All language subtitles for Monk - S01E04 - Mr. Monk Meets Dale The Whale.dan

-Alarmcentralen.
-Han er her. Han vil slå mig ihjel.

-Tag det roligt. Hvem er der?
-Dale Biederbeck.

-Hvor bor De?
-415 Vinton. Skynd Dem!

Er han bevæbnet?

-Har han et våben?
-Han behøver ikke et våben!

Alle enheder,
en indtrænger er blevet rapporteret.

-Kan De gå i sikkerhed?
-Nej, jeg er ovenpå.

-Bliv ved telefonen.
-Nu kommer han. Herregud! Nej!

Frue?

Frue? Hallo?

Er det her ikke rart?

Det er det,
normale mennesker gør om søndagen.

Man tager det roligt,
slapper af, spiser brunch...

Man bliver ikke hjemme
og støvsuger tæppet 40 gange.

-Vi er ikke ligefrem normale.
-Jo, sammenlignet med visse...

Hvad vil du være?
Gul, grøn, rød eller blå?

Uha... godt...

Lad os se... godt...

Du husker vel, at mr Monk
kan have svært ved at beslutte sig?

Du er oberst Sennep. Husker du
reglerne? Skriv ledetrådene ned...

-Jeg er klar til at gætte.
-Du skal spille først, Adrian.

Man skal gå rundt på brættet
og samle ledetråde.

-Jeg ved, hvem der gjorde det.
-Vi er ikke begyndt.

Det var Professor Plommon.
I spisestuen. Med et reb.

-Han har ret.
-Vi spillede det jo sidste år.

Jeg husker kortene, hvordan de blev
lagt væk, så så jeg Benjy blande...

Nu er det nok! Det er sidste gang,
vi har spillet. Det er ikke sjovt.

Undrer det dig ikke,
at du aldrig bliver inviteret ud?

-Egentlig ikke.
-Det her er forklaringen.

Det er fantastisk! Må jeg
vise ham skolen en dag?

Du kan tage ham hver dag.

Hallo? Hej, kommissær.

Ja, han er her.
Det er Stottlemeyer.

Vi var ved at afslutte en stor
efterforskning af et grimt mord.

En kvinde blev myrdet
med et reb i sin egen spisestue.

Vent lidt, jeg ser
i min kalender. Et job!

Hej, Monk.

Jeg er glad for at se dig her.
Miss Flemming.

Glad for at se os?
Så må I virkelig være desperate.

Jeg var enig med borgmesteren denne
gang. Situationen er usædvanlig.

-Hvad er der sket.
-Der skete et mord kl. 22.37 i går.

-I har det nøjagtige klokkeslæt?
-Hun talte med alarmcentralen.

Vent, Adrian.

Kan De skrive på det her først?
Det er vores standardaftale.

-Hvad sagde du?
-Vores standardaftale.

-Kan vi tage det lidt senere?
-Ikke nu!

-Vi klarer forretningerne først.
-Det har du sagt før...

Se på fodsporene.
Det må være en fuldvoksen fyr.

En rigtig fuldvoksen fyr.

Han parkerede i nærheden, gik
igennem her og ind gennem sidedøren.

Låsen er intakt, ikke brudt op.
Døren må have været åben.

-Hvad er det her?
-Sten fra haven.

Det er en meddelelse. Han leger
med os. Jeg har ikke løst koden.

Tror du, at morderen her, hvor
naboerne kunne se ham-

-samlede nogle sten sammen
og anbragte dem helt omhyggeligt?

-Hvad tror du?
-Han søgte efter nøglens gemmested.

Jeg har fundet det.

Herregud!

Jeg har det skidt.
Det her et feng shui-mareridt.

Tag det roligt, Adrian.
Du er ukoncentreret.

Monk!

-Brænder det? Der lugter af røg.
-I køkkenet.

-Det her er et gerningssted.
-Jeg kan lægge det tilbage senere.

Hvor mange indtrængere var der?

Vil I fortælle mig,
hvad der foregår?

Ikke endnu.

Vær nu rar, Adrian.

-Hvor mange indtrængere?
-Kun en.

-Lad det være, Monk!
-Hvad er det her?

En røgalarm. Hun lavede mad, da han
brød ind. Det begyndte at brænde.

