All language subtitles for Sanditon.S02E06.da

- S� obersten stjal hr. Colbournes kone?
- Han er skurken i historien.

- Hr. Colbourne er ikke den, jeg troede.
- Oberstens opf�rsel var uh�rt.

Jeg tilgiver aldrig mig selv,
at vi har drevet dig i armene p� ham.

Vi pressede dig til at danse med ham.

Jeg er en ynkelig menneskekender.
I hvert fald hvad m�nd ang�r.

M�ske kan vi hermed drage den slutning,
at soldater er up�lidelige.

- Man b�r holde sig til ...
- Kunstnere, for eksempel.

Jeg kender �n soldat,
der er storsl�et i alle henseender.

- Hvem i alverden taler du mon om?
- Jeg vil savne ham mere end nogen.

Er det ikke s�rt, at man kan v�re blind
for sine egne f�lelser?

Det er ikke spor s�rt.

Jeg var vidne til Deres optr�den
ved ballet i aftes, meine Dame.

Vi var alle dybt foruroligede.

Og da De kom tilbage, fors�gte De
efter sigende at tage barnet.

Nej.
Jeg ville aldrig g�re mit barn fortr�d.

Deres barn?

Jeg mente ikke ...

- K�re lady Babington ...
- De m� hj�lpe mig, doktor.

Jeg ved ikke, hvad der er virkelighed,
og hvad der er udslag af min fantasi.

Nu og da har jeg lyst til at sl� hovedet
mod v�ggen for at drive tankerne ud.

Fr�ken Heywood!
Jeg troede, jeg kom for sent.

- Vil De ikke komme indenfor?
- Tak.

Jeg skal fatte mig i korthed.

Det falder mig ikke let
at udtrykke mine f�lelser.

�rlighed har sin egen sproglige ynde.
Ikke sandt?

Tillad mig s� bare at sige ...

... at jeg i de seneste uger
er begyndt at ...

... at betragte Dem som en ven.

Som tegn p� det er jeg kommet
for at give Dem et lille minde om mig.

De m� ikke �bne den,
f�r De er tilbage i Willingden.

Lover De det?

- Det lover jeg.
- Godt.

S� farvel.

Farvel.

Fandens.

Hun er ikke kun til fare for sig selv,
men for sine omgivelser.

At De sender bud efter mig
p� Deres bryllupsdag -

- vidner om Deres dybe omsorg,
og De g�r ret i at v�re urolige.

Jeg tror, hysteriet er s� fremskredent,
at der ikke er nogen vej tilbage.

Der m� da findes en kur
mod hendes ildebefindende.

Det er ikke
noget ildebefindende, mylady.

Jeg frygter desv�rre, tiden er moden til
at tage drastiske midler i brug.

Da ikke ...
Ikke en anstalt?

Jeg ser, De har pakket, hr. Lockhart.
De forlader os vel ikke?

- Jo, desv�rre, fr�ken Hankins. I dag.
- Hvor beklageligt.

- Jeg har en hvilel�s sj�l.
- Og hvor vil den nu f�re Dem hen?

Jeg vil rejse rundt p� kontinentet
med en k�r ledsager.

- En ven?
- Meget mere end en ven.

Tillykke, hr. Lockhart.
Og hvem er den heldige unge dame?

Jeg kan kun sige, at ingen kunstner kan
�nske sig en mere inspirerende muse.

Det er f�rdigt.

Fr�ken Lambe ...
Har jeg gjort Dem ret?

Fuldst�ndig.

Jeg har set p� det. Her er h�rens g�ld
til byens bev�rtninger og handelsfolk -

- og her er din g�ld til obersten.

Ingen undskyldninger. Nu skal vi handle.
Vi m� l�ne fra b�rnenes opsparing.

Sidneys ejendele.
Endelig.

- B�r den ned p� mit arbejdsv�relse.
- Javel.

Fr�ken Heywood.
Vil De g� en tur med mig i parken?

N�r Babington vender tilbage,
vil hans hustru v�re p� galeanstalt.

- Galeanstalt?
- S� er vi af med hende for altid.

- Hun f�r ikke vores penge.
- Georges penge.

Naturligvis.

Hold hendes glas fyldt ved bordet.
Hun vil sk�le p� vores lykke.

Ja, hun vil.

