All language subtitles for Monk - S01E09 - Mr. Monk And The Marathon Man.dan

Der går startskuddet til det 25.
Chronicle Marathon i San Francisco.

Over 6.000 løbere har tilmeldt sig,
og vejret er perfekt.

Der er Tonday Mawwaka,
med nummer 534. En legende.

En tidligere olympisk mester,
der er kommet fra Nigeria-

-til "sit sidste løb".

Han har truet med det før, men
skulle dette blive det sidste løb-

-så bliver det en minderig dag.
Vi vil se, hvordan det går ham.

-To kameraer?
-Ja. Hvor er han?

-Ikke forrest. Han er jo 65 år.
-63. Han er mit idol.

-Har jeg sagt det?
-En million gange.

Tonday Mawwaka er den største.
Jeg så ham i Los Angeles i 1973.

Han var 360 meter bagefter, da der
var mindre end 1,5 km tilbage.

Han nåede at indhente det. Utroligt,
at du aldrig har hørt tale om ham.

-Hvad er der?
-Han har knappet den forkert.

Bryd dig ikke om det.

63 år gammel og løber maraton.
Jeg må komme i form.

-Det er du allerede.
-Nej.

Kan jeg ikke finde fjernbetjeningen,
må jeg bare se det, der vises.

Hvordan kan han klare det!

Hold det her.

Undskyld, De har knappet forkert.

-De vil takke mig senere.
-Hold op.

Han kommer jo nu, Adrian!

Men skynd dig nu, Adrian!

Du gik lige glip af ham.

Han har blå shorts på.
Der er han. Nej, det var ikke ham.

Han er sikkert stoppet op
for at sælge en sovesofa til en.

Hvad er der galt med mig, Liza?

Jeg kan ikke holde ham ud, og dog
prøver jeg at få et glimt af ham.

Jeg ved det.

Det var derfor, jeg sagde,
at han var nødt til at bestemme sig.

Han kan ikke både blæse
og have mel i munden. Farvel.

-Hej, Gwen.
-Trevor? Hvad laver du her?

Jeg troede, at du løb maraton.

Jeg fatter ikke,
at jeg gik glip af ham.

-Du skulle have ignoreret sweateren.
-Den var knappet forkert.

Kan du ikke lade folk være?
Et det din opgave?

Ja, det er det.

Hvad sker der her?

-Min søn kaster bolden... Hvad?
-Ejendommens administrator kommer.

Spørg jer for rundt om i gaderne
og indsaml oplysninger.

Og det her skulle være min fridag!

Jagter du nu ambulancer, Monk?

-Vi kom netop forbi. Hvad skete der?
-En pige er død.

Hun boede på 21. etage.
Enten snublede hun, sprang-

-eller også fik hun lidt hjælp.

Det var mord. Helt sikkert.

Hvordan kan du være
så sikker på det?

Tåneglene. Hun havde ikke lakeret
dem færdig. Hun blev afbrudt.

-Er det ikke moderne nu?
-Muligvis.

Du kan have ret. Men det ved vi,
så snart hun er blevet undersøgt.

Tyggegummi? Tak, fordi du kom forbi.
Det var hyggeligt at se dig.

Vil du tjene nogle penge?

-Javist.
-Godt.

-Kontrakt.
-Glimrende.

Det tænkte jeg nok. Tak.

Det var retsmedicineren. Hun blev
kvalt, inden hun blev kastet ud.

Hermed er dette en mordundersøgelse.

Så rør ingenting, læn jer ikke
op ad noget og pas på, hvor I går.

-Hvad tror du?
-Boede hun alene?

Ja, men se her.

Undskyld.

Hun har øl i køleskabet
og cigarer i denne her.

Ifølge naboen havde hun en eksmand
og en kæreste, ingen har set.

Nogen må have haft penge.
Hun var arbejdsløs.

-Nogen købte gaver til hende.
-Hun har ikke åbnet en af dem.

Hun havde måske tænkt sig at
returnere dem. Se engang hans smag.

-Det er meget fine ting.
-Sharona... Beviser.

-Kan I lugte det?
-Nej.

-Hvad er det?
-Kamille. Det vokser vildt.

-Jeg ved, hvad det er.
-Man laver te af det.

Se, om der er kamillete i køkkenet.

Se her.

Ekspresopkald. Nummer tre er tom.

Hvis hun havde en elsker
og ville være diskret...

...så ville hun ikke skrive ham på.

-Hallo?
-Hej.

