All language subtitles for The.Amityville.Playhouse.2015.1080p.BluRay.x264-RUSTED

Borgmester i Amityville
Stem på Elliot Sanders

Mary, jeg er på Roxy Theater.

Jeg sender en kopi til mrs Dorothy
Felix fra Cooper Francis og Foster.

Og miss Harriman.
Hendes adresse er...

Adressen står i journalen.

Mary? Sørg for at tjekke alle
alarmsensorer på døre og vinduer.

Det tror, nogle hjemløse
er brudt ind og bor her.

Er her nogen?

Jeg optager det her!

Jeg har et videokamera.
Jeg afleverer det til politiet.

Stop det fis!

Glem ikke opgaverne
til på mandag morgen.

Fawn, må jeg lige tale med dig?
Stop det der!

- Hvordan går det?
- Okay, tror jeg.

- Hvordan går det hos din moster?
- Fint.

Bare de ikke anstrengte sig så meget.
Lidt luft ville være rart.

De spørger altid, hvordan det går.
Nej, ikke sådan. Du er anderledes.

Det tager jeg som en kompliment.
Du ejer vist et teater nu.

Ja, det er helt vidt, ikke? Det er i
Amityville. Vi skal derover i weekenden.

- Vi?
- Fyrene. Kyle, Indy og Kyles bror.

Vi skal overnatte der. Pizza og
spøgelseshistorier. Det bliver sjovt.

- Kyles idé?
- Ja.

Jeg kan huske, da jeg havde ham.
Man skulle holde øje med ham.

Kyle er god nok.
Folk tager fejl af ham.

Det håber jeg.

Jeg savner også dine forældre.
Du kan ringe til mig når som helst.

Ved du hvad? Lad mig forske lidt
i dit teaters historie.

Så har jeg noget at lave i weekenden.
Jeg siger til, hvis finder jeg noget.

- Alle tiders.
- For resten...

- Hvad vil du gøre med teateret?
- Aner det ikke. Jeg siger det på mandag.

- Det lyder godt. Hav en god weekend.
- I lige måde, mr Stewart.

Her er nogle menuer til at starte med.
Tørstige? Hvad med en sodavand?

- Nej tak.
- Og du?

- Nej.
- Hvad med vores morgenspecial?

- Ellers tak.
- Okay.

Fik du dem?

- Fattede han mistanke?
- Hvad, Kyle? Det er mit teater.

Jeg behøver ikke undskylde noget.
Ikke alle er bedrageriske som dig.

- Så er alt altså i cool?
- Ja, det er det.

Men der var noget mærkeligt. Hun sagde,
nu da dine forældre også er døde.

- Hvad mente hun med også?
- Pyt. Hun var sikkert fuld.

- Giver du frokost?
- Det gør jeg vel.

Mon de har stegt kylling her?

Det er en kommerciel virksomhed,
som dine forældre ville af med.

Jeg kan sælge det for dig,
uden at du bliver indblandet.

Jeg kan lave det hele for dig.
Det står i testamentet.

Jeg ved ikke, om jeg vil beholde det,
men jeg burde se det.

- Hvorfor det?
- Jeg vidste ikke, far havde et teater.

- Det har stået tomt i næsten fem år.
- Er det i dårlig stand?

Det er ikke ved at falde sammen,
men det er ikke blevet vedligeholdt...

- ...i meget lang tid.
- Hvad skal der gøres?

Få det nu inspiceret, inden du
beslutter noget om dets fremtid.

Jeg vil bare tage et kig på det.
Det er trods alt mit.

Jeg vil ikke stoppe dig,
kun give dig gode råd.

Må jeg få nøglerne?

Der er et alarmsystem.
Koden står på papiret-

- ligesom instruktioner om,
hvordan man tænder for strømmen.

Der er to sæt nøgler. Skal jeg beholde
det ene og bestille et eftersyn?

- Ja tak.
- Jeg ringer til Ed Clayton. Han er god.

Jeg beder ham sende en kopi
af rapporten, så får du også en.

Jeg er glad for Deres hjælp, mrs Felix.
Jeg ville ikke være uforskammet.

Nej, jeg synes, du klarer dig fint
i en svær tid, Fawn.

Nu da dine forældre også er døde,
er du helt alene.

- Jeg synes, du er meget tapper.
- Vi tales ved, når jeg har set det.

Sarah?
Ring til borgmesteren i Amityville.

- Tja...
- Tja, hvad?

Hvad synes du?
Det ser ikke ud af meget.

- Mere end vi havde før.
- Men hvorfor vil du overnatte her?

- Fordi jeg er sammen med dig.
- Kyle, få ikke idéer om det her.

- Det skal ikke ske noget. Intet.
- Tanken har slet ikke strejfet mig.

Det håber jeg.

Og med de andre bliver det nok ikke
sjovere end sange ved lejrbålet.

Hvorfor inviterede du dem med?
En idiot og et par fjolser.

Indy er ikke en idiot.
Hun er min bedste ven.

Desuden burde du ikke
svine din egen bror til.

Jevan har været meget sød mod mig
lige siden... du ved.

Han er min bror,
men vi har intet tilfælles.

- Han er lun på dig.
- Nej, han er ikke. Han er oprigtig.

Og hvordan kan han være lun på mig,
når du påstår, at han er bøsse?

- Han er jo altid sammen med sin ven.
- Matt kommer også.

- Hvad var det, jeg sagde?
- Du tror, at alle er bøsser.

Jeg er ikke.

- Har tilsynsmanden ringet?
- Nej.

- Du har vel ikke betalt ham?
- Mrs Felix tog sig af det.

- Hun beholdt sikkert pengene.
- Ikke alle er som dig, Kyle. Her.

- Hvad er det?
- Koden til alarmen.

Værsgo, panelet er neden for trappen.

- Hvor? Jeg kan ikke se noget.
- Led til højre.

- Kom nu, alarmen går snart.
- Her, men jeg kan ikke se tallene.

- Kyle!
- Giv mig et øjeblik.

Hvad laver du?

- Kald mig lurendrejeren.
- Skøre skid.

Kom ind, min skønne.