Den ville han have �nsket, du fik.

Hans spillekort. Jeg h�bede altid,
jeg en dag ville sl� ham i vingt et un.

Bror ... Det er Sidneys h�ndskrift.

Jeg har t�nkt p� vores samtale i aftes.

Undskyld. Jeg talte over mig.
Det m� aldrig komme videre.

Jeg siger ingenting.

Jeg har ogs� oplevet
hjertesorg og svigt.

Jeg havde afsv�rget k�rlighed
og �gteskab, men har m�ttet indse -

- at jeg ikke kan gemme mig v�k.

Jeg m� leve mit liv.

G�lder det ikke ogs� Dem?

Hr. Colbourne?

Det er fr�ken Leonora.
Hun er som sunket i jorden.

"Jeg er alvorligt syg
og har ikke kr�fter til at skrive -

- men du m� ikke nages af skyld -

- over min indsats for
at redde dig fra fallit."

"Hvis du vil �re mit minde,
m� du fastholde din ide."

"V�r ikke bange for at vove lykken."

"Er det ikke det, vi lever for?"

Jeg glemte min taske.
Jeg er straks tilbage.

"En presserende sag,
jeg m� overlade til dig -

- er at beskytte Georgiana mod manden,
der efterstr�ber hendes formue."

"Han er aldeles skruppell�s."

"Hans navn ...

... er Charles Lockhart."

Alle er ude at lede,
og vi har v�ret i alle husets afkroge.

Hun kan ikke v�ret forsvundet
ud i den bl� luft. Leo!

Augusta?

- Jeg gav hende mit ord.
- I himlens navn, Augusta!

Det g�r ikke noget.

Hun v�kkede mig sent i aftes og gr�d.

Hun havde overh�rt jer tale
om oberst Lennox.

Hun er taget hen for at tale med ham.

�nsker du at lade dig hverve?

Jeg vil gerne tale
med oberst Lennox.

- Venter vi flere g�ster i kirken?
- Absolut ikke.

Ceremonien skal overst�s
s� hurtigt og diskret som muligt.

Hvad f�rste punkt ang�r, har jeg valgt
salmer p� kun fem eller seks vers -

- som min s�ster kan spille allegro -

- og min pr�diken begr�nser jeg
til en halv time.

Salmer er ikke p�kr�vede,
og en pr�diken kan vi leve foruden.

En begravelsesmesse
er nok mere passende.

Tilgiv lady Babington.
Hun er ikke sig selv.

- Lad os udbringe en sk�l.
- Hvad skal vi sk�le p�?

M� De blive velsignet med b�rn.

Det er vist en postgang for sent.

Tak til min smukke hustru
for at g�re mig til en respektabel mand.

Nej, Esther.

Clara har ret. Efter sammenbruddet
i aftes b�r du nok afst�.

Et enkelt glas g�r ingen skade.

Vil du sige sandheden, Edward?
Eller skal jeg?

Fr�ken Lambe?
De har g�ster.

Hvad er der?

Han ville overbevise dig om,
at du var gal.

Han drog nytte
af din st�rste svaghed.

Til min evige fortrydelse
har jeg ikke kun forholdt mig tavst -

- men st�et ham bi.

Hvor uhyrligt!
Det tror De da ikke p�?

Jeg bildte mig ind,
at det var for vores s�ns skyld -

- at du stod i vejen for hans arv.

Vi har stj�let hvert eneste
af Babingtons breve.

Vi har f�et dig til at betvivle,
hvad du s� med dine egne �jne.

Og dr. Fuchs' dr�ber ...

De dr�ber,
du f�stede en s�dan lid til ...

... blev erstattet med det her,
laudanum.

Kan De ikke se,
hun bare vil s� splid imellem os?

Du bad om tilgivelse og fik den.

Du bad om husly og fik den.

Jeg valgte at tro, jeres anger var �gte.
Jeg godtroende fjols.

I to er afskyelige. Jeg kan ikke komme
p� nogen straf, der er h�rd nok.

Nej, tante.

Clara fortjener ingen straf.

Hun er hans offer, s�vel som jeg er.

Du m� ikke forvise hende.

Det fortjener hverken George eller hun.

Ham her er oberst ligesom Dem
med kommandoen over 1000 mand.