Det er Leland Stottlemeyer
fra San Francisco-politiet.

Det er mig, Trevor McDowell. Vi
har åbnet en ny møbeludstilling!

Har De det som jeg, får møblerne
hjemme ofte en rigtig omgang!

Boks rent! Op med handskerne.

Derfor har I brug for møbler,
der kan tåle noget, ikke sandt?

Til lave priser, der vil slå jer ud.

Som denne sofa til 799, der efter
Tylers knockout bliver billigere.

-Kan du se den lampe?
-Hold op.

-Men...
-Stop.

Men når Luke har slået til den,
er prisen til nedtælling.

Den koster kun 1.299.

Bord, stole, sofaer,
ja, hvad I vil.

Hvis vi ikke har det bedste tilbud,
kaster vi håndklædet i ringen!

-Få ham væk derfra.
-Undskyld, den var lidt...

Herregud.

-Trevor McDowell?
-Ja, sir.

-Jeg vil gerne tale med Dem.
-Hvad drejer det sig om?

Jeg tror, at en ansat
har fusket med checks.

Tag bare børnene ind, skat,
så ses vi om lidt.

Fint arbejde i dag, drenge.

-De har en dejlig familie.
-Det ved jeg udmærket.

-Vil De have noget?
-Nej, tak.

-Værsgo at tage plads.
-Vand?

Jeg hørte, at Gwen er blevet myrdet.
Er det rigtig?

-Ja.
-Har De nogle spor i sagen?

-Vi arbejder på det.
-Hun var Deres veninde?

-Ja, jeg har virkelig kludret i det.
-Hvor længe?

Jeg mødte hende for to år siden.
Hun var med i en reklamefilm.

-Hun var pigen i vandsengen.
-Den husker jeg. Den var god.

-De er så naturlig foran kameraet.
-Tak.

-Drikker De te?
-Ja, indimellem.

-Kamillete?
-Nej.

Ifølge administrator betalte De
lejen, men ville opsige kontrakten.

Ja, jeg forsøgte at gøre det forbi.

Jeg indså, at min familie
var mit liv, og Gwen forstod det.

-Gjorde hun?
-Det troede jeg. Vi talte om det.

Har De et alibi for
klokken 07.55 i morges?

Da var jeg formentlig
i Haight Street.

-Var der nogle, der så Dem der?
-Ja, omkring 1.000. Jeg løb maraton.

-De ved, at vi kan tjekke det.
-Jo før dette er løst, jo bedre.

Her er mit kort
med numrene til kontoret og hjemme.

-Vi lader høre fra os.
-Held og lykke.

Hvordan gik det?

-Undskyld?
-I maratonen. Hvor lang tid tog det?

3 timer og 41 minutter.
Jeg har trænet som en gal.

Løb De lige efter nogen
eller løb De for Dem selv?

-For mig selv. Har De selv løbet?
-Det er længe siden. I high school.

Har du løbet?

-Hvad er der?
-At du har været løber!

Jeg havde faktisk et liv,
før vi traf hinanden.

Jeg har svært ved at se dig i shorts
og tage bad med de andre.

Jeg tog ikke bad med de andre,
jeg havde en seddel fra min læge.

Jeg havde faktisk et helt
ringbind fuld af sedler.

Hvad laver vi her, når fyren er
blevet tjekket? Han løb maratonen.

Jeg vil bare være helt sikker.

-Kan vi hjælpe Dem?
-Vild panik. Giv mig en vådserviet.

Jeg hedder Adrian Monk.
Jeg ringede tidligere.

Undskyld rodet. Efter maratonen
er vi ligesom gået i hi.

-Dette er min assistent Sharona.
-Jeg er formand i år.

-Det her er Tillie Graves.
-Cicily Fraiser.

Og Brendan Connelly.

Og det her er Carl Jenkins,
vor sikkerhedschef.

-Har du et problem med mig?
-Slet ikke.

Hvis du ikke vil trykke en sort
mand i hånden, så sig det bare.

-Sådan er han over for alle.
-Jeg så jo, hvad jeg så.

Jeg må låse af. Bliver jeg her, gør
jeg måske noget, jeg vil fortryde.

-Vi er bare mennesker, mr Monk.
-Jo, men jeg må... Jeg er ikke...

-Det er han ikke.
-Hvad kan vi hjælpe Dem med?

Jeg behøver blot nogle oplysninger.
Hvor mange deltog i dagens maraton?

-6.111.
-Folk af alle farver og religioner.

Naturligvis, sådan skal det da være.

