All language subtitles for Monk - S05E06 - Mr. Monk And The Class Reunion.dan

Pokkers også.
Den er i stykker igen.

Så må vi tage trappen. Efter Dem.

-Gå De først. Jeg er langsom.
-Er De mrs Rutherford?

-Katherine, sygeplejerske?
-Ikke længere. Jeg er pensioneret.

-De kender desværre min kone.
-Hvorfor "desværre"?

Godmorgen.

-Hvad er der sket?
-Omtrent det, De ser.

-Hvad ser jeg?
-Formodentlig en ulykke.

Katherine Rutherford, 62.
Bor på tredje etage.

For en sikkerheds skyld
ringede politiet til os.

Halskæden gik itu. Hun glider
i perlerne og brækker nakken.

Man falder tungt
på de trapper.

Jeg tog elevatoren. Hvorfor gjorde
hun ikke det? Var den i stykker?

-Hvis du ikke ved det, så sig det.
-Jeg ved det ikke.

-Ligger der perler dernede?
-Nej.

Hvis hun gled i perlerne,
hvorfor trillede de så ikke ned?

Du ved det ikke. Randy...
Der er noget, der ikke stemmer.

Den stemmer ikke.

Løft hendes hoved.

Den passer ikke. Den er for lille.

Godt, luk trappehuset af
fra kælderetage op til taget.

Fra nu af er det en
mordefterforskning.

Jeg fandt den under liget.

-Hvad er det? En nål?
-Jeg genkender den.

-Nålen. Nogen har haft den på.
-Hvem?

Et øjeblik... Vent, vent.

Jeg ved det ikke.

Sidder den lige?

De kan stå lidt skævt.

Jeg bør måske blive.
Mine forældre kan hente Julie.

Sidst De mødte
de mennesker, var Trudy med.

Jeg husker, hvor svært det var
at gå til fester efter Mitchs død.

-Så savnede jeg ham endnu mere.
-Jeg har grædt færdig. Jeg er klar.

-Jeg ringer til mine forældre.
-Nej. Berkeley er mit andet hjem.

Du skulle have set mig og Trudy.
Vi havde masser af venner.

Jeg håber, Dinky kommer.
Crazy Dinky. Han var så vittig.

Bare Craig Hopper kommer.
Han forklarede vitserne for mig.

-Har De meldt Dem til?
-Gjorde jeg for et halvt år siden.

Er det Smitty?

Smitty!
Smitt-sen! Smitt-mand.

Jeg troede, det var Smitty.
Det lignede Smitty.

-Har du min indbydelse?
-Ja.

Adrian "Kaptajn Cool" Monk.
Hvem er "Kaptajn Cool"?

-Mig. Mit øgenavn.
-Var De "Kaptajn Cool"?

-Hvorfor det?
-Gæt engang.

Jeg ved det ikke.

-Gæt.
-Jeg ved det ikke.

Det var ikke mig,
der skrev indbydelsen.

Lykke til, og så ses vi her
klokken syv. Ikke?

Kaptajn.

-Adrian?
-Dianne... Sooner.

Ikke længere. Dianne Brooks.
Du ser godt ud.

-Du har slet ikke forandret dig.
-Heller ikke du.

-Ud over at du er blevet ældre.
-Ja...

Jeg har ikke set dig
siden mindegudstjenesten.

Hvordan har du det?

-Har du fået en kæreste?
-Nej. Nej, nej...

Nej... Nej, nej.

-Du møder måske en her.
-Nej. Det tror jeg ikke... Nej.

-Man ved aldrig.
-Jo, man gør.

-Hvor bor du?
-På den anden side af vandet.

Det minder mig om, at jeg glemte
at udfylde formularen. Typisk mig.

-Altid i sidste øjeblik.
-Altid.

Må jeg?

Det er sådan, at min mand, Kyle,
meget gerne vil møde dig.

-Vil han?
-Han spørger efter dig hver dag.

"Tror du, Adrian Monk kommer?
Tror du, han kommer?"

