All language subtitles for Les.Trois.Mousquetaires.D.Artagnan.2023.NORDiC.1080p.BluRay.x264-YOLO.dan

Efter flere års fred står Frankrig
over for en ny religionskrig.

Den arvingløse kong Ludvig 13.
regerer over et land delt i to:

De engelskstøttede protestanter
mod den katolske adel, -

- der forsøger
at fastholde sin dominans.

Førsteminister kardinal Richelieu
har til opgave at styrke kronen, -

- men mange mistænker ham for
selv at ville til magten.

I denne urolige tid rider den unge
gascogner d'Artagnan til Paris -

- i håb om at blive optaget
i kongens Musketerkorps.

Forføj dig!

Begrav dem.

Tag Dem af hende.

FØRSTE DEL - D'ARTAGNAN

Frøken Bonacieux? Grevinde
de Valcour vil have svar i aften.

Skibet sejler i morgen ved daggry.

Nuvel.

"På lørdag som alle andre lørdage -

- skal De skrifte
i Val-de-Grâce Kirke.

Jeg vil være der i løn,
opslugt af tanken om Dem.

Om seks dage, dersom jeg
ikke er død, vil vi ses igen.

Deres forlibte tjener,
hertugen af Buckingham."

Han insisterer på at komme til en by,
hvor hans liv vil være i fare, -

- og risikere min ære derved.

Hendes Majestæt Dronningen.

Som foreskrevet
af Hans Hellighed Paven -

- placeres Marseilles biskop,
Artus d'Épinay de Saint Luc, -

- til højre for Deres Majestæt.

Pater François de Loménie...

Hvad er der, bror? Keder din vielse
til grevinden af Montpensier dig?

Vi burde forberede os på krig,
ikke på et bryllup.

Krig?

- Krig mod hvem?
- Protestanterne.

La Rochelle har mønstret
soldater og våben i ugevis.

De vil løsrive sig. Hvis ikke vi gør
noget, bliver det en stat i staten.

Et engelsk fodfæste i Frankrig.

Greven vil altså have mig til -

- at erklære krig mod
protestanterne og England?

Protestanterne er Englands lakajer.

Deres leder er i London
som selveste Buckinghams gæst.

Hvorfor skulle Englands krigsminister
mødes med La Rochelles protestanter?

- Det kan kun være i krigsøjemed.
- Vi må luge de kættere ud.

Så er det jo ikke krig,
De ønsker, men et korstog.

- Én Gud, ét land, én religion.
- Så er det godt!

Jeg beordrer ikke
en ny Bartholomæusnat!

Saint-Germain-l'Auxerrois' klokker
skal kime for jeres bryllup, -

- ikke for en massakre.

Du husker vel, at vores far
faldt for katolske hænder?

Tag dig i agt
for dine fromme venner.

- Insinuerer majestæten...?
- Jeg insinuerer intet.

Jeg er kongen.

Adelens eneste ønske er
at kæmpe for Dem, sire.

- Vi er Deres sande venner.
- Kongen har ingen venner.

Han har kun undersåtter og fjender.

Det er nu, vi skal vise,
at vi er hans undersåtter.

Ikke sandt?

"Ludvig den Retfærdige"?
Han er Ludvig den Svage.

Min dreng, du taler ikke til
din bror. Du taler til kongen.

Er du her også, mor?
Jeg hørte ikke dig sige noget.

Du forstår at tale højt.

Du burde lære at tie.
Så ville du måske blive hørt.

- Deres Eminence.
- Milady. Hvad nyt?

Takket være Dem vil Buckingham
og dronningen endelig kunne mødes.

Nogen problemer?

Døde og begravet.

Dronningen foretrækker
vanære frem for krig.

Hun skal få sin vanære,
og vi får vores krig.

- Jeg søger kaptajn de Tréville.
- Har De en aftale?

- Nej, men jeg har en anbefaling.
- Så er det køen der.

- Den er jo to dage lang.
- Tre.

Herren i grønt ankom i søndags.
Held og lykke.

Holdt!

Hør efter. I går ved daggry -

- stødte Richelieus soldater på
en flok svinefulde drukkenbolte, -

- der svirede på åben gade.
Og hvem var disse døgenigte?

Kongens musketerer.

- De blev genkendt.
- Jamen hr. kaptajn...

Vi skal ikke være til grin
blandt kardinalens mænd.

Kaptajn de Tréville?
Jeg er Charles d'Artagnan.

- Dette brev er fra min far.
- Achilles d'Artagnan?

- Hvad har brevet dog været ude for?
- Musketild. Min bibel tog kuglen.

De må være den første,
religion har reddet i år.

