All language subtitles for Monk - S05E07 - Mr. Monk Gets A New Shrink.dan

De burde være indlagt.
De burde have elektrochok.

-De burde have det hvide snit.
-De burde have nogle bank.

-Skal vi gå ud og afgøre det?
-Meget gerne.

Men jeg skal til dr. Kroger kl. 08.
Jeg kan ikke nå at slås.

Gudskelov. Plejer jeg ikke...
At have tid kl. 08 om fredagen?

Fortæl den galning,
hvad De sagde til mig. De sagde:

"Det første, vi gør på fredag,
er at afslutte diskussionen her."

Han mente ikke fredagens første tid
men i starten af Deres normale tid.

Se, hvor latterlig han er.
Han er så misundelig.

Han er indbegrebet af sindssyge.

-Han opfører sig som en 12-årig.
-Han opfører sig som en 10-årig.

-Han opfører sig som en baby.
-Det er jo komplet vanvittigt.

-Du kan have misforstået det.
-Nej, han har ikke misforstået det.

Han har
villet have den tid i årevis.

Jeg vil ind først.
Han er altid træt efter dig.

Han er knækket efter jeres møder.
Du har aldrig set ham græde!

-Vi ler.
-Hvorfor er den dør åben?

-Hvordan er I kommet ind?
-Harold brød ind.

Nej, jeg gjorde ej.
Døren var åben.

-Han lyver!
-De lyver.

Hvem er det?

Det er Teresa Mueller.
Hun gør rent her.

Jeg ringer til politiet.
Brug ikke telefonen på kontoret.

Og rør ikke noget overhovedet.

-Rør ikke noget!
-De rørte den.

Jeg må gerne, jeg er
tidligere betjent. Ikke?

Har De det nu godt?
Måske bør vi tage hjem.

Jeg er hjemme. Jeg har altid
betragtet kontoret her-

-som mit andet hjem.

Kommissær... Inspektør.

Se på hendes skosåler.

-De er rene. De er tørret af.
-Hvorfor det?

-Godt spørgsmål.
-Tak.

-Har du tjekket støvsugeren?
-Posen er helt tom.

-Undskyld mig! Den skal stå der.
-Hvordan ved De det?

-Det er min stol. Hvad laver du?
-Jeg tager fingeraftryk.

Kommissær... Leland... sir.
Vil nogen støve stolen af?

-Jeg har lige støvet den af.
-Jeg mener støve den af.

Støve støvet af.

Sørg for, stolen er ren,
når du er færdig. Tak.

-De kan vente udenfor.
-Nej, jeg skal være med her.

Det er personligt.

-Derfor skal De vente udenfor.
-Jeg beder Dem. Jeg skal være med.

-Vær nu rar...
-Inspektør.

Teresa Mueller har arbejdet
som rengøringskone i 12 år.

Hun begynder øverst oppe kl. 07,
arbejder sig nedad og ender her.

-Det skete nok kl. 10-10.30.
-Nogen brød ind for at stjæle.

Teresa kommer og overrasker ham.

Men dr. Kroger nåede frem til,
at der ikke mangler noget.

-Han gik i panik og dræbte hende.
-Det tror jeg ikke.

Der er blod under sofapuderne
og journalerne, men ikke på dem.

Først dræbte han hende,
og så gennemsøgte han rummet.

-Hvorfor skulle han gøre det?
-Han var måske ikke helt rask.

-Harold Krenshaw.
-Tror De, det var Harold?

-Måske ikke. Fandens også.
-De skal udlevere liget.

-Det kontor er så spændende.
-Ja, her sker ingenting.

-Er det Harolds journal?
-Jeg vidste det!

"Paranoia, akut narcissisme.
Adrian Monk er nok besat af ham."

Er nogen besat af nogen, er han
besat af mig. Det ved dr. Kroger.

De må ikke læse den. Tænk,
hvis nogen læste Deres journal.

Min journal.

-Hvad laver De?
-Jeg har en teori om sagen.

Jeg tjekker en mistænkt.

-Det er Deres journal.
-Ingen kan udelukkes.

-Lad være med det.
-Det tager kun et sekund.

De må ikke læse den.
Nu går De for vidt. Ud med Dem!

