All language subtitles for Monk - S01E06 - Mr. Monk Goes To The Asylum.dan

Se, den lyser i mørke, mor.

Hold op med at lege med lyset. Kan
du holde op med at lege med lyset?

Hej, det er mig. Hvor er det store
ovnfad? Jeg kan ikke finde det.

-I skabet til højre for vasken.
-Til højre for vasken?

Nej, der står der en popcornmaskine.

-Jeg kan skrive meddelelser.
-Du må lege udenfor.

Hvad sagde du?
Du har da ingen popcornmaskine?

-Jo, jeg ser lige på den.
-Så er du i det forkerte hus.

-Er du sikker på det?
-Jeg kan se det på min nummerviser.

-Gå ud derfra, Adrian!
-Læg røret på, sir.

Det skal nok komme til at gå.

Du får det fint, men de vil beholde
dig til observation i to døgn.

Det der "B" er gået i stykker.
Det ligner et "R."

Du må tage det her alvorligt.

Du var heldig,
at du ikke blev tiltalt.

Eller skudt.
Chefen her er Morris Lancaster.

Han er en af
landets bedste psykiatere.

Morris Lancaster?
Han er dygtig. Jeg så ham på CNN.

-Hvem er det, der henviser ham?
-Jeg, dr. Kroger.

-Han er meget dygtig.
-Hvordan har De det?

Det ved jeg ikke.
Det må du fortælle mig.

Jeg hedder Oliver.
Jeg følger Dem til dr. Lancaster.

Jeg har taget mig
af denne mand i fire år.

Det her er hans vådservietter
mod bakterier.

Han bader tre gange om dagen med
det stjerneformede brusemundstykke.

Han skal have natbelysning på højest
fem watt, ellers kan han ikke sove.

-Og mørke hovedpudebetræk.
-Sharona.

-Hvad?
-Du skræmmer ham jo.

-Du skræmmer mig.
-Deres ven er i gode hænder.

Stol på mig.

-Du bekymrer dig mere end jeg.
-Jeg kan ikke beskytte dig.

-Jeg er jo på et hospital.
-Det her er snart overstået.

Neurotriptoline...

Det er et middel, der er mildt
som mælk. De drikker da mælk?

-Aldrig.
-Stol på mig.

Jeg vil helst ikke have medicin.

-Hvorfor ikke?
-Jeg har ikke brug for det.

Jeg skulle slet ikke være her.
Det har De vel hørt før...

Sæt Dem ned og lad os tale om det.

Det her er en test, ikke?
De vil se, hvilken stol jeg vælger.

Nej, det er ingen test.

Aha, den venstre. Det var
interessant. Det var bare en spøg.

Det der er en sværdfisk, ikke sandt?

Det er en af de to ting,
jeg fik i Mexico i 1997.

-Hvad var den anden?
-Dysenteri.

Hvad med i sidste uge?

De er lige kommet tilbage
fra en anden fisketur.

De var i Sydamerika, hvis jeg ikke
tager fejl, hvilket jeg ikke gør.

-I Argentina. Hvordan vidste De det?
-De har kanylestik på armene.

-Og Deres "indbakke" er fuld.
-Og Sydamerika?

Toldens klistermærke på cigaræsken
er fra sidste uge.

-Hvordan vidste De, at jeg fiskede?
-Vablen på højre pegefinger.

På de fleste stænger gnaver snøren
pegefingeren oven over knoen.

Imponerende. Vores arbejde minder
om hinanden. Vi analyserer.

Men De ser udad og jeg indad.
Så nu er det min tur.

Hvad lavede De
i Trudys gamle hus i går?

-Deres afdøde hustru...
-Jeg ved ikke, hvorfor jeg var der.

Mit gæt er,
at De ville lave middag til Trudy.

Lave mad? Det er jo absurd.

De er jo allergisk over for tomater,
så maden må have været til hende.

De ville sikkert lave
hendes yndlingsret.

Det stemmer. Det stemmer.

-Hvad var så specielt med i går?
-Ingenting.

Jeg tror, at der er noget
specielt ved den 12. august.

Da fejrede vi... Ikke bryllupsdag,
men den dag da vi traf hinanden.

Det er ikke forkert at fejre det-

-men vi må finde en måde, hvorpå
De kan gøre det privat. I orden?

Deres analyseevne er blændende,
men De anvender den som et rekvisit.

For at fortrænge Deres problemer.
Her skal De ikke være detektiv.

Lad mig være detektiv.