Jeg kendte Deres far.
Hvad kan jeg gøre for Dem?

Ligesom ham ønsker jeg
at trække i kongens klæder.

Det er min drøm at blive musketer.

Jeg kan skrive til militærakademiet
og få Dem optaget som kadet.

Så kan De måske en dag
blive musketer.

Den dag vil snart oprinde.

- Undskyld.
- Ikke andet?

- Tror De, det rækker?
- Jeg undskyldte jo.

Jeg har kun én arm, men to ører.
Undskyldningen var ikke oprigtig.

- Jeg har altså travlt.
- De er meget ubehøvlet.

Når en gascogner har undskyldt,
har han gjort mere end rigeligt.

De kommer tydeligvis langvejsfra.

Derfor skal De ikke
belære mig om manerer.

Jeg vil nu alligevel lære Dem
en lektie. Med manér.

Bare sig til, så stiller jeg op.

- Hvorhenne?
- Saint-Sulpice-korshøjen klokken 11.

Jeg skal nok være der.

Guds dros!
Hvad med at se Dem for?

Undskyld. Jeg er efter nogen.

Var der lidt mere kød på ham,
havde jeg sat ham på spid.

Fortæl mig, hvad De griner ad,
og lad os grine sammen.

- Jeg griner ofte, og når jeg vil.
- De skal ikke grine ad mig.

Så kan jeg lukke
munden på Dem i stedet.

- Hvorhenne?
- Luxembourghaven.

- Klokken 12, som appetitvækker.
- Jeg skal nok være der.

Løb.

Ja.

Min herre, De har tabt
Deres lommetørklæde.

Det er ikke mit.

- Det er min kones.
- Så må De have tabt det.

Lommetørklædet
lå for Deres fødder, -

- men lige så tæt på Deres.
Skinnet bedrog mig.

Det er jeg vist også blevet.

- De har bragt mig i knibe.
- Jeg ønsker ikke ufred.

- Nej, det ses.
- Tror De, jeg er bange?

- Kun en idiot ville ikke være bange.
- Så er jeg en idiot.

Det ligner De også.

De skal ikke ønske Dem
at ydmyge mig.

Hør her. Jeg duellerer kun nødigt,
men dette er en alvorlig sag.

En kvinde er blevet kompromitteret
på grund af Dem.

Kan jeg ikke lære Dem konduite,
må De lære det i døden.

- Hvorhenne?
- Klokken 12, Rue des Carmes.

Til tjeneste.

Undskyld, kan vi sige klokken et?

Jeg tilstår Dem gerne
en time mere at leve i.

Tak.

Om forladelse.
Jeg troede, De var en anden.

- Jeg havde nær dræbt Dem.
- Det er jeg så vant til.

Jeg troede, De var manden,
der forfulgte mig.

- Det gør ingenting.
- Constance.

- Constance Bonacieux.
- Mig en glæde. D'Artagnan.

- Kommer De angående notitsen?
- Naturligvis. Hvilken notits?

- Værelset til leje.
- Jeg tager det.

Udmærket.
Vil De ikke se det først?

Jo. Nej, det er fint.
Jeg har set rigeligt.

Slaget må have sløret Deres syn.

Jeg håber, De stadig
har hørelsen i behold.

Lejen er én livre om ugen.

En livre om ugen?
Her er til fire uger.

- Eller fire brædder til min kiste.
- Slog jeg så hårdt?

Nej, men om en time
skal jeg duellere mod tre mænd.

- De bliver da dræbt.
- Ja.

Men af en musketer.

- Et smukt sted at dø.
- Det har jeg også tit tænkt.

Vi fik ikke præsenteret os.

Athos de Sillègue d'Hauteville,
greve af La Fère.

Charles d'Artagnan fra Gascogne.

Efter det her vil man
kalde mig barnemorder.

- Og mig gubbedræber.
- Fremstår jeg så træt?

De tilstår mig en duel
trods Deres skade?

Selv hvis højrehånden svigter,
skal min venstre nok dræbe Dem.

Jeg har hidkaldt
to venner som vidner.

- Hvad laver han her?
- Er han Deres vidne?

Dette er Porthos, og det er Aramis.
Jeg skal dyste mod hr. d'Artagnan.

- Også jeg.
- Klokken 12.

Og klokken et dræber jeg ham.

Hr. Athos har ret til at dræbe mig
først, dernæst hr. Porthos og...

- Aramis.
- Aramis til sidst.

Jeg beklager, jeg ikke kan
give Dem alle fornøjelsen.

Hvor længe har De været i Paris?

Siden i morges.