Hvordan går det?

-Jeg læste noget i min journal.
-De måtte jo ikke læse i den.

-Hvad var det?
-To ord nederst på siden.

-To ord.
-Hvad stod der?

"Nul håb."

Hun har gjort rent på mit kontor
i 12 år. Jeg kendte hende ikke.

-Jeg tror, hun havde en datter.
-I Santa Fe. Ikke anden familie.

Det er frygteligt.

Døren blev ikke dirket op. Hvem,
ud over Dem, har nøgle hertil?

Kun jeg og Teresa.

-Og Deres patienter?
-Naturligvis ikke.

Der lå ekstranøgler
i en ulåst skrivebordsskuffe.

-Nogen kan have taget en kopi.
-En af mine patienter?

Sikkert. Nogen brød ind for at
tage en journal, nok hans egen.

Jeg ved, hvordan det er,
men dette er en mordsag.

-Jeg forstår.
-Det håber jeg.

Hvis De tror, at nogen
af Deres patienter er indblandede-

-er De ifølge loven
forpligtet til at hjælpe os.

Spørg Deres advokat, han ved det.

Godt, jeg har en patient,
der lider af vrangforestillinger-

-på grænsen til skizofreni.
Han tror, jeg bagtaler ham.

Han ville læse sin journal for
at finde beviser på, jeg ikke løj.

Jeg sagde nej. Han truede mig.

Han truede med
at bryde ind hos mig.

Jeg troede ikke, han mente det.

Hvad har jeg gjort?

-Hvad hedder han?
-Wheeler.

Joseph Wheeler.

Jeg ringede hjem til Dem,
og Deres kone sagde, De var her.

-Jeg ville forhindre ham i det.
-Han har ikke noget imod det.

Min journal lå åben på gernings-
stedet, og jeg kom til at læse den.

-Nogle notater, ikke noget vigtigt.
-Forkert tidspunkt, Adrian.

Det har været en hård dag, en
kvinde blev myrdet på Deres kontor.

-Det kan vente til på mandag.
-Jeg arbejder ikke på mandag.

Meget forståeligt.
Vi ses på onsdag.

Du kan lige så godt høre det.
Jeg holder op, trækker mig tilbage.

-Siden hvornår?
-For ti minutter siden.

Jeg har sparet lidt op.

Jeg har ingen humoristisk sans.
Jeg har svært ved at adskille...

Det er ikke hans spøg.

Jeg må slutte. Politiet tror,
en af mine patienter dræbte Teresa.

Jeg burde have anet det.
Det hele er min skyld.

Det kan ikke være sandt.

Jeg lover at sørge for, du får en
ny læge. Jeg ringer i næste uge.

Det er altså ikke sandt. De vil
ikke holde op for... De kan ikke.

Første trin i sorgbearbejdelse,
fornægtelse. Fornægtelse.

Gid du brænder i helvede, Charles!

Jeg hader dig, jeg hader dig!

Du er død for mig.

-Det er da ikke fornægtelse?
-Nej. Det er trin to, vrede.

Godt, vi er voksne mennesker.
Vi løser det her.

Jeg ansætter Dem på fuld tid.

Trin tre, forhandling.
Normalt går det ikke så hurtigt.

Hvorfor sker det altid for mig?
Jeg bliver altid forladt.

-Depression?
-Ja.

Godt, du har ret.

Verden går ikke under.
Jeg må nok finde en ny læge.

Jeg skylder Dem så meget.
Takket være Dem-

-tror jeg, jeg kan komme videre.
Tak, doktor.

-Til sidst, accepten.
-Skønt.

Han kan ikke give op.
Han er ikke den type.

-Hvad sker der?
-Det er, som om han starter forfra.

Jeg hader dig, Kroger.

For mig er du død! Død!

Jeg må hellere tage hjem.

Lad os være fornuftige. Vi ses i
Deres hjem i stedet for kontoret.

Hvorfor? Hvorfor netop mig?

Hvorfor?
Hvorfor bliver jeg altid forladt?

Sikke et sted.
Man kan lave sin egen bamse her.

Jeg ved, du føler stærkt for det,
men sig til, hvis det er for meget.