Ja, sir.

-Her er badeværelset.
-Er det fælles?

-Bruger alle det samme?
-Er det et problem?

Nej da.

Det her er dit værelse.

Her er dit skema. Det, der er
understreget, er obligatorisk.

-Du skal gå til det.
-Jeg ved, hvad det betyder.

-Lyset skal være slukket kl. 21.
-Kan jeg få lov at ringe?

Du må ringe en gang hver dag
klokken 11.25.

Kommer du for sent, må du vente til
næste dag. Åben eller lukket dør?

Lukket.

Åben. Nej, vent...

Lukket.

Nej, åben.

Definitivt åben.

-Hej, jeg hedder John.
-Adrian Monk.

Så skal vi dele værelse.
Hvad er du her for?

Jeg er her til observation.

Også jeg. Tre døgn?

-To.
-Også jeg. Jeg kom i går.

-Hvad arbejder du med, mr Monk?
-Jeg er kriminalbetjent.

Det er din spøg? Det er jeg også.

Jeg har været det i syv år.
Ved drabsafdelingen i Sonoma County.

-Virkelig?
-Helt utroligt.

Det er meget vasketøj
for en, der kom i går.

Tak. Jeg viser dig rundt.

Cafeteriet lukker klokken 19.
Her er musikværelset.

Går man gennem døren der,
kommer man til sygeværelset.

Dette er "aberummet". Der ligger
en morsom historie bag navnet.

Men den kender vi ikke.

-Hvad sker der her?
-De bygger nye vægge.

Et stort projekt.
Jeg har selv været i byggebranchen.

-Inden du blev betjent?
-Netop.

-Hvem er det der?
-Doris Medford, en fhv. cheflæge.

De andre her
er også cheflæger. Død.

Død, død. Ikke død, endnu.

-Hej, Wurster.
-Hun brændte kærestens hus ned.

Dette er "det stille værelse".
Bliv ikke sendt herind.

-Uha, ja.
-Hvad er det her?

Det er medicinlageret.
Det skræmmer mig.

-Hvorfor det?
-Der skete et mord der.

-Et mord?
-Et uopklaret mord.

Conrad Gould,
assisterende cheflæge.

Han blev myrdet her
for fire år siden.

En fin fyr.
Han gav mig blade. Playboy.

-Vi kan måske opklare det sammen.
-Javist.

-Hvad skete der helt nøjagtigt?
-Dr. Gould talte lager op en aften.

En patient, Bill LaFrankie,
ventede på ham.

Han skød ham i brystet.
Så flygtede han fra G.S.

-G.S?
-Ja, gerningsstedet. Politijargon.

Han blev fundet i skoven næste dag.
Tog livet af sig med Demerol.

Hvorfor kalder du det så uopklaret?

Jeg var ikke helt tilfreds med
den officielle version.

De fandt aldrig pistolen.
Og Bill LaFrankie var buddhist.

Der var for resten en fyr her, der
hed Jim Robertello for to år siden.

Nej, det er tre år siden. Nej...
To et halvt år siden er det.

-Det er ikke så vigtigt.
-Rigtig, men han havde en edderkop.

Når man spillede
Willie Nelson dansede den.

Hvad laver I her? Det her er
forbudt område. Det ved du.

-Jeg fortalte om dr. Gould.
-Jaså. Monk har sine egne problemer.

Du kommer for sent til din terapi.

I skal altså lave et selvportræt.
Hvordan føler I jer selv?

Der er ikke noget her,
der er rigtigt eller forkert.

Er der en vask i nærheden?
Jeg må vaske hænder.

Sig noget til ham!
Han har beklaget sig, siden han kom.

-"Her er koldt, sort af kulstift!"
-Jane, hvad talte vi om i går?

-At kontrollere sin vrede.
-Vil du så sige noget til mr Monk?

-Undskyld.
-Det er i orden.

-Dr. Lancaster. Gæt, hvad jeg maler?
-Julemanden!

Det skulle jo være et selvportræt.

-Det der er mig.
-Hvorfor er du så lille?

-Alle er små i forhold til ham.
-Han venter på ham hver aften.

-Det føles, som om han er på vej.
-Det er august, din idiot!

-Er der et problem, mr Monk?
-Jeg har svært ved at komme i gang.

Ved De hvorfor? De er måske bange
for, at det ikke bliver perfekt.

Og det vil det heller ikke blive.

Men De kan vel bare tegne noget?
Jeg har Dem kun i 48 timer.