-Hvordan holder I rede på dem?
-Ved hjælp af computer.

Løberne har sådan en,
der sidder på deres sko.

Der er en lillebitte datachip i.
Vi har scannere ved start og mål-

-der aflæser den.
Det er helt moderne.

Vi har alle deltagernes tider
ned til en tiendedel sekund.

Men hvis en eller anden forlod løbet
og kom tilbage senere?

Det ville vi vide.
Vi har kontroller hele vejen.

Og scannere hver 1,5 kilometer.

Vi er interesseret
i løberen Trevor McDowell.

Nummer 948. Politiet har stillet
spørgsmål om ham tidligere.

Han løb på tre timer, 41 minutter
og 22 sekunder. Imponerende tid.

Alle deltagerne er vindere uanset
hvilken farve eller tro, de har.

Der skal mange farver
til en regnbue.

Jeg er stor regnbuefanatiker.

Han elsker regnbuer.

-Sprang McDowell kontrolsteder over?
-Lad os se.

Nej, han løb hele ruten.
Han løb meget hurtigt.

-Mr Zaleski, må jeg sige Arthur?
-Du kan kalde mig, hvad du vil.

-Hvor længe var du og Gwen gift?
-I fire år.

-Og det var hende, der brød ud.
-Ja, jeg havde følelser for hende.

Så mødte hun møbelsælgeren fra tv.

Det må have været ydmygende.
Du blev jaloux og rasende.

Jeg ville have følt det samme.

-Jeg kan ikke lide det her.
-Det er heller ikke meningen.

-Det her er et forhørslokale.
-Jeg må have en vådserviet.

Hvorfor chikanerede du din kone?

Vi har opkaldslisterne. Du ringede
til hende to gange om dagen.

-Jeg var bekymret for hende.
-Du forfulgte hende.

Det er tre år siden.

Du gik derhen for at tale med hende
og tabte besindelsen.

-Det kan ske for enhver.
-Hvad er det for en lyd?

Undskyld.

Vi tager det fra begyndelsen.

-Hvordan går det?
-Fint.

Bortset fra at han vil vide,
hvad det er for en lyd bag spejlet.

Der er en plet der.
Den er nok på din side.

-Du kan tage den væk indefra.
-Undskyld.

-Tror du, at det er ham?
-Det kan det være.

Han blev engang pålagt besøgsforbud,
som han overholdt.

Han siger, at han var hjemme, da
det skete. Ikke særlig interessant.

-Hvad tror du?
-Trevor McDowell.

-Han løb jo maratonen.
-Det er ham.

Fordi Gwen blev myrdet først,
og derefter blev hun kastet ud.

Hvorfor skulle morderen
tiltrække sig opmærksomhed?

Der er kun en grund: For at kunne
fastslå det nøjagtige dødstidspunkt.

Han ville have, at alle
skulle vide, hvornår hun døde-

-fordi han havde et vandtæt alibi.

-Hvad tror du?
-At det er umuligt...

...fordi han bar en computerchip
og passerede alle kontroller.

Det ved jeg.

Medmindre han tog chippen af
og gav den til en anden løber.

Det er interessant.

Hvis den lå i en andens lomme,
så det ud, som om han fuldførte.

Det er jo utrolig interessant.
Du er et geni.

Kan jeg hjælpe dig med noget andet?

Giv ham en vådserviet.

Pletten bliver siddende. I går.

-Søger vi nu en anden løber?
-Ja, en med samme tid som McDowell.

-En der løber side om side med ham.
-Det skulle ikke være så svært.

Hej, Tillie.

Nej, der er ingen med nøjagtig
samme tid. Var det alt?

Er der en løber, der havde næsten
samme tid som McDowell?

-Med nogle sekunders mellemrum.
-Næsten den samme?

Her er en, der løb nogle skridt
efter McDowell under hele løbet.

Nummer 534.

Her er udskriften.

Hvem er det?

Sharona?

-Tonday.
-Tonday.

Ved du, hvad en suite
på det her hotel koster pr. nat?

2.000 dollar. Du sagde, at Tonday
var en beskeden mand, som en poet.

Hvor mange poeter
har råd til at bo her?

Han hjalp måske en rig møbelsælger
med at dræbe hans elskerinde.

Det er udelukket.

Rør ikke noget.

-Og det siger du til mig.
-Det er Tondays frugt.

-Undskyld, at De måtte vente.
-Adrian Monk.

Det er hyggeligt
at møde dig, Adrian.