Der burde være en slags kontakt.
Hvad står der på papiret?

Pyt, jeg har fundet den.

Wow. Her er meget stille.

- Lidt uhyggeligt.
- Ja.

- Tror du, det er hjemsøgt?
- Nej, Indy er her jo ikke endnu.

Meget morsomt.

- Kan du høre noget?
- Kom nu, her er ingenting.

- Stille. Jeg hørte nogen synge.
- En spøgelsesforestilling?

Jeg mener det. Lyt nu.

For helvede!
Hvad fanden har I gang i?

- Tænd din dumme telefon!
- Den er tændt, nar.

- Du svarede ikke.
- Der er altså dækning, makker.

Vi har gået rundt og ledt efter døren,
men der er brædder for.

Det burde vi have sagt. Det holder folk
ude. Det her er den eneste indgang.

- Okay...
- Fawn, er det her det hele?

- Hvad havde du forventet?
- Det ved jeg ikke, men det ser lidt...

- ...trist ud.
- Det her er sceneindgangen. Luksus.

- Hvor skal vi sove?
- Lad os finde logerne.

Mon her er kabel-tv?

- Her er det.
- Det er for lille. Vi kan ikke være her.

Jeg kigger inde ved siden af.

- Hvad var det, jeg sagde?
- Er jeg gået glip af noget?

- Kyle tror, at Jevan og Matt er bøsser.
- Er de det?

- Nej, han er bare en idiot.
- Hvorfor skulle jeg være det?

- De er jo accepterede i dag.
- Du siger det som en fornærmelse.

En tilsvining. Du ved, at de ikke er
bøsser, men du vil bare genere dem.

Derfor er du en idiot.

Rummet ved siden er samme størrelse.
I piger kan jo være her-

-så sover vi inde ved siden af.

- Sig ikke, at her ikke er senge.
- Nej, det er jo ikke et hotel.

- Jeg sagde jo, at det blev enkelt.
- Ja, men ikke så primitivt.

- Hjælper det, hvis du får sofaen?
- Du er sød mod mig.

- Så... Skal du være sammen med Kyle?
- Nej.

- Ved Kyle det?
- Ja, det gør han.

- Han starter måske et rygte om os.
- Kun hvis han må være med.

Det står jeg af.

Det her er det eneste, der bliver
pustet i i denne weekend.

Lidt koldt, men velkommen.
Det vrimler sikkert med småkryb.

Jeg tager chancen. Og jeg er her nok
ikke ret meget, hvis I er med.

- Nej, hvad mener du?
- At jeg ikke sover alene.

Har du tager en bamse med?
Kært.

- Hvad griner du af, Butthead?
- Ingenting.

Tror I, at jeg vil sove sammen
med jer to? Jeg vil ikke forstyrre jer.

- Klap i, Kyle. Holder du aldrig op?
- Undskyld, Beavis.

- Hjælper I os? Jeg kan ikke få den op.
- Spørg Butthead. Han er skrap.

- Han lader, som om han kysser Beavis.
- Skal jeg se den?

Gider du? Kom.

- Sikke et held. Han ævlede løs.
- Gør lidt gavn i stedet.

- Hvad vil du gøre med stedet her?
- Der ved jeg ikke endnu.

Jeg vidste, at din far havde
en virksomhed, men ikke et teater.

Heller ikke jeg.

- Hvad ved du om stedet her?
- Ingenting.

- Mr Stewart forsker i historien.
- Mr Stewart fra skolen?

- Men er han ikke geografilærer?
- Det betyder ikke...

...at han ikke går op i historie.
Coach Baker iagttager jo fugle, ikke?

Jo, det er sandt.

Han har været meget sød mod mig,
siden mor og far døde.

Jeg synes, han er ulækker. Han har
et motiv, og det er ikke historie.

Nej, sådan er det ikke.
Og hvis nogen er bøsse, er det ham.

Oppustet af Kyle.
100 procents garanti.

Ja, 100 procents garanti for,
at det er varm luft.

- Kan jeg hjælpe Dem?
- Lokalhistorisk afdeling?

- Lige bag Dem og ned ad gangen.
- Tak.

Jeg forsker i Amityvilles historie
og vil gerne vide mere om bygningerne.

- Har De mere end det her?
- Nej, det er det hele.

Jeg foreslår biblioteket i Amityville.
Desværre.

Okay.

- Hvad sker der så nu?
- Det ved jeg ikke.

- Det her var din idé.
- Vi kan gå rundt og se på det.

- Ja, hør lige geniet.
- Har du en bedre idé?

Du vil vist være alene med din fyr.

- Nu stopper du, Kyle!
- Rolig, brormand. Det var for sjov.

Ser du nogen le?
Stop nu bare.

Lad os dele os op i grupper
ligesom i Scooby Doo.

- Ja, Fred. Vil du gå med Daphne?
- Jeg er ikke tossen.

- Jeg vil ikke være hende med brillerne.
- Velma, det hedder hun.

- Jeg er ikke Velma.
- Jeg kommer med dig.

- Hvem er du så?
- Shaggy, tror jeg.

Så er du Scooby.
Jeg slap for at være en hund.

Okay, så udforsker vi stedet.

- Hvad var det?
- Hvad?

- Nogen løb lige forbi døren.
- Sludder.

- Det passer! Noget løb lige forbi.
- Noget? Ikke nogen?

- Nogen løb forbi døren.
- Så find dem.

Scooby...

Scooby... Jeg er ikke en skide hund.

Her er lidt snacks til Scooby.

- Kyle kan være en stor idiot.
- Ja.

- Hvad så du?
- Noget, der løb forbi døren.

Men jeg så ikke, hvad det var.

Det var måske bare skygger.
Der er for mørkt her.

Det var ikke en skygge.
Tror du også, at jeg lyver?

Nej, jeg tænker bare på mulighederne.

- Det var måske en hund.
- Som var 1,80 cm høj? Sikkert.

Undskyld, men jeg ved det ikke.

Du har ret. Kyle er en idiot.

Hvorfor lader du ham plage dig?
Kan du ikke svare igen?

- Jeg ved det ikke.
- Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke...

