All language subtitles for Monk - S05E16 - Mr. Monk Goes To The Hospital.dan

Det tager fem minutter
at fortælle det...

De passer børnene.

Sig det til natholdet.

Nu er det nok...

Åh nej.

Hvad laver De oppe?

Tag et skridt til. Vi er der snart.

Et skridt til. De er så modig.

-Sig, at jeg har været politimand.
-Det kan De gøre selv.

Vi har ikke plads til flere her.
Hvor skal jeg lægge dem? På taget?

-Saint Barnabas har måske plads.
-Hallo.

-Hvad laver hun?
-Holder fingeren oppe.

-Den slemme finger?
-Nej, pegefingeren.

-Kan jeg hjælpe De?
-Ja, det er Adrian Monk. M-o-n-k.

-Han har næseblod.
-Siden i morges.

-Det holder aldrig op.
-Hvad er der sket?

Jeg skulle fjerne strygebrættet,
hvilket er et arbejde for to...

Det er jo min fridag.

Jeg må have hans forsikringsbevis.
Udfyld den her.

Jeg har været politimand.

Han skal alligevel vente.
De og Deres mand kan sætte Dem der.

-Vi er ikke gift.
-Til lykke... Sæt Dem ned.

Vent her...

Undskyld mig, men jeg var før ham.

Han er skadet i hovedet.
De er ikke skadet i hovedet.

Jo, teknisk set.

Der kommer blod fra hovedet.
Har De en ordbog?

-Hvad laver hun?
-Nu er det den slemme finger.

Ja, jeg lover at komme.
Vi kan synkronisere vores ure.

Jeg er allergisk for Tetracyklin.
En dosis kan dræbe mig.

Jeg har skrevet det her.

Jeg kommer nok først.
Jeg er i nærheden.

Jeg sidder
på skadestuen på St. Marks.

Det er ikke mig, men min chef.

Han har næseblod... Jeg ved det.

Også jeg. Vi ses.

-Mr Monk.
-Der mangler to pærer.

Bliv nu ikke vred, men jeg
bliver nødt til at gå et par timer.

-Nej, De kan ikke efterlade mig her.
-De er i gode hænder.

Næseblod er ikke
direkte livstruende.

Hvordan kan De sige det? Jeg har
mistet flere liter. Jeg forbløder.

Nej da. Jeg har allerede udskudt
daten tre ganger på grund af Dem.

-De vil forlade mig.
-Sig ikke det. Jeg kan lide ham.

-De forlader mig.
-Jeg er tilbage halv tre.

Jeg er bange.
Nu er jeg bange og bløder.

Kom nu. Jeg har stået på pinde
døgnet rundt for Dem. Jeg er træt.

Det er min første fridag i
to måneder. Det er vigtigt for mig.

I guder!

Hvis De virkelig vil have,
at jeg bliver, så gør jeg det.

-Jeg vil have, at De bliver.
-Jeg kan ikke.

Jeg er tilbage om et par timer.
Farvel.

Siver det eller drypper det?

Mr Lam, skriv under her.
Vi sender ham ind med det samme.

Undskyld mig, men jeg
har ventet i halvanden time.

Vi har fuldt hus, som De kan se.

Jeg kan lidt vietnamesisk.

Godt... Ja.

Han siger, at han har det bedre
og vil tage hjem...

...med bussen.

Ja... Han vil have,
at denne mand, han må mene mig...

-...skal komme først.
-Jeg kan vietnamesisk.

-Jeg venter derhenne.
-Gør det.

Har De næseblod?
Det havde min stedbror også.

Det viste sig
at være en hjerneblødning.

-En uge senere døde han.
-Monk.

Hjerneblødning? Hvem sagde det?

En fremstående patient.
Jeg fik ikke hendes navn.

Jeg har en anden mening. De har
et bristet blodkar i slimhinden.

-Almindeligt næseblod.
-Jeg burde nok blive et par dage.

-Jeg vil brænde det.
-Hendes bror havde det samme.

Og det føles
som en hjerneblødning.

Jeg kender til dem. Jeg havde
hospitalstjeneste hos dr. Whitcomb-

-chefen på neurologi.

Hvis det her ikke virker,
så skal De få lov at se ham.

Læn Dem tilbage.
Det svier måske lidt.

Vent, vent...

Godt.

-Jeg har flere patienter.
-Kan vi ikke vente på Natalie?

-Hvem er Natalie?
-Min assistent. Hun er på en date.

-Godt. Hvornår er hun tilbage?
-Formodentlig omkring... Av!