Vil du have baseballkasketten
eller footballhjelmen?

Politikasketten.

Giv den også dit skilt,
det bruger du jo ikke.

Find ud af, om manden
arbejdede torsdag aften.

Bamseungen skal have et hjerte,
så hent et i hjerterummet.

Joseph Wheeler!

Jeg er kommissær Stottlemeyer
fra mordafdelingen.

-Kender De dr. Kroger?
-Drejer det sig om rengøringskonen?

-Teresa Mueller.
-Hjertet slår ikke.

-Dette er min arbejdsplads.
-Det er også vores lige nu.

-Du trykker den for hårdt.
-De ville læse Deres journal.

Ville De ikke gerne
læse Deres journal?

Han ville ikke lade Dem læse den,
og så truede De ham.

Jeg lå i skilsmisse.
Jeg var ikke mig selv.

-Det gør mig ikke til en morder.
-Du knuser dens hjerte.

-Velkommen i klubben.
-Jeg tror, den har det bedre.

De var ikke Dem selv
og brød ind hos Kroger.

De overraskede Teresa, gik i panik,
tog brevkniven og dræbte hende.

Og dr. Kroger er holdt op.
Han har lukket sin praksis.

-Det er Deres skyld.
-De er også hans patient.

Han må ikke holde op.
Jeg ville gå i døden for ham.

Jeg elsker dr. Kroger.
Han var mit ét og alt.

-Sådan har jeg det også.
-Uden ham er jeg helt fortabt.

Wheeler har et alibi
for torsdag aften.

-Er det ikke ham?
-Hvad skal vi gøre?

-Hvad skal vi gøre?
-Hvad skal vi gøre?

Jeg er fortabt.

Jeg er også fortabt.
Vi er begge to fortabt.

Alle er fortabt.

Og jeg har tænkt på Natalie. Jeg
er blevet for afhængig af hende.

Hvad skulle jeg gøre, hvis hun
holdt op... Når hun holder op.

Det er et spørgsmål om tid...
Inden hun dør-

-eller finder et nyt job.
I så fald er det ude med mig.

Jeg kan ikke lide det her, mr Monk.

Det er mandag morgen kl. 09.
Jeg må tale med nogen.

Men De må ikke tale om mig.
Jeg er forbudt område.

Da jeg var 12,
begyndte min mor at arbejde igen.

Hun sagde, det var deltid,
men hun var væk næsten hver aften.

Det er svært. Min mor begyndte med
volontørarbejde, det var så hårdt...

-Hvad laver du?
-Jeg taler.

Ingen gider høre
om dine problemer.

Jeg tænker hele tiden
på dr. Krogers journal, de to ord.

-"Nul håb."
-Det kan betyde så mange ting.

-Som hvad?
-Som...

Det så jeg ikke i sidste uge.
Det må have været dækket til.

Herfra og dertil. Der er støvsuget.
Hun støvsugede noget af tæppet.

-Hvad betyder det?
-At hun ikke overraskede morderen.

Han overraskede hende.

Han vidste, hun var her.
Han hørte støvsugeren.

Han var ude efter hende.
Det handlede om hende.

-Hej... Er I fra politiet?
-Ikke teknisk set.

-Nej, men vi arbejder for politiet.
-Francis Merrigan.

Jeg sidder på det kontor.
Import og eksport.

Døren stod åben, og jeg blev lidt
bekymret. Man er jo på vagt nu.

Jeg er ret glad for,
at Kroger holder op.

Han er flink nok,
men hans patienter!

-De ved, hvad jeg mener.
-Nej, det tror jeg ikke.

De ved. Nogle af dem...

Jeg ser dem fra mit kontor.
Det rene galehus.

De gør sikkert deres bedste.

-De gør deres bedste.
-Ja.

-Men en af dem dræbte Teresa.
-Det er vi ikke så sikre på.

Jeg må lave kaffe.
Jeg har en lang aften foran mig.

-Det var hyggeligt.
-Held og lykke.

-Vi ses.
-Godaften.

-Adrian.
-Det er mig, Adrian Monk.

-Hvor er Natalie?
-Hun nægtede at køre mig.