- Er der noget, du ved?
- Jeg ved... Vi går vist op til cirklen.

- Hvorfor kaldes balkonen for cirklen?
- Det ved jeg ikke.

Det må være her,
de lavede rekvisitter og den slags.

Tror du, der er andre herinde,
som Indy sagde?

Hun er helt ude i tovene.
Jeg tror ikke på noget, hun siger.

- Hun er ikke dum.
- Ikke?

Kan du huske, da hun spurgte, hvorfor
Al Qaidas leder var blevet præsident?

- Hun bliver bare forvirret af og til.
- Ja, som når hun ser syner.

- Der er måske andre herinde.
- Hun tager Scooby Doo for seriøst.

- Det var måske pedellen.
- Og han kunne have gjort det.

For helvede!

- Du skræmte livet af mig.
- Hvem fanden er du...

- ...og hvad laver du på mit sted?
- Dit sted?

Min ven ejer det. Det er hendes.

- Du må ikke være her.
- Du lyver, ingen ejer dette sted.

- Det er mit, jeg fandt det.
- Selvfølgelig ejer nogen det.

Fawn Harriman ejer det. Hun er her
et sted og kan bevise det.

- Jeg går ingen steder.
- Det afgør jeg ikke.

- Hvad hedder du egentlig?
- Jane, men hvad rager det dig?

Jeg forsøger bare at tale med dig.

Jeg hedder Jeff, Jevan.

"Beundrer døden" på latin.

Jeff er vist ikke helt fortabt.
Hvor lærte du latin? Poindexter?

Lidt her og der.

Wendy.

- Vil du have en kold øl? Varm nu.
- Nej tak.

Du er en rigtig spasmager.

- Hvordan tændte du lyset?
- Med en kontakt.

Da jeg forsøgte, virkede det ikke.

Fawn tændte lyset, da vi kom.
Øjeblik...

- Hvordan kom du ind? Der er en alarm.
- Jaså?

Jeg fandt et gitter bagved og kom ind
via kælderen. Der lød ingen alarm.

- Hvorfor ikke?
- Kælderen har nok ingen alarm.

Nej, jeg mener,
hvorfor ville du herind?

- Jeg manglede et sted at sove.
- Har du intet hjem?

Egentlig ikke. Far er alkoholiker
og havde aldrig tid til mig-

- og da hans dame flyttede ind,
blev det værre.

- Mor?
- Hvad er der med hende?

Jeg har måske mødt hende på gaden.
Hun skred, da jeg var seks.

- Hvorfor tog du herind?
- Hvorfor ikke? Der er tomt og tørt.

Det var tomt, i hvert fald.
Og... jeg synes om det.

- Her er rart.
- Ja, men du kan ikke blive her.

I hvert fald ikke
uden at tale med Fawn.

- Jeg tager ingen steder.
- Det behøver du måske slet ikke.

Vi finder Fawn.

Hej, Vic.
En sidste god pint, inden du rejser?

- Noget i den stil.
- Hvornår rejser du?

Jeg forlader byen i morgen tidlig.

- Du får ikke så god øl i USA.
- Nej, jeg vil nyde den.

Det har du godt af. Du kommer til at
savne mig. For resten er din pige her.

Opfør dig pænt.
Hun er en anerkendt forsker.

- Men er det ikke lidt underligt?
- Hvad?

- At være forsker?
- At hun bor hos nevøen og hans kone.

- Hvad er så underligt ved det?
- Har tanken aldrig strejfet dig?

Hun er palæontolog
og han den lokale præst.

- De er totale modsætninger.
- Hvad taler du om?

Hun fortæller sine studerende om
de millioner af år, evolutionen tog-

- og han fortæller sin menighed,
at det tog syv dage.

- Hvad tror du, at det indebærer?
- At de ikke skændes på lørdage?

Det er bare lidt pudsigt.
At de kan sameksistere.

Hvorfor ikke? Hun tilhører menigheden,
og han går til hendes forelæsninger.

Ved du ikke, at videnskab og religion
er hinandens modsætninger?

Det er de vel.
Men de virker jo lykkelige.

Der må være noget,
som videnskab og religion har tilfælles.

- Ved du hvad? Jeg spørger dem.
- Det gør du ikke!

- Hvad laver du?
- Det ved jeg ikke.

- Ved du det ikke? Overvejer du at hoppe?
- Hvor langt kan man læne sig frem?

Tror du, at nogen er faldet ned herfra?
Eller at nogen er sprunget?

- Hvorfor skulle man gøre det?
- De var måske uvenner med kæresten.

Måske, men hvorfor købe en billet
og så gå herind og springe?

- Skyder man sig, sparer man jo penge.
- De blev måske deprimerede og sprang.

Det afhænger af,
hvor dårligt stykket var.

Kom, vi går. Her er kedeligt,
og jeg er ved at være sulten.

- Hvad fanden sker der?
- Hvad var det?

- Vi så det jo! Der var blod.
- Men hun var jo deroppe.

- Hun må have lavet numre.
- Hvorfor det? Det er ikke morsomt.

Hvor er blodet? Det var jo overalt.
Hvordan kom hun derop så hurtigt?

Hun passerede os ikke,
og der er kun en vej op.

- Dumme kælling!
- Hvad fanden sker der, tumpe?

Jeg ved ikke, hvordan I gjorde det,
men det var ikke spor sjovt.

Hvad snakker du om?
Hvad er der med hende?

- Det var en ond spøg.
- Stop nu! Fortæl, hvad der er sket.

- Du må have hjulpet til.
- Jeg tæller til fem.

Det der stunttrick på balkonen.
Vi troede, at Fawn var død!

- Død? Hvilket stunttrick?
- Da du faldt ned fra balkonen.

Da vi løb herned,
stod du og grinede deroppe.

Rend mig! Vi var omme bagved.

- Det er sandt, Matt. Vi er lige kommet.
- Men vi så dig og hørte dig skrige.

- Da vi kiggede ned, lå du her.
- Det er sandt, Fawn. Vi så det.

- Er det sandt? Meget underligt.
- Det slags sker hele tiden.