En pige overfor
så en mand slukke for den.

-Så der er et vidne?
-Hun er ti år og så ikke meget.

Gerningsmanden går bersærk. Ofret
løber ovenpå og ringer til 911.

-Underligt...
-Hvad?

Telefonen.

Han tog ikke røret af. Han lod
hende ringe til alarmcentralen.

-Er der fingeraftryk?
-Ikke hidtil.

Hun står her og laver mad.

Han bryder ind. Han er stor.
Der bliver en masse spektakel.

Han må have jagtet hende
og indhentet hende i soveværelset.

Jeg ville have grebet en kniv.

-Hvorfor gjorde hun ikke det?
-Det ved jeg ikke.

Hun stod bare herhenne
og talte i telefon.

Flere slag i hovedet
med et boldtræ.

-Har nogen rørt den telefon?
-Nej, gerningsstedet er intakt.

Antennen må være trukket ud,
for at man kan få en klartone her.

Nogen har trykket den
hele vejen ind efter samtalen.

Personer, der bliver mishandlet
til døde, gør sjældent sådan noget.

Sig ikke, at det der er ofret.

-Var hun ikke dommer?
-Katherine Lavinio fra højesteret.

Tjek retsprotokollen.
Hun havde sikkert nogle fjender.

Vi behøver ikke at tjekke,
for vi ved, hvem der gjorde det.

Dommeren sagde,
hvem det var på telefonen.

Hvorfor er vi så her?

Fordi den mand, der gjorde det,
ikke kan have gjort det.

-Jeg er ked af det mr Biederbeck...
-Vent lidt? Hedder du Danny?

Hvis du laver numre med mig,
spidder jeg dit hjerte på en pind.

-Finansinspektionen...
-Min chef er optaget.

Jeg ved, at han er optaget.
Jeg ser ham på tv.

Sig til ham, at Dale Biederbeck vil
have et svar nu. Ikke senere, nu!

Er han der eller ej?
Hvis han er der...

...så må han pudse sine briller.

Tillykke kongresmedlem.
Han er lige blevet genvalgt.

Det her er bedre end tv-shoppen.

-Jeg er ikke færdig med at spise!
-Det bliver din død.

Jeg dør ikke. Det ville
du ikke tillade. Vel, doktor?

De kommer til tiden.

-Dale Biederbeck?
-Han kaldes Hvalen.

Han bruger formuer på at forblive
anonym. Han køber hele bladhuse.

I skal passe på. Denne fyrer klog.
Han vil prøve at få jer i fælden.

Vi bliver sikkert filmede.
Anklag ham ikke for noget.

Monk, du ved, hvor rig han er, og
hvor mange advokater han råder over.

Har du truffet ham? Hvad skete der?

Goddag. Jeg hedder Christiaan Vezza.
Jeg er mr Biederbecks læge.

Jeg er kommissær Stottlemeyer.
Disher, Monk og Sharona.

Det er en fornøjelse, Sharona.

-Kan De stave Deres efternavn?
-V-e-z-z-a.

-Mr Biederbeck venter Dem.
-Jeg har ikke sagt, at vi kom.

Intet overrasker mr Biederbeck.

Ser man det, det er mændene i blåt
og den tidligere mand i blåt.

De må undskylde, at jeg bliver
liggende. Rolig, Bentley.

Jeg er ked af det.
Han hader politifolk.

Jeg er kommissær Stottlemeyer,
dette er inspektør Disher...

-...og dette er Adrian...
-Jeg kender Monk.

-Hvor længe siden er det nu?
-Syv år.

-Du synes at have det godt. Og jeg?
-Jeg kan knapt genkende Dem.

Han har tabt 47 kg siden marts.

-Jeg har sat ham på diæt.
-Det svære er at holde vægten nede.

Det her må være Sharona,
der reddede hans liv.

Kom nærmere, så jeg kan se dig
rigtigt. Jeg bider ikke.

-Kommer du stadig på hjemmebesøg?
-Ikke mere.

Trist. Sig til, hvis du forandrer
mening. Min sygeplejerske holdt op.

Helt uden varsel.
Kan I forestille jer det?!

Undskyld.
Undskyld, din idiot.

Du spærrer for udsigten.
Det er det eneste, jeg har.

Vi efterforsker mordet på dommer
Katherine Lavinio. De kendte hende.