Tre dueller mod tre musketerer?
En skam, jeg må dræbe Dem.

- Den dåd fortjener en dram.
- Så må De drikke min skål.

Athos, kardinalens mænd.
De er fulgt efter os.

Duellerer man? Det er forbudt.
Smid Deres kårder, og følg med.

Min kårde bryder sig ikke om støv,
Jussac. De må komme og tage den.

Rolig nu. Vi er tre mod syv,
og Athos har det ene ben i graven.

Jeg kan losse dig i røven
med det andet.

De siger, De er tre.
Jeg siger, vi er fire.

Dræb ham bare.
Han kreperer mig.

Har d'herrer besluttet sig?

Vent nu lidt.

Vi træner den unge kadet
på kaptajn de Trévilles befaling.

- Alle for en!
- Og en for alle!

- Er De ikke Lucie de Maupins bror?
- Bland min søster udenom.

Forsvind! Jeg vil ikke
forvolde hende mere sorg.

Hvilken dag er det? Den herre
skal kende datoen for sin død.

- Sankt Reginas dag, den 7.
- Altså bliver det den 7.

Endnu er jeg kun kadet, -

- men jeg dræber Dem,
når jeg er blevet musketer.

D'Artagnan!

Denne rivalisering mellem
vores tropper er grotesk.

De kan ikke gå og dræbe hinanden nu,
hvor krigen er under opsejling.

Få styr på Deres soldater,
så får jeg styr på mine.

Kongen!

Der har vi de djævle,
jeg skylder en røffel.

De er alle brødefulde
og kommet for at undskylde.

De skal ikke rende
og udøve retfærdighed.

Den ret tilhører mig -

- og kun mig.

Sire, vi bønfalder Dem
om tilgivelse.

- Hvem er barnet?
- D'Artagnan, Deres Majestæt.

Var det Dem, der gav Jussac
det voldsomme kårdestød?

Ja, Deres Højhed.

Gav og gav...

Det var kun til låns, men han
leverede det aldrig tilbage.

De er vældig kæphøj, unge mand.

Det er min eneste rigdom, og den
står til majestætens disposition.

Spar på den for mig i stedet for
at dele så frit ud af den.

20 mand på to dage er for meget.

Det vil jo koste kardinalen
hele hans kompagni på tre uger.

Skaf den stakkels dreng
nogle ordentlige klæder.

Jeg advarer Dem. Kongens fødder...

...går ikke baglæns.

Den næste, der duellerer,
får lov at rådne op på galejerne.

Jeg hører, det skulle
være værre end England.

- Er De ikke død?
- Nej, De får mig boende alligevel.

En skam. Brædderne
til Deres kiste er bestilt.

Behold dem. Det er ikke sikkert,
knægten overlever aftenen.

Du er en rig mand nu.

Penge er en god tjener,
men en slet herre.

Så sandt. Du giver.

- Tak.
- Skål!

Tøsen har ikke en chance.
Aramis er principfast.

Er hun da gift?

Tværtimod. Aramis er splittet
mellem kirken og hæren.

General og biskop i ét. Med gifte
kvinder kan han forsvare det.

- Og Athos?
- Han har sine dæmoner.

Han drukner dem i spiritus,
men de har lært at svømme.

Aramis!

- Porthos fylder dig med løgn.
- Han siger, du er en stadskarl.

Der er skam ingen, der gør
stads af mig. Tag dig i agt.

Porthos tager dig kun under sin vinge
for at få dig med hjem i reden.

- Er du da til...?
- Hvorfor ikke?

Jeg nyder alle sengens
og bordets glæder.

- Men jeg undgår svin.
- Ellers fik du nok at guffe på.

En skinke er en skinke.

Tapre kadetter fra Gascogne
anført af Carbon de Casteljaloux

tapre kadetter fra Gascogne

de har falkeblik og storkeben

katteoverskæg og ulvebid

pøblen hugger de for fode ned

med falkeblik og storkeben
går det over stok og sten

og hattene
de sidder kækt på sned

"Godmorgen."

"Har De sovet godt?"
"Godmorgen, Constance."

Kom her!

Nej! Nej!

Athos d'Hauteville,
greve af La Fère, -

- har kæmpet i Flandern mod
De Forenede Nederlande, -

- i Bayern mod Det Hellige Rige,
i Kurpfalz, Lombardiet og Savoyen.

Han har deltaget i flere slag,
end der er tilskuere her.

Han hører ikke til her,
men på en piedestal.

Det er ikke min opgave at dømme
statuer, men at dømme mennesker.

Hr. greve, De er ud af
et af landets fornemmeste huse.

Men Deres blod og titler
beskytter Dem ikke. Tværtom.