- Og hvem fanden er du?
- Det er Wendy.

Wendy, det her er Matt, Indy,
Fawn og Kyle.

- Wendy bor her.
- Hvad mener du med det?

- Ja, jeg bor her.
- Du skal have min tilladelse til det.

Jeg har ingen andre steder at være.
Jeg vidste ikke, at nogen ejede det.

Kan Wendy ikke blive her i weekenden?
Du kunne være sjovt.

Jo... Det kan hun vel.

Du behøver ikke gøre mig tjenester.
Jeg klarer mig selv.

Hør, Wendy. Gå op på kontoret
og tag dine ting med herned.

Vi bestiller pizza. Jeg giver.
Kom nu.

- Hvor pokker fandt du det der?
- Hun har slået sig ned på kontoret.

- Hun er lidt... sød.
- Sådan en pige ville fortære dig.

- Hvad er det for en stil, hun har?
- Halloween var jo for flere uger siden.

- Stop nu, Kyle.
- Jeg siger bare, hvordan jeg ser det.

- Misfostre tiltrækker vist hinanden.
- Stop nu, Kyle!

Vi har i det mindste opklaret mysteriet
med alt det fis, der er sket her.

- Hvad mener du?
- Det var hende, der lavede sjov med os.

Nej, det gjorde hun ikke.
Hun vidste ikke, at vi var her.

Tror du virkelig på det? Vores larm
kunne have vækket de døde.

- Det er ikke morsomt, Kyle.
- Vi spørger hende, når hun kommer.

Det var ikke hende,
vi så fra balkonen.

- Hvor kommer hun egentlig fra?
- Herfra, tror jeg.

Hun sagde noget om, at moderen forlod
hende som barn. Og faderen er ligeglad.

- Han var et fjols, så hun rejste.
- Er hun løbet hjemmefra?

Forestil dig hendes ansigt på mælken.
Den ville blive til ost.

Nu glemmer vi det bare.
Hvem er sultne?

- Vi bestiller pizza.
- Ekstra spindelvæv til vores nye ven?

Der skal være et menukort her.

- Min telefon virker stadig ikke.
- Min gør heller ikke.

- Intet.
- Jeg har dækning, men der sker intet.

Vi prøver udenfor.

- Låste du, da vi kom ind?
- Nej.

De andre tre kom efter os.
Jeg har ikke været her siden da.

Giv mig nøglerne.

- Det er ikke den.
- Nej, det er den eneste, der er.

Prøv igen.

- Drej den anden vej.
- Den passer ikke i låsen, fjols.

- Men vi kom jo ind.
- Så prøv, Einstein.

De har låst os inde.
De har efterladt os til at dø her.

Vi dør. Vi er låst inde!

Hvad fanden laver du?

- Se dine hænder! Er du okay?
- Vi ser på hans hænder i logen.

- Hvad med døren? Vi er jo låst inde.
- Jeg tror, misfosteret står bag.

- Har du pillet ved døren?
- Jeg har ikke været i nærheden af den.

Jeg kom hertil, og rummet var tomt.
Jeg fandt en soveplads og ventede.

Han skar sig, da han ville låse op.

- Er du okay?
- Ja, men jeg skar mig på noget skarpt.

Jeg har ingen plastre,
men vi kan rense det for dig.

- Det er intet sår. Gør det ondt?
- Nej. Lad mig vaske hænder.

Intet mærker, intet blod.
Ingen sår, ingenting.

Ikke et eneste spor.

- Se.
- Kom nu. Det her er mere end skummelt.

- Vi så jo, at han var skadet.
- Jeg synes ikke om det her. Vi burde gå.

- Jeg vil hjem.
- Hvordan? Vi kan ikke åbne døren.

- Der må være flere udgange.
- Dørene i gadeplan er lukket af.

- Hvad med vinduerne?
- Teatre har ingen vinduer.

- Men der må være et vindue.
- Øjeblik.

- Nævnte du ikke et gitter i kælderen?
- Jo.

Vis os hvor.

Her er det.

- Tryk!
- Det gør jeg, narrøv. Det er blokeret.

Jev, hjælp mig.

Kom nu!

Også dig. Hjælp mig.

Det giver ikke efter.

- Hvad fanden er der galt med dig?
- Begravet. Intet lys, ingen luft.

Hold op med det der!
Du skræmmer folk med den stemme.

- Det er et mareridt. Vi er fanget
- Det må være en forklaring.

- Hvad tror I, der sker?
- Nogen forsøger at skræmme os.

Hvad med nøglerne og blodet på Jevans
hånd? Og at Fawn lå og var død?

Nogen har skiftet låsen. Det er let.
Noget i hullet fik det til at bløde.

- Men hvorfor så jeg Fawn død?
- Det er et teater, idiot.

- Der er mange rekvisitter og den slags.
- Kan vi ikke bare gå?

- Tror du, at nogen laver sjov med os?
- Hun er her jo, ikke?

Jeg tror, at hun har med det at gøre.
Det er måske hendes venner.

- Men Jevan er jo meget underlig.
- Det er forklarligt. Han er en idiot.

Tror du på Kyle?
At nogen forsøger at skræmme os?

Jeg ved det ikke.

Ja, han har måske ret. Det kan
have været projektorer, som han sagde.

Og der findes jo ikke spøgelser, vel?

- Eller også gør der.
- Hold lige op med at ryge herinde.

- Hun er så... ubehagelig.
- Hun er bare lidt anderledes.

Er det ikke sært, at alt det mærkelige
begyndte, da hun dukkede op?

- Der er sket noget, siden vi kom.
- Hvor længe har hun været her?

- Det spurgte jeg ikke om.
- Vi tager en snak, når hun kommer.

Glemmer vi ikke noget?
Hvordan kommer vi ud herfra?

- Vi må bryde en dør ned.
- Jeg vil vide, om her er flere.

Jeg ejer denne ejendom. Jeg lader mig
ikke skræmme af en samling idioter.

Så lad os se os omkring.
Tjek hvert eneste rum.

- Fortæl os, hvad du har hørt.
- Bare huset, der knager.

- Og... musik.
- Musik? Hvilken musik?

