Ja.

Det blev endnu højere,
da vi nævnede Chloe og Karen.

Du ser ud som...
Kan du ikke lide det?

- Hvad sker der?
- Det ved jeg ikke.

Ved du det ikke?

Det her er virkelig sært.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg græder.

Sapphire? Sapphire?