Hvor bliver han glad.

Sådan. Tak.

Hej og velkommen,
årgang 1981.

Tak for jeres fremmøde. I morgen
er der middag og lysbilleder.

-Nogen spørgsmål?
-Hvordan er alle blevet så gamle?

Jeg synes, I ser godt ud.
Har alle en nål på?

Den giver adgang
til arrangementet.

Hvis I smider den væk,
er der en kasse henne i hjørnet.

Det var det hele. God fornøjelse,
og vi ses på campus.

Bare vand. Ti.

-Ti hvad?
-Isterninger.

Hej. Hej, hej. Simon!

Juliet, du godeste.
Dennis, det er helt ufatteligt.

Hej. Skat, du husker nok...
Mr Amonk.

Nej.
Der står "A. Monk". Adrian Monk.

Adrian Monk.

-Jeg kom sammen med Trudy Ellison.
-Trudy!

Hende kunne jeg godt lide.
Jeg tænker tit på hende.

Så... Pas godt på dig selv.

Ja.

-Ti isterninger.
-Velbekomme.

-Skal I til genforeningsfesten?
-Ja.

Gider I give nøglerne her
til Adrian Monk? Til Adrian Monk.

-Kaptajn Cool.
-Er Kaptajn Cool her?

-Det gør jeg gerne.
-Tak. Farvel.

-Hvem er Kaptajn Cool?
-En underlig, nervøs fyr.

Han er bekymret over alt.
Hver uge afrimede han køleskabet.

Så vi kaldte ham Kaptajn Cool.

Sidst jeg så dig
var på allehelgensaften 1981.

Du og dine venner
smed med toiletpapir.

"Spas eller slik?"

-Men jeg husker ikke dig.
-Jeg deltog ikke. Jeg fulgte efter.

Jeg samlede op. Du havde
en kæreste med kort, rødt hår.

Belinda. Vi giftede os.

Men hun døde.

Det gjorde min kone også.
Trudy Ellison.

Hårdt. Men man må videre.

Vi kommer ikke videre. Vi prøver,
men vi kommer ikke over det.

Det er ubarmhjertigt.
Vi kan blot leve i ensomhed-

-i håbløs, tavs desperation.

Vil du have mig undskyldt?
Jeg har giftet mig igen.

Min familie venter på mig.

Tak.

Nu husker jeg, hvor jeg så nålen.
For nylig, på mit skrivebord.

Fortæl om nålen.

Monk havde sådan en nål på
ugen før genforeningsfesten.

-Gik ofret på Berkeley?
-Nej, hun arbejdede der i 20 år.

-Så kan det ikke være hendes nål.
-Morderen?

Morderen tabte den. Morderen er
altså med til festen... Med Monk.

Det ser virkelig godt ud.
Var det her, De spiste?

Det ved jeg ikke.
Jeg har set nok. Lad os gå.

-De har jo set frem til det her.
-Jeg ved ikke hvorfor.

De mennesker var ikke mine venner.
De husker mig ikke engang.

Jeg var usynlig.
Det var Trudy, de elskede.

Jeg var bare "fyren med Trudy".
Ligesom du er "pigen med mig".

Hvorfor står Deres navn
på glasset?

I min tid var der ikke nogen rude.

De donerede dem.
Hvor generøst.

Snarere en retssag.
Det stjal meget af min fritid.

Der er du jo, Adrian.
Vi har ledt efter dig.

-Jeg hedder Natalie Teeger.
-Dianne Brooks.

Jeg er hans assistent.

-Så I to er ikke...
-Nej.

-Nej, nej, nej, nej, nej... Nej.
-Godt.

Hvor sidder I? Kyle og jeg
sidder derovre. Der er plads.

Men vi viser mange fotos.

-Der kan De se, De har venner.
-Nej, hun delte værelse med Trudy.

-Hun har holdt pladser til os.
-Ja, af ren medlidenhed.

Af medlidenhed.

-Du gik ikke på Berkeley, Kyle.
-Nej, på et statscollege.