Hvis jeg var dreng, ville jeg ogs�
v�re oberst ... eller m�ske hertug.

- Ved dine for�ldre, du er her?
- Jeg har ikke nogen for�ldre.

- Min mor er d�d.
- Det g�r mig ondt.

Jeg n�ede ikke
at l�re hende at kende -

- men det gjorde De.

Hendes navn var Lucy Colbourne.

Jeg ville m�de Dem for at se, om det
var sandt, at De er min rigtige far.

- Hvor gammel er du?
- Jeg bliver ni til oktober.

- Undskyld, oberst.
- Leo!

Sig mig det.
Er De?

Nej.

Det er jeg ikke.
Den mand er din far.

- Hvorfor kom du ikke til mig?
- Du ville bare blive vred.

Jeg er ikke vred.

Hvad du end tror, du h�rte,
vil jeg altid v�re din far.

- Men i aftes ...
- Jeg har bare ikke v�ret nogen god far.

- Jeg lover at pr�ve at g�re det bedre.
- Det er godt, det er dig.

Selv om du ikke er oberst, ville det
v�re trist ikke at v�re din datter.

Vil De tage hende med?
Jeg m� tale med obersten.

- Selvf�lgelig.
- Tak.

- Skal vi sp�rge, om s�steren er rejst?
- Jeg har sagt farvel.

Jeg har altid set op til dig,
men lige nu opf�rer du dig som en kujon.

Tak, fordi De sk�nede Leonora
for sandheden.

Hvad nytte ville det g�re? N�r bare De
behandler hende bedre end hendes mor.

- Det, De sagde til fr�ken Heywood ...
- Jeg husker den forfatning, Lucy var i.

Alene og forladt.

Jeg kunne have v�ret en bedre �gtemand,
men jeg forlod hende ikke.

De drog fordel af hendes svaghed
og forulempede hende.

Jeg stod bare parat,
da hendes mand svigtede.

De ved, det er sandheden.

Fr�ken Heywood er forelsket i Dem.
T�r De tro p�, at De ikke svigter igen?

De er ikke v�rdig til
at sige deres navne.

Jeg begyndte at frygte,
at De ville udeblive.

Vil De stadig �gte mig?

I betragtning af
at jeg er "en mulatdatter af en slave" -

- der "s�ger at tilrane sig arven efter
en hvid mand, der ikke er hendes far".

- Det var Deres argument, ikke sandt?
- Georgiana ...

Som hans nev� mener De
at have st�rre krav p� min formue.

- Kan vi g� afsides ...
- Deres s�gsm�l mislykkedes.

Nu ville De gifte Dem til mine penge.

- Var der nogen alvor i noget af det?
- Ja.

Ved n�rmere kendskab
har De vundet min dybeste beundring.

Vi kan stadig gifte os
og rejse jorden rundt!

Foretr�kker De dette �ndsforladte sted
befolket af landsbytosser?

Kald os blot landsbytosser,
hr. Lockhart -

- men vi er �rlige og oprigtige.

De har vist mig en venlighed,
som De ikke g�r Dem begreb om.

Rejs, hr. Lockhart.

Nu.

Jeg har overvejet, hvilken straf
der bedst passer sig for din ud�d.

Spar Dem besv�ret.
Jeg er vel forvist for evigt.

Hvad f�r jeg ud af
at jage dig p� porten -

- n�r du kun vender tilbage
som det udskud, du er.

I stedet vil jeg foresl�
et strengt genopdragelsesprogram.

Du vil blive p�lagt h�rdt arbejde,
religi�s vejledning -

- og diverse daglige ydmygelser,
som jeg vil udt�nke.

Til geng�ld vil jeg efter at have
forsikret mig om �gtheden af din anger -

- overveje en lille m�nedlig ydelse.

Hellere d� p� slagmarken.

Nu har vi fordrevet �n uvelkommen g�st.
Hvordan f�r vi bugt med den anden?

Hvad ville Sidney have sagt,
hvis han stod her i mit sted?

At man kun besejrer en mand som obersten
ved at sl� ham med hans egne v�ben.

Vi var ude af os selv,
fr�ken Colbourne.

- Og hr. Colbourne?
- Han ville tale med oberst Lennox.

- Er alt, som det skal v�re?
- Ja, det er.