Jeg ved ikke, hvad det er.
Den slags, mormor plejede at høre.

Jeg troede, det kom udefra, men som jeg
sagde, sker der ikke meget i området.

Din ven er en stor idiot.
Er han altid så mistænksom?

- Han er faktisk min bror.
- Det er jeg ked af.

- Det er okay, han er en idiot.
- Nej, at han din bror.

- Han har vist høje tanker om sig selv.
- Det har han altid haft.

- Er Fawn hans veninde?
- Ja, men jeg forstår hende ikke.

Hvorfor ejer hun
egentlig stedet her?

- Hendes forældre døde i en brand.
- Surt.

Ja, hun er helt alene nu.

Jeg ved, hvordan det føles.

Det er ulækkert. Alt er så beskidt her.
Kan vi ikke gå?

- Ingen har været her i årevis.
- Nej, her er ingenting.

Hende pigen står sikkert bag.
Hun er så underlig.

Hun er okay.

Synes du, at hun er tiltrækkende?

Tja...

- Burde jeg være jaloux?
- Jaloux? Nej...

Hvad var det?

Herregud! Så du det?
Den var stor som en hund.

Det var bare en rotte.
Der er sikkert mange her.

- Du løb som en gal.
- Jeg ville sikre, at du var okay.

- Og at den ikke kom ud.
- Jeg går ikke tilbage.

Det behøves ikke, for der er jo ingen
derinde. Vi ser efter andre steder.

Tror du, at der er nogen ovenpå?

I så fald kan de blive der.
Jeg skal ikke derop.

Er du okay, skat? Du skreg.

Det var frygteligt. Der var en masse
mennesker, som pegede og skreg.

- Barske tilskuere?
- Jeg mener det. Det var et mareridt.

- Jeg troede, de ville myrde mig.
- Det var bare et mareridt.

Jeg var med hele tiden og havde set
og hørt, hvis der havde været andre.

- Men det føltes så virkeligt.
- Vi går tilbage til vores værelse.

De andre er nok færdige nu.

- Hej, jeg vil gerne have et værelse.
- Du vil ikke blive i Amityville.

- Jo, det vil jeg.
- Ingen ledige værelser.

- Men jeg så, at der var ledige værelser.
- Ikke længere.

- Der er jo meget få biler udenfor.
- Men vi har intet værelse til dig.

Hør, jeg har penge.

Hvor meget...

Mange tak. Okay.

Her er et værelse til dig.

Er du okay? Du ser syg ud.

Ja, det er okay.
Jeg blev bare lidt svimmel.

- Hun besvimede, men er okay nu.
- Fandt I noget?

- Ingenting.
- Vi gjorde heller ikke.

- Kan de være gået?
- Jeg tror ikke, at her er nogen.

Vi skal have noget at spise.
Det var nok derfor, du besvimede.

Sikkert.
Du må gerne spise med.

Nej, det er i orden.
Jeg har mine egne ting.

Hvorfor sidder vi og taler om mad?
Vi burde se at komme væk.

- Vi har forsøgt, husker du vel.
- Skal vi blive her altid?

Vær ikke så dum. Vi må tænke det
igennem. Vi løber nok ikke tør for luft

Vi kan tænke, mens vi spiser.
Jeg er i hvert fald sulten.

Ingen er kommet til skade. Der er sket
sære ting, men ikke noget farligt.

- Ikke endnu.
- Kyle tror, at nogen skræmmer os.

Hvis de gør, er vi parate til dem.

- Kan jeg lave mad eller hvad?
- Det kræver talent af åbne konserves.

Jeg så ikke, at du hjalp til.

Nej, men jeg føler mig heller ikke
så mandig, fordi jeg kan åbne dåser.

Nu er det nok.
Hold op med at skændes.

- Kyle, du er ulækker!
- Er det her dommedag?

Jeg går ind ved siden af.

Kom nu, Jeff.
Lad os forsøge at enes.

Ja... Pyt.

Jeg skal bare lige, I ved...

Er der flere?
Bare fordi de vil være afholdte?

- Matt følte sig nok ensom som fyr.
- Og de to andre?

De kan bare ikke sammen.
Nogle brødre er sådan.

Har du nogen søskende?

Jeg har en lillesøster. Mor tog hende
med. Jeg har ikke set hende siden da.

- Har du nogen?
- Nej.

Hvad med dine forældre?
Jeff sagde noget om en brand.

Er du ikke lidt for nysgerrig?

Det er okay, Indy.
Jeg burde måske tale mere om det.

- Jeg er så træt af folks bekymringer.
- Hvad skete der?

Mine forældre ejede et hus i Canada.

Vi tog derop hver sommer.
Jeg hadede det som barn-

-fordi jeg var væk fra mine venner.

- Fawn, hvorfor taler vi om det igen?
- Hvert år skal jeg med...

...til det hus, hvor der ikke er noget
at lave eller nogen at tale med.

- Så gå ned til søen.
- Det er ikke sjovt alene.

Læs en bog.
Din far har masser af bøger.

Det er historiebøger.
Hvorfor skal jeg læse dem i ferien?

Så køb en avis, men
sid ikke og glo tv som sædvanligt.

- Hvorfor kan vi ikke få kabel-tv der?
- Frank, tal med din umulige datter.

- Vi vil netop væk fra den slags.
- Men det er så kedeligt, far.

- Hvorfor skal jeg med?
- Du kan ikke bare gå rundt herhjemme.

Desuden er det tradition. Vi har
været der hvert år, siden du blev født.

Skal vi ikke bryde den tradition?
Jeg er gammel nok til at bestemme selv.

Det var sidste sommer. I år blev jeg
hjemme, og de tog af sted alene.

Det brændte, og de...

Wow... Tungt.

Jeg har en følelse af, at hvis jeg
var fortsat med traditionen-

-så havde de overlevet.

Det er tosset. Hvis du var taget med,
ville du også være død nu.

De blev fundet i deres senge.

Hvis jeg havde været der,
kunne jeg have hjulpet dem.

- Hjulpet dem? Hvordan?
- Jeg kunne have advaret dem.