Jeg kendte hende godt.
Jeg sagde ofte, at hun var en idiot.

Hendes antitrustkendelse
kostede mig 210 millioner dollar-

-og det var mange penge dengang.

Den, der myrdede hende,
gjorde verden en stor tjeneste.

-Er det Deres boldtræ?
-Ser jeg ud til at spille baseball?

-Kan De forklare Deres initialer?
-Spørgsmålet er: Kan De?

-Skulle vi fifle med bevismateriale?
-Det kan jeg få en jury til at tro.

De første tyve ekspresopkaldsnumre
på min telefon går til advokater.

For resten, Adrian. Det var trist
at høre om Trudy. Du elskede hende.

Da hun og jeg havde problemer,
veg du vist ikke fra hendes side.

-Hvor var De i går ca. kl. 22.30?
-I går?

Lad mig tænke... 22.30...

Jo, jeg var her! Jeg har ikke
været ude af sengen i elleve år.

Jeg kan alligevel ikke komme
ud gennem døren. Jeg er 1,7 m bred.

Desto mere at elske, Sharona.
Du tænker: Hvad er der under tæppet?

Jeg kan bekræfte, at min patient
virkelig vejer over 360 kg.

-Er du min advokat? Hvad?
-Nej, sir.

Så hold mund. Forsvar mig ikke.
Dit job er at holde mig i live.

-Kan du klare det?
-Ja, sir.

Hvor var vi? Smør og brød.

-Hvad sagde De?
-Smør og brød.

Var det ikke Trudys sidste ord?

Undersøgelsen af dødsårsagen
er offentlig.

Internettet
er et tykt menneskes bedste ven.

Jeg har spekuleret på det i årevis.
Hvad mente hun? "Smør og brød"...

-Gå ad helvede til.
-Der havner jeg nok engang.

No, no, no. Nunca me interrumpas.
Dije que no! A fuera!

-En abe kunne gøre det bedre.
-Det her er ingen spøg.

-Vi har overvældende beviser.
-Har I det?

De har motivet,
De blev udpeget med navn af ofret.

Et barn så Dem
i dommerens hjem den aften.

Herregud, det lyder
som om I har stærke beviser.

-Hvad mener du, Monk?
-Jeg tror, at De myrdede hende.

Bevis det.

Det går ikke. Den er 115 cm.
Elevatordøren er endnu smallere.

-Hvad tror du?
-Han gjorde det.

Han blev måske løftet ud
med en byggekran?

Uden at nogen
bemærkede det? Umuligt.

Mine herrer. Sharona.
Velkommen til misfostrets hus.

-Hvor længe har De arbejdet her?
-Vi mødtes for ni år siden...

...da jeg
skrev en artikel om sygelig fedme.

Han finansierede min forskning.

Til gengæld
har jeg vagt døgnet rundt.

Jeg solgte min sjæl
til det menneskelige vraggods.

-De har sikkert brug for det her.
-Tak.

-De er altså sygeplejerske?
-Ikke længere.

-Hvor gjorde De hospitalstjeneste?
-Modesto General.

-Så kender De Michelle Bletched?
-Ja, gud, ja!

Den håbløse miss Bletched.?

Hør efter! Hør efter!
Det her er ingen øvelse.

-De lyder nøjagtig som hun.
-Jeg kan også Katherine Hepburn.

Jaså... Tak, skal De have.

Jeg byder gerne på en rigtig drink
engang. Hvornår har De fri?

I december. Det var min spøg.

Undskyld, doktor.

Hvis Biederbeck
er for stor til at komme ud-

-hvordan kom han så ind?
Er han som et flaskeskib?

Da han købte lejligheden,
vejede han sølle 190 kg.

Dengang kunne han stadig gå
og indimellem se sine tæer.

Så døde hans mor,
og han brød sammen.

Han begyndte at grovæde. Han kunne
bestille hver eneste ret på menuen.

På sit højeste vejede han 420 kg.
Det var for ti år siden.

-Han har ligget i værelset siden.
-Som jeg sagde, det er umuligt.

-Anmodningen er afslået.
-Hvis De bare lader mig forklare...

Hvordan kan jeg tillade
en husransagelse?

Deres hovedmistænkte kan ikke have
gjort det. Han kan ikke bevæge sig.