-Sådan, så er det færdigt.
-Var det alt?

Det er holdt op...
Eller er der ikke mere blod?

-Det var da ikke så slemt?
-Nej.

-Jeg må gå. Finder De selv ud?
-Ja. Tak.

-Tak.
-Ingen årsag.

-Tak... tak.
-Ingen årsag.

Hallo? Hallo?

Whitcomb! Værelse 504.

Hallo?

Dr. Whitcomb, jeg ved,
at De er optaget. Jeg hedder Monk.

Jeg ville gerne have
en anden udtalelse.

Hvis jeg bliver her et par dage,
kunne De måske tage et par prøver.

Dr. Whitcomb? Av!

Det går fint!

Kommissær, der har været
en anden person. Se på bloddråberne.

Nej, det var mig. Undskyld.

-Er det ikke slut? Hvad sagde lægen?
-Hun brændte det.

Det skal tit gøres igen.
Jeg fik ofte næseblod førhen.

-Det er måske ikke næseblod.
-Hvad er det så?

-Jeg ville spørge ham om det.
-Hvad er der sket med næsen?

-Det går fint.
-Ja, alt går fint...

-Monk, da De alligevel er her...
-Javist. Det kan jeg vel...

Hvorfor tog han pillerne,
men ikke glassene?

Afvænningsklinikken er nedenunder,
så der kommer tit narkomaner herop.

Besværligt,
men et hospital må have åbne døre.

Hvorfor tog han ikke glassene?
Han ville have os til at finde dem.

Han ville kaste mistanken på
narkomanerne. Han bar tøfler.

-Aftrykket er rundt og glat.
-En patient, ikke en narkoman.

-Hvad er det der?
-Det er pudder.

-Det lugter af talkum.
-Se det her.

-Hvad er det?
-Det ligner en etikette.

Den kunne komme
fra en iltbeholder.

-Værelse 623.
-Godt, så går vi derhen.

Det er geriatrien.
Er han der, er han mindst 80 år.

Så må vi skynde os.

Godt, drenge.
Vi går hen til værelse 623.

Værelse 623.

Der er en plet der. Det er nok
en læk fra lejligheden ovenover.

Ret Dem op.
Det er jo bare næseblod.

Jeg hader hospitaler.
Så det her er vores mistænkte.

"Hank Johansen, 82 år." Han skal
gennemgå en kolektomi på onsdag.

De kan nok afsikre Deres våben,
overbetjent.

Den passer. Hent teknikerne,
vi har fundet mordvåbnet.

-Hvad tror De? Er det manden?
-Mærkeligere ting er sket.

Jeg kan ikke lige finde på noget,
men... Se her.

Den er blevet justeret.

Den virker for lille til ham.

Hvad laver De?
Forsøger De at kysse mig?

Jeg er kommissær Stottlemeyer,
og det her er overbetjent Disher.

-Hvad hedder damen?
-Det er Monk, han er konsulent.

-Bløder De? Er De blevet skudt?
-Nej, men det bløder ganske meget.

Jeg blev skudt i næsen i Korea,
men jeg går ikke og græder....

-Jeg græder ikke.
-Men kommer De til, ikke?

Han vil græde.

Jeg vil kalde Dem Slapsvans,
Slap og svag.

Tak.

Vi efterforsker et mord, som blev
begået på femte sal i går nat.

-Heldigt for jer.
-En mand er blevet dræbt.

-Hvad taler De om?
-Hvor var De mellem et og tre?

Hvor tror De? Er det
den første dag med en ny hjerne?

Nej.

Jeg lå her, koblet til
denne maskine: Bip, bip, bip.

Bed dr. Scott om at slukke den,
for jeg bliver skør af den.

-Hvem er dr. Scott?
-Han skal operere mig på onsdag.

Han er den næstbedste i Californien.
Det er et faktum.

Slapsvans,
jeg kender mine rettigheder.

De kan ikke bare vade her ind og...

-Kom med her, Slapsvans.
-Kriminalteknikerne er på vej.

Tror De, at nogen huggede
iltbeholderen og bar den ned?

-Hvorfor stillede de den tilbage?
-Hvorfor stillede de den tilbage?

Det er umuligt. Mr Johansen
var på værelset hele natten.

Her er hans EKG.
Ingen huller eller forstyrrelser.

Han havde elektroderne på sig,
men han kan have båret monitoren.

-Randy...
-Taget den på ryggen...

...klatret ud gennem vinduet og en
etage ned med en 200-meters ledning.