Nej, din ven har vist ret.
Du var død, hvis du havde været der.

- Hvad har du der?
- Hvad er det?

- Et oijabræt.
- Ouija?

Det kommer fra fransk og tysk
og betyder ja.

- Hvor fandt du det?
- Jeg tog det med. Det var farmors.

- Hvorfor det?
- Jeg tænkte, det kunne være sjovt.

- Det kan være farligt, har jeg set.
- Ja, i film. Det her er virkeligheden.

- Jeg vil ikke lave så noget pjat.
- Jeg synes, det er cool.

- Selvfølgelig.
- Jeg ved snart ikke.

Hvorfor skulle jeg spille det
efter en dag som den her?

Jeg pakkede det i går aftes. Jeg vidste
ikke, at det ville være sådan her.

- Jeg ville ikke sige noget.
- Hvorfor gjorde du det så?

Jeg fortalte det til Jevan, og...

- Han sagde det til Kyle.
- Ja.

Kom nu, der sker intet dårligt.
Det er jo bare for sjov.

- Jeg ved ikke. Med alt, der er sket...
- Regn ikke med mig.

Absolut. Hvordan gør man?

Jeg har aldrig brugt det før.

Jeg ved det.
Før det første er rummet for lille.

Vi skal være på et større sted,
for at ånderne kan samles.

- Har du gjort det her før?
- Ja, mange gange.

Okay, så begynder vi.

- Hej, alle sammen.
- Hej, Victor.

Så du rejser i morgen til vores
koloniale fætre vestpå?

Ja, jeg kører i morgen tidlig
og flyver omkring middag.

- Hvor er det nu, du skal til?
- Upstate New York...

- ...og en lille by, Dannemora.
- Vi boede i USA i nogle år.

Da Simon var blevet ordineret.
Men det var på vestkysten.

- Selah i Washington State.
- Vidunderligt sted.

- Kolde vintre. Hårdt for Lizzie.
- Simon.

Held og lykke, Victor. Skål.

Jeg har en lille gave til dig.

Palæontologi-De første trin af det,
der er nedenunder. Din bog?

Jeg har signeret den.

"Til Victor. Tak for dit fantastiske
venskab." Mange tak.

Jeg håber, den giver dig inspiration
til at arbejde hårdt nu og da.

- Hvad skal vi med så mange lys?
- De leder ånderne hertil.

- Og hvad gør vi nu?
- Alle sætter en finger på glasset.

- Og?
- Bevæg det i et 8-tal og spørg.

Jeg begynder.

Møder Jevan sin drømmeprins i år
eller næste år?

Vil Kyle nogensinde kunne sove
uden tændt lys?

Stop så.
Spørg om noget fornuftigt.

Hvad skal vi gøre, Indy?

Spørg, om der er nogen.

Er der nogen?

Er der nogen?

- Nogen trykker på den.
- Stop. Jeg vil se, om det virker.

Stil et spørgsmål til.
Wendy?

Er der nogen ånder i bygningen?

Det var underligt.

Hvad vil ånderne?

S, Ø, S, T...

...E, R...

Søster.

Jeg sagde jo, at det var farligt!

Jeg tror, at nogen skubbede til det.
Det er fup og fidus.

Jeg føler, at det har noget
med mig at gøre.

Ved I hvad?
Jeg er træt og går i seng nu.

Det er stadig ret tidligt.
Jeg har øl, og vi kan ikke sove endnu.

Kyle, jeg er dødtræt.
Jeg vil bare i seng.

Vi kan forsøge at komme ud
i morgen tidlig. Jeg er for træt nu.

- Slipper vi for misfostrene?
- Kyle, gå i seng.

I din egen seng.

- Hvad laver du?
- Jeg skal pisse.

- Hvad er klokken?
- Lidt over tre.

- Kan du ikke vente til i morgen?
- Blæren er som en basketball.

- Vær stille, når du kommer ind.
- Ja, og du kan også rende mig.

- Føles det bedre i dag?
- Ja, jeg har sovet okay.

Det føles bedre, når det er dag.
Men det var tarveligt af Jevan.

Hun skiftede ikke tøj, inden hun
lagde sig. Det er for ulækkert!

- Hun var oppe i nat.
- Det hørte jeg ikke.

Du hører sikkert ingenting,
sådan som du snorker.

Din strigle!

Undskyld! Jeg sigtede på Fawn.

Det er okay.

- Ja?
- Må jeg komme ind?

Ja, kom bare.

- Har I set Jevan i dag?
- Nej, han har ikke været her.

- Han er måske på toilettet.
- Han gik i nat...

...men kom ikke tilbage.

Var du ikke oppe i nat, Wendy?
Så du ham?

Jeg tog en smøg. Jeg så ingenting.

- Bank på, det her er damernes værelse.
- Vis mig en dame, så banker jeg på.

- Desuden er han jo herinde.
- Det vidste du ikke...

- ...og Matt bankede på først.
- Jeg kunne have været nøgen.

Så havde jeg skippet morgenmaden.

Hvor er min lillebror?

- Har du heller ikke set ham?
- Hvad mener du med heller ikke?

Han skulle på toiletten i nat,
men han kom ikke tilbage.

- Han må jo være et sted.
- Han fandt måske en vej ud.

Hvorfor skulle han lede efter en udgang
i nat? Så ville han have sagt det.

Du sagde, at du røg en cigaret.
Er du sikker på, at du ikke så ham?

Jeg sagde jo, at jeg ikke så ham.

Hvad tid var det?
Gik du andre steder hen?

Jeg ved ikke, hvad klokken var.
Bagefter lagde jeg mig igen.

- Han skræmmer os vist igen.
- Hvad gør vi så nu?

- Jeg finder ham.
- Og så?

Vi starter med at komme tilbage
hertil. Jeg er træt af hans numre.

- Vi går alle sammen.
- Jeg går ingen steder. Jeg venter her...

...og ser, om han kommer tilbage.

- Har De det godt?
- Det er bare min førstefødte.

- Kan jeg hjælpe Dem?
- Lokalhistorisk afdeling?

Hvorfor vil De læse om det?

- Ja, rundt om hjørnet og til venstre.
- Tak.