Jeg er ikke særligt dannet.

Kyle arbejder for far.
Han er en af vore topsælgere.

Svigerfar betaler mig,
og så får hun det hele.

Ikke nu, Kyle.

-Hvad laver du, Adrian?
-Privatdetektiv og konsulent.

Du ligner ikke en detektiv.

Vi har ingen børn,
så vi viser fotos af vore huse.

-Flot.
-Vi har selv tegnet det.

Det er Tangerine.

Havde du ikke en hund,
der hed Tangerine?

Sikken hukommelse. Trudy pralede
altid med hans gode hukommelse.

Jeg havde en puddel i to år,
der hed Tangerine.

-Nemlig.
-Kyle købte den for nylig.

De kaldte den Tangerine
på hundehjemmet.

Sikket sjovt tilfælde.

-En ud af en million.
-Glem hunden.

Hvordan kan to hunde med 25 års
mellemrum have navnet Tangerine?

-Og den her er sort.
-Hvorfor skulle de lyve om navnet?

Der er noget underligt
ved den mand.

Dianne sagde,
han gerne ville møde mig.

Men han vidste ikke engang,
at jeg var detektiv.

-De ville vise mig Deres værelse.
-Her er det. Gode, gamle 303.

Et slips på håndtaget.
Vi gjorde det samme.

-Det er en kode.
-Den kender jeg.

Den betyder: "Kom ikke ind,
jeg rydder op i skabet."

Min værelseskammerat, Greg, ordnede
skabet fire, fem gange om ugen.

Hjalp hans kæreste ham?

Hver gang. Rengøringsvanvid.
Jeg drillede dem altid med det.

Åh gud...

Åh gud...
Jeg tror ikke mine egne øjne.

Han er her stadig.

Hej med dig, gamle ven.
Husker du mig?

Jeg vidste, vi ville mødes igen.
Det er skæbnen.

Sæt hånden der, Natalie.

-Kan du mærke det?
-Nej.

Han er bange...

Gå et skridt tilbage... Bagud.

Jeg går ind.

Jeg skal bruge en paletkniv...

...en gryde...

...og en bibel.

-Der er du.
-Hvad laver De her?

Leder efter Dem. Jeg var ved
at opgive, men de nævnte en fyr-

-der afrimede sit køleskab heroppe.
Hvem er Kaptajn Cool?

-Kaptajn Cool lever.
-Kaptajn Cool er tilbage.

Ismanden er tilbage.

Det kunne være mig.

-Rutherford?
-Hun var sygeplejerske.

Vi fandt sådan en
ved siden af liget.

-Så du, om nogen manglede en nål?
-Det så jeg ikke.

-Hvordan er det at være tilbage?
-Ganske forfærdeligt.

Jeg tjekkede arkivet. Jeg tror,
vi har et navn: Henry Kalimarakis.

-Ja, det er et navn.
-Han var på svømmeholdet.

Rutherford dopingtestede ham
for 25 år siden. Den var positiv.

Steroider. Hun meldte ham,
og han truede hende.

-Det er, hvad man kalder "motiv".
-Så han ventede i 25 år?

-Hvem kan bære nag så længe?
-Jeg. Og jeg har gjort det.

Lad os tjekke ham.
Kommer du?

-Jeg vil vise Natalie biblioteket.
-Ret uinteressant.

Det var der, han mødte Trudy.

-Mor jer.
-Det vidste jeg ikke.

Jeg arbejdede på deltid her.

Det var her...
Jeg stod lige her.

Det var tirsdag kl. 16.30. Hendes
hvide bluse manglede en knap.

Der stak en lille tråd ud.

De husker det, som var det i går.

Det var i går.

Undskyld mig. Hej.

Jeg leder efter en bog. Det er
ikke Dewey's klassificeringssystem.

Arbejder du her?

Ja, jeg gør.

Sagen er følgende...

Vi er ved
at omorganisere og...

Vi flytter alle bøgerne ovenpå.
Hvad leder du efter?