-Han er 82 år gammel.
-Han er krigsveteran.

De var "den store generation".

-Er De klar?
-Kan Johansen løfte en iltbeholder?

Spørg hans læge dr. Scott.

Han er i nr. 694. Lige frem og til
højre. Han har været der hele dagen.

-Hele dagen?
-Han indskrev sig selv i går.

-Tak.
-Det er muligt...

-Det lyder fint.
-Vi kommer tilbage, når De er bedre.

Det er bare af forsigtighedsgrunde.
Jeg fik brystsmerter i går.

-Har De det godt?
-Ja. Jeg har ikke sovet bedre længe.

-De er heldig. De skal slappe af.
-Tak, mor.

-Tror De, at Johansen er indblandet?
-Vi ved det ikke rigtigt.

Han har jo ledebåndsreumatisme
i begge ben.

-Kan han løfte en 20-kilos beholder?
-Han kan end ikke tage bukser på.

-Han er vel koblet til sådan en?
-Jeg hørte, at det var en narkoman.

Undskyld mig.
Vil De ikke kigge på det her?

-Hvem er De?
-Monk, han er med os.

Jeg kan vel kaste et blik.

-Der er normalt 3 måneders ventetid.
-Tak.

-Bløder det af og til?
-Hele tiden.

Gør det her ondt?

-Jeg gjorde ikke noget.
-Det ville have gjort ondt.

Jeg vil ikke røre, slap af.

-Jeg var på skadestuen...
-Og brændingen tog det ikke.

-En anden patients bror...
-...Havde nøjagtig det samme.

-Så nu tror De, at det er en tumor.
-Tror De, at det er en tumor?

Jeg vidste det. Den sidder bagtil
og er stor som en basketbold.

-Det var ikke det, han mente.
-De har ingen tumor. Tag det roligt.

Det plejer at have psykiske årsager.
Er De stresset?

-Det synes jeg ikke.
-Det gør jeg.

Jeg har gode nyheder: De er ikke
syg. De skal ikke på hospitalet.

De skal ligge på stranden.
Tage ferie og sænke blodtrykket.

Book to billetter
og tag ham med Dem. De er rask.

-Tak. Vi ses kl. 14.
-De tænker da vel ikke gå stuegang?

Jeg har atten patienter.
Nogen må tage ansvaret.

Det er sandt, at læger er
de værste patienter. Held og lykke.

-Er De kommet til skade?
-Ja. Squash.

-Og jeg ramte ikke!
-Er det talkum?

Ja. Hvis De bliver ved på den måde,
holder det aldrig op.

Læger har tit talkum på hænderne
fra latexhandskerne.

Undskyld mig. Hvis jeg kan hjælpe,
så er det bare at ringe.

-Han har ret. Det er i Deres hoved.
-Ikke mere...

-Hvor er Natalie?
-Hun fik fri.

Det var pænt gjort.

Dr. Scott har et motiv. Han er
blevet anklaget for fejlbehandling.

Dr. Whitcomb skulle vidne mod ham.

Scotts patient døde
under en operation-

-og dr. Whitcomb så Scott
tage tabletter, inden han opererede.

-Han ville have mistet sin licens.
-Han gjorde det!

-Var det talkummet?
-Ja, og mærker på benet.

Det var hævet,
så det var ikke gammelt.

-Det kunne have været fra squash.
-Nej, det tror jeg ikke.

Jeg tror, at han gik ind i bordet
på dr. Whitcombs kontor.

Jeg gik også ind i det... Se.

Det er i samme højde.
De ramte det også, Randy.

Må jeg se?

-Hvad laver De?
-Jeg viser mærket.

-Træk buksebenet op i stedet for.
-Det gør vel ikke noget.

Jeg har allerede knappet op.
Jeg kan lige så godt... Fint.

-Av!
-Dr. Scott var på det kontor i går.

-Han myrdede dr. Whitcomb.
-Hvordan?

Vagten uden for Scotts dør
så ingen forlade værelset i går.

-Og EKG-monitoren?
-Han gjorde det, men hvordan?

Jævn og fin hjerterytme,
han var på værelset hele natten.

Først Johansen og nu Scott.
Vil De se alle patienternes EKG?

Nej, det behøves ikke.

Godt. Vent nu...
Kommissær, jeg har en teori.

Dr. Scott var koblet
til en EKG-monitor.

Han tog den måske med sig.

-Han koblede den til batterier.
-Men han forlod ikke værelset.

-Vinduet! Det er kun første sal.
-Interessant.

Interessant?