-Jeg tog en taxi. Jeg vil tale.
-Nej, jeg er holdt op.

Joseph Wheeler dræbte ikke Teresa.

Det er ligegyldigt, hvem der dræbte
Teresa, ansvaret er stadig mit.

Det var ikke en af Deres patienter.

Du vil bare have mig til
at begynde at arbejde igen.

-Luk den skide dør!
-Er det Troy?

-Det er min søn.
-Han lyder flink.

-Han er nok glad for, han har Dem.
-Maden køler af. Vi venter ikke.

-Det dufter dejligt.
-Jeg kan ikke invitere dig ind.

Det er bare det...
Jeg er tørstig. Tør i halsen.

Det passer sig ikke,
at du kommer ind.

-Ikke?
-Du må give slip, Adrian.

Det er ikke let.
Jeg har gået hos Dem i ni år.

-Du må give slip på døren.
-Ja...

Jeg lover at finde
en ny læge til dig.

Godt... Godt. Kun to fingre til.

Sådan ja, sådan...

Det er fint.

Alle tiders.

Jeg læste Deres notater.
Hvad mente De med "nul håb"?

Hvad betyder det? "Nul håb."

Det er dig, der skal skride!

Er du rigtig klog?
Du er jo gal.

Nej, du er syg.

-Få dig et liv.
-Du er ynkelig. Ynkelig.

Gal...

-Luk ikke op. Vent på politiet.
-Det er Adrian Monk.

-Hvad er der sket, mrs Kroger?
-En rude blev knust i soveværelset.

Det var hurtigt. Vi ringede til
politiet for 30 sekunder siden.

Har du stået derude i tre timer?
Hvad har du lavet?

Telegram til en dr. Kroger, far.

"De har ødelagt mit liv, dr. K.
Det vil stå Dem dyrt."

-Var lyset tændt?
-Ja, betyder det noget?

Han kunne have gjort Dem fortræd.
Han ville bare skræmme Dem.

Og det lykkedes ham.

Så De tror, at det var
en af mine patienter?

-Det tror vi. Og ingen så bilen.
-Nej.

-Genkendte De bilen, Monk?
-Nej.

Han kommer nok ikke tilbage,
men De får beskyttelse.

Jeg gør det gerne.
Jeg kan være livvagt.

-Det er unødvendigt...
-Jeg flytter ind hos Dem.

Jeg er ved Deres side. Lad mig
bare hente nogle ting derhjemme.

-Jeg tænkte på de to derude.
-Et par betjente her udenfor. Fint.

Godt, det var bare et forslag.

-Godt nok?
-Vent.

-Hvad er der?
-Jeg kan genkende stenen der.

-Lige den sten?
-Jeg har set den før et sted.

Hvis en anden sagde det,
ville jeg tro, han var gal.

-Far tror, det var mig.
-Det passer ikke, Troy.

Han spurgte, om det var mig,
lige inden De kom.

Du, der er psykolog,
tør du ikke sige sandheden?

-Jeg var vred.
-Husker du mig, Troy?

-Opfører du dig pænt?
-Nej.

-Vent deroppe, min søn.
-Det skal du ikke kalde mig.

Kan en psykolog
pille ved en dna-prøve?

For Charlie og jeg
kan ikke være i familie.

Du er ikke min mor,
og den mand er ikke min far.

-Han er din far!
-Nej.

Hvad vil du have?
Jeg er blevet testet tre gange!

Vi må gå, Monk. Vi kører dig.

-Vi stiller to mand udenfor.
-Mange tak.

Jeg har gode nyheder, Adrian.

Jeg har talt med dr. Jonah Sorensen
der er en meget dygtig læge.

Han tager ellers ikke
nye patienter-

-men han har hørt om dig,
så han klemmer dig ind.

Jeg ringer måske til ham.

Du har en tid i morgen...
Klokken 17.

Adrian Monk.
Jeg skal ind til dr. Sorensen.

Udfyld den.

-Man skal beskrive sine fobier...
-Jaså.

Der er kun fem linjer.

De kan skrive dem på bagsiden.

Jeg skal have et stykke papir til.

Jeg skal have et stykke papir til.

Jeg skal have et stykke papir til.