Jeg har beundret dig, siden jeg
var et stærkt... lille barn.

Det her er Sharona, min...

...min... et eller andet.

Jeg er hans assistent. Det er
en ære at møde Dem, mr Mawwaka.

Sig Tonday.
Kom og sæt jer herhenne.

Jeg så dig løbe
i Los Angeles i 1973.

Det store comeback. Jeg ved
stadig ikke, hvordan det gik til.

Det ændrede mit liv.

Du var...

-Adrian har også været løber.
-Jaså? Hvad løb du?

-Samme som du, men ikke så hurtigt.
-Løber du stadig?

-Nej. Jeg holdt op,
-Hvorfor?

Der skete noget
under et løb i high school.

Mistede du gnisten?

Det kan let ske. Man er så sårbar.

Det er let at blive slået ud. Men
det er muligt at gøre noget ved det.

Det var fint sagt.

Hotelchefen sagde,
at I er fra politiet.

Jeg hjælper politiet.
En ung kvinde er blevet myrdet.

-Tag lidt te.
-Tak.

Vi er interesseret i en anden
løber. Trevor McDowell.

-Kender du ham?
-Nej.

-Vent lidt.
-Prøv den der.

Jeg har allerede prøvet denne her.

Du holder den den forkerte vej.

Hvad taler du om?

-Der, ja. Tak.
-Er den gamle mand mig?

Ja. Og du har
Trevor McDowell lige bag ved dig.

Ifølge computeren var han foran
eller bag ved dig hele vejen.

Senere kan man se,
at McDowell er forsvundet.

Først til slut ses han igen. Husker
du, om han var nær dig hele tiden?

Desværre, når jeg løber,
tænker jeg ikke på andre løbere.

Jeg kan virkelig lide dette værelse.

Betaler maratonkomiteen
for alt det her?

Du spekulerer på,
om jeg har råd til sådan en suite?

-Nej.
-For en måned siden...

...skrev jeg kontrakt med
en stor skovirksomhed.

Lad mig gætte. Størrelse 43½?

Hørte du, hvad han sagde?
"Fra en løber til en anden."

Husker du, at Tonday gav mig te?
Jeg gemte teposen.

-Hvad er det?
-Kamille.

-Det er en tilfældighed.
-Er teen en tilfældighed?

Jeg elsker disse løbesko.

Har jeg en ide, er det tilfældigt,
når det er dig, er det genialt.

-Netop. Det var McDowell.
-Hvordan?

Det ved jeg ikke endnu.

Ifølge denne video-

-var Tonday nået hertil
på 47 minutter og 15 sekunder.

McDowell lå nogle sekunder efter.

Fantastisk. Rører jeg jorden?
For jeg kan ikke føle den.

Sagde jeg, at jeg har fået
disse her af min ven Tonday?

Jeg løber i cirkler rundt om dig.
Så hurtig er jeg.

Tror du, at du er hurtigere end jeg?

Herfra hen til den stolpe
og tilbage.

-Det skulle være en let sag for dig.
-Jeg kan ikke, fordi jeg ler sådan.

Godt.

-Klar, færdig, start!
-Vent. Linjen er ikke lige.

-På pladserne...
-Vent.

Det behøver ikke at være perfekt.

Glem det der. Glem det.

Det driver mig til vanvid.

Nu er den perfekt. Vent.

Efter dette sted
ses McDowell ikke på båndet.

Der er et blindt punkt her.
Kan du se at vejen svinger?

Ingen plads til tilskuere. Med ret
timing ville han være alene her.

Han ville kunne dukke
ned bag de buske.

Ingen ville savne ham.

Hvornår var de her?

En time og fem minutter
inde i løbet.

Start uret. Jeg vil tage tid.

Stop uret.

Hvad er der?

Den lugt? Kamille. Laboratoriet må
tjekke for spor på gerningsstedet.

-Hvad lavede han her?
-Skiftede tøj. Start stopuret.

-Hvad laver du?
-Skifter tøj. Vil du se væk?

-Så skal han gennem byen.
-Der er en vej der.

Han kan ikke have parkeret her.
Gaden var spærret af i søndags.

-Der var ingen steder at parkere.
-Han kørte måske ikke.

-Hvordan er tiden?
-17 minutter og 20 sekunder.

Undskyld.

Vil du ikke sidde ned? Du kan
da i det mindste holde dig fast?

Hvordan forklarer du, at jeg aldrig
bliver syg, selv om jeg rører alt?

Det kan jeg ikke.
Det er uforklarligt.