Jeg sagde det samme,
men da var det utænkeligt.

-De sagde noget om 200 meter kabel.
-Der var kun batteriet til forskel.

-Batteriet er vigtigt.
-Det er det samme.

Når jeg siger det, er det skørt,
men han er et geni.

-Forklar den del med batteriet.
-Hør nu efter... Han er en læge.

Godt... Monitor, monitor!

Jeg har intet. Vi tog begge to fejl.
Han kunne ikke tage den med sig.

Det må være noget andet.
Den her satans tumor.

Jeg har måske mistet meget blod.

Vi må fortsætte. Randy og jeg går
overvågningsbåndet igennem igen.

-Og jeg?
-De skal hjem.

Han er måske morderen, men han er
også en læge, og han sagde-

-at De skulle gå hjem
og lukke af for Deres hjerne.

-Det kan jeg ikke.
-Hjem med Dem.

Kom.

-Noget at drikke?
-Nej, tak. Hvad er der sket med...?

Jeg gled og forstuvede håndleddet.

-Skal De så arbejde?
-Der var ingen andre, der kunne.

Chefen er sød,
så jeg vil ikke lade ham i stikken.

Taxa!

-Hej, Shelley. Har De savnet mig?
-De sagde, De var syg.

Vær ikke bekymret. Jeg er stærk.
Jeg har et par venner med mig.

De klogeste, siges det.
Mr Collins, det er Deres tur.

Hun er Deres patient. Hvad ser De?

-Leukocytosis...
-Deres diagnose, doktor.

Akut diverticulit.

Til lykke.
De har dræbt min yndlingspatient.

Mr Collins har overset
feberen og bugsmerterne-

-som er tegn på hvad?

Blindtarmsbetændelse.

En af jer bliver måske
alligevel læge. Er der spørgsmål?

-Jeg har et spørgsmål.
-Mr Monk? Jeg sendte Dem jo hjem.

-Jeg var ikke færdig her.
-Det er Adrian Monk fra politiet.

-De ved vel, hvad der er sket?
-Kan De se her? Det er et EKG.

-Jeg har set et par i min tid.
-Det er fra i går nat.

Der er huller her og her.
Som om den har været slukket.

Eva, forklar hullerne for mr Monk.

Det er normalt. Det sker,
når patienten vender sig.

-Hvor lang er dette hul?
-Otte eller ti sekunder.

Ti sekunder,
det hjælper ikke meget, vel?

-Hvad drejer det sig om?
-Husker De min patient Johansen?

En 82 år, reumatiker med nyresvigt,
og han er deres mistænkte.

Det er nok ikke blod,
men hjernemasse, der løber ud.

-Jeg har faktisk en ny mistænkt.
-Sikken lettelse.

En, som havde et motiv.
Ofret skulle vidne mod ham.

Han var vel ikke koblet til
en EKG-monitor?

I så fald kunne han ikke
have gjort det. Har jeg ret?

De spilder min tid.
Deres tid betyder måske ikke noget-

-men på dette hospital
er min tid guld værd.

Gå hen og blød et andet sted.

Jeg går nu.

-Undskyld.
-Tag Dem ikke af mig.

-Der er en plet her.
-Det lækker.

-Jeg så det samme i et andet rum.
-De er nok ved siden af hinanden.

Mange værelser blev delt for et par
år siden. Det angår ikke mig.

Slapsvans! Hvad laver De
i min garderobe? Nu er det nok.

Efter operationen gør vi op
ude på parkeringen.

-Hvem har givet Dem det værelse?
-Det kommer ikke Dem ved.

Hvor er min tegnebog?
Har De taget den?

Det her er vigtigt!
Jeg undersøger et mord.

Hvis De har rørt den,
vil De bløde endnu mere.

-Det var dr. Scott, ikke?
-Ja, han lod mig komme først.

Der er den jo.
Tolv, tretten, fjorten.

-Godt, De har været heldig.
-Mr Johansen, hør på mig.

Dr. Scott myrdede dr. Whitcomb,
og jeg ved hvorfor.

Han indskrev sig selv,
og han vidste, hvor værelserne lå.

Han sørgede for, hans værelse
grænsede op til Deres.

Klokken to gik han gennem
garderoben. Han vidste, at De sov.

-Han havde givet Dem et sovemiddel.
-Ja, det havde han faktisk.

Han satte elektroderne på Dem
og gik sin vej med iltbeholderen.

Efter mordet satte han
elektroderne tilbage på sig selv.

Bagefter listede han sig tilbage.
Deres hjertefrekvens var hans alibi.