Mr Monk? Jeg hedder Jonah Sorensen.

De kan udfylde den senere.
Jeg hader blanketter, gør De ikke?

Kom ind.

Er De klar?

Nå, hvad skal jeg kalde Dem?

-Hvad med Adrian?
-Adrian, godt.

Ifølge journalen har du gjort store
fremskridt de sidste 18 måneder.

-Står der det?
-Jeg har kun kastet et blik på den.

Læs videre. Dr. Kroger er ikke
så optimistisk til sidst.

-Dr. Kroger er et fint menneske.
-Ja, han er et fint menneske.

-Han er meget symmetrisk.
-Symmetrisk?

Afbalanceret, mener du.
Det er en ret god beskrivelse.

-Er alt, som det skal være?
-Ja.

Det er bare lidt støv.

Jeg kan forstå, at du har talt
en hel del om din afdøde kone.

Fortæl om hende.

Ja, Trudy...

Hun var en meget smuk og...

...symmetrisk kvinde.

-Andet?
-Nej. Smuk og symmetrisk.

Din bror hedder Ambrose, og din
assistent hedder Natalie Teeger.

-Fortæl om hende.
-Hun minder meget om Trudy.

Hun er også meget...

-...symmetrisk?
-Ja.

Jeg har på fornemmelsen,
at min højre arm generer dig.

Nej, nej, nej... Slet ikke.

-Hvor er den?
-Jeg mistede den i en bådulykke.

I dag ser jeg det
som en positiv oplevelse.

Jeg har oplevet et traumatisk tab.
Ligesom du.

-Kan du håndtere det?
-Undskyld...

-Jeg ved, hvordan det er.
-Enhver forandring er svær.

-Forandring er umulig.
-Ikke direkte umulig.

Det gælder ikke kun Dem.
Det gælder alt, kontoret her.

Jeg kender dr. Krogers kontor ud
og ind, hvert blad på hver plante.

Hver eneste sten...

-Går det?
-Jeg må gå.

-Nu?
-Vi må fortsætte, hvor vi sluttede.

Jeg mener, jeg fortsætter. Eller De
fortsætter, eller vi gør det begge.

Jeg skal nok holde op med
at tale om at fortsætte.

Doktor... Jeg tænkte nok,
jeg ville finde Dem her, Kroger.

-Du må respektere min beslutning.
-Jeg forfølger Dem ikke.

Ikke lige nu i al fald.

Kommissæren sagde,
at jeg måtte samle nogle ting.

Hvordan gik det hos dr. Sorensen?

Godt, formodentlig. Men det var,
som om der manglede noget.

-Hvornår så De ham sidst?
-For en fire, fem år siden...

-Han har vist tabt sig.
-Ja.

Jeg har nyt om sagen.
Jeg husker, hvor jeg så den sten.

Det har drevet mig til vanvid,
og så pludselig...

Den lå lige der.

-Husker du én bestemt sten?
-Jeg har gloet på den i ni år.

Det er en gave
og en forbandelse, ved De.

-Hvem ellers har adgang til gården?
-Kun jeg og Francis Merrigan.

-Kan du se noget?
-Jeg kan se en masse tørmælk.

Otte eller ni pakker.
Han bar på en pakke i går.

-Og?
-Jeg kan ikke se en kaffemaskine.

-Kan De?
-Nej.

Narkohandlere blander
heroin med laktose.

-Tror du, Merrigan er narkohandler?
-Og at han myrdede rengøringskonen.

Du skal nok ikke tale mere
om Francis Merrigan.

Hvorfor ikke?

-Er han her?
-Hvem?

-Mr Monk.
-Nej.

Hvad er der?

-Hvordan går det?
-Jeg er bange. Hvad skal vi gøre?

Godt. For det første...

...må vi flytte os.
De må...

...komme herover.

Godt. Og så?

-Hvad mener De?
-Hvad er planen?

-Jeg har ingen.
-Hvorfor skulle vi bytte plads?

Jeg sidder altid på den side.
Jeg har tænkt på min bror...

Det her er ingen konsultation.
Jeg er meget bange.

Kan De se statuetterne?

Ifølge etiketterne er de fra
Tyrkiet. Den i hjørnet er itu.