Det er dig, der er uforklarlig.

-Vil du fortælle om den hændelse?
-Det hører fortiden til.

Du ved,
at du kommer til at fortælle det.

Godt. Det var den anden maj 1974.

Vort løberteam i high school havde
fantastisk fremgang det år.

Den største dag i mit liv. Alt var
klart til det sidste løb: 1.500 m.

Alle stolede på mig.
Men lige før startskuddet-

-så jeg,
at mine snørebånd sad forkert.

Det var første gang, at jeg havde
et sådant problem offentligt.

-Jeg løb aldrig igen.
-Det må have været grusomt.

-Jeg kom over det.
-Nej.

-Nej, det er sandt. Tak.
-Her skal vi af.

Nu løber vi op til toppen af bakken.
Du var stærk engang.

-Det har taget 24 min. og 10 sek.
-Det kan man kalde en bakke.

-Den så ikke så stejl ud nedefra.
-Vil du standse lidt?

McDowell tog nok ikke elevatoren.
Han ville ikke ses.

En trappe til!

Hvorfor bor man på 21. etage?

-Er alt i orden?
-Ja da.

Dine øjne skeler. Ikke længere nu.

-Bankede han ikke på?
-Han havde sin egen nøgle.

Du er Gwen.
Tv'et var tændt, så hun sad nok her.

Jeg er morderen. Jeg gik ind...

-Sad han på sofaen?
-Jeg kan gøre det herfra.

Godt. Hun hører ham
og vender sig om.

Du er Gwen! Hun vender sig om.

"Jeg troede, du var med i løbet."
De slås, og han kvæler hende.

Han trækker hende hen til balkonen.
Skynd dig!

Så ryger hun over. Hvad med tiden?

-39 minutter.
-39 minutter.

Så går vi.

Hvad laver du?

-Jeg tror, at han tog en lur.
-Sikkert.

Jeg elsker denne her stol.
Den vibrerer.

Vi er ikke her for at købe noget.
Det her er vores hovedmistænkte.

Vi kan måske få
hovedmistænkt-rabat.

Er det ikke mr Monk og Sharona?
Hvad kan jeg være behjælpelig med?

-Har De et minut?
-Ja da.

Der er faktisk rabat på
sovesofaerne lige nu.

-De kan få den frit leveret.
-Vi skal ikke købe noget.

Men skulle det vise sig, at De er
uskyldig, vil jeg tale om lænestole.

-Kender De Tonday Mawwaka?
-Ikke personlig.

-Han løb bag mig ret længe.
-De har ikke afleveret chippen.

Jeg glemte det.
Og så må jeg have forlagt den.

-De snød.
-Undskyld?

-Vis billederne.
-Er det Dem på mållinjen?

-Ja.
-Og De sveder ikke efter 42 km?

Jeg sveder meget lidt.
Nogle sveder slet ikke.

Men det her generer mig:
Her er De ca. ved kilometer otte.

Se på trøjen, den er gennemblødt.

Her er, hvad der skete: De havde et
problem, og hun hed Gwen Zaleski.

Hun ville ikke gøre det forbi.

Hun truede muligvis
med at fortælle Deres hustru det?

Og ødelægge
Deres perfekte lille verden.

De dræbte hende og smed hende ud
fra balkonen som en skraldepose.

Mr Monk. Jeg elsker min familie.
De er mit liv.

Tror De, at jeg vil lade Dem
eller nogen anden tage det fra mig?

Rigtigt eller ej: Ifølge computeren
løb jeg fra start til mål.

Rigtigt eller ej?

Rigtigt.

Trevor, din kone er på toeren.

Det er Deres kone, Trevor.
På toeren.

Zaleskis alibi holder.
Han talte i telefon, da hun døde.

Ja, det er ikke eksmanden.

-Hvem har vi så tilbage?
-McDowell.

Kæresten?
Han løb hele maratonløbet.

Lad os sige, at McDowell
overlod sin chip til en anden.

-Det var din ide.
-Ja, det var det.

-Tænker du på Tonday?
-Nej, de har ikke præcis samme tid.

-Men hvem så?
-Lad os sige, der var seks løbere.

Tonday, McDowell samt Harvester,
Blanchard, Crowe og Davidson.

De bytter chippen frem og tilbage
mellem sig. De løb tæt ved hinanden.

-En konspiration?
-Nej...

Jeg har regnet tiden ud på kurven
her. Tiden stemmer næsten nøjagtigt.

-Hvad tror du?
-Det er værd at undersøge.