-Adrian...
-Rolig. Mr. Monk er en gammel ven.

Mr Biederbeck vejer måske
ikke så meget, som han hævder.

Jeg har en skriftlig bekræftelse
fra dr. Vezza og to andre læger.

-Havde Biederbeck truet vidnet?
-Ikke direkte.

-Har han erkendt sig skyldig?
-Nej, men han gjorde det...

...og det vil han have,
at vi skal være fuldt vidende om.

-Ofret har jo identificeret ham.
-Jeg kan heller ikke lide det her.

Kate Lavinio var min ven. Vi spiste
middag på Tuscany's den aften.

Men sådan er loven. Vis mig,
hvordan Biederbeck kan være skyldig-

-så giver jeg Dem
hellere end gerne tilladelsen.

Ja, sir. Det var kommissæren.
Vi må gå over til plan B.

-Hvad er plan B?
-Sharona bliver hans sygeplejerske.

-Hvad?
-Tak, fordi I spurgte mig.

Hun er autoriseret, og Biederbeck
har brug for en ny sygeplejerske.

Det kan der ikke være tale om.
Sharona er ikke politibetjent.

Det er du heller ikke.
Tror du ikke, at jeg kan klare det?

Glem det! Jeg kender Biederbeck.
Han er en farlig mand.

Han vejer 365 kg.
Hvad kan han gøre, prutte på mig?

Lad mig forklare en ting.
Du arbejder for mig.

Her er det mig, der bestemmer,
og jeg siger nej.

Hallo? Sharona?

Det er på tide at krybe frem.

Jeg ved, at du hører mig.
Hallo? Florence Nightingale?

-Farmand trænger til mad.
-Fandens.

Der er du jo!
Hørte du ikke, at jeg ringede?

-Jeg er dødsulten! Jeg svinder ind.
-Undskyld.

-Hvor var du henne?
-I køkkenet. Jeg fandt ingen bakke.

Du lyver. I Biederbecks hjem findes
ingen hemmeligheder, det må du vide.

Vent lidt. Conroy ser træt ud.
Sæt en venstrehåndsspiller ind.

Mad mig.

De fleste plejer at sidde på stolen.
Du må være tiltrukket af mig.

Jeg prøver bare at gøre mit job.

-Fandt du det, du ledte efter?
-Hvad?

Mig kan du ikke narre, Sharona.

Jeg ved, at Monk vil have,
at du skal udspionere mig.

Nej, for resten.
Du bestemte dig selv til at komme.

-Det er ikke sandt.
-Jo, det er det.

-Fortalte han om sin kone og mig?
-Jeg ved alt om det.

Slet ikke. Han fortalte intet,
han skammer sig for meget.

For ni år siden skrev
hans kære Trudy en artikel om mig-

-hvor hun kaldte mig
finansverdenens Djengis Khan.

Jeg stævnede hende og avisen.

Jeg vidste, at jeg ikke kunne vinde,
men jeg trak det så længe ud-

-at hr. og fru Monk til sidst
blev tvunget til at sælge deres hus.

-Ved du, hvem der ejer det nu?
-Du.

Jeg opbevarer min pornosamling der.

Det minder mig om en ting.
Vil du tjene lidt ekstra penge?

Kom nu. Vær ikke sådan!

Jeg ved godt,
hvordan du fik til huslejen i Miami.

Hvilken slags hund er det?

Skat, hvis du
vil røre ved min mave...

...behøver du bare at spørge.

-Jeg forsøgte ikke...
-Jo, det gjorde du.

Du tænkte: "Herregud,
kan han virkelig være så stor?"

"Er det et trick?"
Skal vi finde ud af det?

Her er jeg i det bare ingenting!

Hvordan går det, mor?
Du har været derinde hele morgenen.

-Mr Monk er her.
-Hils og sig, at jeg hader mit job.

-Hun har aldrig været så ophidset.
-Jeg sagde det til hende.

Hvis det skulle undre jer,
så er han virkelig så tyk.

Han er stor som en spækhugger.
Han er grotesk!

-Han havde videofilm med dommeren.
-Hvilke film?

Interviews fra tv.
Han havde omkring ti stykker.

Hallo? Ja, han er her.
Det er til dig.

-Hallo?
-Smør og brød.