Trevor Rosenthals
biografi om Alexander Pope.

Del to.

-Hvordan gjorde du det?
-Jeg så den i sidste uge.

-Og du huskede den?
-Jeg glemmer intet, jeg har set.

Det lyder frygteligt. Min dårlige
hukommelse er min redning.

"Så lad mig leve uset, gemt,
og lad mig hvile usavnet."

"Af verden glemt,
og min grav vil ikke blive rørt."

Så du læser Alexander Pope.
Glemmer du aldrig noget?

Så vil du aldrig glemme,
at vi står her og taler nu.

Du arbejder her vel, Kaptajn Cool?
Hvor er kopimaskinen?

Nedenunder.

Du er Trudy, ikke?
Vi mødtes for to uger siden.

Du skylder mig
nogle timers søvn, unge dame.

-Drew?
-Ja. Jeg ville ringe til dig.

Men dit telefonnummer blev væk.
Det er faktisk sandt.

Vis mig nåde
og giv mig en chance mere.

Jeg har fået nyt nummer
og kan ikke huske det.

-Hvad laver du?
-Nu, mener du?

-Jeg skal over til kollegiet.
-Jeg med. Lad os følges.

Er det dine?
Ridderligheden er ikke uddød.

-Sådan fik jeg hendes nummer.
-Mærkede De det, da han skrev?

-Jeg har en meget følsom hud.
-En overnaturlig kraft.

En ikke særligt anvendelig kraft.

Det tog tre uger,
før jeg turde ringe.

-Hun kom sammen med Drew.
-Men så valgte hun Dem.

-Hun valgte Dem.
-Jeg fatter ikke hvorfor.

Han var i Time sidste år.
Han er en kendt hjertespecialist.

-Hvad tænkte hun på?
-Hun vidste, hvad hun gjorde.

Standeren her
er overklistret med papir igen.

De må komme tilbage
til 50-års jubilæet.

-Kom, kom.
-Adrian!

-Hørte du det om søster Rutherford?
-Vi talte netop om det.

-Politiet mener, hun blev myrdet.
-Kendte I hinanden?

Jeg har ikke talt
med hende i årevis.

-Det er forfærdeligt.
-Dianne. Alt vel, min elskede?

Dianne kendte sygeplejersken,
der døde.

Det er, hvad der sker.
Vi bor i en storby.

-Det er Trudy.
-Gertrud.

-Men du bliver kaldt Trudy.
-En tante kaldte mig Trudy.

Trudy og jeg mødtes ved fontænen,
og hun spiser frokost med os.

-Hvor skal vi spise?
-Hvad med Rocco's?

-Rocco's?
-Du har talt om Rocco's i årevis.

-Det var dit yndlingssted.
-Findes den endnu?

Ikke Rocco's, den er skrækkelig.

De har en pølse, der roterer rundt
og rundt på et spid i vinduet.

Det lyder skønt. Og jeg vil
ikke høre et nej. Jeg giver.

-Lad os spise.
-Hvad er der galt med dig?

Du skal have det rart her.
Er I sultne?

-Jeg har spist.
-Man kan altid drikke kaffe.

-Hvem er han?
-Det ved jeg ikke.

Jeg havde mareridt
om pølsen på Rocco's før i tiden.

Hej, det er mig.

Hun sover.
De uskyldiges søvn.

Vi spiste på Rocco's.
Det var svært, men alle gik med.

Nu skal vi bare spille football
i morgen, så er den hjemme.

Hold ud, skat.
En nat til, så er hun død.

Så er det dig, mig
en stor bunke penge.

Der er reception for gamle og
nuværende medlemmer af skakklubben.

Var De ikke med i skakklubben?

-Det kan være sjovt.
-Har du nogensinde set en?

Hvad laver De? Der er ukrudt
overalt. Vil De luge hele campus?

Her, K. Rutherfords papirer.

Alle eventuelle klager
kan nok findes her?