En adelsmand
skal leve med værdighed.

Deres bror, Benjamin, er kendt
som fortaler for La Rochelles sag.

Er De også protestant?

Ja, det er jeg.

Tror De på Gud?

På Gud, kongen og Frankrig.

I Johannesevangeliet
siger Jesus til Pilatus:

"Jeg er kommet for at vidne om
sandheden." Og Pilatus svarer?

- "Hvad er sandhed?"
- Præcis.

De blev anholdt i morges,
beruset, sølet til i blod, -

- med en daggert i hånden
og en dolket kvinde i Deres seng.

Fortæl mig nu sandheden.
Var det Dem, der dræbte kvinden?

Var det Dem, der dræbte kvinden?

- Jeg ved det ikke.
- Kan han da ikke bare lyve?

De ved det ikke?

Nej.

Og jeg lyver ikke for at undgå døden.
Dertil holder jeg ikke nok af livet.

Hr. greve.

Den største rigdom, en ridder kan
efterlade sig, er sit eksempel.

Deres liv har tjent til eksempel.
Deres død vil blive et endnu større.

En adelsmands dødsstraf
forrettes ved halshugning.

Ridder Athos d'Hauteville,
greve af La Fère, -

- retten dømmer Dem til halshugning
nu på mandag på Place de Grève.

Vi anker dommen!

Nuvel. De har fire dage til
at bevise den dømtes uskyld.

Når Athos ikke vil forsvare sig,
må vi gøre det.

Find ud af, hvem kvinden var,
og hvorfor hun lå i Athos' seng.

I Faderens, Sønnens
og Helligåndens navn.

Ikke et eneste smykke. Alt,
vi fandt på hende, var stiksårene.

- En prostitueret?
- Se hendes fine hånd.

Kvinden havde ikke
arbejdet en dag i sit liv.

- Hun var bedsteborger eller adelig.
- Må vi se hendes ansigt?

Det var hende,
der forsøgte at dræbe mig.

DEN GYLDNE PIL

Jeg har ikke gjort noget.
Jeg har ikke gjort noget.

Jeg troede, De var død!

- Jeg havde aldrig set dem før.
- Klap i! Grav!

Intet. Vi finder aldrig ud af,
hvem de var.

Bar han en signetring?

Jeg sigtede efter det andet ben.

Selvfølgelig tog du den.
Hvor er signetringen?

Jeg vil vide, hvem manden var.

- Hvad er det, De gør?
- Mine knive skal ikke søles til.

Jeg afskyr tortur.

Det gør alle.
Ellers ville de ikke spytte ud.

Hil dig Maria, fuld af nåde.
Herren er med dig.

Bed for os syndere...

Frygter du Gud? Hvis Gud ikke
brød sig om det, jeg gør her, -

- ville han lade lynet slå ned i mig.
Men der er ikke en sky på himlen.

- Hvad gør han?
- Taler med ham.

Aramis' ord
er spidsere end daggerter.

Tre ringe. Idioten husker ikke,
hvis der var hvis.

Tre gyldne hjelme.
Huset Brissac d'Argis.

En løve og tre roser.
Huset Dardel de Luzinais.

En ørn og korslagte sværd.
Huset Valcour.

- Snart får vi fingre i manden.
- Og hans kvindelige ledsager.

Vi opsøger dem ved i morgen tidlig,
og med Guds hjælp redder vi Athos.

NORMANDIETS KYST

Velkommen, lord Buckingham.
Havde De en rolig overfart?

- Næsten for rolig.
- Jeg havde ikke ventet Dem endnu.

Heller ikke jeg, men en invitation
fra dronningen kan ikke afslås.

Hvad er der fat, sire? Jeg føler,
at Deres tanker er andetsteds.

Gaston fik et brev
fra sin forlovede i går.

Han læste det højt for at håne
den 16-årige piges elskovsord.

Det må hun vænne sig til.
Gaston er ingen romantiker.

Jeg frygter, at Deres brors begær
ikke kan stilles af et giftermål.

Af og til ville jeg ønske,
han var konge i mit sted.

Ludvig, De er konge af Guds nåde.

Jeg burde tage med Dem
til Val de Grâce.

Pater Arnoux har altid været
god til at berolige mig.

Hvis det er majestætens ønske,
ville det glæde mig.

Nej, en anden gang måske.
Skynd Dem hjem, når De har skriftet.

Frue.

- Hvad drejer det sig om?
- Jeg søger grev de Valcour.

- Han er ikke til stede.
- Jeg har noget, der tilhører ham.

Jeg skal forhøre mig,
om grevinden har tid til Dem.