Lockhart er en sk�ndsel.
Havde jeg bare set det f�r.

Georgiana.
Der er noget andet, De b�r vide.

- Sidney n�vnte det i sit brev til Tom.
- Hvad er det?

Under forberedelsen af sagen
mod hr. Lockhart -

- opdagede Sidney,
at i mods�tning til, hvad De tror -

- d�de Deres mor ikke, da De var barn.

S� sent som for fem �r siden h�bede hun
stadig p� at blive genforenet med Dem.

Hun efterlod Dem det her som et minde.

Sidney pr�vede at lokalisere
Deres mors opholdssted, men forg�ves.

Men hun kan meget vel
stadig v�re i live.

- Oberst!
- Ikke nu, Parker.

Beklager, men det kan ikke vente.

Under foregivende af venskab har De
og Deres m�nd udplyndret byen.

De har kr�nket fr�ken Heywood
og forn�rmet min familie -

- og jeg finder mig ikke i det.

Hvad har De t�nkt Dem?

De p�st�r at v�re en mand af �re.

Jeg beder Dem om at bevise det.

Udfordrer De mig til duel?

Her er de penge, jeg skylder Dem.
100 pund.

De kan tage Dem nu eller ...

- Eller?
- Indg� et v�ddem�l med mig.

- Hvad er indsatsen?
- Vinder De, er pengene Deres.

- Og jeg betaler Deres g�ld.
- Og hvis De vinder?

S� betaler De Deres g�ld til byen,
eftergiver mig min g�ld -

- og forsvinder fra Sanditon for altid.

Top.
En omgang terningspil.

Nej.
Denne gang v�lger vi spillet.

Oberst. V�lger De at st�
eller tr�kke endnu et kort?

I mods�tning til min afd�de bror
mente jeg, at spillet beroede p� held.

Han h�vdede, at det kr�vede strategi.

Havde jeg forladt mig p� heldet, var jeg
for l�ngst d�d. Det samme var mine m�nd.

Tom?

Men jeg vandt aldrig over Sidney,
s� han havde nok ret.

20.
S� oberst ...

Kan De overtrumfe mig,
eller giver De op?

19.
Hr. Parker vinder.

Du har gjort Parkernavnet �re.
Du har gjort Sidney �re.

Nej, Arthur.
Det har vi.

- Allerede?
- Gifterm�l er ikke noget for mig.

Denham!

Deres tante har informeret mig
om Deres opf�rsel -

- og om, at De ikke kan betale
for Deres udn�vnelse.

De er en skamplet for Dem selv
og p� kompagniet.

De er ikke v�rdig til
at kalde Dem selv officer.

Af vejen!

- Vi vil savne Deres muntre v�sen.
- Vores d�r st�r altid �ben.

- Vi vil savne Dem.
- Jeg vil savne Dem alle forf�rdeligt.

- Husk at skrive hver uge.
- Nu fik du ikke sagt farvel til Fraser.

- Han bes�gte mig tidligere.
- Hvad sagde han?

- At han betragtede mig som en k�r ven.
- Ven?

Og s� gav han mig en gave, som jeg
f�rst m�tte �bne, n�r jeg kom hjem.

Det er en bog med digte.

En blomst er lagt som bogm�rke.

Det er det digt, William sendte.

"Hendes s�de ansigt stod i blomst
og besejrede mit hjerte."

Det var ikke skrevet af William,
men af kaptajn Fraser.

- Det var hele tiden ham.
- Det er ikke en venskabsgave.

- Hvad skal jeg sige til ham?
- At han ogs� har vundet dit hjerte.

Er min s�sters kuldsl�ede hjerte
t�et op?

Undskyld.
Jeg s�ger kaptajn Fraser.

De er alle sammen rejst, fr�ken.
Udstationeret til Indien.

Indien?

Min frygt for,
at han havde forladt mig -

- og ikke elskede mig mere,
var rene fantasifostre i mit hoved.

Manet frem af mig og Edward.

Edward udnyttede dig.

- Han ejer ikke f�lelser.
- Jeg er liges�dan.

Jeg har set,
hvordan du kigger p� George.

Jeg har aldrig kendt mage til k�rlighed.
Den er s� voldsom, at det skr�mmer mig.

Forh�bentlig vil du selv
opleve det engang.