Ja Jeg kender ikke nogen,
der kunne have haft klager.

Katie var en engel, en dygtig
sygeplejerske. Det er så trist.

-Studerede De her?
-Jeg? Nej.

De forekommer bekendt.
Måske et af Deres børn?

Nej. Jeg var her en gang i
anledning af en demonstration.

-Det er længe siden.
-Det må det være.

Kommissær...

Kalimarakis er nok ikke manden.

For det første kom han på det
olympiske svømmehold som reserve.

-Han mangler et motiv.
-For det andet: Han døde i 1995.

For det tredje flyttede han til
Europa i slutningen af 80erne...

Undskyld, jeg afbryder.
Læs nummer to igen.

Godt... Han er død.

Nemlig. Jeg var nok holdt op
med at læse efter nummer to.

-Jeg ville begynde med nummer to.
-Lade dem bytte plads?

Ja. Men det er jo bare mig...

...og formodentlig
alle andre voksne på jorden.

-Noget i hendes papirer?
-Ikke én klage.

Er jeg gået rigtigt? Der står:
Til minde om Katherine Rutherford.

Mange tak.

-En pæn krans.
-Hun betød meget for Dem.

Hun reddede mit liv.
Jeg havde det svært det sidste år.

-Din mor døde.
-Ja.

Jeg havde det meget dårligt
og skrev et brev.

Et selvmordsbrev. Jeg husker
ikke, hvad der stod i det.

Så tog jeg 53 små, hvide piller.

Katherine blev urolig. Hun brød ind
hos mig og slog alarm.

Hun reddede mit liv. Nogle blomster
er det mindste, jeg kan gøre.

Hvem vil spille football?

Fire mod fire.
Drengene her udfordrer os.

Nej. Han udfordrede os.

Lad os vise dem, hvordan det gøres.
Den gamle skole!

Det bliver sjovt. Alle deltager.
Natalie, Adrian. Så spiller vi.

Sagen er den...

Jeg er ikke meget for football
eller fysisk kontakt.

Dianne har været deprimeret på det
sidste. Jeg vil kvikke hende op.

Lad mig holde dem.

Jeg er med. Så gør vi det.

Banen går fra træet til gangen.
Vi spiller i skjorte.

Bare spil football, men jeg går
videre med mordefterforskningen.

Jeg må gå.

Se, og du sagde, du ikke kunne.

Kom. Nu må I passe på, drenge.
Jeg siger ikke mere.

-Få fart på.
-Randy!

Så samles vi.

Gå frem, og så trækker
du mod venstre, Adrian.

To centimeter frem
og så seks centimeter til venstre?

-Det er som et skalakort.
-I hvilken skala?

Det ved jeg ikke.
To centimeter er seks meter.

Det bliver 60 meter.
Skal jeg løbe ind i buskadset?

Godt, bare løb ud. Får I
fat i bolden, så undgå kontakt.

Skyd til mr Monk.
Han er imod berøring.

Så spiller vi.
Du afleverer til mig, Adrian.

Aflever!

Adrian... Aflever.

Hvad sker der?

Ja, mr Monk!

-Du er quarterback.
-Jeg kan ingenting.

Hold øje med mig,
jeg er udækket.

-Sig "aflever".
-Aflever.

Herovre, Dianne! Jeg er udækket.

Undskyld, jeg fik solen i øjnene.

Underligt. Jeg forstår ikke,
hvordan det samme kan ske igen.

Jeg knuste en rude på naturviden-
skabeligt institut i mit sidste år.

Jeg forsøgte at åbne det,
og så gik det i stykker.

Forbandelsen er der stadig.

Han missede bollen med vilje. Han
ville have, glasset gik i stykker.

Hunden med samme navn. Han ville
absolut spise på Rocco's. Hvorfor?

-Han er vel excentriker.
-Nej, jeg er excentriker.

Han er ude på noget.

Det er Trudy Ellison og...
Hvad hed han?

-Adrian Monk?
-Nej, ikke det.

Anthony et eller andet...