Isabelle de Valcour. Træd nærmere.

De må undskylde forstyrrelsen, frue.

Jeg er skam kun glad for
et afbræk i min ensomhed.

Deres ansigt virker bekendt.
Har vi mødt hinanden før?

I så fald ville jeg umuligt
have kunnet glemme Dem.

Jeg er nylig ankommen fra Gascogne.
Mit navn er d'Artagnan.

Tilgiv min uforskammethed.
Værsgo at sidde ned.

Efter flere måneder i feberhi
har jeg rent glemt mine manerer.

- Jeg håber, fruen er i bedring.
- Det ser ud til, jeg overlever.

- Hvad kan jeg gøre for Dem?
- Jo, undskyld...

Jeg er for nylig kommet
i besiddelse af denne her.

Det er meget vigtigt,
jeg finder dens ejermand.

Lad mig se.

Det er jo Tancrèdes signetring.

- Tancrède?
- Min bror.

- Hvor er han?
- På hestekøb på landet.

Han har været utrøstelig, siden
ringen blev stjålet i sidste måned.

I sidste måned?

- De virker skuffet.
- Nej, slet ikke.

Jeg er glad på Deres brors vegne,
men mit spor ender desværre her.

Det lyder vel nok mystisk.

I den grad.

Jeg må forlade Dem.
Mine kammerater venter.

Måske har de haft
bedre held end mig.

Jeg takker Dem for ulejligheden.
De har gjort mig en stor tjeneste.

- Fornøjelsen er helt på min side.
- Det lover jeg Dem, den ikke er.

Jeg finder selv ud.

Adjø, frue.

Den herre.

Goddag, frøken. Jeg har brug
for Deres evner som syerske.

Hvad er det, der skal sys?

Mig.

Kom med mig.

De har været heldig. De kunne
være blevet ramt i hjertet.

Det er jeg allerede blevet.

De taler ofte om kærlighed.

Jeg sagde ikke noget om kærlighed.

Pas hellere på. Næste gang
syr jeg munden sammen på Dem.

Sådan.

Tak.

- Vær venlig ikke at røre Dem.
- Jeg rører mig slet ikke.

- De rører stadig på Dem.
- Det gør jeg altså ikke.

Det er nok bare hjertet,
der banker i mit bryst.

Jeg bliver aldrig færdig,
når De ser sådan på mig.

Er det bedre sådan her?

Er det her for meget?
Nej, nu har jeg løsningen.

- Hvor har De det fra?
- Hos Isabelle de Valcour.

- Kender De hende?
- Jeg ved, hun er blevet myrdet.

Det var en kvinde, der udgav
sig for hende, der skød mig.

Vi må advare dronningen. Isabelle de
Valcour var Buckinghams sendebud.

Hun går i en fælde. Kom.

VAL-DE-GRÂCE KLOSTER

Vent på mig her.

- Hr. abbed.
- Mig en ære, milord. Denne vej.

Det her er galskab.

Jeg vil sætte liv og ære på spil
for bare ét sekund med Dem.

- Det er så farligt.
- Jeg ved det.

Jeg kom, straks jeg fik
Deres invitation.

Min invitation? Nej...

Hvor er Deres mænd?

Kom an!

Frygt ikke!
Det er mit liv, de vil tage!

Det var ham, der bortførte
grevinde de Valcour.

- Jeg ser, De frygter at miste mig.
- Dør De, vil jeg ikke leve mere.

De fælder tårer,
ergo elsker De mig.

Jeg er kongens loyale hustru.
Jeg kunne aldrig forråde ham.

De må glemme mig
og vores kærlighed.

Send mig bort for altid,
og jeg vil adlyde.

Men giv mig en erindringsgave,
så jeg ved, jeg ikke har drømt det.

Vil De da gøre, som jeg beder om?

Øjeblikkeligt.

Forlad mig, og kom aldrig tilbage.
Jeg bønfalder Dem.

Vi er fra dette øjeblik
fælles om en hemmelighed.

Jeg står i evig gæld til Dem.

Skulle De en dag få brug for
den franske dronnings hjælp, -

- står hun til rådighed.

Jeg er bange for,
den dag er såre nær.

Denne sammensværgelse har
endnu et offer. En musketer.

Han står til at miste hovedet for
en forbrydelse, han ikke har begået.

Hvad mere?

Det var forfærdeligt
og samtidig glædeligt.

De omfavnede hinanden,
og hun gav ham sine juveler.

Og Buckingham sagde noget
vældig smukt, inden han gik.

"Jeg forlader Dem,
men De er i mit hjerte."

- Hvor sørgeligt.
- Ja. Hun skulle have kysset ham.