Det der kan jeg lide.
Hvordan føles det?

Godt.

Til det stille værelse.

Ring dr. til Lancaster på mobilen
og sig, at Jane har fået et anfald!

Julemanden.

Jeg var inde i Stop & Shop.
Men i stedet for at gå hjem-

-så drejede jeg ind
i Trudys gamle gade.

Døren var åben, så jeg gik ind.

-Hvordan føltes det?
-Alle bekymringer var blæst væk.

-Hvornår begyndte den trang?
-Det er mig, der stiller spørgsmål.

-Bagefter kan du og jeg snakke.
-Om Monk?

-Nej, din tendens til at overbetone.
-Det føles som ved lægestudiet.

-Må jeg tale nu?
-Lige et øjeblik.

-Det er synd for Haskells.
-Hvem er de?

-Hvem er de?
-De, der bor i huset. Nick og Josie.

Flinke mennesker. Og...

Min kone havde
en halskæde nøjagtig som den.

-Jeg forærer dig den ikke.
-Vær rar, kan det nu blive min tur?

-Godt.
-I nat så jeg julemanden.

-Det lyder interessant.
-Klokken var omkring fire.

Jeg hørte nogle lyde udenfor,
det var fodtrin på taget.

Jeg sprang ud af sengen for at se,
hvad det var.

Det var ham. Han stod parat
ved den store skorsten.

Så ringede hans mobiltelefon.

Hans mobiltelefon?

Og så talte han med nogen. Jeg
kan bevise det. Jeg tog et billede.

-Tog du et billede?
-Jeg har altid kameraet ved vinduet.

Dem vil vi gerne se,
når de er fremkaldt.

Hvis tur er det?

Det der er ikke et par. Det der er
en knægt, og det der er en konge.

Tilstrækkelig tæt på.

-Hvad leder du efter?
-Mit kamera. Jeg stillede det her.

Manny, på hvilket tidspunkt
så du julemanden i går?

Præcis kl. 03.47. Jeg skrev det ned.
Vil du se, hvor jeg så ham?

Alle tror, at han er opdigtet.
De, der er i varehusene, er uægte.

Jeg er da ikke idiot. Men han
er blevet set over 400 gange.

Videnskabeligt bevist. Det er
på internettet, så det er sandt.

-Det her er et rigtigt billede.
-Det kan være hvad som helst.

Det er julemanden.

-Hvad er der sket her?
-Mr Richter ville ikke flytte.

Han havde det her værelse før jeg.
Han kæmpede stærkt imod.

-Skete det for nylig?
-Forrige uge. Jeg har ventet 11 år.

Forrige uge sagde dr. Lancaster,
at jeg kunne få det.

Jeg ville ønske, at jeg havde mit
kamera. Så havde jeg beviser.

-Var det her, at du så ham?
-Ja.

Han stod lige derovre.

Og så ringede hans mobiltelefon.
Han svarede og forsvandt.

Hvad er det der på skorstenen?
Det ser ud som et stykke stof.

Fald nu ikke, Manny.

Vær forsigtig.
Tyngdekraften er stærk derude.

-Kan du nå det?
-Det tror jeg.

Kig dig omkring.
Er der fodaftryk?

-Jeg kan se mine.
-Bortset fra dine.

Ja, der er masser.
Han har været her!

Det her er da et bevis?
Nu skal de få at høre i terapien.

-Det er måske bedst intet at sige.
-Hvorfor det?

Vi finder måske flere beviser,
og så må de tro på os.

-I orden.
-Godt.

For resten... Var du her,
da dr. Gould blev myrdet?

Ja. De citerede mig i avisen.
Jeg skal vise dig det.

Jeg har gemt alle artiklerne.

"En uidentificeret patient hævdede,
at dr. Gould var populær."

Jeg er den uidentificerede patient.

Vi må flytte det her bord til side.

-Perfekt. Det her er medicinskabet.
-Det er kunst- og håndværksskabet.

-Vi foregiver, det er medicinskabet.
-Det er kunst- og håndværksskabet.

Manny, du er dr. Gould
og går din runde.

Du kommer gående i korridoren.

-Han plejede at klø sig i øret.
-Du kommer ind på lageret...

...og låser skabet op.

Jonnie, du er LaFrankie og vil
stjæle medicin. Du sniger dig ind.

Bang.

Og dr. Gould er død.

LaFrankie stjæler medicin...

...og løber væk. Løb.

Lad mig tænke.

Nøgler.

Manny efterlod nøglerne i døren-

-hvilket enhver ville gøre.