Nej, det er vanvid. Der er
ingen forbindelse mellem dem!

Nej, jeg spillede bare
djævelens advokat.

Stop båndet.
Hvad er det der? Spol lidt tilbage.

-Er det der en hund?
-Ja, en puddel.

Han satte den måske på halsbåndet.

Det der er en lille puddel.
Kan sådan en løbe 42 km?

Han dopede den? I så fald kunne den
det nok. Jeg kan spørge en dyrlæge.

Her filmer motorcykelkameraet
lige foran Tondays gruppe...

Er alt i orden?
Du sagde, det gjaldt liv eller død.

-Jeg ved, hvordan han gjorde det.
-Hvem?

McDowell. Jeg har regnet ud,
hvordan han dræbte hende.

-Kunne du ikke sige det på telefon?
-Jeg ville se dit ansigt lyse op.

Godt,
det må vente. Lad os komme af sted.

GwenZaleski, der blev myrdet i
søndags, blev mindet i dag.

Politiet oplyste, at de havde
beviser nok til en anholdelse...

Pas kontoret for mig.

Tag næste frakørsel.
Svaret lå lige for næsen af os.

Vi troede jo, at Trevor McDowell
gav chippen til en anden løber.

Men ingen løber
havde nøjagtig samme tid.

Jeg så båndet igen og indså,
at det ikke drejede sig om en løber.

Der var en anden,
der var med under hele løbet.

-Hvem?
-Motorcyklen med tv-kameraet.

Han satte ikke chippen på skoen,
men et sted på køretøjet.

Han kan have tapet den fast.

McDowell begyndte som alle andre
at løbe efter Tonday og motorcyklen.

Da han kom hen i svinget, brød han
ud af løbet, men chippen fortsatte.

Han kom gennem alle kontroller.

-Han havde gemt tøj i buskene.
-Ved kamilleblomsterne.

Efter mordet
vendte han tilbage lige før mål.

Ved målet var der kaos.
Det var let at komme ind igen.

Og så havde han et vandtæt alibi.

-Hvad skete der med chippen?
-Den er nok stadig på motorcyklen.

Selv om man fandt den, ville man
ikke vide, hvad det var. Her er det.

Det ser ud til,
at alle køretøjer er parkeret her.

-Der er McDowell.
-Vi må have fat i den før han.

-Hvad er der?
-Det er helt rustent.

Jeg gør det.
Hjælp mig op. Hold hænderne sådan.

Vil du træde på min hånd? Aldrig.

Den der chip er det eneste, der
forbinder ham med mordet. Hjælp mig!

Lad os tænke os om... Vi kan måske
bygge en stige af grene og sten.

Han har fundet den! Hjælp mig nu!

Ikke den fod, den anden.
Du har trådt i noget med den der.

-Går det?
-Vent. Ja.

-Herregud, han så os.
-McDowell!

Løb efter ham.
Du er hurtigere, du kan klare det!

Han er på vej ned mod stranden!

Så du det? Han havde
sikkert 35 meters forspring!

-Se bag ved dig!
-Hvad?

Se bag ved dig!

Der forsvinder Deres bevis, Monk!

-Vent lidt. Ved du, hvem jeg er?
-Ja, jeg købte et tekøkken af dig.

Pas på hovedet.

Til næste gang bør du huske, at
disse plastikæsker ikke synker.

Tonday!

Det havde I ikke behøvet.
Jeg kunne have taget en taxa.

-Det er ikke noget problem.
-Vi ville sige farvel.

Løste du sagen? Det vidste jeg.

Jeg husker, at jeg tænkte: "Denne
mand er stærkere, end han tror."

"Han er på rette spor."
Jeg har en ting til dig.

-Nej, jeg kan ikke tage imod mere.
-Jeg fik det eftersendt hertil.

Det er det pandebånd,
du havde på i Los Angeles i 1973.

Jeg kan mærke, at du søger noget.

Livet er et langt og svært løb.
Man må aldrig give op.

Amandla. Amandla.

-Det betyder "mod".
-Tak, min ven.

Og tak for det her.
Det betyder meget for mig.

Jeg har ikke haft det på siden
det løb og heller ikke vasket det.

Tasken. Tasken. Tasken.

-Giv mig det.
-Krøl det ikke.

Du kan se på det,
men du må ikke stirre på det.

-Det er bare en stump svedig bomuld.
-Nu maser du det. Giv mig det.

Gå ind i bilen.

Tror du, at man kan lade det rense?