-Undskyld. Adrian Monk.
-Nej, det er forkert.

Undskyld mig...

Vil De slukke for musikken? Tak.

Undskyld, jeg forstyrrer. Jeg er
kommissær Leland Stottlemeyer.

Vi skal have hjælp
med en mordefterforskning.

Fredag aften blev Katherine
Rutherford myrdet, som De nok ved.

Hun arbejdede som
sygeplejerske på klinikken her.

Nogen i jeres klasse, måske i
rummet her, kan være indblandet.

Ved I, om der var nogen, der havde
et udestående med mrs Rutherford-

-nu eller tidligere, eller om nogen
mangler deres genforeningsnål?

Deres årgangsnål...

Slap nu lidt af.

Det er ude af kontekst. Et foto
fortæller ikke hele sandheden.

-I havde ikke en tilladelse.
-Jo.

Den udløb klokken 12.00.

Som sagt, den udløb kl. 12.

Fald nu til ro...

Vil du gå?

Vi går hen på hotellet.
Hun har følt sig lidt deprimeret.

Vi kommer til den sidste dans.

Tak for Deres hjælp.

-De fik ikke gratisnummeret.
-Vi får ingen hjælp af dem, Randy.

Pokkers også, jeg glemte at give
Dianne hendes ørenringe tilbage.

Vent lidt...

Hvad siger du?

De udgør et sæt.
De passer sammen.

-Hvem tilhører de?
-Dianne Brooks.

De gik for en halv time siden. Han
siger konstant, hun er deprimeret.

-Var de i byen fredag aften?
-Ja. De kom dagen før.

Jeg tror, Dianne er i fare.

Hendes mand planlægger
at dræbe hende... I aften.

-Hvad sker der?
-Jeg har en helt forrykt teori.

Da Kyle og Dianne flyttede for
nylig, fandt han hendes gamle-

-personlige papirer. Inklusive
det 25 år gamle selvmordsbrev.

Med det brev kunne han dræbe
sin kone uden at risikere straf.

Det var hendes håndskrift,
ingen ville undre sig.

Ingen lyspunkter. I dag spiste jeg
på Rocco's med Adrian og Trudy.

Den knuste rude blev dråben.

Men brevet var 25 år gammelt, og
der var noget, der ikke stemte.

-Hundens navn.
-Den knuste rude.

Og at spise med Adrian og Trudy.

Han arrangerede hendes liv,
så det stemte overens med brevet.

-Hvorfor dræbe sygeplejersken?
-Hun læste brevet for 25 år siden.

Hun ville genkende det,
hvis det blev offentliggjort.

-Alle tilmeldingsformularer er væk.
-Har du en mobil? Hvor bor de?

-På et hotel.
-Der er over 200 hoteller i byen.

Vent... Vent lidt.

-Hvad laver han?
-Det ved jeg ikke. Hvad laver du?

Navnet på deres hotel
stod på tilmeldingsformularen.

Da Dianne udfyldte den,
stod vi i kø. Hun skrev...

Hun skrev på min ryg.

-Klarer han det?
-Han har overnaturlige kræfter.

Der er hendes navn
og en adresse.

Den stod nederst.

Hendes håndskrift er grusom.
Hvorfor skal den være sådan?

-Hun bestilte filet, mellemstegt.
-Nedenunder det.

Der står et "L".

"L-e...Lexus."

-Det er deres bil, Monk.
-Fortsæt.

Et "P"... Nej et "B."

Det er et "B", et "B", et "B".

-"L".
-"B-l-a..."

-"A". "B-l-a..."
-Blaza. Plaza.

"B-l-a... Bla...Bla...Bla..."

-Blakemore Hotel.
-På den anden side af gaden.

Lad være at kæmpe imod.

-Grib fat i hende!
-Jeg har hende.

Det skal nok gå...

Jeg fandt brevet på bordet.

Trudy, jeg ville... Der er noget...

Jeg elsker dig.

Så ser det sort ud.

For jeg elsker også dig.