S�dan skal det ikke v�re.

Alverdens urter og dr�ber til trods.
Det m� jeg forlige mig med.

Lady Denham har gener�st tilbudt mig
et hus p� et gods i Cumbrien.

Langt fra nysgerrige blikke
og rygtesmede.

- Vil du tage imod det?
- Det er ikke noget liv for George.

At vokse op milevidt fra alt
med mig som eneste selskab.

N�r bare han er elsket,
hvad mere beh�ver han s�?

Vi kom for sent.

Der har vi hende jo.

Er det ikke et pudsigt sammentr�f?
De ledte begge efter hinanden.

- Thomas?
- Ja, k�reste?

Selvf�lgelig.
Kom, Arthur. Vi m� ...

- Han sagde, kompagniet var rejst.
- Ja. Jeg er fratr�dt tjenesten.

- Hvad vil De nu?
- Det ved jeg ikke.

Jeg er af irsk bondesl�gt.

Hvorfor er det s� morsomt?

Jeg var fast besluttet p�
aldrig at gifte mig med en bonde.

Det var m�ske lidt forhastet.

Jeg �bnede bogen.

Et uh�rt l�ftebrud,
n�r nu jeg havde forbudt det.

T�nk, at den n�jsomme kaptajn Fraser
havde en s�dan poetisk �re.

Jeg har k�mpet for
at skjule mine f�lelser for Dem ...

... i den tro, at de var udsigtsl�se.

Jeg har aldrig turdet h�be, at De kunne
elske en j�vn, krigsm�rket soldat -

- men k�re Alison,
nu st�r jeg her for at sp�rge Dem -

- om De vil �re mig
med den flotteste h�dersbevisning -

- som Deres hengivne �gtemand.

Ja! Ja! Ja!
Hundrede tusinde gange ja.

Clara?

D�m mig ikke for h�rdt.

Sandheden er, at nogle af os
er skabt til at v�re m�dre.

Andre er ikke.

Han er din nu, Esther.

Du kan give ham det liv,
jeg ikke evner at give ham.

Du vil v�re den mor,
han fortjener.

- Fru Wheatley?
- Godmorgen.

Deres elever spiser morgenmad
med hr. Colbourne udenfor.

- Sammen?
- Miraklernes tid er ikke forbi.

Luna siger, at hun f�ler sig ensom -

- og at hun savner en hundeven.

Det har hun selv sagt.
M�ske endnu en jagthund?

- Jeg vil gerne have en mastiff.
- Udm�rket ide, Leo.

Fr�ken Heywood,
vi skal have en ny hund.

- Hvor sp�ndende.
- Fr�ken Heywood ...

Kan vi tale sammen under fire �jne?

Naturligvis.

Og du vil stadig ikke gifte dig med mig?

S� ville den sag v�re ude af verden.

Tak, men det bliver et nej igen.

Jeg ved, at �gteskabet ikke er
noget for mig.

Men jeg tror, den rette mand
venter p� dig derude.

Ude midt p� havet?

I overf�rt betydning.

Jeg bebrejder mig selv ...
for Lockhart.

Du havde forbehold,
som jeg r�dede dig til at negligere.

Jeg lod mig forbl�nde af hans charme.

Han forbl�ndede os begge to, Arthur.
Det er ikke din skyld.

Og nu er han v�k.

Ude af syne ude af sind.

Har du overvejet, hvad du vil, n�r du
bliver myndig og arver din formue?

Lige nu �nsker jeg at finde min mor.
Hvor jeg drager hen, er uvist.

- M�ske sl�r jeg mig alligevel ned her.
- Det skal du.

Du h�rer jo til vores familie.

Et �resmedlem af Parkerfamilien.

Fr�ken Heywood.

- Jeg skylder Dem en undskyldning.
- For hvad?

Min utilgivelige opf�rsel.

Jeg har ladet f�lelserne l�be af med mig
og udnyttet min position.

- Deltog jeg m�ske ikke selv velvilligt?
- De er guvernante og i min tjeneste.

Det var dybt upassende,
og jeg fortryder det inderligt.

Er det alt, hvad jeg er for Dem?

En af tjenestefolkene?

Jeg kan forst�,
De finder Deres arbejde her omsonst -

- og at De �nsker at rejse.