Men se på billedet.

Se, hvor nøglerne er på billedet:
De er stadig i doktorens lomme.

Jeg tror ikke,
at han åbnede skabet.

LaFrankie skød ham måske-

-tog nøglerne og åbnede det så.

Men hvorfor skulle
en desperat narkoman gøre det?

Jeg tror ikke, han gjorde det. Jeg
tror, at morderen selv havde nøgler.

-Mener du, at han arbejdede her?
-Hvad laver I?

De myrder dr. Gould.

Dr. Gould var ikke bare min kollega.

Han var min bedste ven, og jeg vil
ikke have, at I spøger med det.

-Det var ikke en spøg.
-Ved du, hvad selvbedrag er?

Det er en falsk tro uanset
klare beviser på det modsatte.

-Fiskesnøren...
-Undskyld?

Hvor er fiskesnøren, der var her?

Tror du, at jeg kvalte nogen
på afdelingen med den?

Undskyld, jeg hørte,
at han var herinde. Hvor er den?

Min halskæde. Den, du sagde,
der mindede dig om din kone.

Han stjal den.

Jeg tog den af i sygeværelset.
Det var sidste gang, jeg havde den.

Der en enkel måde
at løse det på. Tøm lommerne.

-Herregud.
-Mange tak.

Hvordan havnede den der?
Jeg husker ikke, at jeg tog den.

Det ved jeg.

Undskyld, at jeg råbte ad dig.
Jeg var ligesom du, da jeg kom her.

Jeg så ting, der ikke fandtes.

Den nat, da dr. Gould blev myrdet,
så jeg Bill LaFrankie med en pistol.

Gjorde du det?

Jeg forsøgte at finde en telefon.

Men i hovedet så jeg
dr. Lancaster med pistolen.

Som om jeg projicerede min vrede
fra dr. Lancaster over på LaFrankie.

-Jeg forstår.
-Jeg foragtede dr. Lancaster.

-Det gør jeg også.
-Velkommen i min verden.

Det er tid til Deres medicin.

Jeg er ved at miste grebet.
Hvad er der galt med mig?

Hans tilstand er forværret.
Vi må nok beholde ham længere.

-Hvor længe?
-Det kan blive en måned.

Muligvis helt op til et år.
Adrian er bipolær og paranoid.

Han ser mordmysterier overalt.

Nu vil han og en anden patient
bevise, at julemanden eksisterer.

-Julemanden?
-Ja, de samlede beviser på taget.

Det ville være morsomt,
hvis det ikke var så unormalt.

-Se, hvem der er her?
-Hej, chef.

-Hvordan har du det?
-Godt. Jeg længes hjem.

Vi talte netop om det.

Må jeg vise din ven lidt af det,
du tegnede i går?

-Har jeg tegnet det der?
-Er det der ikke Trudys grav?

Dr. Lancaster sagde,
at du så julemanden.

Nej, vi så ham ikke. Manny tog et
billede, men hans kamera forsvandt.

-Men vi fandt en stump tøj.
-Den vil vi gerne se, Adrian.

Den var jo her. Den var her!

Den var her!
Det var et lille stykke stof-

-fra julemandens dragt.

Nej... Det var et stykke stof.

Doktor?
Kan jeg tale med Dem alene?

Han er ikke sig selv.

Jeg kan komme her
et par gange om ugen.

Jo mindre kontakt han har med sin
tidligere tilværelse, desto bedre.

Du kan skrive eller give ham
noget hjemmefra, men ingen besøg.

Adrian?

Du kan ikke komme med hjem nu.

Sharona, se på hans sko.

De er tilsmudsede. Det kan være sod.

Det der er sko, man bruger
på både, der giver god friktion.

Jeg tror,
at han har klatret på taget.

Prøv at lytte til dr. Lancaster.

Der var en læge, der hed Gould, der
blev myrdet her for fire år siden.

Kan du sætte dig ned
og tage det roligt?

Jeg tror,
at Lancaster var indblandet.

Er jeg ved at blive sindssyg?

-Undskyld.
-Et øjeblik.

Dr. Conrad Gould overlod vist alle
sine papirer til dette bibliotek.

-Jeg behøver hans dagbog fra 1998.
-Har du et id-kort?

-Ikke på mig. I bilen.
-Jeg kan tjekke dig.

-Jeg er ikke registeret her nu.
-Det her er et studenterbibliotek.

Jaså.

-Arbejder der en Chet her?
-Det er mig.