Jevan! Jevan, er det dig?

Stop det pjat! Det er ikke sjovt!
Jeg er ikke bange.

De leder efter dig.
Kyle siger, at du skal vente her.

- Hvor er Indy?
- Hun var her lige før.

- Det skrig...
- Jeg har aldrig hørt nogen skrige sådan.

Tag det nu roligt.
Noget må have skræmt hende.

- Men det skrig...
- Hold nu kæft og lad mig tænke.

Okay, vi leder efter
dem begge to nu. Kom.

Vi mødes her igen.

- Hvad tror du, der skete?
- Jeg ved det ikke.

Det er jo min replik.

Jeg vil ikke gå derud igen, Kyle.
Det blev for underligt sidst.

- Vi må lede overalt. Vent her.
- Nej, lad mig ikke være alene.

Det tager kun et øjeblik. Vi kan se
balkonen derfra, og det er hurtigere.

Sig nu, hvad der sker, narrøv!
Stop de lege der, og hvor er Indy?

Kyle? Hvor er din billet?
Forestillingen begynder nu.

Så er det nok, Jevan. Kom nu.

Kom, sagde jeg.

For helvede.

Kom så.

Hvor har du været? Vi var urolige.

Er du okay? Du ser syg ud. Vi må
lede efter Indy. Har du set hende?

Vi leder i foyeren.

Hej, drenge og piger. Hvordan går det?
En drink? Jeg giver.

- Godaften, Wayne. Vi har, tak.
- Godt.

Så bliver det en billig omgang.

- Den mand er så uforskammet.
- Han kan være lidt grov...

- ...men han har gode intentioner.
- Det siger man om vejen til helvede.

Det ved du vel også alt om.

Desværre har Lizzy ret. Han kører alt
for stærkt i sin gyselige sportsvogn.

Og når han går tur med sin hund
på kirkegården, lader han den... I ved.

Han er ikke så betænksom,
men han er ikke et dårligt menneske.

Se under overfladen.
Og jeg ved, hvad jeg taler om.

Nå... Karen fortalte,
at du rejser i morgen.

- Jeg får lige en sidste drink med...
- Ikke nogen stor afsked, hva'?

- Jeg vil ikke lave postyr.
- Som du vil.

Hvad siger du, pastor?
Burde han ikke have en finere afsked?

- Det er ikke op til mig.
- Jeg synes, du burde blive her.

Det her er det bedste land i verden.
Vi har historie og forplantning.

- Hør nu...
- Ja, tusinder års historie.

Hvad har amerikanerne? 200 år?
Ingen rigtig forplantning.

Du mener, at europæernes påvirkning
ikke går ret langt tilbage?

Indianerne har en meget rig historie.
Og de forplantede sig godt.

Det var før,
vi bragte civilisationen til dem.

Jeg ville ikke kalde det civiliseret
at stjæle deres land.

Læs mere antropologi, Wayne.
Deres mundtlige historie-

- og deres historiske referencer
er lige så relevante som vores.

George Washington og George Knox
havde ret: En afgjort skæbne.

Vidste du, at vi tog skoldkopper
og mæslinger med til Amerika?

For ikke at tale om tæpperne
med kopper. Meget beklageligt.

- Tja, vi lærer af vores fejl, ikke?
- Gør vi?

Man hører ofte George Santayana citeret.
"De, der ikke husker fortiden-

- er dømt til at gentage den".
Men vi har jo alle vores dæmoner.

Men vi har jo alle vores dæmoner.
Men vi har jo alle vores dæmoner.

- Undskyld, men De må ikke skrive der.
- Undskyld, jeg er tilbage om lidt.

Jeg er tilbage om lidt.

Fawn! Fawn! Det er mr Stewart!

- Det var mærkeligt.
- Hvad?

Jeg var her i går med Indy. Vi så en
rotte derinde, så vi lukkede den inde.

- Og?
- Når står døren åben.

- Du er vel ikke bange for rotter?
- Det er ikke det, jeg mener.

Nogen har været derinde.
Rotterne åbnede ikke døren.

Det må være Jevan eller Indy.
Ingen andre har været derinde.

Det er intet derinde nu, kom.

Nu ikke mere pjat.
Vi skal finde en vej ud i en fart.

- Men hvad med Indy?
- Vi har jo ledt overalt.

- Men hun må jo være her.
- Vi har ledt på loftet og i kælderen.

- Fandt I noget?
- Og I?

Hvor har du været, mand? Vi var urolige.
Makker... du ser forfærdelig ud.

- Nu forsøger vi at åbne scenedøren.
- Den er stor.

- Har du en bedre idé?
- Det burde være værktøj i værkstedet.

- Vi ser efter.
- Sæt nu Indy kommer tilbage hertil?

- Vent på hende her.
- Du tror da ikke, at jeg står her alene?

Jevan kan blive hos dig, og du sørger
for, at han ikke går nogen steder.

For hvis han gør det, sværger jeg,
at jeg skider ham i ansigtet.

Du ser faktisk meget syg ud.

Er du okay?

Jeg henter vand til dig.

For pokker, Jevan!
Hvad er der galt med dig?

Indy, Jevan er efter mig.

- Der er kun save og borebits.
- Vi skal bruge en økse.

- Det ved jeg godt.
- Hvor har de ildslukkeren?

- Der er måske økser der.
- Hvor har de ildslukkerne?

- Der burde være nogle i korridoren.
- Vi ses ved scenedøren om ti minutter.

Mr Stewart. Jeg ved ikke,
hvad De forventer, jeg skal gøre.

Hvis de unge er i fare, foreslår jeg,
at De går tilbage til politiet-

- og beder dem bryde ind.
Jeg er ikke politimand.

- Men politiet sendte mig hertil.
- Forklarede De dem ikke situationen?

- Jo, men de troede, jeg var tosset.
- Men jeg skulle tro på Dem?

Mr Stewart, De kommer brasende og
råber op om dæmoner, sekter og ritualer-

- og så forventer De, at jeg
skal slippe alt for at hjælpe Dem?

Tag et kig på mine noter.
Vil De ikke nok?