Nå? Hvad tror De?

-Jeg skylder Dem en undskyldning.
-Hvem er De?

Det forklarer alt.
De er virkelig en god detektiv.

-Men jeg behøver bevis.
-Netop. De behøver bevis.

Nu har jeg det. Jeg har det.

Hvis jeg har ret, hvilket jeg har...
I de ti minutter under mordet-

-var Deres og dr. Scotts
hjertefrekvenser identiske.

Jeg behøver bare
at finde kardiogrammerne.

Godt tænkt. De burde skynde Dem,
det lyder meget spændende.

Jeg må hellere bruge døren.

Må jeg tale med dr. Scott.
Det er vigtigt.

Dr. Scott? Det her er Hank Johansen.

De ved, den der gale
detektiv Adrian Monk?

Han hoppede ud fra skabet
og sagde, at De havde myrdet nogen-

-med min iltbeholder.

Vi burde gøre noget,
inden han skader nogen.

Ja, jeg ved lige,
hvor han er.

Dommeren og juryen griner.
Så ser jeg, at jeg har tøfler på.

-Vandt du sagen?
-Ja. Nu er de mine lykketøfler.

-Jeg hjælper Dem.
-Jeg vidste ikke, hvor De var.

Jeg er her ved siden af.
Troede De, at jeg ville forlade Dem?

Jeg er meget ked af det.
Det var hyggeligt, men jeg må gå.

-Min chef behøver mig.
-Hvordan ved du det?

Han behøver mig altid... Undskyld.

De sagde, at De ville indlægges.
Nu får De det, som De vil.

De kan hverken tale eller røre Dem,
så der er ingen grund til at prøve.

Jeg har givet Dem en sprøjte.

Ved De, hvad jeg laver her hver dag?

Ved De, hvor mange liv
disse hænder redder?

Hundredvis, tusindvis.
Det er mit kald.

Jeg er mirakelmanden.

Tror De, at jeg skulle lade Dem,
eksdetektiv Monk-

-eller dr. Whitcomb,
sætte en stopper for det?

For resten, jeg fik stoppet
Deres næseblod... Det var så lidt.

Jeg har dårlige nyheder:
De er kommet ud for en ulykke.

Det står der i journalen.
De faldt ned ad trapperne.

De fik hjernerystelse
og flere brud. Det bliver værre:

Navnet i journalen
er Dale Butterworth.

Om fire minutter kommer
sygeplejersken, læser journalen-

-og giver Dem Tetracyklin.
Jeg ved, at De er allergisk.

Desværre så sker
disse fejltagelser hele tiden.

Hej, jeg leder efter Adrian Monk.
Han sad derhenne før.

Han er indlagt.
Han ligger på den intensive.

For næseblod?

Mr Monk.

Herregud. Jeg er så ked af det.
Jeg kan ikke tro, at det er sandt.

Hvad er der sket?
De sagde, De faldt ned ad trappen.

Bare rolig.
Jeg vil tage mig af Dem.

-Hvordan har han det?
-Jeg ved det ikke.

-Er De hans kone?
-Nej, jeg er hans assistent og ven.

-Han har nok ondt.
-Det her vil hjælpe.

TETRACYKLIN

-Dr. Scott?
-Det er lægen. Han er den bedste.

Hørte De? De har en god læge.

Der er ingen fare. Tag min hånd.
Prøv at slappe af.

Is kan nok hjælpe.

Jeg er ked af, jeg forlod Dem her.
Det skal aldrig ske igen.

Hvis De kommer i fare,
så er jeg her.

Slip.

Jeg er snart tilbage.

Jeg ville takke Dem for,
at De har været så sød ved ham.

Har De runde isklumper.
Han foretrækker dem sådan.

-De arbejder for mr Butterworth?
-Hvem er det?

Mr Monk!

Der er ingen fare.

Tag det roligt. Et skridt af gangen.

Sådan, ja.

-De ridser tasken.
-Undskyld.

De er identiske. Det bliver svært
at forklare for juryen.

-Det var min ide.
-Nej, det er helt anderledes.

Nej, det er samme grundide.

Næste gang vil jeg holde mund,
skrive det ned og tage en copyright.

-Gør det med alle Deres optegnelser.
-Jeg gør det måske...

-Av!
-Har De det godt?

-Det bløder.
-Vil De tilbage?

-Nej, vi går.
-Der kan gå betændelse i det.

Man kan ikke rende på skadestuen
for alt. Nu tager vi hjem.

Av!