Smør og brød. Det gør mig vanvittig.
Hvad kan hun have ment?

Jeg tror, at det var en besked.
En hemmelig besked til dig.

-Hvad vil De, Dale?
-Jeg er bekymret for Sharona.

Hun brød sammen i går. Jeg ved ikke,
om vi kan regne med hende.

-De har andet at bekymre Dem om.
-Prøv ikke at skræmme mig.

Du er rigtig blødagtig.
Jeg må desværre lægge på.

Münchenbørsen lukker.
Farvel, farvel.

Undskyld, at jeg spiser, men
jeg har kun 20 minutters frokost.

Jeg er taknemmelig for, at det
lykkedes Dem at presse mig ind.

Vi talte om Hvalen Dale.

-Han hedder Biederbeck.
-Jeg ved det, han ejer min ejendom.

Ikke overraskende. Han ejer den
halve by og har andele i resten.

Hvad tror du, det drejede sig om?
En vendetta mod Trudy?

Hun kunne sidde i bilen
i indkørslen og græde.

Det var
det værste år i hendes liv.

Hun fik kun 34 år,
og han stjal et af dem.

Og nu er han mistænkt
i en mordsag. Hvordan føles det?

-Jeg hader ham. Er det forkert?
-Nej, det ville være sært andet.

Er der noget, der generer dig?

Ja, jeg har tomatsovs på hagen.
Tak, Adrian.

-Hvad er det?
-Rester fra et restaurationsbesøg.

-De spiste ikke op. De var mæt.
-Rigtigt.

De var mæt. De tog resterne
med hjem i en pose.

Går jeg glip af noget her?

Ved du, hvem
der har inviteret mig ud, Adrian?

-Du får en ledetråd: Han er læge.
-Kevorkian?

Christiaan Vezza.

Det er et smukt navn.
Ved du, hvem han er opkaldt efter?

Christiaan Barnard, der udførte
den første hjertetransplantation.

Ja, jeg ved,
hvem Christiaan Barnard var.

Hjælp mig nu. Hun bor alene.
Hun skal lige til at lave mad.

Kød stegt i wok. Det er et måltid,
ikke natmad.

-Og?
-Hvorfor?

-Hun var måske sulten?
-Nej, hun havde jo spist ude.

Hun tog det med hjem, der blev
tilovers. Så hvorfor lavede hun mad?

Det har jeg ingen anelse om.

Det var måske ikke hende. Da hun
var død, kom morderen måske ned...

-...for at lave noget til sig selv.
-Hvorfor?

For at sætte røgalarmen i gang.

Det er Dale Biederbecks
husholderske.

De arbejdede for dommeren?
Hvad skete der så?

Den der mand... El Gordo,
den fede, den store hval ringede.

Han tilbød mig
mere end dobbelt så meget i løn.

-Hold op, Adrian!
-Jeg ved det.

Den fede stillede en
masse spørgsmål om dommeren.

Hvornår arbejdede hun? Hvem var
hendes venner? Hvor længe sov hun?

Jeg forsøgte ikke at svare,
men han blev ved med at spørge.

-Spurgte han, hvordan hun låste af?
-Ja.

Og så fortalte De om
nøglegemmet? Nøglen i stenen?

-Senor Monk, undskyld!
-Det gør ikke noget.

Vi må desværre gå nu.
Tusind tak.

Nu går vi. Vi må virkelig gå.

Giv mig bare et øjeblik, Sharona.

Hvad er klokken?

Spørg ikke.

Vi tænker måske helt forkert.

Han dræbte hende måske
hjemme hos sig selv.

Men hun ringede jo til
alarmcentralen hjemme fra sig selv.

-Og fedtsugning?
-Hvad?

Han sugede sig måske
ned til en vægt på 180 kg-

-tog elevatoren ned, kørte tværs
gennem byen og dræbte hende.

Hvordan fik han så sin vægt tilbage?

-Omvendt fedtsugning.
-Herregud...

Han pumpede det hele tilbage igen.

-Kan det lade sig gøre, tror du?
-Skal jeg undersøge det?

Vi holder vores teori om
omvendt fedtsugning for os selv.

Hej! Hvem af jer er Sue Ellen?

Jeg hedder Sharona,
og det her er min ven mr Monk.