Det skal jeg nok, men nu skal De gå.
Ellers tilkalder jeg politiet.

Det hele er sandt, tro mig.

Kan De forklare, hvorfor seks personer
bliver dræbt hvert år på denne dato?

Landsbyen. Den blev opført over nogle
grotter, hvor man begravede sine...

- De var i live.
- Fortsæt.

Seks personer blev samlet. Stammen
troede, at de var besat af dæmoner.

En fascinerende teori, mr Stewart.
Og...

...helt sand.

Bare en sikkerhedsforanstaltning,
mr Stewart.

Værsgo. Det er bare aspirin.
De må have en kraftig hovedpine.

- Hvad helvede handler det her om?
- Helvede.

Tror De på helvede, mr Stewart?
Det gør jeg nemlig.

Jeg skal, det er en del af jobbet.
Vi sørger for, at tingene fortsætter.

- Så De kender til alt det her?
- Kender til det?

Jeg administrerer det.

En gruppe indianere stoppede op her
på vej mod vest og fandt katakomberne.

De vækkede nogle fortidige ånder,
som besatte de seks første sjæle.

Resten af stammen forventede
onde ånder, fordi de var overtroiske.

Og det havde fuldstændig ret.

De besatte blev dræbt, men
dæmonerne fortsatte ind i de andre.

De overlevende lokkede de besatte
ned i katakomberne...

...og låste dem inde,
mens de var i live.

Men da der blev åbnet...

Er seks personer døde
hvert år siden dengang?

- Ja.
- Men jeg forstår ikke hvorfor.

Ifølge legenden kan dæmonernes appetit
stilles af seks menneskeofre om året.

Så ville de ikke komme frem, og den
moderne verden ville forblive tryg.

Hvor har du været?
Vi har ledt overalt.

Så seks personer er døde hvert år
lige siden på grund af det her?

Det er jo vanvid.

Det er muligt. Med dette kontor
og andre forvaltninger i Amityville-

- der drives af ivrige elever,
var det let at bevare det.

Vi kontrollerer tingene på en måde,
så man aldrig fatter mistanke.

Jeg må tænke samfundets bedste.
Eller i dette tilfælde... ondskab.

De må da kunne gøre noget,
med indflydelsen herfra.

Skal uskyldige fortsætte med at dø
i ondskabens navn?

Uskyldige? Jeg kender miss Harriman.
Hendes familie var ikke uskyldig.

- Jeg kendte dem rigtig godt.
- Også jeg. De var aktive i samfundet.

- De var troende.
- Hvad troede de på?

Hvad alle indbyggere i Amityville
tror på.

At ofre deres førstefødte
til dæmonerne. Det er en tradition.

Hvad?

Da de fik tvillinger kunne de foretage
den fuldkomne opofrelse.

De har aldrig fået...

Du godeste...

Fawn var den yngste. Adrian var 20
minutter ældre og dermed førstefødt.

De var meget smukke.
Helt identiske.

Bortset fra et lille modermærke,
som Adrian havde under højre øre.

Ellers var de identiske.

Og branden?

Alle må leve i dæmonernes kølvand,
mr Stewart.

Fawn blev reddet, så vi kunne give hende
til dæmonerne som en undskyldning.

Det første år, de ikke tog Fawn med
til hytten, brændte den ned med dem.

- En straf for deres bedrag.
- De kan ikke lade det fortsætte.

- Det fortsætter, til det er overstået.
- Og hvornår er det, hr. borgmester?

- I aften.
- Nej, nej, nej...

Jeg kan ikke ændre på,
at byen gave efter for ondskab-

- men jeg kan forsøge
at skabe en bedre fremtid.

- Tak.
- Skynd Dem, de har brug for hjælp.

- Tag med.
- Nej, jeg har ingen plads i fremtiden.

Jeg repræsenterer noget korrupt
og sygt. Jeg må bryde kæden.

Jeg kan ikke komme ind,
jeg har forsøgt.

Dette er bynøglen,
som passer i de fleste låse.

Gå nu. Må dette markere en ny
og lysere fremtid for denne by.

- Tak.
- Men husk...

At redde Fawn og hendes venner går
dæmonerne vrede, så De skal have hjælp.

Få alle ud af bygningen
og sørg for, at ingen går derind.

Tak.

- Fandt du noget på kontoret?
- Nej.

Ingen økser, men finder du noget
tungt, kan vi bruge det i stedet.

Vi skal tilbage døren.
Der er sikkert gået ti minutter.

Ja, kom.

- Mr Stewart?
- Matt? Hvor er de andre?

- Hvordan kom De ind?
- Pyt med det. Hvem er det?

- Wendy, hun bor her.
- Forklar senere. Hvor er alle?

Vi skal møde dem nu.
Der er sket nogle mærkelige ting.

Ja, det bliver kun værre.
Vi må finde de andre og komme ud herfra.

De må være gået ned
i omklædningsrummet. Jeg viser vej.

Nej, jeg finder det.

Han har lige reddet dig.
De har alt, hvad de skal bruge nu.

- De?
- Gå bare.

Kommer du?

Hallo?

Fawn?

Fawn? Fawn, det er mr Stewart.
Hvor er de andre?

Du kender os vel, mr Stewart?

Du husker os vel, mr Stewart?

- Du må da genkende os, mr Stewart.
- Jeg tager Fawn med.

- Fawn venter.
- Hun skal hjælpe os.

- Med at komme ud.
- Hvor er Indy, Kyle og Jevan?

- Det er jo os.
- Du kender os.

- Fra skolen.
- I er ikke dem!

Jeg ved det hele.
Borgmesteren har fortalt mig det.

- En aftaledeltager.
- Som indgår en aftale.

- For at bryde den.
- Hjælp os.

- Der er tre af os her.
- Og tre til skal reddes.

I kommer ikke herfra uden at være seks.
De andre er gået.

- Der er ikke andre tilbage.
- Du er her jo.

- Og Fawn.
- I skal hjælpe os.

Det bliver kun fem.

Seks.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

De er væk.

Hvis vi løber, klarer vi det sikkert.

- Fawn?
- Det er Adrian.