Den er værdiløs.
Hvorfor har han ikke smidt den ud?

Narko?
Hvad har det med Teresa at gøre?

Jeg tror, Teresa kom til
at ødelægge statuetten.

Jeg spurgte jo inspektør Disher,
om han havde tjekket støvsugeren.

Han sagde, posen var helt tom.

Men posen kunne ikke være tom,
hvis hun havde støvsuget tæpperne.

Teresa ordnede Merrigans kontor
torsdag aften.

Hun må have væltet statuetten.

-Den var fyldt med pulver.
-Heroin.

Intetanende støvsugede hun det op
og fortsatte så til Deres kontor.

I mellemtiden opdager Merrigan
den ødelagte statuette.

Han forstod, at et sted i huset var
der en støvsugerpose med heroin.

Han fandt Teresa,
som var på Deres kontor.

Merrigan sikrede sig,
at heroinen stadig var i posen.

Så kunne han ikke lade hende gå.
Hun havde set for meget.

Bagefter gennemrodede han arkivet,
kastede en sten mod Deres hus-

-for at man skulle mistænke
en af Deres patienter.

Og det gjorde man. Alle på nær du.

Jeg håber, jeg bliver lige så god
til mit arbejde, som du er til dit.

-De holder altså ikke op?
-Lige nu spiller det ingen rolle.

Jeg skal aldrig mere
se min familie. Min søn...

-Det gør mig ondt.
-Mon de finder os?

Hvordan skulle de det?
Ingen i verden ved, hvor vi er.

Rolig, dr. K. Jeg er på vej.
Jeg dækker Dem.

-Ingen tegn på kamp.
-Det er vel et godt tegn?

Eller hvad?

Ja, det er godt.

Gør det nu. Det er en,
der ved, hvor Monk er.

Stottlemeyer.
Tag det roligt, sir.

Harold?

Godt!

Vent lige... Vil De
placere mig på den anden side?

Jeg kan ikke sidde på denne side.
Jeg beder Dem. Ransag Deres hjerte.

Han har problemer med orden.

Han har betydeligt
større problemer end det.

-Hvad gør vi med dem?
-Det må Frankie bestemme.

Det bliver ikke populært.
Tænk på rengøringskonen.

Jeg havde intet valg.

-Hvad er det?
-Nullermænd?

De kommer fra støvsugeren.
Tag dem væk. Her.

-Tag dem væk.
-Den er fuld af dem.

-Forsigtig, det er rent.
-Jeg ved, hvad jeg gør.

Sørg for, der ikke er mere
tilbage i den. Forsigtig.

-Gid jeg havde en pincet.
-Den ligger i bilen.

-Du burde have den på dig.
-Det her er din skyld.

-Der ligger lidt på bordet.
-Alt det for en rengøringskone.

Vær nu lidt forsigtig.

Halløj!

Politiet. Smid våbnet!

-Ingen kugler.
-Det samme her.

Nej!

-Ned på jorden, hænderne frem!
-Tag det nu roligt, Harold.

Det skal nok gå.
Vi ringer efter en læge.

-Hvordan går det?
-Det går. Så du, hvad han gjorde?

Han ofrede sig for mig, Adrian.

Monk... Monk.

Kom her... Nærmere.

Slå den.

Jeg må spørge... Da vi undersøgte
Deres kontor, lå min journal åben.

-Nogle sider faldt ud.
-Du læste din journal.

Jeg kastede et blik...

Jeg så noget, to ord.

-"Nul håb."
-Nul håb?

Er det Deres mening?

Det ville jeg aldrig sige om nogen,
og da slet ikke om dig.

Vent lidt. Nu husker jeg det.
Der står ikke "nul håb".

Der står "n. håb",
en forkortelse for "nyt håb".

Vi talte om din far. Du sagde, han
blev født i New Hope, Pennsylvania.

-New Hope, Pennsylvania...
-Var det bedre?

Det var noget,
Natalie var bekymret over.

Ja...

-Er det ikke fantastisk?
-Jo. Det er ret fantastisk.

Jeg lider af søvnbesvær.

Jeg er lidt bange for tæpper.
Er der et navn for det?

Det tror jeg ikke.