Han vil gerne stille nogle spørgsmål
om, hvad du så, da dommeren blev...

-Brutalt myrdet.
-Netop.

-Er han politibetjent?
-Han har været det.

Jeg brød sammen. Jeg var næsten
katatonisk i tre et halvt år.

Jeg har talt
med politiet tre gange.

Det ved jeg, men mr Monk
kan se tingene på en anden måde.

-Få dem til at købe lidt lemonade.
-Jeg taler, hvis I køber lemonade.

-Han skal også købe.
-Nej, tak.

-Køb lidt lemonade!
-Godt.

Jeg kan tage en lille smule.
Bare lidt... Det er nok...

Det er vores egen opskrift.

Det var dejligt. Tak.

Nu er det din tur. Forsøg at tænke
tilbage. Du var ude med hunden.

Jeg gik med hunden
nede ved det store hus.

Røgalarmen gik i gang,
så jeg kiggede derhen.

Og? Hvad så du?

Kender du
begrebet "afpresning"?

Drik det bare.

Fortsæt.

Jeg så en kæmpe tyk fyr i huset.
Jeg mener virkelig tyk, tyk.

Han trak gardinerne fra
og slukkede røgalarmen.

Jeg må være helt sikker på det her.

Først gik alarmen altså i gang,
så blev gardinerne trukket fra?

Se der!

Stemmer det? Alarmen, så gardinerne?

Hvorfor trak han dem fra,
inden han havde slukket alarmen?

-Han gav en forestilling.
-Hvilken slags forestilling?

Han gav en forestilling for dig.

-Adrian! Hold op!
-Godt.

Sæt dig ned.

Du ved vel,
hvor meget jeg holder af dr. Vezza?

Se på mig. Jeg ved, at du vil
gøre mig flov. Sådan er det bare.

Men jeg beder dig,
nej, jeg trygler dig om-

-at du vil prøve på
ikke at gøre mig for flov.

Ikke mere end et eller to spørgsmål.

-Goddag.
-Vi forstyrrer vel ikke, dr. Vezza.

Jeg er egentlig optaget,
men kan nok afse nogle minutter.

-Hallo der.
-Hej.

Jeg ser virkelig frem til fredag.
Jeg håber, at du kan lide thaimad.

Der er åbnet et nyt sted,
der skal være glimrende.

-Jeg ville bare stille...
-Et.

...et par spørgsmål
om Deres velgører mr Biederbeck.

Miss Flemming
var der forleden aften.

Hvad han end betalte dig,
så var det ikke nok.

Hun nåede at se nogle videobånd
med Lavinio. Ved De noget om dem?

Det var mig, der indspillede dem.
Det er tv-interviews, nyheder...

Ingen problemer.
Så er det afklaret.

Ved De, hvorfor
mr Biederbeck ville have dem?

Han var besat af hende
og ville vide alt om hende.

-Jeg spekulerer på...
-Nej, men se, hvad er det?

Det er et spejl til selvfølelse.
Min egen opfindelse.

Sådan ser du ud, og sådan kommer
du til at se ud. Det er vort mål.

-Det er glimrende.
-Undskyld.

De har vist fundet en anden
af mine opfindelser: Empati-dragten.

Hvem er det, der har haft
fødselsdag, dr. Vezza?

Det er mig.
Du gik glip af festen i sidste uge.

-Er De 37 år?
-De husker strømafbrydelsen i 67...?

Undskyld.

-Du må stoppe med at gøre mig flov.
-37.

-Han er 37 år.
-Hvad er der med det?

Hvis han er 37 år, så ved jeg,
hvordan dommeren blev myrdet.

Fik du den røde kjole, jeg sendte?

Det føles helt tosset
at tale med et kamera.

-Skal jeg tage den på?
-Det var tanken.

Kommissær Stottlemeyer.

-Goddag, mr Biederbeck.
-De burde ringe. Jeg er optaget.

Jeg er her for at anholde Dem
for mord. Her er arrestordren.

Jeg må ringe tilbage, skat.

Ring til Howard Klein. Vi stævner
byen for hadefuld anklage. Igen.

Jeg har engageret et byggefirma.
Vi hejser dig ned med en kran.

En kran?! Det er at gå lidt vidt.