Det sagde De, ikke jeg.

Tak.

Hendes liv er ikke hendes eget.
Hun er Frankrigs dronning.

Ja.

Men det er De ikke.

Constance...

Jeg kan se, jeg har rørt
Deres hjerte. De rødmer jo.

De misforstår min rødmen.

Den skyldes forlegenhed
over Deres komplimenter.

Godnat.

- Det er ikke den vej.
- Det ved jeg godt.

- Hvad lavede De i Val-de-Grâce?
- Jeg talte med abbeden.

Var det ikke Buckingham,
der var iført præstekjolen?

Hvad taler De om?

Om det, hele byen taler om.

- Kommer rygtet fra kardinalen?
- Det er underordnet.

- De vil ikke svare?
- Hvad siger den snog om mig?

At De har foræret
englænderen Deres juveler.

De er her.

Luk skrinet op,
hvis De har så ringe tillid til mig.

Værsgo. Se efter.

Vis mig,
hvor lidt respekt De har for mig.

Deres hustrus ord er åbenbart
mindre værd end andres.

Udmærket,
men rygterne må manes i jorden.

Ved Gastons bryllup på lørdag
skal De bære juvelerne.

Så gerne, sire. Deres vilje ske.

Angående Deres musketer...

Han har dræbt en hertuginde.
Han vil blive halshugget.

Det er også min vilje.

De rejser til London i aften.

Find et bal, hvor hertugen deltager.
Han vil have juvelerne på sig.

Buckingham er en af Englands
bedst beskyttede mænd.

Det bliver da også
uhyre bekosteligt.

Min skatmester
vil sørge for at betale Dem.

De får det dobbelte, hvis De
når tilbage til Gastons bryllup.

Kongen benådede ikke sin musketer.

Han er mere optaget af sin egen lod
end af sine mænds.

Jeg er ligesådan. Skuf mig ikke.

En skam, jeg ikke kan
overvære henrettelsen.

Skaf mig juvelerne, -

- så kommer De til
at overvære dronningens.

Vi kan ikke tillade det.

Det tilkommer alene kongen
at fælde dom, og ingen undgår hans.

Men han er uskyldig!

Det er forbi.
Vi kan ikke gøre mere for Athos.

Kære venner.

I skal ikke være kede af det.
Det er en god dag at dø.

Jeg har givet alt i livet. Der er
intet tilbage, døden kan tage.

Aramis, til dig efterlader jeg
min rosenkrans.

Jeg ved,
du vil gøre god brug af den.

Porthos, til dig efterlader jeg mit
ur. Jeg ved, du vil synes om det.

D'Artagnan, til dig, som jeg
kun flygtigt lærte at kende, -

- efterlader jeg min kårde,
for den forstår du at bruge.

Vi var de tre musketerer.

Og takket være dig, d'Artagnan,
vil I fortsat være det.

Kære venner, jeg drager herfra
med lettet hjerte, oprejst pande -

- og stolthed over
at have kæmpet ved jeres side.

Adjø. Leve kongen,
og leve Frankrig.

Tilbage! Tilbage!

Af vejen!

Det her er mytteri.
Jeg havde forbudt det.

Hr. kaptajn, jeg sværger,
vi intet havde med det at gøre.

Jeg kender kun én mand, der ville
vove alt for at redde Athos.

Benjamin.

Benjamin!

Jeg sagde jo,
vi ville mødes i Helvede.

- Brandicourt. Saint-Blancard.
- Din bror mente, du burde reddes.

Tænk, at jeg skulle
blive glad for at se jer.

Katolsk messen.
Er I konverteret?

Vil man besejre sin fjende,
er man nødt til at kende ham.

- Benjamin af La Fère, Athos' bror.
- Og Saint-Blancards højrehånd.

- Hvem er Saint-Blancard?
- La Rochelle-protestanternes leder.

Hvad foregår der?

Et edikt fra kardinal Richelieu.

Luk porten!

Du var for meget protestant
til at beholde hovedet.

Tréville og kongen
kunne intet stille op.

Det er Richelieu alene,
der regerer landet.

Vi grundlægger en selvstyrende
protestantisk republik.

Slut dig til os, til dine egne,
så slår vi til mod rigets hjerte.

Du må vælge side.

Man anklager os for at have befriet
Athos. Ingen må forlade stedet.

Stille! Jeg går til kongen
og taler vores sag.

Aramis, Porthos,
De Quillac og Bercquet.

I skyder enhver, der bevæger sig.
Uzan og Ventadour går med mig.

Karantænen gælder kun musketerer.
Gå hjem, d'Artagnan.