Jeg vil give Dem et halvt �rs l�n
som godtg�relse.

Jeg er ligeglad med pengene.

Hvad vil De sige til pigerne?

At Deres ans�ttelse kom til en naturlig
afslutning ved f�lles overenskomst.

Nej.

Det er Deres beslutning.

Deres alene.

Fr�ken Heywood!

Det vil De fortryde.

Det er det bedste.

For hendes skyld.

Xander ...

Luk dig ikke inde igen.
Jeg beder dig.

K�re lady Babington.
Vi h�rer, De rejser.

Vi kunne ikke dy os for at komme
og �nske Dem bon voyage.

Det kunne De nu nok.

Tak skal De have.

- Hvem er det?
- Det er George.

Min s�n.

Hvad har du sagt til hende?
Jeg s� hende g�.

Der er ting, du ikke forst�r dig p�!

Jeg forst�r, at hun har bragt lys ind
i et hus, der f�r l� hen i m�rke.

Hun har f�rt os sammen og behandlet mig
og Leonora som sine egne s�stre.

Jeg forst�r, at hun n�sten har gjort dig
til et rigtigt menneske.

Bliver det nu, som det var f�r?
Hvad er det, du er bange for, onkel?

Kan vi ikke langt om l�nge v�re glade?

Find hende og bed hende komme tilbage.
Sig, at det var en fejl.

For vores skyld.
Om ikke for din egen.

Efter moden overvejelse
vil jeg takke ja til Deres tilbud.

- T�nkte jeg det ikke nok.
- Det er at foretr�kke for g�ldsf�ngsel.

V�r ikke s� sikker p� det.

Nu, hvor Esther og Clara er af vejen,
vil du f� min udelte opm�rksomhed.

- Hvor er min s�n?
- P� vej til et bedre liv.

P� sikker afstand
af sin ulyksalige far.

Nu kan du i det mindste
nyde resten af sommeren.

Far venter mig hjem. Jeg har pr�vet
hans t�lmodighed l�nge nok.

Kan vores venskab ikke holde p� dig?
Hj�lp mig med at finde min mor.

Jeg h�ber, vi forbliver venner,
hvor end vi m�tte v�re.

Jeg hj�lper dig gerne
med at finde hende.

I bliver inviteret til Alisons bryllup,
s� vi ses snart.

- Jeg ville �nske, at du blev.
- Charlotte?

En hr. Colbourne vil tale med dig.

Jeg har t�nkt over vores samtale,
fr�ken Heywood.

Det samme har jeg.

Jeg beklager de omst�ndigheder,
vi skiltes under.

Deres tale var klar.

Augusta var vred
og bad mig tale med Dem.

- S� De st�r her p� hendes foranledning.
- Nej.

Huset f�les tomt allerede.

- Jeg vil sp�rge ...
- Jeg har bestemt mig for at rejse.

De havde ret i det, De sagde.
Vi lod f�lelserne l�be af med os.

Jeg forvekslede mine f�lelser
med �mhed -

- men jeg kan aldrig n�re �mhed for en,
der har vist mig s� lidt respekt.

Jeg vil savne pigerne meget -

- men jeg kan ikke v�re guvernante,
hvis det var Deres �rinde.

Tak ...

... for Deres oprigtighed.

Det er nok.

To m�neder senere

Vil du tage denne mand til �gte -

- og leve sammen med ham
efter Guds bud -

- i den hellige �gtestand?

Vil du adlyde ham -

- tjene ham,
elske, �re og holde ham -

- forsage alle andre -

- og v�re ham trofast,
til d�den jer skiller?

Ja.

- Hvor l�nge skal vi v�re v�k, far?
- Det ved jeg ikke.

Vi har v�ret sp�rret inde l�nge nok.
Vi har brug for forandring. Alle sammen.

Kom snart tilbage, k�re.

Georgiana har lagt beslag
p� en lejlighed med havudsigt.

- Sanditon triumferer igen og igen.
- Du m� komme til min 21-�rs f�dselsdag.

Tilgiv mig, men jeg tror,
den n�ste dans er min.

- M� jeg pr�sentere hr. Ralph Starling.
- Charlotte omtaler Dem altid varmt.

- De har vel h�rt de glade nyheder?
- Hvilke nyheder?

Ralph og jeg skal giftes.