Kan De forklare, hvordan jeg myrdede
hende. Jeg kan ikke forlade lokalet.

Mr Monk.

Ser man det.
Den defekte detektiv er tilbage.

Lad os høre, Einstein.

Disse stole
kommer fra dommerens hus.

Morderen stod på en af dem,
da han slukkede alarmen.

Vidnet så "en meget,
meget tyk mand" stå på stolen.

En ting er dog lidt underlig
med hensyn til stolen...

Den er ikke gået i stykker.

Det her er betjent Cargill.
Hvor meget vejer De?

-120 kg.
-Vil De være så venlig...

Så hvordan kan "en meget, meget tyk"
mand have stået på den?

Der er kun en forklaring.
Han var tyk...

...men ikke tung.

Inspektør?

Jeg lånte en empati-dragt
fra Deres klinik i dag.

Tyk, men ikke tung.

Vi har vist endnu en arrestordre.

-Det må være Deres spøg.
-Det var Dem, der myrdede hende.

Den fede planlagde det,
men De udførte mordet.

Det var genialt.
De dræbte hende...

...og De lod beviserne
pege på Biederbeck. Hvorfor?

For han er den eneste, der umuligt
kunne have begået mordet.

De havde store støvler på
for at efterlade store fodaftryk.

At komme ind var ikke noget problem.
De vidste, hvor nøglen var.

Jeg var forvirret, indtil jeg
regnede hændelsesforløbet ud.

Først dræbte De dommeren.

Så endevendte de huset,
men De havde brug for et vidne.

De tog empati-dragten påog
ventedeså, til nogen så Dem.

Til sidste ringede De til 911, og
vi ved,at De kan imitere stemmer.

Han er på vej op!

De fik også nogle bånd af
Biederbeck,så De kunne øve Dem.

Det her er vanvittigt.
Hvorfor skulle jeg risikere alt?

De havde intet valg. Vel, Glenn?

Jeg vidste, at De ikke hed
Christiaan, da De sagde, De var 37.

De fortalte, at De var opkaldt
efter Christiaan Barnard-

-men han blev ikke kendt før,
efter at De blev født.

Jeg fik FBI koblet på.
De har efterlyst Dem.

De hedder Glenn Q. Sindell.
De dræbte et barn for fem år siden.

-Det var en ulykke.
-De opererede, da De var påvirket.

De ville blive anklaget for manddrab
og risikerede mindst 15 års fængsel.

De flygtede, før dommen var afsagt
og har været væk lige siden da.

På en eller anden måde fandt
Biederbeck ud af det.

Fra det øjeblik
ejede han Dem, ikke sandt?

Jeg må bare sige, at De har gjort
et fantastisk arbejde. Tillykke!

Jeg er fuldkommen chokeret over,
at min egen private læge-

-er flygtning
og en koldblodig morder.

Men De kan vel egentlig ikke
knytte mig til forbrydelsen?

Det afhænger helt af mr Sindell.

-Vil De fortælle, hvad der skete?
-Det vil være en sand fornøjelse.

Jeg ser frem til at vidne mod Dem.
Jeg kan måske bøde for mine synder.

Jeg har gjort så meget ondt.
Jeg afskyr Dem.

-Gør du det?
-Af hele mit hjerte.

De er afskyelig, Biederbeck.

Et ondt,
umætteligt, råddent uhyre.

Det er længe siden,
at nogen har kaldt mig det.

Når mine advokater er færdige med
dig, ved du hverken ind eller ud.

Der findes ikke et fængsel,
der kan rumme mig.

Nej, du ville knapt
have plads nok i et indkøbscenter.

Men vi skal gøre det så godt,
vi kan.

Du, din...

-Hvad gør han?
-Han forsøger at slå mig ihjel.

Det var ikke meget af en kamp.

Må jeg spørge om en ting, Adrian?

Sig, hvis det ikke kommer mig ved,
så lover jeg at holde mund.

Hvad mente Trudy
med "smør og brød"?

Jeg og Trudy holdt altid i hånd,
når vi var ude at gå.

Hvis der kom noget imellem,
og vi var nødt til at slippe-

-så sagde hun altid "smør og brød".

-Så da hun døde...
-Det var en besked til mig.

Hun sagde: "Jeg må
slippe taget en lille stund"...

..."men det er ikke for evigt."