Ikke standse op.

Følg efter mig.

Til England?

De er mit eneste håb. Kardinalen vil
gøre alt for at fælde dronningen.

De må udvise mod,
men også forsigtighed.

Deres ønske er min befaling.
Jeg tager straks afsted.

Vent. Her er til rejsen.

Jeg er fyrsteligt belønnet,
hvis De en dag vil elske mig.

Frygt ej. Jeg skal nok
vende tilbage med juvelerne.

Athos?

Er det sådan,
du kæmper med min kårde?

- Hvordan fandt du mig?
- Frøken Bonacieux.

Tag dig i agt.
Kærlighed er farligere end rifler.

- Har du aldrig elsket nogen?
- Det fører kun til elendighed.

Jeg nægter at tro, at kærligheden
altid leder os på gale veje.

Lad mig fortælle dig en historie.

- En fra dit eget liv?
- Nej. Fra en nær vens.

Han var en ung greve.

En dag, da han kom ridende,
mødte han en ung kvinde.

Hun var ikke betagende.
Hun var berusende.

Hun var så smuk, så uskyldig.
Han kunne have tvunget hende.

Men selvom han havde været i krig,
var hans hjerte stadig...

...ædelt og oprigtigt.

Hun brød sig ikke om
trængsel og selskaber, -

- så de giftede sig i løn
uden deres familier.

Og de levede sammen i et år,
afsondret fra omverdenen.

De var lykkelige.

Så lykkelige...

...at det umuligt kunne vare ved.

Den unge hertug havde en bror, -

- og han stod også for
at skulle giftes.

Greven kunne ikke undslå sig
for at komme til brylluppet, -

- og denne gang indvilgede
hans hustru i at tage med.

Da han præsenterede hende
for sin bror, -

- blev denne ligbleg.

Han mente at genkende hende som
en kvinde, han havde kendt i Paris.

Om aftenen i enrum
gik damen til bekendelse.

Hun var den kvinde, broderen havde
kendt, men det var hun ikke længere.

Hun var på flugt.

Som 15-årig blev hun giftet væk til
en markis, der mishandlede hende.

En aften, hvor han forsøgte
at tage hende med vold, -

- forsvarede hun sig
og slog ham ihjel.

Af frygt for at blive straffet
flygtede hun.

Hun tog en falsk identitet
og indledte en løgners liv.

- Hvad gjorde greven så?
- Greven?

Greven var en fornem herre.

På hans gods tilkom det ham
at udmåle retfærdighed.

Han kerede sig om
sin titel og sin rang.

Han udleverede hende til dommeren.

Hun kom for retten og blev dømt -

- til at blive brændemærket -

- og hængt.

ENGLAND
BUCKINGHAMS SLOT

Hvad så?

Der er soldater nok til
at indlede et nyt korstog.

Det er vel ikke nok
at sige "please"?

Sammen med den her
burde det være nok.

Jeg aner en vis ironi
i Deres kostumevalg.

Javel ja?

Som havets gud ville det være
nemt at invadere Frankrig.

Kender jeg Dem, Arlequino?

Måske. Måske ikke.

- De er italiener?
- Jeg er forlibt i Italien.

Men nej.

En spaniol?

Vinden skifter hver dag.
Jeg skifter hvert sekund.

De er vidtberejst.

Jeg elsker at opdage
nye steder, høje fyrste.

Jeg trænger til et glas.

Stilhed efter stormen.

Eller måske før stormen.

De drikker, som prøver De
at glemme noget, Neptun.

Hvis bare det virkede.

Bliv her.

Ikke dræbe! Buckingham!

Stands, jeg kender ham.
Jeg morede mig ellers lige så godt.

Er der hændt dronningen noget?

Kongen har befalet, at hun ved
Gastons bryllup på lørdag -

- skal bære en vis halskæde,
De kender.

Hendes vilje ske.

George, dit fjols.

En fortryllende kvinde. Mørk,
klare øjne, Harlekin-kostume.

I to, kom med.

Stands hende!

Fang hende!

Juvelerne.

Igen render jeg på Dem.
Er De så vild med mig?

Juvelerne!

Hvem arbejder De for?

Djævelen, formentlig.

Der er en gnist i Deres blik,
d'Artagnan.

Og med den gnist vil jeg tænde
et bål, der vil opsluge Dem.

Deres Eminence, skibet ankom til
Calais, men hun var ikke om bord.

Træd nærmere, d'herrer.

Min tak til vor fælles ven.

Herrens veje
er i sandhed uransagelige.

Er du parat til
det vigtigste øjeblik i dit liv?

- Deres Eminence.
- Deres Højhed.