Gud, hvor morsomt.
Jeg skulle spørge efter dig.

Jeg mødte en fyr til en fest,
der sagde, at du var så cool-

-og at du ville lade mig
udføre lidt research her.

Hvad var det for en fyr?

Han var høj og havde briller.

-Ross Kelton?
-Netop.

-Sagde han, at jeg var cool?
-Tog han fejl?

Og du ville have Goulds dagbøger?

-Må jeg spørge hvorfor?
-Ross sagde, at du var cool.

Rigtig, ja. Undskyld.

"Dr. Murdock har forsikret mig om,
at jeg bliver den næste direktør."

"En beslutning, der vil blive mødt
med vrede af dr. ..." Herregud.

Kan han have et foto af Trudy?
Det vil måske berolige ham.

-Det vil han nok være glad for. Tak.
-Mange tak.

Iblandt ønsker jeg, at jeg gik med i
Rolling Stones, da jeg fik chancen.

Se der!

MONK, DU ER IKKE SINDSSYG!

Hvad står der?

DU ER I FARE! KOM UD DERFRA!

-At jeg ikke er gal.
-Står der noget om mig?

Hvad i...

Jeg sagde jo til dig,
at du ikke skulle lege detektiv her.

Det her er Bill LaFrankies journal.
Han tog ikke livet af sig selv.

Han led af
patologisk frygt for kanyler!

Du er intelligent. Lad os se, hvad
du er for et vidne med en IQ på 17.

Mr Monk havde til hensigt at dræbe
mig. Tag ham til det stille værelse.

Det er for dit eget bedste, Adrian.

-Hvor meget?
-2 mg Thorazine.

-Brug 4.
-4?

Men han kan ikke veje mere
end 70 kg.

-Er du pludselig blevet læge?
-Nej.

Så gør du, som der bliver sagt.
Giv ham 4. Lad det gå lidt hurtigt.

Hvad pokker...?

-Hallo?
-Jeg ved det. Ring til politiet.

Jeg lånte mr Carruthers kamera.
der er otte billeder tilbage.

-Kommer julemanden virkelig?
-Ja, han kommer.

-Hvad ønsker du dig til jul?
-Lidt orden på det hele.

-Det er ham! Julemanden!
-Jeg vidste det.

-Hvad laver han?
-Han skal fiske.

Efter våbnet. Han må finde det,
inden byggearbejderne gør det.

-Er det væk, har jeg ingen beviser.
-Jeg elsker dig, julemand!

Manny, gør det ikke. Bliv her.

Jeg forstår ikke, hvad han laver.

Kig ikke ned. Kig ikke ned.

-Er der nogle fisk, doktor?
-Hvordan kom du herop?

-Julemanden!
-Derfor anbragte du Manny der.

Så du kunne være i fred. Ingen ville
tro på, at han havde set julemanden.

Undtagen du, Monk. Og hvem vil tro
dig? Du har fået diagnosen sindssyg.

Du ville finde våbnet, og det
er det bevis, jeg har brug for.

Du kunne ikke klare,
at bestyrelsen gav dr. Gould jobbet.

Du dræbte ham.

Du stjal medicin, så det ville se
ud, som om en patient gjorde det.

Du havde brug for en, der kunne
tage skylden, som LaFrankie.

Du dopede ham og narrede ham ud
i skoven, hvor politiet fandt ham.

Problemet var, at våbnet
var registreret i dit navn.

Du var nødt til at gemme våbnet
et godt sted, inden politiet kom.

Du må ikke tale sådan
til julemanden.

-Hjælp mig, julemand!
-Hvad har vi så her?

Vent, du er jo ikke julemanden.
Monk, det er ikke julemanden!

Den har ligget
i skorstenen i fire år.

Den er nok fuldstændig oxideret.

Slip våbnet!

Hvis vi ikke får mulighed
for at tale sammen igen-

-så skal du vide, at bortset fra
mordene, og at du ville myrde mig-

-så er du den bedste læge,
jeg nogensinde har haft.

Hold fast, Manny.
De kommer og hjælper dig.

-Hallo?
-Le ikke, men jeg vil være sikker.

-Står der et egetræ ved vinduet?
-Ja.

-Er der et klædeskab der?
-Ja.

Står billedet af Trudy på natbordet?

-Ja.
-Så er du hjemme hos dig selv.

Nu skal du sove.

Jeg overvejer at udnævne dig
til Månedens Ansatte.

Tak, chef. Vi ses i morgen.