Kongen venter, Deres Majestæt.

Jeg er frygtelig ked af det,
Deres Højhed.

Løb!

- Har eminencen set min bror?
- Ja.

Har han mon tilgivet mig,
at jeg lader ham gifte?

Han lignede en,
der var på vej til fronten.

Han vil opdage, at ægteskabet
er en krig uden sejrherre.

Eftersom alle vinder.

Deres Højhed er henrivende.

Frue...

Hvorfor bærer De ikke Deres juveler?

Jeg har tænkt mig
at bære dem til ballet i aften.

Det var dumt tænkt. Hent dem.

Men Deres bror venter.

Han kan vente.

Deres Højhed.

En ung mand spørger efter Dem.
Det haster.

Han er her!

Sig, De har dem.

Jeg har dem.

- Her.
- Tak, kære Gud.

- Kald mig bare "min elskede".
- De holder da heller aldrig op.

- Constance...
- Ja?

Sig til mig, at De ikke elsker mig.

Sig, De ikke elsker mig.
Så lover jeg...

Det var bare for
at lukke munden på Dem.

Deres Eminence havde ret.

Det var bagvaskelse. Dronningen
havde ikke fortjent min vrede.

Tak.

D'Artagnan!

Der er du jo.

- Hvor har du været?
- I England, sammen med Athos.

Vil man besejre sin fjende,
er man nødt til at kende ham.

Vi slår til mod rigets hjerte.

Gaston af Frankrig,
hertug af Orléans, Valois og Anjou, -

- tager De til ægtehustru
hertuginde Marie de Bourbon?

Ja.

Hertuginde Marie de Bourbon,
tager De til ægtemand -

- Gaston af Frankrig,
hertug af Orléans, Valois og Anjou?

Ja.

I Faderens og Sønnens
og Den Hellige Kirkes navn...

...erklærer jeg Dem
for mand og hustru.

Skytte! Skytte!

Tilbage!

Beskyt kongen! Munkene!

Der!

Kom, sire!

Af vejen!

- Og grev Montecler d'Auvigné?
- Døde for to dage siden, sire.

- Og Beaulieu de Verricourt?
- Ramt i hovedet. Han overlever ikke.

Og fangerne?

Protestanterne Achille Brandicourt
og Nicolas Beaumont fra La Rochelle.

På sig havde de breve i kodeskrift,
som vi er ved at dechifrere.

Jeg vil personligt forhøre dem.
De skal nok angive deres kumpaner.

Jeg har fuld tillid til
Deres evner som skriftefader.

Gør tropperne klar til La Rochelle.

De afslog min fred. Vi får se,
om de foretrækker min krig.

Vi tager byen tilbage
fra protestanterne.

For Deres ekstraordinære indsats
for Frankrigs krone -

- udnævner jeg Dem,
Charles d'Artagnan, -

- til løjtnant af Musketerkorpset.

Jeg vil vise mig æren værdig,
Deres Majestæt.

Armand de Sillègue
d'Athos d'Hauteville, -

- greve af La Fère.

Jeg skylder Dem mit liv.

Nu giver jeg Dem Deres tilbage.

De er hermed benådet
og genindsat i Musketerkorpset.

Livet, De her giver mig,
ofrer jeg med glæde for Dem igen.

Rejs Dem, mine herrer.

Mine herrer, her står
de berømte tre musketerer, -

- som fremover er fire.

- Deres Majestæt.
- D'Artagnan.

Jeg har ingen titler at give Dem,
kun min evige taknemmelighed.

Det er den største gave,
jeg kunne ønske mig.

Nej. Constance Bonacieux satte
livet på spil som min budbringer.

I dag er jeg hendes.

Hun venter Dem i aften klokken 10
på kroen Den Røde Hat.

Kom ikke for sent, musketer.

Jeg er færdig.
Gå bare op til hendes majestæt.

Vi skal sørge for, at alle franske
protestanter bliver lagt for had.

Alt går efter planen.

Hver en protestant vil blive set
som det, han er. En forræder.

Vi svigtede denne gang, men kongen
kan ikke undgå døden for altid.

Han er en marionet i Deres hænder.
De får krigen og snart hele landet.

Tænk ikke på fangerne.
Dem tager vores ven sig af.

Ved Guds nåde
er Deres tid kommet, herre.

Hjælp! D'Artagnan!

Constance!

Slip mig!

FORTSÆTTES

Deres Eminence.

Nu har jeg fået mine instrukser for
Deres fjende. Kan vi så drøfte min?

- Hvem er der tale om?
- Musketerer.

Oversættelse: Henrik Thøgersen
Scandinavian Text Service